K O M M U N E P L A N

Transkript

1 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg for City Syd Byrådet godkendte den 11. oktober 2010 kommuneplantillæg for City Syd. Planen består af: Redegørelse tillæg for City Syd, Retningslinie Aflastningsområdet City Syd og Rammeområde 3.6.C1 City Syd. Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen, eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her Side 1 af 14

2 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Vejledning tillæg Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne og levevilkår i lokalområderne. Derfor er planen også udarbejdet i et samarbejde mellem politikere, borgere og en række organisationer og foreninger. Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer. Hovedstrukturen er den sammenfattende del af kommuneplanen. Den omfatter hele kommunen og fastlægger de overordnede mål for udviklingen inden for de enkelte sektorer og bydele i Aalborg Kommune. Byrådets langsigtede politik fremgår af retningslinierne for det fremtidige bymønster og den enkelte bys rolle. Den kommer konkret til udtryk i den geografiske fordeling af boliger, erhverv, trafikbetjening og serviceydelser i de enkelte bysamfund og i byernes indbyrdes samspil. Hovedstrukturen er byrådets overordnede udviklingsværktøj, og den er retningsgivende for økonomisk prioritering mellem forskellige kommunale opgaver. Hovedstrukturen må ikke være i strid med Nordjyllands Amts regionplan. Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer i Aalborg Kommune kan anvendes. Rammebestemmelserne må ikke være i strid med hovedstrukturen. Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen. Der kan, med andre ord, ikke vedtages lokalplaner, som er i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg. Hvornår laves der kommuneplantillæg? De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det på baggrund af et konkret bygge- eller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Et sådant projekt vil normalt også betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til, hvordan nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes. Indsigelsesfristen for et forslag til kommuneplantillæg er mindst 8 uger. Der er samme indsigelsesfrist for et lokalplanforslag, hvilket betyder, at de to planer kan følges ad gennem offentlighedsproceduren. Hvis der er tale om omfattende ændringer, som bryder med kommuneplanens hovedstruktur, eller hvis der er tale om en hovedrevision af kommuneplanen, skal der gennemføres en større offentlighedsprocedure. Kommunen skal forud for planlægningsarbejdet afholde en fordebat for at indkalde ideer, forslag mv. fra offentligheden. Fristen for at afgive ideer mv. er mindst 8 uger. Yderligere skal kommunen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Herefter kan kommunen udarbejde et forslag til kommuneplantillæg. Fristen for at fremsætte indsigelser mod forslaget er også her på mindst 8 uger. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg offentliggøres det, som beskrevet ovenfor, i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages tillægget endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Så længe kommuneplantillægget foreligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger over for de Side 2 af 14

3 ejendomme, der er omfattet af tillægget. Om miljøvurdering (MV) Planforslag, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal ledsages af en miljøvurdering af planen i form af en miljørapport (MV). Det fremgår af Miljø-vurderingsloven (LBK nr af om Miljøvurdering af planer og forslag) med senere ændringer. Om vurdering af virkning på miljøet (VVM) Forud for etablering af større enkeltanlæg, som kan påvirke miljøet i væsentlig grad, skal der vedtages et kommuneplantillæg med en VVM-redegørelse, dvs. en Vurdering af anlæggets Virkning på Miljøet (VVM). Dette fremgår af planlovens 11 g (LBK nr af om planlægning) med senere ændringer og VVM-bekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr af om Vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet). Det endelige kommmuneplantillæg Når byrådet har vedtaget kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det i avisen, er det en del af kommuneplanen. Herefter gælder følgende retsvirkninger: Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i rammerne. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt Side 3 af 14

4 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Redegørelse tillæg for City Syd Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan Kommuneplantillæg består af en ændring af: Retningslinie Aflastningsområdet City Syd, samt Rammeområde 3.6.C1 City Syd. Hovedstruktur/detailhandel Hovedstrukturen i Kommuneplan 09 beskriver under overskriften Store udvalgsvarebutikker på over m2, at byrådet i forbindelse med Planstrategi 2007 og Kommuneplanrevision 09 har vedtaget at muligheden for etablering af tre nye udvalgsvarebutikker på mere end m2 i planperiode skal udnyttes følgende steder: Første store udvalgsvarebutik IKEA i aflastningscentret City Syd på m2 Anden store udvalgsvarebutik udvidelse af Salling med m2 Tredje store udvalgsvarebutik forhandles i øjeblikket og har selvstændig planproces Den tredje store udvalgsvarebutik som er en udvalgsvarebutik med forbrugerelektronik i forbindelse med udvidelsen af Shoppen i City Syd har altså været omfattet at hovedstrukturen i Kommuneplan 09, men er ikke blevet konkretiseret i kommuneplanrammerne, hvilket sker med dette tillæg. Der er ikke foretaget ændringer i hovedstrukturen. Retningslinie Aflastningsområdet City Syd Af retningslinie for Aflastningsområdet City Syd fremgår det, at City Syd skal fastholdes som regionalt aflastningscenter for Aalborg Midtby specielt for store udvalgsvarebutikker, der ikke kan være i Midtbyen. Den 3. store udvalgsvarebutik på m2 i tilknytning til Shoppen er indarbejdet i retningslinjerne for Aflastningsområdet City Syd. For at give mulighed for denne butik, er afgrænsningen af aflastningscentret udvidet med et tilsvarende areal i overensstemmelse med bestemmelserne herom i planlovens 5p, stk. 4. Derfor er det maksimale butiksareal indenfor aflastningscentret hævet med m2, så der herefter må være max m2 incl. IKEA (30.000) og den 3. store udvalgsvarebutik (6.000). Rammeområde 3.6.C1 City Syd Afgrænsningen af den gældende ramme 3.6.C1 City Syd fastholdes med dette kommuneplantillæg uændret. Derimod ændres afgrænsningen af aflastningscentret jf. ovenstående afsnit om retningslinjer. Anvendelsesbestemmelserne i rammeområdet giver mulighed for en stor udvalgsvarebutik på op til m2. Den samlede ramme for butiksareal i aflastningsområdet hæves tilsvarende med m2. Byggehøjderne fastsættes således: Område A1: Max meter og punktvis max. 14 meter. Område A2 (IKEA): Max. 14 meter og punktvis max. 15 meter. Område B: Max. 10,5 meter. Da kommuneplantillægget giver mulighed for en udvalgsvarebutik med forbrugerelektronik på op til m2, og samtidig indeholder en udvidelse af aflastningscentret skal der redegøres nærmere for hvilke konsekvenser det har en særlig planlægningsmæssig begrundelse. Redegørelse for konsekvenser af den 3. store udvalgsvarebutik Aalborg fungerer som landsdels- og regionscenter for Nordjylland, og både Aalborg midtby og City Syd har status af regionale detailhandelscentre, hvor City Syd er aflastningscenter for midtbyen. Aalborg midtby skal fortsat være regionens hovedcenter med vægt på det specialiserede udbud af udvalgsvarer, mens City Syd fastholdes som aflastningscenter specielt for de store udvalgsvarebutikker. Etableringen af den Side 4 af 14

5 3. store udvalgsvarebutik i City Syd er således i overensstemmelse med den fastlagte detailhandelsstruktur i Aalborg Kommune. Markedsområdet for City Syd kan opdeles i to; dels Aalborg Kommune og dels de øvrige nordjyske kommuner fra Mariager fjord i syd til Frederikshavn i nord. De omsætningsmæssige konsekvenser af den 3. store udvalgsvarebutik (incl. de m2 udvalgsvarebutikker, der etableres i tilknytning til Shoppen) er vurderet ud fra denne opdeling. De omsætningsmæssige konsekvenser vil i høj grad udmønte sig i en omsætningsmæssig omfordeling mellem butikkerne i Aalborg Kommune og særligt City Syd. Der vurderes dog ikke at være nogen enkeltbutikker der, på grund af den 3. store udvalgsvarebutik, vil blive ramt i et omfang, der gør den forsatte drift problematisk. I udvalgsvarebutikkerne i markedsområdet udenfor Aalborg Kommune vil der samlet set blive taget omsætning. Men markedsområdets udstrækning og geografi taget i betragtning, vil der blive tale om marginale konsekvenser for de enkelte butikker. Mulig indpasning af den 3. store udvalgsvarebutik i midtbyen Det er en driftsmæssig forudsætning at en udvalgsvarebutik på m2 med forbrugerelektronik etableres i ét plan. Det betyder et grundplan på ca. 75 gange 80 meter. En etablering i flere plan vil begrænse anvendelsen til butikker indenfor især beklædning og andre shopping- og bymidteorienterede produkter. Men det vurderes ikke at disse typer butikker vil efterspørge et butiksareal på op til m2. For at en butik på m2 skal styrke det nuværende detailhandelsudbud, skal den placeres så centralt som muligt i forhold til enten bymidten eller City Syd. En placering eksempelvis i yderzonen i bymidten, hvor der ikke er direkte kontakt til tyngden i det eksisterende udbud, vil betyde, at bymidten i bedste fald kun styrkes i meget begrænset omfang, og i værste fald svækkes på grund af, at man trækker kunderne ud i udkanten af bymidten. En mulighed kunne være at udvide bymidteafgrænsningen af Aalborg midtby. Dette er senest sket i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 09, hvor der blev udarbejdet en statistisk bymidteafgrænsning. Ud fra et detailhandelsmæssigt synspunkt vil det ikke være hensigtsmæssigt at udvide bymidten yderligere eller placere store butikker yderligt eller umiddelbart udenfor bymidten. Dette vurderes nemlig ikke at styrke den centrale del af bymidten, men i stedet bevirke en spredning af udbuddet med risiko for en udvanding af styrken i den attraktive, centrale bymidte. I sin yderste konsekvens kan det betyde, at man i stedet for to veldefinerede markante og attraktive udbudspunkter (midtbyen og City Syd) får tre, der alle bliver lidt svagere. Der er tre konkrete områder, der fysisk rummer mulighed for at etablere en butik på m2 i ét plan i Aalborg midtby Godsbanearealerne, havnefronten nord for Kvægtorvet og Østre Havn øst for Kvægtorvet. Godsbanearealerne: Her er der lokalplanforslag på vej i høring medio Målsætningen for udnyttelsen af arealerne er at skabe et blandet, alsidigt byområde, hvor den åbne karakter sikres, og ny bebyggelse i karakter tilpasses de forskellige nabobebyggelser. Det er visionen at skabe et grønt byområde, der bygger på sundhed og bæredygtige principper. Der skal sættes fokus på videnbyen og det aktive byliv, og der skal skabes et frugtbart samspil mellem Godsbanearealet, Østerådalen og de omkringliggende byområder. Havnefronten nord for Kvægtorvet: Her er der vedtaget en lokalplan, hvor målsætningen for området blandt andet er, at der lægges vægt på at byomdanne med fokus på Aalborg som videns- og oplevelsesby, herunder etablering af attraktive og publikumsvenlige funktioner og byrum. Det er visionen at sætte fokus på oplevelses- og vidensby, bæredygtighed, arkitektur og kulturarv, byliv og byrum, transport, natur, landskab og energi. Lokalplanen åbner blandt andet mulighed for opførelse af Musikkens Hus. Østre Havn øst for Kvægtorvet: Området ligger udenfor bymidteafgrænsningen i kommuneplanen. Det er hensigten at fastholde den karakteristiske bygningsmæssige profil. Området tænkes anvendt til et blandet byområde medpublikumsvendte aktiviteter i stueetagen, boliger mv. Det må konkluderes, at de planer som Aalborg Kommune har for de 3 alternative placeringsmuligheder betyder, at der ikke aktuelt findes egnede muligheder for placering i og på kanten af bymidten for en butik på m2 i ét plan med behov for etablering af op til 250 parkeringspladser. Side 5 af 14

6 Konklusion vedr. placering af den 3. store udvalgsvarebutik Ovenstående gennemgang understreger, dels at der ikke fysisk er mulighed for at etablere en udvalgsvarebutik på m2 i Aalborg bymidte, og dels at den ikke nødvendigvis ville have været med til at styrke detailhandlen i bymidten. Opsummeret kan det konkluderes, at der i Aalborg Kommune i vid udstrækning er tale om en arbejdsdeling mellem bymidten og City Syd. Bymidten er præget af primært shopping- og oplevelsesorienterede butikker med et overvejende specialiseret vareudbud. City Syd er præget af storsalgsbutikker med et relativt standardiseret udvalg. Med etableringen af Friis og udvidelsen af Salling, vil dette præg forstærkes yderligere. Det samme gælder for etableringen af IKEA i City Syd, ligesom etablering af en udvalgsvarebutik på m2 i City Syd ligeledes vil være med til at forstærke denne arbejdsdeling. Der kan være visse omsætningsmæssige konsekvenser for butikker i bymidten, der specifikt forhandler samme varegrupper. De vurderes dog at være meget begrænsede. Derimod kan en storbutik med et specifikt vareudbud i højere grad have konsekvenser for tilsvarende butikker i City Syd, hvor der må påregnes en vis omfordeling af omsætningen. Men overordnet set er det vurderingen, at bymidten og City Syd med den skitserede arbejdsdeling, fortsat vil supplere hinanden med en placering af den store butik i City Syd. Miljøvurdering Kommuneplantillægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening af planen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2 og herefter vurderet, at kommuneplantillægget ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af miljøvurdering, da planen fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen af kommuneplantillægget er foretaget sammen med screening af lokalplan Detailhandelsformål, City Syd Side 6 af 14

7 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Aflastningsområdet City Syd Afgrænsningen af aflastningsområdet City Syd er vist på ovenstående kort. Butikker skal som hovedregel placeres indenfor afgrænsningen af aflastningsområdet City Syd. Maksimale butiksstørrelser og rammer for det maksimale bruttoetageareal til butiksformål (butiksareal) i City Syd fremgår af nedenstående skema. Bemærkninger til retningslinien Betegnelse City Syd City Syd*** Bymidte, Aflastningscenter, Bydelscenter og Lokalcenter Aflastningsområde Storcenter Aflastningsområde Udenfor Storcenter * Ingen dagligvarebutikker udenfor storcenteret Max butiksstørrelse (m²) Samlet butiksareal 2008 (m²) Maksimalt butiksareal (m²) DagligvarerUdvalgsvarer ** * Ordforklaring: Dagligvarer: Kolonial, slagter, bager, tobak, kiosk, m.m. Udvalgsvarer: Tøj, sko, sport, genbrug, isenkram, reservedele til Side 7 af 14

8 ** m²er incl. 1 ny butik (IKEA) på max m² samt 1 ny butik på max m² (udvidelse af Shoppen) (1. og 3. store udvalgsvarebutik på mere end m²i planperiode jf. Planlovens 5q, stk. 2) *** Pladskrævende varegrupper Der fastsættes ingen max butiksstørrelse (defineres i rammebestemmelser ud fra områdets karakter) biler, blomster, bøger, radio, galleri, gaveartikler o.lign. City Syd skal fastholdes som regionalt aflastningscenter for Aalborg Midtby specielt for store udvalgsvarebutikker, der ikke kan være i Midtbyen. For at sikre den lokale dagligvareforsyning kan der ikke indrettes flere dagligvarebutikker i området. Der er dog mulighed for små specialbutikker i Aalborg Storcenter. Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen medregnes (jf. Planlovens 5t, stk. 1). Ved beregning af bruttoetagearealet kan fradrages arealer til personalekantine, personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter og personalepauserum, dog maksimalt i alt 200 m² (jf. Planlovens 5t, stk. 2) Side 8 af 14

9 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 3.6.C1 City Syd Mål Målet er at skabe rammerne for en fortsat udvikling af City Syd som center for indkøb og oplevelser - specielt for store udvalgsvarebutikker. City Syd skal være et moderne modstykke til det historiske bycentrum. De to centre skal supplere hinanden - ikke konkurrere. Der skal laves en helhedsplan for området, som har til formål: Anvendelse Butikker* Butikker til særlig pladskrævende varegrupper** Hotel og restaurant Klinikker Kontorer Service Benzinsalg*** Trykkeri o.l. Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Engroshandel o.l. Grundvandsbeskyttelse Anvendelsen er specificeret i Bilag A. * Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. dagligvarebutik (kun i storcenter) og max m² pr. udvalgsvarebutik i afgrænset aflastningsområde - se kort Se uddybende vilkår i retningslinie I aflastningsområdet kan placeres 1 stor udvalgsvarebutik på max m² (IKEA) og 1 stor udvalgsvarebutik på max m² (udvidelse af Shoppen) ** Bruttoetageareal: Max m² pr. butik Se uddybende vilkår i retningslinie *** Evt. inkl. butik/kiosk Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik Se uddybende vilkår i retningslinie at nytænke området som centrum for alternative byoplevelser, at skabe bedre strukturel sammenhæng i området for fodgængere, cyklister og bilister, at nytænke området arkitektonisk, Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 50 Etager: max. 2. I zone A punktvis max. 4 Side 9 af 14

10 at forskønne Hobrovej som en grøn indfaldsvej til Aalborg og at indarbejde bæredygtighed og gøre bydelen mere grøn. City Syd - center for store udvalgsbutikker. Højde: I zone A1 max. 10,5 m, i zone A2 max. 14 m og punktvis max se kort. I zone B max. 10,5 m. Skilte o.l. max. 25 m - se kort. Byggelinie: Min. 25 m. fra vejmidte langs Hobrovej Anvendelse Der kan ikke indrettes dagligvarebutikker i City Syd uden for Storcentret. Dagligvarebutikker i storcentret kun i form af små specialvarebutikker. Den maximale butiksstørrelse er m 2 for udvalgsvarebutikker. Her ud over kan der etableres 1 ny udvalgsvarebutik på højest m 2 (IKEA) og 1 ny udvalgsvarebutik på højest m 2 (udvidelse af Shoppen) i City Syd. Miljø Miljøklasse 1-3, se Bilag A Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinie Grænseværdier for støj fra trafik, seretningslinie Ingen grundvandstruende aktiviteter Butikker* kun må placeres indenfor aflastningsområdet vist med rød skravering, og butikker til særlig pladskrævende varegrupper** må kun placeres i områderne med blå skravering. Bruttoetagearealet til butikker kan inden for det afgrænsede aflastningsområde (zone A) udvides til et samlet bruttoetageareal på m 2 (incl. IKEA på max m 2, incl. en udvidelse af Shoppen på max m 2 og excl. butikker med pladskrævende varegrupper). Af hensyn til beskyttelse af drikkevandet må der kun etableres benzinsalg, trykkeri og tekniske anlæg i den østligste del, hvor der er begrænsede drikkevandsinteresser. Arkitektur - Byrum og landskab Bebyggelse og forarealer skal udformes med respekt for den synlige beliggenhed. Hjørnet Nibevej- Hobrovej skal ofres særlig arkitektonisk opmærksomhed. Der skal skabes markante byarkitektoniske fixpunkter i området. Bilkagrøften og Fiskene skal styrkes som grønne træk i området. Kant mod det åbne land skal markeres. Der skal indrettes udendørs opholds- og aktivitetetsrum. Udendørs oplag kun på tæt hegnede arealer. En lokalplan skal fastlægge retningslinier for skiltning, udendørs udstilling og fælles Side 10 af 14

11 design for byudstyr - herunder affaldsløsning. Byggemuligheder Interesseområder for vandindvinding Trafik - Veje og stier Arealreservation til Vestforbindelse og stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Zoneforhold Byzone, sydlig del af området er i landzone I område A1, A2 og B er der fastlagt forskellige maksimale byggehøjder. Arkitektur - Byrum og landskab Hovedstrukturen udpeger City Syd som arkitektonisk eksperimentarium. Der lægges således op til nytænkning og kreativitet i udformningen af nye bebyggelser og ombygninger. Målet er et oplevelsesrigt byområde med et varieret arkitektonisk formsprog og markante fixpunkter. Der lægges også vægt på at få området til at hænge bedre sammen internt; med bedre stiforbindelser, en klar grøn struktur og ved at skabe velfungerende aktivitets- og møderum. Arealets vestlige og sydlige kant markeres med et 15 m bredt beplantningsbælte. Der er udarbejdet en facade- og skiltevejledning for Aalborg og Nørresundby Midtby. Her kan der hentes inspiration og vejledning - også i forhold til City Syd. Se "Din facade - byens ansigt". City Syd er dog et byområde, der i sin skala og modernitet fordrer mere markant og nutidig skiltning i klare budskaber. Der kan også eksempelvis arbejdes med arkitekturen som formidler af kommercielle budskaber. Side 11 af 14

12 Støjende skiltekrig...eller bygningen som et skilt i sig selv? Der er også udarbejdet en vejledning om brug af gågader, torve, pladser og fortove. her kan der blandt andet hentes inspiration og vejledning om udendørs udstilling. Se "Gader og pladser - til glæde for alle" Side 12 af 14

13 Signaturforklaring for rammeområder Signaturforklaring for by- og bydelsafsnit Signaturforklaring for områder Side 13 af 14

14 Side 14 af 14