Nænsom Bygningsbevaring. Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring i Raadvad

Transkript

1 Nænsom Bygningsbevaring Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring i Raadvad

2 Bevar husets sjæl

3 Barnet og badevandet

4 Barnet og badevandet Det er de originale materialer, de særlige detaljer, samt sliddet og patinaen på disse, der giver ældre huse sjæl og karakter. Når detaljerne, sliddet og patinaen forsvinder, bliver huset intetsigende og karakterløst.

5 Barnet og badevandet Det er de originale materialer, de særlige detaljer, samt sliddet og patinaen på disse, der giver ældre huse sjæl og karakter. Når detaljerne, sliddet og patinaen forsvinder, bliver huset intetsigende og karakterløst. Hvis de særlige detaljer genskabes nøje, kan noget af den tabte sjæl genopstå.

6 Huse med sjæl Det er de originale materialer, de særlige detaljer, samt sliddet og patinaen på disse, der giver ældre huse sjæl og karakter. Når detaljerne, sliddet og patinaen forsvinder, bliver huset intetsigende og karakterløst. Hvis de særlige detaljer genskabes nøje, kan noget af den tabte sjæl genopstå. Foretræk den ægte vare, når denne nu findes, og derudover er bedre og billigere end forlorne similiprodukter.

7

8

9 Det er ikke penge, der mangler

10

11

12

13 Bevar husets sjæl De overordnede bevaringsværdier

14 Bevar husets sjæl De overordnede bevaringsværdier 1. Husets arkitektur

15 Bevar husets sjæl De overordnede bevaringsværdier 1. Husets arkitektur 2. Husets originalitet

16 Bevar husets sjæl De overordnede bevaringsværdier 1. Husets arkitektur 2. Husets originalitet 3. Husets kulturhistorie

17 Bevar husets sjæl De overordnede bevaringsværdier 1. Husets arkitektur 2. Husets originalitet 3. Husets kulturhistorie 4. Husets tilpasning til det omgivende miljø

18 Bevar husets sjæl De overordnede bevaringsværdier 1. Husets arkitektur 2. Husets originalitet 3. Husets kulturhistorie 4. Husets tilpasning til det omgivende miljø 5. Husets tekniske tilstand

19 1: Gamle bygninger kræver andre materialer end nye huse 2: Gamle bygninger kræver andre håndværksmetoder end nye huse 3: Gamle bygninger kræver et sæt overordnede holdninger - et Bevarings-Kodex

20 1: Gamle bygninger kræver andre materialer end nye huse Svagere på svag Difussionsåbne materialer Offerlag/offerelementer Traditionelle materialer og metoder 2: Gamle bygninger kræver andre håndværksmetoder end nye huse 3: Gamle bygninger kræver et sæt overordnede holdninger - et Bevarings-Kodex

21 1: Gamle bygninger kræver andre materialer end nye huse Svagere på svag Difussionsåbne materialer Offerlag/offerelementer Traditionelle materialer og metoder 2: Gamle bygninger kræver andre håndværksmetoder end nye huse Reparation frem for udskiftning Bevare slid og patina Forbedre egenskaberne gennem håndværket De små bygningshåndværksfag ( alle kan alt ) Erfaring: system og struktur i arbejdet 3: Gamle bygninger kræver et sæt overordnede holdninger - et Bevarings-Kodex

22 Byggetekniske forhold

23 Uden en overordnet ide, der harmonerer med husets alder, arkitektur og kulturhistorie, bliver ombygningen, ja selv den simpleste vedligeholdelse, en gang rodet misk-mask uden hoved eller hale. Man slår rum sammen, man skifter vinduerne ud med nye utilpassede termovinduer, man efterisolerer taget så vindskeder og sternbrædder fordobles, man maler i farver, der skriger til himlen uden en gennemtænkt helhed eller idé.

24 Eksempel: Bygningen af et nyt hus i dag. Ingen kunne drømme om at bygge et nyt hus ved at lade det lokale Byggemarkedet bestemme materialer og metoder, lade en tilfældig håndværker bestemme, hvordan detaljerne skal løses, læse i en brochure om et helt nyt vidunderprodukt, der herefter smøres på alt osv. osv. Men det gør ni ud af ti husejere, når de går i gang med eksisterende, ældre huse.

25 Nænsom Bygningsbevaring Nænsomhed og respekt Gør så lidt som muligt. Man skal først og fremmest bevare og beskytte bygningens oprindelige og originale dele, bl.a. ved at gå så nænsomt som muligt til værks overfor bygningen. Man bør altid foretrække reparation frem for udskiftning. Nye elementer skal om muligt kunne fjernes igen. Bevar slid og patina Gamle huse må godt se gamle ud. Man bør skelne mellem naturlig nedbrydning, slid og patina og forceret nedbrydning, skader og nedslidning. Der bør altid foregå en dyb faglig, men helt uvildig vurdering af materialernes tilstand og istandsættelsesbehov. Materialernes naturlige vedligeholdelses-signaler må ikke misforstås som udskiftnings-signaler, som det ofte sker. Brug de traditionelle materialer, konstruktioner og håndværksmetoder Byg på erfaring. Vedligeholdelse og istandsættelse skal som hovedregel ske med de samme slags byggematerialer og håndværksmetoder, som bygningen blev opført med. De spiller bedst sammen med de eksisterende materialer og dernæst repræsenterer de meget lange erfaringer. Sammenspillet mellem materialerne, den konstruktion, de indgår i og måden, arbejdet udføres på er meget vigtig ved ældre bygninger. Foretræk kvalitet frem for kortsigtet økonomi Gør det rigtigt - fra starten. Vedligeholdelse og istandsættelse bør altid udføres på den mest optimale måde og af de dygtigste fagfolk med størst mulig erfaring og kompetence på området, bl.a. i at arbejde struktureret-, effektivt og kvalitativt. Skab arkitektonisk helhed Indgrebene skal skabe en arkitektonisk helhed - både i detaljen og totalt.

26 Nænsom Bygningsbevaring Ved at benytte de samme materialer og metoder som oprindeligt, får man også de bedste, billigste og mest holdbare løsninger. Dette er dokumenteret gennem praktiske erfaringer, konkrete undersøgelser og forskning. Nænsom Bygningsbevaring er ikke uforenelig med krav til moderne komfort eller levevis i ældre huse. Dette er dokumenteret gennem praktiske erfaringer, konkrete undersøgelser og forskning.

27 RESTAURERING - Fremgangsmåde Struktureret metode til at istandsætte, nyindrette og videreudvikle en eksisterende bygning på en kvalificeret måde. 1: Struktureret bygningsundersøgelse Teknisk tilstand Antikvarisk tilstand (originalitet) Bygningshistorie Kulturhistoriske aspekter Arkitektonisk og bevaringsmæssig værdisætning 2: Restaureringsholdninger Nænsomhed og respekt for originale materialer Bevar slid og patina Traditionelle materialer og metoder Kvalitet frem for kortsigtede løsninger Bevar eller skab arkitektonisk helhed 3: Dybt kendskab til de traditionelle byggematerialer, håndværksmetoder, bygningskonstruktioner og dansk byggeskik. Samt restaurerings- og istandsættelsesmetoder Der bygger på dokumenterede undersøgelser og forskning 4: Kilderækkefølge ved retableringer 5: Syntese/forslag herunder præsentation af dette.

28 Retablering/ Bevaringsmæssig forbedring

29 Retablering/ Bevaringsmæssig forbedring Kilderækkefølge ved retablering 1 Husets alder. 2 Gamle billeder. 3 Spor i bygningen. 4 Egnstraditioner. 5 Tidsnøgle, f.eks. for vinduer, døre, paneler, stuk

30

31

32

33 Retablering/ Bevaringsmæssig forbedring Kilderækkefølge ved retablering 1 Husets alder. 2 Gamle billeder. 3 Spor i bygningen. 4 Egnstraditioner. 5 Tidsnøgle, f.eks. for vinduer, døre, paneler, stuk Håndværksmæssige principper 1 Enkelhed, prunkløshed og stilfuld stilfærdighed 2 Spil sammen med de eksisterende elementer 3 Følg den oprindelige udførelse uden kompromisser 4 Anvend de traditionelle, ægte og ærlige materialer 5 Skab arkitektonisk helhed

34 Bygningsrestaurering forudsætninger, krav til restaureringsarkitekten 1 Kunne analysere og forstå huset - dets konstruktioner, materialer, bygningshistorie og arkitektoniske kvaliteter både dets svage og stærke sider, 2 Kende de traditionelle materialers og den traditionelle byggeskiks svage og stærke sider, herunder materialernes naturlige nedbrydning, naturlige patinering m.v. 3 Kunne foretage en realistisk og uvildig tilstandsbedømmelse og årsagsanalyse 4 Kunne foretage indgreb, med det formål at bevare og beholde så meget af de originale materialer i bygningen som muligt. 5 Have arkitektonisk og kunstnerisk indsigt og færdighed til at kunne skabe en arkitektonisk helhed.

35

36 Reparation

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48 Udskiftning med nye elementer, udført som kopier af de oprindelige

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70 Nedbrydning af træ Ilt Vand Sollys Trænedbrydende svampe og insekter Modtræk Ilt - intet Vand - Olie- og harpiksindhold, Olieimprægnering, Opskæring (marvstrålernes retning) Sollys - Dækkende maling (diff.åben) Svampe (følger med vandet)

71

72 Ny viden Trækvalitet Spejlskåret træ på udsatte steder (vandbrædder, dækbrædder m.v.) Kernetræ (minimalt vandsugende) Densitet (Årringstæthed + harpiksindhold) Kogt linolie kan regenerere blødt træ og hærde dette op igen så det bliver hårdt og vandafvisende. Trætjære kan regenerere trøsket og meget blødt træ og hærde dette op igen så det bliver hårdt og vandafvisende. Tjærekit Linoliemaling kan tætne revner og materialesammenstød effektivt og holdbart Indeholder linolie (får træet til at optage mindre fugt) Uovertruffen vedhæftning (udvider sig 18% ved hærdningen) Kan vedligeholdes med linoliefernis (kræver ikke så tit nymaling) Dokumenteret god fugtdynamik (afhængig af pigmentet) Maling med andre klassiske malingstyper til udvendigt træ Svensk slamfarve, kaseinfarve, kaseintempera Grønalger, mug, skimmel, sorte pletter De vandige klassiske malingstyper (svensk slamfarvem kaseinfarve, kaseintempera) kan tilføjes lette fungicider som jernvitriol (kun mørke farver) eller zinkvitriol (lyse farver), der mindsker dette. De olieholdige farver kan iblandes eller påstryges Rodalon-algefjerner.

73 Udvendigt TRÆ 3 gode råd 1: Kernetræ, en dækkende olieholdig maling og konstruktiv træbeskyttelse frem for trykimprægneret eller vacuumimprægneret træ 2: Konstruktiv træbeskyttelse: Undgå jordkontakt Store udhæng, mindsker regnvand på træfacaden Aldrig vandrette flader for oven altid skrå afdækninger Vandbrædder og vandrette brædder på udsatte steder Beskyt endetræet 3: Maling af træet med en dækkende maling: Linoliemaling, trætjærefarve, kompositiponsfarve. frem for plastikmaling, Acrylmaling, Træbeskyttelse (transparente bejdser fungicider), Vandig alkyd, Plastalkyd, Olieemulsionsmaling (plastikmaling) med

74

75

76 Spejlskårne brædder I det spejlskårne træ har man koncentreret alle træmaterialets bedste egenskaber. Et spejlskåret brædt er stort set vandafvisende, det er hårdt i veddet, det er utilbøjeligt til at revne og flække, det er stabilt og svinder og kvælder (udvider sig) næsten ikke, og endelig kræver det, af alle fire grunde, minimal vedligeholdelse, bl.a. i forbindelse med maling og overfladebehandling. Spejlskårne brædder kan man vende, hvordan man vil og det er idet hele taget et ideelt materiale til bræddebeklædninger. Planskårne brædder Det planskårne træs egenskaber er på mange måder lige modsatte, og man skulle i virkeligheden ikke tro, at et spejlskåret og et planskåret brædt kom fra samme træ, får centimeter fra hinanden. Det planskårne brædt er mere vandsugende, fordi marvstrålerne leder vandet ind i veddet, det er blødt, det er tilbøjeligt til at revne og flække, det er ustabilt, fordi det svinder og kvælder meget og derfor kræver det uforholdsmæssigt meget vedligeholdelse. Dette betyder dog ikke, at man ikke kan anvende planskårne brædder til f.eks. en udvendig bræddebeklædning. Det vigtige er her, hvordan man vender brædtet i forhold til kerne/marv og barkkant/splintside.

77

78

79 Spejlskåret træ som offer-elementer på træhuse 1: Vandbrædder ved sokkel 2: Vandbrædder under vinduer

80 Spejlskåret træ som offer-elementer 1: Skrå dækbrædder 2: Terrasse brædder og bærende tømmer

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121 Våd, kold afskrabning af gammel maling på træ Anvendes på linoliemaling, alkydmaling og plastmaling: 1 Der påføret et reelt lag kogt linolie med pensel Linolien blødgør og kvælder malingslaget især den løse 2 Efter 5-10 minutter skrabes koldt med hånden med en hårdmetalskraber Kun den løse maling skrabes af. Fastsiddende malingslag afskrabes ikke Der må ikke benyttes varme kun evt. forsigtigt ved vanskelige profiler 3 Der påføres linolie igen, hvorefter overfladerne slibes med hånden med sandpapir så grater og skarpe malingskanter udjævnes 4 Overfladen tørrer og hærder i 4-5 dage 5 Overfladen nymales med 2-3 tynde lag linoliemaling med mellemliggende hærdning på 1 døgn

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141 ENERGI STRØMME 0 0 Forsats vindue 20 0 Træ/alu vindue

142

143

144 Som det ses af skemaet er det den energimæssigt bedste løsning at istandsætte og energiforbedre de eksisterende/oprindelige vinduer med h.h.v. en energirude eller etlags energiglas i et indvendigt forsatsvindue. Det ses af tallet for energitabet, der er mindst for disse to løsninger, h.h.v. 52 og 68 kwh/m-²/år. Energitabstallet medtager, i modsætning til U-værdien, også gratisvarmen fra solen under selve fyringssæsonen, og er derfor en bedre og mere retvisende måde at sammenligne vinduernes energiegenskaber på. Ved at gange energitabs-tallet med husets aktuelle varmeomkostning per kilowatt-time, fås den konkrete årlige varmeomkostning per kvadratmeter vindue. I denne beregning er der anvendt en pris på 0,90 kr per kwh, svarende til et nyere oliefyr.

145 Varmetab (U-værdi), sollysprocent (g-værdi), energitab og energimærkning for 16 forskellige vinduestyper med 'Dannebrogsvinduer' Alle vinduer Dannebrogsvinduer i størrelsen 1,23 x 1,48 cm (standardstørrelse) U- værd i W/m 2 K g- værd i % Energibalance kwh/m 2 år Energi - mærkning 2003 Energi - mærkning 2005 Rude mærk ning 2004 Eksisterende vindue med forsats energirude (1+2 lag glas) 1,3 0,32-55 A A Eksisterende vindue med forsats energiglas (1+1 lag glas) 1,6 0,43-59 B A Nyt trævindue, 1,1 energirude, falsk sprosse, varm kant 1,56 0,33-76 C A Nyt trævindue, 1,1 energirude, gennemgående sprosse, varm kant 1,61 0,33-81 C A Nyt trævindue, 1,1 energirude, falsk sprosse, kold kant (det normale) 1,65 0,33-84 C B Nyt trævindue, 1,1 energirude, gennemgående sprosse, kold kant 1,71 0,33-90 D B Nyt alu beklædt trævindue, 1,1 energirude, falsk sprosse, kold kant 1,73 0,33-92 D B Nyt alu beklædt trævindue, 1,1 energirude gennemgående sprosse 1,79 0,32-99 D B Nyt træ/alu vindue, 1,1 energirude, falsk sprosse, varm kant 2,03 0,4-105 E B Nyt træ/alu vindue, 1,1 energirude, falsk sprosse, kold kant 2,03 0,4-105 E B Nyt træ/alu vindue, 1,1 energilydrude, falsk sprosse, varm kant 2,03 0,4-105 E B Nyt plastik vindue, 1,1 energirude, falsk sprosse, kold kant 1,86 0,3-109 E B Nyt plastik vindue, 1,1 energirude, gennemgående sprosse, kold kant 1,89 0, E B Nyt træ/alu vindue, 1,1 energirude gennemgående sprosse, kold kant 2,21 0, E B Eksisterende vindue med "gammeldags" forsatsglas (1+1 lag glas) 2,3 0, F A A F A A A A A A A A A A A A G Nye vinduer i træ, træ/alu eller plast med "gammeldags" termoruder 2,5-3,0 0,39-0, til 170 G G Disse vinduer opfylder ikke Bygningsreglementet af 1995 idet vinduet højest må have en U-værdi på 1,8 W/m2K Vinduer med energiklasse A, B og C kan mærkes som "Energi vinduer"