CCS som klassifikationssystem

Transkript

1 CCS som klassifikationssystem 7. Semester specialerapport udarbejdet af Martin Spence (179884) Hvilke fordele og ulemper er der ved at benytte sig af Cuneco Classification System til håndtering af data i BIM-modeller?

2 Martin Spence CCS som Klassifikationssystem 7. semester speciale Rapport afleveret 29/10/ Titelblad TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: CCS som klassifikationssystem VEJLEDER: Inger Margrethe Jensen FORFATTER: DATO/UNDERSKRIFT: Martin Alslev Spence 29/ STUDIENUMMER: OPLAG: Digital Publicering SIDETAL (à 2400 anslag) 28,8 sider (69075 anslag) GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! 1

3 2.0 Forord Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med afslutningen på bygningskonstruktøruddannelsen ved VIA i Aarhus. Rapporten er en videnskabsteoretisk specialerapport, som skal indeholde en teori og skal understøttes af indsamlet empiri i form af interviews, eller spørgeskemaer. Det har givet mig muligheden for at undersøge et emne, jeg har undret mig over eller få besvaret et relevant spørgsmål. Jeg har interesseret mig for Cunecos arbejde med udviklingen af CCS i længere tid, og derfor syntes jeg, at det var en oplagt mulig for at komme helt ind under huden på emnet. Rapporten udgør 1/3 del af semestrets ECTS point, som er 10 point. At udarbejde en specialerapport er en tidskrævende opgave. Jeg vil derfor rette et stort tak til min kæreste Carina, som den seneste tid har taget sig meget af vores lille søn, så jeg har haft ro til at skrive. Tak for forståelsen. Ud over det vil jeg takke de mennesker jeg har snakket med i forbindelse med udførelsen af rapporten: Marianne Friis, Schmidt Hammer Lassen Brian Kjær, Oluf Jørgensen Nicki Kristensen, Ingeniørgruppen Varde Uden deres besvarelser og input havde rapporten ikke været mulig. Sidst vil jeg rette en særlig tak til min vejleder, Inger Margrethe Jensen, for gode vejledningssamtaler, gode input og god opbakning. Tusind tak. 2

4 3.0 Abstract This thesis has been prepared in relation with the conclusive 7 th semester, at the bachelor education of architectural technology and construction management. The thesis have been written with the main subject being CCS as classification system where my problem statement has been Which pro s and con s are there, when using CCS for handling data in BIM models. The reasoning for me to pick this subject, was because I thought it was very interesting to get to know this new classification system, which potentially is what we will be using in the future. CCS is an abbreviation for Cuneco Classification System. A division within Bips called Cuneco has been in charge of developing the system since 2012, and it is now being implemented in various test projects. The classification system is being promoted, as the new thing and is supposed to replace older systems we know today for example SfB and DBK. This is the opinion of the creators, but not everyone in the industry are equally excited. Throughout this thesis I have thoroughly described the theory behind the usage of CCS and to back up the theory, I have tested the classification system as well on a simple Revit model to experience the usage myself. To get alternative perspectives on the matter, I also included opinions from people from the Danish construction business, by interviewing two people who are against the implementation of CCS at its current state, and a person who works with CCS on a daily basis. This lead to an interesting discussion. There is no doubt that there s been put a lot of effort into designing this new classification system, that actually includes a lot more, then just classification, but main opinions from the users that are against the implementation are, that the system is hard to figure out, the codes are complicated and computer like, and the predecessor to CCS, which is called DBK, was no success at all. So the general opinion is that, they don t want to invest before CCS is proven to be successful. My conclusion to the subject also showed, that while the system wasn t as hard to use, as I was initially told, it still doesn t have any distinctive benefits, compared to the other classification systems that are used today. But perhaps when the system is completely developed by the end of 2014, things might look different. 3

5 Indholdsfortegnelse 1.0 Titelblad Forord Abstract Billedliste Indledning Baggrundsinformation og præsentation af emnet Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformuleringens spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Hovedafsnit Klassifikationssystemer Klassifikationssystemets oprindelse Udvikling af klassifikationssystemer Kendte Klassifikationssystemer Delkonklusion Cuneco og CCS Intro: Cuneco Center for produktivitet i byggeriet Tidslinje CCS Klassifikation CCS Identifikation CCS Informationsniveauer CCS i praksis Delkonklusion CCS som klassifikationssystem Holdninger fra branchen Diskussion Delkonklusion Konklusion Perspektivering Metodekritik

6 Kildeliste Bilagsoversigt

7 4.0 Billedliste Figur 1. Biologisk klassifikationsmodel af Linnés Figur 2. Model der beskriver informationsstrømme mellem projekterende og udførende Figur 3. SfB-Systemets facetter. (HFB 2011/2012) Figur 4. Tabel der viser aspekter i DBK-systemet. (HFB 2008) Figur 5. Tabel der viser domæner i DBK-systemet. (HFB 2008) Figur 6. Model over koncept ved DBK-kodning (HFB 2008) Figur 7. Kodning med brug af forvaltningsklassifikation Figur 8. Oversigt over indholdet af Projekt Cuneco (Cuneco 2014) Figur 9. Et bygværk opdelt i funktionelle systemer, samt klassifikationsbetegnelser. (Cuneco 2014) 22 Figur 10. Viser to tekniske systemer, samt klassifikationsbetegnelse. (Cuneco 2014) Figur 11. Eksempel på klassificering af komponenter i en bygningsdel (KEA 2014) Figur 12. 3D-view af mit "prøvehus" Figur 13. CCS Komponenter Figur 14. CCS Tekniske systemer Figur 15. CCS Funktionelle systemer Figur 16. Træstrukturen fra Sigma ses i modellen Figur 17. Sigmabiblioteket sættes til at læse i Revitmodellen Figur 18. Taget har fået tildelt en type kode, %BE401 og beskrivelse Figur 19. Mængder eksporteret tilbage til Sigma, og jeg får min kalkulation Figur 20. Objektegenskaber for et ovenlysvindue i prøvemodellen, med pris fra Sigma

8 5.0 Indledning Denne rapport er kulminationen på 3½ års skolegang på bygningskonstruktøruddannelsen ved VIA i Aarhus. Rapporten er en specialerapport, hvor jeg som studerende, har fået muligheden for, at overgive min nysgerrighed uden begrænsninger, til et selvvagt emne, jeg mener der har relevans for min fremtid i en hård og konkurrencepræget branche. 5.1 Baggrundsinformation og præsentation af emnet Emnet jeg har valgt at undersøge, omhandler introduktionen af Cunecos nyudviklede klassifikationssystem, Cuneco Classification System, også bedre kendt som CCS. I april 2014 blev de første endelige klassifikationstabeller offentliggjort, men systemet har været brugt på prøveprojekter (STARTprojekter 1* ) (Cuneco, ) siden sidste år. Bygningsstyrelsen har samtidig meldt ud, at der i fremtiden vil stilles krav om, at det er CCS der skal bruges i stedet for det nuværende DBK-system, hvis man vil være med i konkurrencer hvor staten er bygherre. Det skulle være et godt incitament for at få implementeret CCS ved de fleste større aktører i branchen, og dette gælder både rådgiver-, arkitekt- og entreprenørfirmaer, da det er meningen, at CCS-klassifikationerne skal kunne bruges aktivt fra idégrundlag til bygningens levetid ender. Det er dog ikke alle der er lige begejstrede for systemet, og der er aktører i branchen, der er tilbageholdende over for at implementere CCS. Som en del af min forudgående undersøgelse på emnet, har jeg læst flere artikler og diskussioner på diverse sociale medier, hjemmesider og fora. Her stiller folk spørgsmål ved holdbarheden på CCS fordi der tilsyneladende har været forvirring om hvem der skal forestå kodningen, og fordi kodningen ikke har været tilstrækkelig beskrivende. Modsvaret går på, at CCS er et helt nyt system der skal tilpasses, og at der stadig ligeledes forekommer utilstrækkeligheder i ældre allerede brugte systemer (Cuneco, Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Bips-organisationen har brugt meget tid og ressourcer på at udvikle det nye system, og dette gør ikke diskussionen mindre interessant for mig. Hvis CCS vinder indtræf ved tegnestuerne og på ingeniørkontorerne i landet, mener jeg det kan være godt at prøve, at sætte sig ind i, hvordan systemet virker, da sandsynligheden for, at jeg selv kommer til at bruge det, bliver større og større. Hermed er der selvfølgelig også en personlig interesse i, at få en god forståelse af, hvordan CCS bruges, da der i fremtiden bliver brug for folk med kendskab til systemet. Derfor har jeg tænk mig i denne specialerapport, at eftervise hvordan CCS kan bruges og dermed også tilegne mig viden, jeg kan gøre brug af i fremtiden. Det faglige formål med rapporten er at undersøge, om der er fordele ved at konvertere fra ældre klassifikationssystemer til CCS. Jeg er klar over, at det kan være en utrolig dyr affære at skulle omlægge en IT-infrastruktur i et hvilket som helst firma. På en tegnestue bruges der 1 Et projekt hvor Cuneco tilbyder gratis konsulentbistand på CCS-kodningen. 7

9 typisk en form for kodning eller et system som alle er godt inde i, og hvis alle skal til manuelt at slå nye koder for bygningsdele op, kommer alle processer til at tage længere tid, når en model skal bygges op. Tid er som regel ikke noget man har for meget af, når der skal klargøres konkurrenceforslag, og derfor kan det være en skrammende tanke. Jeg har derfor sat mig for, at lave en simpel prøvemodel i Revit, kode den iht. CCS kodestrukturen, og trække mængder ud med Sigma. Jeg vil ud fra dette, som ny bruger af CCS, danne mig mit eget indtryk af, om jeg kan se fordele ved brugen af CCS. 5.3 Problemformuleringens spørgsmål Ud fra det faglige formål med opgaven, er jeg efterfølgende kommet frem til min overordnede problemformulering som lyder: Hvilke fordele og ulemper er der ved at benytte Cuneco Classification System til håndtering af data i BIM-modeller? For at komme frem til en besvarelse på mit problem, har jeg valgt at understøtte det med følgende uddybende spørgsmål: Hvorfor bruger aktører i byggebranchen klassifikationssystemer, hvilke systemer findes der? Hvad er CCS, hvad består det af og hvordan bruges CCS-kodningen i praksis? Hvilke holdninger er der til CCS i branchen, og er det et system der kommer til at blive brugt på længere sigt? 5.4 Afgrænsning Denne rapport skal læses som en undersøgelse af en problemstilling, eller en underen vedrørende fordele og ulemper ved brug af CCS. Rapporten er ikke tænkt til at skulle bruges som en komplet teknisk vejledning til forklaring og brug af kodningssystemet. Hvis man søger efter en decideret brugsvejledning vil jeg henvise til hvor jeg har fundet det materiale jeg arbejder ud fra. I min behandling af CCS-værktøjerne vil jeg begrænse mig til de dele, der er blevet udgivet, og som er testede. Jeg vil derfor i dette speciale kun beskrive og afprøve CCS Klassifikation, CCS Identifikation og CCS Informationsniveauer. Resten af Cunecos arbejde er stadig pågående, og derfor mener jeg ikke der er grundlag for, at have det med i denne rapport. 5.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Grundet unge alder på CCS, er der ikke meget teoretisk data at hente på systemet, ud over det der er at finde på Cunecos hjemmeside. Her vil jeg gøre brug af de værktøjer der er blevet gjort tilgængelige for aktører i byggebranchen, der ønsker at sætte sig ind i systemet. Dette indebærer de udarbejdede eksempelsamlinger, hvor selve kodningsstrukturen 8

10 forklares i detaljer, webbaserede hjælpemidler hvor man finder koderne, samt dokumenter vedrørende informationsniveauer og informationsklasser. Ud over Cunecos eget udviklede materiale, vil jeg gøre brug af data fra de få prøveprojekter der er blevet udført, og i den forbindelse vil jeg ligeledes udføre et interview med en ingeniør fra IGV, som har siddet med under kodningen af første etape på SDU men dette vil jeg komme nærmere ind på i næste afsnit. Jeg har, som et led i mit teoretiske grundlag, sat mig for at prøve klassifikationsmetoden af selv. Jeg er interesseret i, at undersøge om brugen er til at finde ud af for en der ikke har kendskab til CCS-kodning. Det vil være interessant at høre, om de tegnestuer jeg skal snakke med, argumenterer imod implementeringen af CCS, fordi det er for vanskeligt at sætte sig ind i et helt nyt og ret anderledes kodesystem, i forhold til det man ellers kender. Jeg har som bevismateriale tænkt mig at lave en simpel model i Revit, som jeg efterfølgende vil kode iht. CCS-vejledningen. På baggrund af egne erfaringer jeg gør mig med systemet, vil jeg prøve at argumentere fordele og ulemper på baggrund af den information jeg får fra mine interviews, og på den måde nå frem til en konklusion på mit overordnede problemformuleringsspørgsmål. 5.6 Valg af metode og empiri Som jeg var inde på i forrige afsnit, er det ikke muligt at finde større mængder data på brugen af CCS, og jeg har derfor ikke materiale til at starte en diskussion, vedrørende om det er en fordel at skifte klassifikationssystem, med mindre jeg selv prøver det af. Jeg ved at jeg ikke kan sammenligne min prøvekodning med, at implementere et nyt system på en hel tegnestue, men jeg mener godt, at jeg ud fra prøven, kan danne mig et validt indtryk af, hvordan CCS er at arbejde med, som ny bruger. Dette mener jeg godt kan kobles med hvordan det enkelte individ vil have det med at skulle sætte sig ind i et nyt system på en given tegnestue. For at kunne udføre min diskussion og dermed få svar på min problemformulering, har jeg også brug for noget kvalitativ empiri. Dette vil jeg indsamle ved at udføre interviews med aktører i byggebranchen, som til dagligt bruger BIM-modeller, og hvor kodning af bygningsdele, er en naturlig del af alle projekter, for at strukturere den data der skal samles i modellen. Jeg mener det er interessant at høre synspunkter fra aktører der ikke er udpræget begejstrede for CCS, da jeg kan bruge disse oplysninger til min diskussion. Til dette har jeg valgt at interviewe Marianne Friis, bygningskonstruktør og BIM-ansvarlig ved Schmidt Hammer Lassen og Brian Kjær, ingeniør og BIM-koordinator ved Oluf Jørgensen. Som modsvar vil jeg ligeledes lave et interview med en, der har direkte erfaring med brugen af CCS. Her har jeg valgt at interviewe Nicki Sturm Kristensen, uddannet bygningskonstruktør og er IKT ansvarlig ved IGV. Af andenhånds empiri har jeg et interview med Jacob Güldner, BIM-koordinator og modelansvarlig hos Grontmij. Han har forestået kodningen af DNV Gødstrup, hvor der ligeledes blev stillet krav om brug af CCS til klassificeringen af bygningsdele. 9

11 5.7 Rapportens struktur og argumentation Denne specialerapport er delt op i 3 hovedafsnit. Afsnit 1 er indledningen til emnet, hvor jeg resonerer for mit valg af emne og hvordan min overordnede problemformulering er fremkommet. Her forklarer og argumenterer jeg for, hvordan jeg gerne vil arbejde med dette emne, og hvordan jeg på realistisk vis, vil komme frem til nogle brugbare resultater, jeg kan konkludere ud fra. Afsnit 2 består af hoveddelen af rapporten. Det er i dette afsnit jeg vil besvare de underspørgsmål jeg har stillet, for i sidste ende at opnå et tilfredsstillende svar, på min overordnede problemstilling. Dette afsnit har ligeledes en struktureret opbygning, jeg har valgt, for at gøre rapporten så oplysende og informativ som mulig. Jeg vil starte med at beskrive hvor denne træng til at benytte sig af kodesystemer og træng til at sætte informationer i boks udspringer fra. Jeg vil herefter forklare lidt omkring de klassifikationssystemer vi ellers bruger i dag, hvor jeg vil prøve at beskrive de styrker og svagheder man kender til. Med dette afsnit vil jeg argumentere for, hvorfor udviklingen af et nyt klassifikationssystem er positivt. Det er også som en del af hovedafsnittet jeg har tænkt mig at prøver kræfter med CCS kodningen i en simpel prøvemodel jeg udarbejder. Her vil jeg gøre mine egne erfaringer med systemet, og prøve at beskrive styrker og eventuelle mangler. Det 3. afsnit af rapporten er konklusionsdelen. Her vil jeg sammenfatte mine resultater fra interviews, mine egne erfaringer med klassifikationsmetoden, og argumentere for og imod CCS. Der vil hele vejen igennem dette afsnit være en mindre indledning til underafsnit, samt en delkonklusion hvor jeg samler op på det gennemgåede materiale. 10

12 6.0 Hovedafsnit 6.1 Klassifikationssystemer I dette afsnit vil jeg præsentere lidt historie i forbindelse med, hvor klassifikationsmetoderne kommer fra, samt beskrive hvor værdien opstår i at anvende klassifikationssystemer. Jeg kommer kort ind på, hvilke spilleregler der gælder, når man i dag udvikler nye klassifikationssystemer til byggeriet, så man sikrer en international kommunikation er mulig, og sidst i afsnittet kommer jeg med en kort beskrivelse af nogle af de mest anvendte systemer i dag Klassifikationssystemets oprindelse En præcis definition på et klassifikationssystem kan være svær at komme med, da det kan være en ret variabel størrelse, hvor alle variabler skal ses i forhold til, hvad det der skal klassificeres. Det enkelte klassifikationssystem skal altså defineres ud fra et behov, hvor det betragtes hvilken funktion det skal kunne understøtte, for at være effektivt og værdiskabende. Man kan sige, at hvis systemet ikke har en positiv indvirkning på funktionen, og skaber en forbedret udvikling, må det anses som et system i afvikling ikke værdiskabende, og dermed et overflødigt stykke værktøj. Et klassifikationssystem kan i byggebrancheregi beskrives, som værende et organisatorisk værktøj, der hjælper med at holde styr på informationer, modeller, objekter, egenskaber, dokumenter osv. Det er mange store emner det dækker over, men fælles for alle emnerne er, at tankegangen med at inddele i kategorier, og sætte ting i kasser, er en meget naturlig måde for mennesket, at organisere data på. Når der kommer orden på tingene bliver alt mere overskueligt, og det ender dermed at blive brugbart. På grund af netop disse årsager, er det derfor muligt at spore typer af klassifikationssystemer helt tilbage til de græske filosoffers tid. I oldtidens Grækenland grundlagde og udviklede Aristoteles 2 (Wikipedia, Wikipedia, 2014) Scala Naturae, hvis funktion var at inddele organismer. Dette system blev brugt helt frem til 1700 tallet, hvor den svenske naturforsker, Carl Von Linné 3 (Wikipedia, 2014) videreudviklede systemet med det formål, at det også skulle bruges til klassificering af dyr og planter. Systemet kom til at hedde Systema Naturae. Systemet gjorde konsekvent brug af to latinske navne et navn for slægt og et navn for art. Han skabte dette hierarkiske system, hvor han først klassificerede efter ligheder mellem arter, som så blev samlet i slægter, og slægter i familier, som igen blev sorteret i orden, 2 Videnskabsmand og filosof, f.kr. 3 Naturforsker med speciale i botanik, zoologi og medicin, Figur 1. Biologisk klassifikationsmodel af Linnés. 11

13 klasse, række og rige. Hele rækken kan ses på figur 1 side 11, som i bund og grund er Linnés originale model. Senere blev klasserne domene og liv tilføjet modellen, og modellen er i dag stadig den der danner grundlaget for den biologiske klassifikation. Genistregen Linné bedrev og højst sandsynligt årsagen til, at systemet stadig anvendes i dag, er at han formåede at udarbejde et overskueligt system der i al sin enkelthed gav mening. Systemets funktion var at nedbryde en stor datamængde med relationer til hinanden i mindre bidder. Selvom Denne inddeling af arter ikke umiddelbart har ret meget til fælles med byggebranchen, er måden at håndtere data på alligevel interessant grundet systemets værdiskabelse. (Kristensen & Christensen, 2014) Ud over det biologiske klassifikationssystem, anvendes der til dagligt mange forskellige systemer, uden man tænker mere over det. F.eks. kan nævnes CPR-registret, bibliotekssystemer, systemer i den økonomiske verden, systemer til udarbejdelse af statistiske undersøgelser og i det hele taget hvor lagring og genfinding af information kan have en værdi. Fællesnævneren for alle disse systemer er, at de danner et fælles informationsgrundlag inden for hver deres område. Klassifikationen af data betyder, at informationen registreres på en fælles måde der gør, at man efterfølgende kan finde den igen, og ikke mindst genbruge den hvis det skulle være interessant. Dermed har man en måde, hvor man kan skabe overblik og sammenhæng mellem store mængder data, der ellers ville virke meget kaotisk og uoverskueligt at arbejde med. Klassifikationen giver ligeledes mulighed for at skabe uafhængighed mellem forskellige IT-systemer, eftersom det ikke er et must at der arbejdes med data på samme måde, da systemerne kan genkende hinanden, fordi det der arbejdes med, har den samme strukturelle opdeling. Relationerne beskrevet ovenfor kan sættes i sammenhæng med et hvilket som helst byggeprojekt af en hvis størrelse. Det vil altid være nødvendigt for en bygherre, arkitekt eller ingeniør at holde styr på sine objekter, samt det data der er tilknyttet, i en ensartet og fastlagt struktur, da aktøren ellers nemt mister overblikket, i en flod af informationer. Klassifikationen kan startes helt fra byggeprogram, og føres hele vejen Figur 2. Model der beskriver informationsstrømme mellem projekterende og udførende. 12

14 gennem projekteringen, udførelsen og ikke mindst efter byggerier er afleveret, til Facility management brug. Det er dog vigtigt, at man hele tiden har for øje, at arbejdet med struktureringen bliver ved med at skabe værdi, i forhold til hvad der stilles af krav. Derfor skal klassifikationssystemet være fleksibelt, så det kan tilpasses det enkelte projekts behov. Figur 2 er en model, der i grove træk, viser placeringen på et klassifikationssystem mellem byggeriets parter. Klassifikationssystemet er det der gør, at de projekterende og de udførende kan snakke samme sprog, selvom det de beskæftiger sig med er vidt forskelligt. Systemet kan være bygget op af helt overordnede klasser, der klassificerer bygninger, bygningsdele, rum. Disse klasser kan så igen inddeles i underklasser, hvor dataobjekter, eller komponenter, placeres. Alle klasser forsynes med et navn, en kode samt en struktur for beskrivelse af dataobjekternes egenskabsdata. (Kristensen & Christensen, 2014) Udvikling af klassifikationssystemer Inden jeg gennemgår de mest gængse klassifikationssystemer, vil jeg i dette afsnit beskrive proceduren, når der udvikles nye klassifikationssystemer. Jagten på det perfekte klassifikationssystem foregår ikke kun i Danmark. Der er lige så vel brug for, at aktører kan kommunikere med hinanden på tværs af landegrænserne, såvel som internt. Samarbejde primært i Europa, men også i resten af verden, foregår hver dag, og der findes derfor et behov for standardiseringer som ISO 4 udvikler og publicerer. Dette sikrer en større fleksibilitet i brugen af f.eks. kommunikations- og IT-systemer og der skabes et pålideligt grundlag for deling og lagring af data. Det mest fremtrædende produkt der indtil nu er set fra ISO er ISO Building Construction Organization of information about construction works, som foreskriver struktureringen igennem de to kompendier: ISO :2000 Building construction - Organization of information about construction works Part 2: Framework for classification of information. ISO :2007 Building construction - Organization of information about construction works Part 3: Framework for object oriented information. Standardiseringerne fra ISO præsenterer en skabelon for, hvordan et klassifikationssystem skal se ud, og hvad det skal indeholde af information, på et overordnet niveau. Herved sikrer man sig, at kollegaer i andre lande, der ikke nødvendigvis kender til det specifikke system der er i brug, alligevel kan genkende og relatere til den struktur der er forelagt. En slags opskrift som man kan genkende. (Kristensen & Christensen, 2014) 4 International Organization for Standardization 13

15 6.1.3 Kendte Klassifikationssystemer SfB-Systemet: SfB, som står for Samarbetskomitén för Byggnadsfrågor, og blev i 1950 udviklet af den svenske standardbeskrivelse Bygg-AMA 5. Formålet med systemet var at have en standard til klassificering og kodning i byggebranchen, og systemet vandt hurtigt indpas, og ikke kun i Sverige. Andre lande fik også øjnene op for dette system bl.a. i forbindelse med byggevareregistrering, fordi det i 1972 blev internationalt anerkendt af CIB 6. En anden fordel der siden viste sig var, at systemet ligeledes samarbejdede godt i forbindelse med ITsystemer, der var et naturligt krav i udviklingen af systemer, og i takt med at byggeprojekter blev mere og mere IT-baserede. SfB-systemets koder er bygget op i en kombination af tal og bogstaver i en trefaset kode, der f.eks. kunne se således ud: (21) F g2. Her angiver første facet (21) bygningsdelen der er tale om, i dette tilfælde en ydervæg. Anden facet, F, beskriver konstruktionen der er tale om, i dette tilfælde er det en muret konstruktion. Tredje facet, g2, beskriver ressourcen, som kan være materiale, arbejdsydelse, administration, og er i dette tilfælde tegl. Så den samlede kode i eksemplet her beskriver altså en muret ydervægskonstruktion i tegl. En oversigt over facetterne kunne se ud som tabellen herunder: Facet Type Kodningsbeskrivelse 1 Bygningsdel Opbyggede med tocifrede tal i parenteser med 10 hovedgrupper der hver har 10 underdelinger. Skal opfattes som en funktion, og ikke som en konkret væg. 2 Konstruktion Beskrives med store bogstaver, og benyttes i forhold til, hvordan bygningsdelen er konstrueret. Denne kode har ingen relation til håndværket 3 Ressource Beskrives med små bogstaver, som kombineres med et tal fra 0-9. Tabellen omfatter de fire hovedtyper af ressourcer: administration, hjælpemidler, arbejde, operationer Figur 3. SfB-Systemets facetter. (HFB 2011/2012) 5 Et beskrivelsesværktøj der kommer fra Svensk Byggtjänst 6 Commission Internationale du Batiment, Rotterdam. 14

16 Ved kodning med dette system, aflæses de tre symboler i hver sin respektive tabel, og skal skrives i den fastlagte rækkefølge. På denne måde får man en ret præcis kodning af sin bygningsdel, konstruktion og materiale. I praksis kan der dog ofte være nogle problemer forbundet med at bruge SfB-systemet, da det ikke er blevet opdateret med nye konstruktionstyper og materialer de sidste 20 år. Dette bevirker, at man kan komme til at mangle den nødvendige detaljeringsgrad, for at få en præcis beskrivelse. De tegnestuer der i dag anvender SfB-systemet, har typisk selv givet det en opdatering, eller i hvert fald sat deres eget præg på anvendelsen. Ofte udelades en eller flere af facetterne, og i stedet kobles koderne med tegningsnumre der indeholder tegningstype og løbenummer. Et eksempel kunne være (21)3.01, som beskriver en ydervæg, der findes på en oversigtstegning, som er den første tegning på det pågældende niveau. En anden af svaghederne ved det gamle SfB-system, var brugen af 99-nummereringen, der blev anvendt som standardnummer, hver gang der herskede tvivl om klassificeringen. (HFB, 2011/2012) DBK-Systemet: DBK, der er en forkortelse for Dansk Bygge Klassifikation, var et projekt der blev startet op i 2003 og strakte sig frem til Dette var et storstilet projekt og udviklingsresultatet fra bips i samarbejde med Erhvervs- og Boligstyrelsen. Det var det første nationale forsøg på, at lave et altomfattende klassifikationssystem, hvor hovedformålet var, at koderne var gennemgående og entydige fra idégrundlag til drift, og at alle aktører dermed kunne drage nytte af det. Klassifikationssystemet blev profileret, som det nye system, der skulle være SfBsystemets afløser, og det blev udformet som det sjette statslige bygherrekrav i Det Digitale Byggeri. DBK er baseret på den tidligere omtalte internationale standard ISO Modsat SfB-systemet, varetager DBK ikke kun klassifikation af bygningsdele, men også aktører, dokumenter, processer osv. gennem hele bygningens livscyklus. DBK-systemets større detaljeringsgrad kommer til udtryk, når man ser på hvordan systemet behandler bygningsdele, hvor disse beskrives gennem aspekter og domæner: Aspekt Forklaring Produkt (præfiks -) Hvad et objekt består af Form (præfiks #) Hvordan et objekt ser ud Funktion (præfiks =) Hvordan et objekt anvendes Placering (præfiks +) Hvordan et objekt indbygges Figur 4. Tabel der viser aspekter i DBK-systemet. (HFB 2008) Domæne Resultat Proces Ressource Egenskab Figur 5. Tabel der viser domæner i DBK-systemet. (HFB 2008) Forklaring Slutprodukt f.eks. en bygning, bygningsdel Delprocessor der indgår i byggeriets faser Dokumenter, materialer, materiel, mandskab Egenskabsklassificering 15

17 DBKs kodningsprincipper er her illustreret på figur 5, som viser et samlet system, som indeholder flere bygningsdele i bygningsdelene. Huset indeholder et vægsystem(-205), og i vægsystemet finder man et vinduesparti (.02). Vinduespartiet består af flere vinduer(01.), men samtidig har vinduespartiet også en fuge (.08). Ved brug af DBK identifikationsmetoden introduceres regler som., hvor der sker en nedbrydning i strukturen til det næste niveau. Det øverste niveau har altid 3 cifre, hvor de efterfølgende niveauer har 2 cifre. Figur 6. Model over koncept ved DBK-kodning (HFB 2008) DBKs anskuelse ved klassifikation af bygningsdele var meget anderledes i forhold til SfB-systemet, der var og nok stadig er, det mest brugte system. Tanken om at inddrage hele byggeriets livscyklus var interessant, da klassifikationssystemet pludselig kunne give værdi for andre aktører, da den ensartede strukturering fremmede udvekslingen mellem alle parter og skabte entydighed. Modtagelsen af DBK var dog ikke kun positiv. Som det også er tilfældet med CCS, er DBK et system der er meget specifikt i kodningsstrukturen, hvilket også gør systemet mindre brugervenligt sammenlignet med f.eks. SfB, og kompleksiteten i koderne gjorde det samtidig problematisk at implementere systemet i software. I dag fases brugen af DBK ud, og det er meningen, at CCS på sigt skal erstatte DBK. (HFB, 2008) Forvaltningsklassifikation: Forvaltningsklassifikation er et system der blev udviklet i 2009 i et samarbejde mellem Landbyggefonden og Kommunernes Landsforening. Formålet med systemet er udelukkende, at det skal digitalisere ejendomsforvaltning i større ejendomsselskaber, så som Frederikshavns Ejendomscenter, Københavns Ejendomme mv. Dette system skiller sig derfor også ud fra SfB, DBK og CCS, da det ikke mynter sig på brug i projekterings- og udførelsesfasen. Systemet erstattede den tidligere bygningsdelstavle fra SfB, som ellers har dannet udgangspunkt for klassifikation af bygningsdele i en lang årrække. Grunden til, at 16

18 man på daværende tidspunk mente, at der var brug for et nyt klassifikationssystem der kunne varetage en digital forvaltning var, at DBK(2006) ikke blev fundet brugbart til denne fase af byggeriets levetid, og behovene en ejendomsforvaltning havde, blev ikke dækket. Forvaltningsklassifikationens beskrivelse af bygningsdele minder en del om SfBs, måde at klassificere på, men derudover indeholder den en systematisk beskrivelse af egenskabsdata, og en beskrivelse for det samlede produkt. Hermed flyttes informationerne fra den gammeldags dokumentbaserede verden, over i en digital ved at data kun eksisterer og opdateres et sted. Selve kodningen foregår ved, at alle bygningsdele er forsynet med en specifik bogstavskode, som relaterer sig til bygningsdelens placering i tavlens afsnit samt navn. Et eksempel kunne være en altan, jf. figur 6. Her angiver bk, at den hører til bygningsafsnittet bygning, og at den hører ind under konstruktion. alt er med til at danne objektnavnet altan, som i dette tilfælde er altan nummer 1, og derved får man koden bk.alt-01. Hvis der samtidig skulle være behov for at tilknytte objektet yderligere information, som f.eks. placering, angives det som egenskabsdata, som udgør punkt 2 ud af de 18 grupperinger objektklassen er udstyret med. Bygningsdele i bygning Bygning, konstruktion Altan Altangang Figur 7. Kodning med brug af forvaltningsklassifikation. b bk bk.alt bk.alg Styrkerne ved Forvaltningsklassifikationsmetoden er, at byggeriet bliver inddraget som en helhed der specielt egner sig godt til en driftsorganisation. I forhold til SfB-systemet er det ligeledes en smule enklere, da terræn og selve bygningen er blevet delt op, og der findes ikke 99-numre, som i SfB-regi anses som rodekassen, hvor uspecificerede dele ofte ender. Herved bliver alt specificeret korrekt. En klar ulempe ved dette system er dog, at det ikke kan bruges i projekterings- og udførelsesfasen. Dette betyder, at der er brug for et andet klassifikationssystem til at håndtere disse faser, f.eks. SfB eller CCS, og alt data skal derved efterfølgende konverteres. (Kristensen & Christensen, 2014) Omniclass: Omniclass, der i sit fulde navn hedder Omniclass Construction Classification System, også forkortet OCCS, er et relativt nyt system fra Systemet kan håndtere data i hele byggeprocessen samt byggeriets levetid, altså fra idégrundlag til nedrivning. Systemet er baseret på de internationale ISO-standarder og , dog er Omniclass hovedsageligt anvendt i Nordamerika af AEC-industrien 7. 7 Architecture, Engineer, Construction 17

19 Omniclass er udviklet til at kombinere eksisterende klassifikationssystemer fra forskellige områder i byggebranchen, og samle al information ét sted. Systemet udvikles i takt med, at der kommer nye byggekomponenter til, men i dag består det af 15 hierarkiske tabeller, som hver repræsenterer en forskellig facet af byggeinformation. De kan både anvendes individuelt eller i samhørighed, hvis der er behov for klassificering af komplekse emner. Dette kan bl.a. gøres ved at inkorporere andre systemer i Omniclass, som beskriver et specifikt område. Her kan f.eks. nævnes Masterformat som er nummer 22 i Omniclasstabellen. Dette anvendes primært til at nedbryde f.eks. en bygning i bygningsdele, der derved letter beskrivelsen af konstruktionsprocesser og giver mere præcise priskalkulationer. (Kristensen & Christensen, 2014) Delkonklusion Klassifikationssystemer kan spores helt tilbage til før Kristi tid, og har haft en stor betydning, når det kommer til, at holde orden i store mængder data. Hvilken form for data det er spiller en mindre rolle. Så længe et systems system kan skabe en værdi for brugeren, er det værd at bruge. Udviklingen af systemer er kommet langt fra det meget organiske systema natura til noget så koldt og teknisk som klassificering og systematisering af data i byggeobjekter, og vi vil ikke være i stand til at klare os uden disse systemer, og det er hvad enten om det hedder SfB, DBK eller CCS. Grundet størrelsen af de byggerier der udføres i dag, er det helt essentielt, at der forekommer en orden og en struktur når det kommer til informationsflow, og tendensen efter introduktionen af BIM i byggeriet, at man skal kunne snakke sammen gennem hele byggeprocessen, og genbruge data. Dette sparer tid og i sidste ende penge for når alt kommer til alt er det pengepungen det handler om. Som tidligere nævnt, skal vi også hele tiden have for øje, at det er byggeriet der skal være fokus på, når man er i byggebranchen. IT og klassifikationsværktøjer er et kæmpe hjælpeværktøj, men det skal altså stadig kun have en sekundær rolle. 18

20 6.2 Cuneco og CCS Efter jeg i forrige afsnit har gennemgået tilblivelsen af klassifikationssystemerne, og set lidt på de mest gængse vi bruger i dag, vil jeg i dette afsnit komme nærmere ind på hvad Cuneco Classification System er og hvad det består af. Jeg vil komme med eksempler på, hvordan koderedskaberne virker i praksis, ved at kode en egenproduceret bygning, og derved danne mig et indtryk af, om jeg selv kan se fordele ved dette system, frem for de andre systemer jeg har beskrevet i forrige afsnit Intro: Cuneco Center for produktivitet i byggeriet Cuneco er et udviklingsprojekt der er pågået siden maj 2011 og frem til ultimo 2014 udvikler, tester og implementerer fælles standarder, der letter udvekslingen af data gennem alle de faser et byggeri gennemgår fra idégrundlag og projektering, i tilbudsfasen, ved produktion og udførelse, og endelig ved drift og vedligehold. Det er tiltænkt, at systemet skal være brugervenligt, da det kan være krævende at skulle implementere et nyt system, og det skal ikke mindst være IT-minded modsat DBK, som er det system det skal afløse. Samtidig er det kompatibelt med både nationale og internationale standarder. Cunecoprojektet drives og ledes af foreningen bips, i et tæt samarbejde med flere store aktører i branchen, for at få så mange input med i udviklingen som muligt. Her kan bl.a. nævnes DTU og Aarhus Universitet, Dansk Standard og organisationsnetværket bestående af FRI, DANSKE ARK, Dansk Byggeri, TEKNIQ, Bygherreforeningen og BAT-Kartellet. Cuneco er et projekt der både bliver finansieret med offentlige midler fra EU s Regionalfond og Staten samt private investorer i form af Realdania og byggebranchens egenfinansiering. (Cuneco, 2012) Tidslinje Startpunktet var egentlig helt tilbage i august 2006, da DBK blev frigivet. DBK havde en del børnesygdomme, og der var mange meninger om, at der var ting der skulle gøres anderledes, end det var tilfældet i DBK. Det blev samlet op i DIkonrapporten 8 fra januar 2010 som indeholdte forslag til rettelser, der kunne løfte og forbedre systemet, og som kunne skabe værdi for alle i byggebranchen. Indholdet fra DIkonrapporten sammenfattet med de diskussioner og debatter fra aktører i branchen der havde været omkring emnet, udmundede i Videncenterkontrakten fra juni 2010, som bips havde budt ind på og vandt forslaget. Erhvervs- og Byggestyrelsen besluttede, at der skulle bruges nogle midler, primært EU-midler, som skulle løse de problemer der var, vedrørende anvendelsen af klassifikation og generelt vedrørende standardisering af digitale arbejdsmetoder i byggeriet. Som yderligere input til forbedring af systemet, fik Erhvers- og Byggestyrelsen en svensk professor ved navn, Anders Ekholm 9, til at udarbejde en rapport, hvor også han konkluderede hvad der skulle laves af ændringer. 8 Rapport vedrørende afprøvning af DBK, udført af sammenslutningen Digital Konvergens. 9 Svensk professor med speciale i klassifikation og egenskaber. 19

21 Ved Cuneco samlede man op på alle disse input, og gik ret hurtigt i gang med, at udarbejde en behovsanalyse for at kortlægge hvad det var der skulle til af forbedringer i forhold til DBK. Ud fra behovsanalysen, blev der lavet en liste over de egenskaber CCS absolut skulle bygges op omkring (Cuneco, 2013): 1. Skal være IT-minded 2. Internationalt baseret og internationalt orienteret 3. I overensstemmelse med ISO Klassebetegnelse skal være stabil fra vugge til grav 5. Skal kunne bruges til ren klassifikation 6. Skal kunne bruges til identifikation 7. Der skal anvendes bogstaver til klassebetegnelse 8. Der skal laves ét fælles klassifikationssystem for alle fag 9. Skal være uafhængigt af aktør og faser i byggeriets livscyklus 10. Klar skillelinje til egenskabsdata 11. Hver klasse skal defineres og være distinkt fra andre klasser I løbet af lidt over et års arbejde udviklede Cuneco det der i dag er blevet Cuneco Classification System samt Cuneco Identification med tilhørende smartphone app samt en webbaseret opslagsdatabase, der skal hjælpe med selve kodningen. Resultatet blev fremlagt på et høringsmøde i april 2013, og i juni 2013 havde Cuneco en version 1.0 klar til brug. Sideløbende med udviklingen af systemet, havde det været prøvet af på forskellige byggerier, bl.a. flagskibet, DNV Gødstrup ved Herning. Her udtaler Thomas Hejnfelt, BIM og IKT Manager i konsortiet CuraVita, om deres fremskredne arbejde med CCS, med betaversionen: I den indledende fase af Gødstrup har vi klassificeret vores bygningsdele og det har været nemt at tildele objekter en klassifikationskode fra CCS. Vi har anvendt CCS typeidentifikation til projektspecifikke typer. I den nuværende fase afprøver vi hvordan CCS kan anvendes til at strukturere projektets udbudsmateriale. (Cuneco, 2013) Efterfølgende har Cuneco arbejdet videre på at få færdiggjort de næste tiltag i processen. For at gøre tilvendelsen lette for branchen, har Cuneco udarbejdet eksempelsamlinger, der simpelt forklarer hvordan de forskellige værktøjer skal anvendes. Der er ligeledes blevet udviklet mappingtabeller, der er tabeller der oversætter SFB-, Forvaltningskalssifikationsog DBK-sprog til CCS-sprog. 20

22 Figur 8. Oversigt over indholdet af Projekt Cuneco (Cuneco 2014). Ved udgangen af 2014 afsluttes Projekt Cuneco, med udgivelser af CCS måleregler, CCS tilbudslister, CCS Egenskabsdata, CCS Prissætningsregler samt CCS Klasser af information, mens de udgivelser der allerede har set dagens lys, stadig behandles, justeres og finpudses CCS Klassifikation Alle former for byggerier, hvad enten om der er enfamiliehuse eller megasygehuse, kan inddeles i mindre bidder i bygningsdele. En bygningsdel kan defineres som bestanddele af et bygværk med en karakteristisk funktion, form eller position 10 og kan bestå af større helheder som et vægsystem der igen består af flere mindre bygningsdele. Jo flere gange man inddeler bygningsdele i mindre bygningsdele, desto mere detaljeret bliver det udtryk man ender med. I CCS findes der ca. 600 klassificerede bygningsdele for byggeri og anlæg. Alle bygningsdele bliver med sin unikke kode og tilhørende definition, delt ind under de tre hovedklasser, som CCS arbejder med: Funktionelle systemer, som klassificeres med 1 stort bogstav Tekniske systemer, som klassificeres med 2 store bogstaver Komponenter, som klassificeres med 3 store bogstaver I CCS bruges store bogstaver fra alfabetet, men man har valgt ikke at gøre brug af Æ Ø og Å, da systemet skal kunne benyttes på et internationalt plan, og man har valgt ikke at gøre brug af I og O, da de hhv. kan forveksles med 1 og 0. Dette betyder, at man ved de funktionelle systemer har 24 kombinationer at gøre brug af, de tekniske systemer har 24 2 kombinationer, 10 CCS eksempelsamling for konstruktioner. 21

23 og komponenterne har 24 3 kombinationer at gøre brug af. Der skulle dermed være god mulighed for fremtidig udvidelse af systemet, f.eks. ved introduktion af nye byggematerialer. Definitionen på det funktionelle system er: Bygningsdel med karakteristika, der primært repræsenterer en overordnet egenfunktion 11. Denne klasse omfatter bygningsdele der har en overordnet egenfunktion, som udgør en funktionel helhed. Klassen har den funktion, at den opdeler hele bygværker i større dele, der hver har en egenfunktion. (Cuneco, 2014) Figur 9. Et bygværk opdelt i funktionelle systemer, samt klassifikationsbetegnelser. (Cuneco 2014) Det næste led i den hierarkiske inddeling af bygningsdele, er den tekniske. Definitionen på det tekniske system lyder: Bygningsdel med karakteristika, der primært repræsenterer en sammenhængende teknisk løsning med en egenfunktion 12. Denne klasse indeholder bygningsdele der udgør en teknisk helhed, f.eks. en vægkonstruktion, en tagopbygning eller en tagkonstruktion. Denne klasses funktion tjener det formål, at man hensigtsmæssigt kan håndtere større sammenvirkende systemer eller f.eks. at kunne skille ydelser af. Et eksempel kunne være hvis man skal have tømreren til at forestå opbyggelsen af en tagkonstruktion, men tagdækkeren skal forestå afslutningen opad til, i form af papdækning. (Cuneco, 2014) Figur 10. Viser to tekniske systemer, samt klassifikationsbetegnelse. (Cuneco 2014) 11 CCS eksempelsamling for konstruktioner. 12 CCS eksempelsamling for konstruktioner. 22

24 Nederst i hierarkiet finder vi komponenter. Komponenter er de bygningsdele, der opbygger tekniske systemer, og kan klassificeres helt selvstændigt, lige som det funktionelle og det tekniske system kan. Definitionen på en komponent er Bygningsdel med karakteristika, der primært repræsenterer en grundlæggende teknisk løsning med en egenfunktion 13. Nøgleordet i denne definition er grundlæggende, da denne gruppe bygningsdele indeholder alle de dele, der kan beskrive opbygningen af et teknisk system. Se eksempel nedenfor 14 : (Antonsen, 2014) Figur 11. Eksempel på klassificering af komponenter i en bygningsdel (KEA 2014) CCS Identifikation Klassifikation af bygningsdele er en rigtig god metode til brug af sortering af objekter, men hvis man skal vide noget om et specifikt vindue det kunne f.eks. være placering, eller det kunne være at skelne mellem typer af vinduer så er man nødt til at benytte sig af identifikation. Ved at knytte et ID til en bygningsdel, kan man altså identificere enkelte forekomster af bygningsdele eller grupper af bygningsdele. Ud over at kunne identificere objekter, kan det ligeledes bruges til at identificere fysikske rum, brugsrum, aktører, materiel, byggevarer og dokumenter. Alle objekter, kan alt efter behov, gives et ID eller et fortegn der beskriver følgende aspekter (Cuneco, 2014): Type - som beskrives med præfikset % og som anvendes når man har med bygningsdele at gøre, der deler egenskaber. Dette kunne f.eks. være hvis der forekommer forskellige typer af vinduer i et bygværk. Der kan de identificeres som %QQA1 og %QQA2. Typeaspektet kan ligeledes bruges til at identificere brugsrum. Her bruges et %% og et eksempel kunne være, hvis der forekommer forskellige toiletter i en bygning. Så kan de skelnes ved at give dem forskellige type ID er: %%ABB1 og %%ABB2. 13 CCS eksempelsamling for konstruktioner. 14 Figur 11 er taget fra undervisningsmateriale vedrørende CCS på KEA. 23

25 Produkt som beskrives med præfikset # og anvendes når der er tale om simpel nummerering af objekter. Bruges hvis man har mange ens objekter, f.eks. #QQA1 og #QQA32 hhv. vindue nummer 1 og vindue nummer 32. Produkt-ID et kan som foregående ID anvendes til nummerering af rum, med samme egenskaber. Her bruges ## samt løbenummer. Sammensat produkt Dette ID beskrives med præfikset - og er lidt mere speciel. Dette ID anvendes til sammensætning af bygningsdele ved brug af funktionelle- og tekniske systemer og komponenter. I sådan en kode adskilles niveauer med et.. Et eksempel kan være vægsystem 1 med vinduesparti 1 med vindue 1: -B1.BA1.QQA1. Et -- kan igen anvendes i forbindelse med identifikation af brugsrum. Dette kræver dog, at brugsrummets placering er kendt. Jeg undlader i dette tilfælde at komme med et eksempel på en kode, da der vil indgå bogstaver i koden, hvis funktion jeg ikke har beskrevet, og koden vil derfor ikke give megen mening for læseren. Placering Beskrives med præfikset +, og anvendes til placering af en bygningsdel i en anden bygningsdel. Et eksempel kunne være placering af vindue 3 i vægsystem 1, som skrives +B1.QQA3. ++ kan ligeledes bruges til at identificere et brugsrum, en etage, et afsnit eller et bygværk. Funktion Beskrives med præfikset = og anvendes til at identificere bygningsdele ud fra deres funktionelle sammenhæng. Dette kunne f.eks. være ventilationssystem 1. varmeforsyningsanlæg 2. kontraventil 3, som beskrives med koden =J1.HD2.RMA3. Det dobbelte præfiks ==, bruges her til at sammensætte brugsrum ved deres tilhørsforhold til grupper af rum. Hvis man har brug for helt specifikke beskrivelser, man ikke synes bliver dækket af de udtryk som her er beskrevet, kan man i projektet indarbejde sine egne koder ved at bruge tredobbelt præfiks eller flere. For de projektspecifikke koder, er det vigtigt de er forklarede, og de må samtidig ikke kunne forveksles med andre koder, og der skal også ved disse koder, tages højde for, at CCS ikke gør brug af visse bogstaver i alfabetet. Et eksempel kunne være Badekabinemodul4.Vægkonstruktion1, som beskrives ved koden ---AA4.AB CCS Informationsniveauer Informationsniveauet for et objekt, en bygningsdel eller et bygværk kan i CCS-opbygningen beskrives på 7 differentierede niveauer, hvor detaljeringsgraden er stigende i takt med niveauets numeriske værdi. Dvs. niveau 1 er det laveste, og dermed også det niveau med den simpleste detaljeringsgrad, og niveau 7 er det højeste, og har dermed den største detaljeringsgrad. 24

26 Detaljeringsgraden af bygværket vil naturligt stige i takt med, at byggeriet udvikler sig fra ide til komplettering, men da informationsniveauerne knytter sig til objekter i stedet for faser, kan informationsniveauet differentieres på de enkelte objekter, som både kan være bygværker, fysiske rum, brugsrum, bygningsdele og materiel. Dermed kan man vurderer hvor meget information der påkræves, for at det giver værdi for den aktør der skal modtage modellen videre i processen. Som eksempel kan nævnes, at det kan give værdi for en D & V organisation, at modtage en model, hvor overflader, eller genstande der slides hårdt på, f.eks. inventar, vinduer, gulvbelægning, er på et højt informationsniveau, da det typisk vil være disse der skal udskiftes, hvor denne organisation ikke har nogen interesse i at få højere informationsniveauer på bærende konstruktionsdele. Så man kan sige, at informationsniveauerne kan bruges til at definere den mængde af information, der skal afleveres eller modtages, ved en overgang mellem to aktører i en byggeproces. Herunder ses en oversigt over informationsniveauer med tilhørende illustration (kun til de første 5 niveauer) og definition 15 : Informationsniveau 1: Repræsentation af en idé Informationsniveau 2: Skitse af et løsningsforslag Informationsniveau 3: Koordineret repræsentation af et løsningsforslag Informationsniveau 4: Koordineret repræsentation af en konceptuel løsning Informationsniveau 5: Specifikation af em fysisk realiserbar løsning Informationsniveau 6: Detaljeret specifikation af en fysisk realiserbar løsning Informationsniveau 7: Detaljeret specifikation af en maskinel fysisk realiserbar løsning CCS i praksis Som et led i min undersøgelse har jeg sat mig for, at jeg som et produkt, vil prøve CCS af på en Revit model, og på den måde danne mig et indtryk af, hvordan det er at arbejde med CCSkodningen. For en ting er at skrive om, hvordan CCS virker i teorien, da de vejledninger jeg har brugt, jo er udarbejdet af cuneco, der selvfølgelig mener, at systemet er nemt at bruge. Det er straks noget andet, når man faktisk skal bruge det i praksis. Ved at kode en model, vil jeg bedre kunne sætte mig ind i, hvordan det må være at sidde på en tegnestue, eller på et 15 CCS Informationsniveauer produktblad fra cuneco. Illustrationerne er ligeledes herfra. 25

27 ingeniørkontor, og så skulle lære at bruge et helt nyt system, der på ingen måde minder om noget jeg har brugt før, men som Nicki Kristen fra IGV, sagde da jeg spurgte ham om, hvordan de klarede det med selve implementeringen af CCS: Vi synes jo egentlig selv at vi kom godt fra start. Den eneste store udfordring vi faktisk havde, det var på de tekniske installationer og.. Vi lavede simpelthen en slags guide eller vejledning på det, og den brugte vi løbende faktisk, og udbyggede den stille og roligt, indtil den til sidst udgik, fordi man kunne køre det på rutinen... (Kristensen N., 2014) Selve processen vil jeg gribe an, som jeg har set det er blevet gjort på DNV Gødstrup, i en video fra Cunecos hjemmeside, hvor Jacob Güldner forklarer processen (Cuneco, 2013). Jeg starter med at opbygge mit Sigmabibliotek op med de bygningsdele jeg har i min model, ud fra CCS-strukturen med funktionelle systemer, tekniske systemer og komponenter hvor jeg mener det er nødvendigt. Det er ikke meningen, at jeg vil kode modellen til mindste detalje, men f.eks. går vinduer og døre ind under kategorien komponenter, så derfor har jeg lavet komponentunderpunkter ved de bygningsdele, hvor disse indgår. Resultatet kan ses forneden, hvor træstrukturen vises. På billede 1 kan man se opbygningen af biblioteket med de funktionelle systemer. Som den står her minder den om den struktur man kender fra Sigma, der normalt bruger SfBkodesystemet. Men på billede 2 skiller systemet sig allerede en del ud fra SfBopbygningen. Som eksempel kan nævnes fundamenter, der i SfB findes under Bygningsbasis, hvorimod det ved CCS Figur 12. 3D-view af mit "prøvehus" findes under klassificeringen AB, som er vægsystemer. I mit eksempel har jeg Figur 15. CCS Funktionelle systemer Figur 14. CCS Tekniske systemer Figur 13. CCS Komponenter 26

28 muligvis en gren for meget med i træstrukturen. Her refererer jeg til den der beskriver bygningsdelen med efterfølgende løbenummer eks. Fundament , men det er skrevet på denne måde, da det så giver mulighed for, at indtaste flere forskellige slags fundamentstyper, hvilket slet ikke er usandsynligt, hvis det drejer sig om et større byggeri. På billede 3 går inddelingen fra det tekniske system til komponentniveau, hvor jeg har indtastet og kodet vinduer, døre og glaspartier (curtainwalls), samt givet dem løbenumre der gør dem unikke. I tilfælde af, hvis jeg skulle skelne mellem ens vinduer, skulle komponenternes koder udvides. I dette hus findes der f.eks. 4 vinduer af typen "[%QQA212.1] Vindue 610x610 mm. Hvis det var vigtigt for mig at skelne imellem disse, skulle de kodes "[#QQA1/%QQA212.1], "[#QQA2/%QQA212.1] osv., hvor man bruger havelågen til at beskrive vinduets eget unikke nummer inden for den type af vinduer. Et af de tiltag der er gjort ved CCS i forhold til, at gøre det nemme at kode bygningsdele er, at man har bedt BetechData om at udvikle en Revit Add-In der hedder SPINE. Denne addin ligger sig som en del af Revit, og man kan så i modellen kode sine bygningsdele. I dette tilfælde koder jeg alle bygningsdelene i Sigmabiblioteket, og når så integreringen sker, bliver objekterne automatisk kodet, og gør derfor ikke brug af dette ekstra værktøj. Jeg har i stedet brugt Cunecos webbaserede opslagsdatabase, som har fungeret meget fint. Det er en stor hjælp, at man ikke skal slå koderne op i en PDF eller i et Excel ark, som det eller har foregået med andre systemer. Det man bare hele tiden skal have for øje, er hvilket niveau man er på. Altså er det funktionel, teknisk eller komponent man leder efter, og dermed altså 1, 2 eller 3 bogstaver. Modellen her er på det der svarer på informationsniveau 2, og er derfor ikke så kompliceret. Kodningen bliver muligvis mere besværlig som faserne går, og informationsniveauerne stiger. Dette kan jeg ikke kommentere på i denne forbindelse, da tiden ikke er til en mere detaljeret kodning af huset. Bygningsdelsbiblioteket er i denne omgang færdigt nok til at det kan føres sammen eller linkes til Revitmodellen: Figur 17. Sigmabiblioteket sættes til at læse i Revitmodellen Figur 16. Træstrukturen fra Sigma ses i modellen. Figur 18. Taget har fået tildelt en type kode, %BE401 og beskrivelse. 27

29 Denne proces udføres for alle bygningsdele man har i sin model. I komplekse modeller kan man lave et filter, der f.eks. midlertidigt farver alle kodede bygningsdele røde, så man kan se hvilke bygningsdele der har fået tildelt en kode. Det hele foregår på type-niveau, hvilket betyder, at man ikke skal kode hver enkelt væg eller hvert enkelt vindue. Alle typer der er ens, får alle sammen en kode, når det er gjort én gang. Denne kodningsproces er, ifølge Nicki Kristensen, ligeledes en glimrende måde at kvalitetssikre sin Revitmodel på: Jeg bruger det f.eks. også som en form for KS i min model når jeg sidder med projektering af ventilation. Så har jeg det sådan, at hvis jeg skal være sikker på, at jeg får det hele med fra min model over på tilbudslisten, jamen så har jeg delt det sådan op, at alt det der ikke har fået en CCS-kode, det skal ligge sig oppe i toppen så jeg kan se, at der er noget der mangler at blive kodet. For hvis det ikke er blevet kodet, ja så er det nok heller ikke med på min tilbudsliste. (Kristensen N., 2014) I denne lille prøve har jeg ikke sat et filter på, men i stedet gemmer jeg midlertidigt de bygningsdele der har fået en kode, og derved kan jeg holde styr på hvad jeg mangler. Når hele modellen er gemt objekt for objekt, ved jeg, at jeg har alt kodet. Herefter er jeg klar til at eksportere min model tilbage til Sigma, hvor programmet udfører kalkulationen ud fra de parametre jeg har sat op, mht. hhv. stk. for vinduer, løbende meter for fundament, kvadratmere for murværk osv. Sigma bygger selv træstrukturen op, som man kender den, og den tager mine beskrivelser med over, som jeg oprindeligt beskrev dem, da jeg startede mit bibliotek op. Nu er jeg klar til at opdatere min model med priser fra kalkulationen. Figur 19. Mængder eksporteret tilbage til Sigma, og jeg får min kalkulation. 28

30 Efter en synkronisering er udført, bliver identitetsdataen for alle objekter der har været en del af kalkulationen opdateret med prisen fra Sigma. Her ses f.eks. et ovenlysvindue med koden %QQA med beskrivelse, samt pris pr. stk. på kr. Dette er også det sidste skridt i min prøve med brug af CCS-kodningen, og metoden til at få BIMprogrammerne til at kooperere, men herfra kunne man eksportere kalkulationen videre til MSProject, da det jo også er Figur 20. Objektegenskaber for et ovenlysvindue i prøvemodellen, med pris fra Sigma. interessant at få udarbejdet en tidsplan ud fra modellen, der dermed gør det til en 5D model. Der kunne ligeledes udføres en sammenfatning af alle disse oplysninger i et program som Navisworks, som vil kunne lave flere former for simulationer, på baggrund af den information der findes i modellen. Det kunne både være i form af en præsentationssimulering, hvor man ser modellen blive samlet over en tidslinje, mens man har omkostninger kørende sideløbende. Et stærkt præsentationsværktøj over for en bygherre, der meget nemmere vil kunne visualisere et stort byggeri for sig, inden det bliver opført. Det kunne også bruges til forskellige statiske tests, brandsimulationer, lyd- og energianalyse Delkonklusion Der er ingen tvivl om, at Cuneco og CCS er et spændende og storstilet projekt at følge. Der gøres brug af de nyeste tiltag man kender til i branchen, og der er sørget for, at klassifikationen kan snakke sammen, med alle de forskellige IT-platforme der bliver brugt, da det netop er udviklet i samarbejde med branchefolk både IT-udviklere og aktører der repræsenterer byggebranchens forskellige facetter. Det er omfattende at skulle udvikle et system, der skal kunne håndtere så meget forskellig data, i alle byggeriets faser, og der er postset mange penge i projektet. Som det ser ud nu, bliver der stadig set med kritiske øjne på CCS fra mange sider i branchen, da der er flere der mener, at det er et ufærdigt system, på trods af, at projektet bliver afsluttet om mindre end fire måneder. Jeg ser mig selv som en upartisk person når det kommer til brug af klassifikationssystemer, da jeg de sidste 3 semestre har befundet mig på entreprenørlinjen af denne uddannelse. Jeg er derfor ikke vant til at bruge et specifikt klassifikationssystem, og har derfor ingen præferencer. Jeg vil mene, at CCS ikke umiddelbart er mere besværligt at bruge eller forstå i forhold til f.eks. SfB. Hvis man som udefrakommende skal i gang med at bruge et helt nyt 29

31 system, vil jeg vurdere at, på baggrund af de opslagsværktøjer der er udviklet af cuneco, det webbasserede opslagsværk, samt smartphone/tablet applikationen, faktisk gør det endog meget brugervenligt. Jeg er klar over, at min erfaring med systemet er meget begrænset, og at jeg på ingen måde kan vurdere, om klassifikationssystemer kommer til at virke efter Cunecos hensigt, nemlig at det skal bruges fra bryggeprogram til nedrivning. Men jeg kan godt sige noget om, hvordan det er, at arbejde med som et nyt system, der umiddelbart virker maskinelt, og her mener jeg det virket helt efter hensigten, nemlig at skabe system for styring af information i modellens objekter. 6.3 CCS som klassifikationssystem Holdninger fra branchen I dette diskussionsafsnit, vil jeg, ud fra de interviews jeg har lavet, gå lidt mere i dybden, mht. de meninger og holdninger der forekommer i branchen vedrørende CCS som klassifikationssystem Diskussion Som et led i denne specialerapport, har jeg snakket med tre forskellige personer, der alle til dagligt er dybt involverede i deres respektive firmaers brug af IKT. Det er Marianne Friis fra Schmidt Hammer Lassen, Brian Kjær fra Oluf Jørgensen A/S og Nicki Kristensen fra Ingeniør Gruppen Varde. Alle tre firmaer de tre personer repræsenterer, gør flittigt brug af 3D modeller og BIM generelt i dagligdagen. Brugen af BIM er, for rigtig mange mennesker, blevet en del af hverdagen. Autodesk Revit har stille og roligt overtaget titlen fra AutoCAD, som den mest brugte designplatform når der skal udarbejdes store modeller. Der er efterhånden enighed om, at det er Revit der er det førende BIM-værktøj til modellering, men der hvor vandene deles mellem folk, er når snakken falder på brug af supplerende ITprogrammer der bruges i forbindelse med projekteringen, og det samme gælder det kodesystem, der bliver brugt. Min logiske sans siger mig, at hvis vi i Danmark skal have det bedste og mest effektive klassifikationssystem man kan tænke sig, så kræver det et bredt samarbejde fra flere aktører i branchen. Herved får man rettet flest mangler, da man får input fra en større skare af mennesker, og der forekommer ikke misforståelser blandt aktører der skal arbejde sammen på tværs af firmaer, eller brancher. Men dette er nok, i sidste ende, ønsketænkning som vil kræve et større udviklingsinitiativ på statsligt niveau. 4 i IKT-bekendtgørelsen omhandler håndtering af digitale byggeobjekter. Den præcise ordlyd på paragraffen lyder således: Bygherren skal stille krav om, at digitale byggeobjekter gennem hele byggesagen struktureres, klassificeres, navngives, kodes og identificeres ensartet i en nærmere bestemt detaljeringsgrad. Bygherren skal i den forbindelse stille krav om, at byggeobjekterne forsynes med de informationer og egenskaber, der er relevante for den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold. 16 (Bygningsstyrelsen, 2014) 16 4 i IKT-Bekendtgørelsen. 30

32 Paragraffen er et vigtigt punkt i IKT-bekendtgørelsen, da den netop beskriver, at der skal struktureres, klassificeres og kodes, så det er muligt at holde styr på de data der bliver puttet ind i 3D modellen. Men paragraffen beskriver ikke noget om, hvilket specifikt klassifikationssystem der skal bruges, og som Marianne Friis fortalte mig, så er der i bund og grund ikke ret mange af de mindre eller mellemstore bygherrer, der har ret meget kendskab til disse mere tekniske foranstaltninger. Derfor ender det ofte med, at tegnestuen slet ikke skal tage stilling til, hvilket klassifikationssystem der skal bruges, da bygherren er ligeglad. Det er kun på de helt store byggesager, hvor der er flere rådgiverteams der skal arbejde sammen, man kan risikere at komme ud for, at der bliver stillet krav om brugen af et specifikt klassifikationssystem. Dette er også en af hovedårsagerne til, at Marianne Friis ikke ser gevinsten i, at skulle implementere et helt nyt system, der bliver en stor opstartsudgift for tegnestuen: Hvorfor er det vi skal gå ud og bruge rigtig mange penge, og investere i det her, når vi ikke kan se nogen værdi i det? Og der er ingen der betaler rådgivere for at gøre det her. Bygherre giver os jo ikke mere honorar for, at vi skal gå ud og bruge kr. på, at investere i en database af en eller anden art, plus! Hele den integrering og implementering er meget ressourcekrævende her på tegnestuen. Det ender med at koste flere hundrede tusind, kun for at bruge en bestemt typekode, som vi ikke kan se nogen værdi i. (Friis, 2014) Både SHL og OJAS er en del af en gruppe Aarhusfirmaer der er gået sammen om at udvikle deres eget nye klassifikationssystem BIM7AA. Dette system er baseret på det gamle SfBsystem, hvor både Marianne og Brain er store tilhængere af gensynets glæde, med koder der er genkendelige. Begge er enige om, at den nye kodestruktur ved CCS er alt for maskinel eller computeragtig, og at den ikke giver mening for personer, der skal sidde og arbejde med dem: og det er en rigtig vigtig pointe, hvis du virkelig skal bruge det her store system, og det er jo det det er tænkt som, så har man faktisk brug for en database eller noget andet der kan styre det, fordi det er maskinkoder. Og dvs. at den kode kan hedde AB38# eller whatever ja alle de der mærkelige tegn ikke? Igen, jeg kan ikke som rådgiver genkende denne kode, altså den giver ingen mening for mig, fordi den er tænkt som en maskinkode. (Friis, 2014) Brian Kjær, som har været med til at udvikle BIM7AA på installationssiden er af samme opfattelse, når det kommer til CCS-kodernes genkendelighed: Og så synes jeg også, at deres system er uigenkendeligt det er et eller andet computersprog man ikke kan genkende. Man kan ikke bruge det til beskrivelserne eller navngivning af tegninger, fordi folk de kender det ikke. De aner ikke hvad tallene eller bogstaverne står for. (Kjær, 2014) 31

33 Hos Ingeniør Gruppen Varde, som har forstået projekteringen på installationssiden ved renoveringen af SDU, har derimod en lidt anden opfattelse af CCS-systemet. Da renoveringen startede, blev der allerede tidligt i projekteringsprocessen, fra Bygningsstyrelsens side, stillet krav om, at CCS skulle anvendes som kodesystem. Da dette var helt nyt for alle deltagere, og på dette tidspunkt langt fra færdigudviklet, har det ifølge Nicki Kristensen slet ikke været så stort et problem at gøre brug af. Han mener at det handler om, at komme ordentlig fra start, få lavet nogle helt klare CAD-manualer imellem de rådgivere der er samarbejdspartnere. IGV stod for projektering af hele installationssiden, men havde outsourcet VVS-delen, og forestod selv for ventilationen. Derfor krævede dette noget koordinering i opstarten, så man var sikker på ikke at bruge de samme løbenumre: Men der gjorde vi egentlig bare det, at VVS havde et interval de kunne køre fra og så startede jeg fra 4000 op til et eller andet, så vi ligesom havde nogle løbenumre at køre på, så vi ikke skulle sidde og bruge tid på at diskutere at jeg har faktisk brugt det der løbenummer 03, så du skal starte forfra eller lave dit om. Så det var faktisk en af de eneste udfordringer vi har haft på kodningen. (Kristensen N., 2014) IGV har været en del af et såkaldt STARTprojekt fra cuneco. Dvs. at de har haft folk fra cuneco ude i opstartsfasen, de har haft gratis konsulenter tilknyttet og de har haft gratis adgang til CCS-værktøjer. Dette har selvfølgelig været et godt incitament til at få implementeringen prøvet af, men hos IGV er de faktisk blevet så glade for CCS, at de selv har valgt at bruge det på efterfølgende projekter, med mindre der fra bygherres side, bliver stillet krav om noget specifikt: Det har vi ja! Det gør vi egentlig stille og roligt fordi, når vi først som her på SDU har bygget et helt bibliotek op med nogle, f.eks. på lysdæmpere, jamen så har den en kode, og så kan vi jo lige så godt genbruge den på andre projekter. Så har vi egentlig vores egen database for kodningen. Vi er selvfølgelig nødt til at holde det op imod den opdatering, og hvis der kommer noget nyt fra cuneco, jamen så går vi ind og reviderer i det og kigger på det på det efterfølgende projekt. (Kristensen N., 2014) I skrivende stund har det været lidt en udfordring at finde folk der er udpræget begejstrede vedrørende cuneco og deres klassifikationssystem, og det vækker underen hos Nicki Kristensen. Han er af den opfattelse, at man er nødt til at give systemet en chance inden man kasserer det, og det er også den eneste måde, man kan finde ud af, om det faktisk kan tilføre en værdi. Hos IGV kan de sagtens se anvendeligheden i systemet, og efter af have brugt det et par gange, har de bygget deres egen databaser op, og er derfor mere eller mindre uafhængige af Cunecos databaser. Som tingene er nu, gør drift og vedligehold på 32

34 SDU ikke meget brug af kodesystemet, som det eller er tiltænkt, men mon ikke de på et tidspunkt også får øjnene op for systemet, mener Nicki Kristensen. Også hos de entreprenører, IGV har arbejdet sammen med, har anerkendt CCS som et brugbart system, og hos IGV har de fået ros for den sporbarhed der er mellem model, tilbudslister, byggesagsbeskrivelse og arbejdsbeskrivelser, da det er de samme koder der hele tiden går igen. Den røde tråd letter arbejdet i at finde rundt i materialet. Her forklarer Nicki Kristensen et scenarie han kan være udsat for, ved opstartsmøder: Selv små byggerier vil det tilføre værdi, for den helt store værdi får man i den der sporbarhed fra 3D modellen til tilbudslisten. Vi holder opstartsmøder inden projektet går i gang, og der sidder jeg med bygningsmodellen, og så er der f.eks. en entreprenør der spørger Den her radiator, den er jeg lidt usikker på hvor den står?. Så spørger jeg ham hvad dens CCS-kode er, og så kan jeg ved hjælp af mine schedules i Revit, finde den kode, markere den, og så kan jeg klikke show in model, og så viser den faktisk, hvor den komponent er henne i modellen. Så kan entreprenøren se, at det er præcist den vi snakker om lige nu. For det kan han ikke overskue på en tilbudsliste (Kristensen N., 2014) Meningerne i branchen omkring dette nyudviklede system er altså flere. Som systemer er nu er begejstringen ikke udpræget stor hos mine BIM7AA-tilhængere, men det er også forståeligt, når CCS ikke er færdigt endnu, og fordi de lige har brugt 6 måneder på at udvikle deres eget. Men hvad med i fremtiden? Kommer CCS til at lide samme skæbne som DBK? Brian Kjær mener ikke at det bliver tilfældet. Efter der er blevet brugt så mange midler på at udvikle systemet, ser han ikke dette som en mulighed, og specielt ikke efter, at systemet er blevet valgt på så store byggerier som DNV Gødstrup samt OUH og SDU. jeg har svært ved at sige, at det bliver skrottet, for det tror jeg ikke rigtig på, for vi er faktisk det eneste sygehusbyggeri der har valgt ikke at købe det. Gødstrup kører med det, OUH kører med det. Jeg ved så ikke om DNU er med på den, men de to store sygehusprojekter kører med det, og der vil jeg tro at de nok skal få en masse feedback og en masse opdateringer på det. (Kjær, 2014) Delkonklusion Ud fra de interview jeg har lavet, er det tydeligt at høre, at vandende er delte når det kommer til cuneco og CCS. Det er aldrig været nemt for nogen, at skifte noget velkendt og trygt ud, men noget der er nyt og ukendt. Det her med værdiskabelsen i at implementere et helt nyt system, der stadig er under udvikling, er et stort skridt, og der skal helt sikkert være nogle åbenlyse fordele ved systemet, før man får firmaer med, der ikke har været en del af et STARTprojekt. Men ifølge Nicki Kristensen, er det altså et system der virker, og det har givet værdi til IGV at gøre brug af CCS, og de har endda modtaget roser fra deres samarbejdspartnere i udførelsen, på trods af, at CCS ikke er færdigt endnu. Ud fra de 33

35 interviews jeg har lavet, mener jeg, at konservativismen i byggebranchen skinner lidt igennem, og at meningerne mod CCS måske også bunder i de problematikker der var omkring DBK, da det blev introduceret. Men jeg skal samtidig gøre opmærksom på, at Marianne Friis understregede over for mig, at hvis de pludselig kunne se, at CCS var et meget smartere system, end det de bruger, så vil de uden tvivl skifte. De leder altid efter de mest optimale og værdiskabende løsninger, og er derfor også fleksible i omstillingen. 7.0 Konklusion Menneskets trang til at skabe orden i data kan spores helt tilbage til oldtidens Grækenland, og den store filosof og videnskabsmand, Aristoteles, med sin systematiske kortlægning af arter. Der er langt fra Aristoteles til byggebranchen i 2014, både historisk og når det kommer til den tekniske del af systemerne. Men i bund og grund er det samme mål vi i dag er ude efter, som det var for over 2000 år siden Aristoteles ville have styr på planter, vi er ude efter system i vores BIM-modeller. For os handler det om at skabe overblik i vores byggesager, holde styr på data, information, objekter, tegninger og dokumenter, da det ellers kommer til at koste penge. De marginer der bliver arbejdet med i dag, er så små når der bydes på sager, at selv de mindste opmålingsfejl, kan betyde en tabt konkurrence, og dermed komme til at koste dyrt. Derfor er det bare usandsynlig vigtigt, at der er styr på alle detaljer i en model, som efter introduktionen af BIM, er omdrejningspunktet når projekteringen går i gang. Mange tegnestuer udvikler ofte selv en metode, som de finder mest værdi i ligesom gruppen af tegnestuer i Aarhusområdet, der har udviklet BIM7AA og så længe den klassifikationsmetode der bliver brugt, følger retningslinjerne fra 4 i IKT-Bekendtgørelsen, er det sikkert også det system bygherre får mest ud af. Det betyder i hvert fald, at folk på tegnestuen bruger et system de kender, og kan derfor spare tid i projekteringen. Hvis de på tegnestuen først skal sætte sig ind i et helt nyt system, kan projekteringen muligvis komme til at halte, da man i forvejen er under tidspres, og samtidig skal bruge tid på at lære et nyt klassifikationssystem. Selve brugen af CCS har jeg nu selv fået prøvet af, godt nok ret overfladisk, men ikke desto mindre, mener jeg at brugervenligheden bestemt er til at spore. Som jeg har beskrevet tidligere, er jeg konverteret fra entreprenørlinjen til projekteringslinjen, og har derfor ikke arbejdet med klassifikation i over 1 år. Dette er også grunden til, at mener, at CCS er lige så nemt at gå i gang med, som det ville være, hvis jeg skulle til at lære at bruge SfB-systemet, som de fleste ellers sværger til. Jeg mener endog, at det ligefrem er nemme at sætte sig ned og bruge CCS, pga. de elektroniske opslagsværker der er blevet udviklet i forbindelse med projektet, og det er også disse værktøjer Nicki Kristensen og hans team gjorde brug af, ved projekteringen på SDU. Jeg kan, ud fra min prøve, ikke vurdere om CCS er et godt værktøj der vil blive brugt igennem hele byggeprocessen, som det er tiltænkt, men ud fra hvad Nicki 34

36 Kristensen har fortalt, er det noget de entreprenører han har arbejdet sammen med, har rost pga. den røde tråd der bliver skabt mellem tilbudslister og arbejdsbeskrivelser. Dette må være bevis for, at systemet bliver taget med over i den del af byggeriets fase, og at det kan bruges aktivt. Ved brug af CCS-kodningen i praksis, handler det om, at der skal laves en god CAD-manual i opstartsfasen, så man får aftalt hvilke løbenumre der må bruges til de enkelte fag, osv. men det lyder jo ikke meget anderledes i forhold til hvad man normalt ville gøre i en opstartsfase. En CAD-manual samt IKT-aftale der indeholder de forskellige tekniske retningslinjer og aftaler, er i dag vigtige værktøjer, der supplerer og understøtter modellen. Integreringen med Sigma jeg har vist i min gennemgang af brugen, er ikke en funktion der kun virker med CCS. Denne metode kunne lige så vel tilpasses ved brug af andre systemer, og derfor er det ikke noget der gør CCS et specielt klassifikationssystem på dette område. Dette er også en metode der bliver brugt på NAU, hvor Brian Kjær projekterer ventilation, hvor der benyttes BIM7AA-klassifikation. Holdningerne til CCS er mange i branchen, og ikke alle er lige positive. Som jeg har beskrevet tidligere, tror jeg dels det kan være på grund af de erfaringer man gjorde sig med det sidste klassifikationssystem bips udviklede, nemlig DBK som viste sig at have så mange børnesygesomme, af det ikke var brugbart til de mere avancerede digitale modeller, da koderne kunne overlappe. Som Nicki Kristensen fortalte mig i interviewet, så er man nødt til at hjælpe teknologien på vej ved at springe i med begge ben, og få den afprøvet. Ellers finder man aldrig ud af, om det er noget der skal skabe værdi for tegnestuen eller ej. Marianne Friis nævnte, at implementeringen af et nyt system nemt kunne komme til at koste en tegnestue flere hundredetusinde kroner, og jeg kan godt se, at det er noget af en pris at skulle betale, for noget man sådan set allerede har. Så man kan godt forstå tilbageholdenheden i det aspekt også. Marianne Friis gjorde også opmærksom på, at hvis man i fremtiden pludselig kunne se, at CCS var mega meget smartere end det system de brugte, så ville de heller ikke tøve med at skifte. (Friis, 2014) Når man holder CCS op imod de andre klassifikationssystemer, har jeg på nuværende tidspunkt, svært ved at se åbenlyse fordele og ulemper, i forhold til andre systemer. Integrering med andre IT-værktøjer kan udføres med alle klassifikationssystemer vi kender i dag, og den røde tråd man har i CCS, fortæller Brian Kjær, at der også er lagt stor vægt på i udviklingen af BIM7AA, og det må derfor formodes, at dette derfor er tilfældet. Jeg må konkludere, at CCS på nuværende tidspunkt, ikke kan mere end de systemer der ellers bliver brugt i byggebranchen, og så længe det forholder sig sådan, kan jeg ikke se incitamentet for at skifte klassifikationssystem. Det blive dog spændende af følge den fremtidige udvikling. 35

37 8.0 Perspektivering Gennem mit arbejde med denne rapport, er det blevet nogenlunde klart for mig, hvad idéen med CCS er, og hvilke grundsten det er bygget op omkring. Dermed ikke sagt, at jeg nu kan bruge systemet uden at stadig at skulle slå op, stort set hver gang jeg skal klassificere eller identificere en bygningsdel, for der er ikke tvivl om, at det er et omfattende system. Men som med så meget andet her i livet, handler det om tilvænning. Jeg er sikker på, at hvis man til hverdag gør brug af CCS, vil koderne komme til at virke mere velkendte, i stedet for at ligne computerkoder. Inden mit interview med Nicki Christensen fra IGV, var jeg faktisk en smule i tvivl om, om jeg kunne finde en at interviewe, der faktisk var glad for systemet. Det var spændende at snakke med en persen, der havde stor kendskab til den daglige brug af CCS, og høre om, hvor han synes der var fordele ved systemet. Mht. til den videre færden og udvikling af CCS i byggebranchen i Danmark, tror jeg vi er nødt til at vendte på nogle erfaringsrapporter fra de store prøvebyggerier, så man får rettet systemet til, og opfanger eventuelle børnesygdomme i processen. Jeg kunne forstå på både Marianne Friis og Brian Kjær, at der er to hovedårsager til, at man ikke umiddelbart har armene i vejret over CCS. Dette er den store omkostning det vil være at uddanne en hel tegnestue i brugen af denne kodningsform, og den anden er, at man er bange for, at systemet kommer til at lide samme skæbne som DBK, efter man har investeret i det. Derfor er der helt sikkert mange øjne rettet mod de tilbagemeldinger der kommer fra projekter, som f.eks. DNV Gødstrup. 9.0 Metodekritik Som en del af min teori i denne specialerapport, har jeg valgt at eksperimentere med brugen af CCS, ved at klassificere min egen prøvemodel. Jeg er nødt til at stille mig kritisk over for denne måde at efterprøve systemet på, da det på ingen måde vil kunne sammenlignes, men de projekter, hvor det med størst sandsynlighed vil blive brugt, nemlig på de helt store projekter. Jeg synes dog det har givet mig et indblik i, hvordan man finder frem til de forskellige koder, ved at bruge de værktøjer Cuneco har udviklet, og denne proces mener jeg er værd at tage med. Som et led i min diskussion, kunne det have været interessant, at have haft en Cunecorepræsentant til at komme med sin mening, over for de mangler, der bliver nævnt at Brian Kjær og Marianne Friis. Jeg er sikker på, at det kunne have givet min diskussion endnu en vinkel. I løbet af skriveprocessen blev jeg også i tvivl om, om jeg skulle have haft inddraget IKTbekendtgørelsen mere end jeg har gjort, da det jo er den der fortæller om hvilke krav der egentlig stilles til de systemer vi bruger. På den anden side har jeg også været nødt til at begrænse mig. Ret sent i skriveprocessen kom jeg til at tænke på om jeg skulle have inddraget bekendtgørelsen noget mere, og det er også en årsag til, at jeg ikke har mere med 36

38 omkring emnet. Havde jeg skulle skrive rapporten om, ville jeg have inddraget nogle flere krav der stilles op i bekendtgørelsen i mit teoriafsnit. 37

39 Kildeliste (u.d.). Antonsen, B. (2014). Implementering af Cuneco s CCS standarder i bygningskonstruktøruddannelsen. Bygningsstyrelsen. (2014). Hentet fra Cuneco. (2012). Hentet fra Cuneco. (2013). Hentet fra Cuneco. (2013). Hentet fra Cuneco. (2014). Hentet fra Cuneco. (2014). Hentet fra Cuneco. (u.d.). Hentet fra LinkedIN: status-p%c3%a5-ccs s ?qid=6a1f019e-59f c a&trk=groups_items_see_more-0-b-cmr Friis, M. (September 2014). Bilag 1. (M. Spence, Interviewer) HFB. (2008). Hentet fra kation.pdf HFB. (2011/2012). Hentet fra ISO. (2014). Hentet fra Kjær, B. (September 2014). Bilag 2. (M. Spence, Interviewer) Kristensen, B., & Christensen, S. (2014). Arbejdsprocessor og klassifikationssystemers indvirkning på en Facilities Management organisation. Aalborg: Aalborg Universitet. Kristensen, N. (September 2014). Bilag 3. (M. Spence, Interviewer) Wikipedia. (2014). Hentet fra Wikipedia. (2014). Wikipedia. Hentet fra 38

40 Bilagsoversigt Bilag 1 Interview med Marianne Friis, bygningskonstruktør og IKT-ansvarlig hos Schmidt Hammer Lassen. Bilag 2 Interview med Brian Kjær, ingeniør og BIM-koordinator hos rådgivende ingeniør Oluf Kristensen. Bilag 3 Interview med Nicki Kristensen, bygningskonstruktør og IKT-ansvarlig ved rådgivende ingeniør IGV. 39

41 Bilag 1: Telefoninterview med Marianne Friis, IKT-ansvarlig ved Schmidt Hammer Lassen ifm. speciale omhandlende brug af CCS: I: Martin Spence MF: Marianne Friis MF: Det er Marianne Friis lige et øjeblik MF: Ja det er Marianne Friis. I: Ja goddag du snakker med Martin Spence. Vi havde en aftale om, at jeg skulle ringe til dig. MF: Ja det er også rigtig, og jeg er også klar. Jeg kigger lige i den her mail. Du er i gang med dit speciale, og du vil gerne tale med mig om cuneco. I: Ja lige præcis. Jeg vil lige høre om det er i orden at jeg optager vores samtale, så jeg kan bruge den i det videre forløb. MF: Ja ja, bare hvis jeg bliver alt for begejstret må du lige trække ordene fra haha. MF: Ej du skal bare huske, at jeg altid skal have ting til gennemlæsning, ik? I: Jo jeg transskriberer og så sender jeg det til dig. MF: Godt det er fint, det er fint. Goodie. I: Godt! Jamen først og fremmest vil jeg gerne høre hvad din mening er om CCS generelt? MF: Ja, altså jeg vil jo sige helt overordnet, du ved godt vi er en del af det her BIM7 og sådan noget, ikke også? I: Jo det har jeg hørt lidt om fra Hans Jørgen. MF: Hans Jørgen, ok godt. Altså, jeg vil jo sige, at cuneco er jo ikke færdigt. CCS klassifikationen er jo ikke færdigudviklet, og det er jo lidt en udfordring, og derfor er jeg lidt varsom i at kloge mig i, og det er godt eller skidt. Jeg er slet ikke i tvivl om, at der lagt rigtig mange kræfter i det her, og det er lidt lige som om, at når man bliver så nørdet som på det her niveau, så bliver det næsten religiøst hehe. Lidt lige som, hvor ligger modullinjer og er fuger 10 mm eller 12 mm? Så man kan sige, at sådan som jeg oplever det, så har cuneco haft en udfordring i at skulle lave et system der skal kunne servicere HELE byggebranchen. Altså helt fra programmet og helt til drift og vedligehold. Øh, det er sådan point number one, og det vil sige, at de har haft en anden opgave end vi andre har, når vi skal lave en struktur. For 40

42 hvorfor er cuneco, det skriver du vel også noget om i din opgave, ikke? Hvorfor er cuneco, og baggrund og alt det der, ikke? I: Jo jo. MF: Forestiller jeg mig, ikke? Ja ja. For det er virkeligheden det der er det interessante. OG så kan man så sige, at de har haft de her fire opgaver, altså hvor CCS er en af dem, ik, og egenskabsdata og opmålingsregel og informationsniveauer som de primære opgaver. Det er sådan det, de skulle lave for hele byggebranchen. Og så kan man så sige, at rådgiverne er så dem der møder kravet aller første gang det er os der ligesom skal omsætte det som der er nogle rigtig kloge mennesker der har siddet og tænkt, til virkelighed, og det er måske der vi kan se udfordringen. For vi er nødt til at se isoleret på, hvad det er vi har behov for. Det ligger sig på to plan, og det er rigtig vigtigt, at du forstår forskellen, og det er, at der krav i forhold til IKT-bekendtgørelsen om at vi skal strukturere, men der står ikke noget sted i IKTbekendtgørelsen, hvad det er for et klassifikationssystem vi skal bruge I: Ej, det er vel brygherre der stiller krav om det, ikke? MF: Jo, det er det nemlig. Jeg vil anbefale til din opgave, at du går ind og finder den præcise ordlyd i bekendtgørelsen. Der står noget med at man skal strukturere, og klassificere og holde orden og alt sådan noget der, ik? Jeg kan ikke lige huske punktet, 4 eller sådan noget. Men hvorom alting er, det er det krav, hvad vi gør internt i vores arbejdsproces. Det kan bygherren jo dybest set ikke blande sig i, hvis man nu skærer det sådan helt firkantet til. Men de kan stille krav om, at der skal være struktureret, og de kan stille krav om, at det man afleverer, i forhold til tilbudslister, beskrivelser og specielt til drift og vedligehold, at det skal følge et bestemt system. Jeg har så ikke haft den oplevelse endnu, at man har haft en divergerende opfattelse af, hvad man har haft som den interne type-kodning eller klassifikationssystem, og så det bygherren vælger. Som regel kan man jo finde sig tilrette. Der er rigtig rigtig mange, lige i de her år, især fordi kommuner og andre offentlige som ikke er staten, det er for dem nyt. Så der er rigtig mange, af de der mindre og mellemstore opgaver, hvor at bygherre ikke har nogen holdning. De er sådan set lige glade. De vil bare det struktureret, og det er fint nok, fordi det er jo for søren! Man kan jo sige ABC.123 og et eller andet andet, for det bare (- manglende lyd i optagelsen på 7 sekunder) Og modellen, ik? Du kan hele tiden finde dine objekter osv. Og der er det jo også fint hvis du i din opgave kan lave en eller anden kort forklaring sammenhængen med nogle eksempler, så man ved du har forstået, hvorfor det i hele taget er. Øh nå, men det er bare lige rigtig vigtig at sige, at der er mange der er fuldstændig ligeglade med, hvad det er for en strukturering. Så er der de rigtig store spillere- de store sygehuse og alle de her andre for dem er det rigtig vigtigt, ik? Og der er nogen, og det er bl.a. Københavns Ejendomme, som er en rigtig stor spiller, og de har gået ind og sagt, at der skal være CCS på, og Bygningsstyrelsen, en anden stor spiller har også sagt det, ik? Og det vil sige, at så bliver vi som rådgivere stillet over for, at vi skal indføre et 41

43 system som ikke er færdigudviklet, og som i vores optik ingen mening giver. Altså, kender du CCS med, hvordan det er delt op i de her tre niveauer? I: Ja, altså du mener det funktionelle system, det teksniske system og komponenter? MF: Ja altså der er tre detaljeringsgrader, hvis man kan kalde det det, hvor at vi når vi laver beskrivelser og modeller, så er vi jo ikke nede og typekode en liste til et vindue. Altså, vi har en bygningsdel der hedder en ydervæg, og den kan jo evt. have en dør med alt hvad der tilhører, og så er der et vindue med alt hvad det tilhører. Altså, vi er på bygningsdelsniveau og dvs. at vi har ikke brug for det. Plus, og det er en rigtig vigtig pointe, hvis du virkelig skal bruge det her store system, og det er jo det det er tænkt som, så har man faktisk brug for en database eller noget andet der kan styre det, fordi det er maskinkoder. Og dvs. at den kode kan hedde AB38# eller whatever ja alle de der mærkelige tegn ikke? Igen, jeg kan ikke som rådgiver genkende denne kode, altså den giver ingen mening for mig, fordi den er tænkt som en maskinkode. I: Men skulle det ikke netop også være det der var en af fordelene ved det, at rådgiveren ikke behøver at kode det hele vejen igennem altså at man koder det simpelt MF: Jo men problemet er jo bare, number one: Vi har ikke de databaser. Det betyder, at ud over at skulle betale for at bruge CCS, skal vi også ud og investere i databaser BARE for at kunne typekode. VI sidder hele tiden og tænker, hvorfor fanden er det ej det sletter du lige ik haha. Hvor søren er det, at vi ikke bare bruger en ganske almindelig SfB-kode? Den kan jeg kende! 211 det er ydervæg, 220 det er indervæg, osv. hele vejen ned ik? 27 det er tag, ik? Hvorfor er det vi skal gå ud og bruge rigtig mange penge, og investere i det her, når vi ikke kan se nogen værdi i det? Og der er ingen der betaler rådgivere for at gøre det her. Bygherre giver os jo ikke mere honorar for, at vi skal gå ud og bruge kr. på, at investere i en database af en eller anden art, plus! Hele den integrering og implementering er meget ressourcekrævende her på tegnestuen. Det ender med at koste flere hundrede tusind, kun for at bruge en bestemt typekode, som vi ikke kan se nogen værdi i. Det giver ikke rådgiverværdi lige nu og her, for det første fordi typekodningen ikke er færdig, men det kan sagtens være om fem år eller om ti år, at man så tænker at det er det bedste i verden det kan sagtens være. Men lige nu og her, er jeg ret sikker på, at der ikke er ret mange rådgivere der tænker, at det er en god idé at investere kr. på at implementere alt det her, for vi får ikke mere honorar af det. Så det er ikke for at sige det er dårligt det er det slet ikke, og jeg har jo ikke jeg sidder ikke og arbejder i Revit til dagligt, jeg ved rigtig meget om det, men jeg arbejde ikke i Revit til daglig, så jeg vil nødigt udtale mig om, den overordnede filosofi omkring det, andet end at sige som det er udviklet til lige nu, der giver det ikke værdi for os. Men når det er udviklet mere, og det er mere forenklet eller noget andet, og der er kommet nogle billigere databaser, så kan det være det er super duper, så det er meget vigtig, at du skriver, at det er lige nu og her vores holdning er sådan. 42

44 I: Ja det er klart, det er helt klart. Øhm.. MF: Der er jo nogle mennesker der har gjort sig meget umage med at lave det her, ik? Men det er for detaljeret for os rådgivere. Men det kan være det giver god mening for drift og vedligehold, ik? Udfordringen er jo også, at hovedparten af de bygherre vi møder, de har ingen holdning, og de har ikke nogen idé om, hvilke krav de skal stille til drift og vedligehold. Dvs. at vi ved faktisk ikke hvad det er vi skal aflevere. Og igen, der er forskel på at aflevere en lille del i forhold til et honorar, eller at skulle lave rigtig meget i forhold til et honorar. Så nogle af de ting vi aftaler med bygherre, det er, det her er indeholdt i honoraret, og hvis de ønsker mere i forhold til drift og vedligehold, så må i betale for det. Det er ikke palles gavebod. Vi kan simpelthen ikke aftale et honorar, og så om 2-3 år dukker der pludselig nogle krav op til drift og vedligehold, der ikke er afsat midler til. Sådan spiller klaveret altså ikke. Så man kan sige om 5 år, der er jeg sikker på vi alle sammen er klogere og gjort os nogle erfaringer, men det er ikke nødvendigvis rådgiveren der skal betale for, at alle andre bliver klogere. Det er meget vores holdning tror jeg ha ha. I: Hvad tænker du der skal gøres i forhold til, hvis det skal implementeres i fremtiden? Altså er det sådan noget ligesom BIM UK, hvor det simpelthen er staten der går ind og støtter? MF: Men staten har jo støttet med 60 millioner kr. Det er mange penge kan man sige. Jeg ved ikke engang hvor pengene kommer fra, men det er jo cuneco, og de har jo brugt 60 mio. kr. over fire år på at udvikle bl.a. det her, men også nogle andre ting. I: Jeg tænker også på selve implementeringen? MF: Jamen jeg ved det simpelthen ikke. Altså, jeg er sikker på, at der er nogen der gør hvad de kan. Men det er bare ja jeg ved det simpelthen ikke. Det er mit ærlige svar. Jeg tror at man er nødt til at køre det her igennem et par gange på nogle prøveprojekter, nogle pilotprojekter, og så måske få formidlet, at man kan gøre det på forskellige niveauer. Altså det vi har gjort med BIM7 er sådan set bare, at vi har moderniseret den almindelige SfBkode, som alle kender, og som vi bl.a. har brugt på Multimediehuset og andre store projekter, ikke? Der er ingen hokus pokus. Man kan se numrene, og dingeling, det kører derudaf, ikke? Det er helt super enkelt. Men det efterlever jo ikke de krav man måtte have, hvis man var bygherre, i forhold til en meget kompliceret drift og vedligehold. Men så må man jo forholde sig til det når man når dertil. I: Jeg kunne faktisk godt tænke mig at høre noget mere om det system i bruger, så hvis du vil fortælle noget mere om det? MF: Jamen kender du SfB-koder? I: Ja jeg kender det godt, men hvis det bliver meget teknisk kan det godt ske jeg falder af på den. 43

45 MF: Jamen jeg er ikke meget teknisk, så du kan være helt rolig ha ha. Det er jo bare dybest set, at man går ind og siger, at primære bygningsdele har en trecifret kode, og det kører efter det gamle SfB-system, dvs. 270 det er tag, og så går man ind og underopdeler alt omkring tag. Man siger 210, det er ydervægge, så går man ind og opdeler alt under ydervægge. Og dvs. at man på de her tegnestuer er blevet enige om, at man opdeler de første tre cifre i nogle hovedkategorier. Det har der været rigtig meget diskussion om, for der er jo altid nogle grænseflader imellem de forskellige ting. Så har man nogle løbenumre, som er tre cifre også, dvs. det i alt kommer op på seks cifre, og de løbenumre laver man firmaspecifikt. Der er en god mening med at man siger, at man starter med de oftest forkomne, ikke? Og så kører man noget geometri ind over, 20 mm gipsindervægge eller et eller andet, ikke? Så det er bare meget enkelt, og øjet kan genkende de seks cifre. I: Dvs. du har de seks cifre og så evt. en beskrivelse efterfølgende? MF: Ja, det kan være gipsvæg 150 mm efterfølgende eller et eller andet, ikke? Og det kalder vi en kode. Og de seks cifre og beskrivelsen går igen i beskrivelsen, og i tilbudslisten så man hele tiden har den der sammenhæng mellem tingene. Og så kan man så lægge egenskabsdata på også ved at lave en mapping mellem en CCS-kode og typekoden. Det er noget af det cuneco har været inde og lave. Dvs. man kan gå ind og finde den CCS-kode der nu passer til. Det vil selvfølgelig for hovedparten passe, og så vil der være nogle grænseflader, hvis man lige skal ind og tænke sig om for at få det til at passe. Så lige nu er det lavet færdig for arkitektdelen og ingeniørkonstruktioner, vi er i gang med landskab er der også. Så er vi i gang med VVS og ventilation og så for el. Det pågår lige nu, for de har nogle andre fag. Ingeniørdelen er meget mere systemer end vores er, så det pågår lige nu, og skulle blive færdigt i løbet af de næste par måneder. Det giver mening for os lige nu. Hvis det nu viser sig om to år, at cuneco og CCS er blevet super smart, eller et eller andet hvad ved jeg, jamen så bruger vi det. Vi gør bare det der er smartest hele tiden. Hvis vi finder ud af, at det andet er bedre, jamen så bruger vi det. Altså, vi er ikke som sådan religiøse over for det ene eller det andet. Vi er bare nødt til at bruge noget, hvor vi ikke skal ind og bruge ekstra ressourcer på at lave det. Altså hvis vi skal forestille os et billede hvor en kunde beder om en kop kaffe med mælk, så har vi det næsten som om, at vi nogen gange først skal ud og fange koen og bringe den hen til stalden for at malke den, for at producere mælken, og putte den i mælkekanden og så stille den ind på bordet, ikke? Det er så besværligt. Det er helt i hampen, ikke? Vi skal jo bare have en kode. Vi bruger enorme mængder af tid på at diskutere og få godkendt og det er det ene nummer eller det andet nummer. Om tre år håber jeg bare det ligger, så man kan sige, at vi bare bruger den ene eller den anden kode. Der bliver brugt rigtig mange ressourcer rundt omkring og der er jo ingen der betaler os for det. Altså det er jo en forretning, ikke? 44

46 Så det var sådan lige lidt om det. Hvad havde du mere? I: Jamen jeg tror faktisk du har været inde over alle de spørgsmål jeg havde til dig med alt det du har fortalt. MF: Hvad har du mere i din opgave. I: Jamen det overordnede spørgsmål er simpelthen fordele/ulemper ved implementering af CCS, og jeg havde tænk mig at snakke med dig og så en anden der ikke er umiddelbare fortalere for CCS og så havde jeg tænkt mig at snakke med nogen der har prøvet at bruge det på de her prøveprojekter. MF: Altså der er jo ikke så mange der har prøvet at bruge det. Er det Gødstrup holdet du vil snakke med? I: Ja lige præcis. Jeg har snakket lidt med Jacob Güldner allerede, og han sagde også, at systemet ikke er færdigt endnu, så da de brugte det på Gødstrup var det også kun type ID og måleregler de brugte. MF: Ja det er nemlig også det der er rigtig vigtig, at du skelner imellem. Der kan sagtens være nogle gode elementer i det her, ik? Det er bare ikke færdigudviklet. Og der er nogle gode elementer også omkring opmålingsreglerne, omkring egenskabsdata, og informationsniveauer. Vi kan slet ikke undvære alt det arbejde der er lavet. Det er bare nødt til, at være genereret igennem sådan en realiseringsproces, hvis jeg kan kalde det det, hvor det bliver testet og afprøvet. Så kan man sige, at det var godt og noget her var knapt så godt. Så kører vi videre med det, ikke? Og det er måske også i virkeligheden derfor man har haft det her behov ofr at gøre noget andet. Der er også noget du skal være god til at spørge ind til, det er jo, at du er konstruktør, så du har meget ovre i det arkitektfaglige. Ingeniørerne har nogle helt andre udfordringer i forhold til koder og sådan noget, i forhold til vi har, ikke? For de er meget mere specialiserede. Altså, de er jo helt nede på, hvad er det for en rørtype, hvor vi nogle gange kan være mere overordnede. Så prøv at spørg også hvad de oplever som forskellen på arkitektdelen og ingeniørdelen i forhold til at typekode, ikke? I: Jo. Jeg skal faktisk snakke med en ingeniør i morgen, så det kan jeg snakke med ham om. MF: For jeg tror simpelthen ikke, at vi arkitekter, eller jeg er så konstruktør ikke, men altså i arkitektfaget, vi er simpelthen ikke klar over den kæmpe forskel der er imellem dem. Ingeniører er generelt mere glade for cuneco setup ed end arkitekterne er. I:OK! Altså simpelthen fordi det er mere specifikt? MF: Ja, eller måske bare fordi ingeniørerne har været dygtigere til, at være inde over det der system. Der har siddet flere ingeniørfaglige folk end arkitektfaglige folk måske synes arkitekterne der er for kedeligt, jeg ved det ikke ha ha. 45

47 I: Jamen det er sjovt du siger det, for jeg sad og så en af de her høringsvideoer, hvor der netop var en arkitekt som var meget oprørt over, at hans medarbejdere i højere grad var ITmedarbejdere end arkitekter og konstruktører, ik? MF: Ja, men det har han da også fuldstændig ret i. Altså, det bliver jo vold nørdet. Det skal du ikke citere mig for ha ha. Prøv og hør, det er jo så komplekst, at man fuldstændig glemmer, at vi bygger huse. Altså man sidder fandme og diskuterer hvordan man koder en liste til et vindue! Og det kan nogle gange være super relevant, men det er det bare ikke i hovedparten, og det er også derfor det er vigtigt, at du får min pointe med om, at rigtig mange bygherre er super tilfreds med bare, at.. Fint nok du har et system, jeps det kører du bare videre med, det forholder vi os overhovedet ikke til. Og så er der de rigtig store, ik? Der er den der balance mellem, at vi skal have et system, og de er blevet sat i verden for at lave et fuldkommet system, ik? Og det er jo i virkeligheden lidt en utaknemmelig opgave, ikke? Så jeg har stor respekt for alt det de har lavet, og alle de der ting, og der er bestemt rigtig mange elementer man kan køre videre med, men vi er også bare nødt til som fag, også hele tiden at tænke, hvad er det vi får ud af det, ikke? Der er jo ingen tvivl om, at bygherre tjener på alt det her 3D, i forhold til, at de får et mere komplet projekt. Entreprenørerne sparer jo rigtig meget ude på pladsen direkte i deres egenproduktion. Vi sparer også noget, men jeg tror da hvis vi endelig sådan skal sige, så er det da os der har haft de største omkostninger ved at komme i gang. Der bliver hele tiden sneget flere og flere ydelser ind. Hvor får vi penge for at implementere alt det her? Altså, bygherren kan jo bare skrive det, for de har jo ingen udgifter ved det. Det er os der har udgiften ved det, og jeg tror bare også det er det folk de opponerer imod, ikke? Man får ikke mere honorar overhovedet. Der er selvfølgelig også nogle ting der går hurtigere, ikke. Men jeg tror vi går en brydningstid i møde, og jeg synes da det er et spændende emne. I: Det kan være hvis man får specificeret informationsniveauerne lidt mere, at det så ville give mere mening for tegnestuerne at bruge det? MF: Jamen allerede nu bruger vi informationsniveauerne. Vi går ind og forholder os til at, hovedprojekt er typisk til informationsniveau 4, og en disp er 1-2 og projektforslag og forprojekt ligger mellem 2-3, ikke? Du kender godt ydelsesbeskrivelsen fra ARK og FRI, ikke? I: Jo det gør jeg. MF: Der er en vejledning til den, der ganske godt beskriver forskellen på 2D og 3D, og i den vejledning ligger der noget der hedder leverancespecifikationer, hvor man går ind og sammenholder 2D og 3D leverancen. Det er på ingen måde dækkende, men det er et meget godt kommunikationsværktøj, og lige præcis i det, har man også listed informationsniveauerne som står ude i den ene side, ikke? I: Ok! Det tror jeg lige jeg skal ind og kigge lidt på. 46

48 MF: Og så lige en sidste ting. Jeg tror hvis det var mig, så ville jeg udvide emnet, og ikke kun skrive om CCS, men prøve at skrive om sammenhængen mellem alle. Altså både egenskabs data og alle de andre ting også. Altså, hvis det var mig ville jeg inddrage de tre andre opgaver de også har, fordi det er bare en større sammenhæng. Og så det sidste råd jeg lige vil give dig: Prøv at gå ind og se på den mapping af typekoder der er blevet lavet og BIM7 typekodning, som er den her SfB moderniseret ting, og så cunecos CCS klassifikation. Jeg tror man er nødt til hele tiden at have for øje, hvem er profilet. Hvem er det der typisk sidder og arbejder med sådan noget her, ikke? Det er måske en der har en 3-4 års erfaring Det må simpelthen ikke blive for svært, for det tager fokus væk fra det primære, og det primære er stadigvæk at bygge huse. Men du må have held og lykke med opgaven, og så håner jeg i øvrigt, at du oplever det er sjovt at skive speciale. Det er ikke ofte man får lov til at fordybe sig i et område på den måde. I: Jamen tusind tak for det, Marianne, og tusind tak for bidraget. MF: Jamen det var så lidt, og hav en god dag. I: Ja tak og i lige måde. Hej hej. 47

49 Bilag 2: Interview med Brian Kjær, Ingeniør og BIM-koordinator hos Oluf Jørgensen A/S, ifb. udførelse af specialerapport omhandlende brugen af CCS. I: Martin Spence BK: Brian Kjær I: Jeg kunne godt tænke mig at høre noget om jeres generelle holdning til CCS: BK: Vi her i huset har valgt ikke at bruge CCS, og det har simpelthen været fordi CCS ikke har været udviklet nok og, at de ikke har kunnet komme med nogen klare meldinger på, hvornår de havde et færdigt produkt. Så derfor valgte vores konsortium at sige, fint! Så skrotter vi CCS, og så vælger vi at bygge vores eget typekodningssystem. Så det er det vi har brugt tiden på det sidste halve års tid, på at udvikle vores eget system. Så har vi en gruppe af arkitekter i Aarhusområdet og nogle ingeniørfirmaer siddet sammen og udviklet det her typekodningssystem. I: Jeg kan næsten gætte det er BIM7 du refererer til så? BK: Ja nemlig! BIM7AA. Så det har foregået her det sidste halve års tid, hvor vi har sat os ned og fundet på det her typekodningssystem, og i den forbindelse har vi haft nogle møder med bips og cuneco, for at høre hvad deres forventninger var, og for at vise dem hvad vi har lavet, og der tror jeg faktisk personligt, at vi allerede på et halvt år har udviklet et bedre system end CCS. De kunne ikke komme frem til noget der var bedre end det. Så derfor synes jeg ikke, at CCS er et godt system, fordi de har ikke rigtig kunne komme med deres argumenter for, hvorfor vi skulle have deres system. Og så synes jeg også, at deres system er uigenkendeligt det er et eller andet computersprog man ikke kan genkende. Man kan ikke bruge det til beskrivelserne eller navngivning af tegninger, fordi folk de kender det ikke. De aner ikke hvad tallene eller bogstaverne står for. Og der har vi med BIM7AA lagt stor vægt på, at det skal være et system hvor man hurtigt kan genkende tegningerne, så derfor har vi lagt stor vægt på, at vi har kørt efter det gamle SfB-system, og så bare lagt noget mere på og lagt nogle flere grupper. På arkitektsiden er de kommet op på 6 cifre, og os ingeniører er altså kommet op på 7 cifre i vores typekodningssystem. I: Er det så fordi det skal være specifikt for jer, at I har et ekstra ciffer på? BK: Ja, det er fordi det er lidt mere komplekst. Vi har mange flere komponenter end arkitekterne.. Eller ikke mange flere, men vi er nødt til at gruppere dem lidt anderledes i forhold til arkitekterne, så derfor kommer vi op på de der 7 cifre. Og det er selvfølgelig på type-niveau, og ikke på instance-niveau. Altså, man f.eks. tage en afspringsventil. Den har et eller andet unikt nummer, eller noget i den størrelse. 48

50 I: Det du siger stemmer meget godt overens med det Marianne Friis fortalte mig i går. BK: Nå hende har du snakket med. Det var godt. I: Ja. Hun går jo også ind for BIM7AA selvfølgelig fordi SHL også har været med til at udvikle det. Og det hun sagde bl.a. var at, præcis det der med, at koderne var uigenkendelige for arkitekten, og det blev alt for specifikt i den daglige brug. Man skal sidde og slå op hele tiden, og det vil være for dyrt at implementere, fordi man skal betale for databaserne. BK: Her implementere man sådan set bare typekodningen i din template, og så det der er generelt, og så har man den egentlig bare liggende implementeret i dit system. Så når man får noget projektspecifikt, altså en ny type, så opretter du den selvfølgelig, og så har du den i dit bibliotek, og så har du det hele tiden kørende. Og det er hele tiden typeniveau vi koder på, så hvis du har en familie, jamen så står det på typeniveau hvad det er for en type. Så er det implementeret i biblioteket, og så kan du hele tiden trække informationen ud. I: Ja det lyder smart. Altså kan I se en fremtid med CCS hvis det bliver mere udviklet? Eller bliver det lige så stille skrottet, i og med at I udvikler det her BIM7AA? BK: Vi har jo set flere gange at bips de er kommet op med noget nyt og smart, synes de selv DBK kan jeg bl.a. nævne, men hvad blev der af det? Det har vi aldrig brugt. Vi har altid brugt SfB til navngivning. Nu kommer de så med CCS, og de har nok brugt en hulens masse penge, og jeg har svært ved at sige, at det bliver skrottet, for det tror jeg ikke rigtig på, for vi er faktisk det eneste sygehusbyggeri der har valgt ikke at købe det. Gødstrup kører med det, OUH kører med det. Jeg ved så ikke om DNU er med på den, men de to store sygehusprojekter kører med det, og der vil jeg tro at de nok skal få en masse feedback og en masse opdateringer på det. Men jeg tror ikke, at CCS vil blive brugt til de mindre projekter, for det har man simpelthen ikke råd til. Det har hverken arkitekter eller ingeniører råd til bare at implementere, eller bygherre. Så derved kan vi nu sige, at vi har vores almindelige typekodningssystem og tilbyde vores kunder, og sige, at vi har altså et struktureret system som vi kan anvende i stedet for det her CCS. Så bliver det automatisk væsentlig billigere, og det bliver også en nemmere måde at projektere på for dem der har det allerede implementeret i firmaet. I: Ja, det er klart. En af de ting der er smart ved CCS skulle jo også være, at det er godt i forhold til FM-delen. Jeg synes jeg har læst et sted, at der halter SfB i forhold til. Men har det så hjulpet efter i har udviklet systemet? BK: Ja, det har hjulpet væsentligt ved at vi har kigget lidt mere på det, og fået det opdateret og gjort til vores eget system. Jeg har personligt svært ved at se hvad man skal bruge CCS til i sidste ende. Hvis man ikke skal bruge det til håndtering af beskrivelser og navngivning af tegninger, hvad skal man så bruge det til? Der har vi jo lagt stor vægt på, at den her 49

51 typekode som vi har lavet, jamen at den også kan snakke sammen med både tegningsmæssigt og struktureringsmæssigt. Altså, du kan strukturere efter de her typekoder, og så kan du også bruge det til dine beskrivelser, altså henvise til det her typekodenummer til en beskrivelse. I: Hvordan kan det være at I har fået lov til at bruge jeres eget system når at bygningsstyrelsen har stillet krav om brugen af CCS på alle statslige byggerier? BK: Det er noget bygherre selv er herre over, og bygherre har valgt ikke at tilkøbe CCS. Der har været mange diskussioner om det der, men lige hvordan og hvorledes har jeg ikke været inde over, så det ved jeg faktisk ikke. Det er jo omkring et års tid siden, at vi tog den beslutning om ikke at tilkøbe CCS, og dengang var CCS jo heller ikke fremme overhovedet. Det var næsten lige kommet frem på det tidspunkt. I: Så tror jeg faktisk vi har været inde over de spørgsmål jeg havde til dig omkring CCS, men jeg kan da lige spørge, om du kan se nogle fordele ved det her CCS så, i forhold til de andre systemer? BK: Altså nu har jeg svært ved at vurderer det, for jeg har ikke prøvet det, men ud fra det jeg har hørt, så tror jeg folk er mere forvirrede fordi de har ændret så meget på den generelle opsætning, altså på navngivningen af de forskellige systemer, og hvordan de har programmeret det her typekodning. Så jeg er nok ikke den helt rette til at spørge, fordi jeg netop ikke har prøvet det og derfor ikke er inde i det. Selvfølgelig vil jeg hellere lægge op til mit eget system, fordi jeg selv har været med til at udvikle det. Men de samtaler vi har haft med bips, så har jeg ikke været imponeret, og det tror jeg ikke der er nogen af os der har været i BIM7AA. Jeg tror heller ikke Marianne hun er. I: Ok. Men det var hvad jeg havde af spørgsmål til dig vedrørende CCS-delen. Tak for din tid, Brian. 50

52 Bilag 3: Interview med Nicki Kristensen, bygningskonstruktør og IKT-ansvarlig hos IGV A/S, ifb. med udførelse af specialerapport omhandlende brugen af CCS. I: Martin Spence NK: Nicki Christensen NK: Det er Nicki. I: Ja goddag du snakker med Martin Spence. NK: Goddag! I: Goddag. Nicki, det er mig der har skrevet til dig vedrørende det speciale jeg er i gang med at skrive vedrørende brug af CCS. NK: Ja! Ja lige præcis. I: Har du tid til at snakke? NK: Jamen det har jeg da. Det har jeg da. I: Ok. Er det i orden med dig at jeg optager vores samtale, så jeg kan bruge det vi snakker om i rapporten? NK: Ja det må du meget gerne. I: Ok tak for det. Jamen Nicki jeg kunne godt tænke mig at høre sådan først og fremmest hvad din mening er om CCS? NK: Ja! Jamen altså, vi blev jo introduceret for det faktisk allerede da de snakkede om, at det skulle være det nyeste nye, eller det nye DBK, og så var vi så heldige at vi havde en bygherre der stillede det krav. Det er nok også i den forbindelse du har fundet frem til mig i bips bladet. I: Ja det er det lige præcis. NK: Det var bygningsstyrelsen der havde det som krav, at vi faktisk allerede tidligt i projekteringen begyndte at navngive med det. Så tog vi kontakt direkte til cuneco for ligesom at få noget opstartshjælp, så vi kunne komme rigtig i gang og så vi ikke fik indarbejdet nogle dårlige rutiner allerede fra starten af. Så vi havde et lille møde, og så fandt vi egentlig en procedure for hvordan vi skulle gribe det an. Også fordi det jo selvfølgelig var en høringsudgave vi startede op på, så helt præcist hvad CCS ville ende med, det vidste vi ikke på det tidspunk. Vi synes jo egentlig selv at vi kom godt fra start. Den eneste store udfordring vi faktisk havde, det var på de tekniske installationer. Det er et forholdsvis tungt byggeri vi har på installationssiden, så VVS og ventilation, f.eks. sådan noget som en rørbøjning, den ville på det tidspunkt have haft de samme 3 bogstaver, WPA tror jeg det var, og så skulle vi så efterfølgende give den et løbenummer, og man kan sige, at vores VVS 51

53 havde vi outsourcet, og så sad jeg selv med ventilation, så der var noget koordineringsarbejde i løbenumrene. Det var sådan lidt Hvordan dælen løser vi lige det? Men der gjorde vi egentlig bare det, at VVS havde et interval de kunne køre fra og så startede jeg fra 4000 op til et eller andet, så vi ligesom havde nogle løbenumre at køre på, så vi ikke skulle sidde og bruge tid på at diskutere at jeg har faktisk brugt det der løbenummer 03, så du skal starte forfra eller lave dit om. Så det var faktisk en af de eneste udfordringer vi har haft på kodningen. I: Hvad så med selve implementeringen? Har det været rimelig smertefrit eller hvad? NK: Nej ikke helt altså. Vi gjorde faktisk det i starten, at vi lavede sådan en ja hvad kan man kalde det? En eller anden struktur og en Word skabelon, altså, sådan og sådan gjorde vi. Og så lavede vi lidt en opdeling af komponenter vi troede der kom, og hvordan man kom frem til den kode, og hvad præfikset det betød. I første omgang undlod vi faktisk helt præfikset, for der var mange af vores teknikere der ikke helt kunne gennemskue det, så vi valgte det egentlig fra i første omgang, og så da det ramte udbuddet, jamen så gik jeg ind og satte præfiks på, og styret det den vej, om det var en type eller om det var noget andet. Vi lavede simpelthen en slags guide eller vejledning på det, og den brugte vi løbende faktisk, og udbyggede den stille og roligt, indtil den til sidst udgik, fordi man kunne køre det på rutinen. I: Ja. Fordi på det tidspunkt kan da der ikke være så meget der har været klar? Det var vel kun klassifikation og identifikation der var udgivet på det tidspunkt i lavede det, ikke? NK: Jo lige præcis. De havde lavet den application på internettet hvor man ligesom kan skrive kanal og så kommer den med forslag til hvad det er for en. Og så enten om det var et hovedsystem eller et delsystem eller om vi var helt nede på komponent. Og det var faktisk et rigtig godt værktøj, og den bruger vi faktisk rigtig meget, og det er den vi ligesom koder med, fordi de der mappingtabeller, eller hvad de kalder dem, de Excelark de har lavet, de skal sidde og lede efter vores komponent eller system, så bruger vi alt for lang tid, så der er den faktisk rigtig god både på telefon og tablet, og så på internettet. Der fungerer det rigtig godt. Den er også blevet udbygget nu her med informationsniveauerne efter det er blevet endelig vedtaget. I: Ja det var faktisk mit næste spørgsmål til det. Hvis informationsniveauerne ikke var fastlagt på det tidspunkt, hvordan aftalte I så med bygherre med videre henblik på drift og vedligehold, hvordan i skulle? NK: Jamen der må vi sige, at der var vi heldige at det var en etape vi havde. Vi har arbejdet på SDU de sidste to år, så vi kendte sådan lidt processen og det output de i hvert fald ønskede. Så vi havde en idé om hvor meget vi skulle fylde i, og hvornår, men f.eks. på et helt nyt projekt, der kan jeg godt se at det er en udfordring at vide, hvor meget man skal fylde i. Vi havde eksterne rådgivere inde over, der hedder Exigo, og dem havde vi lidt sparing med fordi, at havde sammen med bygherre tidligere i forløbet lavet vores IKT-aftaler. Det var jo egentlig dem der var inde og beskrive, at i dispositionsforslaget, der skal i bare kode på det niveau her, og når man så kom igennem de forskellige faser, så trappede man stille og roligt op og byggede på. Men f.eks. i dispositionsforslaget, det eneste vi gik ind og kodede der, det var hovedsystemer. Altså, et ventilationssystem, jamen det fik et J01. Der gik vi ikke ned og 52

54 kiggede på lyddæmpere eller bøjninger eller brandspjæld eller sådan noget. Det var udelukkende i hovedprojekt vi byggede det op. I vores CAD-aftale, der var f.eks. skrevet, at i dispositionsforslaget, der skulle vores informationsniveau være på niveau 2, på projektforslag der røg vi et niveau op, og så når vi rammer udbud og udførsel, jamen så er vi oppe i, jeg tror det var niveau 6. Så det var egentlig der vi styret det, men det hovedsageligt i hovedprojekt vi begyndte at kode, for det havde ikke værdi for andre faktisk, fordi at brugere, personale og drift og sådan noget, de var også første inde efter udførsel. I: Så det vil sige, at med gode og dårlige erfaringer med det i brugen. Det har måske ikke været så vanskeligt sådan at bruge? Det er lidt det jeg hører fra de andre jeg har snakket med som ikke sådan lige er de store fortalere for det, og egentlig er ret kritiske over for det. NK: Det synes jeg faktisk ikke. Vi er faktisk sådan rimelig fortalere for det, men vi brugte det også på vores tilbudslister, hvor vi simpelthen ja både tilbudslister og modeller og byggesagsbeskrivelser og arbejdsbeskrivelser. Der forsøgte vi simpelthen, f.eks. med en lyddæmper, jamen er den kodet i modellen, jamen så er det selvfølgelig den samme kode den skal have i tilbudslisten, og så kan de se koden igen i arbejdsbeskrivelsen, hvor omfanget af det arbejde der nu tilhører den komponent, jamen det står beskrevet. Så entreprenørerne har egentlig givet udtryk for, at de synes det var rart, at der var noget sporbarhed, og det er jo egentlig kun til glæde for os at vi ligesom føler, at vi får noget ud af den indsats vi har gjort på det. For man må indrømme, i starten var vi sådan lidt, hvad skal vi bruge det til?, for driftspersonalet må vi nok erkende oppe på SDU, de bruger det ikke rigtigt. Det gør de i hvert fald ikke endnu. De har et andet system de kører i, men det har bare været et krav fra bygherre. (?) var også ligesom en form for forgangsmand, og vil gerne være med til at udvikle og hjælpe ting i gang, så det var også på den måde vi gav det en ekstra skalle, og kom i gang med det. I: Så det er i hvert fald en af fordelene ved CCS frem for de systemer vi ellers kender til, det er det der med den røde tråd igennem hele processen? NK: Lige præcis. Det er nemlig det med den røde tråd, og vi bruger det faktisk selv nu. Også hvis man skal slås lidt med entreprenørerne Det står der! Jamen hvor står det henne i beskrivelsen? Jamen det er jo den kode sådan og sådan. Nå men ok, så var der ikke noget alligevel. For så kan de egentlig godt selv se, at der er system i det. I:Ok. Så det vil sige, at I på efterfølgende projekter i har lavet, der har i faktisk selv valgt at bruge CCS? NK: Det har vi ja! Det gør v egentlig stille og roligt fordi, når vi først som her på SDU har bygget et helt bibliotek op med nogle, f.eks. på lysdæmpere, jamen så har den en kode, og så kan vi jo lige så godt genbruge den på andre projekter. Så har vi egentlig vores egen database for kodningen. Vi er selvfølgelig nødt til at holde det op imod den opdatering, og hvis der kommer noget nyt fra cuneco, jamen så går vi ind og reviderer i det og kigger på det på det efterfølgende projekt. I: OK! Det var da egentlig spændende at høre fordi, ja som sagt har der ikke været udpræget begejstring fra dem jeg ellers har snakket med, og jeg vil også sige, at nu har jeg siddet og set 53

55 en del af de her høringsvideoer der ligger inde på cunecos hjemmeside, og jeg synes godt nok folk er hurtige til at rakke ned på det. NK: Ja, jeg synes man skal give det en chance simpelthen, for jeg synes det fungerer fint, men det er det der med, giver det nogen værdi for enten bygherre eller for os? I mange tilfælde gør det ikke, fordi driftspersonalet bruger et helt andet system, og det er jo lidt dem der skal have det eller burde have værdien af det. Men i det her tilfælde er det os som projekterende der får værdien af det, så vi kan jo i hvert fald godt se, at det er anvendeligt. Det tror jeg da også på sigt, at bygherre og driftspersonale får øjnene op for. I: OK. Nu kan jeg se, at den renovering i lavede ikke er vanvittig stor, sådan kvadratmetermæssigt, så det er ikke nødvendigvis et stort sygehusbyggeri det skal bruges på før det giver værdi? NK: Slet ikke nej. Det tror jeg ikke. Selv små byggerier vil det tilføre værdi, for den helt store værdi får man i den der sporbarhed fra 3D modellen til tilbudslisten. Vi holder opstartsmøder inden projektet går i gang, og der sidder jeg med bygningsmodellen, og så er der f.eks. en entreprenør der spørger Den her radiator, den er jeg lidt usikker på hvor den står?. Så spørger jeg ham hvad dens CCS-kode er, og så kan jeg ved hjælp af mine schedules i Revit, finde den kode, markere den, og så kan jeg klikke show in model, og så viser den faktisk, hvor den komponent er henne i modellen. Så kan entreprenøren se, at det er præcist den vi snakker om lige nu. For det kan han ikke overskue på en tilbudsliste, og CCS-koderne bruge vi ikke på plantegningerne. Det er kun helt overordnet på systemerne, hvis vi f.eks. har et aggregat til ventilation, så kan det godt være den har fået en kode, men ellers er det egentlig kun i tilbudslister og i beskrivelser hvor vi sporer koderne. I: Nå! Jamen det er da spændende at høre om. Det er dejligt at høre noget positivt om systemet. NK: Jamen jeg er da også helt overrasket over, at der stadig er så mange de er negative over det. Men jeg tænker, at det er et spørgsmål om at komme godt fra start simpelthen. Få indarbejdet nogle rutiner, og så forsøge at finde værdien for sig selv. Det har vi i hvert fald gjort synes jeg. Jeg bruger det f.eks. også som en form for KS i min model når jeg sidder med projektering af ventilation. Så har jeg det sådan, at hvis jeg skal være sikker på, at jeg får det hele med fra min model over på tilbudslisten, jamen så har jeg delt det sådan op, at alt det der ikke har fået en CCS-kode, det skal ligge sig oppe i toppen så jeg kan se, at der er noget der mangler at blive kodet. For hvis det ikke er blevet kodet, ja så er det nok heller ikke med på min tilbudsliste. I: Ja ok. Så du laver et filter i Revit eller hvad? NK: Ja! Det er faktisk bare et filter jeg kører den på. I: OK. Ja det er jo en smart måde at lave KS på i modellen i forhold til tilbudslisten. NK: Ja det har vi i hvert fald fået meget gavn af. Så kan man å sige, at der er selvfølgelig nogle gange nogle ting som slet ikke bliver modelleret, så er der selvfølgelig et problem, men 54

56 vi har forholdsvis skrappe krav til vores 3D modellering, så vi har efter bedste evne alt med, hvad vi kan have med. I: Ok, tænker du her på f.eks. meget små komponenter? NK: Ja f.eks. en arkitekt har måske ikke en fodliste med, for den er mange gange ikke modelleret, men den kan så være kodet på, eller være indeholdt i noget andet arbejde. Det er det man skal være opmærksom på, men så står det også beskrevet i arbejdsbeskrivelsen, at det er indeholdt. I: En af dem jeg har snakket med, mente at omlægningsprocessen ville blive meget dyr, fordi man for det første skal købe de her licenser til at få adgang til CCS og man skal købe licens til SPINE og hvad der nu ellers lige er af produkter, og så selve det at omlægge tegnestuen. Det vil være en meget dyr proces NK: Ja ja det er der slet ingen tvivl om. Nu var vi så heldige at Bygningsstyrelsen havde lavet nogle aftaler med cuneco, og derfor fik vi lov at afprøve tingene inden de kommer ud, og derfor får vi det gratis i en periode eller til et projekt, men vi bruger faktisk ikke de værktøjer mere, for nu er vores komponenter kodet. F.eks. er alle de lyddæmpere jeg har i Revit, jamen de er kodet én gang, og så genbruger jeg bare dem mange gange. Og så kan jeg se oppe på mine schedules med filtrene, hvis der er nogle koder der er ens, på to forskellige objekter, jamen så må jeg lave koden om deri. Det er ikke så omstændigt. Altså der er selvfølgelig noget indtastningsarbejde, men set i forhold til den udgift man bliver påført hvis man køber softwaren, jamen så er det måske meget energineutralt. Det vil jeg mene. Det gælder også SPINE fra Betech Data. Der er alligevel også noget manuelt arbejde i det, det gør det selvfølgelig lidt nemmere, men det går lidt i nul med tid altså I: Bruger i SPINE? NK: Nej det gør vi ikke mere. Vi var lige inde og kigge på det, og tjekke det ud, men det gør vi ikke mere. I: Men man må også sige, at det der med at have den cloud service, hvis man er flere rådgivere der arbejder i den samme model, eller hvis man skal sammenfatte modellerne ved clashtest osv. Det er jo egentlig også meget smart at gøre et sådan. Men der er selvfølgelig andre måder at gøre det på. NK: Ja altså nu har vi jo nogle ProjektWebs. Vi bruger ByggeWEB på det her projekt. Vi har lavet den aftale, at vi minimum per faseskifte laver en bygbarheds- og kollisionskontrol af det hele. Og så en gang imellem løbende, og det er så også mig der samler op på det, og laver de kontroller. Så skriver jeg simpelthen rundt og fortæller, at den og den dato vil jeg gerne have de seneste modeller uploaded. Så skal jeg nok selv sørge for at hente dem ned og gå modellerne igennem. Det er egentlig måden vi håndterer det på. I: Så det vil sige, lige for at vende tilbage til det med selve kodningen, at når I først har kodet jeres families eller komponenter ligger med CCS-koder, så skal der jo sådan se ikke gøres mere ved det. Så hedder de jo bare det de hedder, ikke? 55

57 NK: Ja det gør de ja. Der er også, i hvert fald på de tekniske installationer, der bruger vi MagiCAD, som også er en applikation til tekniske installationer, hvor man kan hente komponenter f.eks. lyddæmpere og brandspjæld. Så henter man det i en database, så man får de rigtige komponenter med de rigtige størrelser. I den database er de også ved at udarbejde en CCS applikation, så man kan søge efter komponenter med koder. Og når man har brugt det en gang, husker den selv løbenummeret. Det synes vi egentlig er meget smart, og vi har lidt diskuteret, om vi skal kode efter den, eller om vi bare skal køre videre som vi plejer med at bruge vores schedules. Der er nogle komponenter, som f.eks. vægge, jamen så koder den alle vægge på en gang, og så er der nogle komponenter, der skal du ind og klikke manuelt på hver komponent, men ja, det kan man styre i de schedules og lave nogle filtre der sorterer det for en. Så kan man hurtigt selv lægge til og fra. I: Er i så efterfølgende gået videre med at bruge nogle af de efterfølgende CCS-tiltag der er kommet, altså sådan noget som egenskabsdata og hvad de ellers har introduceret. NK: Nej vi har kun været inde og kigge på det, men vi har ikke rigtig haft noget projekt endnu hvor det har kunnet give nogen værdi, så vi går egentlig bare lidt og venter på at der kommer et projekt hvor det kan bruges, og hvor vi sådan lidt kan sælge det over for bygherre, at det er en god idé. Så det er nok lidt for lidt vi har prøvet et endnu. I: Ok. Ej man kan også sige, at det er nærmest kun lige udgivet, altså nu tænker jeg på måleregler og sådan noget der også, ikke. De er vel ikke engang kommet ud endnu. Men ellers tror jeg vi har været igennem det jeg havde af spørgsmål vedrørende brugen af CCS. Jeg ved ikke om du har andre bemærkninger du lige synes jeg skal have med på falderebet? NK: Nej det tror jeg egentlig ikke, men hvis du kommer på et eller andet kan du jo bare skrive eller ringe igen. I: OK. Jamen så vil jeg sige tak, og god weekend. NK: Jamen tak og i lige måde. Hej du. 56