Præsentation af bosætningsanalysen

Transkript

1 Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20

2 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen - 2 -

3 . Præsentation af bosætningsanalyse: Formål og analysator Formål: Formålet med bosætningsanalysen er at give Skanderborg Kommune viden og anbefalinger, som kommunen kan bruge i sin strategi for at tiltrække flere nye borgere i fremtiden. Analysator: Bosætningsanalysen er gennemført af Center for Fremtidsforskning i januar

4 .2 Præsentation af bosætningsanalyse: Fokusområder og datakilder Bosætningsanalysen har 5 fokusområder, der er belyst ved forskellige datakilder: Fokusområder i bosætningsanalysen Datakilder til at belyse fokusområderne Flyttemønstre i det østjyske område med særligt fokus på Skanderborg Kommune. Danmarks Statistisk. 2 Årsager til flytning og valg af bosted blandt aktuelle tilflyttere til Skanderborg, Silkeborg, Favrskov, Horsens og Syddjurs Kommuner. Potentielle tilflyttere til Skanderborg Kommune (bosiddende i Aarhus, Silkeborg og Horsens Kommuner), herunder ønsker til geografi, bolig, infrastruktur og boligtyper. Boligbehovet blandt Skanderborg Kommunes nuværende borgere. 00 telefoninterviews med tilflyttere i de fem kommuner og personlig interviews med tilflyttere i de fem kommuner. Webundersøgelse blandt 00 personer i målgruppen og personlige interviews med potentielle tilflyttere i de tre kommuner. 00 telefoninterviews med borgere i Skanderborg Kommune i alderen 20 til 80 år fra de fire centerbyer. 5 Behov for boligtyper i de fire centerbyer (Ry, Galten, Hørning og Skanderborg) i Skanderborg Kommune. Interviews med 8 ejendomsmæglere. Analysens resultater i relation til hvert af de 5 fokusområder præsenteres på de følgende slides. - -

5 Antal borgere, der er flyttet fra Aarhus til en af de fem kommuner. Præsentation af bosætningsanalyse: Flyttemønstre Flyttemønstre i det østjyske område med særligt fokus på Skanderborg Kommune. Et markant træk ved flyttemønstrene er, at flytningen fra Aarhus Kommune til Skanderborg Kommune og nabokommunerne (Favrskov, Horsens, Silkeborg og Syddjurs) er faldet markant i årene 2006 til 20. I perioden 2006 til 20 har Skanderborg Kommune oplevet et fald i antallet af tilflytninger fra Aarhus Kommune på 2 procent. Faldet skyldes primært, at de unge (25-9 årige) i mindre grad er flyttet til byen. Horsens Kommune har oplevet det største fald i antallet af tilflytninger fra Aarhus Kommune i perioden 2006 til 20 (26 procent), mens Silkeborg Kommune har oplevet det mindste fald (7 procent) Flytninger fra Aarhus Kommune til Favrskov, Horsens, Silkeborg, Syddjurs og Skanderborg Kommuner År Favrskov Kommune Horsens Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune Skanderborg Kommune er den kommune af de fem kommuner, der har haft flest tilflytninger fra Aarhus Kommune i alle årene i perioden Skanderborg Kommunes primære tilflyttere er borgere fra Aarhus Kommune. Dernæst modtager kommunen en mindre gruppe tilflyttere fra Horsens og Silkeborg Kommuner

6 Aldersgrupper. Præsentation af bosætningsanalyse: Flyttemønstre (Fortsat) Flyttemønstre i det østjyske område med særligt fokus på Skanderborg Kommune. Faldet i tilflytningen til Skanderborg Kommune i perioden 2006 til 20 skyldes overvejende, at de 25-9 årige ikke i samme grad som tidligere er flyttet til kommunen år 60-6 år år 50-5 år Flytninger fra Aarhus Kommune til Skanderborg Kommune i 2006 og 20 fordelt på aldersgrupper, pct. 2 2 Det er dog fortsat primært personer i alderen 20 til år, der bosætter sig i Skanderborg Kommune i 20 (5 procent af tilflytterne fra Aarhus Kommune). 5-9 år 0- år 5-9 år 0- år år 20-2 år 5-9 år År 20 År 2006 Derefter er det personer mellem 5 og 9 år, der flytter til Skanderborg Kommune fra Aarhus Kommune (0 procent). 0- år 5-9 år 0- år Procent 2 5 Skanderborg Kommune er kendetegnet ved flere ind- og udflytninger årligt end interne flytninger i kommunen

7 Aldersgrupper. Præsentation af bosætningsanalyse: Flyttemønstre (Fortsat) Flyttemønstre i det østjyske område med særligt fokus på Skanderborg Kommune. Det er overvejende de 20-2-årige, der flytter fra Skanderborg Kommune i både 2006 og 20. Der er dog sket en stor stigning i udflytningen fra Skanderborg Kommune blandt de 20-2-årige fra 2006, hvor 2 procent flyttede fra kommunen til procent i 20. Det er således de unge, der har langt de fleste ind- og udflytninger i Skanderborg Kommune, og den trafik er øget siden år 60-6 år år 50-5 år 5-9 år 0- år 5-9 år 0- år år 20-2 år 5-9 år 0- år 5-9 år 0- år Udflytninger fra Skanderborg Kommune i 2006 og 20 fordelt på aldersgrupper, pct År 20 År Procent - 7 -

8 . Præsentation af bosætningsanalyse: Årsager til flytning og boligvalg 2 Årsager til flytning og boligvalg blandt aktuelle tilflyttere til Skanderborg Kommune og nabokommuner. Bosætningsanalysen viser, at aktuelle tilflyttere til Skanderborg Kommune og nabokommunerne typisk har følgende boligsøgningsproces: Geografisk søgning fra Aarhus i en afstand på ca. 20. km inden for udvalgt prisklasse Screening af område i forhold til familie, arbejde, infrastruktur og natur Personlige forhold, fx børn på vej, salg af egen bolig mv. Boligvalg trin i boligsøgning 2. trin i boligsøgning. trin i boligsøgning Tilflyttere til Skanderborg Kommune shopper rundt i Aarhus-området, før de beslutter sig for, hvor de skal bosætte i kommunen. Undtagelsen er Ry, som tilflyttere vælger mere bevist uden at se på andre områder først. De fleste tilflyttere fra Aarhus scanner området omkring Aarhus i en radius på 20 km. og vurderer de enkelte byer særskilt uden at betragte kommunerne som helhed. Der er konkurrence mellem Skanderborg og nabokommunerne, fordi mange tilflyttere ser på bolig i flere kommuner, før de træffer det endelig boligvalg. Her spiller to faktorer ind ) Hvad kan man få for pengene og 2) Muligheder for at kunne få nye jobs samtidig med, at bopælen fastholdes.

9 . Præsentation af bosætningsanalyse: Årsager til flytning og boligvalg (Fortsat) 2 Årsager til flytning og boligvalg blandt aktuelle tilflyttere til Skanderborg Kommune og nabokommuner. For tilflyttere til Skanderborg Kommune er der primært fire væsentlige årsager til deres bosætning her: Boligen Infrastruktur Familie Arbejde Skanderborg Kommune har som den eneste kommune infrastruktur som særlig årsag til, at tilflyttere vælger at bosætte sig i kommunen. Årsager som bolig, familie og arbejde er ligeledes afgørende for bosætningen i de fire nabokommuner til Skanderborg (Silkeborg, Favrskov, Horsens, Syddjurs Kommuner). Jo mindre kendskab tilflyttere har til området, før de flytter, jo mere betyder bolig, arbejdets placering og infrastrukturen i området. Over halvdelen (5 procent) af tilflytterne i de fem kommuner (Skanderborg, Silkeborg, Favrskov, Horsens og Syddjurs Kommuner) har overvejet en bolig i en anden kommune, inden de traf deres boligvalg. Lidt færre ( procent) af tilflytterne til Skanderborg Kommune oplyser, at de har overvejet en bolig i en anden kommune

10 . Præsentation af bosætningsanalyse: Årsager til flytning og boligvalg (Fortsat) 2 Årsager til flytning og boligvalg blandt aktuelle tilflyttere til Skanderborg Kommune og nabokommuner. Der er forskellige årsager til at bosætte sig i de fire byer i Skanderborg Kommune. Hørning: Bolig og infrastruktur er udslagsgivende for bosætning. Ry: Natur, de grønne omgivelser og familie er hovedårsager til bosætning. Galten: Bolig, infrastruktur og nærhed til eget eller partners arbejde er de væsentligste årsager til bosætning. Skanderborg: Familie, infrastruktur og boligen er de mest centrale årsager til bosætning.. I forhold til infrastruktur er tilflyttere, der bor i Ry, Hørning og Skanderborg ekstra tilfredse med transportmulighederne med tog, og det indgik i deres endelige beslutning om at bosætte sig netop her. Derimod efterlyser alle andre tilflyttere til Skanderborg Kommune en bedre og mere sammenhængende infrastruktur især til og fra Aarhus - 0 -

11 .5 Præsentation af bosætningsanalyse: Potentielle tilflyttere Potentielle tilflyttere til Skanderborg Kommune. I det følgende beskrives, hvilken ønsker de potentielle tilflyttere til Skanderborg Kommune (i aldersgruppen 25 til 29 år) fra Aarhus, Silkeborg og Horsens har til fremtidig bosætning baseret på en webundersøgelse med 00 deltagere i målgruppen: En stor andel (0 procent) af målgruppen oplyser, at de helt sikkert vil flytte inden for de næste tre år. Over en tredjedel oplyser, at de har haft lyst til at flytte, men pga. økonomi, uddannelse og mangel på den rette bolig ikke er flyttet. Eget arbejde eller partners arbejde er meget afgørende for eventuel flytning. De potentielle tilflyttere ønsker sig en bred vifte af forskellige boligtyper. Mange kender Skanderborg Kommune for festivalen, nærheden til Aarhus og naturen. Hovedparten ved ikke, hvilke byer der ligger i kommunen og har generelt et ringe kendskab til kommunens geografi. 60 procent af de potentielle tilflyttere er ikke umiddelbart interesserede i at flytte til Skanderborg Kommune. Flere af dem vil dog gerne flytte til bestemte byer i kommunen - særligt Skanderborg og Ry er populære. - -

12 .6 Præsentation af bosætningsanalyse: Boligbehov blandt borgere i Skanderborg Kommune Boligbehov blandt nuværende borgere i Skanderborg Kommune. Skanderborg Kommunes nuværende boligstruktur (I alt har Skanderborg Kommune boliger) er karakteriseret ved: Boligmasse: Parcelhuse: Udgør 62 procent mod 5 procent på landsplan. Række, kæde- og dobbelthuse: Udgør 9 procent landsplan ikke opgjort. Etageboliger :Udgør 9 procent mod 8 procent på landsplan Boligstørrelse: Boliger under 00 m 2 : Udgør 0 procent af boligmassen: Boliger mellem m 2: :Udgør 8 procent af boligmassen. Boliger over 50 m 2 :Udgør 2 procent af boligmassen. Skanderborg Kommune er præget af forholdsvis støre boliger i forhold til den almindelige boligsammensætning i Danmark. Størstedelen af beboerne i kommunen bor i ejerbolig, og blandt parcelhusene er det den dominerende form. Etageboligerne er præget af lejere, mens rækkehuse mv. fordeler sig med ca. 0 procent som ejere og 60 procent som lejere

13 .6 Præsentation af bosætningsanalyse: Boligbehov blandt borgere i Skanderborg Kommune Boligbehov blandt nuværende borgere i Skanderborg Kommune. Skanderborg Kommunes nuværende boligstruktur er karakteriseret ved (fortsat): Hustandsprofiler: Ægtepar og øvrige par udgør ca. 6 procent af familierne i kommunen. Det er er højere end på landsplan, hvor under halvdelen af boligerne er beboet af par. Enlige mænd og kvinder bebor ca. 5 procent af boligerne i Skanderborg Kommune. Det er lavere end på landsplan, hvor ca. 5 procent bor alene. Andre hustande udgør kun 5 procent af Skanderborg Kommunes boliger mod 7 procent på landsplan. - -

14 .6 Præsentation af bosætningsanalyse: Boligbehov blandt borgere i Skanderborg Kommune (Fortsat) Boligbehov blandt nuværende borgere i Skanderborg Kommune. Ønsker til en eventuel næste bolig blandt Skanderborg Kommunes nuværende beboere baseret på en undersøgelse blandt 00 nuværende beboere: Ønsker om ny bolig Næsten halvdelen ønsker sig en anden boligform end den nuværende. Heraf ønsker hovedparten at blive i nærområdet, men blot at udskifte boligtypen. Ønsker til ejerform: 60 procent ønsker sig en ejerbolig 25 procent ønsker sig en lejebolig 5 procent ønsker sig en andelsbolig. 0 procent ved ikke, hvilken ejerform, de ønsker sig, eller også har de ikke besvaret spørgsmålet. Andelen, der foretrækker ejerboliger, svarer ca. til det eksisterende udbud af ejerboliger, mens efterspørgslen efter andels- og lejeboliger er større end udbuddet. Ønsker til boligstørrelse: 60 procent af de nuværende beboere ønsker sig en bolig på under 20 m 2 ved næste bolig kun 5 procent af boligerne har en størrelse under 20 m 2. Behovet for mindre boliger er mest udbredt blandt personer over 50 år. Blandt de unge mellem år ønsker 5 procent sig en mindre bolig på under 20 m 2. Aldersgruppen 0 til 9 år ønsker sig ret store boliger - gerne mere end 50 m 2 eller 60 m 2. Beboerne i Hørning og Galten ønsker sig i højere grad en ejerbolig end beboerne i Skanderborg og Ry, hvor der er flere, som ønsker sig en lejebolig som næste bolig. - -

15 .6 Præsentation af bosætningsanalyse: Boligbehov blandt borgere i Skanderborg Kommune (Fortsat) Boligbehov blandt nuværende borgere i Skanderborg Kommune. Ønsker til en eventuel næste bolig blandt Skanderborg Kommunes nuværende borgere baseret på en undersøgelse blandt 00 nuværende beboere: Ønsker til boligpris 2/ af de nuværende beboere ønsker, at prisen på en bolig i Skanderborg Kommune ligger mellem kr. i nettoudgift eller husleje. 2/ af de nuværende beboere ønsker sig en ejerbolig til under mio. kr. i salgspris. Det er primært i Skanderborg og Ry, der findes købere til boliger over,5 mio. kr. i salgspris i disse to områder drejer det sig om ca. 2 procent af alle nuværende beboere. Ønsker om at flytte fra kommunen: Særligt de unge i 20-erne har overvejet af flytte ud af kommunen på grund af boligudbuddet (0 procent). I aldersgruppen 50-6 år har over 5 procent overvejet at flyttet ud af kommunen. Det udtrykker et mangel på boligudbud til denne målgruppe. Den største boligefterspørgsel ligger mellem,5 til. mio. kr. Det vil typisk være i form af rækkehuse og byggeri af lejligheder. Det er derfor huse i denne prisklasse, der er behov for at bygge

16 .7 Præsentation af bosætningsanalyse: Behov for boligtyper i de fire byer 5 Behov for boligtyper i de fire byer. Anbefalinger fra ejendomsmæglerne i forhold til at øge bosætningen i de fire byer: Galten-Skovby: Der skal bygges flere lejeboliger og andelsboliger til seniorer helst i bymidten for at frigøre parcelhuse og forskønne bymidten. Ry: Sælgerne skal erkende, at der skal være lavere priser. Muligt at afsætte nye grunde og nybyggeri ved Kildebjerg. Tæt og lav bebyggelse centralt i byen vil være en fordel. Skanderborg: Der er mangel på leje- og andelsboliger centralt beliggende i byen. Herudover skal der være flere billige lejeboliger. Hørning: I Hørning peger de lokale ejendomsmæglere på, at der er behov for flere lejeboliger og andelsboliger. Disse nye boliger kan frigøre ældre parcelhuse og forskønne bymidten