Vrede forældre kræver ligebehandling Protest. Storstilet forældreaktion mod

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 10. september Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus Redaktionskomite: Per Gildberg Michael Oetzmann Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Næsten 6000 elever på de danske skoler FOTO: MARTINA METZGER FLENSBORG. Mens antallet af nyindskolede børn på de offentlige tyske skoler i Slesvig-Holsten for første gang er gået tilbage - lidt over to procent - kan mindretallets skolevæsen glæde sig over en pæn fremgang. I alt 578 børn er i år blevet indskolet på de danske skoler i Sydslesvig. Det er 58 flere end i fjor, svarende til en fremgang på godt 11 procent. Det samlede elevtal lå ved skoleårets start så godt som uændret på omkring de Dermed fortsætter den stabile udvikling, mindretallets skolevæsen trods dalende fødselstal har været inde i de seneste år. Efter søgningen til børnehaverne at dømme, vil mindretallets skoler heller ikke fremover komme til at mangle elever. Børnetallet i de 57 danske børnehaver er siden 2002 steget støt fra 1870 til 1932 umiddelbart inden sommerferien. Ronjas første skoledag på Trene-Skolen i Tarp. Vrede forældre kræver ligebehandling Protest. Storstilet forældreaktion mod Rendsborg-Egernførde Amts beslutning om at sløjfe næsten 30 år gammel tilskudsordning til den danske elevkørsel. RENDSBORG. Det vælter i disse dage ind med protester fra vrede forældre i Rendsborg-Egernførde Amt mod amtets beslutning om at fjerne et årligt tilskud på ca euro til den danske elevkørsel fra og med dette skoleår. Samarbejdsrådene ved de seks danske skoler i amtet iværksatte en underskriftindsamling efter et resultatløst møde mellem SSWs amtsstyrelse, Skoleforeningen og repræsentanter for amtsrådspartierne den 23. august. Amtsrådets CDU-flertal var her ikke til at rokke og ville heller ikke medvirke til, at de over 500 danske kørselselever i amtet bliver integreret i den offentlige skoletransport og tilsluttet amtets ny brugerbetalingsordning for eleverne på de offentlige skoler. - Forældrene er meget vrede. Bare fordi vores børn går i dansk skole, må de ikke få et årskort til den offentlige trafik for 60 euro ligesom de tyske elever. Hvad er det for en måde at behandle os på. Vi er da lige så gode skatteborgere her i landet og må have krav på de samme rettigheder som vore tyske naboer, siger samarbejdsrådsformanden på Askfelt Danske Skole, Kerstin Sader. Massiv opbakning ARKIVFOTO Ministerpræsident Peter Harry Carstensens personlige mindretalsrådgiver Caroline Schwarz ønsker ikke at blande sig i amtskommunale anliggender. Lignende kommentarer kan høres fra samarbejdsrådene ved de øvrige skoler, og alle steder berettes der om stor opbakning i forældrekredsen. Alle forældre har fået tilsendt en protestresolution til underskrift, og der er hængt underskriftslister op i amtets syv danske børnehaver, fritidshjemmene og forsamlingshusene. De amtskommunale politikere skal ikke være i tivl om, at forældrene ikke finder sig i hvad som helst. Underskriftindsamlingen slutter den 23. september, hvorefter en forældredelegation vil aflevere underskrifterne på amtsgården i Rendsborg. Hvorvidt protestaktionen vil gøre indtryk på CDUflertallet i amtsrådet, står hen i det uvisse. CDU ikke til at rokke På mødet den 23. august prellede Skoleforeningens og SSWs argumenter fuldstændigt af på bl.a. CDUs gruppeformand, Ilse Hochheim, der tidligere har udtalt til Fokus, at den danske elevkørsel og for dens sags skyld det danske mindretal er amtet udvedkommende. Det måtte være delstatsregeringens problem. Der er heller ingen hjælp at hente fra Kiel-regeringens ny mindretalsrådgiver, Caroline Schwarz (CDU). Hun var inviteret til mødet, men sendte afbud. Caroline Schwarz har tidligere udtalt til Fokus (udgave lørdag 18. juni), at hun hverken vil eller kan blande sig i amtsanliggender. Beslutningen om at stryge den næsten 30 år gamle tilskudsordning til den danske elevkørsel fra og med skoleåretet 2005/2006 blev truffet af CDUs otte medlemmer mod SPDs fem på et lukket møde i amtsrådets hovedudvalg den 9. juni og først fem uger senere officielt meddelt Skoleforeningen som en administrativ afgørelse, der står ved magt euro betyder et mærkbart indhug i Skoleforeningens kørselsbudget, men det er især signalvirkningen, der foruroliger Skoleforeningens ledelse. Slesvig-Flensborg Amt vil også spare Således har CDU-flertallet i Slesvig-Flensborg Amt taget sidste års krav om besparelser på den danske elevkørsel op af mølposen igen. Amtet yder for tiden ca euro i frivillige tilskud, og SSWs gruppeformand, Flemming Meyer, forudser vanskelige forhandlinger. Skoleforeningen havde i sidste uge på hans initiativ et opklarende møde med gruppeformændene og forvaltningscheferne - Mødet har om ikke andet skabt et godt grundlag for de videre forhandlinger, siger Flemming Meyer, som regner med en afgørelse inden årets udgang. Men uanset udfaldet ser situationen alt andet end rosenrødt ud for Skoleforeningen. Mindre tilskud fra Kiel Oven i de euro fra Rendsborg-Egernførde Amt har delstatsregeringen netop skåret euro, svarende til ti procent, af dette års byggetilskud til mindretallets skolevæsen. Pengene var beregnet til fællesskolebyggeriet i Læk. - Skoleforeningen er blevet offer for regeringens udgiftsstop. Vi har desværre været magtesløse, men arbejder ihærdigt på at få beløbet med på næste års finanslov, siger SSWs gruppeformand i landdagen, Anke Spoorendonk. Det bliver således mindst euro, Styrelsen skal finde i budgettet, og hvis denne udvikling fortsætter, er en ny sparerunde ligesom programmeret. - Oven på festtalerne i anledning af 50 året for Bonn-København erklæringerne oplever vi en hel kæde af kedelige tendenser, som må vække alvorlig bekymring, siger skoledirektør Anders Molt Ipsen. Forældrenes protestresolution Samarbejdsrådene ved de danske skoler i Rendsborg-Egernførde Amt vil tilstille amtsrådet følgende protestresolution, når underskriftindsamlingen slutter den 23. september. Da den er stilet til en tysk myndighed, gengiver vi her den tyske ordlyd: Wir, die Eltern der Kinder in den dänischen Schulen und Angehörige der dänischen Minderheit protestieren aufs Schärfste gegen die Absicht des Kreises Rendsburg- Eckernförde, die Zuschüsse zur Schülerbeförderung der Schüler und Schülerinnen der dänischen Schulen zu streichen. Ohne vorhergehende Gespräche mit dem Dänischen Schulverein will der Kreis jetzt eine fast 30- jährige Förderung einstellen. Die in den vergangenen Jahren durchgeführte Integration der Schülerbeförderung des Dänischen Schulvereins in den Öffentlichen Personennahverkehr (ÖPNV) ist für viele Schüler mit einem größeren Zeitaufwand verbunden gewesen. Ausgerechnet jetzt, wo die Neuregelung in vollem Umfang eingeführt ist, streicht der Kreis Rendsburg-Eckernförde plötzlich die Zuschüsse an den Dänischen Schulverein. Diese Handlungsweise ist nicht nachvollziehbar und wir haben für dieses Vorgehen kein Verständnis, zumal man uns auch nicht die Möglichkeit gibt, der öffentlichen ÖP- NV-Ordnung mit einer jährlichen Eigenbeteiligung von 60 Euro beizutreten. Der Beschluss des Hauptausschusses des Kreises Rendsburg- Eckernförde ist äußerst problematisch im Verhältnis zur Minderheitenpolitik, so, wie sie sich im Laufe der letzten Jahrzehnte hier im Grenzland positiv entwickelt hat. Eine Entwicklung, die aus Anlass des 50. Jahrestages der Bonn-Kopenhagener Erklärungen ausdrücklich gerühmt wurde. Wir betrachten den Beschluss als einen ernsten Rückschritt hinsichtlich der Gleichstellung mit den öffentlichen Schulen des Landes und machen in diesem Zusammenhang darauf aufmerksam, dass die Angehörigen der dänischen Minderheit Bürger dieses Staates mit gleichen Rechten und Pflichten sind. Wir fordern die Mitglieder des Kreistages auf, den Beschluss rückgängig zu machen.

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 10. september Fokus HVERDAGEN Skoledirektør Anders Molt Ipsen Den menneskelige faktor er Skoleforeningens domæne, og det er måske også denne upåagtede daglige dont, der er en del af opskriften på, hvorfor forældre sender deres børn i en dansk børnehave og skole. FORÆLDRENE er grundlaget, og de har valgt at sende deres børn i vore børnehaver og skoler ud fra velkendte og afprøvede målsætninger. Det er på grund af dem og deres valg, at Skoleforeningen driver sin danske pædagogiske virksomhed som en del af det danske mindretal i Sydslesvig. MEN IKKE NOK med det. Forældrene er ikke bare statister og leverandører af børn. Nej, de er aktive skabere af det børnehave- og skolevirke, som har eksisteret siden Forandringerne er igennem årene båret frem af deres overvejelser, initiativer og beslutninger og ført ud i livet af Skoleforeningens mange medarbejdere. HERVED ER de mange medarbejdere på lige fod med forældrene nøglepersoner, der løser en opgave med at realisere foreningens målsætninger. I det daglige pædagogiske arbejde betyder det for vore medarbejdere, at de er formidlere af dansk sprog og kultur. I DAG, da Skoleforeningen befinder sig i en stor omstruktureringsproces med indførelse af fællesskoler - heraf to med gymnasiale overbygninger - bør man også tænke på, at en strukturforandring også skal fyldes med indhold. FORANDRINGERNE bliver reelle i det omfang både medarbejderne og forældrene er bevidste om det perspektiv, der er i fællesskoletanken - såvel strukturelt som indholdsmæssigt. MEN HELDIGVIS mærker man, at der rundt omkring i vore børnehaver og skoler er en positiv indstilling over for indførelse af fællesskolen, og at der eksisterer en høj grad af parathed til at tage et medansvar for at løfte denne vigtige opgave. Ydermere er der ikke tvivl om, at medarbejdernes ansvar indbefatter et engagement og omsorg for at bevare faglighed og kundskaber som nøglebegreber i nye læringsmiljøer, der også fremover vil være kendetegnet ved liv, trivsel og kreativitet. DEN MENNESKELIGE faktor, som her består af treklangen mellem forældre, pædagoger og lærere, er uundværlig. Først når alle parter er med, kan man tale om, at den daglige indsats fører til en reel forandring. DET ER væsentligt at forstå, hvad det er, der rykker og gør en positiv forskel. SKOLEFORENINGENS indsatsområde er mindretallet i Sydslesvig, hvor samspillet i hverdagen mellem forældre, børnehave og skole er med til at give identifikation, tilslutning og perspektiv for den enkelte og for helheden. ANDERS MOLT IPSEN Vær med til Grand Prix Seksmandsudvalgets årlige besigtigelsesrejse til Sydslesvig går denne gang til Sild. Den danske stats Udvalg for kulturelle anliggender i Sydslesvig besøger danskheden på vesterhavsøen i dagene september. Med SSFs formand i Kejtum, skolesekretær Inge Bennör-Maether som kyndig guide vil udvalget få rigelig lejlighed til at opleve det smukke landskab og besøge de danske samlingssteder på øen. Det officielle program begynder med et besøg på den danske præstegård, hvor pastor Jon Hardon Hansen og provst Viggo Jacobsen vil orientere om kirkelige forhold og holde morgenandagt. Dernæst skal udvalget se på den danske børnehave samt skolen og fritidshjemmet i Vesterland. Ved denne lejlighed vil udvalgsmedlemmerne også få en orientering om Dansk Sundhedstjenestes virke på øen. FLENSBORG. SSFs bystyrelse inviterer alle unge til en festlig melodi grand prix aften lørdag den 17. september på Jørgensby-Skolen, Schulgang 2-4 i Flensborg. Livetransmissionen fra Danmarks Radios melodi grand prix for børn og unge vil her blive vist på storskærm. Bysekretær Viggo Petersen lover de unge en totaloplevelse med hensyn til billed- og lydkvaliteten, idet bystyret har lejet professionelt udstyr. Entreen er gratis, og der vil også blive sørget for forfriskninger. Dørene åbnes kl Selve transmissionen begynder kl. 20. Danmarks Radios melodi grand prix for børn og unge, nok bedre kendt under forkortelsen»mpg«, har været holdt siden Vinderen går videre til den europæiske»mgp«den 26. november i Belgien. Nærmere oplysninger i internet på adressen Udvalg besøger Sild Fra Vesterland går turen videre til den danske skole og børnehaven i List. Ved en efterfølgende frokost vil udvalget få en orientering om SSWs komunalpolitiske arbejde på Sild. Om eftermiddagen står bl.a. et besøg hos SSF i Hørnum samt Kejtumhallen og skolebygningen i Kejtum på programmet. Om aftenen mødes udvalgsmedlemmerne med en række repræsentanter for det danske mindretal på øen. Her vil også SSF-formanden Dieter Küssner være tilstede og i sin egenskab af formand for Det sydslesvigske Samråd orientere udvalget om udviklingen i samarbejdet mellem mindretallets mange foreninger og organisationer. Efter et besøg på»altfriesisches Haus«med en orientering om de nationale friseres forhold fortsætter udvalget dagen derpå til Flensborg. Besigtigelsesturen slutter med et besøg på Dansk Centralbibliotek. Så skal der gøres noget for miljøet Initiativ. Skoleforeningens miljøudvalg iværksatter»aktion Mågeskrig«til at begrænse affaldsmængden i skolerne og børnehaverne. FLENSBORG. Den lille, vakse måge Mugge vil i de kommende måneder og resten af skoleåret give skolerne og børnehaverne gode råd og en mængde små tips om, hvordan de kan bidrage til et bedre miljø ved at begrænse affaldsmængden.»aktion Mågeskrig«er det første i en række initiativer fra Skoleforeningens miljøudvalg til at gøre medarbejderne og børnene mere miljø- og energibevidste. Fællesrådet vedtog i fjor, at Skoleforeningen skal have en miljø- og energipolitik, og som en konsekvens heraf er der nedsat et miljøudvalg, som nu har barslet med det første konkrete tiltag. Små skridt - Vi har valgt at begynde med affaldsproblematikken, fordi vi af egen erfaring ved, at alt miljøarbejde skal foregå i småbidder, så alle kan være med og blive ved, fortæller skoleinspektør Mariann Petersen fra Sønder Brarup Danske Skole. Sammen med sin kollega fra Oksevejens Skole i Flensborg, Anne-Margrete»Amy«Jessen, samt lærerne Siine Hoop fra Trene- Skolen i Tarp og Ursula Köhler fra Bredsted Danske Skole udgør hun et underudvalg, der hver for sig arbejder med forslag til miljøforbedringer og energibesparelser. Erfarne miljøforkæmpere Mariann Petersen og»amy«jessen har erfaring med miljøarbejdet, idet begge deres skoler deltager i det danske friluftsråds miljøkampagne»grøn skole«. Skolen i Sønder Brarup i efterhånden syv år, mens Oksevejens Skole i år har gjort sig fortjent til sit første grønne miljøflag. Som symbol for affaldskampagnen har de valgt en måge, som de har navngivet Mugge. - Vi har snakket om forskellige dyr, der rydder op i naturen og endte ved mågen. Den er sjov og kendt af alle, fortæller Mariann Petersen. Præmier til deltagerne»aktion Mågeskrig«løber over hele skoleåret frem til næste års sommeferie. Via og offentliggørelse i Fokus vil mågen Mugge hver måned stille skolerne og børnehaverne en ny opgave og give nyttige råd til miljørigtigt omgang med affald. Institutionerne får tilsendt en elektronisk opgavekalender, som de skal Mågeskrig 1 i september Øv, nu er der nogen, der har smidt alt det forskellige affald ned i en affaldsbeholder. At de mennesker da ikke kan tænke sig om! Jeg råber lige en besked til dem ind ad vinduet: Kri, rikih, kirii, eriik, kriit, eriik, kiiriit, kiiit, kritit, tit, tiit! Oversættelse til dansk:»hvorfor sorterer i ikke affaldet i fire spande? Det er da meget bedre! Plastik, indpakninger og aluminium skal puttes i den gule spand (grüner Punkt). Papir og pap skal puttes i den grønne spand. krydse af, efterhånden som de forskellige opgaver bliver løst, og sende tilbage til Skoleforeningen, når aktionen er slut. Som belønning vil de modtage en lille solarlampe til græsplanen. Der vanker også 50 euro i præmie til den skole eller børnehave, der indsender den sødste tegning af mågen Mugge. Til næste år har udvalget allerede en vandbesparelses-kampagne i støbeskeen. Og apropos grønne skoler, så er Mariann Petersen og»amy«jessen parate til at besøge skolerne og øse af deres erfaringer. De kan kontaktes via [email protected], [email protected]. Mugge har brug for din hjælp til at finde affaldet og sortere det. Mugge vil gerne genbruge det, der kan gebruges. Men helst vil han forhindre, at der laves affald. Hjælp ham med det! Restaffaldet smides i den sorte affaldsspand. Madrester puttes i kompostspanden (Bio Tonne) Det er da meget bedre!«anskaf et sæt på fire affaldsspande til hvert lokale i jeres institution! Ekstra tip: Hav en ekstra beholder til glas et sted på skolen. Glas sorteres efter farve i en glascontainer, hvis det ikke er returflasker.

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 10. september Fokus Hjemstavn. Skøjter undervisningen på vore skoler for let hen over mindretallets forhold? Nyt undervisningsmateriale om Sydslesvig på trapperne. FLENSBORG. Får vore elever lært for lidt om Sydslesvig og mindretallet? Spørgsmålet dukker op med jævne mellemrum og er blevet aktuelt igen i forbindelse med 50 års jubilæet for Bonn-København erklæringerne om mindretallenes rettigheder i det dansk-tyske grænseland. Det siger formålsparagraffen Foreningens virksomhed er en del af det danske folkeliv i Sydslesvig, og dens børnehaver og skoler tjener den danske befolkningsdel. Skolerne og børnehaverne skal føre eleverne og børnene ind i dansk sprog og kultur, og det er skolens sigte at fremme elevernes bevidsthed om samhørighed med den danske befolkningsdel i Sydslesvig og med det danske folk. Samtidig har skolen den opgave at dygtiggøre eleverne til at leve og virke i det tyske samfund. Sydslesvig en by i Rusland Et studieprojekt, som Duborg-Skolens to ældste årgange i foråret gennemførte i anledning af jubilæet, afslørede, at det danske mindretal er ret så tåget et begreb for de fleste elever. Dette indtryk fik også lederen af grænseforskningsinstituttet i Aabenraa, Jørgen Kühl, under en foredragsturné i Skoleforeningens regi i månederne op til 50 års jubilæt sidst i marts. Alle steder gjorde han den samme erfaring: Skønt de har gået i dansk skole i årevis, er mindretallets liv og virke for mange elever fra de ældre årgange nærmest en by i Rusland. På Danevirke har museumsinspektør Nis Hardt ligeledes længe undret sig over, at det danske mindretals museum tit får besøg af klasser fra tyske skoler og fra Danmark, mens der er langt imellem besøgsklasser fra de 49 danske skoler i Sydslesvig. Er det et udtryk for manglende interesse i mindretallets skolevæsen for grænselandets og dermed mindretallets egen historie? Er den sydslesvigske dimension ligesom gledet ud af undervisningen, fordi der er så meget andet, eleverne skal have lært i denne globaliseringstid? Fagkonsulent for orienteringsfagene Kirsten la Cour: Det værste man kan gøre, er at granske elevernes sjæl. Berøringsangst Har lærerne - hvilket bl.a. sprogforskeren og lektor ved grænseforskningsinstituttet Karen Margrethe Pedersen mener at have kunnet konstatere - måske også en vis berøringsangst over for undervisningen i mindretalsforhold af frygt for at komme til at virke indoktrinerende? Skoleforeningens fagkonsulent for orienteringsfagene, Kirsten la Cour, kender problemstillingen. - Blandt rigsdanske lærere kan der ofte spores stor ydmyghed og tilbageholdenhed, når det gælder emnet»mig og mindretallet«. For mange er det en vanskelig opgave, fordi de ikke har en afklaret holdning, og jeg vil ikke afvise, at nogle kniber udenom. Men generelt synes jeg nu, at der bliver gjort en stor indsats på vore skoler for at føre eleverne ind i samfundsforholdene her i Sydslesvig, siger hun. For store pensumkrav? Fagkonsulenten har for tiden travlt med at lægge sidste hånd på nye og iøvrigt bindende læseplaner for historie og samfundsfag og kan ikke skjule en vis frustration. For et er, hvad der står i læseplanerne, noget andet, hvordan de håndteres i praksis. Fra især grundskolelærere hører hun ofte, at de slet ikke kan nå alt et stof, de skal gennemgå med eleverne. - Mange gør sig store overvejelser om, hvordan de skal prioritere, og om de nu også gør det rigtige. Det er problematisk, for vi skal jo lave læseplanerne efter de mål, der er opstillet fra politisk side og af Skoleforeningen. Kirsten la Cour savner i den forbindelse en pædagogisk didaktisk debat om, hvordan mindretallets skolevæsen kan leve op til sin egen målsætning. - Ifølge Skoleforeningens fomålsparagraf, skal skolen føre eleverne ind i dansk sprog og kultur og fremme børnenes bevidsthed om samhørighed med danskheden i Sydslesvig og det danske folk. Hvad vil det sige. Hvordan gør vi det? Der er jo forskellige forventninger til, hvordan vi løser denne opgave. Ingen indoktrinering - Nogle forventer, at vi gør eleverne til gode danske. Er det vores opgave? Det har der ikke været debat om siden midten af 1970erne, da vi diskuterede, hvordan vi kan føre eleverne ind i dansk kultur. Personligt er hun ikke i tvivl: - Vi skal ikke indoktrinere og forsøge at pådutte eleverne en holdning. Det værste, man kan gøre over for eleverne, er at granske deres sjæl. Vor opgave i undervisningen må være at skabe baggrunden og forudsætningerne for, at eleverne senere hen kan træffe deres eget valg om identitet. Men det kan være svært nok i en tid med økonomisk krise og samtidige store forventninger til, hvad eleverne skal kunne. For få penge til ekskursioner Når Danevirke Museum kun sjældent bliver brugt af skolerne i Sydslesvig, skyldes det ifølge Kirsten la Cour snarere økonomiske grunde end lav prioritering af mindretalsforhold i orienteringsfagene. Skolerne har i snit råd til en ekskursion pr. klasse om året, og den sætter klasselærerne sig gerne på. - Det er problematisk, at der ikke er midler til, at hver enkelt elev lærer det sydslesvigske landskab at kende, siger fagkonsulenten for samfundsorientering, som også efterlyser uddannelsestilbud til lærere, der underviser i samfundsorientering. Det er et forsømt område, mener hun. Et andet problem, som mange lærere klager over, er manglen på velegnet undervisningsmateriale om forholdene i Sydslesvig. Det eneste materiale, Centralen for Undervisningsmidler kan byde på, omhandler det tyske mindretal i Nordslesvig, viser en forespørgsel. Hjælp til lærerne på vej Men det bliver der rådet bod på i løbet af indeværende skoleår, oplyser konsulent i skoledirektionen Lisbet Buhl. Skoleforeningen er ved at forberede udgivelsen af en samling tværfagligt undervisningsmateriale, som belyser mindretallets historiske og nutidige baggrund og dets virke og betydning. Materialet er resultatet af et udviklingsprojekt, som Skoleforeningen for et par år siden og i samarbejde med grænseforskningsinstituttet iværksatte på ti udvalgte skoler med det formål at gøre eleverne mere bevidste om, hvad det vil sige at tilhøre det danske mindretal. Der arbejdes også på at inddrage Danevirke Museum som et naturligt led i historieundervisningen. Skoleforeningen har i første omgang bedt museumsinspektør Nis Hardt om at holde to efteruddannelseskurser for historielærere på museets historiske værksted i april næste år. Nis Hardt håber, at mindretallets museum med tiden får råd til at indrette særskilte undervisningslokaler til besøgsklasser. EGERNFØRDE. Efter fem års»gæstespil«i den danske folkeskole er mangeårig lærer ved Skoleforeningen Marianne Godau vendt tilbage til Sydslesvig som viceskoleinspektør på Jes Kruse fællesskolen i Egernførde. Her har hun afløst Peter Olesen Müller, der ved begyndelsen af det ny skoleår overtog ledelsen af Gottorp-Skolen i Slesvig efter pensioneret sko- Tilbage til Sydslesvig leinspektør Orla Møller. Marianne Godau er 55 år og har en tysk læreruddannelse fra det daværende lærerseminarium»pädagogische Hochschule«i Flensborg. Hun blev første gang ansat i Skoleforeningen i 1976 og har bl.a. undervist i Sørup, Harreslev og indtil sin flytning til Danmark for fem år siden på Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg. Fra 1990 til 2000 var hun tillige fagkonsulent for tysk og i denne egenskab med til at bane vejen for den koordinerede undervisning i dansk og tysk i 1. og 2. klasse. I et interview med Fokus for en tre års tid siden fortalte Marianne God- Hjemme igen: Marianne Godau, ny viceinspektør på Jes Kruse-Skolen au, at mødet med det danske folkeskolesystem havde givet hende lidt af et kulturchok: For mange møder, for meget stift bureaukrati, for lidt engagement og alt for mange projektuger og tværfaglige undervisningsforløb, der hele tiden skaber afbræk. Hun og hendes mand er glade for at være tilbage i Sydslesvig, hvor de har fundet sig et»drømmehus«i det idylliske Askfelt i Hytten Bjerge (Hüttener Berge). - Jeg nyder tosprogetheden omkring mig og føler mig rigtigt hjemme igen, siger Marianne Godau. Som lærer er hun især glad for at undervise på en fællesskole. Den specielle sydslesvigske model har mange fordele i forhold til den danske enhedsmodel, synes hun. Set i bakspejlet fortryder hun dog ikke årene i Danmark. - De har været en stor personlig gevinst med masser af nye erfaringer og udfordringer. Julefrokosten er reddet Rygepolitik. Styrelsen anbefaler generelt ryge- og alkoholforbud i skolerne og børnehaverne. Dispensation for foreningerne og festlige sammenkomster. FLENSBORG. Står det til Skoleforeningens nyvalgte styrelse, skal der til næste år indføres et generelt ryge- og alkoholforbud i de danske skoler og børnehaver i Sydslesvig. Styrelsen har på sit første møde efter sommerferien gjort sin holdning op og indstiller til Fællesrådet, at Skoleforeningen i princippet følger de kommende ryge- og alkoholregler i Slesvig-Holstens offentlige skolevæsen. Da Skoleforeningens institutioner også fungerer som forsamlingshuse for det danske mindretal, ønsker Styrelsen dog at gå lidt mindre restriktivt til værks end det offentlige. Der foreslås således generel dispensation fra forbuddet for foreningsarrangementer uden for skolernes og børnehavernes normale åbningstid. Snart skal også eleverne på Ladelund Ungdomsskole lægge smøgerne. Undtagelsen gælder også for møder og særlige sammenkomster, der, som det formuleres,»ikke er en del af Skoleforeningens almindelige pædagogiske virksomhed med børn og unge«. Der må således stadig nydes et glas eller to ved festlige lejligheder, bare det foregår uden for den normale undervisningstid. Julefrokosten er reddet. Rygerne bliver dog forvist ud i skolegården. Rygning inden døre foreslås forbudt uden undtagelse. Det betyder bl.a., at lærernes rygeværelser snart er en saga blot. De kommende offentlige retningslinier på området bliver mere vidtgående. Undervisningsministeriets udkast til et cirkulære forudser et totalt ryge- og alkoholforbud for alle, såvel indensom udendørs. Forbuddet omfatter samtlige arrangementer i skoleregi, eksempelvis også klasserejser, lejrskoler etc. Forordningen har været til høring og færdigforhandles for tiden med personaleorganisationerne. Kontorchef Jens Popken fra undervisningsministeriet i Kiel tør ikke udtale sig om den endegyldige formulering, men oplyser til Fokus, at cirkulæret under alle omstændigheder vil træde i kraft, når efterårsferien er overstået, d.v.s. i slutningen af oktober. Når Skoleforeningen ikke straks følger trop, skyldes det, at Styrelsens forslag først skal forhandles med driftsrådet og personalegrupperne og forelægges Fællesrådet til godkendelse. En fælles ryge- og alkoholpolitik kan derfor tidligst indføres efter Fællesrådets samlig i februar næste år. Ved en første behandling i februar i år stemte et flertal i Fællesrådet for indførelsen af en central rygepolitik.

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 10. september Voksenundervisning 2005/2006 Med støtte fra Union Bank Nærmere oplysninger om de enkelte kurser fås ved henvendelse til de stedlige kursusledere og -lærere. Deltagerbetalingen er på 2,- pr. undervisningstime. Såfremt der ønskes yderligere kurser, bedes man henvende sig til de stedlige bestyrelser eller institutioner. Ansøgninger om godkendelse af nye kurser i 2006 sendes til sekretær Signe Andersen, Osterwung 5, Hattstedt. Indbyder Kursus Sted Leder Lærer Kursusdage Klokkeslæt Start Timer Flensborg Aktivitetshuset (371) kend din pc Aktivitetshuset H.H.Sørensen L. Mikkelsen ons (376) glas for begyndere Aktivitetshuset H.H.Sørensen L.R. Jessen to (363) digital foto for beg. Aktivitetshuset H.H.Sørensen R. Christesen ma (374) Coole websites Aktivitetshuset H.H.Sørensen R. Christesen ti (381) formular med Word I Aktivitetshuset H.H.Sørensen G. Buhl ma (384) formular med Word II Aktivitetshuset H.H.Sørensen G. Buhl ons (372) kend din pc - fortsættere Aktivitetshuset H.H.Sørensen L. Mikkelsen ti (373) indramning Aktivitetshuset H.H.Sørensen H. Bastiansen ma (367) Word for fortsættere Aktivitetshuset H.H.Sørensen F. Koppensteiner ti/ons (385) Internet& sikkerhed Aktivitetshuset H.H.Sørensen B. Lewejohann to (382) maleværksted Aktivitetshuset H.H.Sørensen A. Birkemose to (378) glasperler Aktivitetshuset H.H.Sørensen C. Sørensen weekend (383) julenisser Aktivitetshuset H.H.Sørensen K. Houmark P. weekend (357) musikgarage Aktivitetshuset H.H.Sørensen R. Christesen to (356) patchwork - 3D-teknik Aktivitetshuset H.H.Sørensen A. Hoffmann weekend (375) julebukke i strå Aktivitetshuset H.H.Sørensen H. Bastiansen ma (386) handel på ebay Aktivitetshuset H.H.Sørensen B. Lewejohann to (377) julegaver af glas Aktivitetshuset H.H.Sørensen L.R. Jessen lø (387) blindskrift Aktivitetshuset H.H.Sørensen G. Buhl to (388) blindskrift Aktivitetshuset H.H.Sørensen G. Buhl to Centralbiblioteket (052109) dansk 1 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (052110) dansk 1 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (052111) dansk 1 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (052207) dansk 2 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (052208) dansk 2 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (052209) dansk 2 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (052210) dansk 2 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (052304) dansk 3 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (052305) dansk 3 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (052306) dansk 3 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (052403) dansk 4 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (052502) dansk 5 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (052602) dansk 6 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (056101) dansk 1 Centralbiblioteket M. Detert ma (056102) dansk 1 Centralbiblioteket M. Detert ti (056103) dansk 1 Centralbiblioteket M. Detert ti (056104) dansk 1 Centralbiblioteket M. Detert ons (056105) dansk 1 Centralbiblioteket M. Detert ons (056106) dansk 1 Centralbiblioteket M. Detert to (056107) dansk 1 Centralbiblioteket M. Detert to (056201) dansk 2 Centralbiblioteket M. Detert J. Heger ti (056202) dansk 2 Centralbiblioteket M. Detert B. Bilberg ti (056203) dansk 2 Centralbiblioteket M. Detert G. Jansen to (056301) dansk 3 Centralbiblioteket M. Detert J. Heger ma (056302) dansk 3 Centralbiblioteket M. Detert B. Bilberg ma (056303) dansk 3 Centralbiblioteket M. Detert J. Jessen ti (056304) dansk 3 Centralbiblioteket M. Detert D. Albertsen to (056401) dansk 4 Centralbiblioteket M. Detert D. Albertsen ma (056501) dansk samtale 1 Centralbiblioteket M. Detert T. Thomsen ma (056502) dansk samtale 1 Centralbiblioteket M. Detert J. Heger to (056602) dansk samtale 2 Centralbiblioteket M. Detert M. Skou to (056701) dansk samtale 3 Centralbiblioteket M. Detert E.W.Paulsen ons (056802) dansk litteratur Centralbiblioteket M. Detert E.W.Paulsen ti Christian-Paulsen-Skolen keramik Christian Paulsen-Skolen J.E. Salomonsen I. Suppras ons DAN (27) step-aerobic Cornelius Hansen-Skolen A. Christensen M. Eichhorn to (11) aerobicmix for øvede Idrætshallen A. Christensen R. Asmussen ons (10) aerobicmix for begyndere Idrætshallen A. Christensen R. Asmussen ons (15) mavedans Christian Paulsen-Skolen A. Christensen I. Grumser ons (13) jazzgymnastik Cornelius Hansen-Skolen A. Christensen I.M.Thomsen ma (17) ryggymnastik Christian Paulsen-Skolen A. Christensen R. Marquardt ti (21) motionsgymnastik for herrer 1 Jens Jessen-Skolen A. Christensen M. Skou ma (22) motionsgymnastik for herrer 2 Jens Jessen-Skolen A. Christensen M. Skou ma (19) yoga Gustav Johannsen-Skolen A. Christensen E. Linke ma (79) dans Idrætshallen A. Christensen H. Schönbeck ti (28) motionsgymnastik Cornelius Hansen-Skolen A. Christensen R. Marquardt ons Duborg-Skolen dansk 8-13 Duborg-Skolen, lok. 215 E. Jensen K. Jensen to Flensborg Husmoderforening motionsgymnastik Cornelius Hansen-Skolen A.N.Olesen B. Hansen ti kreativ syning Cornelius Hansen-Skolen A.N.Olesen Aa. Mertner ma håndarbejde Duborg-Skolen A.N.Olesen I. Petersen ons håndarbejde Toosbüygade 7 A.N.Olesen E. Cornils ma Gustav Johannsen - Skolen dansk 1 Gustav Johannsen-Skolen O. J. Uth T. Mühlhausen ma dansk for let øvede Gustav Johannsen-Skolen O. J. Uth T. Mühlhausen to Husflidskredsen porcelænsmaling Oksevejens Skole J. Glüsing R. Sørensen to knipling og orkis Oksevejens Skole J. Glüsing H. Petersen weekend patchwork Oksevejens Skole J. Glüsing I. Knuth weekend teposefoldning Oksevejens Skole J. Glüsing S. Andersen ti adventsdekorationer Oksevejens Skole J. Glüsing J. Petersen ti moderne glasmaling Jaruplund Højskole J. Glüsing F. Herskind-Friis N. weekend sølvarbejder Jaruplund Højskole J. Glüsing H. Laustsen weekend sølvarbejder Jaruplund Højskole J. Glüsing C. Jespersen weekend Jens Jessen-Skolen dansk 1 Jens Jessen-Skolen C. Jonassen N. Beer ma dansk for lidt øvede Jens Jessen-Skolen C. Jonassen M. Terlinden ons dansk 8. år Jens Jessen-Skolen C. Jonassen B. Goldberg 40 kor Jens Jessen-Skolen C. Jonassen I.M. Schulz ons Jørgensby-Skolen dansk 1 Jørgensby-Skolen G. Bethge S. Kohrt ma dansk 1 Jørgensby-Skolen G. Bethge S. Kohrt ti keramik for begyndere Jørgensby-Skolen G. Bethge J. Otten to Oksevejens Skole dansk 1 Oksevejens Skole A.M.Jessen L. Jessen ti dansk for fortsættere Oksevejens Skole A.M.Jessen K. Knox to dansk for viderekomne Oksevejens Skole A.M.Jessen L. Jessen ons Sydslesvigske Folkedansere Fl. folkedans Flensborghus E. Christesen I.M. Christensen ma SSF - Det humanitære Udvalg pensionistgymnastik Engelsby-Centret,Brahmstr.6 E. Thorup Nielsen E. Linke ons pensionistgymnastik Chr. Paulsen-Skolen E. Thorup Nielsen S. Fleischhacker ti aktive pensionister Tönnsenhuset E. Thorup Nielsen I. Rasmussen to aktive pensionister Tönnsenhuset E. Thorup Nielsen K. Hansen ons SLESVIG - FLENSBORG AMT Dannevirke Dannevirke SSF dansk Danevirkegården S. Gustafson S. Breuer ons Gulde Gulde Danske Skole forældredansk Gulde Skole H. Bade G. Buhl fre dansk 4 Gulde Skole H. Bade M. Pape ons Hanved Hanved Danske Skole dansk 1 Hanved Skole A. Gyldenkærne dansk for viderekomne Hanved Skole A. Gyldenkærne G. Jansen-Bistram ti Harreslev Harreslev Kvindeforening motionsgymnastik med stave Harreslev Danske Skole A. Petersen O. Putzer to Hejmdal Blæseorkester orkestersammenspil Harreslev Danske Skole E. Geipel J. Frederiksen ma

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 10. september Indbyder Kursus Sted Leder Lærer Kursusdage Klokkeslæt Start Timer Hatlund-Langballe Hatlund-Langballe Skole dansk 1 Hatlund Skole T. Mühlhausen A. Mühlhausen to dansk for let øvede Hatlund Skole T. Mühlhausen A. Mühlhausen ti Husby Husby Børnehave dansk 1 Husby Skole S. Splettstösser M. Schütz to dansk 1 Husby Skole S. Splettstösser M. Schütz to dansk for fortsættere Husby Skole S. Splettstösser M. Schütz ti dansk for fortsættere Husby Skole S. Splettstösser M. Schütz ti Jaruplund SSF Jaruplund-Veding motionsgymnastik Jaruplund Skole G. Diercksen R. Böckermann ti Jydbæk Isted-Gammelund SSF dansk 1 Jydbæk Forsamlingshus T. Anthonisen G. Anthonisen to Kappel Kaj Munk Skolen dansk 2,1.del Kaj Munk Skolen P. Wietz A. Kristensen ma dansk 2,2.del Kaj Munk Skolen P. Wietz A. Kristensen ma Kaj Munk Børnehaven dansk 1 Kaj Munk Børnehaven M. Møller M. Møller ons Kobbermølle DAN stretching Kobbermølle Skole A. Christensen A.M.Henriksen to Kobbermølle Skole dansk for viderekomne Kobbermølle Skole C. Bassler B. Leed ma Lyksborg Lyksborg Kvindeforening blomsterbinding Lyksborg Skole A.K.Bracke K. Jensen ma Moldened Moldened SSF patchwork Moldened Forsamlingshus K. Lanwes M. Furrer weekend Oksbøl Munkbrarup SSF motionsgymnastik/stavgang Oksbøl Forsamlingshus N. Wolfsdorf S. Meng ons Oversø Oversø SSF motionsgymnastik/stavgang Frørup Skole W. Hansen S. Meng ti Satrup Satrup Skole dansk 1 Satrup Skole K. Riediger A. Hendes to Satrup Kvindeforening motionsgymnastik/stavgang Frørup Bjerge (P-plads) J. Stiebel S. Meng to Skovby Skovby SSF dansk 1 Hærvejshuset P. Sönksen P. Wilm ons Skovlund Skovlund SSF dansk intensiv Skovlund Forsamlingshus K. la Cour E. Rieks-Pedersen weekend Skovlund-Valsbøl Skole "På tur i historien" Skovlund Forsamlingshus E. Rieks-Pedersen K. la Cour ma Slesvig Gottorp-Skolen dansk 1 Gottorp-Skolen P.Müller M.W.Nielsen ons dansk 2 Gottorp-Skolen P.Müller M.W.Nielsen ons dansk 3 Gottorp-Skolen P.Müller H. Light Braun ma dansk 3 Gottorp-Skolen P.Müller H. Light Braun ma madlavning for mænd Gottorp-Skolen P.Müller M. Meng to dansk 1 Gottorp-Skolen P.Müller D. Larsen ti Hiort Lorenzen-Skolen dansk 1 Hiort Lorenzen-Skolen J. Boddum D. Albertsen ma dansk 1 Hiort Lorenzen-Skolen J. Boddum B. Schmidt to dansk 2 Hiort Lorenzen-Skolen J. Boddum D. Albertsen ma dansk for øvede Hiort Lorenzen-Skolen J. Boddum K. Vognsen-Weiss to dansk samtale Hiort Lorenzen-Skolen J. Boddum M. Matthiessen 20 Slesvig Husmoderforening porcelænsmaling Hiort Lorenzen-Skolen I. Moritz I. Bock ti porcelænsmaling Hiort Lorenzen-Skolen I. Moritz I. Bock ti afspændingsgymnastik Hiort Lorenzen-Skolen I. Moritz A. Rabenow to afspændingsgymnastik Hiort Lorenzen-Skolen I. Moritz A. Rabenow to motionsgymnastik/stavgang Hiort Lorenzen-Skolen I. Moritz B. Marxen-Düring ons Sønderbrarup Sdr.Brarup/Stenfeld Aftenskole dansk 1 Sdr. Brarup Skole M.B.Pedersen S. Christensen ons 19, dansk 2 Sdr. Brarup Skole M.B.Pedersen A. Risager to dansk 3 Stenfeld M.B.Pedersen B. Söhner ti dansk 3 Christianslyst M.B.Pedersen A. Risager weekend dansk for viderekomne Sdr. Brarup Skole M.B.Pedersen S. Christensen ons dansk konversation Stenfeld M.B.Pedersen B. Söhner ons oliemaling Sdr. Brarup Skole M.B.Pedersen U. Bille weekend oliemaling Sdr. Brarup Skole M.B.Pedersen U. Bille weekend stentøj-raku Sdr. Brarup Skole M.B.Pedersen J. Falk lø filtning Sdr. Brarup Skole M.B.Pedersen K. Dierks-Andresen lø sløjd Sdr. Brarup Skole M.B.Pedersen K. Dierks-Andresen ti IT for begyndere Sdr. Brarup Skole M.B.Pedersen J. Falk weekend IT for fortsættere Sdr. Brarup Skole M.B.Pedersen C. Petersen weekend IT for fortsættere Sdr. Brarup Skole M.B.Pedersen C. Petersen weekend Sørup Sørup Danske Skole dansk let øvede Sørup Skole B. Semmelhack S. Christensen to dansk 4 Sørup Skole B. Semmelhack S. Christensen ti dansk let øvede intensivt Sørup Skole B. Semmelhack S. Christensen lø dansk let øvede intensivt Sørup Skole B. Semmelhack S. Christensen lø Tarp Dansk Ældreklub Tarp dansk for lidt øvede Dansk Seniorcenter L. S. Jakobsen O.V.Lassen ma Trene-Skolen dansk 1 Trene-Skolen O.Vrang Lassen B. Witter ma dansk for fortsættere Trene-Skolen O.Vrang Lassen O.V.Lassen ma dansk for lidt øvede Trene-Skolen O.Vrang Lassen N. Bergholz ons Treja Treja Danske Skole dansk for viderekomne Treja Skole M. Nielsen J. Bachmann ons "Vi taler dansk", dansk 1-2 Treja Skole M. Nielsen J. Mölck to Valsbøl Valsbøl SSF dansk I Valsbølhus G. Mentges K.M.Møller ti dansk II Valsbølhus G. Mentges K.M.Møller ti ryggymnastik Valsbølhus G. Mentges B. Sönnichsen ma Vanderup Vanderup Danske Skole dansk for fortsættere Vanderup Skole P. Sindberg P. Sindberg to NORDFRISLAND AMT Bredsted Bredsted Danske Skole dansk 1 Bredsted Danske Skole K.O.Steenild J. Friedrichsen ti dansk 2 Bredsted Danske Skole K.O.Steenild H. Rendal ti dansk 3 Bredsted Danske Skole K.O.Steenild K. Nielsen ti malekursus Bredsted Danske Skole K.O.Steenild R. Duschl ma dansk kor Bredsted Danske Skole K.O.Steenild C. Bodenhagen ons EDB for kvinder, beg. Bredsted Danske Skole K.O.Steenild K. Buhrkal ti Bredsted Husmoderforening filtning Bredsted Danske Skole M. Jensen J. Friedrichsen weekend Frederiksstad Hans Helgesen-Skolen dansk 1 Hans Helgesen-Skolen B. Wullf B. Stenger ma dansk for viderekomne Hans Helgesen-Skolen B. Wullf F. Pers ti Garding Vestejdersteds Skole dansk 1 Garding Skole D. Paulsen A. Prost to Hatsted Hatsted SSF dansk 1.1 Hatsted Forsamlingshus A.S.Andersen A. Cornelsen ma dansk 1.2 Hatsted Forsamlingshus A.S.Andersen A. Cornelsen ma dansk 4.1 Hatsted Forsamlingshus A.S.Andersen A. Cornelsen ma dansk 4.2 Hatsted Forsamlingshus A.S.Andersen A. Cornelsen ma Humptrup Bavnehøj-Skolen dansk for forældre Bavnehøj-Skolen H. Tappe H. Tappe ti dansk 1 Bavnehøj-Skolen H. Tappe G. Petersen ma dansk for fortsættere Bavnehøj-Skolen H. Tappe G. Petersen ma Humptrup Børnehave yoga Bavnehøj-Skolen M. Jessen K. Piest ti yoga Bavnehøj-Skolen M. Jessen K. Piest ti fortsættes side 6

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 10. september Voksenundervisning 2005/2006 Indbyder Kursus Sted Leder Lærer Kursusdage Klokkeslæt Start Timer Husum Husum Danske Skole dansk 1 Husum Skole E. K. Tornbo H. Hansen ti dansk 1 Husum Skole E. K. Tornbo S. Reinke ti dansk 2 Husum Skole E. K. Tornbo N. Stange ti dansk 3 Husum Skole E. K. Tornbo A. Cornelsen ti Husum SSF juledekorationer Husumhus S. Gerckens M. Jannsen lø tørfiltning Husumhus S. Gerckens A. Holmgren Krebs sø håndarbejde Husumhus A. Heydenreich E. Geipel ti Ladelund Ladelund Kvindeforening dansk 1 Ladelund Skole D. Jacobsen D. Jacobsen ti dansk for fortsættere Ladelund Skole D. Jacobsen D. Jacobsen ma List Vesterland-List Børnehave dansk 1 List Skole N. Godsk Sørensen D. Gösling ons dansk for fortsættere List Skole N. Godsk Sørensen K. Horup ons Læk Læk Danske Skole dansk 1 Læk Skole W. Petersen W. Petersen ma dansk for forældre Læk Skole W. Petersen W. Petersen to dansk for fortsættere Læk Skole W. Petersen S. Klüver ma dansk litteratur Pensionistboligerne Læk W. Petersen L. Anker Jacobsen ons Munkebøl SSF Nørregøs dansk 1 intensiv Munkebøl Forsamlingshus C. Fischer J. Friedrichsen ugekursus dansk samtale intensiv Munkebøl Forsamlingshus C. Fischer J. Friedrichsen ugekursus Nibøl Nibøl Danske Skole dansk 1 Nibøl Danske Skole A.L.Holste B. Lück to dansk 2 Nibøl Danske Skole A.L.Holste A.L.Holste to dansk 3 Nibøl Danske Skole A.L.Holste C. Jensen ons Nykirke Vidingherred SSF dansk 1 Nykirke Skole J. Andresen J. Andresen fre dansk for fortsættere Nykirke Skole J. Andresen M. Petersen fre Risum Risum Skole dansk 1 Risum Skole J.J.Hahn K. L. Nielsen ons dansk for viderekomne Risum Skole J.J.Hahn R. Gammelgaard ons frisisk 1 Risum Skole J.J.Hahn D. Flor ma frisisk for viderekomne Risum Skole J.J.Hahn U. Jessen ons Tønning Tønning SSF gymnastik for kvinder Uffe-Skolen A. Thomas C. Freudenreich ti dansk 1 Uffe-Skolen A. Thomas K. Madsen ti dansk for viderekomne Uffe-Skolen A. Thomas K. Madsen ma stepaerobic Uffe-Skolen A. Thomas A. Hedtkamp ons Uffe-Skolen dansk 2 Uffe-Skolen M. O. Jensen K. Schlickert fre dansk 1 Uffe-Skolen M. O. Jensen K. Schlickert to Vesterland SSF Vesterland-Hørnum dansk for viderekomne Lille Skole, Hedigenwai 3 E. Müller G. Herr ons RENDSBORG - EGERNFØRDE AMT Askfelt Askfelt Danske Skole dansk 1 Askfelt Skole W. Bradtke H. Brehr weekend dansk 3 Askfelt Skole W. Bradtke H. Brehr weekend dansk 2 Askfelt Skole W. Bradtke S. Koch ons dansk 3 Askfelt Skole W. Bradtke H. Mainusch ma gymnastik for kvinder Askfelt Skole W. Bradtke U. Christiansen ma aktiv afspænding med yoga Askfelt Skole W. Bradtke U. Christiansen ma ryggymnastik og afspænding Askfelt Skole W. Bradtke U. Christiansen ons ryggymnastik m/k Askfelt Skole W. Bradtke U. Christiansen to Dänischenhagen Jernved Skole dansk 1, I Jernved Skole M. Salomo S. Maag ons dansk 1, II Jernved Skole M. Salomo A.M.Giesel to dansk for fortsættere I Jernved Skole M. Salomo N. Steffen ti dansk for fortsættere II Jernved Skole M. Salomo A. Neumann ti dansk for fortsættere III Jernved Skole M. Salomo K.Kloster Sørensen ma dansk for fortsættere IV Jernved Skole M. Salomo M. Salomo ma korsang Jernved Skole M. Salomo J. Katz lø korsang Jernved Skole M. Salomo J. Katz lø Egernførde Egernførde Aftenskole aktiv afspænding med yoga Medborgerhuset J. Waldinger-Th. U. Christiansen ons aktiv afspænding for pensionister Jes Kruse Skolen J. Waldinger-Th. U. Christiansen ons dit barn i dansk skole Jes Kruse Skolen J. Waldinger-Th. I. Nielsen ma dansk 1 Jes Kruse Skolen J. Waldinger-Th. G. Hougaard-Werner ma dansk 1 Jes Kruse Skolen J. Waldinger-Th. B. Kasubke ons dansk for fortsættere Jes Kruse Skolen J. Waldinger-Th. G. Hougaard-Werner ons dansk for fortsættere Jes Kruse Skolen J. Waldinger-Th. P. Wiltrup ma dansk for fortsættere Jes Kruse Skolen J. Waldinger-Th. T. Wiltrup ons billedbearbejdning - digital Jes Kruse Skolen J. Waldinger-Th. T. Wiltrup ma Rendsborg Ejderskolen dansk 1 Ejderskolen J. Martin J. Martin ons dansk 1 Ejderskolen J. Martin P. Kunze ti dansk 2 Ejderskolen J. Martin S. Nissen ons dansk 3 Ejderskolen J. Martin T. Leth-Nissen to dansk 3 Ejderskolen J. Martin J. Mainusch ons Risby Risby Danske Skole dansk 1 Risby Skole N.J. Hansen M. Tode ons dansk for fortsættere Risby Skole N.J. Hansen M. Tode ma syning for alle Risby Skole N.J. Hansen F. Vormfenne ma Kiel Holtenå SSF dansk 1 Holtenå Forsamlingshus H. Balbierski S. Zornig ons dansk litteratur Holtenå Forsamlingshus H. Balbierski M. Salomo ti Pries-Klaustorp SSF dansk 4 SSF-lokale, Fritz Reuter Str. 28 H. Paulsen P. Renkwitz to dansk 2 SSF-lokale, Fritz Reuter Str. 28 H. Paulsen H. Paulsen ti Stor interesse for danskkurser FLENSBORG. Trods skrabet økonomi er det atter lykkedes Voksenundervisningsnævnet at sammensætte et bredt favnende kursusprogram, der byder på lidt af hvert. Det har dog voldt store vanskeligheder at få budgettet til at hænge nogenlunde sammen, idet der mangler penge til et sted mellem 1000 og 1200 kursustimer, hvis alle berettigede ønsker skal kunne opfyldes. - Vi kommer nok ikke udenom at søge Skoleforeningen om en budgetforhøjelse, siger Voksenundervisningens sekretær, Signe Andersen. Hun håber, at budgetproblemerne i første omgang kan klares ved at udskyde en del af honorarbetalingen til efter nytår. 275 kursustilbud Med sponsorstøtte fra Union Bank kan Skoleforeningens Voksenundervisning i denne sæson tilbyde i alt 275 kurser. Programmet afspejler Skoleforeningens massive indsats for at få forældrene til at lære dansk. Ca. 70 procent af det samlede udbud består af danskkurser. - Vi kan næsten ikke tilbyde danskkurser nok. Der er meget stor interesse for især forældredansk, Voksenundervisningens sekretær, Signe Andersen, Hatsted oplyser Voksenundervisningens sekretær. Modedillen»nordic walking«har ligeledes sat sit præg på kursusudbuddet. - Vi oplever for tiden et veritabelt boom i denne specielle gangart med stave, fortæller Signe Andersen. Mindre tilskud For fortsat at kunne opnå fuld offentlig støtte til kursusvirksomheden, har Voksenundervisningen været tvunget til at følge de nye tyske tilskudsregler for kursister i trange økonomiske kår. Bistandsklienter (Sozialhilfeempfänger) kan fremover kun få 60 procents rabat mod hidtil 75 procent og arbejdsløse og unge 40 procent mod hidtil 50 procent. Det fulde kursusgebyr andrager uændret to euro pr. time. CMYK

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 10. september Fokus Eleverne skal kunne begå sig på begge sprog FOTOS PÅ DENNE SIDE: ERICH KNEIDING Sprogindlæring. Den koordinerede sprogundervisning har stået sin prøve. Det er på tide, at den bliver indført på alle skolerne, mener fagkonsulenterne. FLENSBORG. Bølgerne gik højt, da Skoleforeningen for en ti års tid siden ville indføre koordineret undervisning i dansk og tysk på 1. og 2. klassetrin. Et flertal i Fællesrådet nedstemte forslaget efter en ophedet debat, der mere var præget af ideologi end af pædagogiske argumenter. Siden er snakken om en truende»fortyskning«af mindretallets skolevæsen dog stort set forstummet, og den parallelle sprogindlæringsmodel er i mellemtiden blevet indført som en frivillig ordning, der langsomt men sikkert synes at vinde frem. Foreløbig har den stået sin prøve på 20 skoler. Her har lærerne gjort så gode erfaringer, at de ikke kunne tænke sig at vende tilbage til den gamle model, som stadig praktiseres på de øvrige 27 skoler i Sydslesvig. Der lærer børnene først at læse og skrive dansk, og først i 2. klasse får de egentlig undervisning i tysk. Obligatorisk på alle skoler Skoleforeningens fagkonsulenter for dansk hhv. tysk, Susanne Ipsen fra Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg og Henry Bohm fra Bredsted Danske Skole, er overbeviste om, at den koordinerede undervisning er kommet for at blive, og de så den gerne gjort obligatorisk på alle skolerne. - Måske skulle vi tage emnet op i Fællesrådet igen og lade det komme an på en ny afstemning, siger Susanne Ipsen. Når den koordinerede undervisning efter mere end ti års afprøvning kun har vundet indpas på godt 40 procent af skolerne, skyldes det formentlig primært modstand i lærerkredse. Et af de hyppigst brugte argumenter fra modstandernes side er, at der ikke findes belæg for, at denne undervisningsmodel duer for Sydslesvig. Så hvorfor spilde tid og kræfter på noget, som ikke er videnskabeligt underbygget. Lærerne var imod Det er ganske vist samarbejdsrådene på de enkelte skoler, der afgør, om dansk- og tyskundervisningen skal foregå parallelt i indskolingsfasen, men lærernes holdning er alfa og omega. Det er senest blevet tydeligt på Oksevejens Skole i Flensborg, hvor spørgsmålet har været oppe og vende i samarbejdsrådet og strandede på modstand i lærerkollegiet. - Som lægfolk bryder vi forældrerepræsentanter os ikke om at skulle trække noget ned over hovedet på lærerne, som er fagfolk. Med håndfast dokumentation for, at den koordinerede undervisning i dansk/tysk vitterligt har en effekt, ville vi have haft et reelt argument over for de lærere, som måske ikke er så lune på den koordinerede undervisning, siger samarbejdsrådsformand Hans Christian Davidsen, som efterlyser en videnskabelig undersøgelse i Skoleforeningens regi. Tilstrækkeligt erfaringer Men det argument vil fagkonsulenterne ikke købe. - Undervisningsmodellens værdi er tilstrækkeligt dokumenteret af mange års erfaringer og videnskabelige undersøgelser i udlandet. Det behøver vi ingen særskilt og kostbar sydslesvigsk undersøgelse til, siger de. Undersøgelserne, der henvises til, stammer fra bl.a. Finland og Canada. Her er forholdene til en vis grad sammenlignelige med Sydslesvig. Finland har et stort svensk mindretal, der lige som det danske har egne skoler, og i den fransktalende canadiske provins Quebec er fransk og engelsk ligeberettigede hovedsprog. - Nogle lærere mener, at børnene først skal lære dansk, for tysk taler de jo uden for skolen. Men man tager ikke noget væk fra det danske i den koordinerede undervisning. Tværtimod bliver børnene mere kvalificeret. De får et større ordforråd på begge sprog og lærer fra starten at skifte mellem sprogene. Desværre lærer børnene jo ikke mere så mange ord i hjemmet. I vor sprogfattige tid er det derfor særligt vigtigt, at skolen giver dem et stort ordforråd i begge sprog, siger Skoleforeningens tyskkonsulent Henry Bohm. Lærerne må lære at samarbejde - Vi må ikke glemme, at vore elever senere i livet helst skal kunne begå sig på begge sprog på et modersmållignende niveau. Derfor må vore skoler give eleverne en unik sproglig udviklingsmulighed ved at bruge de pædagogiske og metodiske redskaber, som forskning, undersøgelser og mange års praktiske erfaringer har vist, giver gode resultater, supplerer danskkonsulent Susanne Ipsen. En stærkt medvirkende årsag til, at mange lærere står tøvende over for»modersmål-modellen«, er, at den kræver et meget tæt lærersamarbejde. De samme bogstaver, ord og begreb skal indlæres samtidigt på begge sprog, hvis det skal gavne. Flere skoler har droppet tanken om at indføre den koordinerede undervisning, fordi kemien mellem dansk- og tysklæreren ikke stemmer overens. - Men det kan ikke nytte noget. Fagkonsulenterne for dansk og tysk, Susanne Ipsen og Henry Bohm: Den koordinerede undervisning giver eleverne en unik sproglig udviklingsmulighed. Samarbejde på tværs af fagene er vejen frem. Hvis lærerne ikke kan samarbejde, har skolen et problem, fastslår Susanne Ipsen. Hun så gerne, at den koordinerede modersmålundervisning ikke begrænses til 1. og 2. klassetrin, men fortsætter gennem hele skoleforløbet: Ordforråd og læseog skriveindlæring i indskolingsfasen, grammatik i mellemtrinet og f.eks. litteratur i overbygnin- Det er 13 år siden, en gruppe dansk- og tysklærere første gang afprøvede sprogforskernes dengang forholdsvis nye teorier om modermålundervisningen af tosprogede børn i form af et pilotprojekt på en håndfuld sydslesvigske skoler. Først i 2000 blev forsøgsordningen gjort permanent på frivillig basis. Beslutningen om, efter hvilken undervisningsmodel sprogindlæringen på 1. og 2. klassetrin skal foregå, blev uddelegeret til samarbejdsrådene på de enkelte skoler. Efter den traditionelle model har børnene i det første skoleår ni timer dansk og kun en time tysk om ugen, og i anden klasse otte timer dansk og seks timer tysk. Timefordelingsplanen for den koordinerede undervisning forudser syv timer dansk og fem timer tysk på 1. klas- gen. - Vi har så mange fælles træk i sprogstrukturen, litteraturen og kulturhistorien. Tænk på H.C. Andersen og Brødrene Grimm. Romantikken, som bredte sig fra Tyskland til Danmark. Et parallelt undervisningsforløb i dansk og tysk er da helt oplagt, siger Skoleforeningens danskkonsulent, Susanne Ipsen. Sådan fungerer den koordinerede undervisning setrin og ni timer dansk og fem timer tysk i anden klasse. Formning og musik, der ellers er tilgodeset med en ugentlig time hver på begge klassetrin, er integreret i dansk- og tyskundervisningen. Skolerne kan dog vælge at bibeholde den ugentlige musiktime mod at fagene dansk og tysk bliver reduceret med en halv time hver. I den koordinerede undervisning er indholdet og metoden i fagene dansk og tysk afstemt med hinanden. Undervisningen er bygget op omkring fælles emner, der skal støtte begrebsindlæringen og øge ordforrådet på begge sprog eller modersmål, om man vil. Læseplanerne indeholder forskellige eksempler på, hvordan undervisningen i dansk og tysk kan koordineres. Børnehaverne skal have læreplaner FLENSBORG. Diskussionen har bølget frem og tilbage i flere år. Skal skolen allerede begynde i børnehaven? Skal pædagogerne nu ligesom i en række andre lande være småbørnslærere? Det danske Folketing satte sidste år et punktum for debatten med en ny lov (social service), der forpligter daginstitutionerne til at udarbejde pædagogiske læreplaner. Samtidig udsendte også de slesvigholstenske delstatsmyndigheder tilsvarende retningslinier for de tyske børnehaver. Og nu er turen kommet til Skoleforeningens 57 børnehaver, der har to år til at fastsætte mål og rammer for deres pædagogiske arbejde med børnene. - Det vil ske efter en fælles overordnet opskrift, der tager udgangspunkt i de danske regler, men er tilpasset den enkelte børnehave, oplyser børnehaveinspektør Birgit Messerschmidt. Frygten for, at børnene fremover skal sidde på skolebænken, har intet på sig, understreger hun. Den danske lovgivning foreskriver udtrykkeligt, at de pædagogiske læreplaner skal give rum for leg, læring og udvikling og indeholde tilbud om oplevelser og aktiviteter, der skal stimulere børnenes fantasi, kreativitet og sproglige og kropslige udvikling. De sydslesvigske pædagoger fik lejlighed til at debattere emnet på en konference på Christianslyst i sidste måned. Pas på de gule kasketter Trafikkampagne. De yngste på Oksevejens Skole i Flensborg ved, hvordan de skal færdes sikkert i trafikken. Det har de fået lært i børnehaven. Vi skal nok tage kasketterne på, lovede de ny elever i 1. klasse.»så kan bilerne nemlig se os«. FLENSBORG. -Ved i, hvordan man går over gaden, spurgte betjenten. Jo, det vidste børnene da godt. - Vi skal standse på fortovet, og ikke kigge op og ned, men se til venstre og til højre, og hvis der ikke kommer en bil, må vi gå gå over gaden. Repræsentanterne for politiet og lokalafdelingen af foreningen for større færdselssikkerhed,»verkehrswacht«, var imponeret, da Oksevejens Skoles nye elever i 1. klasse for nylig demonstrerede deres viden om den rette opførsel i trafikken. Det har vi da allerede lært i vores børnehave, forklarede børnene stolt. Unter mottoet nybegyndere i skolen er også nybegyndere i trafikken gennemfører»verkehrswacht«og politiet ved hvert skoleårs begyndelse en færdselssikkerhedskampagne for 1. klasse eleverne i Flensborg. Startskuddet bliver givet på skift på en af byens mange skoler. I år skete det ved et festligt arrangement på det danske mindretals skole på Oksevejen i Weiche. Sammen med førskolebørnene fra Oksevejens Børnehave bød skolens ældre elever på musikalsk underholdning for eleverne i 1. og 2. klasse samt forældre og indbudte gæster fra rådhuset, politiet, foreningen for større færdselssikkerhed, Skoleforeningen og»flensburger Sparkasse«, som er færdselskampagnens hovedsponsor. Det slesvig-holstenske færdselspolitis dukketeater var også tilstede og opførte et morsomt børnepædagogisk stykke om hankatten Jochen, der kommer galt af sted i trafikken. Det syntes børnene var meget mere morsomt end de obligatoriske velkomsthilsener og officielle taler, som holdes ved slige lejligheder. - Var det sjovt, blev børnene spurgt. - Jaaa, skråledede de begejstret. Men ikke flere taler, kom det spontant fra et af børnene. Det kunne»verkehrswacht«s næstformand, Alexander Koch, der selv er skolelærer, godt forstå. Han fattede sig i korthed og gav de nye elever nogle trafikpædagogiske råd med på vejen. - Fortæl jeres forældre, at de skal køre langsomt og forsigtigt ved en skole. Desværre er det ofte de voksne, der er problemet, fordi de ikke kan få foden væk fra speederen. Konsulent i Dansk Skoleforenings direktion Olaf Runz spurgte børnene, hvor mange af dem, der blev kørt til skolen. Det var der en del, der gjorde. - Fortæl jeres forældre, at det er meget bedre at gå end at blive kørt, sagde han. og viste børnene, hvordan de kan færdes sikkert i trafikken ved at lege»gå-bus«. Hver af de nye elever fik foræret en gul kasket, der gør dem synlige i trafikken og signalerer, at her kommer der en nybegynder, som bilisterne skal passe særligt på. Takket være sponsorpengene fra sparekassen har»verkehrswacht«i år kunnet uddele over 770 gule sikkerhedskasketter til samtlige nyindskolede børn i Flensborg.

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 10. september Fokus ARKIVFOTOS Randi Kuhnt Ingwer Boysen FOTO: ERICH KNEIDING Næsten uændret styrelse Skoleforeningens styrelse har en næsten uændret sammensætning efter sommerens nyvalg til Fællesrådet. Eneste ny ansigt er Mette Sunesen, Egernførde, der har afløst Begitte Heupel som repræsentant for forældrene i Rendsborg- Egernførde Amt. Formanden og næstformanden skal i henhold til vedtægterne vælges blandt styrelsesmedlemmerne på det ny Fællesråds førstkommende møde den 22.oktober. Både den hidtidige formand, Lone Schuldt, og næstformand Peter Gildberg er villige til at fortsætte. Vort billede viser den ny styrelse før dets første møde i slutningen af august. Forrest fra venstre: Jytte Nickelsen, Lone Schuldt, Mette Sunesen. Bagerst: Per Gildberg, Svend Erik Jessen, Michael Oetzmann, Udo Jessen. Randi Kuhnt og frisernes repræsentant Ingwer Boysen mangler på billedet. De vises særskilt i spalten helt til venstre. Fællesrådet er Skoleforeningens øverste repræsentative organ, som vælges for tre år ad gangen. Rådet mødes normalt to gange om året for bl.a. at træffe beslutning om budget og regnskab, skolestruktur, oprettelse eller nedlæggelse af institutioner, foreningsspørgsmål såsom vedtægter, optagelseskriterier, kontingent etc. Fællesrådet fastlægger endvidere de overordnede principper for børnehavernes virksomhed og Fakta undervisningen i skolerne. Herunder bl.a. timefordelingsplaner, formålsformuleringer for de enkelte fag, skolernes ordensregler, specialundervisning, lejrskolevirksomhed, klasserejser etc. Styrelsen udgør foreningens daglige ledelse. Den har ni medlemmer, hvoraf de otte er valgt af og blandt fællesrådsmedlemmerne efter en fordelingsnøgle, der sikrer Flensborg by tre pladser og de øvrige fem valgområder hver en. Det 9. medlem er udpeget af det frisiske mindretal. Formanden og næstformanden vælges direkte af Fællesrådet blandt de otte regionalt udpegede styrelsesmedlemmer. Formandskabet tegner sammen med skoledirektøren Skoleforeningen indadtil og udadtil. Styrelsen har bl.a. ansvaret for Skoleforeningens økonomi og de overordnede retningslinier for skolernes og børnehavernes pædagogiske virksomhed. Den ansætter Skoleforeningens ledende medarbejdere. Børns uddannelse er det vigtigste Som læge ved Mette Sunesen, at der er en nøje sammenhæng mellem børns indlæringsevne og sund ernæring og motion. Det er noget, der ligger det nyvalgte medlem af Skoleforeningens styrelse på sindet, og som hun vil bruge kræfterne på i styrelsesarbejdet. - Børns uddannelse er nu engang det vigtigste, siger den 42-årige mor til to børn, der går i henholdsvis 5. og 7. klasse på Jes Kruse-Skolen i Egernførde. Mette Sunesen er rigsdansker fra Thy i Nordvestjylland og har siden 1992 boet i Sydslesvig. Hun er gift med en læge fra universitetsklinikken i Kiel. Selv arbejder hun som læge på Egernførde sygehus. For hende er det en selvfølge, at man som forældre engagerer sig i skolearbejdet. - Det er jeg blevet opflasket med. Som barn gik jeg på en grundtvigiansk friskole, fortæller det ny styrelsesmedlem. FOTO: ERICH KNEIDING Ny i Styrelsen: Mette Sunesen, Egernførde Skoleforeningens fællesråd i perioden Fællesrådet er valgt for perioden 1. august juli Hver af de 48 skolekredse i Sydslesvig er repræsenteret med en delegeret pr. påbegyndte 100 elever og børnehavebørn. Flensborg by Christian Paulsen-Skolen Søren Klausen, Christian Mahler, Louise Ørsted. Cornelius Hansen-Skolen Anja Harck, Susie Jannsen, Martin Kessler, Jytte Nickelsen. Duborg-Skolen Silke Beeck, Bente Brink, Ella Gerwien, Per Gildberg, Anette Jensen, Roland Kriza, Klaus Linde, Anneliese Schaefer, Lone Schuldt, Heike Sørensen, Marin Thomsen. Gustav Johannsen-Skolen Alexandra Gholami Haghighifart, Peter Hansen, Saskia Haupt, Oluf Heil, Anita Lausen, Johannes Schmidt. Jens Jessen-Skolen Jette Gallus, Anders Kring, Torsten Johannsen Voss, Niels Wolfsdorf. Jørgensby-Skolen Susanne Braun, Kerstin Dau, Georg Thomsen, Martina Wegner. Oksevejens Skole Hans Christian Davidsen, Niels Ole Krogh. Nordvestlige område Bavnehøj-Skolen, Humtrup Manuela Gregersen. Ladelund-Tinningsted Danske Skole Niels Ole Baecher. List Danske Skole, Sild Susanne Koch Læk Danske Skole Svend Erik Jessen, Niko Möller Nibøl Danske Skole Sinje Stein Vidingherreds Danske Skole, Nykirke Anne van Gellekom Risum Skole/Risem Schölj Ingwer Boysen Vesterland-Kejtum Danske Skole, Sild Jon Hardon Hansen, Lars Rasmussen. Vyk Danske Skole, Før Karima Meynkoehn. Husum-Ejdersted området Bredsted Danske Skole Susanne Feddersen, Christiane Franz, Jeanette Rieks. Hans Helgesen-Skolen, Frederiksstad Silke Grünberg, Gisela Stratmann. Vestejdersteds Danske Skole, Garding Astrid Wieben. Husum Danske Skole Annelise Fahse, Udo Jessen, Kirsten Paulsen-Reppmann, Bettina Strasser-Colditz. Uffe-Skolen, Tønning Silke Weinzierl-Hancke. Flensborg opland Gulde Danske Skole Kirsten Amendt. Hanved Danske Skole Jan-Peter Hansen. Harreslev Danske Skole Harald Boelmann, Marion Demuth, Michael Oetzmann. Hatlund-Langballe Danske Skole Michael Martensen. Husby Danske Skole Alexander von Oettingen. Jaruplund Danske Skole Elke Seehusen. Kobbermølle Danske Skole, Harreslev Dirk Daetz. Lyksborg Danske Skole Dorthe Kramhøft Rasmussen. Medelby Danske Skole Kay Christiansen. Skovlund-Valsbøl Danske Skole Martin W. R. Küchenthal Store Vi Danske Skole Søren Kragelund, Andrea Scheppach. Sørup Danske Skole Gerburg Ullrich. Trene-Skolen, Tarp Frank Domke, Günter Merz. Vanderup Danske Skole Henrik Hansen. Slesvig-området Bøl/Strukstrup Danske Skole Kristin Goos. Kaj Munk-Skolen, Kappel Randi Wetke Petersen. Satrup Danske Skole Silke Sörensen. Gottorp-Skolen, Slesvig Ole Nielsen, Gabriele Thormann, Hanne Zerahn-Mees. Hiort Lorenzen-Skol., Slesvig Randi Kuhnt, Dorthe Larsen, Anne Marie Sommer-Blohm, Jan Svendsen. Sønder Brarup Danske Skole Andrea Ferchof, Arne Jensen. Treja Danske Skole Susanne Kästner. Egernførde-Rendsborg Amt Askfelt Danske Skole Karen Organista. Jernved Danske Skole, Dänischenhagen Ursula Voigt. Jes Kruse-Skolen, Egernførde Sylvia Fillmer, Birgit Jürgensen-Schumacher, Timm Koppelmann, Ina Reinhart, Mette Sunesen. Ejderskolen, Rendsborg Jens Kruse, Astrid O Brien, Holger Wiedicke. Risby Danske Skole Wolfgang Lausten. Vestermølle Danske Skole Irmgard Griemert.