FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER

Transkript

1 FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER 1

2 CODEX KÆRE FORÆLDRE Børn og unges liv bliver mere og mere digitalt, både i skolen og i hjemmet. Det digitale liv bringer mange fordele, men også sikkerhedsrisici, som er helt nye, især for helt unge borgere. Mange børn er meget langt fremme - de har IT helt inde under huden og surfer afsted med høj hastighed. De unge havner dog i ny og næ i nogle situationer, som de muligvis ikke er klædt godt nok på til at håndtere. Dine børn har sikkert haft både gode og mindre gode oplevelser, når de har været rundt på internettet. Måske har dine børn ikke helt styr på, hvad der er ok at dele med andre, har været udsat for at få tilsendt stødende beskeder, eller på anden måde kommet galt afsted. For at forbedrede dit barn bedst muligt til et trygt digital liv, har en række stærke brancheorganisationer udarbejdet undervisningsmaterialet CodeX som målrettet undervisning, der skal styrke vores børns digitale sikkerhedsbevidsthed. CodeX vil over en række undervisningslektioner styrke børnenes fundament for at kunne færdes trygt på internettet. Børns digitale liv stopper sjældent, når de kommer hjem fra skolen. Derfor er det vigtigt, at du som forælder er med til at skabe rammerne for sikker brug af IT, også i hjemmet. I denne folder kan du læse mere om, hvad dit barn lærer i skolen lige nu, og hvad du som forælder bør være opmærksom på i dit barns digitale adfærd. Materialet henvender sig til dig som forælder og indeholder forslag til samtaleemner, så du som forælder bedre kan forstå og deltage i dit barns digitale hverdag. Internettet er i dag en helt almindelig del af langt de fleste danske børns hverdag, men det er de færreste, der har tænkt over, hvad internettet egentligt er, hvor det kommer fra, hvor stort det er, og hvor mange, der bruger det. Internettet består af flere hundrede millioner små og store computere verden over, der lynhurtigt snakker sammen. 2

3 FORÆLDREFOLDER Ingen ejer rigtigt internettet, men de enkelte lande kan styre adgangen til det. Der er lande, som slet ikke tillader befolkningen at bruge internettet til at dele informationer, men i Danmark er internettet heldigvis frit for alle. Internettet hænger sammen via både satellitforbindelser, fiberoptiske kabler under verdenshavene, computere, og telefonlinjer kloden rundt og tillader folk fra hele verden at dele oplysninger, se film, lave forretninger, tale sammen, og meget andet. I dag kan de færreste nok forestille sig et liv uden internettet. Med internettet følger også farer. Kriminelle udnytter f.eks. også internettet og har fundet ud af, at de kan tjene mange penge ved at narre oplysninger ud af folk, bryde ind i computersystemer, eller blot ødelægge andres informationer for sjov. Langt de fleste af internettets farer kan du og dit barn undgå ved at tænke jer om og være opmærksomme. Internettet giver mange fordele og skal ikke ses som et farligt sted, men vi skal alle være opmærksomme på, hvordan vi bruger det, hvem vi snakker og deler ting med, og hvad vi laver. Det er nemlig ikke alle, der vil os det godt! Det er oplagt at snakke med dit barn om, hvor stort internettet er, hvad du kan bruge det til, og hvor mange mennesker, der hver dag bruger det. Tal f.eks. med dit barn om: Hvilke sider besøger du? Hvad bruger du internettet til? Hvilke roller spiller du på de forskellige sider? Hvordan tror du, at du bliver opfattet på siderne? 3

4 CODEX DIGITALE SPOR Fra vi tænder vores computere, mobiler, eller tablets, til vi slukker dem HELT igen, efterlader vi elektroniske spor. Nogle spor efterlader vi på computeren/telefonen, andre spor efterlader vi på internettet, og nogle spor videregiver vi, når vi bevæger dig rundt. Nogle spor kan afsløre meget om os som personer, mens andre spor afslører, hvad vi har lavet, og hvor vi har været. Når vi f.eks. søger på Google, kan det blive registreret, hvor vores computer eller telefon befinder sig. Men der bliver også samlet informationer om, hvor mange gange vi har søgt på et bestemt ord, og der bliver faktisk også samlet informationer om, hvilke enheder vi bruger, hvilke programmer der er på den, og meget mere. På mange hjemmesider får man en besked om, at de bruger cookies. Cookies er små filer, hvor der bliver gemt informationer om vores adfærd på hjemmesiden, og de gør, at et sted kan huske os fra sidste gang, vi besøgte det. Cookies gør det bl.a. muligt for e-handelssider at tilpasse søgninger efter, hvad vi har kigget på. De gør også, at vores adgangskode f.eks. kan huskes på Facebook, Instagram eller andre sociale medier. Man kan ikke helt fravælge, at alle disse oplysninger bliver indsamlet om en. Men i de fleste browsere har man mulighed for at indstille, at det kun er begrænsede informationer, der må indsamles om os. Det vigtigste er, at vi ved, at der samles informationer om os, og alt det vi gør på nettet. Du kan snakke med dit barn om, at der bliver gemt information. Uanset om du kan gøre noget ved det eller ej, er det vigtigt, at du ved noget om det. Det er også vigtigt at være opmærksom på, hvad du poster på de sociale medier, da disse fodspor kan følge en. Tal med dit barn om, hvilke digitale fodspor, at barnet gerne vil sætte: 4

5 FORÆLDREFOLDER Hvad deler du på f.eks. Facebook? Blogger du? Deltager du i debatter og diskussioner på de sociale medier? Hvilke billeder lægger du ud på nettet? Og tagger du andre i dine billeder? Hvilke fodspor ønsker du, at du i fremtiden kan finde på dig? 5

6 CODEX MALWARE Du har sikkert hørt om virus og orme. I dag kalder man al ondsindet software for malware. Malware er et ord, der er sammensat af det engelske malicious (ondsindet) og ordet software - ondsindet software. Både smartphone, tablet, og PC/Mac kan få malware og kan også smitte andres smartphones, tablets, og PC er/mac. Der kan være malware i mails, hjemmesider, programmer, apps, Word-, Excel- eller Adobe-dokumenter, og du kan også få malware via billeder, eller når du klikker på et link, du har modtaget via . Der kan også være malware på flytbare enheder som f.eks. USB-nøgler, flytbare harddiske, og DVD er. Malware kan automatisk blive videresendt til dem, du plejer at maile med, så det ser ud som om, at du har sendt mailen. Hvis du åbner en mail eller klikker på et link i en mail, kan programmer, og dermed Malware, startes. Så husk, at hvis mailen ikke kommer fra en du kender, eller hvis indholdet ikke er noget, du har aftalt, kan det være en god ide ikke at åbne eller klikke på de links, der er i mailen. Et link kan nemlig føre til software eller en hjemmeside med malware. Det samme gælder, hvis du modtager links over Messenger, chat fora, eller sociale netværk såsom Facebook og Twitter du bør kun klikke på linket, hvis du er sikker på, at der ikke linkes til et sted, som indeholder Malware. Et godt råd er, at man kan holde musen ind over linket uden at klikke på det og tjekke, hvad linket leder til. På den måde kan man se, om der linkes til noget, som ser bekendt ud. Malware kan skjule sig på en hjemmeside i f.eks. billeder, i programmeringen af hjemmesiden, eller i reklamebannere på siden. Hvis en hjemmeside indeholder malware, kan de it-kriminelle bl.a. aflure ens password på medlemssider. 6

7 FORÆLDREFOLDER Ud over at være ulovligt, indeholder piratkopieret software og film ofte malware, der bl.a. kan give hackere adgang til ens computer og dermed data. Det er derfor en rigtig god ide at holde sig væk fra den slags og kun benytte lovligt software. Det er vigtigt at have antivirus software installeret på computeren derhjemme. Hjælp dit barn med at installere antivirus software på deres enheder. Snak med dit barn, om det nogensinde har modtaget noget, det ikke var sikker på, hvad var. Måske har du selv en oplevelse, du kan fortælle dit barn om? Spørg dit barn: Kender du nogen, der har fået malware på computeren? Hvorfor er der nogen, der sender malware rundt? Hvorfor er det ikke godt at få malware på computeren? Henter du nogensinde piratkopierede spil, film, eller software på nettet? 7

8 CODEX DIGITAL IDENTITET Når du er på nettet, er du ikke anonym, din digitale identitet følger med dig. Men ens onlineidentitet viser ikke hele ens identitet og derved ikke nødvendigvis ens rigtige identitet de sociale medier formidler i bedste fald kun et forsimplet kropssprog og få personlige kendetegn. Når dit barn lægger et nyt profilbillede på f.eks. Facebook, bør barnet tænke over, hvordan det fremstår. Billedet når ud til rigtig mange mennesker - også folk som du og barnet ikke kender! Det er derfor vigtigt, at man fremstår på en måde, man selv kan stå inde for. Det samme gælder for statusopdateringer det er vigtigt at overveje, om det, man skriver, på nogen måde kan virke stødende - også selvom det slet ikke var tanken med statusopdateringen. Digital mobning er desværre blevet alt for almindligt i dag og børn kan være meget grove over for hinanden på de sociale medier. Det skyldes primært, at man ikke har direkte kontakt og derfor ofte tør lidt mere eller gerne vil vise sig for andre. Mange børn kender dog ikke konsekvenserne af digital mobning - f.eks. at hvad man skriver på de sociale medier kan ses af rigtig mange, aldrig bliver glemt, og at mobningen forsætter, også efter skoletid. Man bør altid overveje, hvad man sender ud i den digitale verden. Hvis dit barn f.eks. sender et billede til en ven på snapchat, skal han eller hun tænke over, hvad der sendes ud. Tjenesten lover, at billedet automatisk bliver slettet efter få sekunder, men der findes teknologi, som alligevel kan samle billederne op og gøre dem tilgængelige på nettet efterfølgende. Derudover er det ikke sikkert, at vennen i dag også er ven i morgen og derfor kan videresende billedet til andre på et senere tidspunkt. I dag bliver alle mennesker konstant sat i situationer, hvor vi bliver bedt om at udfylde en masse personlige oplysninger. Hvad der er i orden at dele, afhænger meget af 8

9 FORÆLDREFOLDER konteksten, som du er i f.eks. er det okay at opgive flere personlige oplysninger i forbindelse med en nethandel end på ens Facebook- eller Instagramprofil. Hvis du deltager i en konkurrence på nettet, kan du også blive mødt med en masse spørgsmål om f.eks. fritidsinteresser og indkøbsvaner. Disse oplysninger bruger virksomheden til at lære en bedre at kende, så de kan sende bestemte reklamer. Det er en god idé at gøre op med sig selv, om chancen for at vinde konkurrencen opvejer risikoen ved at dele alle de private oplysninger om sig selv på nettet. For at slippe for at huske 10 forskellige bruger-id er og kodeord til tjenester på nettet, logger man hurtigt ind via sin Facebookprofil. Nogle tjenester kræver endda login via Facebook, som betingelse for gratis brug af tjenesten. Det er vigtigt at tænke over, at det i virkeligheden betyder, at de pågældende tjenester dermed opnår adgang til Facebookoplysninger, billeder, likes, og fotos. Det er vigtigt, at dit barn altid husker at logge af sine profiler, når det har brugt ipads, offentlige computere, eller andet. Hvis barnet i frikvarteret tjekker Facebook på skole-ipad en, men glemmer at logge ud, kan klassekammerater snuppe den og få adgang til dit barns profil. Du kan snakke med dit barn om, hvad det deler af information og billeder. Du kan også tage udgangspunkt i dig selv og din egen færden på internettet og specielt sociale medier. Spørgsmål til dit barns digitale hverdag: Hvordan vil du gerne fremstå på nettet? Er din digitale identitet og sande identitet den samme? Har du fået nye online venner i dag? Har du set nogle sjove videoer i dag? Har du drillet andre online eller er du blevet drillet? 9

10 CODEX SOCIALE MEDIER Sociale medier er betegnelsen for alle de forskellige platforme, der bruges på internettet; Facebook, Instagram, chatforums, snapchat, Twitter, Vimeo, osv. Der findes over 700 platforme, og der kommer hele tiden nye til! Sociale medier er sjove, spændende og kan holde en i kontakt med venner på alle tidspunkter af døgnet. Det er dog meget vigtigt at tænke over, hvor mange personlige informationer du er interesseret i at dele med andre, og hvem du vil dele dem med. Det kan være en god idé, hvis man sætter sig ind i privatindstillingerne på hvert enkelt af de sociale medier, man er på. På den måde kan man selv bestemme, hvor langt ens oplysninger og billeder skal nå ud. Vær dog opmærksom på at ens privatindstillinger ikke har betydning for alt det, som Facebook eller andre sociale medier gemmer om dig. Her bliver alt registeret og gemt til brug for annoncering indtil, at du evt. sletter din konto. En god tommelfingerregel er, at du aldrig lægger din adresse og dit telefonnummer ud, og at du ikke fortæller på et socialt medie, at du skal på ferie i en uge. Det er i orden at dele feriebilleder, når du er kommet hjem igen, men der er ingen grund til, at alle ved, ens hus står tomt i en uge, mens du er væk. For at forebygge at ens konto bliver kompromitteret skal man sikre sig, at man har forskellige passwords til hvert enkelt socialt medie. Hvis det er svært at skulle huske på flere forskellige gode passwords, er der et par måder, man kan hjælpe sig selv på bl.a. ved at oprette en password manager. Et password skal helst ikke være meningsgivende, men indeholde en kombination af tal, bogstaver, og specialtegn. I den virtuelle verden gælder det, ligesom i virkeligheden, at man ikke skal stole blindt på fremmede. Især online kan det være meget svært at gennemskue, hvem man kan stole på, 10

11 FORÆLDREFOLDER da man ikke har en garanti for, hvem man snakker med. Hvis dit barn kun tilføjer folk til sin profil, som det kender, er det sikker på, hvem det deler sine oplysninger med. Spørg dit barn om hvilke sociale medier det er på. Det kan være, at du ikke kender dem alle, eller at dit barn ikke ved, hvordan man kan ændre sine indstillinger for at passe bedre på sig selv. Tal med dit barn om: Har du sat dine privatindstillinger, og ved du, hvad det vil sige? Har du det samme password til alle dine profiler? Hvor ofte uploader du noget på dine profiler og tænker du over, hvad det er, du uploader? Har du fået lov til at uploade billeder af andre? Er din profil åben eller lukket? Taler du med nogle på de sociale medier, som du ikke kan være helt sikker på hvem er? 11

12 CODEX MOBIL Ligesom man kan få malware på sin pc og tablet, kan man også risikere at få det på sin smartphone. På den måde kan de it-kriminelle kigge med og holde øje med, hvem dit barn taler med, og hvor længe de taler. De kan aflytte samtaler eller aflytte det rum, smartphonen ligger i, se hvor dit barn er, hvem det sender sms er til, og endda hvad sms erne indeholder. Hvis man får malware på sin smartphone, så kan den i nogle tilfælde sende sms er eller foretage opkald til andre lande, og regningen skal betales af en selv. De fleste kender en, der har prøvet at miste sin telefon. Hvis ikke der er skærmlås på telefonen, så kan den nemt bruges af en anden person. Det er ærgerligt, specielt hvis den, der finder smartphonen, kan åbne fx Facebook, Twitter, Instagram eller lignende og lade som om, at vedkommende er ejeren ved at skrive opslag fra ejerens profil. Det er også rigtig ærgerligt, hvis det kommer til at koste dig penge, fordi den, der har stjålet telefonen måske køber spil. Der er også en risiko for, at personen misbruger billeder eller andet materiale fra telefonen. Noget dit barn skal være meget opmærksom på er, hvilke tilladelser en app beder om, før man installerer den. Man kan nemt komme til at give fuld adgang til, at app en må se alle ens venner på Facebook og give den lov til at skrive til ens Facebookvenner med en anbefaling om at bruge samme app. Det er en god ide, at du er inde over dit barns køb af apps, da nogle apps måske trækker et månedligt fast beløb eller har nogle specielle købsbetingelser. Snak med dit barn om mobillås, om det har det eller ej, og om hvad det bruger sin mobil til i skolen. Det kan også være, at du i den forbindelse selv kan lave en lås, hvis du ikke allerede har det. Tal med dit barn om: 12

13 FORÆLDREFOLDER Udleverer du din mobil til dine venner uden at holde øje med dem, imens de bruger den? Har du kode på din telefon? Hvilke apps har du downloadet til din telefon? Hvor tit bruger du din mobiltelefon? 13

14 CODEX PRÆSENTERES AF: Rådet for digital sikkerhed Digitaliseringsstyrelsen IT-branchens sikkerhedsudvalg I SAMARBEJDE MED: Center for cybersikkerhed ESL foreningen Forbrugerrådet tænk UDVIKLET MED STØTTE FRA: 14