PRESSEMEDDELELSE. Spændende foredragsrække om landarbejdere

Transkript

1 1/1 PRESSEMEDDELELSE Spændende foredragsrække om landarbejdere Gammel Estrup Herregårdsmuseet stiller i efteråret skarpt på fortidens landarbejdere på de danske herregårde gennem tre spændende foredrag. Man kan blandt andet høre om fattige kvinder og uægte børn samt de retslige forhold mellem herremanden og hans folk og man kan opleve en personlig beretning fra en tidligere landarbejder ved herregården Gammel Estrup. Randersvej Auning Danmark T F [email protected] Herregårdsbegrebet forbindes ofte med adelsliv og luksus, men herregårdene spillede også en afgørende rolle for den almindelige danske landbefolkning, der ofte arbejdede på de store hovedgårde. Efterårets foredragsrække sætter fokus på disse jordløse arbejdere en stor og differentieret gruppe, som de fleste danskere nedstammer fra. Gennem århundreder har herregårdene været centrum for de danske landarbejdere, der har været ansat på de store gårde og herregårde som daglejere, malkekoner, herregårdsbisser, høstarbejdere og meget andet. Disse jordløse arbejdere har traditionelt ikke været genstand for så meget opmærksomhed som arbejderne i industrien i byerne. Jeg glæder mig derfor meget over, at vi her i efteråret kan belyse denne side af den danske arbejderkultur, siger Marie Kirstine Elkjær, der er museumsinspektør ved Gammel Estrup Herregårdsmuseet. Foredragsrækken skydes i gang med ph.d. Agnete Birger Madsens fortælling om fattige kvinder med uægte børn, der arbejdede som spindekoner, malkekoner og meget andet for de store gårde og herregårde i midten af 1800-tallet. Andet foredrag i rækken er ph.d. og herregårdsforsker Dorte Kook Lyngholms foredrag om herregårdenes arbejdere og tjenestefolks

2 2/1 vilkår i 1800-tallet og om den institutionaliserede ulighed mellem herremanden og hans folk. Foredragsrækken rundes af med en varm og humoristisk øjenvidneberetning, hvor tidligere landarbejder Nikolaj Brøsted fortæller om livet som skovarbejder og landmand på egnen omkring Gammel Estrup gennem de sidste 50 år. Kvindfolk og fattigfolk på landet omkring 1850 Agnete Birger Madsen har skrevet ph.d.-afhandling om levevilkår for ugifte mødre og uægte børn på landet i Danmark i midten af 1800-tallet, og hun vil onsdag den 24. september, gennem historien om Kirsten Andersdatter Kudsk og hendes datter Andresine, fortælle om de fattigfolk, malkekoner, daglejesker, spindepiger og syersker og meget andet, der boede uden for og arbejdede for de store gårde og herregårde. Kirsten var en frasepareret kone, og hun skrev til Amtmanden ad flere omgange, og af de breve kan man udlede en masse om hendes liv og vilkår. Det sidste brev var en bønskrivelse om at slippe for en straf på vand og brød hun var blevet grebet i hor.. Ph.d. Agnete Birger Madsen fortæller om fattige folk, deres uægte børn og deres arbejde på herregårdene. Foto: Datteren Andresine var i en årrække tjenestepige på de store hovedgårde og herregårde. For hver nye gård også en ny graviditet. Andresine fødte seks uægte børn. Historien om Andresine og Kirsten Kudsk er en vigtig beretning om livet for en sjældent omtalt del af landarbejderne på de store herregårde i midten af 1800-tallet. Herregårdene udgjorde i datidens landbosamfund en af de få større arbejdspladser, hvor mange ugifte mænd og kvinder arbejdede sammen, og uægte børn var ingen sjældenhed. Tjenestefolk og landarbejdere for retten i 1800-tallet Ph.d. Dorte Kook Lyngholm retter i sit foredrag onsdag den 1. oktober fokus mod den store gruppe mennesker, der i 1800-tallet arbejdede på landets herregårde. Trods landboreformerne i slutningen af 1700-tallet bar forholdene for de mange jordløse arbejdere på godserne gennem hele 1800-

3 3/1 tallet fortsat præg af den samfundsorden, der havde hersket gennem århundreder i landdistrikterne. Uligheden mellem godsejeren og hans folk var et integreret element i samtidens tjenestelovgivning, der i vid udstrækning var tilrettelagt for at tilgodese godsejernes behov. Ph.d. og forsker på Dansk Center for Herregårdsforskning Dorte Kook Lyngholm fortæller om herregårdenes tjenestefolk og landarbejdere for retten i 1800-tallet. Foto: Gammel Estrup Herregårdsmuseet og Nationalmuseet. Gennem sit arbejde med retssager fra 1800-tallets østjyske godser og herregårde, er Dorte Kook Lyngholm kommet helt tæt på forholdene for de lokale tjenestefolk og landarbejdere. Foredraget tager udgangspunkt i disse retssager, der bl.a. viser, hvor galt det kunne gå, hvis man rendte af pladsen eller var ulydig under høstarbejdet på herregårdsmarkerne. Sagerne illustrerer også den rå omgangsform, der til tider herskede i miljøet, hvor godsejerens ret til at prygle deres folk var hjemlet i lovgivningen. Der er også vidnesbyrd om, at pryglene gik den anden vej og at straffen i så fald var hård. Dette var fx tilfældet, da 5 malkepiger fra Vosnæsgård i 1870 havnede i Randers arrest på vand og brød, efter at de havde kastet komøg efter mejeriforvalteren og tævet ham med deres malkeskamler En landarbejders personlige beretning Det tredje arrangement i rækken om herregårdens jordløse arbejderklasse er tidligere landarbejder Nikolaj Brøsteds personlige beretning om et langt og aktivt liv i Gammel Estrups nærområde, hvor han blandt andet har været i lære som skovarbejder og karl på flere store gårde og herregårde. Arrangementet finder sted mandag d. 6. oktober. Gennem anekdoter og humoristiske historier skildrer Nikolaj Brøsted gennem sin egen historie landarbejderne og forholdet til herregårdene for hen ved 50 år siden i en verden, der på mange punkter er markant anderledes end i dag.

4 4/1 Skovarbejderhuset danner rammer om Nikolaj Brøsteds erindringer om menneskene og området nær Gammel Estrup for hen ved 50 år siden. Foto: Nikolaj Brøsted og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Arrangementet foregår i Gammel Estrup- Herregårdsmuseets nyistandsatte Skovarbejderhus, som Nikolaj Brøsted husker fra sin barndom, hvor hans onkel og tante boede der med deres fem børn. Forsker ved Dansk Center for Herregårdsforskning Signe Steen Boeskov fortæller desuden om museets arbejde med skovarbejderhuset, som der naturligvis vil være adgang til forbindelse med arrangementet. Deltagere til arrangementet mødes på Gammel Estrups parkeringsplads kl. 17. og køres i bus til Skovarbejderhuset via Liltved, hvor Nikolaj Brøsted på vejen vil fortælle om de historiske vidnesbyrd om områdets historie i tilknytning til Gammel Estrup. Efter foredraget bliver der serveret hjemmelavede håndmadder ved Skovarbejderhuset, og kl. 19 kører bussen tilbage til Gammel Estrup Herregårdsmuseet. Da hovedparten af arrangementet foregår udendørs, er varmt tøj og praktisk fodtøj en god ide. Foredragene finder sted 24. september, 1. oktober og 6. oktober. De første to i Gammel Estrups Riddersal og det sidste i Skovarbejderhuset i Lunden ved Gammel Estrup. Foredragene i Riddersalen begynder kl. 19 og varer et par timer med kaffe og kage fra Gammel Estrups herregårdskøkken i pausen. Foredraget i Skovarbejderhuset foregår fra kl. 17 til kl. 19 med servering af madpakker undervejs. Det koster 125 kr. pr. foredrag inklusiv kaffe og kage (madpakke) 300 kr. for alle tre. Tilmelding er nødvendig på T eller [email protected]

5 5/1 Fakta om Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Efter mere end 600 år i samme families eje blev herregården i 1926 solgt, og Gammel Estrup - Jyllands Herregårdsmuseum blev oprettet i Gammel Estrups hovedbygning i Museet hedder i dag Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og er en selvejende institution. Museets opgave er at bevare herregårdshovedbygningen på Gammel Estrup med dens oprindelige udsmykning gennem tiderne og anvende en passende del af den til en samling, der viser herregårdskulturen, især i Jylland, i størst muligt omfang ved Gammel Estrups eget gamle inventar. Museet kan perspektivere sit ansvarsområde nationalt og internationalt. Denne samling skal være tilgængelig for offentligheden og til rådighed for forskningen. Gammel Estrup Herregårdmuseet beskæftiger sig i det daglige med de danske herregårde og alt hvad dertil hører af indretningskultur, malerkunst, møbler, herskab og tjenestefolk, iskældre, alléer, skove, marker og kulturlandskab mm. Gammel Estrup er hjemsted for Dansk Center for Herregårdsforskning, som drives i et samarbejde mellem Gammel Estrup Herregårdsmuseet, Aarhus Universitet, Nationalmuseet og Arkitektskolen Aarhus. Museets største formidlingssatsninger er 1700-talsdage i juni måned og juleaktiviteter i forbindelse med udstillingen Jul for herskab og tjenestefolk. Gennemsnitligt er besøgstallet på om året, heraf ca fra udlandet. Der er åbent hele året bortset fra 24. december-31. januar samt mandage i vinterperioden. Gammel Estrup Herregårdsmuseets Netværk blev stiftet i 2006 og har 80 medlemmer, der yder en frivillig indsats i forbindelse med museets mange, årlige formidlingsaktiviteter. Personalet består af personer, der har deres daglige gang på museet, heraf er 4 faguddannede akademikere fordelt på 1 direktør, 2 museumsinspektører og 1 faglig sekretær på Dansk Center for Herregårdsforskning. Museumsdirektør Britta Andersen har ansvaret for den daglige ledelse. For mere information tjek eller kontakt museet på Tel eller [email protected].