FJERNVARMENS UDVIKLING

Transkript

1 FLIS- OG BRÆNDSELSPILLEGRUPPEN SAMT HAMLGRUPPEN FJERNVARMENS UDVIKLING Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 10. november 2015

2 INDHOLD Fjernvarmens aktuelle status Dansk Fjernvarmes position Fjernvarmen og ny regulering Evolution frem for revolution Fjernvarmen i Europa Energieffektivitet og eksportmuligheder Fjernvarmens udfordringer Der er spændende tider foran os

3 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-, Forsynings- og Klimaministerium Nye muligheder for samarbejde i forsyningssektoren Nyt Dansk Fjernvarme kontor i København Nye muligheder for alliancer bl.a. med DANVA og DAF. Medlemmerne bliver multiforsyning Herunder ejere af store produktionsanlæg (HOFOR, Fjernvarme Fyn, AffaldVarme Aarhus, Aalborg Forsyning, Helsingør, Hillerød mfl.). Krav om effektivisering af fjernvarmesektoren Udvalgsrapport og 500 mio. kr. krav i Ny aftale om energibesparelser Omkostningerne er blevet alt for store. Den politiske regulering herunder skatter og afgifter Afgørende for vellykket grøn omstilling. Investeringer i grøn omstilling Solvarme, biomasse kedler osv. med 5 mia. kr. årligt.

4 SOLVARME I FJERNVARME DET NYE VÆKSTOMRÅDE

5 SUPPLERENDE VEDVARENDE VARME Omstilling af varmeproduktionen Centrale anlæg ombygges til biomasse Amagerværket, Avedøreværket, Studstrupværket, Skærbækværket og delvis Fynsværket Fortsat kul på Nordjyllandsværket, Esbjergværket og delvis Fynsværket Mellemstore anlæg er uafklaret mange vil vælge biomasse Store værker som Silkeborg (110 MWe) og Viborg (60 MWe), til de mindste er fortsat på naturgas Mindre anlæg omstilles til solvarme (83 anlæg) og biomasse til kedler Langsom udvikling inden for udbredelse af varmepumper og elpatroner Fjernvarmelevering pr. år termisk energi 39,5 TWh Solvarme i ,6 % 0,2 TWh Solvarme i % 1,6 TWh Elpatroner i MWe x 250 h 0,1 TWh Elpatroner i MWe x 450 h 0,4 TWh Varmepumper i ,2 MWe x 7000 h x 3,5 0,1 TWh Varmepumper i 2020 * 158 MWe x 5000 h x 3,5 2,7 TWh * Energistyrelsens estimat på 10 PJ giver 158 MW ved 5000 h og 114 MW ved 7000 h.

6 UDVIKLINGEN INDEN FOR BIOMASSEOMRÅDET Vigtige pejlemærker LCP-BREF EU er på vej med forordning om miljøregulering af store fyringsanlæg. Skærpede krav til emissioner også fra biomasse. Leverancer via Euroheat & Power og Miljøstyrelsen. Alternative flisbrændsler SEGES udarbejder en rapport til Energistyrelsen om energipil. Dansk Fjernvarme kom med i styregruppen. Rapport i december Teknologikataloget FORCE har fået til opgave at sikre opdatering med faktiske priser. Bæredygtig biomasse Fra fyringssæsonen skal der for anlæg > 20 MWt dokumenteres at mindst 40 % af flis eller brændselspiller er bæredygtige. Biomassekedler til 85 barmarksværker 1 MWt kedler i 8000 timer = 8 GWh varmeproduktion. Forsyningssikkerhedsafgiften Afgiften blev afskaffet men afgift kan komme på dagsordenen igen. Stabile priser Udviklingen i prisen på biomasse har været stabil, trods øget efterspørgsel.

7 OVERLEVER KRAFTVARME I DANMARK? 460 værker leverer fjernvarme Varmeværker, kraftvarmeværker og industrielle anlæg. Centrale og decentrale værker. Mange forskellige brændsler Kul, biomasse, naturgas, affald, sol og biogas. Stor udbredelse km fjernvarmenet. 65 % af boligerne er fjernvarmekunder. Kilde: Energistyrelsen

8 ENERGIAFTALEN 2012 ENERGIBESPARELSER Omstilling til vedvarende energi Udbygning af vind og andet VE. Omlægning til biomasse. Strategisk energiplanlægning. Udarbejdelse af analyser for fjernvarme, el, gas og biomasse, samt skatter og afgifter. Udbygning af biogas. Øget krav til energibesparelser. Forpligtelse for hele brancher Energispareaftale indgået i 2006 og gælder i 10 år. Flere ændringer, senest november 2012 Alle energiselskaber er forpligtet til at lave energibesparelser. El, Olie, Gas og Fjernvarme. Fjernvarme skal levere 3,7 PJ energibesparelser i 2014 stigende til 4,3 PJ pr. år fra 2015 og frem til Besparelser hos slutkunder og ved renovering af ledningsnet bør suppleres med eldrevne varmepumper. Stort administrativt arbejde med indberetning, kvalitetssikring og anden administration. Etablering af DFH (Dansk Fjernvarmes Handelsselskab).

9 FJERNVARMEANALYSEN LANDEDE GODT Energistyrelsens analyser Fjernvarmen rolle i det fremtidige energisystem, frem til 2035 og perspektiver frem til Der gennemføres også analyser af el og gas samt biomasse områderne. Fjernvarmeanalysen anbefaler udbygning af fjernvarmen. Fjernvarme skal dække 62 % af varmebehovet i 2035 (nu 54 %). Ingen kul og olie efter 2030 (udfasning af oliefyr). Ingen fossile brændsler efter 2035 (naturgaskonvertering). Naturgasområder skal omlægges til fjernvarme eller individuelle varmepumper. Analyser ud fra vind- eller biomassescenarie.

10 AMBITIØS DANSK ENERGIPOLITIK Danmark har målsætning om 100 % vedvarende energi (VE) i de samlede energisystemer i 2050 inkl. transportsektoren! Allerede fra 2035 skulle alt el og varme være 100 % baseret på vedvarende energi % vind 48 % VE elforsyning 50 % vind 70 % VE elforsyning 0 % kul og olie elforsyning + varme 100 % VE elforsyning + varme 100 % VE energi inkl. transport Politiske planer og aftaler

11 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive energisystemer med optimal samdrift for bæredygtig energiforsyning - Smart Energy. Energieffektivitet mindre er mere! Vindkraft, solceller, biomasse, biogas, termisk solvarme, affald fra renovation, og naturgas er primære energi ressourcer. Elektrificering af energi services og markedsintegration med stærke udlandsforbindelser. Transport El Varme Naturgas infrastrukturen og lagerkapacitet kan blive anvendt for både N-metan og B-metan. Mulighed for brint. Gas Transport med elbiler og biobrændstoffer. Varme fra mange ressourcer i effektive fjernvarmesystemer. Fjernvarme er et effektivt energilager for fluktuerende elproduktion fra vind og sol.

12 FJERNVARMENS PUNKTER TIL MINISTERIERNE Punkter til hurtig handling Afgiftsanalysen af energisektoren. Ny regulering af fjernvarmesektoren. Grundbeløb for decentrale kraftvarmeværker. Beskatning af varmepumper varme fra el løsninger. Konsolidering af fjernvarmesektoren. Fremme af udvikling og grønne investeringer. Afgifter på brændsler. PSO-tarif systemet. Energibesparelserne. Ny energikommission må ikke blive syltekrukke.

13 EFFEKTIVISERING I FJERNVARMESEKTOREN Tværministeriel arbejdsgruppe Udregne et effektiviseringspotentiale. Udarbejde fælles regnskabsstandarder og kontoplan. Årlige benchmarking med ny model. Vurdere behovet for en ændret regulering af sektoren for at indfri effektiviseringspotentialet. Ib Larsen er formand (fra EFKM), Malte Lisberg Jensen var sekretariatsleder (fra EVM) og konsulenter fra Copenhagen Economics, EY mfl. Prof. Peter Bogtoft har udarbejdet modellen. Rapport udkom den 28. oktober Nu følger den politiske proces. Maj 2015 kom den forrige regering med Vækstinitiativ 2015 adopteret af den nye regering Ny regering har adopteret og fastholdt kravet om effektivisering

14 DANSK FJERNVARMES INDSPIL TIL UDVALGSARBEJDET Fastholde non-profit reguleringen Effektivisering af fjernvarmesektoren skal ikke blandes unødvendigt sammen med ny regulering af sektoren. Fjernvarmesektoren kan effektiviseres inden for gældende lovgivning, mens ny regulering med ekstra bureaukrati kan spænde ben for effektiviseringer. Fastholde mulighed for kommunelån eller kommunegaranterede lån. Der kan være gode synergi ved at harmonisere reguleringen af varmesektoren med inspiration fra vandsektoren. Kommunale selskaber bliver til aktieselskaber, mens mindre fjernvarmeselskaber fortsat har andelsselskaber som den bærende ejerskabsform. Indskudskapital skal fortsat kunne forrentes i henhold til gældende regler. Fastholde fjernvarmens konkurrenceevne Benchmarking skal også være et styrings og ledelsesværktøj for selskaberne. Mindst muligt bureaukrati ved ny regulering og nye indberetninger. Fjernvarmeselskaberne bliver i stigende omfang multiforsyningsselskaber, ny regulering skal tage højde for dette. Konsolidering af og i fjernvarmesektoren skal ikke begrænses. Særligt skatteregler er i dag en hindring. Fjernvarmesektoren skal udvikles inden for rammerne af den grønne omstilling. Effektiviseringsgevinster skal komme fjernvarmeselskaberne til gode og dermed kunderne. Tilknyttede kommercielle aktiviteter accessorisk virksomhed skal være muligt, så længe fjernvarmekunderne værnes mod tab.

15 DANSK FJERNVARMES INDSPIL TIL UDVALGSARBEJDET Fastholde non-profit reguleringen Effektivisering af fjernvarmesektoren skal ikke blandes unødvendigt sammen med ny regulering af sektoren. Fjernvarmesektoren kan effektiviseres inden for gældende lovgivning, mens ny regulering med ekstra bureaukrati kan spænde ben for effektiviseringer. Fastholde mulighed for kommunelån eller kommunegaranterede lån. Der kan være gode synergi ved at harmonisere reguleringen af varmesektoren med inspiration fra vandsektoren. Kommunale selskaber bliver til aktieselskaber, mens mindre fjernvarmeselskaber fortsat har andelsselskaber som den bærende ejerskabsform. Indskudskapital skal fortsat kunne forrentes i henhold til gældende regler. Fastholde fjernvarmens konkurrenceevne Benchmarking skal også være et styrings- og ledelsesværktøj for selskaberne. Mindst muligt bureaukrati ved ny regulering og nye indberetninger. Fjernvarmeselskaberne bliver i stigende omfang multiforsyningsselskaber, ny regulering skal tage højde for dette. Konsolidering af og i fjernvarmesektoren skal ikke begrænses. Særligt skatteregler er i dag en hindring. Fjernvarmesektoren skal udvikles inden for rammerne af den grønne omstilling. Effektiviseringsgevinster skal komme fjernvarmeselskaberne til gode og dermed kunderne. Tilknyttede kommercielle aktiviteter accessorisk virksomhed skal være muligt, så længe fjernvarmekunderne værnes mod tab.

16 FJERNVARMESEKTOREN SKAL LEVERE 500 MIO. KR. Ny regulering forslag fra udvalgsrapporten Bekendtgørelser og beskeden lovændring. Non-profit princippet baseret på nødvendige omkostninger fastholdes. Behov for yderligere analyser bl.a. vedr. projektbekendtgørelsen, tilslutningspligt og forrentning af fjernvarmeselskaber. Krav om effektivisering for 0,5 mia. kr. i Realiseres i 2018 og 2019 ud fra basisår (måske 2013). Energitilsynet bliver regulator, der skal indsamle data og udmønte krav. Krav om fælles regnskabsår, harmonisering af nøgletal, omkostninger og afskrivninger samt fælles kontoplan. Der indføres en ny omkostningsramme, der vil indeholde følgende elementer: Driftsomkostninger, afskrivninger, udvikling i brændselspriser m.v. Med følgende justeringer: Ændret aktivitetsniveau/opgaver, forrentning/overskud samt effektiviseringskrav. Der indføres et benchmarking system baseret på data fra fjernvarmeselskaberne og en ny model. Systemet skal anvendes ved beregning af effektiviseringskrav. Varmetransport (transmission og distribution) får individuelle effektiviseringskrav fra benchmarking. (Kraft)varmeproduktion får generelle effektiviseringskrav. Gælder både investeringer og driftsomkostninger. Bagatelgrænse for antal selskaber der bliver omfattet. Ved en grænse på 50 TJ eller 14 GWh for varmelevering vil ca. 210 fjernvarmeselskaber blive omfattet lig med 95 % af varmeleveringen.

17 DANSK FJERNVARME VIL HAVE FOKUS PÅ Dansk Fjernvarme indsatsområder; Fjernvarme skal have en central rolle i den grønne omstilling. Fjernvarme giver vækst, eksport og arbejdspladser. Fjernvarme skal være et konkurrencedygtigt produkt. Behov for udvikling af grøn varmeforsyning i de større byer (hvor der ikke er plads til solvarme og biomasse). Bortfald af grundbeløbet ultimo 2018 må ikke medføre at varmekunderne skal løfte hele byrden. Fjernvarmens fremtidig regulering med inspiration fra vandsektorens nye regulering. Strategiske samarbejder i forsyningssektoren, f.eks. med DANVA og DAF mfl. Fjernvarmen på den Europæiske dagsorden.

18 FJERNVARME ER NU MED I EU ENERGIPOLITIKKEN Fjernvarme har en vigtig rolle i Energi Unionen kapitel om; Øget energieffektivitet i byggesektoren Opvarmning og afkøling er den største kilde til energiefterspørgsel i Europa og størstedelen af Europas gasimport anvendes til disse formål. Der kan høstes enorme effektiviseringsgevinster ved brug af fjernvarme og fjernkøling, hvilket Kommissionen vil udarbejde en strategi for. Dette giver eksportmuligheder for Danmark.

19 Februar 2015 EU kommissionen holder første store fjernvarme konference

20 HVORFOR ER FJERNVARME MED I ENERGIUNIONEN? EU energiafhængighed 2014 EU har energiimport på over 500 mia., svarende til 53 % af energibehovet. 94 % af EU transport er oliebaseret. Udfasning af kul, olie og a-kraft øger energiafhængigheden. 75 % af ejendomme i EU er energi ineffektive energien skal anvendes mere effektivt. EU omsætningen i brancher for VE var på 129 mia. i EU har behov for 1 billion investeringer i energiteknologier frem mod Kilde: Eurostat

21 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGIER GÅR GODT Eksportsucces med energi Energiteknologier tegner sig for 75 mia. kr. eksport i Mest markant vækst i de grønne energiteknologier til 45 mia. kr. Fjernvarmeteknologi tegner sig for ca. 6 mia. kr. med forventet vækst til over 10 mia. kr. i Nærmarkederne i EU udgør klart den største andel. Fornuftigt at satse på øget eksport af fjernvarmeteknologi til Tyskland og UK. Kilde: Energistyrelsen, Dansk Energi og DI Energi

22 EKSPORTMULIGHEDER I EU OG RESTEN AF VERDENEN Samarbejde om eksport Komponentindustri, rådgivere og leverandører af fjernvarmeløsninger. Samarbejde i en række organisationer for at fremme dansk eksport. Både fokus på de nære markeder i EU og på eksport til udvalgte lande. Udenrigsministeriet har prioriteret lande som UK, Tyskland og Kina.

23 EKSPORT AF FJERNVARMESYSTEMER Dansk Fjernvarme vil; Fokus på den europæiske dagsorden for fjernvarme gennem Euroheat & Power. Deltagelse i europæiske F&U projekter, der kan styrke de danske positioner (ofte gennem Grøn Energi). Styrket samarbejde med DI Energi og medlemskab af State of Green. Grøn Energi og DI Energi bliver vært for en workshop med konkrete handlinger i Q Åbne varmeforsyningsloven og kommunalfuldmagten så enkelte fjernvarmeselskaber kan etablere datterselskaber med henblik på deltagelse i systemeksport. Fordobling af eksporten i 2020 er realistisk.

24 DEN AKTUELLE POLITISKE DAGSORDEN Indsatsen fra Dansk Fjernvarme Varmepumper i decentral kraftvarmeforsyning Udspil sammen med Dansk Energi med fire punkter; o En generel lempelse af elafgiften. o PSO systemet skal flyttes til finansiering fra finansloven. o Anlægsstøtte op til 50 % og fastholdelse af Energistyrelsens rejsehold. o Tilskudspulje for virksomheder og decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker for lempelse af elafgiften for overskudsvarmeprojekter. Energispareaftalen Vil ikke forlænge gældende aftale. Vil have eldrevne varmepumper med i ordningen. Grundbeløbet decentral kraftvarme En ny ordning haster for over 200 værker, op til 25 MWe, som mister 1,5 mia. kr. Bortfald af Forsyningssikkerhedsafgiften, NOx afgift og tilladelse til 1 MW biomassekedler for 85 meget små værker er hilst velkommen, men er ikke dækkende. Ny regulering af fjernvarmesektoren rapport udkommet Fastholdelse af non-profit reguleringen. Benchmarking uden nyt bureaukrati. Bagatelgrænse på 50 TJ varmelevering.

25 FJERNVARME OGSÅ EN DEL AF FREMTIDEN Et hjul? Det er da et varmerør! Ha ha ha

26 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Dansk Fjernvarme Fjernvarmens Hus Merkurvej Kolding Tlf Fax [email protected]

27 Ekstra

28 STATUS FOR STORE EL-VARMEPUMPER I FJERNVARMEN Antal Eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemerne MW-varme Antal Samlet varmeydelse (MW): 28

29 HVAD BREMSER EL-VARMEPUMPER I FJERNVARME? Projekterede store varmepumper Navn Varmekilde Varmeydelse Bemærkning Ans Kraftvarmeværk Søvand fra Tange Sø 1,5 MW Indklaget til Natur- og Miljøklagenævnet Augustenborg Fjernvarme Havvand 2,0 MW Forventes installeret i foråret 2016 Broager Fjernvarmeselskab Grundvand 4,0 MW? Der bores efter grundvand Frederikssund Varmeværk Røggas fra naturgas?? Gram Fjernvarme Damvarmelager (sol) 0,9 MW Afventer etablering af damvarmelager Løgumkloster Fjernvarme Damvarmelager (sol) 1,3 MW Projektforslag godkendt Præstø Fjernvarme Grundvand 3,7 MW Der bores Rye Kraftvarmeværk Grundvand 2,0 MW Sættes i drift i 2015 Skejby Sygehus Spildvarme fra sygehuset (kølevand) 7,0 MW VP installeret, afventer varmekilde Skårup Fjernvarme Røggas fra naturgasmotor og kedler 0,3 MW Sættes i drift i 2015 Kilde: PlanEnergi 29

30 STATUS FOR STORE EL-VARMEPUMPER I FJERNVARMEN I Energistyrelsens Fjernvarmeanalyse er der beregnet en fjernvarmeproduktion fra varmepumper på ca. 10 PJ i Med driftstimer pr. år kræver det en varmekapacitet på 555,6 MWth MW-varme , ,8 16,7 I alt + udbygning ENS Bemærk: Elsystemet har plads til MWeleldreven varmepumpekapacitet i 2020, svarende til omkring MWth termisk output fra varmepumpekapaciteten. 30

31 AFGIFTER, TARIFFER, PSO OG ENERGIBESPARELSER 500 Varmepris for varme produceret med en varmepumpe 400 kr pr MWh-varme ?? - Biomassekedel Stor varmepumpe Varmepumpe - med 40 % anlægstilskud Varmepumpe - nyt forslag til PSO og nettariffer Tariffer PSO Afgift Øvrige variable omkostninger El og brændsel Afskrivninger 31