BIM 3D, 4D & 5D. Med fokus på Revit, Sigma og MS Project. Nicolai Søren Tinghus. 7. Semester speciale. Vejleder: Ernest Vivian Müller

Transkript

1 BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma og MS Project Nicolai Søren Tinghus 7. Semester speciale Vejleder: Ernest Vivian Müller Bygningskonstruktør uddannelsen BH71P S15 VIA University College Campus Horsens

2 TITELBLAD RAPPORT TITEL: BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma og MS Project VEJLEDER: Ernest Vivian Müller FORFATTER: Nicolai Søren Tinghus DATO/ UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 1 Udgave SIDETAL (à 2400 anslag): 30 GENEREL INFORMATION: All rights reserved ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives

3 Forord Denne rapport er skrevet i forbindelse med 7. semester speciale, som er en del af den afsluttende eksamen for bygningskonstruktøruddannelsen på VIA University College Campus Horsens. Specialet omhandler emnet Building Information Modeling(BIM). I rapporten undersøges der hvordan man kan bruge en 3D model i Revit til at opnå et overslag/kalkulation i Sigma og en tidsplan for udførelse af entreprisen/projekt i MS Project. Arbejdsformen har været at finde relevant teori og viden gennem læringsvideoer, manualer og bekendtgørelser på området for derefter at afprøve det i praksis. De empiriske undersøgelser består af 2 cases, den ene cases består af et eget forsøg om 3D, 4D og 5D. Anden case består af et interview af en tegnestue om deres anvendelse af 3D, 4D og 5D. Alle ubenævnte figurer og billeder er egne fotos, som viser resultater af mine undersøgelser. I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport vil jeg gerne rette en stor tak til: Ernest Vivian Müller som har været min specialevejleder, tak for god kritik og vejledning gennem hele forløbet. Rasmus Husted Høgh fra arkitektfirmaet RUM, som har bidraget med et interview omkring anvendelsen af 3D, 4D, og 5D på tegnestuen Min dejlige familie og venner, for hjælp med korrektur og for at have været der imens specialet stod på. Alle har været til stor hjælp. 2

4 ABSTRACT This dissertation is written as a part of the 7th semester exam for the completion of the Bachelor in Architectural Technology and Construction Management on VIA U.C., Campus Horsens. The dissertation addresses with the topic BIM. The report examines how to work with 3D, 4D and 5D. The dissertations problem statement has been: How can a 3D model in Revit be used to obtain an estimate / calculation from Sigma and a time schedule for execution of the contract/ project in MS Project. The dissertation is based on the theory and instructions for, how to make an extraction to make a calculation and then generate a schedule from a 3D model. Based on the theory and guidelines, and attempt to work with 3D, 4D and 5D in a case will be made. In case 2 an architectural firm is interviewed on their way to work with 3D, 4D and 5D. The report concludes that the building is designed as 3D model, the building components contains such quantities that gives them opportunity to use Sigma tools, that can be encoded with its own established cost library which has been established cost of the building components from V & S cost books or empirical. When building components are encoded together, they can be easily exported into a calculation and the calculation + hours from cost library could then generate a time schedule for completion and construction. 3

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metoder og empiri Rapportens struktur og argumentation Teori IKT aftale D modellering med henblik på mængdeudtag Klassifikation Modelbaseret kalkulation Case Opretning af eget prisbibliotek Klargøring af 3D model i Revit til mængdeudtræk Mængdeudtræk fra Revit til Sigma Overslag/ kalkulation i Sigma D tidsplan i MS Project Case Introduktion af RUM IKT aftale Arbejde med 3D modellen Overslag/ kalkulation Tidsplan Analyseafsnit IKT aftaler Klassifikation D modellering

6 5.4. BIM baseret kalkulation Tidsplan ud fra en kalkulation og en 3D model Konklusion Perspektivering Kildeliste Bilag... 5

7 Figurliste Figur 1 Billede viser hvordan det er at gå fra simpel 3D til BIM (BIPS, 2006, p. 11) Figur 2 Her kan man se de forskellige fag har deres egen fagmodel og ansvarsområde (BIPS, 2006, p. 25) Figur 3 Dette billede viser CCS hovedelementer (BIPS, u.d.) Figur 4 Her ses hvordan de forskellige bygningsdele bliver mere specifikke jo højere op de komme i informationsniveauet (BIPS, u.d., p. 6) Figur 5 Her ses opmålingsreglen for en let væg (BIPS, 2014, p. 17) Figur 6 Billedet viser arbejdsmetoden for modelbaseret kalkulation Figur 7 Billedet viser opsætning af projektbibliotek. Bygningsdelene tilpasses det aktuelle projekt (dvs. pris og beskrivelse justeres), og i feltet DBK PROJEKT typekodes de med et projektspecifikt løbenummer. I dette tilfælde følger projektbibliotekets struktur kalkulationens (Levring, 2010, p. 8) Figur 8 Her ser vi et billede fra et film klip på YouTube der omhandler hvordan CCS fungere på et større projekt (Güldner, u.d.) Figur 9 Her ses at der er blevet oprettet et sharad parameter, i dette tilfælde DBK projekt (Levring, 2010, p. 11) Figur 10 Her kodes Revit s parameter sammen med Sigma for at de kan kommunikere sammen ved udveksling af data (Levring, 2010, p. 11) Figur 11 Her overføres byggeriets ressourcer fra kalkulationen til MS Project (Levring, 2010, p. 15) Figur 12 Billede viser daginstitutionen Figur 13 Her ses et nyt tomt prisbibliotek Figur 14 Her ses nu at der er oprette et prisbibliotek, og at bygningsdelen har fået et CCS nr. og en klassifikation Figur 15 Her ses at den røde prisbog er åben, og at under bygningsdele er der valgt ydervægge og at der er fundet en ydervæg der passer godt til casen Figur 16 Her ses at ydervæggen også består af muroverligger og kuldebrosisolering Figur 17 Her kan man se hvordan man kan finde frem til om der er nogle advarsler i modellen Figur 18 Her ses hvordan man opretter et parameter i Revit Figur 19 Her ses de to ny oprettede parameter Figur 20 Her ses hvordan Revit parameter kodes sammen med Sigmas parameter Figur 21 Her ses hvordan man give bygningsdelen samme kode som i sit prisbibliotek

8 Figur 22 Her ses hvordan man vælger hvilken nedbrydning og hvilke dele man vil have med over i sin kalkulation Figur 23 Her ses at mængderne er kommet over i kalkulationen Figur 24 Her ses hvordan man opdatere sin kalkulation med priserne fra sit prisbibliotek Figur 25 Her ses den opdaterede kalkulation med mængder og priser Figur 26 Her ser man hvordan man for eksporteret sin kalkulation over i MS Project Figur 27 Her kan man se de overførte timer fra kalkulation i Sigma

9 1. Indledning 1.1. Baggrundsinformation og præsentation af emne BIM er betegnelsen for Building Information Modelling. BIM er en metode til at digitalisere byggeprocessen, ikke kun i byggefasen, men igennem hele byggeriets levetid. Det vil sige at BIM er med fra ideen, til drift og vedligehold. Så omdrejningspunktet for alle byggeprojektets forskellige parter, og aktiviteter er nu digitale bygningsmodeller. BIM er en digital model, men også en ny arbejdsmetode. (universitet, u.d.) BIM er et værktøj, en konstruktionsform og en måde, at koordinere arbejdet på tværfaglige projekter med en eller flere aktører. Vi har altid kunnet optegne i 2D og få udarbejdet fine tegninger og påskrevet informationerne, så vi har kunnet danne grundlag for opførelsen af et byggeri. Men med 3D er det nu muligt, at modellere en bygning og give den informationerne. BIM er den helt ny måde at arbejde og udvikle sig på. BIM kan ikke sammenlignes med 2D tegninger. Med BIM bliver det hele vendt 360, og kernen i projektet er nu den digitale 3D model. Den kan bygges op i forhold til de forskellige brancher og deres behov, men kan samtidigt danne grundlag for en enkelt model, hvor fra man kan hente alle de tænkelige informationer, man kan få brug for. Den store fordel ved BIM er helt klart, at fejl kan opdages før byggeriet overhovedet påbegyndes, dårlige løsninger bliver synlige og kan ændres, og fejl i selve byggeprocessen kan derved minimeres. BIM er også mere end 3D, det er også 4D, 5D, 6D og 7D: 4D Tidssimulering Det er muligt at få lavet en tidsplan ud fra vores 3D model, hvis vi bare tilføjer de rigtige informationer. Med 4D er det muligt at simulere byggeperioden, så man kan se om der opstår problemer inden man går i gang. 5D Modelbaseret kalkulation Via 3D modellen er det muligt at lave udtræk på mængder, dette forudsætter, at det er korrekt anført i 3D modellen. Med de mængder kan man importere det over i kalkulationsprogrammer, og få kalkuleret et overslag på byggeriet. 6D Bæredygtighed, energisimulering, indeklima 6D er simulering af forskellige fokusområder, f.eks. at få simuleret energi, indeklimaet, ventilation, udenoms arealerne og lysindfald. 7D Drift og vedligehold En anden stor faktor i BIM er en ny værdifuld information om drift og vedligehold. I forbindelse med udarbejdelse af 3D modellen samles en masse informationer, bl.a. 8

10 omkring hvordan den skal drives og vedligeholdes. Disse informationer kan videregives til dem, der skal stå for drift og vedligehold på bygningen. BIM tjekker Det er også muligt med forskellige programmer, som f.eks. Solibri, at køre kollisionskontrol på bygningen, f.eks. kan man se, om ventilationsrør kan være der, eller går imod vægge eller lignende. Det Digital Byggeri som er et initiativ fra regeringen, betyder, at statslige, regionale og kommunale bygherrer skal stille krav til rådgiver og udførende om brug af IKT 1. Det Digitale Byggeri blev udviklet i en branchekoordineret indsats fra Baggrunden for at det blev oprettet var, at Bygherren som den eneste kan stille krav til, at der skal bruges digitale værktøjer. En anden grund til Det Digitale Byggeri er, at minimere alle problemerne med byggeriet. (Realdania, 2009) Formålet med Det Digitale Byggeri var også, at få lavet nogle standarder og værktøjer til at kunne forbedre brugen af it anvendelsen i byggeriet. Der blev i starten lavet 10 bygherrekrav i IKT bekendtgørelsen, BEK nr af 11/12/2006 fordelt på 4 områder: Udbud, tilbudsgivning og licitation via internettet Anvendelse af 3D modeller Informationsdeling via byggesagens projektweb Digital aflevering af drift relevante data fra byggeprocessen til bygherre (retsinformation, 2013) Emnet i denne rapport er derfor at kunne tegne en 3D model. Den 3D model skal have de informationer, der gør, at man kan udnytte funktionerne 4D og 5D. Det at være i stand til at kunne generere et prisoverslag/ kalkulation fra en 3D model i projekteringen og lave et udbud på mængder, vil kunne være med til at skabe værdi for mange parter. Det samme gælder 4D, generering af en tidsplan ud fra en 3D model og en kalkulation, vil kunne skabe overblik over mange udførelsesproblemer i en tidlig fase Begrundelse for emnevalg og fagligt formål En fordel ved BIM er at det ikke er begrænset til bestemte værktøjer eller programmer, og dermed kan bruges af mange forskellige programmer, hvis man har et fælles grundlag og fil navn. Det, der er vigtigt, når man arbejder med BIM er, at man inden man går i gang med at arbejde med BIM får lagt fast, hvordan proceduren skal være for arbejdet. Til denne proces laver man oftest en IKT aftale, som angiver hvilket niveau BIM modellen skal udføres på. 1 Informations og Kommunikationsteknologi 9

11 Et emne der er meget interessant, er at kunne kalkulere, men bestemt også at kunne kalkulere ud fra en 3D model. Man hører ikke om mange tegnestuer, der benytter sig af at lave udtræk af mængder fra deres i forvejen allerede optegnet 3D model. Da man ikke hører om dette, må man forudsætte, at de stadig bruger den gamle metode med selv at udregne mængderne og efterfølgende putte dem ind i et Excel ark, hvorpå de finder bygningsdelspriserne ud fra henholdsvis erfaringer og V&S prisbøgerene. På baggrund af at der især er rigtigt mange mindre tegnestuer, der ikke er nået til at udnytte det at lave et udtræk af deres mængde fra 3D modellen og kalkulere deres overslag i de forskellige faser, eller at lave udbud med mængder. Denne rapport vil forhåbentligt give en afklaring af, hvad der skal til for at kunne udføre et mængde udtræk fra en 3D model og derfra kunne opnå et overslag/kalkulation, og samtidigt give et indblik i, hvorfor tegnestuerne ikke har valgt at implementer 4D og 5D endnu Problemformulerings spørgsmål Hovedspørgsmål: Underspørgsmål: Hvordan kan en 3D model i Revit bruges til at opnå et overslag/kalkulation i Sigma og en tidsplan for udførelse af entreprisen/projekt i MS Project. Hvorledes er tegnestuen klædt på til at håndtere BIM kalkulationer 1.4. Afgrænsning BIM er et overordnet begreb, hvorunder i der kan bruges mange forskellige programmer til at udarbejde 3D modeller, hvor Autodesk Revit, Graphisoft ArciCad og Google SketchUp er nogle af de mest anvendte. Det samme gælder kalkulationsprogrammer og planlægningsprogrammer. Her er der er også flere, som kan anvendes. Der er her valgt at afgrænse til Autodesk Revit til at tegne 3Dmodellen i, og Codegroup Sigma til at udarbejde en 3D baseret overslag/ kalkulation. MS Project vil blive anvendt til at generere en tidsplan ud fra overstående. I denne rapport vil der blive benyttet empiriske interview omkring implementering af 3D baseret kalkulationer og brugen af 3D modellering. Interviews er begrænset udført på en superbruger af Revit, og det medfører, at dette speciale ikke kan se på værende gældende for alle tegnestuer. I forbindelsen med BIM modeller skal der anvendes et system for at holde styr på alle de bygningsdele, rum m.m. Årsagen til dette er, at når der er flere aktører der arbejder på tværs af faggrupper, er det ikke givet, at alle aktører har samme opfattelse af hvad f.eks. en ydervægskonstruktion skal have af navn eller klassifikations system. Derfor anvendes 10

12 forskellige systemer som standardiserer, hvad f.eks. en ydervægskonstruktion skal have af klassifikations nr. Der anvendes pt 3 klassifikationssystemer i DK. CCS står for Cuneco Classification System, DBK står for Dansk Bygge Klassifikation og SfB står for Samarbetskomitén för Byggnadsfrågor. I denne rapport anvendes CCS Valg af teoretisk grundlag og kilder Codegroup Sigma BIPS vejledning og rapporter CCS MS project Autodesk Revit 1.6. Valg af metoder og empiri I denne rapport vil der blive anvendt et interview af en superbruger af ovenstående programmer. Interviewpersonen er ansat på en tegnestue. Interviewet vil dreje sig omkring tegnestuens brug af 3D modellering og 3D model baseret overslag/ kalkulation. Der vil også blive spurgt ind til, om de med deres kalkulation, genererer en tidsplan i MS Project. Der vil blive beskrevet to cases, hvor der vil blive lavet et forsøg omkring, hvad der skal til for at tegne en korrekt 3D model, hvorfra man kan lave udtræk af mængder til at lave et overslag/ en kalkulation i Sigma. Efterfølgende vil denne kalkulation blive brugt til at generere en tidsplan i MS Project Rapportens struktur og argumentation Rapporten er bygget op i 5 afsnit. I første afsnit bliver der sat fokus omkring teorien om, hvad der skal til for at have en korrekt optegnet 3D model. I afsnittet gennemgås det, hvad der kræves for at kunne trække mængderne ud af 3D modellen og ind i kalkulationsprogrammet Sigma, og hvad der efterfølgende kræves for at kunne generere en tidsplan i MS Project. Andet afsnit er empiri fra to cases. Den første case vil indeholde et forsøg på at udarbejde en korrekt 3D model i Revit med henblik på mængdeudtræk til kalkulation i Sigma og generering af en tidsplan i MS Project. Den anden case er et interview på en tegnestue. I det interview indgår der spørgsmål omkring de ting, der er blevet belyst i teoriafsnittet, med henblik på at kunne svare på problemformuleringsspørgsmålet. Tredje afsnit er en analyse og diskussionsafsnit, hvor teori bliver sat op imod empiri. Her bliver det analyseret og diskuteret, hvad der virker i teorien, og hvad der virker i praksis, og her er områder, der bliver afsluttet med en delkonklusion. Fjerde afsnit indeholder konklusionen samt besvarelse på problemformuleringsspørgsmålet og femte afsnit er forfatterens perspektivering på rapporten. 11

13 2. Teori I dette afsnit er formålet at udfolde teorien omkring problemformuleringsspørgsmål, her bliver der forklaret hvilken metode man kan anvende for at lave et mængdeudtræk fra en 3D model. Den teori, der danner grundlag for dette afsnit, kommer mest fra videoer og vejledninger fundet på nettet. Baggrunden til dette er, at for at man kan udnytte 4D og 5D, er det vigtigt at have det korrekte software og kendskab til dette. De softwareprogrammer der vil blive benyttet i dette afsnit og rapporten er allerede blevet nævnt i afgrænsningen IKT aftale I forbindelse med at udviklingen er gået fra 2D til 3D projektering, og at der er sket en kæmpe udvikling omkring hvordan et projekt skal håndteres, i forhold til før i tiden, er det nu nødvendigt med aftaler om hvilke software programmer og metoder, der skal bruges ved projektering og under udførelse af projekterne IKT bekendtgørelsen I indledningen til denne rapport blev der forklaret om Det Digitale Byggeri, og IKTbekendtgørelsen BEK nr af 11/12/2006, Denne bekendtgørelse er nu forældet og i stedet er BEK nr. 118 af 06/02/2013 nu gældende den kan læses i bilag 1. I denne bekendtgørelse står der under IKT koordinering: 3. Bygherren skal sikre, at der gennem hele byggesagen sker en koordinering af den samlede IKT anvendelse mellem alle involverede parter." (retsinformation, 2013) Bygherre skal altså sikre, at der bliver anvendt en IKT aftale i byggeriet. Måden dette kan udføres på er, at bygherre hele tiden sørger for, at der er en, som har ansvaret for at koordinere arbejdet mellem alle de involverede parter. Bygherre behøver ikke selv påtage sig ansvaret for dette, dette må gerne uddelegeres, bygherre uddelegerer typisk dette til bygherrerådgiveren eller arkitekten, da det oftest er dem, der starter projektet. (Bygningsstyrelsen, 2013, p. 11) IKT aftalens indhold Når IKT aftalen skal laves, bestemmer bygherre selv, hvad den skal indeholde, dog er det altid godt at have noget at gå ud fra, og derfor har BIPS lavet nogle paradigmer for, hvordan sådan en IKT aftale kan se ud, og som man kan gå ud fra. IKT aftalen opdeles i flere områder. Det der er aktuelt for denne rapport er, at der sørges for at IKT aftalen indeholder et afsnit om 3D modellering. Dette afsnit kunne f.eks. indeholde: Navneliste over dem der er ansvarlige for modellerne 12

14 Fastlæggelse af rammer for, hvordan 3D modellen skal opbygges Koordinering af hvordan de forskellig fagmodeller skal samles i en fællesmodel Fastlægge hvilket informationsniveau man bruger Fastlægge hvilke tegningstandarter, kollisionskontrol, formater, tegningshoved m.m., der skal anvendes (Bygningsstyrelsen, 2013, p. 14) Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er med en IKT aftale, da den kan afhjælpe mange problemstillinger på tværs af faggrupperne, omkring håndteringen af en 3D model D modellering med henblik på mængdeudtag I forbindelse med opstart af Det Digitale Byggeri blev der lavet en BEK nr af 11/12/2006 som blev delt op i 4 emner, hvor et af emnerne var, at der skal arbejdes med/anvendes en samlet 3D model. Den 3D model skal indeholder informationer om de forskellige bygningsdele, på det niveau, der nu en gang er defineret i IKT aftalen. Denne bekendtgørelse er sim tidligere forklaret nu forældet og i stedet er BEK nr. 118 af 06/02/2013 nu gældende. Den gældende bekendtgørelse bygger også på 4 hovedemner Generelt at arbejde med en 3D bygningsmodel Når man snakker med en tegnestue om, hvorvidt de arbejder med en BIM 3D model, skal man være opmærksom på, at alle ikke har samme erfaring med at arbejde med en 3D model og at der er flere måde at arbejde med 3D på: 1. At man arbejder med en geometrisk 3D bygningsmodel, uden nogle egenskaber 2. At man arbejder med en objektbaseret 3D bygningsmodel, med nogle egenskaber 3. At man arbejder med BIM, som er geometri, egenskabsdata og beskrivelser m.m. som alt sammen er integreret i en total 3D bygningsmodel (BIPS, 2006, p. 1). Figur 1 Billede viser hvordan det er at gå fra simpel 3D til BIM (BIPS, 2006, p. 11) 13

15 Kort forklaret er BIM altså ikke det, at du bare har en digital 3D bygningsmodel. BIM er, at du har en 3D bygningsmodel, du gør levende ved at tilføje de egenskaber og beskrivelser, der gør, at når du i Revit (3D programmet) trykker på en ydervæg, kan få dens informationer, så som location, størrelse, brandegenskaber, opbyggelse og meget mere. Så kan man sige, at man arbejder med Building Information Modeling (BIM) D modeller i faggrupper En af de ting, der også er vigtigt at få med for at få en forståelse omkring det at arbejde med 3D modeller er, at der oftest er flere faggrupper, der arbejder på det samme projekt. Med det menes, at arkitekten og ingeniørerne alle sammen sidder og tegner på det samme projekt. Måden dette fungerer på er, at man har fagmodeller og en fælles model. Figur 2 Her kan man se de forskellige fag har deres egen fagmodel og ansvarsområde (BIPS, 2006, p. 25) Billedet forklarer, at de forskellige fag har hver deres fagmodeller, og at de fagmodeller samles i en fælles model, Det, der så er vigtigt at pointere, er at hvert fag selv er ansvarlig for at står for optegning af de ting, der hører ind under deres eget fagområde. De ting som er fælles vil oftest være det geometriske som f.eks. ydervæggen, hvor det er arkitekten, der tegner den i hans fagmodel, men at det er konstruktion ingeniøren der dimensionerer den i hans fagmodel. 14

16 Dataudtræk For at kunne lave et overslag/kalkulation skal hvert fag lave et dataudtræk fra deres egen fagmodel. Det gøres ved, at hver fag trækker de projektinformationer ud, de har brug for. Et eksempel kunne være arkitektens fagmodel med henblik på, at arkitekten skal lave et overslag/kalkulation. Han vil trække de geometriske data ud, så som ydervægge, indervægge, lofter, tag, vinduer m.m. De data han skal bruge, er arealer, volumener og antal. (BIPS, 2006, p. 24) Klassifikation Når man arbejder med BIM og har en 3D model, er det vigtigt at kunne identificere de forskellige bygningsdele og deres egenskabsdata fra hinanden. I bekendtgørelse BEK nr. 118 af 06/02/ står der: 4. Bygherren skal stille krav om, at digitale byggeobjekter gennem hele byggesagen struktureres, klassificeres, navngives, kodes og identificeres ensartet i en nærmere bestemt detaljeringsgrad. Bygherren skal i den forbindelse stille krav om, at byggeobjekterne forsynes med de informationer og egenskaber, der er relevante for den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold. (retsinformation, 2013) Til denne rapport er der valgt at bruge CCS som klassifikationssystem. Dog er det vigtigt at få med, at dette CCS, stadig er under udvikling, det vil sige at der er nogle ting, som er under høring endnu, og derfor er på eget ansvar at benytte sig af. CCS er under implementering og udvikling fra 2010 til

17 CCS opbygning CCS består af 5 elementer: Klassifikation, identifikation, egenskaber, informationsniveauer og views. Figur 3 Dette billede viser CCS hovedelementer (BIPS, u.d.) Formålet med denne klassifikation er at skabe entydighed mellem byggeriets aktører. Oftest har de forskellige aktører hver deres måde at identificere de forskellige bygningsdele. Det samme gælder f.eks. opmåling af et vindue, det er ikke sikkert, at arkitektens opmåling af vinduet til mængdeudtag lever op til de forventninger, ingeniøren har for at kunne bruge vinduet i en energiberegning. Alle disse informationer er det derfor vigtigt at have en fælles standard for at kunne bruge. (BIPS, u.d.) Informationsniveauer CCS arbejder med informationsniveauer, grunden til det er at CCS er med allerede fra idé grundlaget gennem hele byggefasen og efterfølgende i drift og vedligehold. CCS er bygget op med 7 niveauer. I idéfasen, er tingene oftest i niveau 1, fordi alt er så løst, men når vi nærmer os hovedprojekt og udbud, ligger flere af bygningsdelene nærmere niveau 7. Informationsniveauerne knytter sig til objekter, som kan være bygværker, fysiske rum, brugsrum, bygningsdele og materiel. Ved at informationerne knytter sig til de forskellige objekter, er det derved muligt at have forskellige niveauer på f.eks. en bygningsdel, et eksempel på det kunne være en ydervæg. Den kan, alt efter hvilket niveau den er på, opdeles i formur og bagmur, som hver kan have deres eget niveau. (BIPS, 2014, p. 2) 16

18 Figur 4 Her ses hvordan de forskellige bygningsdele bliver mere specifikke jo højere op de komme i informationsniveauet (BIPS, u.d., p. 6) En kort forklaring af niveauerne med henblik på at trække mængder ud. Forklaringen er bygget op på et eksempel ud fra en ydervæg: 1. Her har man en ide. Ideen indeholder de informationer, man typisk vil have i sit byggeprogram. Her er det ikke mulig at trække mængder ud. 2. Her er man i skitseforslaget. Man ved, at man skal have en ydervæg. I den ydervæg skal der være nogle vinduer og døre. Her vil det nu være muligt at trække rå mængder ud, fordi her ved man, hvor mange m 2 ydervæg man har. Her vil det dog være svært at komme frem til et detaljeret overslag/ kalkulation. 3. Her ved man, at ydervæggen skal bestå af en formur, isolering og en bagmur. Man kender de funktioner, som ydervæggen skal kunne opfylde. Her vil mængdeudtrækket ikke være særligt meget bedre end niveau Her kender man ydervæggens opbygning og dimensionering, som kunne bestå af en teglformur, isolering og en betonbagmur. Nu vil det være mulig at trække mængderne ud og få en pris på præcis den type ydervæg, bestående af de dele man har valgt. 5. Nu er vi i detaljerne, nu ved vi hvilke komponenter, der skal være i vores ydervæg f.eks. mur pap, binder, overligger, m.m. Oftest tegner man ikke sine detaljer i 2D, grunden til det er at, det kræver meget arbejde at tegne detaljer i 3D fremfor 2D, og dette arbejde har ikke vist sig at skabe nogen større værdi for mængdeudtrækket i nu. I nogle tilfælde vil nogle af komponenterne til ydervæggen være tegnet i 3D, og her vil det så være muligt at trække de mængder ud på de dele og få en skarp pris. De resterende niveauer 6 og 7 er ikke relevante for mængdeudtrækket, så derfor er de ikke medtaget her. (BIPS, 2014) 17

19 Måleregler En af de ting CCS også arbejder med er standardisering af opmålinger. Hvis vi tager eksemplet fra før, hvor arkitekten måler vinduet med henblik på hans mængdeberegning, er det ikke sikkert, at ingeniøren kan bruge de mængder til hans energiberegning. Derfor er det vigtigt at få lavet en fælles standard sådan, at når vi har vores 3D model med vinduet i, så skal arkitekten og ingeniøren begge 2 få brugbare mål ud på vinduet. (BIPS, 2014) Sådan en standard har CCS lavet, den er dog stadig under høring. I denne standard handler det meget om, hvornår man anvender de forskellige måleregler så som m, m 2, m 3 og om, hvordan man måler de forskellige bygningsdele. Her er et billede, der viser en måleregel for en let vægkonstruktion. Figur 5 Her ses opmålingsreglen for en let væg (BIPS, 2014, p. 17) 18

20 2.4. Modelbaseret kalkulation Modelbaseret kalkulation betyder, at man kan lave en kalkulation på mængder og priser fra henholdsvis sin 3D model og sit prisbibliotek. Dette fungerer på den måde, at man i 3D modellen har nogle datainput omkring mængderne, som kan eksporteres over i kalkulationsprogrammet. De data, som eksporteres fra modellen, sammensættes med de priser, man har fra sit prisbibliotek, dog skal man være opmærksom på, at den detaljeringsgrad, der er tegnet i, også skal afspejle sig på kalkulationen. Det vil sige, at hvis der er nogle enheder eller mængder, der ikke er detaljeret i modellen, er man nødt til selv at regne det sammen og kalkulere ind manuelt. (Levring, 2010, p. 7) Når man arbejder med modelbaseret kalkulation, er det vigtigt, at man forstår hele Workflowet omkring, hvordan man laver et mængdeudtræk, som kan bruges til at lave et overslag/ en kalkulation og efterfølgende en tidsplan i MS Project. Figur 6 Billedet viser arbejdsmetoden for modelbaseret kalkulation. Workflowet består af 3 hovedpunkter: BIM, der indeholder projektets mængder, dokumentation og tekniske løsning. Projektbiblioteket, der indeholder projektets erfaringer og viden omkring økonomiske og ressourcemæssige forhold. Herunder erfaringer fra tidligere projekter, viden om priskuranter osv. Selve kalkulationen, altså regnearket hvor modellens mængder og typer møder projektbibliotekets viden og erfaringer. Kalkulationens data kan sorteres, opdateres og formidles på forskellige måder igennem projektet (Levring, 2010, p. 7) Med de tre punkter er det vigtigt at forstå, at hvis man opdaterer noget i 3D modellen, er man også nødt til at opdatere de 2 andre ting for hele tiden at have en nøjagtig kalkulation. 19

21 Prisbibliotek Til at lave sit eget prisbibliotek bruges programmet Sigma, her man kan oprette sine egne bygningsdele i biblioteket og bruge sine egne erfaringstal fra tidligere projekter. En anden måde er, at når man bruger Sigma, har man adgang til V&S prisbøgerne, som bliver brugt på mange tegnestuer. I V&S prisbøgerne er det mulig at finde nogle bygningsdele, der passer til ens projekt og tage dem med over i sit eget bibliotek. På de fleste tegnestue har man et prisbibliotek, hvor de bygningsdele tegnestuen oftest bruger ligger, samtidig er de bygningsdele også kodet sammen med de erfaringstal tegnestuen får ved afholdelse af licitationer. Når man går i gang med et nyt projekt, kan man gå ind og lave et projektbibliotek. Det vil sige, at når man starter projektet, så analyserer man sig frem til hvilke bygningsdele, man skal bruge, derefter kan man så hente dem fra sit prisbibliotek eller V&S prisbøgerne over i sit projektbibliotek. Projektbiblioteket kan oprettes allerede i begyndelsen af forslagsfaserne, fordi det er med fra starten, skal det kun holdes opdateret, og derved er det lettere at overskue, når man sidder i projekteringen. Figur 7 Billedet viser opsætning af projektbibliotek. Bygningsdelene tilpasses det aktuelle projekt (dvs. pris og beskrivelse justeres), og i feltet DBK PROJEKT typekodes de med et projektspecifikt løbenummer. I dette tilfælde følger projektbibliotekets struktur kalkulationens (Levring, 2010, p. 8) Hvis man tager udgangspunkt i figur 7, viser det hvordan et projektbibliotek vil se ud: Nederest til venstre ser man, hvordan projektbiblioteket er bygget op i entrepriseomkostninger. Her kan man helt selv bestemme, hvordan sin eller tegnestuens opbygning skal være. Her kan man se at ydervægge er markeret 20

22 Hvis vi kigger på den nederste del, der hvor det er grønt og der står ydervægge, kan man se, at der er en masse felter, hvor der står: Nr., tekst. DBK projekt, DBK niveau 1 osv. Her kan man se, at de har valgt at benytte DBK systemet, hvor der i denne rapport bliver brugt CCS, men princippet er det samme, nemlig at man har et nr. som er bygningsdelens eget, som går igen i 3D model, kalkulations og prisbiblioteket. Man kan se, at de har valgt, at man kan give ydervæggen en masse informationer så som DBK niveauet, som er tilsvarende CCS informationsniveau. Hvis vi kigger øverst til venstre, kan man se V&S prisbogen, og at der her er valgt at finde en ydervæg. Øverst til højre ser vi så, hvordan ydervæggen er bygget op, hvis den nu ikke lige passer til projektet, kan man hurtigt og let selv redigere i den. Det her skulle gerne være med til at give et indblik i, hvordan et prisbibliotek bliver oprettet, og fungerer. Figur 8 Her ser vi et billede fra et film klip på YouTube der omhandler hvordan CCS fungere på et større projekt (Güldner, u.d.) 21

23 Her kan vi se et eksempel på CCS i sit prisbibliotek, man kan se, at "nr. er CCS koder, og at der her er valgt at bygningsdelen skal indeholder en masse ekstra informationer, bl.a. hvilken måleregel der skal bruges, så når man er i sin 3D model, kan man se, hvordan mængden skal tages ud Mængdeudtræk fra 3D model ind i Sigma I projektbiblioteket har man oprettet de bygningsdele, som passer til projektet, disse bygningsdele eksisterer måske allerede i 3D modellen, hvis ikke skal de så nu til at modelleres op og gives informationer. De informationer, de skal have, er de samme, som man har givet i projektbiblioteket, efterfølgende skal det hele så samles i en kalkulation ved hjælp af disse 3 funktioner Oprettelse af parameter i Revit Sigma plugin i Revit Kalkulation i Sigma Oprettelse af parameter i Revit Når projektbiblioteket er på plads, skal man sørge for at Sigma og Revit kan kommunikere sammen. Det gøres ved at der oprettes parametre i Revit ud fra de informationer, man vil overføre fra prisbiblioteket. Hvis man for eksempel anvender CCS koder, vil man gerne kode sine bygningsdele i modellen på samme metode. Andre eksempler kunne være informationsniveau, måleregler, m.m. (Levring, 2010, p. 11) Figur 9 Her ses at der er blevet oprettet et sharad parameter, i dette tilfælde DBK projekt (Levring, 2010, p. 11) 22

24 Det parameter, der er oprettet i figur 9, kunne ligeså godt være CCS kodningen, det man ser på figur 9 er, at DBK projekt er vinget af over ved alle kategorierne. Der gør det nu muligt at Sigma plugin kan arbejde sammen med Revit. Sigma plugin i Revit Sigma har udviklet et plugin til Revit, der gør at de 2 programmer kan arbejde sammen, programmet kan udveksle data på tværs af programmerne. Figur 10 Her kodes Revit s parameter sammen med Sigma for at de kan kommunikere sammen ved udveksling af data (Levring, 2010, p. 11) Når man vil have Revit og Sigma til at kommunikere med hinanden, bruger man Sigma plugin. I prisbiblioteket har vi allerede oprettet vores ydervæg og givet den en CCS kode, den kode skal bygningsdelen også have i 3D modellen, når bygningsdelen har fået den kode, kan man eksportere til Sigma og efterfølgende finde sine mængder i sin kalkulation. Kalkulation i Sigma Når man har eksporteret sine bygningsdele i Revit, åbnes en kalkulation i Sigma, hvor man så vil se sine priser på projektet. Her vil bygningsdelen blive sorteret efter den struktur, der er i prisbiblioteket. Den struktur er det muligt at ændre på, hvis man ønsker en mere detaljeret opdeling. Nu har man en kalkulation, som bygger på sit projektbibliotek og sit mængdeudtræk fra sin 3D model. Ændrer man noget det ene sted, skal det opdateres manuelt de 2 andre steder sådan, at man hele tiden har en opdateret kalkulation på byggeriet. 23

25 Tidsplan ud fra kalkulation Ud fra sin kalkulation er det muligt at lave en tidsplan over byggeriet i MS project. Det er man gør er, at man i sit prisbibliotek har en bygningsdel, i den bygningsdel er der angivet nogle ressourcer, f.eks. at for ydervæggen er der angivet 3 timer for at mure en m 2 op. De 3 timer føres nu med over i tidsplanen. Tidsplanen bliver sat op med den struktur man har valgt i Sigma. Når projektets ressourcer er eksporteret til MS Project, kan man begynde at planlægge byggeriets udførelse. (Levring, 2010, p. 15) Figur 11 Her overføres byggeriets ressourcer fra kalkulationen til MS Project (Levring, 2010, p. 15) 24

26 3. Case 1 I dette afsnit vil der blive taget udgangspunkt i en case, casen er en ny daginstitution i Dagnæs på 1694 m 2. Denne case er i dispositionsforslagsfasen, og derfor er der mange ting, der ikke er taget stilling til endnu. Og nogle steder vil der bare blive taget et valg af bygningsdele, for at man kan komme videre med mængdeudtrækket. Der vil blive taget udgangspunkt i de primær bygningsdele som: terrændæk, ydervægge, indervægge, vinduer, døre, loft og tag. Casen bygges op ved at vi følger den samme bygningsdel hele vejen igennem. Vi forudsætter at der er lavet en IKT aftale på dette projekt, hvori der står, at der skal bruges CCS klassificering, at informationsniveau skal ligge på niveau 2, da det er et dispositionsforslag. Tegninger af projektet kan ses i bilag 2 Figur 12 Billede viser daginstitutionen Opretning af eget prisbibliotek Trin 1 i at lave et mængdeudtræk fra en 3D model til en kalkulation og tidsplan er at oprette sit eget prisbibliotek, hvorfra man hele tiden kan styre sine bygningsdele. Til at oprette sit eget prisbibliotek skal man bruge Sigma Entreprise. Sigma Enterprise er ikke et gratis program og skal købes igennem codegroup Opstart af prisbibliotek Når man starter Sigma op, kan man vælge om man vil lave et nyt prisbibliotek eller en ny kalkulation, her vælges at lave et nyt prisbibliotek. Det første, der skal tages stilling til, er hvordan man vil opbygge sit prisbibliotek. Prisbibliotektet i denne case vil blive bygget op efter CCS. 25

27 Når man skal finde ud af, hvilken CCS kode en bygningsdel skal have, kan man gøre det ved hjælp af en mappingtabel, den tabel der er blevet anvendt i dette projekt kan ses i bilag 3 Figur 13 Her ses et nyt tomt prisbibliotek. Skridtet videre fra at have valgt et nyt prisbibliotek er at oprette nogle overskrifter, hvor man kan putte sine bygningsdele ind i, samtidigt skal der også oprettes nogle ekstra kolonner til de ting, man har behov for. Figur 14 Her ses nu at der er oprette et prisbibliotek, og at bygningsdelen har fået et CCS nr. og en klassifikation. I dette tilfælde er der behov for et ekstra felt sådan, man hurtigt kan se hvilken klassifikation bygningsdelene har, her kunne man give sine bygningsdele flere informationer så som hvilken arbejdsbeskrivelse og målemetode bygningsdelen tilhører. 26

28 Bygningsdele Når et prisbibliotek skal oprettes, kræver det, at man kender sine bygningsdele, de bygningsdele der vil blive brugt i denne case er: 450 mm Ydervægsfundamenter 550 mm Terrændæk, bestående af beton, armering, polystyren, lecanødder 450 mm ydervæg, bestående af tegl, isolering, betonelement 450 mm ydervæg, bestående af facadeplade, isolering, betonelement mm indervægge, bestående af betonelement 120 mm Gipsindervæg Vinduer af træ alu Døre af træ alu Indvendige døre af træ og glas Loft bestående af træbeton Tag bestående af tagpap, krydsfiner isolering og spær. Når man har skabt et overblik over sine bygningsdele, og har oprettet dem i sit prisbibliotek, skal der findes priser på, hvad de enkle bygningsdele koster. Metoden til dette arbejde bliver at finde nogle matchende bygningsdele i V&S prisbøgerne og redigere dem sådan, at de tilpasses case, man kunne også bruge sine egne erfaringstal. Men dette er første projekt, og derved er der ingen erfaringspriser. Figur 15 Her ses at den røde prisbog er åben, og at under bygningsdele er der valgt ydervægge og at der er fundet en ydervæg der passer godt til casen. 27

29 Første trin i at finde priser i V&S prisbøgerne er, at når man har sit prisbibliotek åben, kan man under fanen bibliotek åbne de forskellige prisbøger. Vi starter med at åbne nybyggeri bygningsdele, da men i denne bog kan finde bygningsdele. Får vi behov for at finde enkle komponenter, skal vi bruge den bog, der hedder nybyggeri husbygning. Når man klikker på bygningsdelen, kan man se, hvad den indeholder. I ydervægge kan man se, at den indholder muroverligger og kuldebrosisolering, disse to ting forbinder man ofte med et vindue. Figur 16 Her ses at ydervæggen også består af muroverligger og kuldebrosisolering. Denne ydervæg er derfor et eksempel på, at man skal holde øje med de bygningsdele, man bruger i sit prisbibliotek, fordi hvis nu man vælger at bruge ydervæggen, som den er, så kalkulerer man 60 kr. pr m 2 for meget på denne bygningsdel, hvis man har en muret ydervæg uden vindue. Og når man så har et vindue i sin ydervæg, så er det ikke sikkert at 60 kr. pr m 2 er nok, men tager man i stedet det valg at lægge muroverligger og kuldebrosisoleringen over på vinduet får man en mere sikker pris. Vælger man at rykke rundt på nogle komponenter, skal man ikke være bange for at komponenten ikke kan huske hvilket arbejde den tilhører, f.eks. hvis vi flytter overliggeren og kuldebrosisoleringen over i vinduet, så ved de to ting godt, at de tilhører murarbejde. Nu er ydervæggen og de andre bygningsdele blevet oprettet i prisbiblioteket, og de er nu klar til videre brug Klargøring af 3D model i Revit til mængdeudtræk Trin 2 i at lave et mængdeudtræk fra en 3D model til en kalkulation og tidsplan fra en 3D model er, at man lige fra start af arbejder systematisk og hele tiden tænker på, at man skal have mængder ud på de forskellige bygningsdele. 28

30 I denne case forligger der et arkitektforslag i AutoCAD i DWG format, disse tegninger danner grundlag for optegningen af 3D modellen i Revit. Når man så begynder at tegne sin 3D model, bør man navngive de bygningsdele man har i Revit ligesom dem man har i sit prisbibliotek. Da modellen i Revit er i dispositionsforslaget, er der flere geometriske ting der ikke er færdig tegnet, det er derfor vigtigt at tage højde for disse problematikker når der skal trækkes mængder ud fra Revit Problematikker ved mængder i Revit De problematikker, der skal tages højde for i denne case er: 1. Bygningsdele der er kommet til at ligge dobbelt 2. Samlinger imellem forskellige bygningsdele. Den første problematik er, at man skal sikre sig, at der ikke er noget, der er registreret dobbelt, det kunne f.eks. være, at man var kommet til at tegne en ydervæg 2 gange. Eller at 2 vægge overlapper hinanden. Måden man kan sikre det på, er ved hjælp af et værktøj, der ligger i Revit. Denne funktion bruges til at se hvilke advarsler, der er. Figur 17 Her kan man se hvordan man kan finde frem til om der er nogle advarsler i modellen. I Revit klikkes på menu knappen Manage, og derefter på Warnings, når man har gjort det, popper der en boks op med alle de advarsler, der er i modellen. Her kan man så lede efter, om der er en advarsel med dobbeltliggende vægge. I dette tilfælde er der en væg, der ligger dobbelt. Det kan ses i figur 17. Hvis man så trykker på show, kan man se, hvor væggene ligger dobbelt og efterfølgende få slettet den ene af de to vægge sådan, at de ikke 29

31 bliver talt med to gange ved mængdeudtrækket. En god ide er at sørge for, at der aldrig er nogle advarsler, for så er man mere sikker på de mængder, man vil trække ud. Den anden problematik er, når man modellere i Revit, tegner man f.eks. som regel hele ydervæggen som en væg. Men i nogle tilfælde skal man måske have formuren længere op end bagmuren, eller omvendt, det kunne være ved et etagedæk, hvor at etagedækket skal ligge på bagmuren, men at ydervæggen skal køre længere op. Det man kan gøre ved sådan en problemtik er, at overveje hvilke muligheder man har for at få den mest præcise mængde med over i sigma, når man skal kalkulere en pris. Da denne case er i dispositionsforslaget, er tegningsgrundlaget ikke godt nok endnu til at tage stilling til sådan en problematik Mængdeudtræk fra Revit til Sigma Trin 3 i at lave et mængdeudtræk fra en 3D model til en kalkulation og tidsplan er, at man skal have kodet sine bygningsdele i Revit sammen med de bygningsdele, man har oprettet i sit prisbibliotek i Sigma. Til dette skal vi bruge Sigmas plugin til Revit. Det første man skal gøre er at: Oprette parameter i Revit Kode Revit parameter sammen med Sigma Overføre data fra Revit til Sigma Oprette parameter Man opretter et parameter i Revit ved at trykke på Manage i menuen og derefter på Projekt parameter. Når det er gjort popper der en lille boks op, her skal man tilføje et nyt parameter ved at trykke på Add. En række valgmuligheder kommer op og man får mulighed for at bestemme hvad parametrene skal hedde og kunne, og hvilke bygningsdele de skal fungere på. I dette tilfælde skal parameteret stå til Type og på Check All. Når det er gjort har vi nu oprettet et parameter som hedder CCS kode, og som kan kodes sammen med CCS koden fra Sigma, Det samme gør man med alle de informationer man vil føre med over. 30

32 Figur 18 Her ses hvordan man opretter et parameter i Revit. Finder man en Ydervæg, og klikker man på den, kan man trykke på Edit Type og se de oprettede parametre som vi nu skal bruge for at kode de 2 programmer sammen. Figur 19 Her ses de to ny oprettede parameter. 31

33 Kode Revit parameter sammen med Sigma Når parametrene er oprettet skal de nu kodes sammen med de felter, man har ovre i sit prisbibliotek, så bygningsdel A i Revit kan genkende bygningsdel A i prisbiblioteket i kalkulationen i Sigma. Figur 20 Her ses hvordan Revit parameter kodes sammen med Sigmas parameter. I menuen trykker man på knappen Sigma Estimates og derefter Element propeties, og så popper der et nyt vindue op, her vælger man Type parametes. Her kan man nu se de to parametre, man lige har oprettet, og man trykker så i højre side af det tomme felt, hvor et nyt vindue kommer op, her vælger man Setup. Nu skal man så finde sin prisbiblioteksfil, når det er gjort, skal man forklare Revit, hvilke felter der hænger sammen. I dette tilfælde hænger Sigmas Nummer sammen med vores oprettede parameter CCS kode. Nu skal man så have givet sin bygningsdel det samme nr. som i prisbiblioteket. Det gør man ved at trykke på knappen Value, her kan man nu se sit prisbibliotek og klikke sig frem til den rigtige bygningsdel og slutte af med Ok. Når det er gjort ved Revit, hvilken bygningsdel den tilhører i Sigma. En anden og hurtigere metode til at kode bygningsdelene sammen, er at kopiere koden over i prisbiblioteket og sætte den kopierede kode ind i feltet CCS kode ved bygningsdelen. 32

34 Figur 21 Her ses hvordan man give bygningsdelen samme kode som i sit prisbibliotek. 33

35 Overfører data fra Revit til Sigma Nu er Sigma i stand til at genkende bygningsdelene fra Revit, fordi de er kodet ens, så nu kan man begynde at lave mængdeudtrækket fra Revit til Sigma, Det man skal tage stilling til, når man skal have oprettet sin kalkulation er, hvordan kalkulation skal nedbrydes over i Sigma kalkulationen. Med det menes der, at kalkulationen f.eks. deles op i følgende rækkefølge: Bygningsdel bygningsdelstype etage. Eller måske en anden nedbrydning, i denne case vil vi nedbryde efter: Etage bygningsdel bygningsdel type. Figur 22 Her ses hvordan man vælger hvilken nedbrydning og hvilke dele man vil have med over i sin kalkulation. I menuen vælger man Sigma Estimates og trykker på Settings, så popper der et nyt vindue op, i det vindue vælger man, hvilken nedbrydning man vil have. Når det er gjort, skal man ned og have valgt hvilke bygningsdele, man vil have med over i sin kalkulation. Det gør man ved at trykke på den knap ude til højre, som først bliver synlig når man føre musen hen over, og så dukker der et nyt vindue op, hvor man med et flueben kan vinge de bygningsdele af, man skal bruge. Når det er gjort, lukker man det sidste vindue ved at trykke på ok, og det første vindue ved at trykke på Send til Sigma. Nu eksporteres dataene over i en kalkulation i Sigma Overslag/ kalkulation i Sigma Trin 4 i at lave et mængdeudtræk fra en 3D model til en kalkulation og tidsplan er, at nu har vi lige fået eksporteret mængderne over i kalkulationen. Her kan man nu se, at den nedbrydning vi før valgte over i Revit gør sig gældende, og at nu mangler vi bare at få priserne med over for at have en færdig kalkulation. 34

36 Figur 23 Her ses at mængderne er kommet over i kalkulationen. I figur 23 kan man nu se, at vi har fået vores ydervægs mængder med over, nu skal vi bare have tilføjet priserne fra vores prisbibliotek. Figur 24 Her ses hvordan man opdatere sin kalkulation med priserne fra sit prisbibliotek. For at opdatere sin kalkulation med sit prisbibliotek trykker man på Biblioteker og Opdater fra bibliotek når det er gjort, popper der et nyt vindue op. Nu skal man finde sit 35

37 prisbibliotek og derefter trykke på Opdater, og så har man en kalkulation med sine priser fra sit prisbibliotek. Figur 25 Her ses den opdaterede kalkulation med mængder og priser. Nu har vi en færdig kalkulation på de bygningsdele vi har valgt i denne case. Hvis vi kigger på figur 25 kan vi se, at det er lykkes både at få mængder og priser på vores ydervæg. Herfra kunne man sætte sin kalkulation op sådan, at den vil være lidt mere præsentabel for bygherren, hvis han skal se sit overslag på byggeriet. Denne case var mere et princip for, hvordan et mængdeudtræk kan gøres, man skal huske på, at der stadig mangler mange ting at tage stilling til, blandt andet er der ikke taget stilling til dækningsbidrag, byggepladsen m.m D tidsplan i MS Project Trin 5 i at lave et mængdeudtræk fra en 3D model til en kalkulation og tidsplan er, ved hjælp af prisbiblioteket og den kalkulation man i forvejen har lavet, at trække de nødvendige data over i MS Project og derfra lave en tidsplan over udførelsen af byggeriet. Måden man kan gøre det på er, at når vi i vores prisbibliotek har vores ydervæg, så har vi hentet denne ydervæg fra V&S prisbøgerne. Når man henter ting i V&S prisbøgerne indeholder bygningsdelen hvor mange timer, der skal bruges for at lave denne bygningsdel, de timer kan vi så tage og overføre til MS Project og efterfølgende lave en tidsplan. 36

38 Vi åbner vores kalkulation i Sigma, under menuen vælger man Data, og her trykker man på Eksporter til Project, så popper der et nyt vindue op. Figur 26 Her ser man hvordan man for eksporteret sin kalkulation over i MS Project. I det vindue har man muligheden for at vælge at oprette en ny MS Project fil, men man har også muligheden for er at vælge sin egen struktur for hvordan tidsplanen skal struktureres. Det gøres ved at trykke på Definer opsætning, i det nye vindue, der popper op, vælger man, hvordan man vil have sin tidsplan struktureret. I denne case vælger vi, at aktivitet kommer først og så bygningsdel, her kunne man også vælge at bruge CCS koden i stedet for bygningsdelen, men for forståelsens skyld vælger vi bygningsdelen. Når det er gjort, trykker vi på OK og vinduet lukker ned, og vi kan gå videre ved at trykke på næste så kommer der valgmuligheder for hvilke informationer vi vil have med over. Her vælger vi at tage timemængden med over, og fordi vi nu ved hvor mange timer, vi skal bruge på bygningsdelen, kan vi lave en tidsplan. Når det er valgt, har man muligheden for at sige, hvor mange arbejdstimer der er på en dag, den står automatisk til 7,5 timer og det beholder vi. 37