ELEVFOLDER CODEX CODE OF CONDUCT

Transkript

1 ELEVFOLDER CODE OF CONDUCT 1

2 INTERNETTETS HISTORIE Internettet er i dag en helt almindelig del af langt de fleste danske børn og unges hverdag. Internettet består af flere hundrede millioner små og store computere verden over, der lynhurtigt snakker sammen ved hjælp af en genial opfindelse, der fandt sted for kun 40 år siden. Det hele startede i det amerikanske forsvarsministerium med opfindelsen af et netværk, der kunne forbinde forskellige computere og netværk, så man kunne udveksle data. Internettet tilbyder mange sjove muligheder, men også farer man skal være opmærksom på, når man bruger det. Kriminelle har også fundet ud af at bruge internettet. Disse kriminelle bliver kaldt hackere og er dygtige til at programmere, så de bl.a. kan bryde ind og computersystemer og narre oplysninger ud om dig. Heldigvis findes der mange måder, man kan forsvare sig mod hackerne på. PÅ SPORET Når du bruger internettet, efterlader du elektroniske spor. Du efterlader flere forskellige slags spor både spor der bliver på din enhed, og spor, som du videregiver, når du bevæger dig rundt på internettet. Disse spor kaldes cookies. På mange hjemmesider får du en besked om, at de bruger cookies. Cookies er f.eks. dem der gør, at en hjemmeside kan huske dig fra sidste gang, du besøgte den. Måske har du også oplevet efter, at du har besøgt en webshop eller har søgt på bestemte ord på Google, får du vist reklamer for præcis de sider eller produkter på bl.a. din Facebook profil. Cookies bruges bl.a. til: At målrette reklamer til dig Huske dine passwords til forskellige sider Give dig relevante forslag til indkøb på webshops At gøre dit besøg på en hjemmeside mere personligt Du kan redigere i dine cookie indstillinger inde under dine internetindstillinger. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at der indsamles informationer om dig. 2 3

3 UNDER ANGREB Din computer kan blive angrebet af ondsindet software, som også kaldes malware. Malware er sammensat af det engelske ord malicious, som betyder ondsindet, og ordet software. Du kan få malware på både din computer, tablet, og smartphone. Der er mange måder, man kan blive udsat for malware på. Malware kan komme igennem mails, fra hjemmesider, programmer, apps, fra dokumenter, eller fra billeder. Der kan også være malware på flytbare enheder såsom USB-sticks, flytbare harddiske, og DVD er. Det er nærmest umuligt at undgå malware helt, men disse ting er gode at huske på for at formindske chancen for at få malware: Undgå at åbne ukendte links eller filer, som du f.eks. har modtaget over Facebook eller mail. Spørg dine forældre om du har antivirus software på din computer Brug ikke piratkopieret software, da det ofte giver hackere adgang til din computer MIN SANDE IDENTITET Det er vigtigt at huske, at der en forskel på din sande identitet og digitale identitet. På de sociale medier såsom Instagram og Facebook fjernes alle dine personlige kendetegn, og du dømmes kun ud fra dine billeder og statusopdateringer. Derfor skal du overveje hvordan det, som du deler på de sociale medier, får dig til at fremstå. Det er en god idé at overveje, om din statusopdatering måske sårer en anden person, eller om dit profilbillede får dig til at fremstå usympatisk. Når du først har uploadet noget på de sociale medier, eksisterer det nemlig for altid også selvom du sletter det. Du skal passe på med at dele for meget ud af din sande identitet på nettet. Du skal bl.a. overveje, hvor mange af dine personfølsomme oplysninger du deler på nettet. Personfølsomme oplysninger kan være din adresse, dine bankinformationer, eller andre oplysninger om dig. Det er forskelligt hvor mange oplysninger, at det er i orden at dele f.eks. er det okay at dele flere oplysninger i forbindelse med en nethandel end når, at du opretter en profil på de sociale medier. Hvis du spiller forskellige spil på nettet, skal du heller ikke anvende dit eget navn som brugernavn. Det er vigtigt at have forskellige passwords til alle de forskellige tjenester på nettet. På den måde kan du mindske chancen for et hackerangreb på alle dine profiler på nettet. Du skal også altid huske at logge ud fra din profil, når du har brugt f.eks. skolens ipad, da andre ellers vil kunne gå ind på din profil og misbruge den. 4 5

4 EVIGT LIV Der findes over 700 sociale platforme lige nu, og der kommer hele tiden flere til. Du kender nok flere sociale medier som Facebook, Instagram, Snapchat, og YouTube. Det er forskelligt hvor mange personer, som du deler dine oplysninger med på medierne alt efter hvilken platform, du er på. Det er dog meget vigtigt at undersøge, hvem der kan se, hvad man deler. Husk altid disse ting, når du bruger de sociale medier: Sæt dig ind i personindstillingerne på hver enkelt af dine profiler og sørg for, at du kun deler dine opslag med dine venner Del aldrig noget, der måske kan såre en anden. Lav unikke passwords til alle dine konti. Disse passwords skal indeholde både store og små bogstaver, tal, og specialtegn (hvis det er muligt). Der findes online programmer, der kan hjælpe dig med at huske dine paswords, hvis du synes, at det er svært. Pas på med online venskaber! Du ved ikke, hvem der sidder på den anden side af skærmen af. Accepter derfor ikke venskaber fra folk du ikke kender. Der findes malware på de sociale medier. Ofte eksisterer malwaren i et link, som en af dine venner har delt. Hvis dine venner deler et link, der ser mistænkeligt ud, må du ikke trykke på det. MIG OG MIN MOBIL Du skal også være opmærksom på malware og sikkerhed på din mobiltelefon. Du kan få malware på din smartphone, der tillader IT kriminelle at aflytte dine samtaler. Du kan også få malware sendt i en SMS, hvor du modtager et link, som du bliver bedt om at klikke på. Hvis du har malware på din telefon, kan den måske begynde at sende SMS er og ringe til fjerne lande, og det er dine forældre, der skal betale regningen. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på malware på telefonen. Du skal altid have skærmlås på din mobil. Hvis ikke du har skærmlås, kan din telefon blive misbrugt, hvis den bliver stjålet, da tyven nemt kan komme ind på din telefon. Dine personlige profiler på de sociale medier er også nemt tilgængelige for alle, så derfor er det en meget god idé at have skærmlås på. Det er ikke tilladt at tage andres telefon og gå ind på den, når du ikke har fået lov af ejeren, selvom mange gør det. Når du downloader apps på din telefon, skal du være opmærksom på hvilke tilladelser, at du giver app en - nogle apps giver du f.eks. tilladelse til alle dine Facebookoplysninger. Du kan for det meste kontrollere, om apps skal have adgang til GPS, kontakter, kamera, og telefon. Det er en god idé at spørge dine forældre til råds, når du køber apps, da nogle apps automatisk opretter et abonnement til dig, hvor du månedligt skal betale for at have app en. Spørg derfor en voksen til råds, når du downloader apps! 6 7

5 ORDBOG ADWARE Adware er programmer, der enten lancerer reklamer - f.eks. pop-up-bannere - på din computer, eller de kan omdirigere søgeresultater til salgsfremmende websteder. Adware er ofte indbygget i freeware, altså gratis software, eller shareware-programmer. Hvis du henter et freeware/shareware-program, kan adware være installeret på dit system uden din viden eller samtykke. Der kan gemme sig malware og virus inde i det Adware, som du måske uvidende kommer til at downloade på din computer. Hvis din browser ikke har de seneste opdateringer, kan det indeholde sårbarheder, der kan udnyttes af hackere - eller browser hijackers - der kan hente adware på din computer. Browser hijackers kan ændre browserindstillinger, omdirigere forkert indtastede eller ufuldstændige webadresser til et specifikt sted, eller ændre din standardstartside. De kan også omdirigere internetsøgninger til pay-to-view og pornografiske hjemmesider. ANTIVIRUS BOTNET APPLIKATIONER Antivirus er et program, der kan installeres på din computer, som beskytter mod virus på din computer. Installer først og fremmest et antivirusprogram, inden du går på internettet. Antivirusprogrammet skal kunne scanne mod malware og trusler på internettet. En fordel kan være at programmet indeholder browserbeskyttelse eller har særlig bankbeskyttelse, hvis man også bruger sin maskine til at logge på sin bank. En applikation eller blot en app er i computer-/datalogi-terminologi et program, der tjener et brugerformål, modsat systemprogrammer. Mange har app s på deres telefoner eller tablets, som kan bruges til både spil, betaling, underholdning, BACKUP BITCOINS CLOUD/ SKYEN Backup er en ekstra kopi af dit materiale, så hvis der skulle ske noget, såsom vandskader, brand eller tyveri, så vil du ikke miste dine dokumenter og billeder. Det er altid en god ide at lave en backup, som kan gøres på flere medier f.eks. en flytbar harddisk, en USB-nøgle, eller i skyen. Husk at hvis du lægger dine filer i skyen, så er det en god ide at kryptere dem, før du lægger dem ud i skyen, sådan at ingen andre end dig, kan se dem. Bitcoin (forkortet BTC) er en virtuel valuta (og derudover en digital valuta og kryptovaluta), der blev skabt i 2009 af Satoshi Nakamoto. Den kan bruges til betalinger et begrænset antal steder på internettet uden at inddrage traditionelle betalingsformidlere som kortselskaber og pengeinstitutter. I modsætning til traditionelle penge, er bitcoin et decentraliseret betalingssystem, der ikke har nogen central pengeudsteder som en centralbank bag sig. Som følge heraf, er bitcoin hverken reguleret eller underlagt beskyttelsesregler i lovgivningen på dansk og europæisk plan. Det kan derfor være forbundet med en vis risiko at bruge bitcoins. Malware kan også sørge for, at din maskine bliver en del af et botnet. Et botnet er et kæmpe stort netværk af maskiner, som de it-kriminelle kan bruge til at give kommandoer. De it-kriminelle kan, hvis din maskine er med i deres Botnet, bruge den til at lagre f.eks. børneporno på eller til at lave hackerangreb mod bestemte virksomheder eller staten i et land. Cloudcomputing eller skyen er et begreb, som dækker levering af software, service, og tjenesteydelser via internettet. Facebook eller webmail, såsom Gmail eller hotmail, er eksempler på cloud-løsninger, hvor applikationen ligger i skyen og ikke er installeret på computeren. og en masse andet. 8 9

6 DDOS DDOS er en digital angrebsform, som betyder Distributed Denial Of Service, som er når alt for mange maskiner samtidigt forsøger at kontakte den samme hjemmeside, og derved får den til at gå ned, så den ikke kan kontaktes eller bruges overhovedet. Hjemmesiden bliver med andre ord overbelastet, og man kan ikke komme ind på den. PERSONDATA Persondata dækker over mange ting, men første vigtige overvejelse man skal gøre sig, er hvor meget personlig information, man er interesseret i at dele, og hvem man deler det med. Det vil sige, at man skal sætte sig ind i, hvordan de forskellige privatindstillinger fungerer på hver enkelt af de sociale medier. En god tommelfingerregel er, at man ikke offentliggør sin adresse og sit telefonnummer. FLYTBARE MEDIER KRYPTERING OPDATERINGER Flytbare medier er eksempelvis USB-disks, flytbare harddiske, og DVD er. Hvis du benytter flytbare medier, skal du bruge dine egne, som du ved er virusfri. Dit antivirusprogram kan scanne igennem for at se, om der er virus på mediet. Kryptering er den proces, der omdanner den oprindelige information til information, der er ulæselig for en tredjepart. Dekryptering refererer til den modsatte proces. I praksis sker dette ved, at informationen ved hjælp af en krypteringsalgoritme omdannes til information, der ideelt set er ulæselig for tredjepart. Chifferteksten transmitteres derefter til modtageren, der omdanner chifferteksten tilbage til den oprindelige klartekst. Kryptering forveksles ofte med kodning, der teknisk set er noget andet end kryptering. Opdatering af software skal gøres, da software kan blive forældet og derved trænger til at blive opdateret til en ny version. Man bliver oftest bedt om at gøre det aktivt ved en notifikation på ens computer, tablet, eller telefon. Opdater alle dine øvrige programmer så ofte som muligt, ellers er de sårbare og kan meget nemt få virus. F.eks. er programmer såsom Adobe Reader, Java-programmer, browsere såsom Internet Explorer m.v. tit sårbare og skal derfor også ofte opdateres. PHISHING Når man sender ting til hinanden via f.eks. Snapchat eller uploader billeder på Instagram, så husk på at man ikke skal lægge noget på nettet, man ikke er 100% okay med at miste. Fra det sekund at det er postet, eksisterer det for altid. Religiøse eller politiske tilhørsforhold er også persondata og derved ikke noget, du behøver at dele med nogen. Et link kan føre til software eller en hjemmeside med virus. Når man modtager links over mail eller sociale netværk såsom Facebook, Twitter m.fl. bør du kun klikke på linket, hvis du er sikker på, at der linkes til et sted, der ikke indeholder virus. Phishing udtales Fishing og kan omskrives til det danske At fiske. Phishing mails vil forsøge at franarre dig fortrolige oplysninger - nogle gange med indbyggede links til steder med virus. Phishing bruges for at få lokket dig til at afgive hemmelige oplysninger om f.eks. adgangskoder til steder, som du har adgang til. Det gør de ved enten at love, at du får noget for at give oplysningerne, eller ved at de udgiver sig for at være Microsoft, Facebook eller andre virksomheder, som de forventer, at du stoler på og derfor vil svare. En Phishingmail vil måske bede dig bekræfte dine programkoder, som de så stjæler og bruger. Phishingmails kan også bede dig bekræfte dit password til bestemte hjemmesider eller brugerportaler. Det kan f.eks. være, at de vil bede dig bekræfte dit password til ElevIntra, Facebook, Ungdomspolitiske medlemssider, eller adgang til den lokale sportsklubs medlemsområde

7 RANSOMWARE UNIKKE PASSWORDS Ransom betyder løsesum, og hvis man får ransomware på sin maskine, så vil ens data blive krypteret med en krypteringskode, som man ikke selv har. Der kommer som regel en besked op om, at man kan betale en løsesum for at få sine data frigivet, men selvom nogle vælger at betale løsesummen, sker det tit at dataen ikke bliver frigivet, og så har man spildt de penge. Det kan være svært at finde de it-kriminelle, men man kan altid sende sagen til politiet. Desværre kan politiet meget sjældent hjælpe, og derfor er det vigtigt at sørge for at bruge et antivirus program, have en backup af sine filer på en anden maskine, og ellers kan man også som privatperson bruge forskellige gratis værktøjer. SPYWARE & KEYLOGGERS TROJANSK VIRUS Spyware er software, som kan installere sig selv på din maskine og overvåge det, du laver. Spyware kopierer dine data og sender det til en hemmelig modtager. Det kan fx være dine opgavebesvarelser, det du skriver sammen med dine venner på mail, eller dine billeder, som du sikkert ikke vil have, at alle skal kunne se. Keyloggers minder lidt om spyware, men i stedet for at opsamle informationerne, så sladrer en keylogger til den it-kriminelle, imens at du indtaster f.eks. dine adgangskoder. På den måde kan den kriminelle læse alt, hvad du skriver, imens du skriver det, og nogle gange når du tror, at du er logget af, så sørger den it-kriminelle for at holde adgangen åben, sådan at den kriminelle kan skrive videre, som om det er dig. I den græske mytologi - under den trojanske krig - brugte grækerne kneb til at komme ind i byen Troja. Grækerne byggede en hul træhest - og uvidende om at hesten indeholdt græske soldater, trak trojanerne hesten ind i byen. Om natten undslap de græske soldater fra hesten og åbnede byporten, så den græske hær kunne indtage Troja. Trojanske vira er i dag et kneb it-kriminelle bruger til at indtage intetanende brugeres computere og enheder. VIRUS & MALWARE For at forbygge at en af dine konti skulle blive kompromitteret, skal du sikre dig, at du har forskellige passwords til hvert enkelt socialt medie. Hvis man synes, det kan være svært, at skulle huske på så mange forskellige gode passwords, er der et par måder, man kan hjælpe sig selv på f.eks. ved at oprette en password manager. I starten kaldte man det virus og orme - i dag kalder man al ondsindet software for malware. Malware er et ord der er sammensat af det engelske malicious (ondsindet) og ordet software - med andre ord er det ondsindet software. Både din smartphone, din tablet/ipad, og din PC/Mac kan få virus og kan også smitte andres smartphones, tablets/ipads, og PC er/mac. Der kan være malware i programmer, mails, dokumenter, og links, som du modtager. Der kan også være malware på hjemmesider, USB-sticks, flytbare harddiske, og DVD er. Man kan få malware på sin PC ved at have modtaget det fra en anden person i f.eks. et nyt program /en app, i et Word-, Excel- eller Adobedokument. Man kan også få malware via billeder, eller når man klikker på et link, man har modtaget. Malware kan godt ligge og skjule sig, og først på en bestemt dag, eller når du gør noget helt bestemt på din PC, Tablet, ipad, eller smartphone, aktivere sig selv. Malware kan gøre mange ting - det kan bl.a. ændre dine dokumenter, sådan at noget bliver slettet, eller at der bliver indsat andre tal eller bogstaver, i stedet for det du selv har skrevet. Malware kan automatisk blive videresendt til andre, du plejer at maile med, så det ligner, at du har sendt mailen. Det farlige er, at hvis man åbner mailen eller klikker på linket i en mail, kan programmer og dermed malware startes. Så husk, at hvis mailen ikke kommer fra en du kender, eller hvis indholdet ikke er noget I har aftalt, kan det være en god ide ikke at åbne mailen eller klikke på de links, der er i mailen, før du har talt med afsenderen

8 PRÆSENTERES AF: Rådet for digital sikkerhed Digitaliseringsstyrelsen IT-branchens sikkerhedsudvalg I SAMARBEJDE MED: Center for cybersikkerhed ESL foreningen Forbrugerrådet tænk UDVIKLET MED STØTTE FRA: 14