Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Transkript

1 Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

2 Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad udløser den? Årsager til tilflytning til Yderområderne

3 Arbejdsstedspotentialer Antal tilgængelige arbejdspladser fra ethvert sted divideret med afstanden

4 Antal personer Nettotilflytning til regioner Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland

5 Nettobefolkningsændringerne i yderområderne 2007/08 i aldersgrupper år 7-17 år år år år år 67 og derover I alt

6 Hvad er geografisk mobilitet? Flytninger der går så langt, at jævnlig kontakt til den hidtidige arbejdsplads eller til det gamle bosted ikke kan opretholdes Geografisk mobilitet indebærer ofte arbejdsskift Har store konsekvenser: Man mister tilknytningen til det gamle bosted. Men konsekvenserne afhænger af transport- og kommunikationsmuligheder

7 Personer Flytninger Indenfor komm Inden for amtet Uden for amtet Alle 0 0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år Alder

8 Procent Flytninger fordelt på flytteafstand I samme by/sogn < 10 km km km 100+ km

9 Stedstilknytning Tilknytningen kan være relateret til bolig, lokalområde eller by/region. Forskellige mennesker lægger vægt på forskellige niveauer især forskelle mellem livscyklusfaser og sociale lag Den væsentligste faktor er sociale netværk Tilknytningen stiger med botiden og med alderen indtil de 50 år, derefter falder den Stedstilknytning kan også være en egenskab ved tilflytningsstedet. Man kan føle tilknytning til andre steder end bostedet: Opvæksstedet, tidligere bosteder, sommerhusstedet og steder, hvor man har netværk

10 Procent Tilknytning til lokalområde og opvækststed (fra survey 2001) Nuværende lokalområde Opvæksstedet Meget tæt knyttet Noget knyttet Lidt knyttet Slet ikke knyttet

11 Begivenheder, som udløser geografisk mobilitet Start af og afslutning af uddannelse Jobskifte Familieændringer Pensionering og arbejdsløshed

12 Mulige hovedmotiver for GM Valg af uddannelsessted Forbedring af jobmuligheder og karriere Ønsker om at forbedre kvaliteten af bostedet Ønsker om realisering af ny livsstil Behov for billigere bolig Ønsker om tilbagevenden til område, hvor man har tilknytning

13 Hvad er vigtigst: Arbejde eller bolig? Traditionel økonomisk teori: udbuddet af arbejdspladser bestemmer lokaliseringen. Men man kan vælge pendling Sociologiske studier: valg af bosted og valg af arbejdssted er ofte uafhængige beslutninger. For nogle især kvinder har valget af bosted førsteprioritet Arbejdsløse i regioner med arbejdsløshed ikke mere tilbøjelige til at flytte

14 Procent der skifter job Andel jobskifte blandt flyttende beskæftigede Flytteafstand i km

15 Motiver for mellemkommunale flytninger og for migration > 100 km i Danmark (pct.). Motiver Mellem kommuner Flytning > 100 km Beskæftigelse Uddannelse Sociale motiver /familieændringer Bolig og omgivelser Andet 7 5 I alt

16 Procent Andel af befolkningen, som hhv. er vokset op i landsbyer og på landet, som bor der nu og som ønsker at bo der Vokset op her Bor der nu Ønsker at bo der

17 Procent Personer, der ønsker at bo i mindre byer og på landet 2008 Mindre by Landsby På landet Ønsket lokalisering Bor der Vil vende tilbage Potentielt nye'

18 Gruppering af flyttende husstande til yderområder (Cluster analyse af registerdata) Andel af flyttende husstande % Afslutter uddannelse og får job 8 Andre, der vender hjem 8 Får arbejde i områderne 26 Forlader arbejdsmarkedet 9 Flytter til ejerbolig, uændret job 18 Udenfor arbejdsmarkedet 23 Studenter 10 I alt 100

19 Opsummering Yderområderne mister befolkning, men det skyldes især at unge rejser væk og ikke vender tilbage Mange, opvokset i yderområderne, føler tilknytning og nogle ønsker at vende tilbage Der har været en vækst i ønskerne om at bo på landet, men ikke nødvendigvis i yderområderne Arbejdspladser er vigtige, men det er tilknytning og bosætning som skaber flest tilflyttere Mange udenfor arbejdsmarkedet tiltrækkes af de lave boligpriser