NYHEDSBREV OM BREXIT. Per Vestergaard Pedersen & Lone Wandahl Mouyal HVAD ER BREXIT?

Transkript

1 NYHEDSBREV OM BREXIT Per Vestergaard Pedersen & Lone Wandahl Mouyal Meget har allerede været skrevet og sagt om Brexit, men hvad betyder Storbritanniens udmeldelse af den europæiske union egentlig for Danmark og danske virksomheder? Det kan du læse mere om i DLA Piper Danmarks nyhedsbreve om Brexit. Dette nyhedsbrev forklarer baggrunden for Brexit, forhandlingsprocessen, udsigten for de kommende handelsaftaler og konsekvenserne for dansk eksport. Læs med så din virksomhed kan være forberedt på det, der venter. HVAD ER BREXIT? På folkeafstemningen i Storbritannien den 23. juni 2016 stemte et flertal på 52 % af den britiske befolkning for at forlade Den Europæiske Union (EU). Som det første land nogensinde aktiverede Storbritannien den 29. marts 2017 Lissabontraktatens artikel 50, der giver EU-medlemslande mulighed for at melde sig ud af EU. Fra denne dato har EU og Storbritannien præcis to år til at gennemføre udmeldelsesprocessen. Det forventes derfor, at Storbritannien senest forlader EU den 29. marts Hvis ikke EU og Storbritannien er blevet enige om en udtrædelsesaftale inden for de to år, bliver Storbritannien fuldt udmeldt af EU, medmindre Det Europæiske Råd og Storbritannien enstemmigt beslutter at udskyde tidsfristen. Når briterne udtræder af EU, vil Storbritannien ikke længere være bundet af hverken EU-direktiverne eller -forordningerne, medmindre der er indgået en anden aftale. Ordet BREXIT henviser til BRitain s EXIT. DLA Piper Denmark 1

2 PROCESSEN FOR BREXIT 1 Aktivering af Lissabon-traktatens artikel 50 Den 29. marts 2017 blev Lissabon-traktaten aktiveret, da Storbritanniens premierminister Theresa May formelt meddelte ønsket om Storbritanniens udmeldelse af EU. 2 Ekstraordinært topmøde i Det Europæiske Råd På et møde den 29. april 2017 drøftede de 27 EU-lande (uden Storbritannien) retningslinierne for de kommende udmeldelsesforhandlinger. 3 EU-Kommissionens anbefalinger Den 3. maj 2017 kom Europa Kommissionen med sine anbefalinger til Ministerrådet forud for forhandlingerne. 4 Møde i Ministerrådet På et møde den 22. maj 2017 traf de 27 EU-lande (uden Storbritannien) beslutning om at indlede forhandlingerne med Storbritannien samt at gøre Kommissionen til Brexit-forhandler. Samtidig vedtog Det Europæiske Råd grundlaget for forhandlingerne (forhandlingsdirektiverne). 5 Forhandlingerne Forhandlingerne er organiseret omkring en række forhandlingsrunder. Første forhandlingsrunde blev igangsat den 19. juni 2017, anden forhandlingsrunde den 17. juli 2017, tredje runde den 28. august 2017, fjerde runde den 25. september 2017, femte runde den 9. oktober 2017 og sjette runde den 9. november Godkendelse af Europa-Parlamentet Når forhandlingerne er afsluttet og aftalen er på plads, skal den godkendes i Europa-Parlamentet. Det sker ved en afstemning med simpelt flertal. Aftalen skal desuden ratificeres af Storbritannien. 7 Godkendelse af Ministerrådet Hvis Europa-Parlamentet og Storbritannien godkender aftalen, bliver den sendt tilbage til Ministerrådet, der skal godkende aftalen. Her skal to betingelser opfyldes for, at aftalen er godkendt. For det første skal mindst 72 % af de deltagende stater godkende aftalen. For det andet skal de godkendende stater samlet repræsentere mindst 65 % af det samlede befolkningstal hos de deltagende medlemsstater. Det svarer til, at 20 ud af de 27 medlemsstater skal stemme for aftalen, og at det samlede befolkningstal i disse 20 medlemsstater ikke kan være mindre end ca. 280 mio. mennesker. 8 Eventuel individuel godkendelse i alle 27 EU-lande Opnås godkendelsen i Ministerrådet, skal aftalen ratificeres hos de 27 medlemslande, hvis den indeholder regler på områder, hvor der er såkaldt blandet kompetence. Dette gælder eksempelvis, hvis aftalen indeholder regler for handel. DLA Piper Denmark 2

3 BREXIT - FØRSTE FORHANDLINGSFASE I første forhandlingsfase har EU og Storbritannien forhandlet om følgende tre punkter: rettigheder for EU-borgere i Storbritannien og for britiske borgere bosiddende i EU grænser, særligt mellem Irland og Nordirland den økonomiske afregning mellem EU og Storbritannien Der er desuden også blevet forhandlet om flytning af EUagenturer og internationale forpligtelser for Storbritannien som medlemsland. Forhandlingerne blev påbegyndt med første forhandlingsrunde den 19. juni 2017, anden runde den 17. juli 2017, tredje runde den 28. august 2017, fjerde runde den 25. september 2017, femte runde den 9. oktober 2017 og sjette runde den 9. november Efter planen skulle anden fase af forhandlingerne have været sat i gang senere samme måned. Den 3. oktober 2017 vedtog Europa-Parlamentet dog en resolution om, at der ikke var opnået tilstrækkelige fremskridt i de forudgående forhandlinger i første fase til at overgå til næste fase af forhandlingerne om briternes fremtidige forhold til EU og eventuelle overgangsordninger. De manglende fremskridt vedrørte de tre forhandlingsspørgsmål om borgernes rettigheder, den økonomiske afregning samt grænsedragning mellem Nordirland og Irland. EU ønskede ikke at påbegynde forhandlingerne om Storbritanniens fremtidige forhold til EU og eventuelle overgangsordninger, herunder en handelsaftale, førend de tre spørgsmål i første forhandlingsfase var afklarede. På et topmøde den 20. oktober 2017 fandt de 27 EUlandes stats- og regeringschefer, at der fortsat ikke var opnået tilstrækkelige fremskridt i forhandlingernes første fase til at gå til næste fase af forhandlingerne. Den 8. december 2017 erklærede den britiske premierminister Theresa May og formand for EU- Kommissionen Jean-Claude Juncker, at EU og Storbritannien havde nået til enighed om emnerne i første forhandlingsfase. Borgerrettigheder Hvad angår borgernes rettigheder efter Brexit, har forhandlingerne resulteret i, at EU-borgere såvel som deres familiemedlemmer fortsat kan udøve deres rettigheder udledt af EU-lovgivningen i Storbritannien. Tilsvarende gælder omvendt for britiske borgere og deres familiemedlemmer i EU. Dette forudsætter dog, at de pågældende personer har benyttet sig af disse rettigheder før en given dato. Borgerne kan derfor fortsætte med at leve, arbejde eller studere på samme vilkår som hidtil. De personer, der endnu ikke har opnået permanent opholdstilladelse, hvis de ikke har levet i opholdslandet i mere end fem år, vil være beskyttet af udtrædelsesaftalen og vil også have mulighed for at opnå permanent opholdstilladelse efter Storbritanniens udtræden. Borgere bevarer deres ret til sundhedsydelser, pensioner og andre sociale ydelser. Hvis en borger har ret til kontantydelser fra en stat, kan borgeren generelt modtage det, selvom denne beslutter sig for at leve i en anden stat. Når borgere påberåber sig en fordel, også efter Storbritanniens udtræden af EU, tages der hensyn til tidligere perioder med forsikring, arbejde eller ophold i EU eller Storbritannien. For at sikre konsistent fortolkning af borgernes rettigheder efter udtrædelsesaftalen, har parterne anerkendt EU-Domstolens rolle som den øverste domstol for fortolkning af EU-lovgivningen. DLA Piper Denmark 3

4 Grænsedragning Hvad angår grænsedragningen mellem Irland og Nordirland har Storbritannien forpligtet sig til at ville beskytte driften og institutionerne af Good Friday (Belfast) Aftalen og undgå en hård grænse, herunder fysisk infrastruktur eller etableringen af permanent kontrol ved grænsen. Storbritannien forpligtede sig også til at respektere Irlands fortsatte EU-medlemskab og de dertilhørende rettigheder og forpligtelser. De negative konsekvenser af Brexit sætter generelt Irland under pres for at forny og videreudvikle landets økonomiske strategi. Turismeerhvervet og irske eksportvirksomheder er allerede ramt af kursfaldet for det britiske pund, og på sigt ventes især små og mellemstore virksomheder at blive udfordret. Med den foreløbige afklaring om at undgå en hård grænse, anses Irland for at have vundet en vigtig diplomatisk sejr, der kan bidrage positivt i de videre forhandlinger. I anden fase af forhandlingerne skal parterne omsætte de generelle forpligtelser til praktiske løsninger. Økonomiske mellemværende Hvad angår det økonomiske mellemværende mellem EU og Storbritannien har Storbritannien forpligtet sig til at respektere sin andel af finansieringen af de forpligtelser, som Storbritannien har påtaget sig som EU-medlemsstat. Dette gælder i forhold til EU-budgettet generelt og mere specifikt i forhold til Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Centralbank, flygtningefaciliteten i Tyrkiet, EU Trust Fonde, Rådets agenturer samt den Europæiske Udviklingsfond. Parterne er nået til enighed om en rimelig metode til beregningen af de forpligtelser, som Storbritannien skal opfylde i forbindelse med udtræden af EU. Principperne for denne beregningsmetode er, at ingen medlemsstat bør betale mere eller modtage mindre på grund af Storbritanniens udtræden af EU, at Storbritannien skal betale sin andel af de forpligtelser, der er indgået under dets medlemskab af EU, og at Storbritannien hverken bør betale mere eller tidligere end hvis Storbritannien fortsat havde været en medlemsstat. Den aftalte metode og betalingsplan skal baseres på principperne om, at Storbritannien ikke vil finansiere forpligtelser, der ikke kræver finansiering fra medlemsstaterne. Derudover vil Storbritannien modtage sin andel af eventuelle økonomiske fordele, som ellers ville have tilfaldet Storbritannien ved fortsat medlemskab af EU. Storbritanniens betalinger i forhold til deltagelse i EU s årlige budgetter i 2019 og 2020 baseres på en andel beregnet som hvis Storbritannien fortsat var medlemsstat. Efter 2020 vil Storbritanniens andel i forhold til EU-budgettet udgøre en procentdel beregnet ud fra gennemsnittet af Storbritanniens bidrag fra Betalinger fra Storbritannien, der opstår som følge af den finansielle afvikling, vil forfalde som hvis Storbritannien fortsat var medlemsstat. Den finansielle afregning udarbejdes og betales i euro. Den anden fase af forhandlingerne vil omhandle de praktiske retningslinjer for gennemførelsen af den aftalte metode og betalingsplanen. Brexit anden forhandlingsfase På baggrund af parternes enighed om grundlæggende rammer og vilkår for det kommende forhandlinger anbefaler Europa Kommissionen Det Europæiske Råd, at anden fase af forhandlingerne igangsættes. På et pressemøde den 8. december 2017 oplyste EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker og Premierminister Theresa May, at der blev indgået en fælles erklæring mellem Storbritannien og EU om første fase i Storbritanniens udtræden af det europæiske fællesskab. EU s stats og regeringschefer tog stilling til spørgsmålet om påbegyndelse af anden fase af forhandlingerne på EU-topmødet den december Fredag den 15. december blev rammerne for aftalen godkendt og første fase i Brexit-forhandlinger officielt afsluttet. Forhandlingerne om briternes exit fra EU kan nu bevæge sig fra kun at handle om udtrædelsesvilkårene til også at handle om, hvilket forhold der skal sættes i stedet for. Denne del af forhandlingerne forventes at blive særdeles vanskelig. Parterne er nået til enighed om en rimelig metode til beregningen af de forpligtelser, som Storbritannien skal opfylde i forbindelse med udtræden af EU. DLA Piper Denmark 4

5 KOMMENDE HANDELSAFTALER MELLEM EU OG STORBRITANNIEN Det er endnu uklart, hvor mange aftaler Brexit kan munde ud i. Ud over selve udmeldelsesaftalen skal EU og Storbritannien nå til enighed om det fremtidige samarbejde i en separat aftale. Denne aftale kan tage længere tid at forhandle end selve udmeldelsesaftalen. En aftale om det fremtidige samarbejde skal bl.a. beskrive fremtidige forhold for samarbejde på områder som handel, forsvar, miljø, terrorisme, forskning, uddannelse mv. I en rapport udarbejdet til Udenrigsministeriet af konsulenthuset Copenhagen Economics opstilles tre scenarier for den fremtidige handelsrelation mellem EU og Storbritannien: 1. Ved exit fra EU indgår Storbritannien i en aftale på EØS-vilkår (Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde), hvor der indføres toldbehandling og told på visse fødevarer, svarende til gennemsnittet af EU s nuværende EØS-aftaler med Norge, Island og Liechtenstein. 2. Der indgås en gennemsnitlig EU frihandelsaftale, hvor der indføres told på visse fødevarer svarende til gennemsnittet af EU s nuværende frihandelstoldsatser. 3. Ingen frihandelsaftale, hvor der indføres toldbehandling og told svarende til EU s nuværende toldsatser i WTO. For så vidt angår det første scenarie om Storbritanniens indmeldelse i EØS-samarbejdet, har den britiske regering indtil videre ikke vist interesse for en sådan løsning. Et EØS-samarbejde, der kunne have ydet den tættest mulig handelsrelation mellem Storbritannien og EU, bliver således næppe en realitet. Storbritannien har i stedet udtrykt ønske om en frihandelsaftale, hvor de selv ønsker at forhandle frihandelsaftaler, ligesom de ønsker at have fuld kontrol over deres handelspolitik. Theresa May har dog udtalt, at ingen aftale er bedre end en dårlig aftale, og at briterne således er indstillede på at forlade forhandlingerne uden en aftale, hvis ikke parterne kan nå til enighed. En såkaldt hård Brexit. Bliver der ikke indgået en aftale, vil briterne stå udenfor det indre marked og toldunionen, og handlen må herefter ske på baggrund af WTO-regelsættet, hvilket er en væsentlig forringelse af vilkår sammenlignet med de nuværende. Om det bliver scenarie to eller tre er således endnu uvist, men må bero på de igangværende og kommende Brexitforhandlinger. Theresa May har dog udtalt, at ingen aftale er bedre end en dårlig aftale, og at briterne således er indstillede på at forlade forhandlingerne uden en aftale, hvis ikke parterne kan nå til enighed. DLA Piper Denmark 5

6 ØKONOMISKE KONSEKVENSER FOR DANSK EKSPORT Ifølge Danmarks Statistik eksporterede Danmark i 2016 varer og tjenester til Storbritannien for 77,5 mia. kr., svarende til ca. 7 % af den danske eksport, hvilket gør Storbritannien til Danmarks fjerde største eksportmarked. Dansk Erhverv vurderer, at ca danske arbejdspladser i Danmark er afhængige af dansk eksport til Storbritannien. Rapporten fra Copenhagen Economics forudsiger, at Storbritanniens udmeldelse af EU vil have negativ indvirkning på Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). Effekten afhænger af den endelige aftale, men den økonomiske effekt anslås til et fald i det danske BNP på mellem 0,2 %, hvis Storbritannien indgår i EØSsamarbejdet, 0,7 % hvis der indgås en frihandelsaftale og 1,2 %, hvis der ikke opnås nogen aftale og handlen fremover skal ske på WHO-vilkår. Dette svarer til mellem 4 og 24 milliard kroner i Med stigende handelsomkostninger særligt fra tekniske handelshindringer (eksempelvis afvigende godkendelsesprocedurer og produktregulering i Storbritannien i forhold til EU) og told- og toldadministration, vil vareeksporten falde, hvilket forventes at have negativ indvirkning på det danske BNP. For danske eksportvirksomheder betyder toldkontrollen øget bureaukrati og dermed længere ventetid og mere besvær. Importerede varer bliver herved dyrere både på det britiske marked og i EU, hvorfor både britiske og europæiske eksportører bliver mindre konkurrencedygtige. Danske Speditører og Erhvervslivets Kompetencecenter for Told (EKFT) vurderer, at ekspeditionstider på gods ind og ud af Storbritannien vil blive forlænget med to til fire dage, hvis Storbritannien kommer til at udgøre en selvstændig toldzone. I dag bliver der håndteret ca. 60 mio. toldekspeditioner om året i forbindelse med godstransport ind og ud af Storbritannien. Efter Storbritanniens endelige udtræden af EU estimeres det, at antallet af ekspeditioner vil stige til ca. 300 mio. årligt. Copenhagen Economics spår, at der ved EØS-scenariet vil ske en gennemsnitlig stigning i handelsomkostningerne på ca. 8 % og et fald i vareeksporten (til alle lande) på ca. 1 %, svarende til ca. 6 mia. kr. (2015-niveau). Tjenestehandlen vil være så godt som upåvirket. Ud af faldet på de 6 mia. kr., vil ca. 3 mia. kr. stamme fra fødevareindustrien, ca. 1 mia. kr. fra maskinindustrien og de resterende 2 mia. kr. fra andre vareproducenter. Bliver der indgået en frihandelsaftale, spår Copenhagen Economics, at handelsomkostningerne i gennemsnit vil stige med ca. 16 % og at den samlede eksportnedgang vil ligge på ca. 16 mia. kr. (2015-niveau). Heraf stammer ca. 12 mia. kr. fra fødevareindustrien. Ved en hård Brexit spås handelsomkostningerne i gennemsnit at stige med ca. 29 % og eksportnedgangen estimeres til ca. 26 mia. kr., hvoraf ca. 17 mia. kr. stammer fra fødevareindustrien. Effekterne på den danske eksport til Storbritannien kan allerede ses på nuværende tidspunkt. I første kvartal af 2017 er eksporten faldet med 12,5 % sammenlignet med Dertil kommer, at det britiske pund er faldet, hvilket har haft en negativ indflydelse på danske virksomheders konkurrenceevne, idet danske varer er blevet dyrere for briterne at købe. Samtidig er de britiske produkter blevet billigere for tyskerne, hvorfor de tyske forbrugere vælger britiske produkter frem for danske. Dette kan på sigt have betydelige økonomiske konsekvenser for dansk eksport, idet Tyskland aftager knap 15 % af den samlede danske eksport, og dermed er Danmarks største eksportmarked. DLA Piper Denmark 6

7 KONTAKT Per Vestergaard Pedersen Partner, advokat, mediator D M E per.vestergaard@dlapiper.com DLA Piper Denmark København Aarhus dlapiper.dk CVR