Introduktion til danske vandløb og deres økosystem

Transkript

1 Introduktion til danske vandløb og deres økosystem Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen mobil Bemærk: En del aktive links Hvad kendetegner naturlige vandløb? Hvilke dyre og plantegrupper findes i vandløbene? Hvordan er vandløbene og fiskebestandene påvirket af mennesket? Hvordan kan man genskabe gode forhold i vandløb ved restaurering m.m.

2 Der er mange små danske vandløb Indhold

3 60 % af Danmark er opdyrket, og næsten alle vandløb er regulerede Det har forringet de naturlige levesteder for planter, dyr og fisk Reguleret Genslynget

4 Dyr og planter i vandløb afhænger primært af vandløbets vandføring (størrelse) vandhastighed (fald m.m.) vandkvalitet (ilt, vandkemi etc.) vandtemperatur variation passageforhold

5 Fra

6 Vandløbene får sit vand fra Grundvand Overfladevand (direkte afstrømning ved regn etc.) Der er generelt mindst vand i vandløbene på Sjælland, hvor der falder mindst regn og indvindes mest grundvand. Mindste vandføring om sommeren

7 Størst udsving i vandføringen nær byerne (specielt på Sjælland) Vandløbene kan svulme voldsomt op i byområderne, når det har regnet, og der løber meget vand direkte ud i vandløbene. Det giver risiko for oversvømmelser og ustabile biologiske forhold.

8 Vandløbsbundens fald bestemmer vandhastigheden Vand-løb = vandet løber (nedad). Størst fald i bakkerne. Jo større fald, jo større vandhastighed. Udspring Stort fald Lille fald Hav

9 Vandløbets fald afgør vandhastigheden og livsbetingelserne for vandplanter, smådyr og fisk Stor vandhastighed skyller slam og sand væk og skaber gruset/stenet bund (stryg). Her gyder laksefisk, lampretter m.fl. Lav vandhastighed giver aflejring af slam og sand. Her kan karpefiskene m.fl. gyde

10 De lavvandede stryg er vandløbenes lunger Strygene findes naturligt i vandløb med godt fald, hvor vandet løber hurtigt. Her bliver vandet iltet godt. Det giver gode levesteder for mange smådyr, og mange fisk gyder i stenene og gruset.

11 Et vandløb med god økologisk tilstand har et naturligt varieret liv af smådyr, fisk og vandplanter (krav i EU s Vandrammedirektiv) Smådyr Miljømål Fisk Vandplanter

12 Varieret vandløb med god økologisk tilstand 12 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Fiskerikontrollør vandløbsøkologi

13 Vegetation Gydegrus Bund/håndsten Sand Blød bund Antal smerlinger Vandplanter er vigtige som skjul for yngel af mange fiskearter Yngel Ældre Omtegnet fra 13 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Jensen & Olesen (1992) Fiskerikontrollør vandløbsøkologi

14 Et uforstyrret vandløb har det mest varierede plante- og dyreliv Grødeskæring og anden vedligeholdelse kan forringe den økologiske tilstand Hent Planter i vandløb til print her

15

16 Miljømålene kan ikke nås uden en vis fysisk variation bl.a. i form af vandplanter, træer, sten og grus. Vedligeholdelse forringer den økologiske tilstand X Fisk X Kommunen har ansvaret

17 Der er et rigt liv af smådyr i upåvirkede vandløb som både er afhængige af vandkvaliteten og antal levesteder

18 Dansk Vandløbs Fauna Indeks, DVFI Statens vandområdeplaner stiller krav om en bestemt faunaklasse, normalt på mindst 5 Slørvingen Perlodes Normal grænseværdi Vandbænkebider

19 nøgle til vandløbsdyr

20 Eksempel på døgnflueart, typisk faunaklasse og årstid i vandløbet Købes f.eks. her Særligt kendetegn Typisk faunaklasse Typisk årstid

21 Der er ofte fisk i vandløbene - flest arter af laksefisk og karpefisk. Alle laksefisk har fedtfinne

22 Laks fra Skjern Å vandrer så langt væk som til Østgrønland og Svalbard Svalbard River Skjern

23 Traditionel inddeling i vandløbstyper i forhold til fisk - afhængigt af fald og hvor fiskene findes naturligt

24 Nogle arter som fx ørred, ål, 3- og 9 pigget hundestejle findes over hele landet Disse fire arter er mest almindelige i de typiske danske vandløb (små vandløb under tre meter)

25 Ørreden dør først ved en forurening og kan kun formere sig i relativt upåvirkede vandløb. Ål og hundestejle tåler bedre menneskelig påvirkning af vandløbet

26 Ørreden findes naturligt i de fleste danske vandløb med et godt fald, og arten blev i 2015 udpeget som en god miljøindikator

27 Dansk Fiskeindeks For Vandløb DFFV 2 måder at bedømme fiskebestand DFFVa Artssammensætning af fisk og lampretter DFFVø Er den naturlige bestand af ørred og laks stor nok i et gydevandløb?

28 DFFVa kan ikke anvendes i artsfattige vandløb, som er de mest almindelige i DK (under tre arter) til at bedømme, om bestandene af de enkelte arter er på et naturligt niveau, målt i antal

29 Ørredindekset er mest brugt i ørredens gydevandløb Det er primært baseret på DTU Aquas data

30 Der kan være mange ørreder i danske gydevandløb Naturlig produktion af ½-årsfisk pr. m vandløb (ingen udsætninger)

31 Ørredkortet viser også, om der er fanget andre arter og man kan downloade en Plan for fiskepleje

32 Livscyklus for en del laksefisk Undgå unødige tab Opstrøms gydevandring i vandløb Vandringer Gydning i vandløb Ophold I havet Klækning af æg Nedstrøms vandring

33 Antal ørreder pr. 100 m2 % vandløbsstationer med forureningsgrad II eller bedre Både smådyr og ørreder kræver variation for at kunne leve i vandløbet jo mere, jo bedre Smådyr God Nogenlunde Ringe Dårlig Fysisk variation Ørredbestand Gydegrus og vandplanter - godt Sandbund - dårligt 0 God Nogenlunde Ringe Dårlig Fysisk variation Omtegnet figur fra Kaarup (1998).

34 De fleste laksefisk samt lampretterne gyder kun på strygene Uden stryg, ingen laks, ørreder, lampretter m.m.. Gydende bæklampretter Brugt gydeplads for havørred

35 Rovdyr i ferskvand kan æde mange fisk Eksempler hentet fra Skarven er et særligt problem, og der kan gives tilladelse til regulering (skarvforvaltningsplan)

36 Og så lidt anvendt økologi om, hvordan menneskeskabte spærringer m.m. - kan reducere fiskebestandene, og - hvor fiskerikontrollen har en vigtig rolle

37 NB: Fiskerikontrollen skal iflg. fiskerilovens 81 have projekter til udtalelse, hvis de kan påvirke fiskebestande i ferskvand. Fx projekter ved rørlægninger, opstemninger og vådområder Indløb Udløb

38 Nu skal der skabes fri passage for faunaen ved mange menneskeskabte spærringer (krav i Miljøministeriets Vandområdeplaner) Kommunen har ansvaret for at løse problemerne Fisk

39 Stor effekt af at gøre en indsats og genskabe naturlige forhold Fyn med de fine ørredvandløb men uden ørreder (pga. forurening og spærringer) (Knud Larsen 1967) Nu er der mange ørreder på Fyn efter en miljøindsats

40 Rørlægninger Rørlægninger kan spærre for opstrøms vandringer via - for lavt vand - for hurtig vandstrøm - hvis der er styrt i eller for enden af røret

41 Her blev vandstanden i bækken hævet 15 cm i et rør under vejen ved udlægning af gydebanker. Det skabte passage og gode gydeforhold

42 Opstemninger ødelægger strygene i opstuvningszonen, dvs. de naturlige gyde- og opvækstområder for hjemmehørende arter

43 Opstemninger spærrer også for fisk og fauna på op- og nedstrøms vandringer

44 Vi troede engang, at fisketrapper med en del af vandet kunne skabe fiskepassage Men det duer ikke. Fisketrappe

45 Vandrende fisk følger hovedstrømmen Derfor kan de ikke finde små fiskepassager, der kun får en del af vandet Hovedstrøm Hovedstrøm Lille fisketrappe Lille omløb

46 Eksempel på et stejlt omløb uden om møllesø - uden gydemuligheder Ingen gydning i stillestående vand Ingen gydning i for hurtig vandstrøm

47 Stort tab af ungfisk på nedstrøms vandring (smolt) ved opstemninger Vandløb Antal undersøgte opstemninger Gns. Smolt-tab (%) Mølleopstemninger 5 30 Dambrug Vandkraftværker 7 82 Data fra Kim Aarestrup, DTU Aqua

48 Fjernelse af opstemning med menneskeskabt sø i vandløb - der kom straks en stor ørredbestand fra gydning på de gamle gydepladser, der havde ligget inaktive i opstuvningszonen i 146 år i Se evt. mere her

49 Naturlige ådale kan rense for kvælstof og skabe balance i naturen Omme Å Genslyngning af åen med nye gydeområder for laksefisk og periodevise oversvømmelser af ådalen. Det giver god natur med flere fisk, smådyr og vandplanter.

50 Lavvandede søer direkte i vandløb renser for næringsstoffer - men renser også for vandrefisk Problem! De fleste vandløbsfisk dør i vådområderne, Det giver ikke mening. udløb Gns. 74 % tab af smolt Aarhus Bugt X indløb Smolt Egå Engsø anlagt i 2006 intet smolttab før mraade

51 Vådområder kan også laves som søer ved siden af vandløbet med begrænset vandindtag fra åen - uden tab af åens vandrefisk Både rensning af kvælstof og mange fugle i søen Knabberup Sø ved siden af åen

52 Opsummering: Påvirkninger af vandløbenes økologiske tilstand Vandføringen kan være påvirket af vandindvinding (drikkevand m.m.), udledning af regnvand etc. Vandhastigheden kan være påvirket af regulering (udretning, uddybning etc.), gælder næsten alle vandløb. Vandkvaliteten er næsten altid påvirket af spildevand m.m. (renset, sjældent urenset), f.eks. fra renseanlæg, spredt bebyggelse, dambrug m.m.. Kan også være okkerforurening ved dræning etc, specielt i sydvestjylland, hvor jorden mangler kalk. Vandtemperaturen kan være påvirket af menneskeskabte søer i vandløb (der hæver vandtemperaturen), vandindvinding (lille vandføring), mangel på beskygning fra naturlig trævækst m.m. Næsten alle vandløb bliver vedligeholdt, så der ikke sker oversvømmelser (60 % af DK er f.eks. opdyrket, og man fjerner en del vandplanter, for at vandet kan strømme frit). Der er stort set ingen naturlige spærringer i vandløbene, men mange ved rørlægninger, dæmninger, opstemninger, vådområder etc. Det giver problemer for både op- og nedstrøms passerende fisk m.m., herunder pga opstuvning og nedsat vandhastighed ved dæmninger. Rovdyr som skarv, odder m.fl. kan æde mange fisk og kan lokalt have stor negativ indflydelse på bestandene

53 Vejledning Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskab de naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv uden at forringe vandløbets evne til at aflede vand Link

54 Nyhedsbrev Planer for fiskepleje Ørredkortet Vådområder og fisk Find vejledning her