Behov for en udvidelse

Transkript

1 FOTO: KLAUS NIELSEN FLENSBORG AVIS Lørdag 26. januar FOTO: KLAUS NIELSEN Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig Behov for en udvidelse RISBY. Skolebiblioteket på Risby Danske Skole lå tidligere i et lille mørkt lokale på skolens første sal. I dag er biblioteket flyttet til et nyt og større lokale. Det er dog ikke den eneste forandring, der ser ud til at ske på den lille skole. Alt tyder på, at en længe ønsket udvidelse kan kan blive en realitet i år. Mere side 8 En fællesskole tager form SØNDER BRARUP. Selv om der stadig arbejdes med at færdiggøre de sidste detaljer i forbindelse med opførelsen af den nye skolebygning ved Sønder Brarup Danske Skole, har elever og lærere taget bygningen i brug. Fokus har fået en rundvisning på skolen, der er en af de i alt ni fællesskoler, der skal etableres. Mere side 4 og 5 Ny skolestruktur på plads ARKIVFOTOS FØRSKOLEBØRN Børnehavebørn flytter adresse LYKSBORG. Et tættere samarbejde mellem skolen og børnehaven i Lyksborg betyder, at børnehavens førskolebørn om kort tid flytter fra børnehaven til skolen. Det sker for at knytte børnene tættere til deres fremtidige skole. Mere side 7 ELEV-INDLÆG I Duborg-Skolens ambassadørkorps FLENSBORG. 17-årige Lukas Lausen har siden sommerferien været en del af Duborg-Skolens ambassadørkorps. I dette nummer af Fokus fortæller han om sine oplevelser og tanker i forbindelse med arbejdet. Mere side 6 Fra og med skoleåret har ni danske skoler status som fællesskoler. I Flensborg er det Gustav Johannsen-Skolen, Jens Jessen-Skolen, Cornelius Hansen-Skolen og Duborg-Skolen (bll.). Derudover er det skolerne i Husum, Læk, Sønder Brarup og Egernførde samt A. P. Møller Skolen i Slesvig. BEKÆMPELSE Når håret for ubudne gæster FLENSBORG. Af uvisse årsager er perioden mellem jul og påske den tid, hvor der konstateres flest tilfælde af lus. Sygeplejerske ved Dansk Sundhedstjeneste i Flensborg, Hanne Lund Bjerringgaard, giver gode råd om, hvordan man slipper af med de ubudne gæster. Mere side 6 Jaruplund Højskole INDBLIK Familiekursus på Jaruplund Højskole JARUPLUND. En uge på højskole for alle, der er interesseret i at få et indblik i hverdagen i Sydslesvig. Det er, hvad Jaruplund Højskole tilbyder i den sidste uge af skolernes efterårsferie. Mere side 3 AFGØRELSE Skoleforeningens anmodning om tilladelse til at gennemføre en ændring af skolestrukturen i de danske skoler i Sydslesvig er netop blevet godkendt af Undervisningsministeriet i Kiel. FLENSBORG.»Et revolutionerende skridt.«sådan lyder det fra afdelingsleder i Skoleforeningen Olaf Runz. Baggrunden er, at Skoleforeningen forleden modtog tilladelse fra Undervisningsministeriet i Kiel til at ændre sin skolestruktur med virkning fra den 1. august i år. Det betyder, at fællesskolerne i fremtiden afløser skoleformerne hoved- og realskole samt gymnasiets klasser. Mellemtrinet (Orientierungsstufe) falder bort, da det ikke længere er indeholdt i fællesskolebestemmelserne (Verordnung über die Gemeinschaftsschule). Skoleforeningens skolestruktur vil derfor fra skoleåret være: fakta Skoleforeningens skolestruktur er fra skoleåret : Grundskole fra klasse Fællesskole fra klasse Gymnasial overbygning fra årgang. De nuværende skoler med mellemtrin, der har elever i grundskoleklasser (1.-4. klasse) Grundskole fra 1. til 4. klasse, fællesskole fra 5. til 10. klasse og gymnasial overbygning fra 11. til 13. årgang. De nuværende grundskoler med mellemtrin - altså skoler, der har elever i grundskoleklasser fra 1. til. 4. klasse og i mellemtrinet på 5. og 6. klassetrin - vil fremover stadig have grundskoleklasser på 1. til 4. klassetrin. 5. og 6. klasserne på grundskolerne får derfor i fremtiden benævnelsen»udstationerede fælleskoleklasser«, uden at det dog for elever og forældre kommer til at betyde noget, idet klasserne kun organisatorisk bliver forbundet med de ni fællesskoler. Med andre ord bliver eleverne på deres»hjemskole«til og med 6. klasse, hvorefter de skal skifte til en fællesskole. Alle forsætter i fællesskole - Vi vil gerne beholde eleverne i nærområdet så længe som muligt. Men da Slesvig-Holstens nye skolelov stadig kun arbejder med grundskole til og med 4. klasse, hvorefter eleverne skal vælge skoleretning, er vi blevet nødt til at definere 5. og 6. klasserne på denne måde, siger Olaf Runz. Tidligere skulle eleverne på de danske skoler vælge skoleretning og i mellemtrinnet (5. og 6. klassetrin), vil fremover stadig have grundskoleklasser (1.-4. klassetrin). Mellemtrinnets 5. og 6. klassetrin vil, under betegnelsen fællesskoleklasser, blive organisatorisk forbundet med en af de ni fællesskoler, der fremover vil være overbygningsskoler i Sydslesvig. efter 6. klasse. Med den nye skolestruktur er det ikke længere tilfældet. - Det er det væsentlige ved den nye struktur. Eleverne skal ikke længere gå og være nervøse op til skolevalget ved afslutningen af 6. klasse. I fremtiden fortsætter alle elever i fællesskolen, siger Olaf Runz. Meget tilfreds Også hos Skoleforeningens formand og næstformand bliver tilladelsen fra Undervisningsministeriet mødt med glæde. - Ting tager tid. Det har jeg måttet sande. Men jeg er meget tilfreds. Ændringen af vores skolestruktur er et forældreønske, som nu endelig er blevet opfyldt. Det er dejligt, at vi nu er nået så langt og nået et punkt, som er rigtig godt. Nu ved vi, hvor vi står, og kan arbejde ud derfra. Samtidig er det flot, at Skoleforeningens direktion har fået tilladelsen uden bemærkninger, siger formand Lone Schuldt. Siden begyndelsen af 1990erne har Skoleforeningen arbejdet med tanken og planerne om at ændre skolestrukturen i de danske skoler i Sydslesvig, og i 1995 fik Jes Kruse-Skolen i Egernførde status som fællesskole. Følgende skoler har et klassetrinsforløb til og med 8. klassetrin: Bredsted Danske Skole, Ejderskolen i Rendsborg, Vesterland-Kejtum Danske Skole og Vyk Danske Skole. Her vil skolernes klasse have status af udstationerede fællesskoleklasser, der er organisatorisk forbundet med en fællesskole. I 1995 fik Jes Kruse-Skolen i Egernførde som den første danske skole i Sydslesvig status som fællesskole. - Siden er der blevet kigget meget på Egernførde. For forældrene var det altafgørende, at eleverne kunne gå ud derfra med en eksamen, der var sammenlignelig med en eksamen i Danmark og med en tysk eksamen, og det har vist sig at være tilfældet. Samtidig har det vist sig, at de elever fra Jes Kruse-Skolen, der valgte at tage den gymnasiale overbygning, har klaret sig overbevisende, siger næstformand Per Gildberg. En tak til SSW I arbejdet med at opnå den længe ventede tilladelse fra Kiel, har også SSW spillet en stor rolle. - SSW satte ændringen af skolestrukturen på partiprogrammet, og har været os en stor hjælp, lyder det fra både formand og næstformand. Med indførelsen af fællesskoler i hele Sydslesvig fra det kommende skoleår, mener de, at der nu er opnået perfekte rammer. - Nu handler det om at få den bedste pædagogik ud af de rammer, vi har fået, siger Lone Schuldt og Per Gildberg. Skoler med hjælpeskoleklasser er fremover anerkendt som»förderzentren«. Disse er placeret ved: Christian Paulsen- Skolen i Flensborg, Ejderskolen i Rendsborg, Gottorp-Skolen i Slesvig, Husum Danske Skole, Jes Kruse-Skolen i Egernførde, Læk Danske Skole og Sønder Brarup Danske Skole.

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 26. januar LEDER Nyt år med udfordringer Inden man ser sig om, er den første måned af det nye år ved at være gået, og på overfladen ser alt måske ud til at fortsætte som hidtil. Men sådan er det ikke. For Skoleforeningen vil 2008 blive skelsættende på mange måder. Et år, vi i fællesskab kan glæde os til og et år, som vil stille os over for nye store udfordringer. Efter flere års forhandlinger vil vi efter en tiårig ørkenvandring igen være omfattet af en ligestilling, så vore elevtilskudssatser svarer til de offentlige skolers. Den nye skolestruktur med et netværk af fællesskoler vil være virkelighed fra næste skoleårs begyndelse. For første gang i Skoleforeningens historie skal vore elever i 6. klasse ikke fordeles i forskellige skolearter. Alle fortsætter deres skolegang sammen med deres kammerater. Eleverne kan fortsat udvikle sig i trygge rammer, styrke deres kompetencer og derved få mulighed for at bryde mønstre i deres uddannelsesforløb. Denne positive udvikling styrkes af, at vi har taget hul på vuggestueproblematikken og med begyndelsen af det nye skoleår kan indvie A. P. Møller Skolen. Taknemmeligheden for denne enestående gave kan ikke kun udtrykkes i ord. Den vil også vise sig i kommende sydslesvigske generationers levende og mangfoldige danskhed uden for rigets grænser. En danskhed, der til tider er anderledes end i Danmark, men alligevel ikke mindre dansk. Denne meget glædelige udvikling er dog ikke kommet af sig selv, og hvis den skal lykkes, må vi fortsat yde en indsats ud over det sædvanlige. Pædagogerne i vore børnehaver skal omstille sig til, at deres arbejde fremover også kan omfatte børn under tre år, og lærerne i vore nye fællesskoler står over for at skulle tilrettelægge deres undervisning på en anden måde end hidtil. PER GILDBERG, næstformand OG LONE SCHULDT, formand Ud over de store, nye strukturelle og pædagogiske udfordringer vil også økonomien i de kommende år stå i centrum for vore overvejelser. Den forventede lønudvikling i såvel Danmark som i Tyskland vil i de kommende år ikke kunne opfanges ved almindelige besparelser på driften. Som et andet punkt må vi i et målrettet samarbejde med SSW arbejde for, at ligestillingsprincippet også kommer til at gælde for elevbefordringen. Vi kan ikke acceptere, at det offentlige fortsat nægter at sikre vore børn samme ret som elever i de offentlige skoler. Tænk på det, når krydset skal sættes ved kommende kommunalog landdagsvalg! I den offentlige diskussion bliver der fra tid til anden sat spørgsmålstegn ved vores danskhed og i den forbindelse stillet forskellige, til tider indbyrdes modsatrettede krav. Danskheden har mange ansigter og ingen kan tage patent på, hvordan den skal leves og tilegnes. Det at være dansk er et individuelt anliggende. Det er derfor problematisk at generalisere ud fra enkelttilfælde - ikke mindst når det gælder børn og unge mennesker, der er i gang med at afprøve sig selv og andre. Vi glæder os over, at så mange betror os det dyrebareste de ejer: Deres børn. Vi ser det som et stort ansvar og forpligtelse at føre eleverne ind i dansk sprog og kultur og at styrke deres samhørighed med det danske folk samt at give dem forudsætninger for at kunne leve og virke som en del af det danske mindretal og som duelige borgere i det tyske samfund. Vi siger alle Skoleforeningens venner i Danmark og Sydslesvig samt medlemmer og medarbejdere tak for deres store indsats og ønsker et godt og lykkebringende år Redaktionskomite: Per Gildberg Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Klaus Nielsen Tlf.: [email protected] Lone Schuldt og Per Gildberg Gitte Hansen Christiansen Nye børnehaveledere BRAMSTEDLUND/MÅRKÆR. Gitte Hansen Christiansen, der tidligere var børnehaveassistent i Læk Børnehave, er af Skoleforeningens styrelse blevet valgt til børnehaveleder ved Bramstedlund Børnehave fra 1. januar. Gitte Hansen Christiansen er 33 år og har to børn på syv og fire år. Hun blev færdigudannet på seminariet i Aabenraa i 2000, hvorefter hun arbejdede som pædagog i Tønder indtil 2006, da hun fik arbejde i børnehaven Silvia Sachs i Aventoft. Efter et halvt år i Aventoft fik hun job som børnehaveassistent i Læk, hvor hun arbejdede indtil slutningen af Gitte Hansen Christiansen overtager jobbet som børnehaveleder i Bramstedlund efter Katrin Schumacher, der er blevet leder af Jørgensby Børnehave i Flensborg. Også Mårkær Børnehave får ny leder. Pr. 1. marts er Silvia Sachs ansat som ny leder i Mårkær. Silvia Sachs er i øjeblikket stedfortræder i Åbent hus på A. P. Møller Skolen SLESVIG. Byggeriet af A. P. Møller-Skolen er efterhånden så langt fremme, at byggeledelsen har besluttet at invitere til åbent hus-arrangement. Bygningen vil være tilgængelig for offentligheden den 1. og 2. marts, oplyser projektleder Peter Poulsen fra virksomheden Lindø Byg i Nyborg, der står for byggeriet. - Huset er nu lukket, og der er sat fjernvarme på. Så man kan allerede danne sig et indtryk af rummene. Man vil dog ikke kunne se færdigt indrettede lokaler endnu, siger Peter Hiort Lorenzen-Skolens Børnehave i Slesvig. Silvia Sachs er 47 år og mor til fire. Hun blev færdiguddannet på seminariet i Aabenraa i 1998, og blev efterfølgende ansat i Hiort Lorenzen-Skolens Børnehave som børnehaveassistent. Fra 2000 har hun været stedfortræder på stedet. Silvia Sachs overtager jobbet som børnehaveleder i Mårkær efter Marianne Huy, der går på pension. Poulsen. Der er endnu ikke sat åbningstider på åbent hus-dagene. På nuværende tidspunkt kan projektlederen kun oplyse, at byggeledelsen vil stå til rådighed begge dage for at vise rundt og fortælle om byggeriet. - Vi vil lave en rute igennem huset, så folk kan se sig omkring. Af sikkerhedsmæssige årsager er det dog ikke muligt at se hele bygningen. Den er jo trods alt en byggeplads, siger Peter Poulsen, som vurderer, at skolen vil være færdig i juni eller juli. Valg til samarbejds- og til fællesråd Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? - så kan du donere et beløb til Skoleforeningens støttefond Union Bank BLZ.: Kontonummer: FLENSBORG. Børnehave- og skolelederne gøres opmærksom på, at valg af skolernes samarbejdsråd samt skolekredsens valg af fællesrådsmedlemmer for valgperioden i henhold til vedtægterne skal være afviklet inden den 1. maj Ved valget til skolens samarbejdsråd er alle skolens forældre, samt forældre til forskole-børnene valgberettigede. Til valget af delegerede til Fællesrådet er alle medlemmer af Skoleforeningen i skolekredsen valgberettigede, herunder også alle forældre i børnehaven. Til indberetning af de valgte medlemmer af skolernes samarbejdsråd samt af skolekredsens delegerede i Fællesrådet lægges der skemaer i mappen»almene informationer«under»skoledirektionen«. Indberetningerne skal være Skoleforeningen i hænde senest den 9. maj 2008.

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 26. januar Familiekursus på Jaruplund Højskole PREMIERE For første gang åbner Jaruplund Højskole dørene for et introduktionskursus for hele familien. JARUPLUND.»Goddag Sydslesvig«. Det er navnet på det kursus, Jaruplund Højskole inviterer til fra den 20. til den 26. oktober, som er den sidste uge af skolernes efterårsferie. Meningen med kurset er at give alle interesserede et indblik i hverdagen i Sydslesvig. - Folk uden det store indblik i mindretallet stiller ofte undrende spørgsmål, der let bliver misforstået. Derfor er det vigtigt, at de har en platform, hvor der er plads til at stille de undrende spørgsmål. Og det er det, vi med dette kursus giver mulighed for, siger højskolelærer Eberhard von Oettingen, der er en af de tre lærer, der har tilrettelagt kurset. Idéen til kurset opstod for to-tre år siden, og blev affødt af to tanker: At ville gøre noget for de forældre, der vælger at lade deres børn gå i en dansk skole og at gøre højskolen mere synlig. Basisviden for forældre - I forbindelse med de såkaldte kyllinge-kurser, hvor nyansatte lærere får en introduktion til Sydslesvig og det Højskolelærerne Eberhard von Oettingen (t.v.), Rigmor Eybye og Lars Sørensen, står bag familiekurset på Jaruplund Højskole. danske mindretal, tænkte vi: Hvorfor ikke lave noget lignende for forældre?, siger én af de andre initiativtagere, højskolelærer Lars Sørensen. - At være en del af mindretallet kræver en basisviden, som vi tror, vi kan formidle fordi, vi ikke er part i forældrenes skolesag. Forældrene kan med andre ord bevæge sig mere frit her, siger Eberhard von Oettingen. Kurset kommer til at bestå af en række fællesaktiviteter for både børn og voksne, men der vil også være aktiviteter, der kun henvender sig til børn eller voksne. Kultur og skrammel Hver dag indledes med en morgensamling, hvor kursisterne bliver introduceret for en dansk kulturpersonlighed FOTO: KLAUS NIELSEN som for eksempel Benny Andersen eller Grundtvig. Herefter deles kursisterne. For de yngste deltagere vil der hver dag være et specielt børneværksted med emnerne»skrammel, lyd og ild«. - Her vil vi blandt andet lave instrumenter af gulvspande og gamle dåser og andre ting, der kan frembringe lyde, siger tredje og sidste initiativtager, højskolelærer Rigmor Eybye. For de voksne kursister vil førstedagen byde på en såkaldt intro-café, hvor deltagerne fortæller om deres vej ind i mindretallet. I løbet af ugen vil der blandt andet være mulighed for at få mere at vide om så forskellige emner som mindretallets struktur, institutioner og foreninger, danske hits fra Gasolin til Drengene fra Angora og en diskussion om, i hvor høj grad dansk og tysk kultur adskiller sig fra hinanden. Desuden byder kurset på en familieskattejagt i nærområdet, en udflugt med titlen»på sporet af handelsfolk, pilgrimme, stude og krigere langs Oksevejen og Danevirke med Lars Sørensen som guide og en biografaften med danske film - for blot at nævne nogle af arrangementerne. Rollespil om Sydslesvig Sidst på ugen arrangeres rollespillet»sydslesvig - et minisamfund med mange kasketter og mange meninger«, hvor kursisterne - på baggrund af de informationer og indtryk de har fået i løbet af ugen - skal prøve at navigere rundt i landsdelen. Kurset afsluttes søndag den 26. oktober, hvor der er hjemrejse efter morgenmad og morgensamling. Da ikke alle er lige gode til og lige langt med det danske sprog, vil kurset blive gennemført på ægte»sydslesvigsk«med plads til både tysk, plattysk og frisisk. Kurset gennemføres i samarbejde med og med støtte fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Sydslesvugs Danske Ungdomsforeninger (SDU), Sydslesvigsk Forening (SSF) og Flensborg Avis. Yderligere informationer om familiekurset kan findes på Jaruplund Højskoles hjemmeside på adressen: 33 sangere frem for en snedronning Næste fællesrådsmøde FLENSBORG. Det næste fællesrådsmøde finder sted torsdag den 28. februar kl på Oksevejens Skole i Sporskifte. På mødet skal fællesrådet blandt andet godkende Skoleforeningens reviderede budget for 2008 og budgettet for ARKIVFOTO Gør noget for miljøet Skoleforeningens miljøudvalg har igen fået hjælp af mågen Mugge, der - i kraft af sin titel som miljøekspert - hver måned giver børnehaverne og skolerne gode råd. I dette skoleår giver han børnehaverne og skolerne råd om, hvordan de kan bidrage til et bedre miljø ved at spare på energien. Paul Potts gjorde det. Han nåede berømmelsens tinder efter at have givet en enkelt prøve på sit talent. Nu kan 33 interesserede gøre ham kunsten efter til musical-audition i Flensborg. FLENSBORG. I morgen skal 33 sangere fra både Sydslesvig og Danmark hver især overbevise et dommerpanel på Gustav Johannsen-Skolen om, at det netop er dem, panelet skal vælge. Anledningen er, at det er blevet tid til at finde de sangere, der i august skal være en del af det orkester, der i forbindelse med indvielsen af A. P. Møller Skolen i Slesvig og den efterfølgende danske kulturuge i byen skal opføre H. C. Andersens»Snedronningen«som musical. Alle tilmeldte sangere har i forvejen fået tilsendt en cd med en eller to sange, de har skullet forberede. - Derudover har vi bedt dem om at forberede en sang efter eget valg, siger skoleinspektør på Hans Helgesen-Skolen i Frederiksstad, Bjarne Wullf, der er en af de i alt fire dommere i panelet. Ud over Bjarne Wullf består dommerpanelet af leder af Frederiksstad-Orkestret og dirigent for musicalorkestret, Bente Stenger, direktør Anders Molt Ipsen samt operasanger Lars Waage. Før selve prøven får deltagerne tildelt en pianist, som de øver sammen med og som derefter akkompagnerer dem ved prøven. - Det er utoligt flot, at så mange har tilmeldt sig. Der er tale om både børn og voksne fra hele Sydslesvig. Ja faktisk har vi fået tilmeldinger helt fra Sorø på Sjælland, siger Bjarne Wullf. Når optagelsesprøven i morgen er overstået, vil syv sangere blive udvalgt til musicalorkestret. Det er dog ikke kun sangere, musical-orkestret mangler for at være helt klar til opførelsen af»snedronningen«. - Vi mangler stadig nogle dygtige strygere, siger Bjarne Wullf, som derfor opfordrer strygere til at give lyd fra sig. Det kan enten foregå via e- mail på adressen [email protected], eller ved at kontakte Bente Stenger på telefon Mågeskriget i februar Mågen Mugge på flyvetur Mugge har været på ferie, men nu flyver han over jeres institution, sætter sig på taget og skriger:»oroierikiit, erietikitikit orietukiit erriiierikitikitikitit!«oversat til dansk betyder det: - Mål din institutions elforbrug hver dag i tre uger. Lad klasserne gøre det skiftevis.

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 26. januar Triskelen fra Sønder Brarups byvåben er i skolegården blevet genskabt i brosten. Figuren er med til at binde skolens tre bygninger sammen. Kunstværket i skolegården bliver allerede flittigt brugt i frikvartererne. De mindre er perfekte, når der bliver leget»jorden er giftig«. En fællesskol Skoleinspektør Mariann Petersen og pedel Jørgen Sørensen foran den nye skolebygning - og bagved en af de store sten, der indgår i skolegårdens udsmykning. fakta - om Sønder Brarups skolekunst UDVIDELSE Pengene til værket er blevet afsat på budgettet i forbindelse med opførelsen af den nye tilbygning. Det er et krav, at en del af byggesummen ved offentlige bygninger skal benyttes til kunstnerisk udsmykning. Den nye skolebygning i Sønder Brarup er tæt på at være færdig. Det betyder, at lærere og elever nu har 2500 ekstra kvadratmeter at bevæge sig på. SØNDER BRARUP. - Folk befinder sig godt, hvis de har pæne rammer at være i. Sådan siger skoleinspektør på Sønder Brarup Danske Skole, Mariann Petersen. Står den påstand til troende, er der ingen tvivl om, at de nuværende 145 elever på skolen i Sønder Brarup befinder sig godt. Skolen har siden dette skoleårs begyndelse haft status som fællesskole, og er dermed blandt de fire nuværende danske skoler i Sydslesvig, der i dag er fællesskoler. Ud over Sønder Brarup er det skolerne i Læk, Husum og Egernførde. Fra næste skoleår får også Gustav Johannsen-Skolen, Jens Jessen-Skolen, Cornelius Hansen-Skolen og Duborg- Skolen - alle i Flensborg - samt den kommende A. P. Møller Skolen i Slesvig status som fællesskoler. Indtil A. P. Møller Skolen er klar til at tage imod elever i august i år, fungerer Hiort Lorenzen-Skolen som midlertidig fællesskole i Slesvig. Mangler i småtingsafdelingen For at kunne løse opgaven som fællesskole er skolen i Sønder Brarup blevet udvidet i form af en helt ny bygning. Byggeriet blev påbegyndt den 21. juni 2006, og den 3. september 2007 kunne elever og lærere i Sønder Brarup for første gang benytte den nye bygning til undervisning. Det på trods af at den endnu ikke er 100 procent færdig. - Der mangler en enkelt liste her og en skrue der. Men det er i småtingsafdelingen, siger Mariann Petersen. Bygningen, der er tegnet af arkitekterne Mogens Kirkelund og Manfred Schindler, er på knap 2500 kvadratmeter fordelt på to etager. I stueplanet er der otte klasseværelser, hvor af det ene bliver brugt so perum. Lokalerne omkranser e det fungerer som kantine, men koncertsal og til andre arrange skolens nye bibliotek, to lokale ning, et auditorium, et compu bejdslokale. De to etager er fo en elevator. Indirekte belysning Den nye skolebygning har bla fællesarealet. - Den oprindelige plan var, a ned fra loftet. Problemet var b lamperne ville spærre for udsy første sal og ville kigge ned ell Derfor foreslog vi i stedet at be siger Mariann Petersen. Derfor er der i dag placeret s første sal. Spottene lyser op i lo række metalplader, der reflekte Teknisk veludstyret Hvad teknik angår, er bygning ennerne i bygningens gavle er betyder, at persiennerne kan p kraftig sollys og åbne igen, nå duceres. I et rum øverst i bygningen stor ovnlignende metalkasse o derefter transporteret ud i byg - Faktisk er det muligt at fjer pedel Jørgen Sørensen. - Ved hjælp af et styreprogra via en internetopkobling sidde styre, hvor høj temperaturen s han. Det er ikke kun indeklimaet, litet er et af nøgleordene i den er bogreolerne udstyret med h der er behov for det, og vægg Der blev nedsat et udvalg bestående af samarbejsrådsformand Arne Jensen, lærer Gerda Eichhorn og konsulent Lisbet Mikkelsen Buhl fra Skoleforeningen, som henvendte sig til tre danske kunstnere og bad dem give hver sit bud på en udsmykning inden for de økonomiske rammer. Et krav til kunstnerne var, at triskelen fra Sønder Brarups byvåben skulle indgå i kunstværket. En triskele er et gammelt keltisk tegn, som er fundet på et spænde i Thorsbjerg Mose uden for Sønder Brarup. Desuden skulle værket gerne binde skolens tre bygninger (den gamle skole, gymnastiksalen og den ny tilbygning) sammen. Af de tre forslag valgte udvalget enstemmigt den danske billedhugger Søren Schaarups forslag, der blandt andet består af 19 små og store sten. Søren Schaarup har valgt at lægge triskelen i skolegården i form af chausse-sten. Tre store sten, en i hver af triskelens»fødder«, er blevet bearbejdet, så de får en symbolik, der hænger sammen med skolen og dens placering. 16 mindre sten er blevet bearbejdet på forskellig måde og placeret rundt i skolegården. Søren Schaarups håb er, at kontrasten mellem de rå og det polerede på stenene skal få børnene til at genkende noget fra deres hverdag og samtidig åbne deres øjne for andre måder at se på. Én af de mindre sten der indgår i billedhugger Søren Schaarups udsmykning af skolegården.

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 26. januar FOTOS: KLAUS NIELSEN Førstesalen i den nye skolebygning. Persiennerne i gavlen kan indstilles, så de automastisk lukker, når mængden af sollys er stor og åbner igen, når lyset aftager. På førstesalen i den gamle skolebygning er to tidligere klasseværelser blevet lagt sammen og danner i dag rammen om skolens nye lærerværelse. e tager form m SFO-lokale, samt et grupt fællesareal, der blandt ansom også kan bruges som menter. På første sal ligger r til fysik- og kemiundervisterrum og skolens håndarrbundet med en trappe og dt andet et helt særligt lys i t der skulle hænge lamper are, at det ville betyde, at net, når man befandt sig på er over på den anden side. nytte indirekte belysning, pots langs reposen på ftet, hvor der er placeret en rer lyset ned i fællesarealet. en ganske veludstyret: Persiudstyret med sensorer. Det rogrammeres til at lukke i mængden af lys udefra reuges luft ind udefra. I en pvarmes luften og bliver ningen. nstyre denne proces, siger m på computeren kan man et hvilket som helst sted og kal være i bygningen, siger det er let at ændre. Fleksibinye bygning: På biblioteket jul, så de let kan flyttes, hvis en mellem to af klasseværelserne er konstrueret på en sådan måde, at den kan køres til side, så man har ét stort klasseværelse. - På den måde er det let at tilpasse omgivelserne efter behov, siger Mariann Petersen. Gammelt renoveret Den nye fællesskolebygning er dog ikke den eneste fornyelse på Sønder Brarup Danske Skole. Den gamle skolebygning har også fået en ansigtsløftning. Tidligere rummede bygningen klasseværelser både i stueetagen og på første sal. I dag er nogle lokalerne på første sal blevet indrettet til kontorer og pædagogisk værksted. De resterende lokaler er blevet lagt sammen til ét stort, lyst lærerværelse. Også i stueetagen er der sket forandringer. Her er skolens sløjdlokale blevet totalt renoveret. Gymnastiksalen har ligeledes mærket skolens nye status som fællesskole. Tidligere var salen kvadratisk og havde målene 16x16 meter. I dag er den udvidet med seks meter på den ene led. Det betyder, at det blandt andet er blevet lettere og mere realistisk at spille for eksempel håndbold eller fodbold i salen. - Før kunne det nogle gange være svært at hitte ud af, i hvilken retning man skulle løbe med bolden, fordi banen var kvadratisk. Med de nye mål er det blevet noget lettere at orientere sig, siger pedel Jørgen Sørensen med et smil. Kunst i skolegården For at markere udvidelsen af skolen og for at integrere den nye bygning i skolelandskabet er den gamle asfalt i skolegården blevet fjernet og udskiftet med fliser og brosten. Det er den danske billedhugger Søren Schaarup, der står bag udformningen af den nye skolegård. Det har betydet, at skolegården også har fået tilføjet et mindre skulpturlandskab i form af 19 sten i forskellig størrelse. Og når dagene bliver længere og varmere, vil man også kunne opleve små græsarealer i skolegården. Sønder Brarup Danske Skole har med andre ord fået noget af en ansigtsløftning. Klaus Nielsen I stedet for almindeligt ovenlys oplyses det nye fællesareal ved hjælp af opadvendte spots, der reflekteres i loftet. fakta - om fællesskoler Pr. 1. august 2008 afsluttes en gennemgribende reform af Skoleforeningens skoler, idet den gamle tredeling i hovedskole, realskole og gymnasium (som stadig fastholdes i det Slesvig-Holstenske skolesystem) forsvinder fra de danske skoler. Reformen betyder, at alle børn i de 47 skoler undervises samlet til og med 6. skoleår, hvorefter de samles i ni såkaldte fællesskoler. I fælleskolerne undervises der på to niveauer - grundkursus og udvidet kursus. På fællesskolerne kan eleverne vælge at gå ud efter 9. klasse med en hovedskoleeksamen, eller fortsætte i 10. klasse og få en realeksamen eller fortsætte på gymnasiet. I fællesskolen kan eleverne i 8. og 9. klasse vælge blandt traditionelle valgfag som håndarbejde, sløjd, drama og edb. Fra 9. klasse tilbydes blandt andet fransk, latin, musik og kunst, som nogle elever skal have stiftet bekendtsakb med, inden de begynder på gymnasiet, Et af de to nye fysik- og kemilokaler i den nye skolebygning. Mellem de to lokaler finder man skolens auditorium. Bagrunden for at indføre fællesskoler har været, at disse skoler i højere grad tager hensyn til den enkelte elevs evner. CMYK

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 26. januar Tanker til overvejelse FOTO: KLAUS NIELSEN 17-årige Lukas Lausen har været Duborg-ambassadør siden sommerferien. ELEV-INDLÆG 17-årige Lukas Lausen går på Duborg-Skolens 11. årgang. Han er Duborg-ambassadør og fortæller her om de tanker, han har gjort sig i forbindelse med ambassadørjobbet - men også om de tanker, der hører med til at være ung i Sydslesvig. FLENSBORG. Hvad er min motivation for at være med i elevambassadør-projektet? Det blev jeg spurgt om for nogle dage siden, da jeg var på Rødovre Gymnasium sammen med fem andre elevambassadører. Et godt spørgsmål! Man tænker nemlig ikke ret meget over det at leve i Sydslesvig som dansk-tysker - eller»sindelagsdansker«, for at sige det med et fint ord. Det tages for givet, fordi de fleste af os elever jo er født ind i denne verden. Da jeg startede på Duborg-skolen i dette skoleår, hørte jeg om projektet»elevambassadør«. Det var noget, der vakte opmærksomhed hos mig, og jeg besluttede mig derfor for at deltage. Kun få uger efter at jeg besluttede mig for at være med, gik det så op for mig, hvad meningen med dette projekt måtte være. Jeg og min gruppe af elevambassadører var på en skole i Aalborg. Vi skulle holde et oplæg på ca. 90 minutter omkring det at leve i mindretallet. På et tidspunkt var der så én i min gruppe, som spurgte i klassen, hvem der kendte til det danske mindretal i Sydslesvig. Der var en enkelt, der rakte fingeren i vejret - måske to. Det var her, det gik op for mig, hvorfor dette projekt virkelig har sin berettigelse. Det er også mit svar på det spørgsmål, jeg lagde ud med. Min motivation er at få viden omkring mindretallet spredt blandt danskere, og det må ske i skolerne. Hvordan kan vi ellers her i Sydslesvig forvente, at man stadig kender til mindretallet, hvis vi ikke selv gør en indsats for, at denne viden bliver holdt i live blandt danskerne. Mindretallet får hvert år penge fra den danske stat. Derfor har den danske befolkning vel også retten til at vide, hvor deres penge flyder hen. * * * Projektet»Elevambassadør«er ret nyt. Det er opstået af et samarbejde mellem Duborg-Skolen og Grænseforeningen. Elevambassadør-korpset består af ca. 50 elever fra Duborg-Skolen, som har sagt ja til at være med til at sprede viden om mindretallet blandt danskerne. Flere gange om året tager enkelte grupper (de 50 elever er inddelt i ca. ti mindre grupper) ud til skoler i hele Danmark og holder oplæg for eleverne. Min gruppe har netop været på en tre-dages-tur. Vi tog til Rødovre en mandag eftermiddag og ankom hen imod aftenen. Næste morgen fik vi besked på, at vi skulle holde et oplæg for ca. 50 af skolens elever. Derefter skulle vi stå til rådighed som interviewpartnere for eleverne og hjælpe dem med at få svar på de opgaver, som de skulle skrive i løbet af denne uge. Om aftenen mødtes vi så med lærerne og en del af eleverne i Københavns centrum på en restaurant, så vi kunne lære hinanden at kende uden for skolens rammer. Næste morgen mødtes vi på skolen igen for at svare på spørgsmål fra eleverne. Omkring middagstid tog vi så toget tilbage til Flensborg. Turen til Rødovre var faktisk den bedste, jeg har været med til. Eleverne så ud til, at de virkelig interesserede sig for mindretallet og ikke kun hyklede interesse, som måske nogle elever gør, når der er en lærer i nærheden. * * * Jeg havde jo aldrig tidligere overvejet, hvorfor jeg lever i mindretallet og hvilken indflydelse den danske og den tyske kultur har på mig. Først ved at man bliver nødt til at fortælle andre omkring disse emner, bliver man selv tvunget til at reflektere over, hvor det egentlig er man lever, og hvilken indflydelse de to kulturer har på en. Det øger altså ikke kun de»andres«viden omkring os hernede, men det er bestemt også med til at gøre os selv klar over, hvem vi egentlig er. * * * Der er jo ikke sådan, at når vi vågner om morgenen tænker vi som første tanke:»nå, vil jeg nu vågne som dansker eller som tysker i dag?«. Men det er der mange elever, der tror, når vi kommer ud på skolerne. Der er jo også noget eksotisk ved at være opvokset i to kulturer og beherske begge sprog flydende. Og det tror elever i Danmark, at vi tænker på hele tiden. Mange af dem har svært ved at se, at man som ung bare er en ung ligesom andre steder. Vi definerer os jo ikke ud fra det land, der står skrevet i vores pas henholdsvis»ausweis«. Som ung, og vist også som voksen, definerer man sig vel mere og mere igennem de folk, man er sammen med, den tøjsmag man har og den musik man hører - ikke som dansker eller tysker. I en globaliseret verden er det næsten nemmere bare at definere sig som europæer. * * * Selvfølgelig lærer elever og lærere en masse, når vi kommer ud til deres skoler for at holde foredrag, men jeg kan sige, at det i høj grad også øger vores egen viden omkring mindretallet. Lukas A. Lausen Kampen mod lus ARKIVFOTO FLENSBORG.»Vi har lus!«dette kan man læse ved indgangen til flere institutioner i denne tid. - Af uvisse årsager er tiden fra jul og frem til påske ofte den periode, hvor vi oplever flest tilfælde af lus, siger sygeplejerske ved Dansk Sundhedstjeneste i Flensborg, Hanne Lund Bjerringgaard. Lus kan være svære at komme af med, når man først har fået besøg af dem. For det første er lus så små, at de kan være svære at få øje på. For det andet lægger de æg, som er endnu sværere at se med det blotte øje. Aligevel er det muligt at slippe af med de små snyltere, hvis man går grundigt til værks. Én af måderne til at slippe for lusene er at benytte en speciel luseshampoo. Shampooen indeholder et giftstof, der slår lusene ihjel. - Problemet er bare, at giften ikke trænger ind i de æg, lusene lægger, siger Hanne Lund Bjerringgaard. For at få bugt med æggene, der klistrer sig fast til hårstråene, er der derfor ikke andet at gøre end at bevæbne sig med en tættekam. - Det er vigtigt, at tættekammen er i metal. Hvis man bruger en plastikkam, giver tænderne sig og får derfor ikke fat i alle æg, siger Hanne Lund Bjerringgaard. Når tættekammen er anskaffet, skal man gøre følgende: 1. Gør alt håret vådt med vand og lidt hårbalsam (Spülung). Lus er mestre i at bevæge sig hurtigt af sted i tørt hår men i vådt hår med balsam sidder de stille og kan ikke kravle derhen, hvor man lige har kæmmet. Samtidig gør balsam det lettere at rede håret ud. 2. Red håret grundigt igennem med en almindelig kam. Man kan ikke kæmme alle lus ud, hvis håret filtrer. 3. Brug tættekammen til at rede hele håret støt og jævnt igennem for lus. 4. Tør kammens tænder af i et stykke fugtig, hvid køkkenrulle for hvert strøg. På den måde får man hele tiden fjernet det, man kæmmer ud. 5. Når man får øje på æg, skal de trækkes helt ud til hårspidsen, inden man fjerner dem. 6. Brug godt lys (f.eks. en arkitektlampe) og evt. et forstørrelsesglas. For at bekæmpe lus med tættekam skal du kæmme håret omhyggeligt hver anden dag i mindst to uger. Arbejdet er fuldført, når der ikke er fundet voksne lus i to uger og når man ikke kan finde én eneste lus efter de sidste to kæmninger. Det er meget vigtigt at få fjernet alle voksne lus ved den første kæmning. En lus lægger mellem syv og ni æg om dagen. Så får man fat på alle voksne lus, har man stoppet æglægningen med det samme. Derfra gælder det om at kæmme så tit, at de små nye lus ikke når at blive voksne. Hver gang man finder en voksen lus i håret, må man regne med, at der er lagt nye æg. Og så går der igen to uger, før man er færdig med at kæmme. - Derfor er det vigtigt, at man jævnligt kontrollerer håret, siger Hanne Lund Bjerringgaard. Et andet godt råd, når man har konstateret lus, er at vaske barnets tøj. - Man kan også vælge at lægge det i fryseren i et døgn, da den behandling vil tage livet af eventuelle lus. Samtidig bør man tjekke steder, man måske ikke umiddelbart forbinder med lus - som bilsæder, cykelhjelme og lignende, siger Hanne Lund Bjerringgaard, som oplyser, at det, når man har konstateret lus, også er vigtigt at informere alle sine kontaktflader om det, så de kan tage deres forholdsregler. Inden barnet kan komme tilbage til institutionen, skal det have en attest på, at det er fri for lus og luseæg. En sådan attest kan fås gratis hos Dansk Sundhedstjeneste i konsulationstiden eller efter aftale. Sundhedstjenestens konsultationstid er tirsdage fra kl og onsdage fra kl Når man først har konstateret lus, er der ikke andet for end at gå i gang med tættekammen.

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 26. januar Børnehavebørn holder flyttedag FØRSKOLEBØRN Et tættere samarbejde mellem skolen og børnehaven i Lyksborg betyder, at børnehavens førskolebørn om kort tid permanent flytter fra børnehaven til skolen. LYKSBORG. Børnehavebørn med fast adresse på Lyksborg Danske Skole. Det bliver om kort tid en realitet. I de seneste to år har børnehaven og skolen i Lyksborg intensiveret samarbejdet. Det har blandt andet betydet permanente indskolingsfaser for førskolebørnene sammen med skolens 1. og 2. klasse, som er opstået i samarbejde med ledelsen fra begge institutioner, lærerne og børnehavepædagogerne. - Det gælder om at udnytte hinandens ekspertiser i langt højere grad uden at underkende hinandens specielle opgaver og målsætninger, siger skoleinspektør Annegret Andersen. Og det har man så besluttet at gøre i Lyksborg. Får eget lokale På baggrund af det tætte samarbejde mellem skole og børnehave og ønsket om at udnytte hinandens ekspertiser får børnehaven nu sit eget lokale på skolen. - Planen er, at det primært er børnehavens førskolebørn, der kommer til at bruge lokalet. Men der vil også blive projekter på skolen for vores mellemgruppe, siger lederen af Lyksborg Danske Børnehave, Christina Strunz-Ewel. Det er et tættere samarbejde mellem skole og børnehave, der har gjort det nye initiativ muligt. - Regelmæssige møder mellem ledelserne har været med til at skabe indsigt i og forståelse for de forskellige synspunkter og problemstillinger i arbejdet med børnene i både børnehave og skole og har resulteret i en aktiv deltagelse i hinandens aktiviteter på institutionsnivaeu, siger skoleinspektør Annegret Andersen. Optimering af læringsmiljø Idéen bag det nye initiativ udspringer af tanken om at arbejde med hele barnet. - Når tingene supplerer hinanden, optimerer du læringsmiljøet. Vi har forskellige ekspertiser. En lærer har fokus på faglig indlæring, læseplaner og naturligvis de sociale opgaver. En pædagog har fokus på læring i bredere forstand. Disse læringsbegreber arbejder vi FOTO: KLAUS NIELSEN Børnehaveleder Christina Strunz-Ewel (t.v) og skoleinspektør Annegret Andersen glæder sig over, at et tættere samarbejde mellem børnehave og skole nu har gjort det muligt ændre de traditionelle tanker omkring førskolebørn. nu videre med sammen, siger Annegret Andersen. Det intensiverede samarbejde mellem skole og børnehave har betydet en større mødevirksomhed mellem de enkelte lærere og pædagogerne, og har for første gang i indeværende skoleår mundet ud i et fælles møde mellem skolens og børnehavens personalegrupper. På mødet blev der sat fokus på emnet sundhed og trivsel for skoleog børnehavebørn som fælles mål. - Når børnehavens børn kommer til at udgøre en naturlig del af skolen, bliver der mange muligheder for at styrke både børnehavebørnenes og skoleelevernes kompetencer som helhed gennem målrettede projekter. Det kræver god forberedelse, gensidig respekt for hinandens forskellige ressourcer samt et godt samarbejde som det, vi har etableret, siger Annegret Andersen. Venteliste forsvinder Det nye initiativ har vist sig at være en god idé på flere måder. For udover at de ældste børnehavebørn i fremtiden bliver tættere knyttet til deres fremtidige skole, har initiativet også vist sig at give børnehaven mulighed for at tage imod nye børn. - Vi har i øjeblikket 14 børn på ventelisten. Og når de ældste børnehavebørn får base på skolen betyder det, at vi kan tage imod disse børn, siger Christina Strunz- Ewel, som understreger, at ventelisten under ingen omstændigheder har været baggrunden for det nye initiativ. - Det væsentlige er, at vi - ved hjælp af det tætte samarbejde - kan give børnene en god start på deres skoleforløb, siger Christina Strunz- Ewel. De to ledere forventer, at den nye ordning kan blive en realitet i løbet af marts. Flensborg By bevilger penge til Oksevejens SFO FLENSBORG. De fleste danske skoler i Flensborg har ikke egen skolefritidsordning. I stedet er skolerne tilknyttet et fritidshjem. Disse fritidshjem modtager hvert år et tilskud til driften fra Flensborg By lige som de tilsvarende tyske institutioner. Én skole i Flensborg har indtil nu ikke været omfattet af denne tilskudsordning - nemlig Oksevejens Skole i Sporskifte. - Da Oksevejens Skole ikke, som de andre skoler i byen, Gerhard Bethge. FOTOS: KLAUS NIELSEN er tilknyttet et fritidshjem, har skolen indtil nu ikke været omfattet tilskudsordningen. Det mente vi i SSW ikke stemte overens med byens ligestillingspolitik, siger skoleinspektør ved Jørgensby-Skolen i Flensborg og formand for SSWs byrådsgruppe, Gerhard Bethge. Forslag om ligestilling Derfor foreslog SSWs byrådsgruppe, at SFOen på Oksevejens Skole, også skulle omfattes af tilskudsordningen. - Det er fra SSWs side et Hidtil har SFOen ved Oksevejens Skole ikke været omfattet af Flensborg Bys tilskudsordning. Et forslag fra SSW betyder nu, at SFOen har fået samme status som byens fritidshjem. signal om, at de danske institutioner har krav på at blive behandlet som de tyske, hvis deres tilbud svarer til de tyske institutioner, siger Gerhard Bethge. SSWs forslag er nu blevet vedtaget af et enigt skole- og kulturudvalg. Afgørelsen betyder, at Skoleforeningen i fremtiden modtager et ekstra årligt tilskud på 3500 euro til SFOog fritidshjemspuljen. A. P. Møller Skolen får hjemmeside SLESVIG. Hvordan går det med opførelsen af A. P. Møller Skolen? Hvilke fag vil der blive undervist i på skolen? Hvad er visionen for skolen? Disse spørgsmål og mange flere er det muligt at få svar på på A. P. Møller Skolens egen hjemmeside på adressen Det er skolens vicerektor Flemming Rasmussen, der sammen med rektor Jørgen Kühl og afdelingsleder Klaus Pløen står bag hjemmesiden, som dog er midlertidig. - Vi har i øjeblikket kontakt med et par firmaer for at få oplyst priser, sikkerhed og brugervenlighed på en kommende permanent hjemmeside, siger vicerektor Flemming Rasmussen. På den nuværende hjemmeside kan man, ud over informationer om blandt andet skolens struktur og distrikter, følge med i byggeriet af skolen via et fotogalleri, der jævnligt opdateres. Desuden vil der i løbet af foråret blive opslået et antal stillinger indenfor institutionens forskellige fagområder på hjemmesiden. Når skolen er blevet taget i brug, vil alle elever desuden hver få tildelt en -adresse. Fra hjemmesiden vil de derefter være i stand til at tjekke deres - ligegyldigt hvor de befinder sig. SCREENSHOT A. P. Møller Skolens hjemmeside som den ser ud lige nu.

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 26. januar Lille skole med behov for udvidelse FOTOS: KLAUS NIELSEN Risby Danske Skoles 45 elever og deres lærere ser frem til, at det nu endelig kan lade sig gøre at få en tilbygning. SKOLEPORTRÆT I flere år har den danske skole i Risby haft behov for mere plads, og nu ser det endelig ud til, at en tilbygning er inden for rækkevidde. RISBY. Den 14. juni 1954 blev en ny dansk skole indviet i Sydslesvig. Skolen fik navnet Risby Danske Skole og havde på det tidspunkt 36 elever og en lærer. Skolen lå på Greens Weg i den lille by Risby 15 kilometer nord for Egernførde. I dag - knap 54 år senere - ligger Risby Danske Skole, hvor den altid har ligget. Skolen er i dag grundskole med 45 elever fra 1. til 6. klasse, fire lærere og skoleleder Niels-Jørgen Hansen. Tidligere var skolen en hovedskole med elever fra 1. til 9. klasse. Men efter at Jes Kruse-Skolen i 1995 blev til fællesskole - altså en udelt skole fra 1. til 10. klasse - rykkede de ældste elever til Egernførde. Selv om de ældste klasser flyttede skole, er der mangel på plads på skolen i Risby. De fire yngste klasser deler to klasseværelser på selve skolen, og 5. og 6. klasse deler en midlertidig pavillion. Grunden til, at pavillionen er midlertidig, skyldes, at der i flere år har været planer om at udvide skolen. - I 2005 tegnede et arkitektfirma i Flensborg et udkast til en tilbygning, fortæller skoleleder Niels-Jørgen Hansen. - Men på grund af Skoleforeningens anstrengte økonomi har der indtil nu ikke været penge til at føre byggeplanerne ud i livet, siger han. Lys forude I år ser det dog ud til, at lærere og elever i Risby endelig får mere plads at boltre sig på. Slesvig-Ligaen, som i begyndelsen af 1950erne kom med en økonomisk håndsrækning i forbindelse med etableringen af skolen, har igen samlet penge ind til Risby Danske Skole. - Vi har modtaget euro fra Slesvig-Ligaen. Og da Skoleforeningen i år har regnet udvidelsen med i budgetterne, ser det ud til, at tilbygningen omsider bliver til noget, siger Niels-Jørgen Hansen, som oplyser, at byggetilladelsen til det ny byggeri i øjeblikket ligger til godkendelse hos Skoleforeningens tekniske afdeling. Går alt som planlagt, håber skolelederen, at byggeriet, der ventes at komme til at koste omkring euro eller godt 1,8 millioner danske kroner, kan påbegyndes, når eleverne i år tager på sommerferie og stå færdigt i løbet af efteråret. Nyt bibliotekslokale En kommende tilbygning er dog ikke det eneste, der er sat i værk for at komme pladsmanglen i Risby til livs. Skolens bibliotek er netop flyttet til et større lokale. - Her på Risby Danske Skole havde vi i 2006 det største udlån pr. elev i hele Sydslesvig. Samtidig havde vi det mindste bibliotek. Derfor har vi valgt at flytte det til et tidligere klasseværelse. Godt nok har vi pladsmangel, men da alt tyder på, at vi i år får vores tilbygning, mente vi, at det var på tide at udvide biblioteket, siger Niels-Jørgen Hansen. Biblioteket lå før i et lille mørkt lokale med skrå vægge på skolens første sal, som også tidligere var lærerbolig. I dag fremstår det lyst og venligt og har desuden fået etableret plads til fire computere, som bliver flittigt brugt i frikvartererne. Derudover er der plads til, at dele en af en klasse kan lave gruppearbejde på biblioteket. Store og små årgange Niels-Jørgen Hansen har været ansat på skolen i snart 26 år - de sidste 11 år som skoleleder. Han har med andre ord oplevet mange elever komme og gå. - Nogle årgange har været forholdvis store, andre knap så store, siger han. Fælles for de nye elever er, at de alle har gået i en dansk børnehave. - På et tidspunkt overvejede man at oprette en dansk børnehave her i Risby. Slesvig-Ligaen havde samlet en del af pengene til projektet, som dog alligevel blev opgivet, da der ikke var økonomisk grundlag til at bygge en hel ny børnehave. I stedet donerede vi pengene som en hjælp til bygniningen af en ny børnehave i Askfeldt, fortæller Niels- Jørgen Hansen. Sådan ser Risby Danske Skole ud lige nu... Stadig nye børn På trods af, at Risby ikke har en dansk børnehave, kommer der stadig nye børn til. - De fleste elevers forældre, har selv gået her på skolen. Og selv om børnene fra Risby og omegn skal køres forholdvis langt for at komme i en dansk børnehave, vælger mange stadig denne løsning, og det er naturligvis glædeligt, siger skolelederen. I øjeblikket består skolens 6. klasse af ni elever, som efter sommerferien skal begynde på Jes Kruse-Skolen. - Næste år bliver vi kun to-klasset med fire lærere. Det er naturligvis trist, men tallene ændrer sig igen allerede fra 2009, hvor vi har udsigt til at få mindst syv nye elever. Og for de efterfølgende år er tendensen den samme, siger Niels-Jørgen Hansen....og sådan kommer den ifølge arkitektens tegning til at se ud sidst på året. Skoleleder Niels-Jørgen Hansen med en model af skolen inklusive ny tilbygning.