Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger FORKLÆDE
|
|
- Steffen Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger FORKLÆDE Emne: Resultatet af referencelaboratoriets arbejde med analysemetode for olie og fedt i spildevand Nedenstående meddelelse blev udsendt på den 17. juli 2014 fra Referencelaboratoriet for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger til medlemmerne af referencelaboratoriets følgegruppe samt til de syv laboratorier, der var inviteret til at deltage i en sammenlignende prøvning af to metodeforslag. På mødet den 11. marts 2014 for følgegruppen til Referencelaboratoriet for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger blev det aftalt, at referencelaboratoriet skulle foretage en interessetilkendegivelse blandt laboratorierne for deltagelse i en sammenlignende prøvning af hvert af to præsenterede metodeforslag, der begge byggede på DS/R 209:2006 til analyse af olie og fedt i spildevand. Formålet med den sammenlignende prøvning var primært at vurdere metodernes anvendelighed i måleområdet over 50 mg/l. Forespørgsel hos syv laboratorier har desværre ikke resulteret i et tilstrækkeligt antal deltagere for sammenligning af resultater laboratorier imellem for hvert af de to metodeforslag, og derfor er der ikke grundlag for at gennemføre den sammenlignende prøvning. For at opnå et tilfredsstillende grundlag for en sammenligning var det forudsat, at mindst fire laboratorier deltog i prøvningen. På den baggrund og med udgangspunkt i de resultater, som foreligger om analysemetode for olie og fedt i spildevand, jf. rapport fra 2013 Olie og Fedt - Analysemetode har Naturstyrelsen besluttet at bede referencelaboratoriet opdatere det metodeforslag, der blev sendt i høring i oktober 2013, i overensstemmelse med de indkomne høringssvar. Metoden vil herefter blive publiceret som Reflab metode 5: 2014, 2. udgave. I metoden indføres en øvre grænse for måleområdet på 50 mg/l, og det anføres, at koncentrationer over 50 mg/l skal angives som >50 mg/l. De udførte undersøgelser giver desværre ikke fagligt grundlag for at hæve den øvre målegrænse. Reflab metode 5: 2014, 2. udgave forventes publiceret på referencelaboratoriets hjemmeside ( første uge af september I tilfælde af at der hen over sommeren skulle komme nye tilkendegivelser fra laboratorier om at deltage i en sammenlignende prøvning, er Naturstyrelsen indstillet på at genoverveje at gennemføre prøvningen. Referencelaboratoriet forventer i september at orientere Dansk Standard om dets arbejde med DS/R 209:2006.
2 Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 29. november 2013 QA: Maj-Britt Fruekilde Emne: Analysemetode for olie og fedt i spildevand forsøg på opdatering af DS/R 209 Den nuværende metode til bestemmelse af olie og fedt i spildevand har længe været kontroversiel som følge af eksempler på, at der ikke opnås sammenlignelige resultater, når forskellige laboratorier analyserer prøver fra samme prøvetagningssted. Referencelaboratorier har forsøgt at opdatere den eksisterende standard DS/R 209, med det formål at fjerne uklarheder og valgmuligheder, som kunne være årsag til den utilfredsstillende sammenlignelighed. Udkastet til revideret analysemetode blev udsendt til høring i en bred kreds (se høringsliste i bilag A) med frist for tilbagemelding den 1. november. Der blev modtaget fem svar. ene tyder desværre ikke på, at det er lykkedes at revidere metoden på en måde, så den umiddelbart kan vinde bred opbakning. Nærværende notat har til formål at lægge op til en diskussion i styregruppen af strategien for det videre arbejde. Modtagne kommentarer Kommentarerne fra høringen er sammenfattet i bilag B. Kommentar 1.01 anfører, at det er urealistisk at ekstrahere alt fedt fra prøver med højt indhold af olie/fedt ved ekstraktion af hele prøven (500 ml prøve eller mere). Kommentaren anfører, at prøver med højt indhold af olie/fedt skal håndteres ved at udtage en repræsentativ delmængde eller fortynde prøven for at sikre kvantitativ ekstraktion. Kommentaren begrunder dette med 1) selv lave indhold (10 mg/l i prøven) vil være uden for det kalibrerede område, jf. standardens pkt. 7.5; 2) mange prøver vil give emulsionsproblemer; 3) risiko for ikke-kvantitativ ekstraktion. Referencelaboratoriet er enig i, at pkt. 2) og 3) kan give anledning til for lave måleresultater, men mener også, at have håndteret disse spørgsmål i det udsendte forslag til revision af metoden. I udkastet til revideret metode er anført, at prøver der giver anledning til væsentlige emulsionsproblemer ikke kan analyseres. manglende ekstraktionseffektivitet er indført, at gentagen ekstraktion er normativ under specificerede betingelser. Referencelaboratoriet anbefaler en tredje ekstraktion for prøver med højt indhold af olie/fedt ( ). Referencelaboratoriet er ikke enigt i, at en høj koncentration i prøven vil føre til måling over metodens kalibrerede område (pkt. 1)), da ekstraktet enten kan fortyndes eller måling kan foretages i en kuvette med kortere lysvej. Udtagning af en delprøve er ikke i overensstemmelse med metoden, som anfører, at hele den udtagne prøve skal analyseres. Dette har været tilfældet siden første udgave af standarden i 1980.
3 3 I modsætning til kommentar 1.01 anfører kommentar 3.01 og 5.01 overordnet tilfredshed med ændringsforslaget med en række konkrete forslag til ændringer understreger vigtigheden af, at der bliver skabt tillid til metoden og metodens resultater, men har ikke kommentarer til metodeforslaget som sådant. Referencelaboratoriet har givet sin af forslag til ændringer og forbedringer af metoden i sammenfatningen i bilag B sammen med Referencelaboratoriets forslag til ændringer i metoden. Referencelaboratoriet anbefaler, at behandling af denne type kommentarer fra høringen med tilhørende og forlag til ændringer afventer en beslutning fra styregruppen af en strategi for det videre arbejde. Videre arbejde Som det fremgår af ovenstående giver nogle kommentarer udtryk for overordnet set tilfredshed med metoden, men én kommentar er fundamentalt uenig. Den brede tilslutning, som man må ønske sig, synes derfor ikke at være til stede. Olie/fedt er en metodeafhængig parameter, og der findes derfor ikke et korrekt resultat. Hovedformålet med specifikation af en given metode er, at alle laboratorier opnår sammenlignelige resultater, der er retvisende i forhold til at forhindre tilstopning i ledningsnet og nedsættelse af renseeffektiviteten på renseanlæg. Der er af mange grunde ikke basis for, at Referencelaboratoriet forsøger at udvikle på metoden ved undersøgelser i laboratoriet. ene peger på to muligheder: 1. Det udsendte metodeforslag med forbedringer iht. høringssvarene anvendes. Det vil medføre en vis grad af øget tidsforbrug til analysen på grund af tilføjelser med henblik på reduktion af emulsionsproblemer og krav om gentagen ekstraktion ved højere koncentrationer. Desuden vil det medføre, at en del prøver (ukendt omfang) ikke vil kunne analyseres, fordi emulsion ikke kan brydes i tilstrækkelig grad. Denne mulighed vil næppe vinde tilslutning fra høringspart 1, men sandsynligvis fra høringspart 2, 3 og 5. Det vil kræve en afprøvning at belyse, om revisionen medfører den ønskede forbedring af sammenligneligheden. 2. Metoden ændres sådan, at der analyseres på en større eller mindre delmængde af den udtagne prøve og i øvrigt efter principper der ligner DS/R209:2006. Tidsforbruget vil sandsynligvis være mindre end for den førstnævnte mulighed, fordi problemer med emulsion og manglende ekstraktionseffektivitet reduceres væsentligt. Denne fremgangsmåde vil vinde tilslutning fra høringspart 1, og det vides ikke, hvordan andre høringsparter vil reagere. Også i dette tilfælde vil en afprøvning være nødvendig for at belyse, om revisionen medfører den ønskede forbedring af sammenligneligheden. De to muligheder er alene baseret på høringssvarene, og det er valgt at se bort fra, at mulighed 2 ikke er i overensstemmelse med gældende standard. Begrundelsen herfor er at fokusere primært på sammenlignelighed. Det skal dog understreges, at der ikke findes baggrund for at vurdere, om den ene eller den anden af de to muligheder fører til større grad af sammenlignelighed. Referencelaboratoriet kan pege på endnu en mulighed: 3. Forslaget til revision af metoden sendes til Dansk Standard, som har udgivet den, med information om, at der dels er vist tilfælde af manglende sammenlignelighed og dels er rejst tvivl om metoden kan ekstrahere al olie/fedt. Hvis denne mulighed skal føre til, at metode fortsat skal eksistere, vil det kræve udvikling. Dansk Standard udfører ikke metodeudvikling, og det er derfor overvejende sandsynligt, at anvendelse af denne mulighed vil føre til, at standarden trækkes tilbage. Styregruppen opfordres til at drøfte hvilken fremgangsmåde, der skal vælges. L:\40-PP_Reflab_CRM\RefLab\ Olie-fedt\Resultat_Metode_Olie_og_fedt_i_spildevand.docx
4 4 Nomenklatur Navngivning af de tre parametre, der er omfattet af metoden, er baseret på tradition og har kun begrænset sammenhæng med navngivningen for f.eks. vegetabilske olier. Vegetabilske olier er ikke olier i standardens forstand, fordi de består af polære stoffer. De vegetabilske olier bidrager næsten 100% til den fraktion, som i metoden kaldes fedt. Kommentar 2.05 i høringen foreslår, at navngivningen ændres for at undgå denne uhensigtsmæssighed og forslår konkret, at olie fremover betegnes mineralsk olie. De fleste af de standarder for analyse af olie/fedt, som Referencelaboratoriet har samlet, anvender parameterbetegnelser tager udgangspunkt i ordet kulbrinte evt. med tilføjelse af polære / upolære. Oliefraktionen betegnes i andre standarder (i oversættelse) som petroleum kulbrinter / kulbrinter / upolære alifatiske kulbrinter / totalkulbrinteindex. Hvis standarden skal bestå, anbefaler Referencelaboratoriet, at lejligheden benyttes til at ændre nomenklaturen for de tre parametre: Nuværende parameterbetegnelse Ændringsforslag Olie og fedt Ekstraherbare kulbrinter Olie Upolære ekstraherbare kulbrinter Fedt Polære ekstraherbare kulbrinter L:\40-PP_Reflab_CRM\RefLab\ Olie-fedt\Resultat_Metode_Olie_og_fedt_i_spildevand.docx
5 5 Bilag A Udsendelsesliste til høring af metodeforslag Udsendelsesliste, Forslag til revision af metode til bestemmelse af olie og fedt i spildevand ved IR spektrometri 3. oktober 2013 Laboratorier mv. Agrolab A/S agrolab@agrolab.dk ALcontrol AB paul.reimer@alcontrol.dk ALS Denmark A/S info.hmb@alsglobal.com AnalyTech Miljølaboratorium lab@analytech.dk Eurofins Miljø miljo@eurofins.dk Eurofins Steins Laboratorium A/S steins@eurofins.dk Højvang Miljølaboratorium hmlab@hmlab.dk FORCE Technology info@forcetechnology.com Højmarklaboratoriet kontakt@hojmarklab.dk R. Dons Vandanalytiske Laboratorium dons.lab@it.dk VBM-Laboratoriet A/S jeg@vbmlab.dk Københavns Energi akpe@ke.dk Jordlab jordlab@jordlab.dk FORCE Technology (tidl. DONG Energy Power) EATH@force.dk Vattenfall A/S helle.mose.iversen@vattenfall.com Lynettefællesskabet lv@lyn-is.dk DANAK danak@danak.dk Eurolab Danmark lps@labqa.dk Laboratoriernes Brancheforening (LAB) info@labdanmark.dk Aarhus Universitet, DCE, Afd. for Miljøkemi og Mikrobiologi dce@au.dk Referencelaboratoriets Styregruppe Naturstyrelsen, Vandsektor, byer og klimatilpasning lmu@nst.dk Naturstyrelsen, Vandsektor, byer og klimatilpasning ancdu@nst.dk Miljøstyrelsen, Jord & Affald bagge@mst.dk Lemvig Kommune Kirsten.Harbo@lemvig.dk Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK kja@danak.dk Foreningen af Vandværker i Danmark pw@fvd.dk Nordvand A/S ali@nordvand.dk Eurofins Miljø A/S jts@eurofins.dk FORCE Technology hkt@labvest.dk Eurofins Miljø A/S mbf@eurofins.dk L:\40-PP_Reflab_CRM\RefLab\ Olie-fedt\Resultat_Metode_Olie_og_fedt_i_spildevand.docx
6 Bilag B Oversigt over høringssvar, og forslag til ændring Høringsforslag 3.01 generelt Fremskridt med de foreslåede præciseringer, men metoden kan moderniseres endnu mere 4.01 generelt Ingen kommentarer til metodeforslaget som sådan. For akkreditering af metoden er det vigtigt, at der bliver skabt tillid til metoden og metodens resultater generelt Laboratoriet tilslutter sig ændringsforslaget overordnet set. Visse steder trænger forslaget til et løft for helt at kunne forstås. ny Referencer er normalt normative, dvs. dokumenter, der ikke kan undværes ved udførelse af analysen. Det gælder ikke for de ældre udgaver af standarden. Forslag: 2 slettes. gl Oprensning skal være mulig med både Florisil (nuværende metode) og aluminiumoxid (første udgave af metoden), da aluminiumoxid er lettere at arbejde med, da det ikke skal være frisk fremstillet og tørret. OK, se detaljer under de enkelte punkter i metoden Enig - OK, se detaljer under de enkelte punkter i standarden Enig Reflab undersøgelser giver ikke baggrund for at vælge det ene materiale frem for det andet - Florisil er valgt fordi "det bruger de fleste" se Rapport Rapporten påviser ingen forskel i måleresultat. Reflab anbefaler, at der åbnes for anvendelse af begge materialer, dvs. at beskrivelsen af anvendelse af aluminiumoxid fra 1980-udgaven genindføres. Forslag vedr. de specifikke punkter i metoden er givet nedenfor Forslag vedr. de specifikke punkter i metoden er givet nedenfor Afsnit 2 slettes I 5.3 foretages følgende ændringer: Afsnittets nuværende tekst ændres til niveau 3, dvs Herover indsættes ny niveau 2-overskrift: "5.3 Adsorbenter". Efter indsættes et nyt : "5.3.2 Aluminiumoxid, Aluminiumoxid, Al2O3, neutral, aktivitetstrin 1 iht. Brockman. Egnet kornstørrelse er fraktionen 0,063-0,200 mm, svarende til mesh ASTM. Aluminiumoxid er hygroskopisk og skal opbevares i lukket beholder." 6
7 gl Det er ikke nødvendigt at rense tetrachlorethen inden anvendelse til analyse. Stabiliseringsreagens overføres til vandfasen i forbindelse med prøveekstraktion, og det vises ved at at registrere nullinje på en frisk udrystet blindprøve. Det er sandsynligt, at rensetrinnet kan udelades. Laboratoriet anfører, at det har erfaring for, at stabiliseringsreagenset fjernes på denne måde. ny Laboratoriet bifalder fjernelse af benzen fra kalibreringsblanding OK gl Udstyr kan også rengøres i deconex. Nuværende renseprocedure er et eksempel, og andre procedurer kan derfor anvendes. gl Laboratoriet foreslår at volumen af prøveflasker OK ændres fra 1-2 tilter til 0,5 til 2 liter ny Laboratoriet bifalder at nedre grænse for OK kuvettelængde er ændret fra 10 mm til 1 mm I 5.4 indsættes en note, som tillader anvendelse af tetrachlorethen uden forudgående oprensning, forudsat at tetrachlorethen til registrering af nullinje, fremstilling af kalibranter og reference ved den spektrofotometriske måling er udrystet med vand for at fjerne stabiliseringsreagens inden anvendelsen. Afsnit 6.1 ændres som foreslået 7
8 gl Laboratoriet er meget imod fjernelse af bestemmelsen "Hvis prøven har højere indhold, kan et mindre prøverumfang vælges." Grunde hertil er 1) selv lave indhold (10 mg/l i prøven) vil være uden for de kalibrerede område, jf. standardens pkt. 7.5; 2) mange prøver vil give emulsionsproblemer (risikoen for emulsionsdannelse reduceres ved at udtage en repræsentativ delprøve og ekstrahere denne); 3) risiko for ikke-kvantitativ ekstraktion, hvis man ikke udtager en repræsentativ delmængde, når en prøve har et højt olie/fedt indhold (observeret op til en faktor 7 forskel på olie/fedt-måling fra to laboratoriers analyse af prøver fra samme prøvested). Laboratoriet argumenterer for at en delmængde kan udtages repræsentativt, idet data for sammenligning af COD-måling kun viser få % forskel mellem to laboratorier. 7.1 omtaler prøvetagning og ikke delprøvetagning i laboratoriet. Bestemmelsen omhandler ikke udtagning af delprøve i laboratoriet. Tvært imod anfører DS/R 209, både i udgaven fra 1980 og 2006, at hele den udtagne prøve skal analyseres. På grund af mangel på præstationsprøvninger på området er det vanskeligt at skaffe klarhed over effekten af ekstraktion af en delprøve. Heller ikke RefLabs undersøgelser fra 2011 gav éntydige svar. Det bør også tages i betragtning, at DIN H 18 tillader udtagning af delprøve, mens ASTM D og SS lige som DS-metoden specifikt anfører, at delprøve ikke må udtages.laboratoriet har dog en pointe i at mange prøver vil give emulsionsproblemer, og at der er risiko for ikkekvantitativ ekstraktion ved høje indhold af olie/fedt. En høj koncentration af olie/fedt Spørgsmålet er ikke endelig afklaret, se strateginotat. 8
9 7.1 Laboratoriet foreslår følgende formulering: "På laboratoriet foretages en grundig homogenisering af prøven. Der udtages en passende prøvemængde og/eller foretages passende fortynding af prøven, så der sikres kvantitativ ekstraktion og at måleområdet er indenfor kalibreringskurven. En dokumentation for kvantitativ ekstraktion kan opnås ved at udtage 2 ekstra delprøver fra den oprindelige prøve, med indhold svarende til henholdsvis det halve og det dobbelte. De 3 beregnede resultater skal derefter ligge indenfor metodens måleusikkerhed." ny Laboratoriet foreslår, at udtaget prøvevolumen ændres fra mellem 0,5 og 2 liter til mellem 0,4 og 2 liter gl Laboratoriet foreslår, at maksimal flaskefyldning ændres fra 70% til 70-80% gl Laboratoriet bifalder præcisering af, at hele den udtagne prøve skal tages i arbejde ny Tvivler på effekten af tilsætning af magnesiumchlorid og mener, at effekten bør undersøges inden trinnet tilføjes. ny Formulering af vejning af prøveflaske bør omformuleres til, at man skal bestemme prøvemængden, hvilket evt. kan ske ved vejning. Herved åbnes for alternative metoder til bestemmelse af prøvemængde. i prøven vil ikke automatisk føre til måling uden for måleområdet, idet ekstraktet kan fortyndes eller en kortere lysvej anvendes. OK OK I modstrid med kommentar 1.01 Flertallet af de standarder, RefLab gennemgik i 2011, anvender salttilsætning. RefLab mener derfor ikke, at det er nødvendigt at foretage egne undersøgelser. OK Afsnit 7.1 ændres som foreslået Afsnit 7.1 ændres som foreslået Se strateginotat. I 7.2 tilføjes "f.eks." før procedure for bestemmelse af prøvemængde. 9
10 gl Kølig opbevaring er ikke nødvendig, når prøven er konserveret. ny I første står "under hensyntagen til vandets massefylde, se NOTE 1". NOTE 1 omhandler ikke vandets massefylde. Forslag: noten flyttes til 7.1 og vandets massefylde sættes til 1 g/ml. gl Der er sket meget på instrumentområdet siden første udgave af standarden fra I dag er det praktisk muligt - og gængs - at anvende arealer til bestemmelse af respons, hvor det oprindeligt var nødvendigt at nøjes med tophøjder. Laboratoriet anbefaler at overgå til arealbestemmelse. gl Beskrivelse af bestemmelse af olie er ukorrekt. Forslag til ændret formulering: "ekstraktion (7.6.2), kromatografering af ekstraktet (7.6.3) og en IRspektrofotometrisk bestemmelse (7.6.4) på gennemløbet." gl Laboratoriet mener, at beskrivelse af at filtrat skal opsamles i kolbe med indslebet prop er unødigt specifik. Egnet beholder anses for tilstrækkeligt. ISO foreskriver køling for alle parametre med specifikke undtagelser. Olie+fedt er ikke undtaget. Standarden har foreskrevet køling siden udgaven. Der ses ikke belæg for at ændre dette Enig RefLab foreslår af respons valgfrit kan bestemmes som sum af tophøjder og areal. Enig Fire af de seks standarder, som RefLab gennemgik i 2011, anvendes opsamling i en flaske med indsleben prop. Det to resterende standarder fylder ekstraktet op til et kendt volumen. Der er derfor ikke belæg for ændring på dette punkt. NOTE 1 i 7.2 flyttes som foreslået til 7.1. I 7.5 indsættes en note efter under figurtekst: NOTE: Alternativt kan respons bestemmes ved at integrere absorbansen mellem 3000 cm-1 og 2800 cm-1 Afsnit flyttes som foreslået 10
11 ny Laboratoriets erfaring er, at natriumsulfat kan sættes til tetrachlorethenfase inkl. evt. emulsionsfase. Tvivler på, at filtrering gennem natriumsulfat som beskrevet er tilstrækkeligt til tørring. ny Kontrol af, at prøvens ph er < 2 er i modstrid med ændring i 7.2, hvor ph nu skal være 1-2. Hvad skal ske, hvis prøvens ph er under 1, skal prøven kasseres, eller skal ph justeres? ny Forslag: tet "Placer glasund (6.4)..." flyttes ned til efter tet "hvis en vis adskillelse af faserne...". ny , note 3 Laboratoriet foreslår, at notens beskrivelse af, at analyse ikke er mulig ved kraftig emulsionsdannelse, ændres til beskrivelse af, hvorledes kraftig emulsionsdannelse håndteres. Laboratoriets forslag er:"ved kraftig emulsionsdannelse tilsættes før udtagning af ekstrakt yderligere 25 ml tetrachlorethen, hvorefter der rystes på ny. Er der fri tetrachlorethenfase kan denne evt. fortyndes op til 5 gange for at have tilstrækkelig mængde opløsningsmiddel til at udføre analysen." Hvis der er en væsentlig emulsionsfase er det formodentlig korrekt, men i så fald træder bestemmelsen om, at analyse ikke er mulig, i kraft. RefLab foreslår derfor, at bestemmelsen bibeholdes uændret. Konservering med syre til ph mellem 1 og 2 er indført for at opnå overensstemmelse med DS/EN ISO Heri anvendes formulering ph 1 til ph 2 generelt for syrekonservering, og det forventes derfor ikke, at det i høringssvaret beskrevne problem, hvis ph bliver mindre end 1, vil opstå i praksis. Afsnit skal bringes i overensstemmelse med 7.2 Enig RefLab anbefaler ikke denne ændring, fordi meget tyder på uens fordeling mellem olie/fedt i fri tetrachlorethen og tetrachlorethen i emulsion. Første sætning i ændres til "Kontroller, at prøvens ph er mellem 1 og 2." Afsnit ændres som foreslået. 11
12 ny Laboratoriet har tidligere udført gentagen ekstraktion uden at påvise nogen effekt - data er dog ikke til rådighed. Anbefaler undersøgelse før trinnet gøres normativt. ny Mere end to ekstraktioner kan være nødvendige til opnåelse af farveløst ekstrakt - den nuværende beskrivelse med kun to ekstraktioner er derfor ikke tilstrækkelig. ny Koncentration af olie bør angives som koncentration i ekstrakt. Betyder koncentrationsangivelsen på 50 mg/l koncentration i ekstraktet? ny Hvis der laves mere end én ekstraktion, skal der så foretages IR-analyse på hvert ekstrakt eller kan ekstrakterne slås sammen til én stor portion og én analyse? Denne kommentar er i modstrid med kommentar 5.08 og dele af kommentar Tidligere udgaver af DS/R 209 anførte også, at ekstraktionsudbytte for prøver med indhold over 50 mg/l var faldende med stigende koncentration. RefLab mener derfor ikke, at yderligere undersøgelser er nødvendige. Enig. Der stoppes dog ved tre ekstraktioner, fordi det øgede udbytte ved flere ekstraktioner end tre, er beskedent. Koncentrationen er i vandprøven, hvilket som påpeget i kommentaren ikke giver mening i sammenhængen. Koncentrationen omregnes til koncentration i ekstraktet Enig i at beskrivelsen ved flere gange ekstraktion ikke er god nok. På grund af emulsionsdannelsen er det ikke tilrådeligt at foretage måling på hvert ekstrakt for sig og addere resultaterne. Derfor må der foretages ekstraktion af en ny prøve, hvis der er foretaget måling på det første ekstrakt. Hvis en ny prøve ikke er til rådighed må resultatet angives som større end den værdi, der kan beregnes ud fra målingen på ekstraktet. Mulighed for en tredje ekstraktion tilføjes i Se også kommentar 5.10 Koncentrationsangivelse ændres fra 50 mg/l (i prøven) til "... eller måling efter 10 gang fortynding af ekstraktet er større end 5 mg/50 ml)..." i forbindelse med revision af tet. Se også kommentar 5.10 Afsnittet revideres, se forslag i bilag C 12
13 ny Det anføres i udkastet til standard, at andet ekstrakt filtreres ned i samme kolbe som første ekstrakt. Det er uheldigt, hvis man forinden har foretaget IR-analyse af første ekstrakt. Beskriv præcis hvad der skal gøres, hvis der er målt > 50 mg/l i første ekstrakt gl Laboratoriets erfaring er, at en kortere kromatografisøjle end beskrevet er nok. Foreslår i stedet "en passende mængde, f.eks. 10 cm" gl Ved anvendelse af aluminiumoxid behøver søjlen ikke være frisk tilberedt Enig. Se kommentar 5.10 Se kommentar udgaven angiver en max-kapacitet for en 10cm aluminiumoxid-søjle på 200 mg polært stof. En kortere søjle kan være tilstrækkelig ved mindre prøvemængde, hvis kun en delmængde af ekstraktet sættes på søjlen, eller hvis der indføres en overgrænse for metodens måleområde, der sikrer at mængden af polært stof er under 200 mg i en prøve. I DIN H18 anvendes 8 g aluminiumoxid (kolonne Ø 2 cm), i NBF T cm magnesiumsilikat og i NF M g silikat (kolonne Ø 1 cm). Ud fra disse beskrivelser kan det estimeres, at andre standarder anvende ca. 5 cm højde af adsorbentet (varierende kolonnediameter). RefLab foreslår, at der tilføjes en note, der tillader regulering af søjlens højde i forhold til hvor stor andel af ekstraktet, der sættes på søjlen. Beskrivelsen i 2006-udgaven af DS/R 209 er identisk med den i 1980-udgaven med undtagelse af udskiftning af aluminiumoxid med Florisil. Der er derfor ikke belæg for at ændre bestemmelsen om anvendelse af frisk fremstillet søjle. I tilføjes en note: "Mængden af ekstrakt, der påsættes kromatografikolonnen, kan tilpasses volumen af den valgte kuvette. Hvis en delmængde af ekstraktet anvendes, kan kromatografisøjlens højde og det volumen af gennemløb, der kasseres efter påsætning, reduceres i forhold til den andel af ekstraktet, der påsættes kromatografikolonnen." 13
14 gl Er det nødvendigt at kassere de første 10 ml? Laboratoriet kasserer i dag de første 2 ml. gl Resultatangivelse af "olie" foreslås ændret til "mineralsk olie" for at undgå at vegetabilske olier, der indgår i fedtfraktionen, misforstås som indgående i olie-fraktionen gl Hvad forstås ved detektionsgrænse? LOD, dvs. 3 * s eller LOQ (nedre målegrænse)? ny I notatet omkring ændring af DS/R 209:2006 henvises to steder til ASTM D Denne bør føjes til litteraturlisten. Med den foreskrevne størrelse på søjle svarer 10 ml til søjlens dødvolumen, jf. DS/R 209:1980. Dødvolumen varierer med søjlestørrelsen. Den korrekte fremgangsmåde er at kassere et volumen lidt større end kolonnes dødvolumen for at sikre, at eluatet alene repræsenterer det gennemløbne ekstrakt, uden fortynding med tetrachlorethen som befandt sig i kolonnen før påsætning af ekstrakt.se for kommentar Olie er ikke alene mineralsk olie, fraktionen indeholder også andre upolære dele. Men forvirringen omkring betydningen er rigtig nok - og forståelig. Andre standarder kalder olie-fraktion iht DS/R 209 for petroleum hydrocarbons (ASTM), hydrocarbures (NBN), kohlenwasserstoffen (DIN), upolære alifatiske kulbrinter (SS), indexe d'hydrocarbures totale (NF). RefLab foreslår en diskussion om nomenklatur, også med baggrund i myndighedsbehandling på området, inden der træffes beslutning. Enig. Definition (3*s) indsættes Enig I tilføjes en note, se kommentar på nuværende tidspunkt, men det anbefales at drøfte den anvendte nomenklatur. Under detektionsgrænse ændres teksten: "Detektionsgrænse (3 * s r ) 0,1 mg/l for både olie og fedt samt olie." ASTM tilføjes i referencelisten. 14
15 15 Bilag C Ændringsforslag som følge af høringssvar Hvis tetrachlorethenfasen indeholder store mængder olie og fedt (tetrachlorethenfasen er ikke farveløs eller måling viser indhold > 50 mg/l), skal ekstraktionen gentages med en ny 50 ml portion tetrachlorethen, som beskrevet i (se jf. Error! Reference source not found.). Hvis prøven er centrifugeret efter første ekstraktion, tilbageføres vandfasen fra centrifugerøret til skilletragten inden den anden ekstraktion, og centrifugerøret skylles med en del af den tetrachlorethen, som anvendes til anden ekstraktion. Hvis tetrachlorethenfasen efter anden ekstraktion stadig ikke er farveløs gentages ekstraktionen endnu en gang som beskrevet. Der udføres i alt højst tre ekstraktioner. Tetrachlorethenfasen filtreres efter hver ekstraktion og faseadskillelse gennem samme filter ned i samme kolbe som anvendt i , se NOTE 1. NOTE 1: Hvis natriumsulfat klumper ved filtrering af første ekstrakt tilføres en ny portion natriumsulfat, som inden placering i tragten er skyllet med tetrachlorethen, jf.pkt Hvis der er foretaget måling efter én ekstraktion i henhold til og målingen viser indhold i ekstraktet, der efter 10 gange fortynding er større end 5 mg/50 ml, er ekstraktionen sandsynligvis ufuldstændig, jf Hvis en ny prøve er til rådighed gentages analysen. Hvis det ikke er muligt at gentage analysen, angives resultatet som større end eller lig med den værdi, der kan beregnes i henhold til den målte absorbans og de anvendte volumener af prøve og ekstraktionsmiddel. Se NOTE 2. NOTE 2: Eksempel: Måling på et 20 gange fortyndet ekstrakt giver en absorbans, der svarer til et indhold på 4,5 mg/50 ml i ekstraktet. Vandprøvens volumen er 1 liter, og der er ekstraheret med 50 ml tetrachlorethen. Resultatet angives som 90 mg/l. L:\40-PP_Reflab_CRM\RefLab\ Olie-fedt\Resultat_Metode_Olie_og_fedt_i_spildevand.docx
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium cc:
Læs mereMiljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september
Læs mereFølgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Referat af møde 2014/1, den 11.
Til stede Lis Morthorst Munk (LMU) fra pkt. 3.6 Anne Christine Duer (ACD) Helle Kølbæk Thomsen (HKT) Karina Nissen (KN) Svend-Erik Lykke (SEL) Annika Lindholm (AL) Kirsten J. Andersen (KJA) Kirsten Harbo
Læs mereVandundersøgelse - Olie og fedt - Ekstraktion med tetrachlorethen og måling ved infrarødspektrofotometri
2. udgave Godkendt: 05-09-2014 Vandundersøgelse - Olie og fedt - Ekstraktion med tetrachlorethen og måling ved infrarødspektrofotometri 1 Orientering og anvendelsesområde Denne metode beskriver en infrarød
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Juni 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN
Læs merecc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Naturstyrelsen cc: Fra: Dato: Ulla Lund. marts 0 QA: Emne: Genanvendelse aff fra svømmebadee forslag til til analysekvalitet I
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Lars Møller Jensen og Stine Kjær Ottsen Dato:
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 30. oktober 2014 QA:
Læs mereOlie og fedt. Analysemetode. Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger
Olie og fedt Analysemetode Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger Titel: Olie og Fedt. Analysemetode Resume: Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2006 (Tilslutningsvejledningen) anbefaler,
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 25. juni 2015 QA: Emne:
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3
Læs mereMiljøstyrelsens Referencelaboratorium. Etablering af metode til måling af olie/fedt i spildevand - Forundersøgelse. Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Etablering af metode til måling af olie/fedt i spildevand - Forundersøgelse Miljøstyrelsen Rapport April 2004 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Etablering af metode
Læs mereANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER
Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre
Læs mereArbejdsprogram 2014 for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger
Arbejdsprogram 2014 for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Referencelaboratoriets arbejde består af en række løbende opgaver, der er beskrevet under punkt
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium CC: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 29. november 2013 QA: Emne: Ulla Lund
Læs mereStyregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger Referat af møde 2013/1, den 24. april 2013
Til stede Lis Morthorst Munk (LMU) Anne Christine Duer (ACD) Helle Kølbæk Thomsen (HKT) Jette Thønnings (JTH) Kirsten J. Andersen (KJA) Pernille Weile (PW) Maj-Britt Fruekilde (MBF) Ulla Lund (UOL) Afbud
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 6. juni 2016 QA: Emne: Maj-Britt
Læs mere0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1
Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014
Læs mereMiljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Laila Schou Poulsen Dato: 7. februar 2017 QA:
Læs mereStyregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger Referat af møde 2013/2, den 17. september 2013
Til stede Lis Morthorst Munk (LMU) Anne Christine Duer (ACD) Helle Kølbæk Thomsen (HKT) Jette Thønnings (JTH) Kirsten J. Andersen (KJA) Kirsten Harbo (KiHa) Linda Bagge (LB) Pernille Weile (PW) Maj-Britt
Læs mereStyringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium
NOTAT Til: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 13. november 2002 Emne: Metodedatablade for BOD, COD og NVOC Der er udarbejdet metodedatablade for BOD og COD,
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total phosphor i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total phosphor i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Oktober 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med
Læs mereKædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.
Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der
Læs mereMiljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 17. august 2018 QA:
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Signe Vork Nissen og Peter Rerup Dato: 28.
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.8, Spildevand, renset og urenset Endeligt forslag til bilag 1.8 i bekendtgørelsen
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder Farvetal Opdatering af rapport (2004) By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit By- og Landskabsstyrelsen Rapport Februar 2008 Interferens fra chlorid ved bestemmelse af
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Suspenderede stoffers tørstof og glødetab Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Suspenderede stoffers tørstof og glødetab Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Juni 2004 Betydning af erstatning af DS metoder
Læs mereStyregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger Referat af møde 2012/4, den 27. november 2012
Til stede Anne Christine Duer (ACD) Helle Kølbæk Thomsen (HKT) Jette Thønnings (JTH) Kirsten Harbo (KiHa) Linda Bagge (LB) Stine Kjær Ottsen (SJN) Ulla Lund (UOL) Afbud Lis Morthorst Munk (LMU) Annika
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 9. november 2015
Læs mereAnalyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund
NYT FRA 2007/3 ISSN: 1901-5437 Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund Kemikaliet, som anvendes til farvereaktion ved bestemmelse af chlor, har vist sig at have begrænset holdbarhed. Dette
Læs mereMetoder til bestemmelse af olie/fedt og mineralsk olie af Ulla Lund
NYT FRA 2006/1 Metoder til bestemmelse af olie/fedt og mineralsk olie af Ulla Lund Udledningstilladelser for vegetabilsk og animalsk olie/fedt og mineralsk olie har hidtil henvist til enten DS/R 208 eller
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal
Læs mereRapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand
Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag.4, Overvågning af jordvand, drænvand m.m. Endeligt forslag til bilag.4 i bekendtgørelsen
Læs mereKRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I
KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I PRÆSTATIONSPRØVNING - SAMMENLIGNING MELLEM BKG. 866 OG FORSLAG TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE 1 Baggrund Ved høring af revideret bekendtgørelse om analysekvalitet
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder
Læs mereMiljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT. Problemstilling. Baggrund. cc:
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 26. april 2017 QA:
Læs merecc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: QA: Emne: Bilag 1.3 Grundvand Ledningsevne Ilt (O Cl ) Bilag 1.4 Drikkevand Ilt (O Bilag 1.5 vand t. drikkev.
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrels sens Referencelaboratorium cc: Fra: Dato: QA: Emne: Ulla Lund 26. juni 2013 Stine Kjær Ottsen Opdatering
Læs mereFølgegruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Referat af møde 2017/2, den 30.
Til stede Lis Morthorst Munk (LMU) Anne Christine Duer (ACD) Michael Hastrup (MH) Kirsten Harbo (KiHa) Kirsten J. Andersen (KJA) Pernille Weile (PW) Annika Lindholm (AL) Sven-Erik Lykke (SEL) Simon Jensen
Læs mereANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER
ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.13, Spildevandsslam Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre i bilag 1.13 i bekendtgørelsen
Læs mereNYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437
NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437 Bestemmelse af COD med analysekits Interferens fra chlorid og sammenligning med standardmetoder ved analyse af perkolat og fersk overfladevand af Ulla Lund Referencelaboratoriet
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Peter Rerup Dato: 17. september 2015 QA: Ulla
Læs merePræstationsprøvning 2006
Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine K. Ottsen Dato: 4. maj 2015 QA: Emne:
Læs mereBestemmelse af koffein i cola
Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i
Læs mereBetydning af revision af en DS/EN ISO standard
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:
Læs mereANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER
ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes
Læs mereMiljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Kirsten Jebjerg Andersen Dato: 16. marts 2005 Emne: Bestemmelser
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.15, Kontrol/overvågning af fersk overfladevand Endeligt forslag til bilag 1.15
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Prøvetagning af spildevand til kemisk analyse Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Prøvetagning af spildevand til kemisk analyse Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Marts 2006 Betydning af erstatning af DS
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens
Læs merecc: Til: Ulla Lund Fra: Dato: QA: Emne: drænvand) og bilag pladsperkolat (bilag (bilag Gran-plot. Metodekrav M037 Prøvetypee Grundvand Parameter
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrels sens Referencelaboratorium cc: Fra: Dato: QA: Emne: Ulla Lund 23. januar 2013 Stine Kjær Ottsen
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2013 Undertitel
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel NO X, CO og O 2 i strømmende gas Forfatter(e) Arne Oxbøl, Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2013 Udgivelsesdato 14. november 2013
Læs mereTeoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereNYT FRA 2008/1 ISSN: 1901-5437
NYT FRA 2008/1 ISSN: 1901-5437 Årsberetning 2007 Referencelaboratoriet for miljøkemiske analyser er etableret i henhold til kontrakt mellem Miljøstyrelsen (nu overgået til By- og Landskabsstyrelsen) og
Læs mereTil: cc: Ulla Lund. Fra: 11. juli Dato: QA: Emne: Bekendtgørelsens. Analysemetode. relse om grund. Analyse. Behov. grænse. Efter de.
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrels sens Referencelaboratorium cc: Fra: Dato: QA: Emne: Ulla Lund 11. juli 2013 Helle Rüsz Hansenn Opdatering
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund og Stine Kjær Ottsen, Referencelaboratoriet
Læs mereBekendtgørelsen om kvalitetskrav til miljømålinger, udsendt d.d. i en separat høring, indeholder tilhørende krav til kvaliteten af miljømålinger.
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-405-00023 Ref. lmu/radko/ancdu Den 1. juli 2015 Høring af ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.1, Marint sediment Endeligt forslag til bilag 1.1 i bekendtgørelsen ses i bilag
Læs mereModificerede metoder - Metodevalidering Akkreditieringsdag 14. juni 2018
Modificerede metoder - Metodevalidering Akkreditieringsdag 14. juni 2018 1 Valg af metode. Verifikation - Validering Ændringer i relation til akkreditering. Teknisk synsvinkel. Samarbejde med kunden. Juridisk
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014
Læs mereANALYSERAPPORT. PCB i luft, PCB i fuge, bly i maling
Skelstedet 5, Trørød DK- 2950 Vedbæk (+45) 45662095 www.dma.nu ANALYSERAPPORT Rekvirent: A4 Arkitekter og Ingeniører A/S Gladsaxevej 104 2860 Søborg Att: Peter Tordgaard Sagsnavn/ ref: Bellmansgade 7-37
Læs mereÆndring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg er udsendt d.d. i en separat høring.
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-405-00023 Ref. lmu/radko/ancdu Den 1. juli 2015 Høring af ændring af bekendtgørelse om kvalitetskrav til
Læs mereBiokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea
1. Omfang og anvendelsesområde Biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea 2. udgave Godkendt: 28-05-2019 Denne metode beskriver måling af biokemisk oxygenforbrug
Læs mereMiljøstyrelsens Referencelaboratorium Metodeafprøvning Olie/fedt i spildevand Interlaboratorieundersøgelse 2005
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Metodeafprøvning Olie/fedt i spildevand Interlaboratorieundersøgelse 2005 Miljøstyrelsen Rapport September 2005 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Metodeafprøvning
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af frit og total chlor Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af frit og total chlor Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af DS metoder
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 28. november 2014
Læs mereFølgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Referat af møde 2014/2, den 6.
Til stede Lis Morthorst Munk (LMU) Anne Christine Duer (ACD) Linda Bagge (LB) Kirsten Harbo (KiHa) Kirsten J. Andersen (KJA) Pernille Weile (PW) Annika Lindholm (AL) Karina Nissen (KN) Helle Kølbæk Thomsen
Læs mereKvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Rapport nr.: 75 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Sammenligning af følsomhedsfaktorer anvendt ved lugttærskelbestemmelser Undertitel Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført,
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Filtrering af vandprøver til bestemmelse af ammonium
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Filtrering af vandprøver til bestemmelse af ammonium By- og Landskabsstyrelsen Rapport November 2008 Filtrering af vandprøver til bestemmelse af ammonium
Læs merePræstationsprøvning 2010
Rapport nr. 57-2010 Præstationsprøvning 2010 QAL2-beregning for NO X, SO 2, og partikler Lars K. Gram 17. december 2010 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé
Læs mereHøringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K MST-7549-00057 Den 21. maj 2015 Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald KL har modtaget
Læs mereMiljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af
Læs mereDAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST
Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Henvisning
Læs mereVurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning
Miljøstyrelsen Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Næringsstoffer Rapport, Juni 2000 VKI Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel.: +45 45 16 92 00 Fax:
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 11. juni 2009 Emne: Metodevurdering
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
Notat 10.9 dato den 18/4-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til bilag
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 24. oktober 2012 QA: Emne: Stine Kjær Ottsen Opdatering
Læs mereJ.nr Høring over udkast til vejledning om vedligeholdelsesplaner for private udlejningsejendomme
Dato11. juni 2015 Side 1 af 5 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boliglovgivning Gammel Mønt 4 1117 København K Att.: Pia Scott Hansen Sendt pr. e-mail til mbbl@mbbl.dk og psh@mbbl.dk J.nr. 2015-338
Læs mereRapport Præstationsprøvning UHC og VOC
Rapport nr. 29-2004 Rapport Præstationsprøvning 1-2004 UHC og VOC Kurt Egmose 13. januar 2005 Baggrund En af Referencelaboratoriets vigtigste opgaver er at gennemføre sammenlignende prøvninger blandt de
Læs mereForsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation
Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse
Læs mereKemiøvelse 2 1. Puffere
Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 3. november 2016 QA: Maj-Britt
Læs mereNr. 41 af 12. marts 2018
Nr. 41 af Fra: Anette Lyneborg Sørensen Til: AB-udvalget Emne: j.nr. BS0601-00007 Høringssvar fra Aarhus Kommune Dato: 16:56:22 Vedhæftede filer: Høringssvar fra Aarhus Kommune vedr. udkast til AB18 og
Læs mereAfsnit Hvad RefLabs kommentar Status Generelt Mange steder er LQ mindre end 3 x Stmax??
Kommentarer ved for-høring af bkg. om analysekvalitet Afsnit Hvad RefLabs kommentar Status Generelt Mange steder er LQ mindre end 3 x Stmax?? Et vejledende notat om vurdering af LD i I flere tilfælde bliver
Læs mereTitel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV
Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mere4.1 Ændret kommissorium for udvalget. Kommissorium samt udkast til forretningsorden for udvalget var udsendt til sektorudvalget 5. november 2012.
Referat af 39. møde i sektorudvalget for teknisk prøvning på miljøområdet Tid : Onsdag, den 14. november 2012 Sted : DANAK, Dyregårdsvej 5B, Skovlunde Deltagere : Anders Kjærulff Svaneborg AKS, Pia Lassen
Læs mere