UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Industri, Forskning og Energi FORELØBIG 2005/2027(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om anvendelsen af de finansielle ressourcer beregnet til nedlukning af kernekraftværker (2005/2027(INI)) Udvalget om Industri, Forskning og Energi Ordfører: Rebecca Harms PR\ doc PE v01-00

2 PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING...3 BEGRUNDELSE...7 PE v /10 PR\ doc

3 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om anvendelsen af de finansielle ressourcer beregnet til nedlukning af kernekraftværker (2005/2027(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens meddelelse om anvendelsen af de finansielle ressourcer beregnet til nedlukning af kernekraftværker (KOM(2004)0719), der henviser til sin holdning holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2002 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 96/92/EF og 98/30/EF om fælles regler for det indre marked for henholdsvis elektricitet og naturgas 1, der henviser til Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 4. juni 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF 2, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF 3, der henviser til Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling 4, der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv (Euratom) om fastsættelse af de grundlæggende forpligtelser og generelle principper vedrørende sikkerheden i nukleare anlæg (CNS 2003/0021) og til Rådets direktiv (Euratom) om forvaltning af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (2003/0022(CNS)) (KOM(2003)0032), der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om den nukleare sikkerhed i Den Europæiske Union (KOM/2002/0605), der henviser til forretningsordenens artikel 45, der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Budgetkontroludvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0000/2005), Vigtigheden af at nedlukke kernekraftværker 1. er bevidst om den store betydning, som en korrekt nedlukning af kernekraftværker efter endelig frakobling har for sikkerheden for mennesker og miljø; 1 EUT C 47 E af , s EUT C 68 E af , s EUT L 176 af , s EFT L 159 af , s. 1. PR\ doc 3/10 PE v01-00

4 2. henviser til, at også det tilbageblevne restinventar trods den drastiske reduktion af aktivitetsniveauet på grund af borttransporten af atombrændslet efter frakobling af et kernekraftværk kræver et meget højt kerneteknisk sikkerhedsniveau, som i henhold til ovennævnte meddelelse fra Kommissionen (KOM(2002)0605) også er uomgængeligt; 3. frygter, at nedlukningen af kernekraftværker vil blive trukket i langdrag på grund af manglende midler til finansiering af nedlukningsaktiviteter; 4. frygter, at nedlukningsaktiviteter efter frakobling af kernekraftværker i nogle medlemsstater kunne blive undladt af finansielle årsager; 5. glæder sig over Kommissionens erklæring om hvert år at ville forelægge en rapport for Europa-Parlamentet om anvendelsen af de finansielle ressourcer beregnet til nedlukning af kernekraftværker; Fonde til hensættelse af finansielle midler beregnet til nedlukning 6. anser det for nødvendigt at sørge for, at der i hver enkelt medlemsstat er tilstrækkelige finansielle hensættelser beregnet til nedlukning inklusive bortskaffelse af affaldet til rådighed til at dække udgifterne; 7. glæder sig over, at Kommissionen vil udarbejde et direktiv om udformningen af nationale fonde, hvor de nødvendige finansielle midler til nedlukning og den efterfølgende bortskaffelse skal hensættes; 8. konstaterer, at der i de fonde, der findes eller er under opbygning i medlemsstaterne, er forudset dækning af udgifterne til forskellige aktiviteter; 9. opfordrer Kommissionen til at udvikle præcise definitioner for de forskellige anvendelsesformål for de enkelte medlemsstaters fonde og i denne forbindelse tage højde for nedlukning og håndtering, behandling og endelig deponering af det radioaktive affald, der opstår i denne forbindelse; 10. konstaterer, at nedlukningsfondene forvaltes forskelligt i medlemsstaterne, og kræver, at forvaltningen af fondene adskilles skarpt fra operatørens budget og rådighed; 11. kræver for at undgå konkurrenceforvridning, at det forbydes at anvende fondsmidler til investeringer, som ikke har med anlægget at gøre; 12. mener, at det er nødvendigt, at der er absolut gennemsigtighed i forvaltningen af fondene og anvendelsen af de midler, der er akkumuleret i dem; Sikkerheds- og miljøaspekter 13. henviser i forbindelse med Kommissionens meddelelse (KOM(2004)0719) til de sikkerhedstekniske aspekter ved nedlukning af kernekraftværker; 14. konstaterer, at nedlukning af kernekraftværker efter en vis driftstid er sikkerhedsteknisk uundgåeligt; PE v /10 PR\ doc

5 15. henviser til, at der opstår øget risiko for mennesker og miljø, hvis der ikke foretages nedlukningsaktiviteter efter frakobling af kernekraftværker, som følge af manglende sikring af bygningsanlægs stabilitet på lang sigt, mulighed for nedsivning af skadelige stoffer og dermed forurening af grundvandet og som følge af ikke foretaget aflukning af systemerne i forhold til området uden for reaktorområdet; 16. henviser til, at der findes to strategier - umiddelbar nedlukning og udskudt nedlukning - hvis respektive fordele og ulemper må vejes op mod hinanden for det enkelte værk 17. mener, at de sikkerhedstekniske aspekter med henblik på beskyttelse af mennesker og miljø må vægtes højt ved valget af nedlukningsstrategi; 18. kræver en gennemsigtig og forståelig beslutningsproces for fastlæggelsen af nedlukningsstrategien, som tager udgangspunkt i det enkelte værks placering og reaktortype; 19. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en liste over kriterier for denne beslutningsproces; 20. kræver en selvstændig atomretlig procedure for nedlukning af et kernekraftværk inklusive konsekvent anvendelse af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet 1 ; 21. kræver i forbindelse med udskudt nedlukning på grundlag af den viden, der er opnået under beslutningsprocessen, at nedlukningsperiodens varighed begrænses, og at der gennemføres en regelmæssig sikkerhedsteknisk kontrol med rapporteringspligt over for Kommissionen i denne periode; 22. kræver, at der i alle medlemsstater gennemføres en undersøgelse af praksis i forbindelse med frigivelsen af lavradioaktive stoffer fra atom- eller strålingsområdet, som sker i særligt store mængder i forbindelse med nedlukning; Økonomiske aspekter 23. mener, at det er betænkeligt for konkurrencen på det liberaliserede elektricitetsmarked, hvis hensættelser til nedlukning finansieres af det almindelige statsbudget; 24. mener, at undtagelser kan accepteres i de nye medlemsstater ud fra sikkerhedstekniske overvejelser; 25. er bekymret over, at de hidtidige hensættelser i en række medlemsstater kun dækker en lille del af behovet; 26. glæder sig over EU's finansielle støtte til bestemte nedlukningsprojekter i de nye medlemsstater under visse forudsætninger; 27. støtter Kommissionens opfattelse af, at også nedlukningsudgifterne bør tages med i beregningen af et kernekraftværks rentabilitet for at undgå konkurrenceforvridning i 1 EFT L 175 af , s. 40. PR\ doc 5/10 PE v01-00

6 forhold til andre energiformer; 28. konstaterer, at operatøren af kernekraftværker på det liberaliserede energimarked ligesom alle andre konkurrenter må være juridisk og finansielt fuldt ud ansvarlig for konsekvenserne af sine handlinger; 29. kræver, at der indføres en forsikring, som skal finansieres alene af operatøren for kernekraftværket uden statslige tilskud, og som sikrer hans civilretlige ansvar i hele nedlukningsperioden i tilfælde af uforudsete begivenheder eller fejl; 30. opfordrer Kommissionen til at udarbejde forslag, som under drift, nedlukning og demontage sikrer, at den fulde risiko fremover skal bæres alene af operatørerne af atomkraftværker ud fra skadevolderprincippet (forureneren betaler-princippet), og at alle ansvarsbegrænsninger, som stadig gælder i henhold til Pariserkonventionen af 29. juni 1960, som har været i kraft siden 1. april 1968, og i henhold til Bruxellestillægskonventionen af 31. januar 1963, ophæves; o o o 31. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. PE v /10 PR\ doc

7 BEGRUNDELSE Indledning Af de 149 kernekraftreaktorer i EU, som er i drift i juni 2005, vil ca reaktorer ifølge Kommissionen blive nedlukket i løbet af de kommende 20 år 1. Gennemsnitsalderen for de reaktorer, der er i drift, ligger over 20 år, ofte over 25 år. Levetiden (driftstiden) for et atomkraftværk er begrænset ligesom for andre tekniske anlæg. Særligt ændringerne i materialeegenskaberne i reaktortrykbeholderen og komponenterne i det primære kølekredsløb på grund af neutronstråling, varme, mekanisk slid og korrosion kræver, at et kernekraftværk må lukkes endeligt efter en vis driftstid. Desuden kan fejl eller ny viden, som viser, at det aktuelle sikkerhedsniveau for drift ikke længere kan betragtes som tilstrækkeligt, føre til nedlukning. Nedlukning og risikopotentiale Også efter at en kernekraftreaktor er lukket og kernebrændslet fjernet, må anlægget fortsat betragtes som et kerneteknisk anlæg, da også det resterende restaktivitetsniveau på Bq udgør en risiko for mennesker og miljø. Derfor er der også under nedlukningen store sikkerhedskrav, som skal opfyldes. Hvis der ikke gennemføres nedlukningsaktiviteter efter frakobling af kernekraftværker, kan der optræde vidtrækkende miljøpåvirkninger og belastninger af de mennesker, der bor i nærheden. Denne risiko er særligt stor i de nye EU-medlemsstater på grund af manglende finansielle midler. Risici opstår efter lukning af reaktorerne på grund af de bygningsmæssige anlægs ustabilitet eller gennemtrængelighed. Gennem åbninger i bygninger kan der frigives radioaktive stoffer, og kontaminerede væsker kan sive ned gennem revner i gulve og dermed muligvis forgifte det lokale drikkevand. På længere sigt kan blot usædvanlige vejrforhold blive til et problem. Hvis der ikke gennemføres dekontaminationsaktiviteter, øges risikoen for miljøet. På grund af disse risici, som er anført som eksempler, er det tvingende nødvendigt at indlede nedlukningsaktiviteter efter frakobling af et kernekraftværk. Ved nedlukningen opstår der store mængder radioaktivt affald. For at reducere mængderne er der i henhold til direktiv 96/29/Euratom for stoffer med lav aktivitet mulighed for dispensation fra atom- strålebeskyttelsesretten til behandling inden for det konventionelle område. Denne mulighed benyttes i mange medlemsstater. I Frankrig er der derimod udviklet et bortskaffelseskoncept med et endeligt lager, som svarer til de sikkerhedstekniske krav. Med denne fremgangsmåde, som er at foretrække, undgår man den ukontrollerede udbredelse af radionuklider, som sker ved frigivelsen, eller at disse akkumuleres på det konventionelle område, hvilket ikke kan udelukkes. 1 KOM(2004)0719. PR\ doc 7/10 PE v01-00

8 Nedlukningsaktiviteter og -strategi Nedlukning af kernekraftværker fra lukning til "bar mark" omfatter mange forskellige aktiviteter. Der skal træffes sikkerhedsteknisk vigtige beslutninger i denne forbindelse. Dette bør ske i en selvstændig proces, som omfatter alle aspekter af nedlukningen, og hvor EUdirektivet om miljøvurdering bliver anvendt konsekvent. Kommissionen bør undersøge, om dette er tilfældet i alle medlemsstater. Der er mulighed for to nedlukningsstrategier. Aktiviteterne ved "umiddelbar nedlukning" sker trin for trin uden konceptbetinget forsinkelse. På grund af det fortsat store risikopotentiale, anlæggenes kompleksitet og den omhu, der skal udvises under demontage og adskillelse af systemer og komponenter og nedrivning af bygninger, kræver dette over 10 år. Den "udskudte nedlukning" omfatter en afbrydelsesfase (internationalt mellem 30 og 100 år), "konserveringsdriften", som vedrører reaktorbygningen samt eventuelt nogle tilstødende bygningsdele. I denne fase sikres funktionen af nødvendige systemer (ventilation, belysning, måling af radioaktivitet). Alle andre rørsystemer og elektriske ledninger afbrydes og tætnes ved disse fysiske grænser, og alle andre åbninger lukkes permanent, med undtagelse af en adgangsvej. Dermed opstår der (hvis bygningsstrukturen er egnet til det) et overvåget, tæt aflukket område, hvorfra der praktisk talt ikke kan slippe radioaktive stoffer ud. Valget af nedlukningsstrategi bør ikke være formalistisk bestemt på forhånd eller træffes ud fra overvejende økonomiske aspekter. Det centrale hensyn ved beslutningen om nedlukningsstrategien må være konsekvenserne for mennesker og miljø. Frem for alt skal negative konsekvenser som følge af forhalede og utilstrækkelige nedlukningsaktiviteter forhindres. Begge nedlukningsstrategier har fordele, som for det meste er ulemper ved den anden strategi. Nedlukningsstrategien bør fastlægges i hvert enkelt tilfælde, og processen bør være gennemsigtig og forståelig for befolkningen og Kommissionen. I denne forbindelse er det hensigtsmæssigt, hvis Kommissionen for at tage højde for sikkerhedstekniske aspekter til beskyttelse af mennesker og miljø i forbindelse med valget af nedlukningsstrategi opstiller en liste over kriterier. Bl.a. følgende kriterier bør medtages: de bygningsmæssige anlægs tilstand lokale hydrologiske forhold overflade- og grundvandskvalitet på stedet interaktion med andre anlæg rådighed over endeligt deponi sikkerhed i forbindelse med fejl reaktortype PE v /10 PR\ doc

9 restaktivitetens størrelse strålebelastninger på personale og befolkning opstående affaldsmængder demontage-teknologier personalespørgsmål efterfølgende anvendelse af området økonomiske aspekter. Med en sådan liste ville EU kunne fremme vigtige sikkerhedsmæssige mål i Euratomtraktaten og fælles EU-standarder uden at gribe utilladeligt ind i den nationale kompetence. Strategien "udskudt nedlukning" tager markant længere tid. I denne forbindelse skal følgende sikres: begrænsning af perioden, regelmæssig sikkerhedsteknisk kontrol af "konserveringsdriften", regelmæssig rapportering til Kommissionen. Desuden skal der sørges for, at det i tilfælde af uforudsete hændelser eller fejl under nedlukningen er den tidligere operatør af kernekraftværket, der hæfter civilretligt, og ikke samfundet. Finansiering af nedlukningen Ifølge Kommissionens oplysninger koster det mellem 200 millioner og 1 milliard euro at nedlukke et kernekraftværk 1. I forbindelse med den økonomiske vurdering af udnyttelse af atomenergi til elektricitets- og varmeproduktion skal disse udgifter medregnes fuldt ud. Til at sikre finansieringen af nedlukningen kræver Kommissionen fonde, som operatører af kernekraftværker regelmæssigt skal indbetale til under hele løbetiden. Det skal være sikret, at midlerne er til rådighed og har en tilstrækkelig størrelse med henblik på nedlukning og bortskaffelse af det radioaktive affald. Det skal sikres, at disse ressourcer forefindes i en periode på flere årtier. "I denne forbindelse er etablering af nedlukningsfonde, som er adskilt fra virksomhederne og øremærkede til nedlukningen af disses anlæg, den bedste løsning til opfyldelse af målet om at nedlukke anlæggene under overholdelse af alle krævede sikkerhedsnormer." 2 Senest med liberaliseringen af det indre marked for energi i Europa og i forbindelse med det integrerede produktansvar påhviler det principielt skadevolderne, dvs. operatørerne af atomkraftværkerne, at dokumentere, at der er sikret adgang til tilstrækkelige midler til nedlukningen. Denne adgang skal den pågældende medlemsstat regulere således, at der er tilstrækkelige midler til rådighed, uden at der kan opstå konkurrenceforvridning på det liberaliserede marked for energi. Virkeligheden ser efter Kommissionens opfattelse imidlertid noget anderledes ud. 1 KOM(2002) (2003/0021(CNS)), (2003/0022(CNS)) og KOM(2003)0032. PR\ doc 9/10 PE v01-00

10 I Tyskland er hensættelserne f.eks. på over 30 milliarder euro. Disse midler har de energiforsyningsselskaber, som anvender atomenergi, benyttet til at opkøbe andre energiselskaber eller virksomheder inden for andre brancher. Dermed får de drastiske økonomiske fordele både i forhold til konkurrenter, som også har kernekraftværker, men ikke har adgang til hensættelser, og i forhold til konkurrenter, som anvender energiformer, for hvilke der ikke eller kun i beskedent omfang kræves hensættelser til fjernelse. Disse økonomiske fordele skal undgås i fremtiden for ud fra overordnede miljøaspekter at forhindre, at særligt alle de vedvarende energikilder og effektivitetsinvesteringer stilles ringere i konkurrencen. I andre medlemsstater er der ikke tilstrækkeligt med midler i disse fonde, og det ses allerede nu, at der vil komme store efterregninger til skatteyderne. Dette gælder for de nye medlemsstater, men f.eks. også for Frankrig, hvor en stor del af elektriciteten kommer fra atomkraft, og hvor man har et dominerende statsligt selskab. Også EDF anvender de midler, der er indbetalt til fondene, til at opkøbe andre virksomheder og aktieposter. Den franske revisionsret har skarpt kritiseret, at nedlukningsforpligtelserne er uklare, at løbetiderne kan ændres vilkårligt, at regnskaberne er ugennemsigtige, og at alt dette kan føre til uoverskuelige statslige forpligtelser. Med hensyn til tilstrækkelige finansielle ressourcer anfører retten særligt, at det på et elektricitetsmarked, som dag for dag bliver mere åbent for konkurrence, kan skabe konkurrenceforvridning mellem producenter inden for Fællesskabet, hvis midler, som er hensat til senere nedlukning, anvendes til andre formål 1. For at opfylde miljø- og forsigtighedsprincippet i EF-traktaten og det liberaliserede energimarked skal det sikres, at der er tilstrækkelige finansielle midler til rådighed til nedlukningen gennem et ensartet fondssystem for hele EU, som dog skal være autonomt for hver enkelt medlemsstat. Fondenes struktur og størrelse skal sikre, at der fuldt ud er taget højde for de sikkerhedstekniske aspekter for varigt at forhindre eventuelle konsekvenser for mennesker og miljø. Direktivet, som Kommissionen skal udarbejde, bør bl.a. tage højde for følgende aspekter: starttidspunkt og periode for indbetalingerne samt størrelsen af de midler, der som minimum skal akkumuleres i fondene metode til beregning af nedlukningsudgifterne fondene skal adskilles permanent fra den pågældende virksomheds budget og rådighed og oprettes i en bank eller en anden offentlig eller offentligt kontrolleret institution sanktioneret forbud i tilfælde af overtrædelse af skarp adskillelse samt statslig kontrol af tværsubsidier og forkert anvendelse fondsmidlernes anvendelsesformål (der skal tages højde for bortskaffelsesudgifterne, inklusive udgifterne til endelig deponering) forbud mod midlertidig udtagelse af fondsmidler til ikke-anlægsrelaterede investeringer. 1 Cour de Comptes: "Afmontering af nukleare installationer og behandling af radioaktivt affald", 26. januar 2005, PE v /10 PR\ doc