Slibning af værktøjer til træindustrien

Transkript

1 Slibning af værktøjer til træindustrien Slibning af værktøjer til træindustrien Stållegeringer Stållegeringer, der anvendes i træindustrien: VS = værktøjsstål CV = krom-vanadiumstål HSS = hurtigstål HSSE = højlegeret hurtigstål HM = hårdmetal Værktøjsstål Det stål, der anvendes mindst til værktøj i træindustrien, er værktøjsstål (kulstofstål). Det vil sige jern (kemisk betegnelse Fe) med kulstof (kemisk betegnelse C) som legeringselement. Kulstofindhold op til ca. 1,6% betegnes som ulegeret værktøjsstål. Værktøjsstål er udmærket til håndværktøj som f.eks. høvlejern, stemmejern mv., da det er sejt, finkornet og langspånet. Med værktøjsstål er der ingen slibeproblemer, ud over at det aldrig må slibes så varmt, at det bliver blåt. Hærdningen (hårdheden) vil da blive ødelagt. Køl værktøjet i vand, inden det bliver varmt. Hårdheden på værktøjsstål til håndværktøj, høvlejern, stemmejern mv. er ca HRC. Hårdheden måles let, f.eks. i et såkaldt Rockwell-apparat, hvor hårdheden bestemmes ud fra, hvor dybt man er i stand til at trykke en diamantkegle ned i det pågældende prøvestykke. Hærdetemperaturen er ca C, og det anløbes ved ca C. Anløbningstemperaturen er bestemmende for, hvor hårdt værktøjet skal være, og hvor meget varme det kan tåle, inden hårdheden aftager. Båndsavsklinger er fremstillet af værktøjsstål, men ellers anvendes værktøjsstål ikke til roterende værktøjer i træindustrien, da værktøjet ikke kan tåle megen varme, før hårdheden aftager. Værktøjsstål til båndsavsklinger Båndsavsklinger er fremstillet af værktøjsstål, og da båndsavsklingen skal være elastisk for ikke at knække, kan legeringssammensætningen være Fe (jern), C (kulstof), Si (silicium), Mn (mangan) og evt. Ni (nikkel). Hårdheden på båndsavsklinger er ca. 47 HRC. Hærdetemperaturen er ca C, og det anløbes ved ca. 400 C. Ved slibning af båndsavsklingen er det vigtigt, at det ikke sker med for stor tilspænding, da den tynde klinge let kan få så megen varme i overfladen af tanden, at der sker en lufthærdning af tanden. Dette vil være sket, blot den under slibningen har været rød. Hvis tanden efter slibning er blå, vil den hårde overflade let revne og give brud i klingen. Det er derfor nødvendigt, at den blå og hårde overflade bortslibes, inden klingen tages i brug. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 1 af 117

2 Slibning af værktøjer til træindustrien Båndsavsklinger kan tåle varme op til ca C, før hårdheden aftager - det vil sige, at den ved drift, f.eks. ved klemning, kan tåle at blive blå, men heller ikke mere. CV-stål til rundsavsklinger CV-stål, der anvendes til rundsavsklinger, er legeret værktøjsstål. Benævnelsen SP specialstål (legeret værktøjsstål) kan også forekomme. Der er ingen standardbenævnelser fra klingefabrikanterne. CV-stål til klingefremstilling er legeret forskelligt hos de enkelte klingefabrikker. Generelt ønskes lang standtid, men klingerne udsættes for vibration, og lægning af tænderne kræver en vis sejhed, så legeringssammensætningen vil altid være et kompromis. Legeringssammensætningen kan være Fe (jern), C (kulstof), Mn (mangan), Si (silicium), Cr (krom) og V (vanadium). Skal rundsavens tænder stukkes, kan der eventuelt legeres med Ni (nikkel). Klingernes hærdetemperatur er ca C, og de anløbes ved ca. 400 C. Hårdheden på rundsavsklinger er HRC. Store rundsavsklinger, som kan være udsat for stor vibration, er omkring 45 HRC. Små, tykke klinger kan være op til 48 HRC. Er rundsavsklingerne mere end 50 HRC, vil det næsten altid resultere i, at de revner ved brug. Da CV-stål er legeret og kan tåle varme op til ca. 400 C, inden hårdheden aftager, kan det tåle "et blåt øje" (brandbule), der ikke forandrer hårdheden i rundsavsklingen. Ved slibning af tænderne er det vigtigt, at slibningen ikke sker med for stor tilspænding, så de får så megen varme i overfladen af tanden, at der sker en lufthærdning af tanden. Hvis tanden bliver blå, vil den hårde overflade bevirke, at der ved vibration opstår sprækker, revner og senere brud i klingen. Er tænderne slebet blå, skal den blå og hårde overflade også slibes, inden klingen tages i brug. HSS-stål (hurtigstål) HSS-stål, der anvendes til træindustriens skærende knive, kutterjern og fræsere, er i almindelig standardudførelse legeret med højst 12% i alt af legeringsbestanddelene Co (kobolt), V (vanadium), Mo (molybdæn) og W (wolfram). Det er af stor vigtighed, at legeringselementet vil gå i kemisk forbindelse med stålet (karbiddannelse). Ikke alle legeringer er lige villige til at gå i kemisk forbindelse med stålet, men vanadium og molybdæn giver god kemisk forbindelse. Med HSS-stål er der normalt ingen slibeproblemer, og almindelige slibeskiver kan klare dette. Hærdetemperaturen på HSS-stål er ca C, og det anløbes ved ca. 575 C. Hårdheden er HRC. HSS-stål kan tåle varme op til C uden at miste hårdheden. Det kan godt slibes blåt uden at tage skade, men lad alligevel være med det. Køl med vand, inden værktøjet ved slibning får så stor varme, at det bliver blåt. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 2 af 117

3 Slibning af værktøjer til træindustrien HSSE-stål (højlegeret hurtigstål) HSSE-stål, højlegeret hurtigstål, er legeret med mere end i alt 12% af bestanddelene Co (kobolt), V (vanadium), Mo (molybdæn) og W (wolfram). F.eks. er der ofte legeret med 12 eller 18% alene af wolfram. Højlegeret HSSE-stål har længere standtid, 3-5 gange længere end almindeligt HSS-stål. Ved slibning af højlegeret HSSE-stål kan der være slibeproblemer afhængig af, hvor stærkt det er legeret. For at slibning af højlegeret HSSE-stål kan foregå tåleligt, er det en betingelse, at data på slibeskive passer til det højlegerede HSSEstål. Bornitridslibeskiven vil være meget anvendelig til slibningen i dette stål. Eksempler på højlegeret HSSE-stål: Bergstahl stål HSSE-stål med 12 eller 18% wolfram HM (hårdmetal) Hårdmetal er en pulvermetallurgisk legering: W (wolframkarbid) med Co (kobolt) som bindemiddel. Større tilsætning af Co (kobolt) giver en sejere og blødere HM-legering. Tantakarbid tilsættes desuden til de meget hårde legeringer. Wolframkarbid og kobolt males meget fint, blandes med paraffin og presses til den ønskede størrelse og form, som platterne skal have til værktøjet. Derefter sker der en forsintring (opvarmning) ved ca. 800 C. Nu har platterne samme hårdhed som kridt, og der kan let ske en mere nøjagtig forarbejdning, hvis det ønskes. Færdigsintring, der giver platterne den endelige hårdhed og styrke, sker ved ca C. HM-platterne er nu så hårde, at det kun er silicumkarbid og diamantslibeskiver, der kan slibe i dem. I dag vil det kun være lønsomt, at slibe med diamantslibeskiver. Hårdhed på HM-platterne til træbearbejdning er fra HV (Vickers). HM kan tåle varme op til C uden at miste hårdheden. Ved slibning må det ikke slibes stort mere end håndvarmt, da det er overfladen på HM-platten, der får varmen, og dette kan give spændinger, så platten krakelerer. HM har længere standtid, gange mere end almindeligt HSS-stål. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 3 af 117

4 Slibning af værktøjer til træindustrien Stålkvalitet Hårdhed i Rockwell HRC Fig. 1 Tabel over hårdhed på forskellige stål og værktøjstyper Hårdhed i Vickers HV Hårdhed aftager ved ca. º Værktøjsstål (håndværktøj) Værktøjsstål (båndsavsklinge) CV-stål (rundsavsklinger) HSS-stål (fræsere) HSSE-stål (højlegerede fræsere) Stellit HM-værktøj Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 4 af 117

5 Slibning af værktøjer til træindustrien Fig. 2 Legeringselementernes indflydelse på stålets egenskaber Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 5 af 117

6 Slibning af værktøjer til træindustrien Legeringer Ifølge "Werkstoffnormen Stahl und Eisen" skelnes der mellem ulegerede og legerede stål, og fastsatte normer giver nøjagtige grænser for, hvilken kategori materialet skal henregnes under. Ulegerede stål anvendes fortrinsvis som maskinstål, men findes også som legeret stål med andre legeringsstoffer end kul (C). Ulegeret stål Stål betegnes som ulegeret, hvis indholdet af: Silicium (Si) ikke overstiger 0,50% Mangan (Mn) ikke overstiger 0,80% Aluminium (Al) ikke overstiger 0,10% Titan (Ti) ikke overstiger 0,10% Kobber (Cu) ikke overstiger 0,25% Kulstofindholdet i ulegeret stål svinger mellem 0,15-0,50%, og styrken stiger med kulstofindholdet fra ca kp/mm 2. Som legeret betegnes tilsvarende stål, hvis indhold af ovennævnte legeringstyper overstiger de nævnte mængder eller derudover er tilsat andre legeringsstoffer med henblik på at bibringe stålet specielle egenskaber. De legerede stål opdeles igen i lavlegerede og højlegerede stål. Lavlegerede stål indeholder normalt maks. 5% af et legeringselement, medens højlegerede stål har mere end 5% tilsat (tysk norm). De forskellige legeringsstoffers kemiske betegnelser: C = kulstof Si = silicium Mn = mangan Cr = krom Ni = nikkel Mo = molybdæn W = wolfram (tungsten) Co = kobolt V = vanadium Ti = titan Ta = tantal Fe = jern Inden valg af slibeskive må der tages hensyn til legeringssammensætningen på værktøjet. Konstruktionsstål og simple værktøjsstål Uhærdede kulstofstål Kulstofstål består af teoretisk jern med et kulstofindhold op til ca. 1,8%. Uhærdede kulstofstål er opbygget af følgende strukturbestanddele: Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 6 af 117

7 Slibning af værktøjer til træindustrien Ferrit Ferrit som rent jern forekommer som hovedbestanddel. Jo lavere kulstofindhold, des mere ferrit findes der i stålet. Ferritten har en blød konsistens, og mikrohårdheden ligger på ca. 200 kp/mm 2. Fordi ferritten er blød og sej, opbygges der ikke de store slibekræfter, og slitagen på slibekornene er ikke særlig stor. Slibebarheden er derfor i almindelighed god, men der kan dog være tendens til belægning af slibeskiven, især hvis den er for finkornet. Cementit Jern og kulstof danner i forening en jernkarbid, som kaldes cementit. Som alle karbider er også cementitten hård - mikrohårdheden er ca kp/mm 2. Cementitten er den hårdeste uhærdede kulstofstål. Selv om cementitten er hård, betyder det ikke meget ud fra et slibebarhedssynspunkt. Slitagen på slibekornene er lidt større, og slibekræfterne er en anelse højere end ved slibning i ferrit. Perlit Kulstofstål med et indhold af ca. 0,85% danner et såkald eutektoid, der består af ferrit og cementit. Ferrit og cementit ligger skiftevis i lag, hvis tykkelse afhænger af fremstillingen på stålværket. Ved hurtig afkøling af stålet fremtræder ganske tynde lag, der giver stålet en god træk- og brudstyrke samt hårdhed. Slibeteknisk er det en fordel, da skiven ikke så let belægges. Med stigende indhold af kulstof øges mængden af perit. Dette er en fordel, da slitage og slibekræfter kun vokser en anelse. Hærdede kulstofstål Hvis et kulstofstål med ca. 0,6% C eller mere opvarmes til hærdetemperatur og derefter hastigt afkøles, fremkommer en struktur, der kaldes martensit. Martensitens mikrohårdhed ligger på ca. 850 kp/mm 2.. Da martensitisk struktur er ret homogen, indvirker den på sliberesultatet ved større slitage af slibekornene og større spånkræfter. Det er imidlertid ikke svært at slibe martensitisk struktur, som absolut er at foretrække rent slibeteknisk frem for blødt stål. Legerede, hærdede stål Ud fra et slibeteknisk synspunkt er vi først og fremmest interesserede i de forskellige legeringselementers evne til at gå i forbindelse med kulstof og danner karbider. Som regel har disse karbider en anseelig hårdhed. Hårdheden er næsten lige så stor som f.eks. aluminiumoxid. Deres store mængde samt jævne og tætte fordeling i den martensitiske grundmasse er skyld i store slibekræfter og en hurtig slitage af slibekornene. Krom, Cr Krom forekommer både som kromkarbider og løst i ferrit. Kromens forekomst i ferrit øger træk- og brudstyrke, anløbningsbestandighed og korrosionsbestandighed. Den gør den martensitiske struktur mere finkornet og øger hærdedybden ved at reducere den kritiske kølehastighed. Kronkarbider har en hårdhed på ca kp/mm 2. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 7 af 117

8 Slibning af værktøjer til træindustrien Nikkel, Ni Nikkel forekommer løst i ferritten og øger træk- og brudstyrken. Den gør strukturen mere finkornet, og ved store forekomster øges korrosionsbestandigheden. Selve stålets sejhed forbedres ved legering med nikkel. Slibemæssigt har nikkel ikke stor betydning, da den ikke danner karbider. Wolfram, W Wolfram forekommer løstbunden i ferritten og er en meget kraftig karbiddanner. Den øger hårdhed og styrke i grundmassen. Wolframkarbid er meget hård, mikrohårdhed ca kp/mm 2. Stålet får derved en meget høj slidstyrke, hvilket imidlertid gør det sværere at slibe. Vanadium, V Vanadium forekommer praktisk taget kun som vanadiumkarbid. Den øger træk- og brudstyrke, gennemhærdningsevne og gør martensitstrukturen mere finkornet. Mikrohårdheden er på ca kp/mm 2, hvilket sammen med den finkornede struktur gør den svær slibebar. Molybdæn, Mo Molybdæn er også en kraftig karbiddanner og forekommer mest som molybdænkarbid. Stræk- og brudstyrke samt hærdedybden øges. Mikrohårdheden er ca kg/mm 2, så den er svært slibelig. Kobolt, Co Kobolten opløses helt i ferritten, hvorved træk- og brudgrænsen øges. Den reducerer hærdetemperatur og hærdedybde, dvs. den kritiske kølehastighed øges. Kobolt er ingen karbiddanner, men højlegerede koboltstål er svært slibelige. Andre karbider Vi kan bliver udsat for slibning i andre karbider, hvor de vigtigste er tantal-, titan- og niobkarbider. Deres hårdheder er i nævnte rækkefølge 2000, 3000 og 2500 kg/mm 2. De normale legeringselementer er altså forskellige, når det drejer sig om at danne karbider. Slibeteknisk er det størrelsen, mængden og fordelingen af karbiderne, som har størst indflydelse. Mange små og tæt fordelte karbider gør stålet svært at slibe. Der stilles ret store krav til slibemaskinen og opspændingen af emnet. Hvis stabiliteten mellem slibeskive og arbejdsstyrke ikke er kraftig nok, bliver skiven hurtigt urund. Det skyldes vibrationer, som forårsages af de relativt stor slibekræfter. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 8 af 117

9 Slibning af rundsavsklinger Slibning af rundsavsklinger Rundsavsklinger består af plane, hærdede stålplader i forskellige diametre og tykkelser, hvori der er udstandset forskellige tandformer afhængig af, hvad klingen skal anvendes til. Efter udstandsning af tandformene bliver klingerne udlagt slebet, rettet og kontrolleret for de forskellige faktorer, der skal overholdes, således at de færdige klinger kan modsvare de krav, der stilles ved klingernes anvendelse. Rundsavsklingernes forskellige tandformer, der angives som et bogstav, kan i hovedsagen deles op i to grupper. 1. gruppe, som omfatter tandformerne A-B-C-D, anvendes til længdeskæring parallelt med fibrene i træet, og 2. gruppe E-F-G anvendes til tværskæring vinkelret på fibrene. Følgende betingelser for klingen: Størrelse, tykkelse, tandantal, tanddeling og omdrejningshastighed må være opfyldt for at opnå den bedst mulige skæring med klingen. Størrelsen Benyt altid klinger med mindst mulig diameter. De er meget lettere at holde i orden, mulighederne for forkert belastning, der kan forårsage skævheder, buler og vibrationer, er formindsket, klingerne arbejder bedre og kræver et mindre kraftforbrug. Tykkelsen Ved tynde klinger medgår der mindre træ til savsmuld, men risikoen for fejlskæring og vibrationer øges i modsvarende grad. Benyttelsen af tynde klinger kræver større omhu ved skæring og vedligeholdelse end tykke. Tandantal Antallet af tænder afhænger af klingens størrelse, tykkelse, hastighed, træets fremføringshastighed, træets hårdhed og de fordringer, der stilles til snitfladernes beskaffenhed. Hårde træsorter kræver et større antal tænder end bløde træsorter. Tandantallet skal være større i tynde end i tykke klinger for at undgå vibrationer i klingen. Tandens stabilitet bliver øget gennem mindre tanddeling. Lille tandafstand givet en glat snitflade, men kan medføre vanskeligheder ved træets fremføring, bl.a. på grund af for lidt plads til savspånerne, højt kraftforbrug og hurtigere sløvning af tænderne som følge af for lille spåntykkelse. Endvidere kan det være årsag til større opvarmning af klingen ved tandkransen. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 9 af 117

10 Slibning af rundsavsklinger Almindelige regler for rundsavsklinger Tandryg, nakke og stød skal være lige. Tandbunden skal være velafrundet for at undgå revner i klingefladen. Fig. 4 Benævnelser Er tænderne for lange og smalle, fjedrer de og sætter hele klingen i vibrationer. Lange tænder kan kun bruges til løst træ. For korte tænder giver klingen en tung gang. Korte tænder bruges kun til hårdt træ. Klingen bør være fuldkommen rund, og tandbundene skal være lige dybe. Frivinkel + kilevinkel + spånvinkel = 90 Fig. 5 Vinkelbenævnelser Frivinklen bør ikke være mindre end 15. Er vinklen mindre, kan man risikere, at nakken kommer i berøring med træet. Er vinklen for stor, bliver tanden for spids og sløves hurtigere - desuden kan der opstå vibrationer i tænderne. Kilevinklen er afhængig af frivinklen og spånvinklen - jo større kilevinkel, jo længere standtid - jo mindre kilevinkel, jo kortere standtid. Spånvinklen er afhængig af, hvilke materialer der skal bearbejdes. Skal der skæres friskt, blødt træ på langs, er spånvinklen stor, og skal der skæres på tværs, er spånvinklen meget lille. Til tider er den negativ. Spånvinklen benævnes af praktiske grunde ved hjælp af radius. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 10 af 117

11 Slibning af rundsavsklinger Tanddelingen (tandafstanden) Ved rundsavsklinger til længdeskæring anvendes der en relativ stor tandafstand, hvorved der fremkommer større plads til savspånerne i tandmellemrummet. Dette er af stor betydning, da savspånerne fylder betydeligt mere end den faste træmasse. Er tandafstanden for lille, kan det forårsage, at der ikke er tilstrækkelig plads til at føre savspånerne med ud af snittet. Derved bliver de presset ud mod snitfladerne, og det bevirker, at der opstår en stærk varme, som får klingen til at udvide sig og blive for lang ved tandkransen. Endvidere kan det forårsage brud i tandbunden. Tandhøjden Såfremt tandhøjden er for lav, vil de under tandafstanden nævnte forhold også gør sig gældende her. For stor tandhøjde kan bevirke, at tænderne fjedrer og vibrerer, hvilket medfører dårlig og ujævn snitflade og risiko for, at tænderne knækker. En passende tandhøjde for længdeskæring i blødt træ vil være ca. 3/5 af tanddelingen og til skæring i hårdt træ ca. 2/5 af tanddelingen. Fig. 8 Rigtig tandhøjde Fig. 9 For lille tandhøjde Fig. 10 Rigtig tandbund Fig. 10a Ujævn tandbund, forkert Tandbunden Ujævnheder i tandhunden kan være medvirkende til, at savspånerne presses sammen i tandbunden og ud mod snitfladerne, så klingen ved tandkransen bliver udsat for stor opvarmning. Files der skarpe vinkler i tandbunden, er der stor risiko for brud i klingen ud for de skarpe vinkler. Fig. 6 Rigtig bundradius Fig. 7 For lille bundradius Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 11 af 117

12 Slibning af rundsavsklinger Tandryggen Som ved tandbunden gælder også her, at tandryggen nøje må holde den oprindelige form. Ved utilstrækkelig vedligeholdelse med ujævnheder og for meget materiale i tandryggen bliver tandmellemrummet uhensigtsmæssigt og for lille. Tandryggen skal følge en lige linie fra tandnakken ned til tandbunden. Fig. 11 Rigtig tandryg Fig. 12 Rund tandryg Stødretninger og filevinkler Rundsavsklingens tandform må i hvert enkelt tilfælde tilpasses det skærearbejde, den skal anvendes til. Forholdene, der skal tages i betragtning ved valg af tandform, er, om klingen skal anvendes til længdeskæring eller tværskæring, om der skal skæres i blødt eller i hårdt træ. Til de forskellige formål fremstilles der nogle standardiserede tandformer. Fig. 13 A-tand Fig. 14 B-tand Fig. 15 C-tand Fig. 16 D-tand Rundsavsklinger til længdeskæring Tandform A anvendes til længdeskæring af friskt, blødt træ. Tandformen A har en stødretning på 1/2 radius. Filevinklen på nakken fra 6 til 10 og tandstødet 0 til 10. Tandform B anvendes på kant- og kløvesave og til opskæring af middelhårdt træ. Tandform B har en stødretning på 5/12 af radius. Filevinklen på nakken fra 6 til 8. Tandform C anvendes på kant- og kløvesave til omskæring af blødt, knastfrit træ. Tandform C må ikke anvendes til for hårde træsorter, da der på grund af tandens ringe styrke kan opstå vibrationer i tanden, og den kan knække af. Tandform C har en stødretning på 5/12 radius. Filevinkler fra 0 til 6. Tandform D anvendes på kløvesave til opskæring af hårdt træ. Tandform D har en stødretning på 1/3 radius. Filevinkel som tandform C. Ved håndfilede save files kun på nakken. Tandstødet files normalt ikke. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 12 af 117

13 Slibning af rundsavsklinger Fig. 17 Spånvinkel til længdeskæring i blødt træ - stødretning Fig. 18 Spånvinkel til længdeskæring af hårdt træ - stødretning Benyttes automatslibning til skærpning af rundsavtænder, slibes både stød og nakke med samme vinkel (antal grader). Klingen padles bagud, således at der først slibes på nakke, derefter på stød. Ruæggen vender nu opad og vil knække af, når savningen begynder. Derfor padles klingen til sidst rundt, hvor der kun slibes på nakken. Når ruæggen vender fremad, vil den efterhånden forsvinde ved den naturlige slitage. Spånvinklen, stødretningen, kan angives i grader. I stedet for at angive spånvinklen (stødretningen) i grader kan den direkte udledes på klingen. Med centrum i klingens centrum tegnes en cirkel (hældningscirkel). Fra tandspidserne tegnes en linie, der tangerer hældningscirklen. Den linie angiver tandforsidens hældning, altså stødretningen. Hældningscirklen til længdeskæring: Blødt træ 1/2 r Hårdt træ 1/3 r Fig. 19 Vinkler målt ud fra klingecenter Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 13 af 117

14 Slibning af rundsavsklinger Fig. 20 E-tand Fig. 21 F-tand Fig. 22 G-tand Fig. 23 H-tand Rundsavstænder til tværskæring Tandform E anvendes på stød- og afkortersave. Tandform E egner sig kun for tværskæring. Ved denne tandform kan man egentlig ikke tale om nogen stødretning, men tandens sideliniers forlængelse, dvs. vinklens ben, skal tangere en cirkel på 1/2 radius. Filevinklen er fra 10 til 20. Tandform F anvendes til afkortning og renskæring, egner sig til afkortning af bygningstræ. Tandformen giver et pænt snit og arbejder hurtigt. Tandform F har en stødretning, der går mod centrum af klingen. Filevinklen fra 6 til 15. Tandform G anvendes til stærkt sløvende arbejde, f.eks. brændeskæring. Tandform G har en stødretning, der går mod centrum og en filevinkel fra 0 til 10. Tandform H kan anvendes til både længde- og tværskæring og er også god til opskæring af krydsfiner med en tandafstand på ca. 10 mm. Egner sig endvidere for skæring af plastik m.m., når tandafstanden, tandhøjde, stødretning og skærehastighed afpasses derefter. Normalt er der for tandform H tre stødretninger, man kan vælge: Venstre side af akselhul, højre side af akselhul eller centrum (der er regnet med et akselhul på 30 mm). Filevinklen kan variere meget, alt efter arbejdets art og kvalitet. Filevinkel fra 0 til 1. Ved såvel håndfiling som automatslibning gælder det samme som anført for tænder til længdeskæring. Fig. 24 Vinkler og betegnelser, der svarer til denne tandgruppe: a = frivinkel b = kilevinkel c = brystvinkel a + b c = 90 d = filevinkel e = tandmellemrum f = tandforside g = tandbagside h=tandhøjde t = tandafstand Ved tværskæring, når skæringen sker vinkelret på træets fibre, må tænderne have en anden udformning. De adskiller sig væsentligst fra tandformer til længdeskæring ved, at spånvinklen (stødretningen) som oftest er negativ, således at tænderne hælder bagover. Er stødretningen positiv, altså hælder fremover, kan det meget let ved tværskæring give årsag til oprifter og dårlig snitflade. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 14 af 117

15 Slibning af rundsavsklinger Tænderne til tværskæring skal arbejde ligesom to knivspidser, der parallelt med hinanden skærer træets fibre over. Såvel tændernes forkant som bagkant skal derfor skråfiles, for at tandspidserne kan få denne knivkarakter. Skråfilingen må holdes inden for visse grænser. Bliver den for stor, kan tandspidserne vanskeligt holde skæret, og igennem vibration kan de afsætte for tydelige spor i snitfladerne. Tandform Hårdt træ Forsiden Blødt træ Hårdt træ Bagsiden Blødt træ E F G nakken H Fig. 25 Tabel over filevinkler Fig. 26 Forkert filing Som før omtalt er det af stor vigtighed, at den rigtige tandform fortsat bibeholdes så uforandret som muligt. Fig. 27 Forkert filing Fig. 28 Rigtig filing Ved klinger til tværskæring, som skråfiles både på forside og bagside, skal tænderne ikke skråfiles helt ned i tandbunden. Det er kun spidserne, der skal udføre arbejdet. De skarpe vinkler, der kan fremkomme ved, at tænderne files helt ned i tandbunden, kan forårsage, at savspånerne presses mod snitfladerne, hvorved klingen opvarmes, og der opstår risiko for revner i tandbunden. Tandhøjden på tværskæringsklinger kan som til længdeskæringsklinger til blødt træ være ca. 3/5 af tanddelingen og til hårdt træ 2/5 af tanddelingen. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 15 af 117

16 Slibning af rundsavsklinger Udlægning af savtænder Ved plane savklinger er det nødvendigt at opnå en frigang imellem klingefladen og snitfladen. Denne frigang opnås ved at udlægge den yderste del af tænderne skiftevis til højre og venstre side. Udlægget skal være så lille, som det er praktisk muligt, og være ens til begge sider. Tandbøjningen gøres efter tandens midterlinie og bøjes kun 1/3 af tandhøjden. Som hovedregel gælder, at en klinge udlægges 1/4 af klingetykkelsen til hver side, således at en klinge på 1 mm skærer 1,5 mm snit. Lidt mere til blødt og vådt træ, og lidt mindre til hårdt og tørt træ. Fig. 30 Udlægningsvinkel, radial Afkortersave gives fra 0,2 mm til 0,5 mm udlægning. Små klinger gives fra 0,2 mm til 0,4 mm udlægning. Store klinger gives fra 0,5 mm til 0,8 mm udlægning. Båndsave gives fra 0,1 mm til 0,4 mm udlægning. Fig. 31 Udlægningsbredde Lige meget hvilket værktøj, der anvendes til udlægning, må hver enkelt tand kontrolleres ved udlægningen, da det kan være forskelligt, hvor meget eller hvor lidt tanden går tilbage ved bøjningen. Til denne kontrol anvendes udlæggerure. Fig. 32 Eksempler på udlæggertænger Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 16 af 117

17 Slibning af rundsavsklinger Fig. 33 Eksempel på udlæggerure Hårdmetal rundsavsklinger (HM-klinger) HM-rundsavsklinger består af hærdede stålplader i forskellige diametre og tykkelser. På tandspidserne er der påloddet hårdmetal i forskellige kvaliteter. Diameteren på klingen bestemmes ud fra materialets tykkelse, og der skal ved skæring af massive materialer altid være ca. 10% af klingens diameter over materialet. Ved pladeskæring uden anvendelse af forridseklinger skæres i torsoen af klingen. Stambladets tykkelse bestemmes ud fra diameteren samt det materiale, som værktøjet skal bearbejde. Stabiliteten aftager med tykkelsen. Tynde klinger anvendes ofte i forbindelse med længdeskæring, da de er materialebesparende, hvorimod tykke klinger på grund af et ønske om høj stabilitet anvendes i forbindelse med tvær- og formatskæring. Tandantallet afhænger af klingediameteren, klingetykkelsen og materialets fremføringshastighed, tykkelse og beskaffenhed. Ved længdeskæring af massivtræ anvendes færre tænder end ved tværog pladeskæring. Tandantallet (tandafstanden) må vælges, så der mindst er en tand i stadig indgreb i materialet, når der ønskes et glat snit. Dette er dog ikke muligt ved millimetertynde materialer. Fig. 35 HM-klinge med flere tænder i indgreb Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 17 af 117

18 Slibning af rundsavsklinger Snitbredde, b Klingen skal kunne skære sig fri i snittet. Derfor gøres hårdmetalplatterne 0,8-1,0 mm bredere end stambladets tykkelse. Under skæringen vil en rundsavsklinge altid vibrere i snittet. Vibrationen eller udsvingets størrelse afhænger dels af den benyttede maskines tilstand, dels af hvorvidt de anvendte skæredata er korrekte, og endelig af om klingen har det fornødne stræk (forspænding). I praksis medfører vibrationen, at den faktiske snitbredde bliver større end den teoretiske. Fig. 36 HM-tandens udformning Diameter i mm Stambladstykkelse i mm Skærbredde i mm Tandantal Laminater Længdeskæring Tværskæring Pladeskæring Multisavsklinger ,2 1,5 2,0 2,2 2,2 3,0 3,0 3,0 2,0 2,3 2,8 3,2 3,2 4,0 4,0 4, , Fig. 37 Tabel for valg af tandantal på HM-rundsavsklinger Fig. 38 Stødretning og slibevinkler for rundsavsklinger med pålagt hårdmetal Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 18 af 117

19 Slibning af rundsavsklinger Fig. 39 Radial frigang Fig. 40 Tangential frigang SV KV FV TV Længdeskæring Tværskæring Universalskæring Pladematerialer Laminater o.l Plastic Træuldsplader Fig. 41 Tabel over forskellige vinkler til HM-klinger Fig. 42 Kombinationsmuligheder for HM-klingens slibevinkler afhængig af, hvilke materialer der bearbejdes. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 19 af 117

20 Slibning af rundsavsklinger 1. Positiv stødvinkel 2. Negativ stødvinkel 3. Afspændingsspor 4. Afspændingsspor med kobberfyld 5. Køleelement 6. Køle- og friskærselement 7. Spåntykkelsesbegrænsning 8. Kilenot/dobbelt kølenot 9. Medbringe huller 10. Stor tandafstand til knuseselement 11. Nedsænket HM-platte 12. Undersænkede skruehuller til knuserelement 13. Stambladsfortykkelse 14. Teflonbelagt klinge 15. Støjsvag klinge Fig. 43 Eksempler på forskellige klingetyper Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 20 af 117

21 Slibning af rundsavsklinger Hvornår skal hårdmetalrundsavsklinger slibes? Slibning bør finde sted, inden slitagefasen overstiger ca. 0,1 mm. Dette kontrolleres med en lup. Fig. 44 Slitage For sen slibning forårsager let skår i æggen, og i forbindelse med den store slitagefas skal uforholdsmæssig meget hårdmetal bortslibes. Bliver snittet ringere, bør slibning evt. foretages. Hvor skal en hårdmetalrundsavsklinge slibes? Bortslibning af grundmateriale på tandryggen er også nødvendig, men dog kun, når frivinklen ved grundmaterialet og hårdmetalplatten krydser hinanden ved loddefugen eller udenfor. Tandbrystet skal slibes efter behov (ca. hver tredje gang der slibes på nakken). Studer de forskellige maskinbetjeningsanvisninger grundigt. Fig. 45 Tandnakken skal slibes Tandnakken skal slibes ved hver efterslibning, hvorimod de to førnævnte punkter kun slibes efter klingens tilstand. Ved flere af de nævnte slibeoperationer afsluttes med rygslibninger. Studer de forskellige maskinbetjeningsanvisninger grundigt. Før slibning Rens hårdmetalklingen grundigt før slibning. Helst med et anerkendt opløsningsmiddel. Skrab aldrig på klingen. Rens diamantslibeskiven. Benyt helst den specielt til formålet fremstillede gummibundne renseskive. Bibehold hårdmetalklingens bestående vinkler. Hårdmetalklingen må aldrig slibes på siderne. Årsager til defekte hårdmetalklinger Typevalg forkert: Ikke valgt efter det materiale, der hovedsagelig skal skæres. Driftforhold ukorrekt: Klingediameter for stor. Maskine ustabil: Spindelslør (højst 0,02 mm), reduceringsbøsning ikke tilpasset nøjagtigt. Flanger: Valgt for små planslibning for dårlig (slidt og ujævn), ikke renset før montering af klinge. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 21 af 117

22 Slibning af rundsavsklinger Fremføring: Stødvis eller stop i materiale. Lineal eller føre skinne ikke parallel med klinge. Svingninger og vibrationer i materiale. Materiale uegnet: Hårde, løse knaster, søm, hæfteklammer af jern etc. Rensning utilstrækkeligt: Hyppig rensning, aldrig skrabe. Slibning for sent: Sløve skær eller forkert slibning, ingen friskær. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 22 af 117

23 Båndsavsklinger Båndsavsklinger Båndsavsklingerne består af koldvalsede, hærdede, anløbne og slebne stålbånd i forskellig tykkelse og bredde, hvori der er udstandset tænder af forskellig form afhængig af det skærearbejde, klingen skal anvendes til. Klingerne fremstilles i standardbredde fra 4 og op til 420 mm, hvoraf der i det følgende behandles klingebredde op til ca. 35 mm svarende til den største klingebredde, der anvendes i maskinsnedkerier. De mindste klingebredder anvendes til svejsearbejde, udskæring af kurver og hjørner, og bredden er bestemt af de mindste kurver og skarpe hjørner, der kan blive tale om at udskære med klingen. Til det øvrige retlinede skærearbejde er maskiners dimension bestemmende for klingebredden. I al almindelighed vil det være fordelagtigt at anvende så brede klinger som praktisk muligt. Brede klinger ligger bedre an mod løbehjulene, modstår bedre arbejdstrykket og presses ikke så let mod bagstyret. Vibrationerne i klingen bliver mindre, således at der opnås en renere og bedre snitflade ved retlinet skæring med den maksimale klingebredde. Klingens tykkelse er afhængig af og skal være i overensstemmelse med hjuldiameteren. Er klingen for tyk og dermed vanskeligere at bøje, vil det medføre, at de bøjningspåvirkninger, den fortsat udsættes for ved rotationen, resulterer i sprængning af klingen. Klingens idealtykkelse svarer til ca. 1/1000 af båndsavshjulets diameter. Fig. 49 Maks. klingetykkelse afhængig af klingehjulets diameter Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 23 af 117

24 Båndsavsklinger Båndsavsklingens tandformer Båndsavsklingens tandformer begrænses i hovedsagen inden for maskinsnedkeriet til to typer: Hvertandsklinge til almindelig skæring Fig. 50a Hvertandsklinge Hverandentandsklinge til højkantskæring Fig. 50b Hverandentandsklinge Disse to tandformers egnethed til de retliggende skærearbejder, der ligesom ved rundsavsklinger er bestemt af træets beskaffenhed, afhænger af udformning: Spånvinklen (stødretningen), tandhøjden tanddelingen og udlægningen. Fig. 51 Tandformens vinkler og benævnelser: A = frivinkel B = kilevinkel C= spånvinkel (stødretning) D= Stød E= tandryg F= spånrummet G= tandhøjde H = tandafstand A + B + C = 90 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 24 af 117

25 Båndsavsklinger Frivinkel Frivinklen A skal være så stor, at tanden er fritskærende, og tandryggen skal files i en ret linie fra tandspidsen til tandbunden. Er frivinklen for lille, eller er tanden ikke filet i en ret linie, resulterer det i, at tandryggen nærmest tandspidsen presses mod snitfladen. Herved opstår der en høj friktion og dermed stor opvarmning af klingen ved tænderne, og det kan medføre, at klingen forlænges så meget her, at der opstår revner og brud i tandbunden. Fig. 52 Forkert Fig. 53 Rigtigt Fig. 54 Lille plads til spåner For lille frivinkel kan endvidere medføre, at spånrummet bliver for lille. Dette bevirker, at savspånerne ikke kan føres med ud af snittet, men presses ud mod snitfladerne og giver en tung fremføring af emnet og så stor opvarmning af klingen, at det kan resultere i klingebrud. Frivinklens minimumsgrænse er ca. 20. Herudover kan den bestemmes af det træs beskaffenhed, som klingen skal anvendes til. Til hårdt træ anvendes en lille frivinkel, som giver selve tanden større styrke, og som ikke kræver så stor spånmellemrum, fordi savspånerne ved hårdt træ ikke fylder så meget. Ved skæring i løst og blødt træ anvendes en større frivinkel, der giver et relativt stort spånmellemrum. Kilevinkel Kilevinkel B er afgørende for tandens styrke og må være tilstrækkelig stor for at undgå vibrationer i tanden og dermed dårlig snitflade. Kilevinklen bør ikke være mindre end ca. 45. Ved skæring i hårdt træ vil en vinkel på ca være passende og ved skæring i løst og blødt træ ca. 45. Spånvinklen C (stødretningen) er den vigtigste Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 25 af 117

26 Båndsavsklinger vinkel i tandformen og er sammen med udlægning og filing bestemmende for, hvorledes båndsaven skærer. Spånvinkel (stødretning) En stor spånvinkel bevirker, at tænderne let trænger ind i træet og derved letter fremføringen af emnet og mindsker kraftforbruget. Bliver spånvinklen for stor, kan det medføre, at tanden bliver for svag, og der opstår vibrationer, der giver dårlig snitflade og fare for, at klingen springer. Fig. 55 Stor spånvinkel Fig. 56 Lille spånvinkel Er spånvinklen for lille, vil klingen arbejde tungt. Fremføringen vanskeliggøres, kraftforbruget bliver større, og klingen presses bagud mod klingestyret. Spånvinklen må så vidt muligt afpasses efter træets beskaffenhed. Til blødt og løst træ kan der anvendes større spånvinkel end til fast og hårdt træ. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 26 af 117

27 Båndsavsklinger Fig. 57 Retningslinier for, hvor stor spånvinklen eller stødretningen skal være for at opnå den bedst mulige skæring. Tanddeling Tanddelingen T eller tandafstanden er sammen med tandhøjden bestemmende for tandmellemrummets størrelse. Tandafstanden må være stor nok til at føre savspånerne ud af snittet. Tandafstanden til skæring i løst og blødt træ skal være større end til hårdt træ, da savspånernes frivolumen i det første tilfælde fylder ca. 6-8 gange så meget som den faste snitmasse. Ved hårdt træ fylder savspånerne ca. 3-5 gange så meget som den faste snitmasse. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 27 af 117

28 Båndsavsklinger Klingens tykkelse Klingens bredde Løst træ Tandafstand Hårdt træ 0, , , , , , ,25-0, ,25-0, , Fig. 58 Tabel over de almindelige tanddelinger til henholdsvis løst og hårdt træ Til skæring udelukkende i løst og blødt træ, fortrinsvis højkantskæring, vil det være fordelagtigt at anvende hverandentandsklinge. Denne klingetype er i stand til med det store tandmellemrum at føre det betydeligt større spånvolumen, der opstår ved højkantskæring, ud af snittet uden risiko for den store opvarmning af klingen, der ellers let kan opstå ved den art skæring med hvertandsklinge. Bredde mm Tandafstand mm Fig. 59 Tabel over tandafstanden for hverandentandsklinger Tandhøjden Tandhøjden H er afhængig af klingens tykkelse og tanddeling. For stor tandhøjde i forhold hertil vil medføre vibrationer i tanden og dermed fare for brud i klingen. Erfaringen viser, at en tandhøjde på ca. 1/3 af tandafstanden i almindelighed er den mest fordelagtige at anvende. Tandafstand mm Tandhøjde mm ,8 2 2,3 2,7 3 3, ,7 Fig. 60 Tabel over tandhøjder Udlægning Båndsavsklingens tænder må udlægges til begge sider, således at snittet, der fremkommer ved skæringen, er bredere end selve klingens tykkelse. Fig. 61 Savsnit Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 28 af 117

29 Båndsavsklinger Er frigang ikke til stede, kan klingen ikke skære sig fri og vil gå så fast i snittet, at træet ikke kan føres hverken frem eller tilbage. Det vil i de fleste tilfælde medføre, at klingen springer, eller at der opstår vridninger eller skævheder, der meget vanskeligt lader sig rette. Frigangen bevirker endvidere, at friktioner mellem klinge og snitflade bliver formindsket, så der ikke opstår unødig opvarmning af klingen. Fig. 62 Udlagt klinge Hvor stor denne frigang og dermed udlægning skal være, er som ved de øvrige forhold ved klingens vedligeholdelse afhængig af træets beskaffenhed. Ved bløde og løse træsorter, hvor de overskårne træfibre fra snitfladerne er tilbøjelige til at lukke sig om klingen, kræves der større udlægning end ved hårde og faste træsorter. Hvor træfibrene ikke lukker sig om klingefladen, og snitfladerne derfor står glatte, kræves der ikke så stor udlægning. Udlægningen skal foretages meget omhyggeligt - tænderne skal udlægges lige meget. Er enkelte tænder bøjet mere end de øvrige, vil det resultere i dybe ridser og ujævne snitflader. De enkelte tænder udsættes for så stor en belastning, at der opstår vibrationer i klingen, der vanskeliggør en ret skæring. Bøjning af tanden må ikke foretages for langt nede mod tandbunden, da det i så fald kan forårsage buler og så stor belastning af tandforsiden, at det tilsammen kan give revner i klingen. Ved skæring i løst og blødt træ bøjes ca. 1/2 af tandhøjden og ved skæring i hårdt træ ca. 1/3 af tandhøjden. Tanden skal bøjes ca. 3-5 skråt mod klingens længderetning. Herved holder udlægningen sig væsentligt bedre, end hvor udlægningen foretages vinkelret over tanden. Ved skæring i blødt træ udlægges tænderne ca. halvdelen af klingetykkelsen. F.eks. med klingetykkelse på 0,8 mm lægges tænderne 0,2 mm til hver side. Ved skæring i hårdt træ lægges tænderne ca. 1/3 af klingetykkelsen. F.eks. ved en klingetykkelse på 0,8 lægges tænderne 0,13 til hver side. Generelt skal tænderne udlægges så lidt, som det er praktisk muligt for at skære sig fri. Ved båndsavsklinger udlægges et varierende antal tænder afhængig af det skærearbejde, der skal udføres. Fig. 63 Rigtig udlægning ( 3-5 skråt) Fig. 64 Forkert udlægning (vredet) Til varierende skærearbejde udlægges en tand til hver side, og to bliver stående. Til højkantskæring skal der være større afstand mellem Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 29 af 117

30 Båndsavsklinger de udlagte tænder for bedre at føre savsmuldet ud af snittet. Her udlægges skiftevis fire tænder, og fire tænder bliver stående. Ved svejfeklinger udlægges en tand til hver side, og 4-6 tænder bliver stående. I kraft af de få udlagte tænder og den relativt store afstand mellem udlægningen sitrer klingen mindre, og den er lettere at styre i kurverne. Udlægningen kan foretages med udlæggertænger af forskellig udformning, Fig. 65 Udlægning til forskelligt arbejde Foruden de angivne eksempler på udlæggertænger findes der forskellige udlæggeapparater, der udlægger klingens tænder på samme måde som ved håndudlægning. Fig. 67 En anden form for udlægning sker med et udlæggeog egaliseringsapparat. Fig. 66 Her får den færdige, udlagte klinge en form som vist. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 30 af 117

31 Båndsavsklinger Egalisering Udlægning foretages direkte på båndsaven og foregår i tre tempi: 1. Egalisering (udligning) af den tidligere udlægning ved sammenspænding af apparatets glatte valser om klingen. 2. Klingen føres så langt frem, at tænderne rager ind mellem de formede udlæggervalser svarende til, hvor meget eller hvor lidt udlægning der ønskes 3. Når klingen er udlagt, trækkes den på ny tilbage mellem de glatte valser og drejes rundt med ganske let tilspænding, så udlægningen bliver nøjagtig ensartet på hele klingens længde. Båndsavsklinger kan files eller slibes maskinelt. Fig. 68 Eksempel på en slibemaskine med påbygget udlæggeraggregat Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 31 af 117

32 Båndsavsklinger Svejsning og lodning Svejsning erstatter i dag tidligere lodning af båndsavsklinger. Princippet i stuksvejsning kan kort skitseres som følgende: Fig. 72 Eksempel på stuksvejsemaskine (modstandssvejsning) Båndsavsklingens ender spændes ind i indgrebsbakkerne på svejsemaskinen efter kapning og rengøring. Strømstyrke, afbrændingshastighed, længde, styklængde og kraft (se maskinbrochure) indstilles på maskinen. Når klingeenhederne bringes i kontakt med hinanden gennem maskinens fremføring, passerer strømmen svejsestedet. Kontaktstederne smeltes samtidigt med, at svejsefladerne opvarmes til den indstilte temperatur. Så udløses stykkraften, klingeenhederne svejses sammen og afsvales under tryk. For at mindske hårdheden og fjerne spændinger anløbes svejsningen gennem modstandsopvarmning i svejsemaskinens bakker. Fra svejsetemperaturen afsvales klingen direkte til anløbstemperaturen C. Holdetid ca. 1-2 minutter. Efter afsluttet svejsning og anløbning files og slibes svejsesømmen nøjagtigt på begge sider. Pålodning af platter Pålodning af platter foregår i dag mest som modstandslodning (elektrisk). Princippet kan sammenlignes med stuksvejsning. Arbejdsgangen kan skitseres som følgende: Fjern eventuelle rester af hårdmetalplatten - puds og slib tandlejet rent. Platte og tandleje gøres rent for fedt. Påfør flusmiddel på tandlejet og platten. Læg sølvloddemiddel på tandlejet - anvend en pincet eller lignende. Platten indpasses i tandlejet med pincetten. Hold platten fast i tandlejet med en krog under hele loddeprocessen. Materialet rundt om platten opvarmes langsomt. Når sølvloddemidlet flyder, trykkes platten mod tandlejet. Efter lodning udglødes tanden op til ca C. Vær påpasselig med aldrig at røre det affedtede loddested med fingrene. Hvis der er flere beskadigede tænder ved siden af hinanden, bør man undgå at lodde tænderne i rækkefølge, idet varmen spreder sig til næste tand. Lod i stedet hver anden tand ( osv.) og derefter osv. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 32 af 117

33 Båndsavsklinger Fig. 75 Tangential- og radialfrigangslibning Efterbehandling af påloddede platter Efter afsluttet lodning rengøres platten for flusmiddel, f.eks. med varmt vand. Reparationsprocessen vil foregå sådan, at tandbrystet slibes først, ca. ned til de eksisterende tænder. Herefter indstilles til slibning af tangential- og radialfrivinklen efter skala og øvrige tænder. Man må være opmærksom på, at kun en slibeskive, der sliber med periferien, kan anvendes. Der opstår således en hulslibning og hermed også et rent skær. Ved indstillingen skal slibeskivens centerlinie ligge bag hårdmetalplatten. Fig. 76 Almindelige høvlejern til rundkutter Høvlejern Høvlejern fremstilles af HSS-stål eller med påloddet hårdmetal (HM). Hvilken stålart, der skal anvendes, afhænger af det materiale, der skal forarbejdes. Slibning Slibning kan kun foretages maskinelt, da æggen må være fuldkommen lige. Slibemaskinen kan bestå af en smergelskive med motor og spændebjælke med slædeføring. Ved indspænding af jernet må man passe på, at underlaget og jernets flade er fri for støv og rustpletter, at fremspringet er nøjagtig ens, at spændeskruerne tilspændes fra midten, og at slædeføringen ikke slører, men dog glider let. Slibemaskiner findes i forskellige udførelser: 1. Spændebjælken står fast - smergelskiven er bevægelig. 2. Smergelskiven står fast - spændeskiven er bevægelig. 3. Begge til hånd- eller automatisk fremføring. 4. Fugtig eller tør slibning. Når jernet er rigtigt indspændt, skruer man det for en sikkerheds skyld noget tilbage fra smergelskiven, starter maskinen, sætter slæden med jernet i bevægelse og skruer nu forsigtigt jern og smergelskive nærmere hinanden, indtil der opstår en let gnistdannelse. Ved håndfremføring må den regelmæssigt og roligt, uden at stoppe, skubbes frem og tilbage, indtil der på jernets forside danner sig en fin grat. Et stop med jernet på den løbende skive bevirker straks blå brændemærker. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 33 af 117

34 Båndsavsklinger Ved automatisk fremføring må man gå frem med samme omhyggelighed. Løber smergelskiven retvinklet på jernet, dannes en hulslibning. Løber den næsten parallelt til jernet, skålskive, opstår en let hul faldslibning. Skærpningsvinklen (kilevinklen) andrager ca. 40. Hulslibning holder skæret længere ved forarbejdning af blødt træ, er lettere at stryge, eventuelt også efterstryge i kutteren, men brækker lettere eller lægger sig om ved forarbejdning af hårdt træ eller hårde knaster i blødt træ. Til hårdt træ holder derfor fladslibning længere. På grund af det lette tryk mod smergelskiven kan der slibes tørt, men våd slibning er dog bedre. Aftrækning af graten, finslibningen, sker med hånden, oftest med karborundumsten. De tidligere almindelige natursten er efterhånden næsten fortrængt af de kunstige aftræksten (strygesten), fordi de kan fremstilles i de ønskede finheder og tager godt på jernene. Men der findes stadig natursten af høj kvalitet. (Arkansas, Mississipi o.a.), der giver jernene en førsteklasses æg. Stenen lægges fladt på fasen og føres med hele fladen i en kredsende bevægelse. Ved denne finslibning bliver graten tyndere og kan, ligeledes med fladt pålagt sten, aftrækkes fra jernets forside. Det sidste strøg sker på fassiden. Ved et let strøg med tommelfingerneglen over æggen kan man konstatere, om graten helt er forsvundet. Aftrækningen lettes ved hjælpeland, Fig. 78 Hjælpeland kan anvendes til efterstrygning. Uden at dreje jernet kan graten aftrykkes fra begge sider. Faren for beskadigelse af fingrene formindskes. Aftrækstenene opbevares i en lukket beholder med råolie eller petroleum blandet med olie for at holde porerne åbne. En stens kvalitet er afhængig af kornets skarphed. Tilstoppede sten kan renses ved ophedning, så de på ny kan tage på jernene. Efter aftrækningen tørres jernene omhyggeligt for olie. Det sker bedst med ren tvist. Tilbageblevne olierester forhindrer jernets absolutte fastspænding, og dette kan blive årsag til alvorlige ulykker. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 34 af 117

35 Båndsavsklinger Et par jern skal altid have samme vægt. Med visse mellemrum må man overbevise sig om dette. Med fire jern er det tilstrækkeligt, når der er ligevægt mellem de to over for hinanden liggende jern. Ulig vægt forårsager uligevægt i kutteren, giver urolig gang og unormal opvarmning af lejer m.m. Den ulige vægt opstår ved ulig slibning på grund af skår, slibefejl m.m. og afhjælpes ved afslibning af bagkanten eller af jernets ender. Nyere slibemaskiner kan efter en skala indstilles på den mængde, der skal afslibes, så jernene beholder deres ligevægt. Ved hver udskiftning af jernene må spændefladerne i kutteren renses grundigt. Støv eller harpiksdele lader sig let fjerne med petroleum og savsmuld. Kehle- og fræsejern Til opspænding på firkantet kutter anvendes løse jern, hvor skaftematerialet er ca. 10 mm tykt, hvorpå der ved skæret er påloddet kvalitetsstål af ca. 2 mm tykkelse. Udklinkningen ved de smalle jern er nødvendig for at opnå tilstrækkelig bredde på gaflen og dermed styrke til at modstå den belastning, den udsættes for ved brugen. NB! Alle kehlejern er nu forsynet med lukket boltrille i stedet for åben gaffel og er dermed udslyngningssikret. Fig. 81 Lige kehlejern Fig. 82 Notjern Fig. 83 Udklinkede kehlejern Fig. 84 Bøjede tapjern Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 35 af 117

36 Båndsavsklinger Firkantet kutter, bolte og spændbakker Firkantet kutter, hvorpå kehlejernene spændes op med bolte, består af en firkantet blok med en udboring i midten, der nøjagtigt skal svare til den spindels tykkelse, hvor kutteren skal anvendes. I kutteren er der udfræset et T-spor, hvor boltene kan indsættes. Fig. 85 Kutteren leveres med forsatte T-riller og med T-rillerne i midten. Den forsatte T-rille bevirker, at flangerne ikke bliver lige brede, hvilket kan være en fordel ved nedslebne, korte jern, idet gaflen ved at vende den smalle flange fremad stadigvæk kan nå et tilstrækkeligt stykke ind på den bagerste flange. Kutteren leveres med sidelængder på mm og i længde fra 40 mm med 5 mm forskel op til de ønskede længder og med boltriller til henholdsvis 1/2" og 5/8" bolte. Fig. 90 Kutterbolte fremstilles både med og uden forstærkning ved hovedet. Materialet, der anvendes, skal være specielt stærkt og sejt med det fornødne kulstofindhold, da belastning af bolten ved centrifugalkraften er meget stor. Overgangen fra bolthovedet og boltskaftet skal være udført med hulkehl. Er overgangen vinkelret, kan det lettere resultere i brud. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 36 af 117

37 Båndsavsklinger Spændbakker Til fræsearbejde anvendes ofte spændbakke med og uden kuglering. Fig. 91 Spændebakke med kuglering Fig. 92 Spændebakke uden kuglering Jernene spændes her fast på kanterne mellem de to bakker i udfræsede spor - et på hver side af spindlen af samme bredde, som jernene er tykke. Det udfræsede spor skal være forsynet med en sikringsstift, der sammen med udfræsningen i jernet sikrer mod udslyngning. Fig. 93 Spændebakke med udfræsninger og sikringsstift Fig. 94 Bakkejern De faste spændbakker uden kuglering anvendes, hvor der under en eller anden form i forvejen findes et anslag, som træet eller skabelonen kan gå imod. Ved spændbakker med kuglering benyttes kuglering som anslag for træet eller skabelonen. Til indsætning i spændbakker eller ringspindel benyttes fræsejern, der er ca. 5-6 mm tykke og er af kvalitetsstål. Slibningen Den bearbejdede flades kvalitet og beskaffenhed samt maskinernes ydeevne er i afgørende grad bestemmende for æggens skarphed. Æggen skal så vidt muligt danner en ubrudt linie. Det er dog kun teoretisk muligt, da skæret består af en mængde fine korn, der mere eller mindre udrives ved slibning. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 37 af 117

38 Båndsavsklinger Årsagen til for stor udrivning eller udgrydning kan være vibrationer i materialet eller maskinen, forkert slibeskive, dårlig vedligeholdelse af slibeskiven og forkerte slibevinkler. Udgrydningen skal naturligvis søges gjort så lille som overhovedet muligt, da den i væsentlig grad er bestemmende for, hvor lang tid æggen holder sig skarp. Er udgrydningen ved slibning forholdsvis stor, vil det resultere i en umiddelbar hurtig afrunding og dermed sløvhed af æggen. Fig. 95 Udgrydning under slibning Slibemaskinen skal arbejde vibrationsfrit og opstillet i en passende højde (ca. albuehøjde) og således, at der til enhver tid er det fornødne lys over slibeskiven. Ved slibning, der i al almindelighed foretages på slibeskivens omkreds, bliver fasen på jernene hulslebne med samme radius, som slibeskiven har, når de føres parallelt med akslen. Skærets holdbarhed er i høj grad afhængig af denne hulslibning, idet meget hulslibning svækker skærets styrke og forårsager en meget hurtig nedbrydning og sløvning af æggen. Jo mere fasen nærmer sig en ret linie, desto længere holder æggen sig skarp. Hulslibningens størrelse afhænger altså af slibeskivens størrelse, og det vil ikke være formålstjenligt for et rigtigt sliberesultat at benytte slibeskiver med mindre diameter end ca. 5" (125 mm). Fasvinklen eller slibevinklen - den vinkel, hvormed jernene skal slibes - er bestemt af jernets stilling under bearbejdning af træet. Bliver fasvinklen for stor, vil frigangsvinklen blive for lille, og bagkanten af jernet vil slå imod trådet. Slibes jernet med for lille en fasvinkel, får skæret for lidt støtte af det øvrige materiale og bliver derved meget svag, hvorved æggen hurtigt vil nedbrydes og sløves. Alle forhold taget i betragtning vil den rigtige slibevinkel ved slibning på forsiden af jernet normalt være 0 Fig. 98 Frivinkel, fasvinkel, spånvinkel Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 38 af 117

39 Båndsavsklinger Ved slibning på siden af jernene, hvor der er fare for, at bagkanten af fasen vil kunne slå imod træet, anvendes en slibevinkel på 80. Er de i det foregående omhandlede forhold nøje overholdt, afhænger det endelige sliberesultat af, med hvilken omhu og nøjagtighed selve slibningen foretages. Slibningen skal foregå ved med et jævnt tryk at føre værktøjet frem og tilbage mod slibebanen, så hele fasen lægger an mod slibeskiven. Ved påbegyndelse af opslibningen lægges bagkanten af slibefasen ganske let mod slibebanen og derefter hele slibefasen ind mod slibebanen. Linien fra æggen til bagkanten skal efter slibningen være ubrudt, så hele slibefasen efter slibningen fremviser en jævn, poleret flade. Tilslibning af profiljern Til kehling eller fræsning af forskellige profileringer i de emner, der skal bearbejdes, anvendes et eller flere jern, hvori det modsvarende profil er slebet. Ved sammensatte profiler, hvor det evt. ville være muligt at slibe hele profiler i et jern, må det ikke anses for at være fordelagtigt som følge af vanskeligheden ved at slibe et sådant profiljern. Fig. 102 Profil slebet i et jern I den bearbejdede profilflade ville der komme oprifter på grund af, at jernet bearbejder hele fladen på en gang. Bliver et sådant stort sammensat profiljern udsat for skår et sted, vil det medføre, at hele jernet skal nedslibes, til det skår er fjernet, for at bevare det oprindelige profil. Sammensatte profiler slibes derfor i flere jern og giver derved et bedre arbejde og et skarpere profil i vinkler og hjørner. Samtidig kan de samme jern ofte benyttes ved forskellige kombinationer, og de før omtalte vanskeligheder undgås. Fig. 103 Profil opdelt i mange mindre jern Den rette profildybde i et jern kan ikke være i overensstemmelse med profildybden i det emne, der skal bearbejdes, hvilket skyldes jernets stilling under bearbejdningen. Når profiljernet bearbejder træet, sker det ikke under en ret vinkel, men i en skrå stilling, og æggens profil kan derfor ikke være den samme som det færdige profil i træet. Ved slibningen må der nødvendigvis tages hensyn hertil. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 39 af 117

40 Båndsavsklinger Fig. 104 Værktøjet placeret i 90 Fig. 105 Værktøjet i skærestilling, ca. 60 Opsnøring Den enkleste måde at tilslibe profiljern på er at holde jernet i skærestilling over tegningen eller profilprøven og derefter slibe og justere, til man får det bedst mulige resultat, Imidlertid er der en anden måde, hvorpå man kan konstruere det rigtige profil på et stykke papir og derefter tilslibe jernet med den rette profildybde. Dette kaldes at fremstille en opsnøring. Fig. 106 Opsnøring af kehlejern til 45 skrå fas Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 40 af 117

41 Båndsavsklinger Fig. 107 Opsnøring af bøjet kontrajern Fig. 108 Opsnøring af bakkejern Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 41 af 117

42 Profilslibning på profilslibemaskine Profilslibning på profilslibemaskine Højdelære Et hjælpemiddel til slibning af værktøj er højdelæren. Med denne hjælp bliver værktøjets skær indstillet nøjagtigt på midten (dvs. midten af værktøjsspindlen og delehovedet). Bagdrejningsvinklen kan da opnås ved at indstille slibehovedet eller delehovedet efter gradskalaerne. Fig. 110 Højdelære Faste fræsere og rundkuttere, spånvinkel og kilevinkel Faste fræsere, rundkuttere m.m. vælges - alt efter det materiale der skal bearbejdes - med pålagt hurtigstål (HSS) eller hårdmetal (HM). HM bruges fortrinsvis til stærkt sløvende materiale, men kan også bruges til bløde træsorter, når der tages hensyn til HM ISO-type samt spån- og kilevinkel. SV = stødvinkel KV= kilevinkel FV = frivinkel Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 42 af 117

43 Profilslibning på profilslibemaskine Er værktøjet pålagt HSS, kan tabellen også bruges. Ved bearbejdning af blødt træ kan der dog bruges kilevinkel på 40 og spånvinkel på 35. Retningslinier for slibevinkler på hårdmetalværktøjer Bearbejdet materiale Værktøjstype (ISO) Fig. 111 Tabel over retningslinier for slibevinkler Frivinkel Kilevinkel Spånvinkel Hård fiberplade K.20 10º 68º 12º Krydsfiner, spånplade K.20-K.40 10º-12º 60º 18º-20º Teak K.30-K.40 12º 55º-60º 18º-23º Hårde træsorter K.40 15º 50º-55º 20º-25º Bløde træsorter K.40 15º 45º-50º 25º-30º Knivprofileringsmaskine til fremstilling af profilknive fra en blanket efter skabelon I de følgende materialer omtales model Weinig Rondamat 931, profilslibemaskine. Slibeprincipper på andre fabrikater og typer kan i de fleste tilfælde direkte overføres fra denne. Fig. 112 Profilslibemaskine Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 43 af 117

44 Profilslibning på profilslibemaskine Fig. 113 Profilslibemaskinens indstillingsmuligheder 1. Afretterbevægelse for lige kanter 2. Afretterbevægelse for radier 3. Placering af afretterdiamant 4. Indstilling af afretterdiamant 5. Indstilling af den sideværts frivinkel 6. Indstilling af frivinkel på ryggen 7. Indstilling af slibediameter 8. Længdetilstilling af kopifingeren 9. Dybdetilstilling af kopifingeren 10. Dybdeindstilling ved slibning 11. Længdeindstilling ved slibning 12. Slibeskivefremføring Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 44 af 117

45 Profilslibning på profilslibemaskine Regler og henvisninger for sliberen Før opspænding afprøves klangen på slibeskiven ved at slå på den med en let hammer. En fejlfri skive klinger rent. Slibeskiven må lade sig skubbe let på skivedornen - pasningen må hverken være for stram eller for løs. Ved opspænding anvendes kun originale flanger af samme størrelse - mellemlægsskiver af pap skal ubetinget anvendes. Nymonterede slibeskiver skal altid prøvekøres med fuld hastighed i 5 minutter. Spændemøtrikker strammes godt (moment mindst 4 Nm). Hold altid slibeskiverne helt runde ved afretning med diamantafretteren af hensyn til uligevægt. Efter et eventuelt brud på slibeskiven må man undersøge, om beskyttelsesskærm, flanger og dorn er ubeskadigede. Før man begynder slibningen kontrolleres, om det rigtige omdrejningstal er indstillet: Periferihastighed til forslibning 20 m/sek. og til færdigslibning 30 m/sek. Under slibeprocessen skal der være en god vandkøling for at forhindre en for stor varmeudvikling. For profilslibning af blanketter af HSS anvendes slibeskiver af ædelkorund hvid. For at undgå overophedning af knivene ved slibning må slibeskivernes hårdhed afstemmes efter blanketternes legeringssammensætning. Forslibning Forslibning (skrubning) sker med en lige slibeskive. Når alle skær er forslebet, indstilles kopifingeren efter profilets højeste sted, og profilet efterslibes med minimum tilspænding, som reguleres på dybdeindstilling af kopifingeren. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 45 af 117

46 Profilslibning på profilslibemaskine Fig. 114 Slibning af frivinkel (tangetial frivinkel) Fig. 115 Slibning af frivinkel til højre ved at svinge slibehovedet til højre Fig. 116 Slibning af frivinkel til venstre ved at svinge slibehovedet til venstre Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 46 af 117

47 Profilslibning på profilslibemaskine Færdigslibning Til færdigslibning anvendes en finere slibeskive med en større hårdhed for at opnå en god profilering. Slibeskiven må afrettes nøjagtigt efter kopistiftens form. Ved færdigslibning må slibeskiven ofte afrettes og derefter efterindstilles til sit oprindelige leje. Slibeaftaget skal udgøre ca. 0,03-0,05 mm pr. slibegang. Efter hver slibegang må alle knive slibes. Ved enkelte profiler med retvinklede kanter kan slibeskiven til færdigslibning afrettes på begge sider til kopifinderens tykkelse og lige foran. På denne måde slibes skarpkantede profilhjørner. Fig. 117 Kopistiftens form skal være den samme som slibeskivens. Fremstilling af skabelon Materialet til skabelonerne kan være af metal eller en hård PVC-plade, som har en tykkelse på ca. 2 mm. Den skal altid være mm bredere end profilkniven, der skal slibes. Skabelonen fremstilles i originalstørrelse og form efter den træprofil, der skal fremstilles, men i kontra profilform. Ved tilridsning af profilet må man passe på, at den største profiludskæring begynder 60 mm ud fra anslagskanten. Fig. 118 Skabelonstørrelse Profilet tilridses og derefter skæres, bores og files til den ønskede form. Har man anvendt metal til skabelonen, kan den flammehærdes i profilzonen med en hærdetemperatur på C. Herefter nedkøles den i olie. Fig. 119 Kontraprofil afstemt efter emnets færdige facon Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 47 af 117

48 Profilslibning på profilslibemaskine Profilknivhoveder Fastspænding af knivene sker med spånkile. På bagsiden af knivene og i rundkutteren er der spor, som tjener til en nøjagtig indstilling af knivene og dermed samme skærediameter. Fig. 120 Anvendelse af blændstykker, når der kun benyttes 2 skærende knive. Fig. 121 Opspænding ved normalstilling og med minimal værktøjsdiameter Fig. 122 Maksimal fremrykning ved efterslibning af knive Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 48 af 117

49 Profilslibning på profilslibemaskine Maksimal indstillingsområde ved efterslibning af knive er 4 tanddelinger, som er 6,4 mm. Fig. 123 Knivblanketter med indstillingsspor. Knive til profilrundkutter udføres i massiv HSS og med påloddet HM-platte. HSS = 8 mm tyk til profil- og hydroknivhoveder Knivbredder i mm Knivhøjde i mm HM = 10 mm tyk til profil- og hydroknivhoveder tabel: Knivbredde i mm tabel: Knivhøjde i mm Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 49 af 117

50 Profilslibning på profilslibemaskine Profildybden i knivene bestemmes ud fra højden på dem. Tabellen viser maks. profildybde. Knivhoveder D = mm Knivhøjde Profildybde Maks. skærediameter Slibning af lige høvlehoveder Slibning af knive til høvlehoveder kan udføres enten ved at afmontere knivene - for derefter at slibe disse på en planslibemaskine - eller også ved at slibe knivene i selve hovedet. Den omtalte maskintype sliber knivene i høvlehovedet. Slibemetoden er dybdeslibning af høvleknive på knivryggen. Knivstødet føres over et hårdmetalstykke for at udligne eventuelle form- og delingsfejl ved høvlehovedet eller høvleknive. Maskinen har fuldautomatisk programforløb med indtil 5 slibeomgange og med tilspænding for hver slibeomgang. Køling af værktøjsskær sker gennem hårdmetalsoplæg. Indstilling af frivinkel Den ønskede frivinkel indstilles ved svingning af slibeskiven til slibepunktet. Anbefalet frivinkel: Høvlehoved Hydrohøvlehoved Værdien varierer alt efter træart, træfugtighed, træstruktur og stållegering. Regler og henvisninger for profilsliberen Det på slibeskiven angivne omdrejningstal bør aldrig overskrides (spindelomdrejningstal 4600 omdr./min.). Slibeskivens omdrejningshastighed giver ved en diameter på 125 mm en slibehastighed på 30 m/sek. Fremføringshastigheden (bordhastighed) er konstant på 320 mm/min. Slibeskiven må uden besvær monteres på slibeskivedornen. Sædet bør hverken være for stramt eller for løst. For opspænding - anvend kun de originale slibeskivedorne. Monteringsskruerne strammes godt (stramningsmoment ca. 4 Nm). Før man starter slibespindlen, må man passe på, at den kan køre fri. De gældende sikkerhedsbestemmelser skal ubetinget overholdes. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 50 af 117

51 Slibning af faste fræsere og rundkuttere m.m. Slibning af faste fræsere og rundkuttere m.m. Spånvinkel og kilevinkel Faste fræsere, rundkuttere m.m. vælges, alt efter det materiale der skal bearbejdes, med pålagt hurtigstål, HSS, eller hårdmetal, HM. HM bruges fortrinsvis til stærkt sløvende materialer, men kan også bruges til bløde træsorter, når der tages hensyn til HM ISO-type samt spån- og kilevinkel. Fig. 125 Værktøjets forskellige vinkler Er værktøjet pålagt HSS, kan tabellen også bruges. Ved bearbejdning af blødt træ kan der dog bruges kilevinkel på 40 og spånvinkel på 35. Retningslinier for slibevinkler på hårdmetalværktøjer Bearbejdet materiale Værktøjstype (ISO) Frivinkel Kilevinkel Spånvinkel Hård fiberplade K Krydsfiner, spånplade K.20-K Teak K.30-K Hårde træsorter K Bløde træsorter K Fig. 126 Tabel over vinkler til forskellige bearbejdningsopgaver Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 51 af 117

52 Slibning af faste fræsere og rundkuttere m.m. Faste værktøjer og vedligeholdelse Faste fræseværktøjer skal altid slibes på slibeautomat, idet der ikke som ved løse jern er mulighed for at ændre skærets (jernenes) stilling. Derfor skal slibningen være meget nøjagtig, og skærene skal være lige lange. Det er svært at sige generelt, hvordan alle disse forskellige faste værktøjer skal slibes, men et par retningslinier kan dog gives: Profilværktøjer slibes på stødet, Faste notværktøjer slibes på nakken, Fig. 127 Slibning på stødet af profilværktøjer Fig. 128 Slibning på nakken af notværktøjer Slibning efter plattens udformning Hvor værktøjerne er forsynet med afvisere, slibes disse ca. 0,8 mm under skærecirklen. Fig. 129 Slibning af afviser (spånbegrænser) Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 52 af 117

53 Slibning af faste fræsere og rundkuttere m.m. Ved baguddrejede profilfræsere er det nødvendigt at holde den spånvinkel, som værktøjet er fremstillet med, da disse fræseres geometri er således, at profilets form kun bliver rigtigt ved den spånvinkel, til hvilken fræseren er konstrueret. Man bør derfor ikke efter eget skøn ved slibning ændre på dette forhold. Fig. 130 Rigtig radial spåntilspænding ved slibning af spånfladerne Fig. 131 Forkert spåntilspænding. Spånvinklen forstørres ved efterslibning. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 53 af 117

54 Slibning af faste fræsere og rundkuttere m.m. BG-form Værktøjer, som er inddelt i følgende 3 grupper: Fig. 132 Håndfremføring Fig. 133 Halvautomatisk fremføring Fig. 134 Automatisk fremføring Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 54 af 117

55 Slibning af faste fræsere og rundkuttere m.m. Notfræsere Fig. 135 Sammensatte notfræsere med mellemlægsringe til sinkning af skuffer m.m. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 55 af 117

56 Slibning af faste fræsere og rundkuttere m.m. Fig. 136 Faste notfræsere med forskær Fig. 139 Slibning af rømmeskær Fig. 140 Slibning af forskær Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 56 af 117

57 Slibning af faste fræsere og rundkuttere m.m. Fugefræsere Fugefræsere fås med såvel lige som skrå skær. Værktøjet med skrå skær er beregnet til fræsning i finerede emner. Skæret kan være skrå i såvel nedadgående eller opadgående retning. Fig. 142 Skrå fugefræser op Fig. 143 Skrå fugefræser ned Afbarkning Fig. 144 Afbarkning Fig. 145 Slibning af HSS Fig. 146 Slibning af HM Falsfræser Fugefalsfræseren har skråt tilbageslebet sideskær og kan derfor skære sig fri ved falsearbejde, men kan altså også anvendes som fugefræser. Tilbageslibning på sideskær kaldes tangential frivinkel. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 57 af 117

58 Slibning af faste fræsere og rundkuttere m.m. Slibning af HSS-værktøj Eksempler på falseværktøjer med forskær. Fig. 147 Slibning, HSS Slibning, HM Fig. 148 Værktøj Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 58 af 117

59 Slibning af faste fræsere og rundkuttere m.m. Fig. 150 Bearbejdningseksempler Fig. 151 Slibning af HM Fig. 152 Slibning af forskær Fig. 154 Fast profilværktøj med BG-test Profilfræsere Faste profilværktøjer slibes altid på stødet. Spånbegrænsningen slibes, således at der altid er 0,8 mm forskel til skærecirklen, Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 59 af 117

60 Langhuls- og dyvelbor Langhuls- og dyvelbor Slibning af langhulsbor Slibningen af boret må kun finde sted i enden og indvendig i borets spånkanal, således at borets udvendige cylindriske form bevares. Slibningen foregår ved at føre boret frem og tilbage skråt på slibeskiven, således at slibeskivens periferi kan udfylde hele spånkanalen i boret. Spånkanalens hulslibning skal have en jævn runding. Ujævnheder og nedslibning til en lige fas kan forårsage dårlig afkastning af spånerne og formindske skæreevnen. Fig. 156 Slibning skråt mod slibeskiven Fig. 157 Enkeltskærs - blødt træ Fig. 158 Enkeltskærs - hårdt træ Fig. 159 Dobbeltskærs Dobbeltskærs Boret er beregnet til hel- og halvautomatiske maskiner. Værktøjet har ingen centrumspids. En forudsætning for, at det kan skære, er, at den har oscillerende bevægelse. Slibning må aldrig ske udvendig. Fig. 160 Dobbeltskærsbor til automatisk langhulsboremaskine Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 60 af 117

61 Slibning af dyvelbor Slibning må som regel kun foretages i enden af boret. Langhuls- og dyvelbor Fig. 161 Dyvelbor - kilevinkel ca. 45 HSS-dyvelbor slibes med en keramisk slibeskive, hvor slibeskiven er tilrettet med de vinkler, som passer til forskær og centerspids. Fig. 162 Slibning af HSS-dyvelbor HM-dyvelbor slibes med en diamantslibeskive, som har faste vinkler for centerspids og forskær. Fig. 163 Slibning af HM-dyvelbor Fig. 164 HM-dyvelborets skærevinkler Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 61 af 117

62 Langhuls- og dyvelbor Centerspids og Centerspids med Spidsvinklet bor forskær til af- dobbeltfas til til gennemgående brudte huller gennemgående huller huller Fig. 165 Forskellige bor og deres anvendelse Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 62 af 117

63 Slibning af overfræserbor Slibning af overfræserbor Slibning af boret må kun finde sted indvendig i borets spånkanal, således at borets udvendige cylindriske form bevares. Herved kan boret bevare sin forudbestemte skærecirkel, til det er slidt op. Slibeskiverne varierer i størrelse efter borestørrelser. Deres sammensætning og beskaffenhed skal være i overensstemmelse med den stålkvalitet, som værktøjet består af. Slibningen foregår ved at føre boret frem og tilbage skråt på slibeskiven, således at slibeskivens periferi kan slibe hele spånkanten i boret Spånkanalens hulslibning skal have en jævn runding. Ujævnheder og nedslibning til en lige fas kan forårsage dårligt afkastning af spånerne og derved formindske skæreevnen. Fig. 167 Slibevinkler for enkeltskærs overfræserbor Æggens kilevinkel er afhængig af, hvilket materiale der skal bearbejdes. Er kilevinklen for spids til de pågældende materialer, vil boret arbejde tungt og ikke give tilsvarende beskaffenhed af fræsearbejdet som med den rigtige kilevinkel. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 63 af 117

64 Slibning af overfræserbor Fig. 168 De rigtige kilevinkler til forskellige materialer Anvendes boret til forskelligartet fræsearbejde og materiale i mindre omfang, vil en kilevinkel på mellem være passende. Slibning af bundskær skal foretages med omhu for at opnå en jævn og glat bund. Fig. 169 Ujævn bearbejdning med forkert slebet bundskær Centrum af bundskæret skal ligge ca. 3-5 mm tilbage for bundskærets skæring med sideskæret, således at kun ca. 2-3 mm af bundskæret arbejder. Fig. 170 De rigtige vinkler til slibning af bundskær Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 64 af 117

65 Slibning af værktøjer til kædestemmer Slibning af værktøjer til kædestemmer Fig. 171 Slibning på kædestemmeren Selve fræsekæden består af enkelte, tandformede led. De er forbundet med stållednitter og er i stadig bevægelse omkring disse. De må derfor ikke løbe tørre. Når kæderne ikke benyttes, er det bedst at lægge dem i en beholder med tyndtflydende olie. Før man på ny benytter dem, lader man olien løbe af, og efter pålægningen lader man dem løbe en kort tid i tomgang. Derved slynges overflødig olie bort. Slibning af kædens tænder kan foretages på selve maskinen ved hjælp af et særligt aggregat eller på en speciel maskine. Fig. 172 Speciel slibemaskine til kæder Slibeskiven må kun sættes til tandbrystet. Spån- og frivinkel må holdes i deres oprindelige form. En forkert slibning kan gøre hele kæden ubrugelig. Fig. 173 Skærets opbygning Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 65 af 117

66 Slibning af værktøjer til kædestemmer Værktøjer til svingmejselstemmemaskine Disse værktøjer fås med såvel enkelt som dobbelt skær samt med og uden udnakkeskær. På værktøjerne er angivet mål på min. og maks. udsving eller ideel udspring samt tykkelse og stemmedybde. Fig. 174 Eksempler på værktøjer Slibning Af hensyn til nøjagtighed og overholdelse af de angivne vinkler bør slibning foregå på stationære slibemaskiner. Fig. 175 Slibevinkler til mejsler Normalt må slibning kun foregå på de angivne flader. Fig. 176 Slibning af mejsler Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 66 af 117

67 Opstilling Opstilling Fig. 177 Jern monteret 5 mm over T-rillen Fig. 178 Papir foldet og anbragt under jernet på kutterens forkant Jern, der opspændes på firkantet kutter, skal have bagkanten liggende et stykke ind over kutterens flade, for at understøtningen og tilspændingen kan modstå den belastning, der fremkommer af centrifugalkraften og snitmodstanden. Bagkanten skal for at opnå en forsvarlig spændeflade ligge 5 mm over bunden af T-rillen i kutteren. Hvor langt jernene rager frem for kutterens kant, er til en vis grad bestemt af det profil, der skal fremstilles - minimalt, hvor langt kutterbolten går oven for jernet. I al almindelighed vil der kunne regnes med, at skæret på jernet skal ligge min. 15 mm fremme for kutterens kant. Jo længere jernene rager frem for kutterens kant, desto større bliver belastningerne fra centrifugalkraften og snitmodstanden. Dermed øges faren for, at jernene knækker, eller boltene sprænges. Vibrationer, der opstår, ved at jernene fjedrer under rotationen og bearbejdningen, bliver også væsentligt forøget, jo længere æggen er fra underlagsfladen på kutteren. Herved bliver den bearbejdede overflades kvalitet og udseende forringet i ganske betydelig grad. Ved påsætning af jernene på firkantet kutter skal der mellem jernet og kutteren indlægges et stykke papir med en lille fold på ca. 5 mm ude ved kutterens forkant. Papiret, der anvendes, skal være blødt og tyndt. Det må ikke være af en sådan beskaffenhed, at de forårsager væsentlig tilbagebøjning af jernet, og det skal anbringes helt ude ved kanten af kutteren. Ligger det inden for kanten, opstår der risiko for, at der trænger fliser fra træet ind imellem kutter og jern og forårsager bøjning af jernet. Papiret, anbragt som vist, bevirker, at jernet ligger bedre fastspændt, end hvor begge spændflader er metal. Samtidig får jernet ganske svagt spænd bagover, hvilket er medvirkende til at formindske vibrationer i jernet. Er det metal mod metal, vil jernene sædvanligvis komme helt ud af stilling, hvilket vanskeliggør de små ændringer af jernenes stilling, der ofte må foretages ved opstilling til en profil. Monteringen på kutterhovedet af de forskellige jern, der skal anvendes, afhænger af det profil, der skal udføres, kan foretages efter forskellige fremgangsmåder. En prøve af det profil, der skal fremstilles, anbringes i maskinen, og jernene sættes løst på kutteren. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 67 af 117

68 Opstilling Det indlagte lys i opstilleapparatet bevirker, at man tydeligt kan se, om begge jern skærer. Fig. 179 Indstilling af jern efter opspændt profil Fig. 180 Indstilling af jern på opstillerapperat efter oprids Et andet hjælpemiddel, der er almindeligt anvendt, består af et stykke krydsfiner eller andet tyndt materiale, der går ud fra et fast punkt, f.eks. kutterenden. Fig. 181 Kutter med opstillerplade Fig. 182 Profil, der ønskes fremstillet Ud fra dette faste punkt optegnes det ønskede profil nøjagtigt med en tynd, hård blyant, hvorefter jernene stilles ind herefter. Som ved tilslibning af profiljern må der også her ved denne opstillingsmåde tages hensyn til jernenes skærestilling - hvor langt de enkelte jern rager frem for hinanden. I praksis må der regnes med, at højdeforskellen mellem to profiler ved optegning på opstillingsskabelonen skal forhøjes med 1/6 af profilforskellen. Til eksempel skal der i et emne fremstilles en fals på 12 mm dybde. Samtidig hermed skal emnet høvles i tykkelsen. Sletjernene skal være 15 mm fremme for kutterens kant, og falsjernene skal være 12 mm + 1/6 = 14 mm fremme for at give den rigtige profildybde, i alt 14 mm frem for sletjernene. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 68 af 117

69 Opstilling Fig. 183 Optegningen på krydsfinerskabelonen vil herefter være som vist. Ved opstilling til et sammensat profil, hvor der skal anvendes flere forskellige jern, vil det være en fordel at montere de jern først, der skal længst tilbage på kutteren, og derefter bygge opstillingen op derudfra. Derved undgår man, at jernene kommer for langt tilbage, så kutterbolten slår imod den bearbejdede flade, eller at jernene kommer for langt frem, så der opstår unødvendige vibrationer i dem. Fig. 184 Kutterbolt Montering af løse jern Monteringen af løse jern på kutterhovedet er undergivet visse bestemmelser - såvel sikkerhedsmæssige som praktiske, der må overholdes for at mindske ulykkesrisikoen mest muligt, og for at bearbejdningen kan udføres tilfredsstillende. Det er naturligvis af stor vigtighed, at jernene sidder godt fastspændt på og i kutteren. I modsat fald kan der ske store ulykker ved udslyngning af jernene af såvel rundkutteren som den firkantede kutter, men dog størst ved den sidste, hvor jernene af hensyn til kutterboltens frigang af profilet skal trækkes 15 mm frem for kanten af kutteren. Når dertil kommer en vis profildybde, resulterer det i, at jernene rager et langt stykke ud over kutterens kant. Dette bevirker, at centrifugalkraften og spåntrykket med stor kraft søger at bøje og trække jernet bagover og udefter. Boltene, der anvendes til fastspænding af jernene, skal være velholdte. Er der chancer for, at der på grund af talrige, gentagne til- og opspændinger er opstået træthed i metallet, eller er de forspændte på den måde, at der ligefrem kan konstateres forlængelse i gevindene, må de omgående kasseres. Gevindene skal smøres med passende mellemrum, så der ikke opstår fare for, at gevindene på bolt og møtrik river sammen, og man derved tror, at jernet er spændt til. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 69 af 117

70 Opstilling Til fastspænding af møtrikken bør der bruges en stjernenøgle og ikke en skiftenøgle. Ved anvendelse af den sidste ødelægges møtrikken, og nøglen smutter let, hvilket kan medføre skår i både jern og hånd. Længden på nøglen må ikke overstige 7-8". Ved anvendelse af større nøgle kan bolten overspændes og knække ved, at jernet f.eks. møder en hård knast i træet og derfor udsættes for øjeblikkelig hårdere belastning. Fastspænding af kutterjern med momentnøgle Målenheder Kraft Gl. enhed = kg Ny enhed = N (newton) 1 kg = 10 newton Moment = kraft længde Gl. enhed = kgm Ny enhed = NM 1 kgm = 10 NM Eksempel 7,8 kgm = 78 NM Kutterjern mm Vægt 272 g Vægt ved 5000 omdr./min. = 583 kg Ved chokbelastning må regnes med 15 gange sikkerhed: = 8745 kg Tilladeligt træk i bolt pr. mm 2 ca. 65 kg 1/2" bolt = 78 mm = 5070 kg 5/8" bolt = 131 mm = 8515 kg Det tilrådes at bruge 5/8 bolt til fastspænding af kutterjern, hvorved sikkerheden bliver meget større. Afvejning af kutteren Jernene til firkantet kutter, spændbakker og rundkutter spændes som regel op parvis på de modstående sider. De skal veje lige meget og være af en sådan beskaffenhed, at deres tyngdepunkt ligger i samme afstand fra kutterens centrum, således at de afbalancerer hinanden og skaber ligevægt i kutteren. Er kutteren ikke i ligevægt, vil maskinens lejer og øvrige dele blive udsat for hårde belastninger ved de rystelser, der herved opstår. De bearbejdede flader vil desuden blive ujævne. Jernene på den side, der er tungest, vil gå dybest i emnet, Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 70 af 117

71 Opstilling I en firkantet kutter, hvor jernene er opspændt med bolte, er det selvsagt nødvendigt, at også disse har samme vægt. Er kutteren ikke i ligevægt, må man foretage en afbalancering, det kan ske på flere måder. Afbalancering på opstillingsapparat Den firkantede kutter sættes på den løse aksel, hvorefter akslen lægges op i apparatet på de fire letløbende hjul. Den letteste side på kutteren vil da vende opad. Balancen justeres ved at indskyde blystykker i T-rillen. Fig. 187 Afvejning af firkantet kutter på opstillingsapperat Afbalancering på maskine Når kutteren med de opspændte jern er fastspændt på spindlen, startes denne, og et stykke blåkridt holdes ganske let mod spindlen. Blåkridtet vil nu afsætte en streg hele vejen rundt, såfremt kutteren er i balance. Er kutteren ikke i balance, vil der kun afsættes streg på den del af spindlen, der svinger ud - altså den tungeste side - og der må i den modsatte side indskydes små vægte til afbalancering. Til denne afbalancering anvendes en afvejningsring, der indsættes mellem kutteren og udfyldningsringene. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 71 af 117

72 Opstilling I afvejningsringen er der tre små vægtklodser, der hver for sig må flyttes ind, til spindlen går fuldstændig jævnt uden vibrationer, og blåkridtstregen følger spindlenden hele vejen rundt. Fig. 189 Afvejningsring til montering på maskinspindel Ved spændbakkerne skal de to modstående jern have nøjagtig samme bredde. Er der forskel i bredden, vil spindlen spændes skævt. Ellers er de samme forhold ved afvejningen gældende, som før omtalt. Ved opspænding af kutteren på maskinen må der ikke findes snavs eller andre ujævnheder på kanterne af udfyldningsringene. Det kan være årsag til, at spindlen spændes skævt og ikke kan afbalanceres. Kehlejernenes længde og opdeling Man kan klare sig med korte jern ved at anbringe emnerne understøttet i maskinen i passende stilling. Til kehlstød og gesims er det i mange tilfælde ligefrem nødvendigt at anvende en sådan fremgangsmåde. Man må undertiden lade træet passere flere gange igennem maskinen - enten fordi der ikke kan sidde tilstrækkelig mange jern samtidig på kutterhovedet, eller fordi styringen af træet bliver for vanskelig, eller endelig fordi træets profil nødvendiggør bearbejdning fra flere sider. Man skal ikke uden tvingende grund bruge lange jern, da jernene arbejder bedst, jo nærmere skæret er ved kutterhovedet. Fig. 190 Eksempler på opdeling af kehlejern til profil Til understøtning under kehlingen benytter man en slæde som hjælpeværktøj. Anvendes overordentlig meget i kehlemaskinen. En an- Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 72 af 117

73 Opstilling den form for hjælpeværktøj kan være en halvrund liste. Dennes bredde bør svare nogenlunde til emnets tykkelse, og fladerundingen udføres med en radius, der er 1,5 listens bredde. Fig. 191 Slæde som hjælpeværktøj En sådan liste benyttes, når man kører træet på kant igennem kehlemaskinen. Den lægges på bordet op mod landet, og emnet vil kunne finde god støtte her, selv om det ikke er retvinklet. Ved hjælp af et let sidestyr kan man få træet til at følge landet. Den afrundede liste gør, at emnet får mindre tendens til at skride ud af landet, og forøger sikkerheden for, at kehlingen kommer til at ligge korrekt, hvilket har overordentlig stor betydning for samlingskehlearbejde. Når der i rundstokke kehles enkeltvis, benyttes en V-formet slæde, som tegningen viser, og således udføres rundstokkens første halvdel. I denne første kehling lader man jernene tage lidt over halvdelen af rundstokken, ca. 0,5 mm, men ikke mere, da man i anden omgang så får skar i jernene, hvor de skal skære sammen. Efter at have kehlet listerne første gang anvender man til anden kehling en slæde med en not af rundstokkens bredde og en dybde svarende til den kehledybde, man har været nede i. Rundstokken kommer da til at hvile på tre vandrette flader og bliver styret af to lodrette. Når man så anbringer centrum af rundstokken på samme plads som før, har man let ved at kehle rundstokken færdig. Fig. 193 Slæde til færdig kehling Fig. 192 V-formet slæde Når man skal kehle rundstokke, vil det være hensigtsmæssigt at kontrollere kehlearbejdets nøjagtighed med en stump jernplade, hvori der er udboret et hul af den størrelse, rundstokken skal have. Jernene Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 73 af 117

74 Opstilling skærer pænest sammen, hvis årringene i stokken ligger vandret i slæden under kehlingen. Ved bearbejdningen af enkelte profiler kan det være nødvendigt og formålstjenligt at understøtte emnet i specielle skabeloner, så jernene kan trækkes tilbage på kutteren og ikke rager for langt frem. Fig. 194 Forkert og rigtig opstilling til profilering af hulkehl Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 74 af 117

75 Keramiske slibeskiver Keramiske slibeskiver En slibeskive er et spåntagende værktøj, som består af slibekorn og bindemiddel. Medens slibekornene udfører selve slibearbejdet, har bindemidlet til opgave at holde de enkelte slibekorn sammen og ved at danne bro fra korn til korn at give slibeskiven den nødvendige mekaniske styrke. Slibning er en spåntagningsproces, ved hvilken et stort antal af indbyrdes forbundne slibekorn med skær af ubestemt geometrisk form filer bittesmå spåner af emnet. I modsætning til andre spåntagende processer såsom drejning, høvling, boring osv. sker spåntagningen ved slibning med relativ stor skærehastighed. Fig. 195 Ligheden mellem spåndannelse ved fræsning (A) og ved slibning (B) Betegnelserne for slibeskiver Slibeskivernes slibetekniske egenskaber afhænger af slibemidlet, kornstørrelsen, hårdhedsgraden, strukturen og det anvendte bindemiddel. Betegnelserne for de enkelte slibeskiver er sammensat af bogstaver og tegn, der udtrykker værdien for de ovennævnte faktorer, struktur og binding i den her angivne rækkefølge. Fig. 196 Eksempel på en betegnelse for en slibeskive (slibeskivespecifikation) Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 75 af 117

76 Keramiske slibeskiver Slibeskivens opbygning Slibeskiver fremstilles i mange forskellige faconer og dimensioner alt efter anvendelsesformålet. Dens egenskaber afhænger af en kombination mellem de 3 grundelementer: a. Slibekorn b. Bindemiddel c. Luftporer Fig. 197 Slibeskivens sammensætning Slibekornets hårdhed, sprødhed og slidbestandighed er således ikke eneafgørende. Bindemidlet påvirker slibeprocessen indirekte. Dets opgave er at holde kornene i aktiv stilling, indtil de er nedslidte og kan afstødes ved voksende spånkræfter. Et for ringe porevolumen bevirker tilstopning af porerne. Derved hindres spåndannelsen, og slibningen vil frembringe en voldsom varmeudvikling. Symbolbetegnelserne for slibemiddelkvalitet samt bindemiddelvariationer vælges derimod af slibeskivefabrikanten selv som et specielt kendetegn på hans produkt. Bindemiddelkodens betydning bliver især strengt hemmeligholdt. Man skelner mellem "pressede" og "støbte" slibeskiver. Fælles for begge er, at slibekorn og bindemiddel blandes med vand. Derefter presses eller støbes skiverne i den ønskede dimension. Fremstilling af slibeskiver Presning og brænding af slibeskiver Keramiske slibeskiver fremstilles af en blanding af slibemiddel, bindemiddel og vand, hvor der tilsættes et flusmiddel. Blandingen fyl- Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 76 af 117

77 Keramiske slibeskiver des i forme og presses under højt tryk. Den nu formede slibeskive føres til brænding i en ovn, og herunder fordamper flusmidlet, hvilket giver slibeskiven struktur (kornspredning). Brændingen varer ca. 10 døgn ved en temperatur, der langsomt stiger til 1250 og derefter atter aftager. Den samlede fabrikationstid er 4-5 uger. Slibeskiver af gummi og kunstharpiks fremstilles i princippet på samme måde, men for disse er brændetemperaturen kun ca Fig. 198 Skematisk fremstilling af slibeskiver Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 77 af 117

78 Keramiske slibeskiver Fig. 199 Standard ISO-former på slibeskiver Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 78 af 117

79 Keramiske slibeskiver Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig diamant SD = syntetisk diamant Aluminiumoxid (elektrokorund) Aluminiumoxid slibeskiver kan anvendes til slibning af værktøjsstål og HSS-stål. Slibeskiven kan anvendes på alle bænk- og værktøjsslibemaskiner. Aluminiumoxid, symbolbetegnelse A, fremstilles af mineralet bauxit, som består af næsten ren aluminiumilte. Omdannelsen af bauxit til aluminiumoxid sker ved smeltning i elektriske ovne ved 2000 C med efterfølgende pulverisering og slæmning. Aluminiumoxid fremtræder nu krystalagtigt med en del skarpe kanter og er ikke så hård som siliciumkarbid, men sejere. Dette gør den velegnet til slibning af seje materialer med stor strækstyrke, f.eks. jern og stål (såvel hærdet som uhærdet). Aluminiumoxid har ved slibning en temperaturbestandighed på 2000 C. Hårdhed på slibekornene efter den Mohske hårdhedsskala 9,0-9,4. Den Mohske hårdhedsskala går fra 0 til 10, hvor 10 angiver den største hårdhed. Korntyper Ædelkorund Den hvide er den reneste, men også den sprødeste med et indhold på 99,5% aluminiumoxid. Kornenes hårdhed og sprødhed bevirker, at slibeskiven holder sig skarp og varmer mindre. Den er således meget anvendelig til skarpslibning af HSS-værktøjer. Den rosa er sej med et indhold på 99% aluminiumoxid. Kornenes sejhed bevirker, at slibeskiven er mere kantfast. Den er således meget anvendelig til automatslibemaskine til slibning af tynde båndsavsklinger. Specialkorund Den røde er mindre sprød end den hvide ædelkorund, men er udmærket anvendelig til slibning af HSS-værktøjer. Den røde farve skyldes tilsætning af cromoxid. Normalkorund Er den sejeste og har et indhold på 94% aluminiumoxid og er brun eller grå. Den anvendes normalt ikke til højlegeret stål og er derfor ikke egnet til skarp slibning af værktøjer i træindustrien. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 79 af 117

80 Keramiske slibeskiver Fig. 202 Skematisk oversigt over fremstilling af aluminiumoxid Kornstørrelse Kornstørrelsen betegnes i henhold til den internationale sigteskala. Grov Middel Fin Meget fin Disse cifre angiver, at slibemiddelblokkene - efter at være kommet ud af den elektriske smelteovn og blevet knust - sorteres ved sigtning i ovenstående kornstørrelse. Herved benævnes hver kornstørrelse efter det antal masker pr. engelsk tomme i den sigte, som kornet sidst har passeret. Et slibemiddel, som f.eks. går gennem en sigte med 8 masker pr. tomme, men ikke kan gå igennem en sigte med 10 masker pr. tomme, kaldes korn 8. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 80 af 117

81 Keramiske slibeskiver Fig. 203 Sigtemasker opdelt i masker pr. tomme Fig. 204 Lille mængde bindemiddel, store porer, giver en blød skive. Hårdhed Ved en slibeskives hårdhed Forstår man bindemidlets evne til at fastholde det enkelte slibekorn under slibeprocessen. Hvis kornene rives ud af slibeskiven, før de er slidte, får man et for stort skiveforbrug. Skiven siges da at være "for blød" Omvendt kan slibekornene blive siddende, selv om de er sløve og ikke skærer godt, hvilket kan forårsage overophedning og sliberevner. Skiven virker da "For hård". Slibekornenes egen hårdhed har altså intet med skivens hårdhed at gøre. Hårdhedsgraden er et udtryk for mængde af bindemiddel i forhold til mængde af slibekorn. Lille mængde bindemiddel, store porer, giver en blød slibeskive. Stor mængde bindemiddel, små porer giver en hård slibeskive Hårdhedsgraden angives med bogstaverne fra A til Z, hvor A betyder meget blød og Z en meget hård skive. Hårdhedsgraden kan ikke angives ganske nøjagtigt, men må inddeles i områder. Fig. 205 Stor mængde bindemiddel, små porer, giver en hård skive. Meget blød Blød Middelhård Hård Meget hård A, B, C, D, E, F, G H, I, J, K L, M, N, O P, Q, R, S T, U, V, W, X, Y, Z Fig. 206 Bogstavbetegnelser for hårdhedsgraden på keramiske slibeskiver Struktur Med en slibeskives struktur forstås dens indre opbygning. Denne bestemmes af mængdeforholdet mellem slibekorn og bindemiddel samt den gennemsnitlige kornafstand. Med samme volumen af en slibeskive kan luftporerne gøres større eller mindre ved at ændre forholdet mellem mængden af henholdsvis slibe- og bindemiddel. To slibeskiver med samme kornstørrelse og hårdhedsgrad, men med Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 81 af 117

82 Keramiske slibeskiver forskellig afstand mellem slibekornene (kornspredning) har ikke samme slibevirkning. Fig. 207 Tæt og åben struktur Tæt Middeltæt Åben 0, 1, 2, 3 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 11, 12 Fig. 208 Talangivelser for en slibeskives struktur Bindemiddel Det almindeligste bindemiddel til slibeskiver, der anvendes til træbearbejdningsværktøj, er et keramisk bindemiddel, der består af forskellige lersorter. I dag anvendes hovedsageligt kun tre grundtyper : Keramiske bindemidler Elastiske bindemidler Metalliske bindemidler Mærkningssymbol DIN Bindemiddel Engelsk V S M Ke Ba Keramisk Kunstharpiks Metal Fig. 209 Bogstavbetegnelser for forskellige bindemidler Vitrified Resinoid Metallic Er bindemidlet for hårdt, holder det på kornene for længe, og slibeskiven bliver blank og opvarmer værktøjet - forholdsvis meget til skade for skæret. Er bindemidlet for blødt, vil kornene, inden æggen er sløv, blive slået af, hvilket giver et stort skiveforbrug uden tilsvarende mængde nyttigt slibearbejde. Keramiske, bundne slibeskiver er uelastiske og tåler ikke stød eller slag. Derfor er de netop særdeles velegnede til præcisionsslibning, hvor det gælder om at bibeholde skivens facon. Fordele Modstandsdygtige over for kemisk påvirkning. Stor temperaturbestandighed. Meget stive. Formbestandige. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 82 af 117

83 Keramiske slibeskiver Fig. 210 Valg af skiver til grov eller fin slibning Ulemper Tåler kun ringe sidetryk. Følsomme over for stød og slag. Lav trækstyrke (lav skærehastighed). Ved grov slibning af profiljern og opslibning, hvor der er skår i jernene, og i det hele taget, hvor der foretages en stor materialeafslibning, bør der anvendes slibeskiver med en stor kornstørrelse, og ved finslibning og opslibning anvendes skiver med små kornstørrelser. Slibeskiver til slibning af hurtigstål til bearbejdning i træ bør normalt have følgende sammensætning. Slibningens art Slibemiddel Kornstørrelse Hårdhed Struktur Bindemiddel Grov slibning A N 5-6 V Fin slibning A K-L 5-6 V Skiven må ikke til slibning af kehle- og fræsejern være mindre end 125 mm i diameter. Er den mindre, fremkommer der for megen hulslibning, og standtiden på værktøjet nedsættes. Fig. 211 Afrettersten Afretning Til afretning af keramiske slibeskiver anvendes oftest en afrettersten. Afretterstenen trykkes, mens slibeskiven roterer, med let, men fast hånd skråt ind mod slibeskiven, således at afretterstenen roterer let. Hold slibeskiven rund og velafrettet, men afret ikke mere end nødvendigt. Man kan let høre, om slibeskiven er rund. Afretning af en slibeskive kan ofte udgøre 10% eller mere af den samlede slibetid. Sliberesultatet er i højere grad end mange forestiller sig afhængig af afretningen. For at kunne vælge det rigtige afretterværktøj og den rigtige afretningsmetode, er det nødvendigt at forstå, hvad der sker under denne "spåntagningsproces". Formålet med en afretning er at skærpe skiven og give den korrekt geometrisk form. Skærpningen sker ved, at sløve slibekorn samt emne og slibemateriale fjernes fra slibebanens overflade. Derved frembringes skivens oprindelige struktur og porøsitet. Afretningsresultatet er altså først og fremmest en funktion af afretterværktøjets type og tilstand. Afretningen tjener som nævnt til at bibringe og vedligeholde slibeskivens spåntagende overflade med hensyn til: Den geometriske form De skærende egenskaber Afretterværktøj kan groft inddeles i tre grundtyper: Mekaniske Keramiske Diamant Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 83 af 117

84 Keramiske slibeskiver Inden for værktøjsfremstillingen anvendes hovedsagelig diamantværktøj, der findes i mange variationer. De vigtigste er: Fig. 212 Enkeltafretter Fig. 213 Mejselafretter Fig. 214 Flerkornsafretter Siliciumkarbid Siliciumkarbid anvendes til grovslibning (afbarkning) af værktøjer pålagt HM. I visse tilfælde kan en fin siliciumslibeskive dog anvendes til færdigslibning. Æggen (skæret) vil ikke blive så skarp, som når der anvendes diamantslibeskive. Derfor kan skæret kun anvendes, når værktøjet skal bearbejde stærkt sløvende materialer som f.eks. teaktræ, krydsfiner og spånplade. Siliciumkarbid er særlig egnet til slibning i sprøde eller meget bløde materialer med relativ lille trækstyrke, f.eks. støbejern, hårdmetal, hårdstøbt gods, bronze, messing, kobber, aluminium, tin, zink, marmor, granit, glas, porcelæn, perlemor, ben, hårdt gummi, fiber, læder og træ. Siliciumcarbids krystalliske og skarpe form gør det meget fritskærende og er derfor velegnet til færdigslibning af alle materialer. Derimod gør dets skørhed det mindre velegnet til slibning af smedeligt jern, stål eller andre materialer med stor strækstyrke. Korntype (egnethed) Farven optræder i flere nuancer fra lysegrønne over blågrønne til sorte og undertiden sølvgrå. Det lysegrønne er det reneste og hårdeste, men det sprødeste. De andre er mere seje og blødere og indeholder flere urenheder. Den lysegrønne egner sig bedst til skarpslibning (færdigslibning) af værktøj på grund af den store sprødhed på slibekornene. Symbolbetegnelse C er en forbindelse mellem kisel og kulstof. Det fremstilles i en bestemt blanding af kvarts og kogsalt, som ved smeltning i elektriske ovne bliver tilsat savsmuld for at gøre massen porøs. Smeltningen af massen sker ved en temperatur på ca C. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 84 af 117

85 Keramiske slibeskiver Fig. 215 Fremstilling af siliciumkarbid Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 85 af 117

86 Keramiske slibeskiver Slibningens art Slibemaskine og slibeskive Egnethed, farve Slibemiddel Kornstørrelse Hårdhed Struktur Bindemiddel Grovslibning: Bænk- og værktøjsslibemaskine Plan-, kop- el. tallerkenslibeskive Grøn C 60 til 70 F til G 6 til 8 V Færdigslibning: Bænk- og værktøjsslibemaskine Plan-, kop- el. tallerkenslibeskive Grøn C 240 til 280 G til H 6 til 8 V Afbarkning: Bænk- og værktøjsslibemaskine Plan-, kop- el. tallerkenslibeskive Grøn eller hvid C A F-G L-M V V Fig. 216 Data på slibeskive til bestemt slibning af VS-CV-HSS-HM med siliciumkarbidslibeskive Vær opmærksom på, at hårdhed og struktur ikke er i standard, og afvigelse kan forekomme. Slibning med siliciumkarbid, f.eks. kehlejern med profil, må foretages på anlæg. Der grovslibes indtil ca. 1 mm fra æggen. Afbarkes der kun til hårdmetallet, f.eks. ved rundsavsklinger, kan afbarkningen ske med aluminiumoxid. Hårdmetallet er følsomt og må ikke udsættes for pludselig opvarmning eller afkøling, f.eks. neddybning i vand, når det ved slibning er blevet meget varmt. Slip Naxos Tyrolit Norton Atlantic Normal korund Halvædel korund Ædelkorund, rosa Specialkorund med 2% kromoxid, rubinkorn Ædelkorund Siliciumkarbid, grøn Siliciumkabid, sort 21 A 31 A 31 A 33 A A A NK 52 A (50 A) 23 A (19 A) HK 88 A EK 8 3 A 91 A 25 A EK 1 41 A 43 A 89 A 38 A EK 1 15 C C 39 C SC 9 11 C 13 C 1 C 37 C SC 5 Fig. 217 Sammenligningstal af forskellige firmaers betegnelse på slibemiddeltyper Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 86 af 117

87 Bornitrid- og diamantslibeskive Bornitridog diamantslibeskive Fig. 218 Krystalform af bornitrid Fig. 219 Krystalform af diamant Bornitrid Bornitridslibeskiver anvendes til slibning af værktøjer pålagt almindeligt HSS-stål samt højlegeret HSS-stål med f.eks % wolfram eller tilsvarende slidstyrkelegeringselementer. Bornitridslibeskive har høj slibeydelse, da den er fritskærende. Den har lille varmeudvikling og slides kun lidt. Den kan derfor anvendes, hvor der ønskes rundløb på værktøj med snæver tolerance. Diamant Diamantslibeskiver anvendes til grov- og færdigslibning af alt værktøj, som er pålagt med HM. HM-værktøjet slibes færdig, og på grund af de fine korn foretages ingen efterstrygning med strygesten, som der f.eks. gøres, når værktøjet er med HSS-stål. Diamantstrygesten anvendes dog, men kun til at friske skæret op med. Skår i værktøjet kan aldrig stryges væk. Der må ikke slibes i værktøjets krop, da det bløde stål vil sætte sig i diamantslibeskiven og lukke denne. Kommer det bløde stål frem i slibefladen, må det grovslibes (afbarkes) med siliciumkarbidslibeskive. De to typer slibeskiver kan fås med forskellige bindemidler til fastbinding af slibekornene, men til skarpslibning (reparationsslibning) af værktøjer til træbearbejdning er det kun kunstharpiks (bakelit) som bindemiddel, der har interesse. Metalbundne bornitrid- og diamantslibeskiver vil ikke være egnet til skarpslibning, hvor værktøjets æg er tynd, 40 til 500, på grund af varmeudviklingen. Fremstilling af bornitrid Bornitrid, symbolbetegnelse CBN, er et kunstigt fremstillet slibemateriale, hvor bor er udgangsmaterialet, der sammen med kvælstof under tryk smelter ved temperatur på ca C. Bornitrid er et krystal med skarpe kanter og glatte flader, farven sortbrun, i indsat form grå til sølvagtig. Bornitrid har en temperaturbestandighed ved slibning på 1400 C. Hårdhed på slibekornene efter den Mohske hårdhedsskala er 9,95. Fremstilling af syntetisk diamant Syntetisk diamant, symbolbetegnelse SD, er fremstillet til industriel anvendelse og er i kvalitet lige så god som naturlig diamant. Syntetisk diamant fremstilles af kulstof under højt tryk, ca kp/cm 2, og høj temperatur over 1500 C. Syntetisk diamant er til dels farveløs og har en temperaturbestandighed ved slibning på 700 C. Hårdhed på slibekornene efter Mohske hårdhedsskala er 10, hvilket er maksimal hårdhed. Naturdiamantslibekorn har stor farveskala, men ellers samme data som syntetiske diamantslibekorn. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 87 af 117

88 Bornitrid- og diamantslibeskive Coatede (armerede) bornitrid- og diamantslibekorn For bedre at fastholde slibekornene under ugunstige forhold kan disse belægges med en metalkappe. Metalkappen optager varmen fra slibningen, opmagasinerer denne og afgiver den langsomt, så bindemidlet ikke får så høj en varmepåvirkning. Næsten alle diamant og bornitridslibeskiver er coatede. Coatningen har især betydning, når slibeskiverne anvendes til tørslibning, da der let opstår så meget varme, at kunstharpiksen (bakelitten) nedbrydes, og diamant- eller bornitridkornene løsner sig fra bindemidlet. Coatede slibekorn vil under de fleste slibebetingelser give længst levetid på slibeskiven. Dette gælder både tør og våd slibning. Slibekorn belagt med metalkappe: a. Slibekorn b. Metalkappe c. Bindemiddel d. Slibevarme Fig. 221 Pilene viser slibevarmens vej til metalkappen, hvor denne fastholdes og langsomt afgives til bindemidlet. Fig. 222 Eksempel på betegnelse for en slibeskive Kunstharpiksbundne skiver: SDM 140 R 75 E3 52 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 88 af 117

89 Bornitrid- og diamantslibeskive Kornstørrelser Den amerikanske norm ASTM (mesh) angiver antal masker pr. tomme i længderetning af et maskenet, som anvendes ved sigtning af slibekornene. Den tyske DIN-norm angiver diameteren på slibekornene i µm (10-6 m), og anvendes specielt af tyske diamantslibeskivefremstillere. Tabellen viser forholdet mellem FEPA-, ASTM- og DIN-normerne. Vælg så grove korn, som overfladekravet tillader. Som det fremgår af diagrammet, giver grovere korn bedre standtider end finere korn. Bemærk, at overfladefinheden påvirkes af mange faktorer ud over kornstørrelsen, f.eks. stabilitet, kontaktarealets størrelse og skæredata. Ved større krav om skivens form og holdbarhed vælger man finere korn, hvilket samtidig medfører mindre spånmængde pr. tidsenhed. Koncentrationer En diamantslibeskives egenskaber kan variere, bl.a. med diamantmængden i belægningen, og de fleste fremstillere følger en norm, som er fastlagt af FEPA. De koncentrationer, som normalt anvendes, er 25, 50, 75, 100, 125, 150 og 175. Almindeligst er dog 50, 75 og 100. Ifølge FEPA betyder koncentrationen 100, at der indeholdes 4,4 karat pr. cm belægningsvolumen (1 karat = 0,2 gram). Det svarer til ca. 25% af belægningsvolumen. Koncentrationen påvirker således slibeskiveprisen. Det er ikke ualmindeligt, at man vælger for lav koncentration til formålet og derfor får for stor slibeskiveforbrug. Det skyldes, at det enkelte korn bliver overbelastet og bryder ud af bindemidlet, inden det er slidt op. Det er ofte kanten, det går ud over, som således bliver afrundet. En højere koncentration giver bedre kantstabilitet, men giver også større totale slibekræfter. For høj kon- Kornstørrelse µm USAstandard ASTM E 11 mesh 40/60 60/80 80/ / / / / / / / /400 Tysk DINnorm D 180 D 140 D 110 D 90 D 90 D 65 D 55 D 45 D 45 D 428 D 252 D 181 D 151 D 126 D 107 D 91 D 76 D 64 D 54 D 46 D 40 D 25 D 16 D 10 D 4 Fig. 223 Forskellige betegnelser for kornstørrelser FEBAstandard FEBAstandard B 428 B 252 B181 B 151 B 126 B 107 B 91 B 76 B 64 B 54 B 46 B 40 B 25 B 16 B 10 B 4 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 89 af 117

90 Bornitrid- og diamantslibeskive centration - særligt i forbindelse med stort kontaktareal - giver en for "hård" slibeskive, som ikke sliber. Koncentration Karat/cm 3 Volume % ca , , , , , , ,1 6 Fig. 224 Koncentration, karat og volume Følgende almindelige regler kan anvises: Bred slibebelægning (stort kontaktareal) - lavere koncentration Finere korn - lavere koncentration Store krav til formstabilitet - højere koncentration Fig. 225 Slibeskiver med forskellig koncentration Bindemidler Diamantslibeskiver forekommer galvanisk bundne eller med bindemiddel af keramik, fenoplast (bakelit) eller metal. De galvanisk bundne, som også kaldes elektrolytisk belagte slibeskiver, har kun et lag med slibekorn - på samme måde som slibepapir. De keramiske bindemidler har ikke så stor udbredelse, fordi udviklingen af bakelit- og metalbindemidlerne overlapper området. Generelt regner man med, at bakelitbindemidlerne anvendes i 75% af slibeoperationer på hårdmetal. Det gælder både rundslibning, planslibning, indvendig slibning, værktøjsslibning samt finslibning. Eksempelvis anvendes metalbindemidler i slibeskiver til frihåndsslibning af drejestål, slibning med profilslibeskiver samt dybdeslibning. Bindemidlets opgave er at holde kornene i aktiv stilling, indtil de er nedslidte og kan afstødes ved tiltagende spånkræfter. Bindemidlet til diamantskiver består som regel af kunstharpiks, betegnelse B. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 90 af 117

91 Bornitrid- og diamantslibeskive Fig. 226 Ideal tilstand Bindemidlets indflydelse på diamantskivers slibeevne Slibekornene ligger en smule over bindingsoverfladen og giver det ønskede spånrum. Slibekornene løsner sig for tidligt. Årsagen er enten for blød binding, for fine korn eller for lille koncentration. Fig. 227 For stor bindingsåbning En følge af for lille bindingsåbning er for lille løsningsevne. Årsagen kan være for hård binding, for store korn eller for høj koncentration. Fig. 228 For lille bindingsåbning NB! Rensning af diamantskiverne skal, når skiverne er nye, altid foregå med de medleverede slibesticks. Slibeskivetyper En skive betegnes f.eks. 6A2C. 6-tallet står for 90 slibeskål, A for rektangulært belægningstværsnit, 2 står for diamantbelægningens placering samt C for delecirkel med et antal skruehuller. Valget af skivetyper afgøres som regel ud fra emnets størrelse og geometri samt efter maskinens muligheder. Vælg altid den mest stabile type, der kan komme på tale i det aktuelle tilfælde. Fig. 229 Forskellige slibeskivetyper og deres betegnelser Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 91 af 117

92 Bornitrid- og diamantslibeskive Vådslibning - tørslibning Det bedste resultat opnås med vådslibning under forudsætning af, at man vælger den rigtige type kølevæske. Rent vand er ikke tilstrækkeligt, når det gælder bornitrid. Som det fremgår af diagrammet, får man det bedste resultat ved at anvende en kølevæske med stor bæreevne. Ren skæreolie med klor og svovltilsatser fungerer teknisk bedst, men denne kølevæske er vanskelig at anvende ud fra et miljøsynspunkt. Derfor vælger man ofte den næstbedste, nemlig en emulsion af heavy duty-typen med 5-10% blanding. Ved tørslibning må skærehastigheden på bornitridslibeskiven begrænses, så man ikke brænder materialet. Ved værktøjsskærpning af hurtigstål ligger brændingsgrænsen ved ca. 35 m/sek. - lidt højere på smalle kontaktarealer og lidt mindre ved brede kontaktarealer. Det bedste resultat opnår man som regel med vådslibning. Specielt vigtigt er det ved slibning af hårdmetalkvaliteter, som indeholder stor andel TiC, TaC eller NbC, dvs. kvaliteter af P-gruppen ifølge ISO. Disse kvaliteter har dårlig varmeledningsevne. Ved stor spånhastighed, stor kontaktoverflade samt ved dybdeslibning og overskæring af HM skal man anvende kølevæske. Bedst er det at anvende en tynd syntetisk opløsning, maks. 2%. Olieholdige kølevæsker skal undgås. Det er meget vigtigt, at kølevæske spules ind i kontaktpunktet, fordi såvel diamanterne som bindemidlet er følsomme over for termisk overbelastning. I modsat fald kan resultatet blive urimelig store slibeskiveomkostninger. I visse tilfælde kan man ikke få ønsket om kølevæske opfyldt, fordi maskinen ikke er udrustet med kølevæskearrangement. Det gælder f.eks. universelle værktøjsslibemaskiner samt optiske profilslibemaskiner. Slibningens art Slibemaskine og slibeskive Grovslibning: Værktøjslibemaskine Kop- og tallerkenslibeskive Færdigslibning: Værktøjsslibemaskine Kop- og tallerkenslibeskive Engangsslibning: Værktøjsslibemaskine Kop- og tallerkenslibeskive Engangsslibning: Værktøjsslibemaskine Kop- og tallerkenslibeskive Hårdhed Slibemiddel Kornstørrelse Koncentration Bindemiddel SD 180 til 220 N til R 25 til 100 B SD 400 til 500 N til R 25 til 50 B SD 300 til 320 N til R 25 til 75 B CBN 150 til 200 N til R 25 til 100 B Fig. 230 Data på slibeskive til bestemt slibeopgave med diamant- og bornitridslibeskive. Til slibning af CV-HSS-HM. Anvendes der HM-værktøj til krydsfiner, spånplader og teaktræ m.m., kan der udmærket anvendes kornstørrelse 220 som engangsslibning. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 92 af 117

93 Bornitrid- og diamantslibeskive Bornitridskiver, vådslibning - tørslibning Det bedste resultat opnås med vådslibning under forudsætning af, at man vælger den rigtige type kølevæske. Rent vand er ikke tilstrækkeligt, når det gælder bornitrid. Fig. 231 Periferihastigheder til tør- og vådslibning Som det fremgår af diagrammet, får man det bedste resultat ved at anvende et køleskærevæske med stor bæreevne. Ren skæreolie med klor og svovltilsatser fungerer teknisk bedst, men denne køleskærevæske er vanskelig at anvende ud fra et miljøsynspunkt. Derfor vælger man ofte den næstbedste, nemlig en emulsion af heavy duty-typen med 5-10% blanding. (Bindemiddel type B8 skal ikke anvendes våd). Ved visse operationer som f.eks. værktøjsslibning og jigslibning kan det være svært at anvende køleskærevæske. Man må da vælge en bornitridslibeskive med et bindemiddel beregnet til tørslibning. Sådanne bindemidler benævnes (hos SlipNaxos) B og B8. Ved tørslibning må skærehastigheden på bornitridslibeskiven begrænses, så man ikke brænder materialet. Ved værktøjsskærpning af hurtigstål ligger brændingsgrænsen ved ca. 35 m/sek. - lidt højere på smalle kontaktarealer og lidt mindre ved brede kontaktarealer. Skærehastighed Man bør vælge så høj skærehastighed som muligt. Herved forøges spånhastigheden, overfladen forbedres, og slibeskiveforbruget formindskes ved høj periferihastighed. Begrænsningen opefter bestemmes af temperaturen i slibestedet. Der stilles øget krav om balancering og sikkerhed. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 93 af 117

94 Bornitrid- og diamantslibeskive Anbefalede skærehastigheder: Værktøjsskærpning, tørt: m/sek. Jigslibning, tørt: m/sek. Rund- og planslibning af hurtigstål, vådslibning: m/sek. Slibning af lavlegeret materiale, vådslibning: Mindst 30 m/sek. Udspåningshastighed - tilspændinger Hvilken udspåningshastighed, som er gunstig i hvert tilfælde, afhænger af mange faktorer. F.eks. maskinstabilitet, slibemotoreffekt, emnets stabilitet, emnets materiale og hårdhed, slibeskivetype, overflade og tolerancekrav. Udspåningshastigheden, dvs. mængden, som bortslibes pr. tidsenhed, bestemmes af kombinationen tilspænding, emnets hastighed og tværtilspænding. Egnede skæredataværdier for de almindeligste slibeoperationer anbefales i respektive afsnit. Fig. 232 Slibeomkostninger Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 94 af 117

95 Bornitrid- og diamantslibeskive Diamantskiver, vådslibning - tørslibning Det bedste resultat opnår man som regel med vådslibning. Specielt vigtigt er det ved slibning af hårdmetalkvaliteter, som indeholder stor andel TiC, TaC eller NbC, dvs. kvaliteter af P-gruppen ifølge ISO. Disse kvaliteter har dårlig varmeledningsevne. Fig. 233 Periferihastigheder, tør- og vådslibning Ved stor spånhastighed, stor kontaktoverflade samt ved dybdeslibning og overskæring af HM skal man anvende køleskærevæske. Bedst er det at anvende en tynd syntetisk opløsning, maks. 2%. Olieholdige køleskærevæsker skal undgås. Det er meget vigtigt, at køleskærevæsken spules ind i kontaktpunktet, fordi såvel diamanterne som bindemidlet er følsomme over for termisk overbelastning. I modsat fald kan resultatet blive urimelig store slibeskiveomkostninger. I visse tilfælde kan man ikke få ønsket om køleskærevæske opfyldt, fordi maskinen ikke er udrustet med køleskærevæskearrangement. Det gælder f.eks. universelle værktøjsslibemaskiner samt optiske profilslibemaskiner. Ved tørslibning er det vigtigt at anvende et bindemiddel, som er beregnet til dette. Skærehastighed Ved slibning med diamantslibeskiver er det meget vigtigt, at man har den rigtige skærehastighed, dvs. rigtig periferihastighed. Den almindeligste fejl er for høj skærehastighed. Det skyldes, at slibemaskinernes hastigheder er beregnet for konventionelle slibeskiver, hvilket er for højt for diamantslibeskiver. En høj skærehastighed mindsker godt nok skærekraften pr. slibekorn, men en høj hastighed forhøjer temperaturen i skæreforløbet, og da diamanten kun tåler maks. 650 C, medfører dette, at den optimale hastighed ligger lavt. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 95 af 117

96 Bornitrid- og diamantslibeskive Omdr./min. Kornstørrelser Den amerikanske norm ASTM (mesh) angiver antal masker pr. tomme i længderetning af et maskenet, som anvendes ved sigtning af slibekornene. Skivediameter Skivediameter Omdr./min Fig. 234 Tørslibning ved m/sek. Fig. 235 Vådslibning ved m/sek. Som det fremgår af diagrammet, ligger den optimale hastighed ved tørslibning med en skålskive (stor kontaktflade) ved m/sek. og ved vådslibning med periferiskiver (lille kontaktflade) ved ca. 20 m/sek. Den optimale skærehastighed påvirkes af faktorer som kontaktareal, køleskærevæske, bindemiddeltype, kornstørrelse og koncentration. De givne hastigheder er således vejledende. Fig. 236 Eksempel på betegnelse for en kunstharpiksslibeskive Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 96 af 117

97 Bornitrid- og diamantslibeskive Fig. 237 Udspåningshastighed Den tyske DIN-norm angiver diameteren på slibekornene i µm og anvendes specielt af tyske diamantslibeskiverfremstillere. Kornstørrelse µm USA- standard ASTM E11 mesh Tysk DIN-norm 848 Vælg så grove korn, som overfladekravet tillader. Som det fremgår af diagrammet, giver grovere korn bedre standtider end finere korn. Bemærk, at overfladefinheden påvirkes af mange faktorer ud over kornstørrelsen, f.eks. stabiliteten, kontaktarealets størrelse og skæredata. Ved større krav om skivens form og holdbarhed vælger man finere korn, hvilket samtidig medfører mindre spånmængde pr. tidsenhed. FEPAstandard /60 - D /80 - D /100 D 180 D /120 D 140 D /140 D 110 D /170 D 90 D /200 D 90 D /230 D 65 D /270 D 55 D /325 D 45 D /400 D 45 D D D D D D 4 Fig. 238 Tabellen viser forholdet mellem FEPA-, ASTM- og DINnormerne. NB! Rensning af diamantskiverne skal, når skiverne er nye, altid foregå med de medleverede slibesticks. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 97 af 117

98 Bornitrid- og diamantslibeskive Valg af slibeskive Valget af skivetype afgøres som regel ud fra emnets størrelse og geometri samt efter maskinens muligheder. Vælg altid den mest stabile type, der kan komme på tale i de aktuelle tilfælde. Fig. 239 Varmebestandighed C Varmebestandighed Hurtigstål slibes ofte med konventionelle slibeskiver, dvs. slibeskiver med slibekorn af aluminiumoxid (korund). Imidlertid indeholder de moderne hurtigstål karbider, som er lige så hårde eller hårdere end aluminiumoxiden. Slitagen på slibeskiverne bliver altså meget stor, de forårsager let afbrændinger, og det er svært at opnå høj præcision. Hvorfor anvender man så ikke altid diamant, som jo er det hårdeste slibemiddel, der findes? Diamantens hårdhed er overlegen over for alle andre eksisterende materialer, men desværre er temperaturbestandigheden så lav, at diamanten nedbrydes af den varme, der opstår ved slibning af langspånet materiale som f.eks. stål. Desuden reagerer diamanten kemisk med ferrit, som findes i stålet. Dette begrænser yderligere diamantens anvendelsesmuligheder. Praktisk taget alt præcisionsbearbejdning af hårdtmetal sker i dag med anvendelse af diamantslibeskiver. Diamant er det hårdeste materiale, der eksisterer, og et uovertruffent slibemiddel over for hårde kortspånede materialer som f.eks. hårdmetal. Derimod indebærer den lave varmebestandighed (ca. 650 ), at diamanten ikke egner sig til slibning af langspånede materialer, f.eks. stål. Med samme fremstillingsteknik som for diamant fremstilles slibemidlet bornitrid. Bornitridens hårdhed ligger imellem diamantens og de konventionelle slibemidlers hårdhed. Varmebestandigheden er mere end dobbelt så høj som diamantens. Bornitrid reagerer ikke kemisk med andre materialer. Trods bornitridskivernes højere pris er det ofte en økonomisk fordel at vælge bornitrid i stedet for konventionelle slibeskiver pga. en hurtigere slibetid samt et teknisk bedre resultat. Dette gælder specielt ved slibning af hurtigstål, hvor stålets struktur bevares intakt. Belægningsbredder Ved slibning med periferislibeskiver, f.eks. plan- eller rundslibning, påvirkes udspåningshastigheden direkte af belægningsbredden. Den begrænses af maskinens og emnets stabilitet samt af motoreffekten. Ved sideslibning er der ingen direkte sammenligning mellem belægningsbredden og udspåningshastigheden. Man bør som regel vælge en relativ smal belægning for at mindske kontaktarealet (kontaktarealet er ofte for stort). Fig. 240 Bornitrid-/diamantskivens belægningsbredde Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 98 af 117

99 Følgende generelle regler gælder: Bornitrid- og diamantslibeskive Bredere belægning - bedre overflade - bedre standtid - højere slibetryk - højere varme Smallere belægning - mere fritskærende skive (mindre slibetryk) - mindre varme - dårligere overflade - dårligere standtider Fig. 241 Det kan i mange tilfælde være en fordel at vælge en smal belægning, bl.a. for at undgå "vendekant". Belægningstykkelser Det er billigere at købe en slibeskive med største belægningstykkelse end to med halvt så tyk belægning, men der er også andre faktorer, der påvirker valget af belægningstykkelsen, f.eks. havaririsikoen, samt hvor ofte skiven anvendes. Slibeteknisk fungerer de ens. Fig. 242 Bornitrid-/diamantskivens belægningstykkelse Koncentrationer En diamantslibeskives egenskaber kan varieres bl.a. med diamantmængden i belægningen, og de fleste fremstillere følger en norm, som er fastlagt af FEPA. Koncentration Karat/cm 3 Volume % ca Fig. 243 Koncentration 7,7 6,6 5,5 4,4 3,3 2,2 1,1 De koncentrationer, som normalt anvendes, er 25, 50, 75, 100, 125, 150 og 175. Almindeligst er dog og 100. Ifølge FEPA betyder koncentrationen 100, at der indeholdes 4,4 karat diamanter pr. cm 3 belægningsvolumen (1 karat = 0,2 gram). Det svarer til ca. 25% af belægningsvolumen. Koncentrationen påvirker således slibeskiveprisen. Det er ikke ualmindeligt, at man vælger for lav koncentration til formålet og derfor får for stor slibeskiveforbrug. Det skyldes, at det enkelte korn bliver overbelastet og bryder ud af bindemidlet, inden det er slidt op. Det er ofte kanten, det går ud over, som således bliver afrundet. En højere koncentration giver bedre kantstabilitet, men giver også større totale slibekræfter. For høj koncentration, særligt i for Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 99 af 117

100 Bornitrid- og diamantslibeskive bindelse med et stort kontaktareal, giver en for "hård" slibeskive, som ikke sliber. Følgende almindelige regler kan anvises: Bred slibning (altså stort kontaktareal) - lavere koncentration Finere korn - lavere koncentration Store krav til formstabilitet - højere koncentration Fig. 244 Slibeskivebelægninger med forskellige koncentrationer X W π ( D+ d) = SK Fig. 245 Beregning af karat/cm 3 i belægning Elastiske finslibe- og polerværktøjer Fig. 246 Betegnelse for en Tyrolit-elasticskive Fig. 247 Elasticbindingernes egenskaber Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 100 af

101 Bornitrid- og diamantslibeskive Fig. 248 Tilladte periferihastigheder Spændeflange Spændeflangens diameter skal mindst være 2/13 af slibeskivediameteren. Flangerne skal være så nøjagtigt afpasset, at slibeskiven ikke deformeres. Fig. 249 Spændeflanger D = slibeskivediameter d = spændeflangediameter mindst 2/3 D T = slibeskivebredde Slibeskiveregistrering De daglige problemer med valg af slibeskive og skæredata kan til dels afhjælpes. Ved at føre en form for kartotek over de slibeopgaver, som er løst, vil der med den være et virkeligt godt materiale at arbejde ud fra. Kartoteket kan bestå af kort, der er lette at udfylde. Kortene skal indeholde oplysninger, som kan danne grundlag for et solidt erfaringsmateriale. De kan f.eks. indeholde oplysninger som: Beskrivelse af emnet (skitse, vigtige tolerancer) Emnematerialet (hårdhed, sammensætning) Maskinens hjælpeudstyr Komplet slibeskivebetegnelse Bearbejdningsdata etc. Kortene kan indeholde oplysninger om slibeskiver, om slibeskive og opgave eller om opgaven alene. Det skal dog være let at vurdere mulige slibeskiver ud fra løste opgaver. Ligeledes er det vigtigt at vide, hvilken skive der sidder på et givet nav og hvorfor det anbefales at nummerere sine slibeskivenav. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 101 af

102 Bornitrid- og diamantslibeskive Fig. 251 Kortene kan f.eks. se således ud. Køling Inden for slibeområdet forekommer både tør- og vådslibning. Principielt anvendes vådslibning oftest ved præcisionsslibning, dvs. ved målbunden slibning. Tørslibningen anvendes, hvor specielle slibeopgaver kræver, at slibeskive og emne skal være under konstant observation under arbejdet. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 102 af

103 Bornitrid- og diamantslibeskive Den varme, som opstår under slibeprocessen, kan være yderst skadelig for emnets form og målbestandighed ligesom den slebne overflade kan beskadiges. Det gælder derfor om at undgå, at skadelig varme opstår og hurtigt at bortlede den varme, der er opstået. Stort set stammer 75% af den opståede varme fra selve den plastiske deformation under spånafrivningen, medens de sidste 25% stammer fra friktionen mellem slibeskive og emne. Kølemidlet skal altså samtidig virke smørende. Den varme, der opstår, er især betinget af: Emnets egenskaber, dvs. brudstyrke, hårdhed, varmeledningsevne, sammensætning osv. Slibeskivens sammensætning og dens skærende egenskaber, bl.a. med hensyn til afretning Arbejdsbetingelserne, dvs. skærens hastighed, tilspænding, spåndybde og kontaktfladens størrelse Det anvendte kølemiddel, dvs. type, mængde og tilførselsmåde Ud fra det ovennævnte kan uddrages, at varmeudviklingen vokser ved: Større kontaktflade mellem skive og emne Finere kornstørrelser Hårdere slibeskiver Større spåndybde Større skærehastighed Større emnehastighed Fig. 253 Diagrammet viser, hvordan den opståede varme fordeles ved voksende skærehastighed. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 103 af

104 Bornitrid- og diamantslibeskive Ved normale skæredata fordeles varmen med ca.: 10% som optages af emnet 10% som optages af slibeskiven 80% som optages af slibespånerne Den øgede varme ved slibeskiven virker først og fremmest på de enkelte slibekorn. Disse nedbrydes hurtigere og bliver sløve, hvorved slibetrykket stiger. Slibning med rigelig mængde kølemiddel giver flere fordele: Højere arbejdshastigheder Renere slibeskive Længere standtid på slibeskiven Formindsket risiko for anløbning og revner Bedre formbestandighed på emnet De mest anvendte typer af kølemiddel er: Vandopløsninger Emulsioner Finemulsioner Slibeolie Krav til kølemidlet 1. Vedhængskraften skal vare god. Kølemidlet skal ved sin vedhængskraft omslutte emne og slibeskive således, at den bedst mulige smøring og køling sikres på selve slibestedet. Fig. 254A Dårlig vedhængskraft Fig. 255B God vedhængskraft 2. Emnet, slibeskiven og spånerne optager den opståede varme i forholdet 10:10:80 i nævnte rækkefølge. Kølemidlet skal derfor binde spåner og slibe støv og spule det væk fra slibestedet. Kølemidlet skal være "spånvenligt". 3. Kølemidlet skal være letflydende, så pumpen kan give de fornødne mængder. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 104 af

105 4. Varmeledningsevnen skal være god. Bornitrid- og diamantslibeskive 5. Smøreegenskaberne stiger ved større koncentration af en emulsion. Smøreevnen er ret vigtig, men blandingen må på den anden side heller ikke vare så fed, at slibeskivens porer lukkes, og maskinen og emnet tilklistres. 6. Det er en fordel, at kølemidlet er transparent. 7. Kølemidlet skal virke rustbeskyttende på emne og maskindele. Efter slibningen skal der være en ganske tynd hinde på de slebne dele, uden at de dermed virker fedtede. 8. Slibeskivens bindemiddel og maskinens maling må ikke angribes af kølemidlet. 9. Kølemidlet må ikke være skadelig for huden og luftvejene. 10. Væsken må ikke skumme, hverken på arbejdsbordet eller i tanken. 11. Kølemidlet skal have en god bestandighed. Det må ikke gå i forrådnelse, og selv ved længere tids henstand i tanken må emulsionen ikke begynde at skille. Kølemiddeltyper 1. Emulsioner, hvor de blandede oliedråber er af størrelsen 2-5 µm, anvendes der normalt mineralolie. For bedre smøreegenskaber tilsættes animalsk eller vegetabilsk fedt. Ved yderligere tilsætning er svovl, klor og fosfor opnås en endnu bedre slørende effekt ved de høje temperaturer. For at oliedråberne skal beholde deres form og fordeles jævnt i væsken, tilsættes en emulgator, som kan være petroleumsulfonat, amino- og harpikssæber samt naftalinsyrer. Normal koncentration for emulsioner er 2-5%. 2. Finemulsioner har en dråbestørrelse på 1 µm. Ved tilsætning af additiver forbedres de smørende egenskaber. Mængden af tilsat olie udgør kun 10-45% af den, som findes i normal emulsion. Vandopløsninger består af organiske bestanddele, som er helt opløst og jævnt fordelt i vandet. De væsentligste funktion for tilsætningerne er at forhindre rustdannelse og at øge vedhængskraften. De tilsatte midler er normalt borater, nitrider, nitrater, fosfater og amider. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 105 af

106 Sikkerhed ved slibemaskiner Sikkerhed ved slibemaskiner Fig. 256 Før montering af slibeskiven skal der foretages en klangprøve. Fig. 257 Ved montering af skiven skal denne gå let på akslen. Fig. 258 Fastspændingen af skiven skal foretages korrekt og med omhu. Fig. 259 Slibespindlens omdrejninger sammenlignes med slibeskivens tilladte omdrejninger. Fig. 260 Afstanden mellem skive og anlæg må højst være 2 mm. Fig. 261 Trykket mod slibeskiven må ikke være for stort, og der skal tages hensyn til skivens form. Fig. 262 Ved tørslibning skal der altid anvendes beskyttelsesbriller. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 106 af

107 Sikkerhed ved slibemaskiner Rensevæske til rensning af værktøj Inden der foretages slibning af værktøjet, skal det være rengjort, da træfedt, harpiks o.l. ellers vil sætte sig i slibeskiven og lukke den. Det kan gøres mekanisk i form af skrabning eller børstning, og så længe det ikke er stål, der skrabes med, kan det ikke skade værktøjet. Men anvendes der f.eks. stålbørste til rengøring af en HM-rundsavsklinge, vil det ofte resultere i mere slibearbejde på rundsavsklingens tænder. Det er også tidskrævende at skrabe og børste værktøjet. Det mest rationelle er at anskaffe en plasticbalje, hvori værktøjet kan ligge i rensevæske, så træfedt, harpiks o.l. kan opløses. Det nærmest falder af - eventuelt børstes der lidt med en nylonbørste. Ultralyd kan benyttes som rensemetode. Det forekommer kun på enkelte slibeværksteder og skal ikke omtales nærmere her. Rensevæske Rensevæsker, der anvendes, kan være mange forskellige, men ikke alle renser (opløser) lige hurtigt og er heller ikke lige miljøvenlige at arbejde med. Nogle rensevæsker opløser værktøjets maling og angriber letmetalværktøj, når dette anbringes i længere tid i rensevæsken. Er værktøjet af stål, evt. belagt med HM, men uden maling, kan det udmærket ligge natten over i rensevæske. Petroleum er den mest miljøvenlige rensevæske at anvende, men værktøjet skal ligge i petroleumsbadet ret længe, inden belægningen er opløst. De fleste rensevæsker angribe huden. Brug derfor handsker. Skyl værktøjet af i varmt vand og vask hænder efter rensning af værktøjet. Efter rensning af værktøjet er alt fedtstof borte, og værktøjet bør derfor på ny beskyttes mod rust ved indsmøring i olie. Dette gælder også, når der er anvendt petroleum som rensevæske. Den kasserede rensevæske må ikke hældes i kloaksystemet, men bortskaffes som andre kemikalier og olieprodukter - evt. sendes det til Kommunekemi i Nyborg. Køle- og smøremidler Inden for slibeområdet forekommer der både tør- og vådslibning. Kølevæskens opgave er at bortlede varmen fra slibeprocessen, så værktøjet ikke udsættes for skadelig varmepåvirkning. Ved anvendelse af kølevæsker ved slibning er der flere fordele: Kølevæsken virker kølende på emnet og slibeskiven. Kølevæsken virker smørende. Kølevæsken holder slibeskiven ren. Kølevæsken giver længere standtid på slibeskiven. Kølevæsken binder og bortskyller slibestøvet. Brug af kølevæsker har dog også nogle ulemper: Det er vanskeligt at følge med i slibeoperationens forløb. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 107 af

108 Sikkerhed ved slibemaskiner Ved slibning af faste fræsere eller lign. kan det være ubehageligt med sprøjt fra kølevæsken. Samme kølevæske kan ikke anvendes til alle slibeskiver. Nogle kølevæsker er generende at arbejde med. Kølevæsken kan forrådne ved dårlig pasning, dvs. nedbryde olieemulsionen, hvilket ødelægger smøreegenskaberne. Dette giver samtidig en ubehageligt lugt. Nogle forrådnelsesbakterier kan også være sygdomsfremkaldende eller give allergi/eksem. Køling Køling er nødvendig ved slibning af lange kutterjern og især, når der er automatisk fremføring og tilspænding af slibeskiven. Uden køling vil de lange jern krumme sig. Ved slibning af HM-rundsavsklinger på automatslibemaskiner vil det også være nødvendigt med køling. Ved slibning af HM-bor indvendigt og faste fræsere med store, brede HM-platter, hvor der er stor berøringsflade med slibeskiven, vil køling med fordel kunne anvendes. Anvendes der køling, skal denne være effektiv, da HM er følsom for pludselig opvarmning og afkøling. Kølevæske Kølevæske er som regel et oliekoncentrat, der blandes med vand. Oliekoncentratet bevirker også, at maskine og værktøj ikke ruster. Eksempler på kølevæsker: Soda Halv- eller helsyntetisk oliekoncentrat Oliekoncentrat på mineraloliebasis Blandingsforholdet anføres i det følgende under omtalen af den enkelte kølevæske. Generelt kan der regnes med, at jo federe blanding, jo bedre bliver smøringen og beskyttelsen mod rust. Men kølingen bliver mindre end ved mager blanding, og slibeskiven har i de fleste tilfælde mere tilbøjelighed til at lukke sig. Ved fed blanding har kølevæsken desuden mere tilbøjelighed til at skumme. Der bør aldrig blandes en federe blanding, end producenten anbefaler, idet de sundhedsmæssige ulemper stiger med koncentrationen. Efter slibning med køling er det vigtigt, at slibeskiven løber nogle minutter, efter at der er lukket for kølevæsken, da slibeskiven ellers kan blive sidetung. Soda Sodaopløsning som kølevæske anvendes næsten ikke mere, da den er temmelig hård ved maskinens maling. Soda i blandingsforholdet 1:20 = 5% er rustbeskyttende, men hård ved maskinens maling. En klarere kølevæske, som er mindre hård ved maskinens maling, fås, når blandingsforholdet er 1:100 = 1% soda, og der desuden tilsættes 0,1% natriumnitrit. Natriumnitrit skal først opløses i en stamopløsning (lidt vand) før blandingen på grund af tung opløselighed i vand. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 108 af

109 Sikkerhed ved slibemaskiner Tilsætning af natriumnitrit vil gøre sodaemulsionen mindre miljøvenlig, men til gengæld vil 1% soda i forhold til 5% soda sikkert opveje dette. Sodablandingen køler godt og holder slibeskiven åben (ren). Sodablandingen er tildels miljøvenlig, men kan dog give svie i øjnene samt give hudgener, afhængig af koncentrationen. Denne kølevæske kan anvendes til keramiske slibeskiver og diamantslibeskiver. Men pas på, da nogle lime til fastgøring af sliberinge i slibeflange ikke kan tåle sodablandingen og opløses. Sodablandingen køler, men smører ikke. Den kan derfor ikke anvendes til bornitridslibeskiver. Halv- eller helsyntetisk oliekoncentrat Syntetisk oliekoncentrat opblandet med vand giver som regel en heleller halvtransparant (gennemsigtig) emulsion. Blandingsforhold 1:60 og 1:80 = 1,6% og 1,25% Kan blandingsforholdet 1:80 klare at holde maskinen fri for rust, vil denne blanding give en god køling og holde slibeskiven åben (ren). Denne kølevæske kan anvendes til keramiske slibeskiver og diamantslibeskiver. Oliekoncentrat på mineraloliebasis Oliekoncentrat på mineraloliebasis anvendes til bornitridslibeskive. Bornitridslibeskiven kræver en meget fed emulsion for at give slibeskiven længst mulig levetid. Blandingsforhold 1:10 og 1:15 = 10% og 6,6% Denne kølevæske er egnet til bornitridslibeskiven. Den kan dog også anvendes til diamantslibeskiver, men da i det magreste blandingsforhold. Keramiske slibeskiver vil ikke være egnet for denne fede emulsion, som vil lukke dem. Den kasserede kølevæske må ikke hældes i kloaksystemet, men bortskaffes som andre olieprodukter - eventuelt ved at sende det til Kommunekemi i Nyborg. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 109 af

110 Pudsebånd Pudsebånd Formål Pudsning af såvel massive som finerede emner har til formål at forbedre den efterfølgende overfladebehandling. For ædle træsorters vedkommende er formålet tillige at få strukturens skønhed frem. Godt pudset er halvt poleret. Moderne maskiner Brugen af de moderne hjælpemidler som båndpudser, valsepudser, kontaktpudser m.fl. har desværre bevirket, at man ofte er ved at glemme betydningen af disse ord. Når man ved, at overfladebehandlingens udseende på et møbel eller lignende for en stor del afhænger af pudsningens kvalitet, må man indrømme, at det at spare på pudsningen er en dårlig økonomi. Valg af pudsebånd Derfor bør man, når der skal købes pudsebånd, være opmærksom på, at det betaler sig at købe kvalitetsbånd, der kan opfylde kravene om en hurtig og effektiv kvalitetspudsning. Hurtig pudsning En hurtig pudsning er langt fra et tilstrækkeligt bevis på, at pudsebåndet er godt. Det har ofte vist sig, at en hurtig pudsning, som et bånd kan præstere, allerede efter kort tids forløb kan forsvinde som følge af slibekornenes hurtige afstumpning. Derved bliver pudsningen langsommere og kvaliteten dårligere. Hvis man derimod bruger et kvalitetsbånd, vil hurtigheden og effektiviteten holde sig længere og kun aftage langsomt - alt efter det materiale, der bliver pudset. Kendskab Det vil for den enkelte være svært, dersom han ikke beskæftiger sig med pudsning til hverdag, at følge med i de nye slibematerialer, der findes på markedet i dag. Det er absolut nødvendigt, at man har et grundigt kendskab til de vigtigste af dem og deres anvendelse. Ved rigtig anvendelse af slibematerialer kan der opnås følgende: Mindre arbejdsomkostninger pr. emne Større produktion Mindre slibematerialeforbrug Mindre forbrug af lakker En 1. klasses finish - samt en række mindre iøjnefaldende besparelser Slibekorn De syntetisk fremstillede slibemidler, aluminiumoxid og siliciumkarbid, har i kraft af deres overlegne egenskaber efterhånden trængt de naturlige produkter, smergel og granat, helt ud. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 110 af

111 Pudsebånd Der skelnes mellem to hovedtyper af korn: Naturlige korn eller mineraler Syntetiske korn eller mineraler Af de første anvendes i dag kun en type, flint. Af syntetiske materialer findes to typer: Aluminiumoxid (korund) Siliciumkarbid (karborundum) Flint Flint er som tidligere nævnt et naturprodukt, der udelukkende anvendes til håndslibepapir. Da flinten er meget uensartet i sin struktur, vil den som følge deraf også give en meget uensartet pudsning. Samtidig med at flintkornenes vedhæftningsevne til papiret er ret begrænset ved kraftig slibepåvirkning, anvendes det ikke til maskinel pudsning. Aluminiumoxid Al 2 O 3 (korund) er et syntetisk fremstillet produkt, der er fremkommet ved sammensmeltning i ovne af mineralet bauxit og kul op til en varmetemperatur på 2000 C. Slibekornene fremkommer ved knusning af den stivnede masse og har en meget høj renhedsgrad, 93-97% ren aluminiumoxid. Aluminiumoxidkornene har den meget store fordel, at de alle er lige hårde og lige seje og derfor har en ensartet reaktion under slibningen. Det er indholdet af aluminiumoxid, der er bestemmende for kvaliteten af slibebåndet. Ved hjælp af indholdet af aluminiumoxid kan der fremstilles slibebånd til ethvert formål og ønske - jo højere indhold af aluminiumoxid, desto skarpere og mere sprød bliver materialet. Det forekommer i forskellige hårdhedsgrader og med forskellig kornform. Den brune aluminiumoxid er den seneste, hvad der gør den næsten enerådende til slibning af stål og metaller. Den hvide aluminiumoxid (ædelkorund) retter sig på grund af sin skarphed især mod træsektoren. På grund af bindemidlernes ofte kraftige farve kan det være vanskeligt at afgøre, med hvilken af de to typer et slibemateriale er fremstillet. Siliciumkarbid, SiC Siliciumkarbid - også kaldet karborundum - er ligesom aluminium kunstigt fremstillet. Det er en blanding af koks og kiselsand. Herved fremkommer mangefarvede, hårde og meget skarpe krystaller bestående af kisel og kul i kemisk blanding. Efter at den sammensmeltede masse er blevet knust, udvaskes det i svovlsyre, derefter i natronlud og til sidst i vand. På den måde fjernes alle urenheder. Siliciumkarbiden er det hårdeste slibemateriale, man har til belægning af slibebånd. Dens hårdhed er 9,6-9,8 efter den Mohske skala, der går til 10, og til sammenligning kan nævnes, at diamant har en hårdhedsgrad på 10,0 Moh. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 111 af

112 Pudsebånd Siliciumkarbiden har en struktur, der er meget spids og beholder sin specielle skarpe slibeevne meget længe. Siliciumkarbid anvendes hovedsagelig til slibning af kunststoffer og lakker. Dens farve er oprindelig blåsort, men findes også med zinkstearatbelægning - det som vi kendetegner som lakslibepapir til tørslibning (tapetpapir). Hårdhed De enkelte slibematerialer er målt i hårdhedsgrad efter en Moh-skala, der går til 10. Den nedenstående tabel viser de enkelte slibematerialers hårdhed. Flint 6,0-7,0 Aluminiumoxid 9,4 Siliciumkarbid 9,6-9,8 Belægning Der skelnes mellem to former for belægninger af de forskellige slibematerialer. Tæt belægning - 100% Spredt belægning - under 100% Ved tæt belægning på 100% har man den fordel, at der er meget slibemateriale at arbejde med. Umiddelbart skulle man tro, at det er til stor fordel til pudsning af træ. Det er det også, hvis træet ikke indeholder harpiks eller æteriske olier. Gør det det, er det til stor ulempe at bruge bånd med tæt belægning. Derved vil pudsestøvet satte sig i slibematerialet og være med til at nedsætte dets slibeevne, og den fulde udnyttelse af pudsebåndet vil ikke kunne finde sted. Spredt belægning - dvs. at belægning af båndet er under 100%. Der findes bånd inden for denne kategori til alle former for afslibning, f.eks. 30% belægning beregnet for afslibning af gulvfernis. Til pudsning af træ med indhold af harpiks eller æteriske olier er det en fordel at bruge bånd med en belægning på ca %. Spredt belagte, åbne bånd anvendes i industrien til pudsning af træ samt til slibning af lakker og kunststoffer (dog vil åbne bånd altid give en ringere finish end tætte bånd). Ved pudsning af træsorter med indhold af harpiks og æteriske olier kan de mættede bånd bruges til pudsning af bøgetræ, da det har en rensende effekt. Endvidere kan man bruge et plasticrør og føre hen over båndet. Det vil kunne gøre samme virkning. Kornstørrelser Ved finhed forstår man den kornstørrelse, der anvendes, og som er bestemt af antallet af masker pr. kvadrattomme i de sigte, som sorterer slibekornene. F.eks. betyder kornstørrelse 100, at man pr. kvadrattomme har 100 masker på hver led, og kornstørrelsen, der her går igennem, men Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 112 af

113 Pudsebånd ikke kan passere de næste masker på 120, vil være 0,26 mm = 1/100 af en tomme. Kornstørrelserne kan opdeles i fem grupper: Anvendelse Korn nr. Meget grove slibninger Grove slibninger Første slibning Fin slibning Meget fin slibning FEPA De store krav, der stilles til finish i dag, har medført, at kornstørrelsessorteringen er efter nye FEPA-normer, som kendetegner mærkning af slibebånd med et "P" foran kornstørrelsen, f.eks. P 100. Et for stort forbrug af bredbånd skyldes næsten udelukkende overophedning af båndene på grund af for store belastninger. Nøjagtig ligesom en fintandet rundsav inden for et bestemt tidsrum kun kan fjerne så meget materiale, som kan optages i hullerne i tandrækken, således kan også et bredbånd inden et bestemt tidsrum kun fjerne så meget materiale, som svarer til kornstørrelsen. Da kontaktvalsen som følge af sin elastiske gummibelægning kan give efter, bliver det ofte fejlagtigt antaget, at faktorerne, spåndybde og gennemløbshastighed (tilspænding) ingen rolle spiller. Ved korrekt valg af kornstørrelse og gennemløbshastighed sætter slibestøvet sig ikke fast i bredbåndet, men forbliver løst og kan let afsuges. Ved anvendelse af en for fin kornstørrelse eller et for hurtigt gennemløb i forhold til såvel den indstillede spåndybde som emnets hårdhed, lader den ønskede materialemængde sig ikke fjerne. Dette bevirker, at bredbåndet på grund af den store belastning bliver hurtigere ophedet, og ved yderligere tryk bliver resultatet en betydelig nedsættelse af slibeevnen. Som følge af det større slibetryk udsættes slibematerialet og emnet for en forøget berøringstid, hvorved slibestøvet, som derved presses ind i bredbåndet, gnider mod emnet og udvikler en betydelig friktionsvarme, således at brandspor kan opstå såvel på bredbåndet som på emnet. På grund af varmen sætter det forbrændte slibestøv sig efter kort tid fast i båndet, hvorved bredbåndet bliver ubrugeligt før tiden. Som tommelfingerregel kan man udelade hver anden kornstørrelse i finhedsrækkefølgen fra grovslibning til finslibning. Eksempel 50/80 eller 60/100 Udeladelsen af 2 kornstørrelser danner den yderste forsvarlige grænse 50/100 eller 60/120. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 113 af

114 Pudsebånd Rygmaterialer Rygmateriale eller bagsiden for hæftning af slibematerialer deles op således: Papir Lærred Kombination af papir og lærred Det materiale, som bruges til papir, er det bedste, man kan opdrive. Papirets kvalitet kontrolleres meget nøje - både hvad angår trækstyrke, limopsugningsevne, bøjelighed, sprødhed osv. Det fremstilles enten af ren kraftcellulose eller manillafibre. Det er indholdet af manillafibre i g/m 2, der er bestemmende for dets kvalitet. Vægt Type g/m 2 Anvendelse Kaldes også A 70 Lettere håndslibning og slibning med Finish papir håndslibemaskine B 120 Tungere håndslibning Carbinetpapir C 180 Slibning med håndslibemaskiner, Båndpapir samt båndpudsere D 230 Maskinel slibning med båndvalse og rondelslibemaskine Lærredsryg Til lærreds styrke og smidighed stilles der meget store krav. Normalt anvendes der to forskellige slibelærreder, betegnet med bogstaverne J og X. J-lærredet er fleksibelt. X-lærredet er stift. J-lærred findes i flere typer af fleksibilitet og anvendes primært til profilpudsning. X-lærred anvendes til planpudsning. Lærredsbånd bruges, hvor der stilles store krav til bagsiden, især til maskiner som f.eks. skuffepudsere, hvor der er en ret stor friktionsmodstand. Kombination Sammensætning af papir og lærred anvendes til særlig robuste slibninger med meget grove kornstørrelser. Når det benyttes i træindustrien, er det hovedsageligt til gulvafslibninger, kraftig tanning og på første valse på valsepudser og kontaktpudser samt til slibning af spånplader. De leveres fortrinsvis i grove kornstørrelser og med åben belægning. Bindemidler For binding af slibematerialerne til bagsiden sker det i to lag lim. Et bånd er opbygget med slibemiddel, rygmateriale og bindemiddel. De forskellige bestanddele kan hver især give forskellige egenskaber og sammen kombineres på forskellig måde for at passe til forskellige typer af slibeoperationer. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 114 af

115 Pudsebånd I dag benyttes forskellige kombinationer. Hudlim (kun til håndpapir) Kunstharpikslim over hudlim Kunstharpiks over kunstharpiks En speciel kunstharpiks i begge lag på en vandfast bagside, som gør det muligt at slibe med vand eller andre væsker Kravene til slibematerialernes holdbarhed og evne til hurtigt arbejde er blevet så store, at de almindelige limbundne bånd ikke produceres mere. Kunstharpiksbundne bånd bevirker først og fremmest, at slibematerialet sliber koldere. Det absorberer betydelige dele af den friktionsvarme, som kan opstå på forsiden af båndet ved kontakt med det emne, man sliber. Mindre varme betyder bedre slibning. Slibematerialet er meget robust og arbejder hurtigt og effektivt. Slibetrykket kan reduceres betydeligt og give den bedste slibning ved mindst mulig fysisk arbejdsindsats. En eventuel svidning af træet er således ikke et problem med kunstharpiksbundne bånd. Grafitstift Ved brug af en grafitstift til smøring af båndets bagside vil man kunne nedsatte friktionen betydelig, og det er meget lidt, der skal bruges - kun hver gang man skifter til nyt bånd. Grafitstiften er at foretrække frem for paraffin, som har så lavt et smeltepunkt, at det kan give skridning i båndet. Zinkstearat For at opnå en koldere slibning anvendes i visse tilfælde slibebånd belagt med zinkstearat, f.eks. til lakslibning og slibning af hårde træsorter, der let svides. For yderligere køling af båndene kan der på maskinen enten være eller monteres luftblæsning, der foruden at rense båndene også har en kølende virkning. Lakslibning For slibning af lakker gælder, at der anvendes siliciumbelagt bånd med åben belægning, så slibestøvet ikke sætter sig i båndet. Hvis lakslibningen bevirker, at det sætter sig i båndet, må årsagen søges andetsteds, f.eks. at lakken har været tørret under ugunstige forhold, så fuldstændig tørring af lakken ikke er opnået. Lakslibningsbåndene kan mellem slibekornene være belagt med zinkstearat, der bevirker, at båndet sliber køligt. Dette bevirker igen, at standtiden bliver længere. Opbevaring af bånd Når der forlanges en høj kvalitet af pudsebånd, må man være klar over, at opbevaringen af dem ligeledes er af stor betydning. Lokalet, de skal opbevares i, skal helst være nogenlunde ens tempereret hele Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 115 af

116 Pudsebånd året igennem, ca C, og den relative luftfugtighed skal ligge på 50-60%. Dette forhindrer limen på båndet i at blive sprød, så den knækker, hvorved belægningen lettere rives af. Ved en forkert ophængning af båndene, f.eks. på et tilfældigt søm eller dyvel, kan de lide overlast, så de knækker i belægningen eller i papirfibrene. De bør ophænges på buede skabeloner for derved at gøre rundingen på båndet større. Langt farligere er udtørring, idet selv meget lave fugtighedsgrader vanskeligt konstateres uden brug af fugtighedsmåler (et hygrometer). Dette er et ret billigt apparat, som burde findes på ethvert lager af slibematerialer og hos enhver større forbruger. Den farligste årstid er vinterens frostperioder. Udeluften er da meget tør, og når den strømmer ind i opvarmede lokaler, falder dens relative fugtighed endnu mere, og i samme grad stiger dens evne til at udtørre. Det naturlige fugtighedsindhold i slibematerialernes lim, papir og lærred falder da. Medens papir og lærred kan genvinde smidigheden, er dette ikke tilfældet for limens vedkommende. Den bliver hård, og slibeevnen er nedsat. Korrekt opbevaring af bredbånd er meget vigtigt, da det kun er fejlfri bånd, som løber roligt på maskinen, og som giver mulighed for de rette maskinelle justeringer. Bredbåndene kan opbevares i forsendelseskartonerne, indtil de tages i brug. Kartonerne bør dog ligge på en tremmerist eller reol af træ i god afstand fra fugtige betongulve eller vægge. Det er en fordel og vil lette den senere montering af båndene på maskinen, hvis et antal bånd nogen tid før brugen ophænges i selve sliberummet på en hvælvet tremmerist. Den produktionsbetingede lokalefugtighed skader ikke båndene, hvis denne overalt er ensartet. Bredbånd, som i monteret stand på grund af fugtighed udviser forskel i længden fra den ene kant til den anden, eller som har fortrukket sig bølgeformet, kan eventuelt rettes ud ved gentagne korte og forsigtige igangsætninger af maskinen. Hvis dette ikke lykkes, må båndene udskiftes. Montering af bredbåndene må foretages med den yderste fugtighed for at undgå beskadigelser af kanterne. Antistatisk Generelt Ud over førnævnte slibekorn og deres opbygning findes der antistatiske slibe-/pudsebånd, der gennem deres fremstilling er medvirkende til, at der ikke opstår statisk elektricitet samt støvansamling på såvel emne som maskine. Endvidere er de medvirkende til, at uforståelige brande ikke opstår. Statisk elektricitet - antistatisk pudsning Under enhver pudsning dannes der statisk elektricitet ved friktionen mellem kornene og træet. Polariseringen af denne statiske elektricitet betyder, at træet og maskinen ofte bliver minusladet, medens pudsebåndet og pudsestøvet blive plusladet. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 116 af

117 Pudsebånd Det vil i praksis vise sig ved, at pudsestøvet vil hæfte sig ved maskinerne, typisk på båndtromlerne samt på arbejdsstykkets flader og ender. De støvpartikler, der frigøres, vil skyde sig væk fra hinanden i en stadig voksende støvsky. Det er kun en begrænset del af dette støv, der fanges af sugeren. Resten går ud i værkstedet som svævestøv. Det er også et kendt fænomen, at operatøren får elektriske stød, når han rører ved maskinen eller en anden genstand. Opfindelse En svensk opfinder har nu muliggjort, at disse gener kan undgås. Opfindelsen består i antistatiske slibebånd, hvori der er indbygget et elektrisk ledende lag, som forhindrer den statiske elektricitet i at polarisere sig. Støv, emne og maskine forbliver neutral. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 117 af