Med Trygjollen på tur til Bornholm

Transkript

1 Med Trygjollen på tur til Bornholm Af Tina Rasmussen I forbindelse med sit frivillige arbejde har formanden for Trygjollen, Flemming Jensen, ofte været i kontakt med MOCS (Maritimt Overvågning Center Syd). En dag spurgte Flemming VO (vagthavende officer) Anja Liva, som er den person som Flemming oftest taler med, om Trygjollens medlemmer en dag kunne få lov til at kigge forbi, og se hvordan de arbejder? Flemming var sikker på, at Anja Liva sad i Mern(Lyngby Radio afd.), så det ville jo let kunne arrangeres. Det syntes Anja Liva var en vældig god ide. Det viste sig dog, at Anja Liva sidder i MOCS i Almindingen på Bornholm og ikke, som Flemming troede, i Mern. Forslaget om et besøg til MOCS på Bornholm blev hurtig godkendt at resten af Trygjollens medlemmer, og turen blev arrangeret henover vinteren. Trygfonden blev ansøgt om et tilskud til turen, som sidenhen blev bevilget. Formålet med turen var at få mere indsigt i SOK s (Søværnets Operative Kommando) arbejde og kommando-veje. Dette vil helt klart styrke Trygjollens forståelse og samarbejde med SOK/MOCS. Trygjollens opgave er først og fremmest at skabe tryghed på vandet ved forskellige arrangementer i PSK regi. Men Trygjollen har også været på opgaver af mere alvorlig karakterer. Disse opgaver er ofte foranlediget af opkald fra SOK/MOCS. Sådanne opgaver skal kunne udføres på den mest effektive måde for de nødstedte, men også på en hensigtsmæssig måde for de personer fra Trygjollen, der udfører opgaven. Trygjollen er udelukkende drevet og styret på frivillig basis med støtte fra Trygfonden samt tilskud fra PSK.

2 En tidlig lørdag morgen i april mødtes således 18 friske Trygjollemedlemmer på parkeringspladsen i Præstø Havn med kaffe og morgenbrød. Turen til Bornholm forgik i en til formålet lejet bus med Flemming og Sanne som chauffører. Programmet for weekenden var at besøge MOCS samt Kystredningstjenesten (tidligere Farvandsvæsnet) i Rønne og Nexø. Der var lagt op til et spændende og lærerigt program men også med lidt tid til sightseeing på Solskinsøen. Et af vores medlemmer (Jens Jespersen) hvis aner kan føres tilbage til 1632 på øen og har stadig stor tilknytning til øen. Så Jens blev straks hyret som guide og entertainer, hvilket han mestrede til fulde til alles fornøjelse. Det første besøg var MOCS (Maritimt Overvågning Center Syd), hvor vi blev modtaget af VO Jacob Aagaard Hansen, som fortalte om stedet og arbejdsområderne. MOCS er underlagt SOK (Søværnet Operative Kommando), som hører under Forsvarsministeriet. Det tidligere Farvandsvæsnet vil på sigt blive helt nedl agt, og alle opgaver herunder vil overgå til MOCS. MOCS overvåger farvandet i den sydlige region af Danmark, altså Sundet, vestlige Østersø samt Østersøen omkring Bornholm. MOCN ligger i Frederikshavn, og overvåger farvandet i den nordlige region af Danmark. MOCS samarbejder også med SOCBAS, som er samarbejdspartner fra de øvrige Østersølande.

3 Et typisk opkald til MOCS vil komme fra SOK, som har modtaget et opkald fra enten 112 eller Kanal 16. Opkaldet bliver derefter, alt efter omfang, kanaliseret videre til en eventuel samarbejdspartner som f.eks en redningsstation SAR ( Search And Rescue ), marinehjemmeværnet eller civilberedskabet, som Trygjollen er underlagt. Præstøs nærmeste redningsstation ligger i Klintholm. Antallet af opkald til MOCS varierer fra 5-10 om måneden. Ved større aktioner, som f.eks kræver redningsfly og/eller helikoptere, er SOK direkte samarbejdspartner. Vi fik også mulighed for at komme op på taget hos MOCS, for at se deres kæmpestore radar, som er en engelsk Makoni radar med 40 sendere, et areal på 100 m2, samt en rækkevidde på 300 sømil. Det var en fascinerende oplevelse, for vi stod så tæt på radaren, at vi bogstavelig talt kunne røre den. Derefter gik turen videre til Rønne Kystredningstjeneste (SAR). Bådfører Steen-Erik Rasmussen tog meget pænt imod os, og fortalte om stedet og dens besætning. Der er tilknyttet 11 personer, hvoraf kun én er fastansat - resten er frivillige.

4 Deres redningsflåde består at to fartøjer, en Matis T16 med tophastighed på ca. 25 knob og en Matis LRD 17 med tophastighed på 36 knob. T16 er konstrueret på en måde, så den ikke kan kæntre. Det har dog aldrig været praktiseret. T16 er det primære redningsfartøj med teoretisk plads til 25 personer. En sådan båd ligger i prisniveau på 20 mil. I en given redningsaktion er det LRD17 som først ankommer til stedet for at tage beskik af situationen, hvorefter det store redningsfartøj følger efter. Trygjollemedlemmerne fik til stor glæde lov til at få en tur i de to redningsfartøjer, og det gik ikke stille for sig. Specielt for holdet i LRD17, hvor der virkelig var drøn på. Næste dag gik turen så videre til Kystredningstjenesten (SAR) i Nexø, som var lige så spændende en oplevelse som i Rønne. Beredskabsleder Klaus Jacobsen tog imod os, og fortalte på en fængende og engageret måde om deres arbejde på godt og ondt. Godt, forstået på den måde, at det giver dem stor tilfredsstillelse at kunne gøre en forskel ved at redde liv, og ondt forstået med den måde, at på trods af det imponerende materiel de benytter sig af, kan de ofte blive bragt i situationer, hvor de skal hjælpe nødstedte med livet som indsats - for slet ikke at tale op om de oplevelser, de tager med tilbage. I Nexø er der 4 fastansatte og 7 frivillige tilkaldevagter. Det er en meget populær arbejdsplads, og det er aldrig svært at finde reddere. I år skulle Nexø bruge 2 personer og fik 41 ansøgninger. En redningsstation koster ca 2. mill årligt drive.

5 Vi fik også her lov til at sejle med deres redningsfartøj Leopold Rosenfelt, en type T23, og det selvom de normalt ikke tager civile med på tur. Det var vi naturligvis meget stolte og taknemmelige for. Også her fik vi en uforglemmelig oplevelse. Besøgene på redningsstationerne gjorde stort indtryk på os alle i teamet. Det var fascinerende at opleve deres overlegne materiel på nærmeste hold. Specielt gjorde det stort indtryk at opleve det menneskelige ansigt bag redningsstationerne, i og med at redningsfolkene var meget åbne omkring de voldsomme oplevelser, de jævnligt bliver konfronteret med, samt den måde de håndterer det på efterfølgende. En stor tak for det. Turen blev uforglemmelig for os alle. På vejen hjem var der tid til lidt refleksion. Der er bred enighed om, at udover de fantastiske oplevelser, er vi blevet rystet godt sammen, og er nu endnu bedre rustet til de opgaver, der ligger i Trygjolleregi fremover.