STUDIEORDNING: UDDANNELSEN I SCENEPRODUKTION STATENS SCENEKUNSTSKOLE
|
|
|
- Niels Kirkegaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens formål s Generelt formål 4.2. Vidensgrundlag 4.3. Mål for læringsudbytte 5: Uddannelsens struktur og opbygning s. 4 6: Undervisningens omfang s. 4 7: Udarbejdelse af afgangsprojekt s. 4 8: Bedømmelse og gennemførsel s Regler om bedømmelser 7.2. Regler om gennemførsel 9: Afgangsbevis s. 5 10: Regler om praktik s. 5 11: Regler om orlov s. 5 12: Regler om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger s. 5 13: Regler om merit s. 5 14: Regler om overgangsordning s. 6 15: Dispensation og klageadgang s. 6 Bilag 1: MODULBESKRIVELSER 1
2 Indledning: Denne studieordning er udarbejdet i medfør af 10, 11 og 15, stk. 2 i Lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, bekendtgørelse nr. 744 af 5. juli 2004 samt bekendtgørelse nr. 889 af Med studieordningen følger bilag 1: Modulbeskrivelser. Revision af studieordningen foretages af Skolerådet. Revision af bilaget foretages af centerrådet. 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1: Dansk Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen: Produktionsleder og scenemester. 1.2: Engelsk Uddannelsen giver ret til at anvende den engelske betegnelse: Production manager and head of stage. 2: ECTS normering Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point svarende til 4 års heltidsstudier. 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure 3.1: Adgangskrav Adgangskravet til uddannelsen er en bestået optagelsesprøve. Nærmere bestemmelser om prøvens indhold og forløb findes på skolens hjemmeside: www. scenekunstskolen.dk 3.2: Optagelsesprocedure Afgørelse om optagelse træffes af Statens Scenekunstskole på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens potentiale. Aspiranter vurderes af et optagelsesudvalg bestående af såvel interne uddannelseskyndige som ekstern censor, udnævnt af Kulturministeriet. 4: Uddannelsens formål 4.1: Generelt formål Statens Scenekunstskole har til formål at uddanne selvstændige dimittender, der med basis i grundlæggende teoretisk viden om scenekunst, solide håndværksmæssige færdigheder og indgående kunstneriske og tværfaglige kompetencer, kan udøve professionel virksomhed på højeste niveau. 2
3 4.2: Vidensgrundlag Uddannelsen baserer sig på følgende vidensgrundlag: a) Viden fra faglig praksis b) Viden fra kunstnerisk udviklingsvirksomhed 4.3: Mål for læringsudbytte Der er udarbejdet mål for læringsudbytte inden for tre overordnede områder. a) Viden og forståelse b) Færdigheder c) Kompetencer Efter gennemført uddannelse kan den studerende: Viden og forståelse: Udvise kunstnerisk baseret viden om scenekunstnerisk praksis og metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet. Forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder og bruge sin viden i relevante scenekunstneriske sammenhænge. Færdigheder: Anvende kunstneriske metoder, redskaber og udtryksformer, samt øvrige færdigheder, der knytter sig til fagområdet. Vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevant udtryk og løsningsmodeller. Formidle kunstneriske udtryk og scenekunstneriske problemstillinger til såvel fagfæller som ikke-specialister. Kompetencer: Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i diverse arbejdssammenhænge. Selvstændigt og professionelt indgå i såvel specifikt fagligt som tværfagligt samarbejde. Virke med et eget, identificerbart, kunstnerisk udtryk. Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 3
4 5: Uddannelsens struktur og opbygning Uddannelsen består af 12 overordnede moduler: Kunstteori og analyse Visuelt fundament Sceneteknisk fundament Produktionsledelse Konstruktion og teknisk realisering Kommunikation og formidling Tværfagligt fundament Workshops og projekter Produktioner Kunstnerisk udviklingsarbejde Studieophold og praktik Afgangsprojekt I alt: 15 ECTS 15 ECTS 15 ECTS 35 ECTS 35 ECTS 19 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 36 ECTS 20 ECTS 15 ECTS 15 ECTS 240 ECTS Fagbeskrivelserne for de enkelte moduler findes i bilag 1. For hvert fag beskrives: Læringsmål Indhold Undervisnings- og arbejdsformer 6: Undervisningens omfang Studieåret strækker sig fra medio august til medio juni (i alt 38 uger). Al undervisning er obligatorisk, og de studerende har mødepligt. Undervisningsaktiviteter kan forekomme om aftenen og i weekender. Statens Scenekunstskole fastsætter nærmere regler for registrering af fravær, samt sanktioner for overtrædelse af disse bestemmelser. Reglerne findes på intranettet. 7: Udarbejdelse af afgangsprojekt. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt svarende til 15 ECTS-point. 8: Bedømmelse og gennemførsel 7.1. Regler om bedømmelse 4
5 På Statens Scenekunstskole består bedømmelsen af de studerende hovedsageligt af evalueringer, og i nogle tilfælde eksaminer. Formålet med bedømmelserne er at vurdere, om den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, der er opstillet for uddannelsen. Der foretages en sammenfattende bedømmelse af den studerende ved afslutningen af hvert semester. Bedømmelsen munder ud i vurderingen bestået/ikke bestået. Hvis semestret vurderes som ikke bestået, skal der gives en skriftlig begrundelse. For øvrige retningslinjer henvises til dokumentet Rammer for individuel evalueringspraksis ved Statens Scenekunstskole, som er tilgængeligt på Ved midtvejsbedømmelsen og ved afgangsbedømmelsen deltager ekstern censor beskikket af Kulturministeriet. Bedømmelsen herfra er skriftlig og vedhæftes afgangsbeviset Regler om gennemførsel Hvis to på hinanden følgende skriftlige bedømmelser viser, at den studerende ikke opfylder Statens Scenekunstskoles krav til faglig udvikling, kan den uddannelsesansvarlige i samarbejde med ledermødet træffe afgørelse om relegering. For at kunne fortsætte på Statens Scenekunstskole skal den studerende have fået en positiv midtvejsbedømmelse. Hvis en studerendes første midtvejsbedømmelse er negativ, gentages midtvejsbedømmelsen på baggrund af det efterfølgende semester på samme vilkår. En studerende kan ikke fortsætte uddannelsen, hvis midtvejsbedømmelsen to gange er negativ. Dog kan Statens Scenekunstskole tillade en tredje bedømmelse, hvis det er begrundet i særlige forhold. Den studerende kan klage over en bedømmelse i henhold til bekendtgørelse nr. 889 af , bilag 1. 9: Afgangsbevis Statens Scenekunstskole udsteder et afgangsbevis for gennemført uddannelse. ECTS-point, evt. meritoverførte uddannelseselementer, evt. bedømmelsessprog, og uddannelsens betegnelse på engelsk. Som bilag til beviset udstedes et engelsksproget Diploma Supplement. Derudover vedlægges skriftlige bedømmelser fra midtvejs- og afgangsbedømmelserne. 10: Regler om praktik Uddannelserne ved Statens Scenekunstskole indeholder alle praktikforløb. Rammerne for den enkelte uddannelse beskrives i bilag 1. Øvrige generelle regler knyttet til praktikforløb findes på intranettet. 11: Regler om orlov 5
6 Studerende kan ansøge om orlov, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom eller FN-tjeneste. 12: Regler om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger Regler findes på intranettet. 13: Regler om merit Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse, kan efter Statens Scenekunstskoles afgørelse i det enkelte tilfælde træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af Bekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, bekendtgørelse nr. 744 af 5. juli 2004, samt bekendtgørelse 889 af : Regler om overgangsordning Denne studieordning træder i kraft i skoleåret 2013/2014 og er gældende for alle studerende indskrevet på den pågældende uddannelse. Studieordningen er gældende, indtil nye studieordning med nye overgangsregler er vedtaget og behandlet på skolerådet. Studieordningen er offentliggjort på skolens hjemmeside. 15: Dispensation og klageadgang Statens Scenekunstskole kan dispensere fra de regler i Studieordningen, der alene er fastsat af skolen. Klager over afgørelser i henhold til denne studieordning, som ikke er fastsat andetsteds, indgives til rektor for Statens Scenekunstskole. Institutionen fastsætter nærmere regler for behandling af klager. Vedtaget af den ansvarlige for uddannelsen, maj 2013 Godkendt af Skolerådet, juni
7 BILAG 1: MODULBESKRIVELSER Uddannelsen er opdelt i overordnede moduler. Modulerne er et udtryk for de hovedelementer, uddannelsen består af. Herunder følger et oversigtskema, som indikerer, på hvilke dele af uddannelsen, der er fokus på hvad. MODULER 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem Sum Kunstteori og analyse Visuelt fundament Sceneteknisk fundament Produktionsledelse Konstruktion og teknisk realisering Kommunikation og formidling Tværfagligt fundament Workshops og projekter Produktioner Kunstnerisk udviklingsarbejde Studieophold og praktik Afgangsprojekt ECTS ECTS I ALT: På de følgende sider er modulerne beskrevet mere detaljeret i form af læringsmål, indholdsbeskrivelser, ECTS-angivelse og arbejds- og undervisningsformer. Uddannelserne på Statens Scenekunstskole tilrettelægges i høj grad i overensstemmelse med den individuelle studerendes interesse og behov. Derfor vil modulernes specifikke indhold kunne variere fra år til år, og dette bilag vil således blive revideret årligt og godkendt i centerrådet. 7
8 KUNSTTEORI OG ANALYSE Ved afslutningen af modulet kunstteori og analyse kan den studerende: Arbejde på grundlag af hovedlinjerne indenfor teater-, idé-, kunst- og kulturhistorien. Se vor tids praktiske scenekunst i en teater-, idé, kunst- og kulturhistorisk sammenhæng. Læse og analysere en dramatisk tekst eller anden form for dramatisk materiale. Læse og analysere en rolle og forstå dens funktion og betydning i forhold til den dramatiske helhed. Dokumentere at have set og forholdt sig analyserende og diskuterende til et vist antal danske og internationale forestillinger. Omsætte, formidle og præsentere sin viden i scenisk praksis og kunstnerisk udviklingsarbejde. I modulet kunstteori og analyse arbejdes der med et udvalg af følgende områder: Teater-, kunst-, kultur- og idéhistoriske tendenser og strømninger Forskellige epokers kunstneriske udtryk i relation til sociale og politiske strømninger Skelsættende begivenheder, der har forandret eller præget teaterkunstens udvikling Spillestil Drama- og instruktionskunst Teatrenes indretning, scenografi og teknik Performativitet og avantgardeteori Dramatiske fortælleformer inden for teater og film: Bl.a. aristotelisk, episk, simultan, postdramatisk Dramatisk komposition og struktur Tematik, motivrække og fabel Tekstens univers (tid, sted/rum, symbolik, baggrund) Rolle/karakteranalyse Indhold og metodik i kunstnerisk udviklingsarbejde ECTS: 15 Diverse undervisningsformer (bl.a. forelæsninger) og diskussioner Egne oplæg og skriftlige opgaver Individuel vejledning knyttet til særlige produktionsforløb 8
9 VISUELT FUNDAMENT Ved afslutningen af modulet visuelt fundament kan den studerende: Demonstrere viden om og færdigheder i illustrativ, kommunikativ tegning og formidling. Analysere billeder og rum. Skabe personlige teatrale billeder. Formidle sine idéer visuelt til samarbejdspartnere i en kunstnerisk proces. I modulet visuelt fundament arbejdes med et udvalg af følgende områder: Kunstforståelse Maleriets historie Visuel værkgennemgang Farvelære Form og komposition Flerdimensionelle rum Analyse af billede, video og rum Billedsprog Projektionstegning Principper for aksonomiske afbildninger og perspektiver Rumlig frihåndstegning Illustrativ, kommunikativ tegning ECTS: 15 Holdundervisning Individuel undervisning Selvstændige opgaver og selvledelse 9
10 SCENETEKNISK FUNDAMENT Ved afslutningen af modulet sceneteknisk fundament kan den studerende: Demonstrere omfattende sceneteknisk grundviden. Demonstrere grundige færdigheder inden for generelle scenetekniske arbejdsmetoder- og processer. Demonstrere grundlæggende kendskab til øvrige teatertekniske fagområder. I modulet sceneteknisk fundament arbejdes der praktisk og teoretisk med et udvalg af følgende områder: Løfteteknik og fysiologi Sikkerhedsregler og procedurer Grundlæggende praksis og teoretiske begreber inden for lyd, lys og sceneteknik Værksteder og maskinhåndtering Strømlære Rigning Statik Programmering og automatisering / midi-protokol Digitale redskaber ECTS: 15 Holdundervisning Individuel undervisning Selvstændige opgaver og selvledelse Mindre projekter 10
11 PRODUKTIONSSLEDELSE Ved afslutningen af modulet produktionsledelse kan den studerende: Udvise omfattende viden om ledelsesteorier og metoder. Demonstrere bevidsthed om egen individuel ledelsestilgang og praktisere ledelse i diverse kunstneriske processer, i særdeleshed i den scenekunstneriske produktionsproces. Demonstrere omfattende viden om og færdigheder i produktionslederens arbejdsredskaber og metoder og producere en forestilling ved brug af disse. I modulet produktionsledelse arbejdes der praktisk og teoretisk med et udvalg af følgende områder: Metodiske tilgange til ledelse Organisationsteori Produktionsplanlægning Budgettering og regnskab Projekt- og procesledelse Personaleledelse Mødeledelse og facilitering Samtale- og forhandlingsteknik Forventningsafstemning Evalueringspraksis og systemisk refleksion Fagrelateret jura ECTS: 35 Holdundervisning Individuel undervisning Workshops og mindre projekter Individuelle opgaver 11
12 KONSTRUKTION OG TEKNISK REALISERING Ved afslutningen af modulet konstruktion og teknisk realisering kan den studerende: Bidrage med realiserbare sceniske løsninger på komplekse problemstillinger. Demonstrere omfattende viden om og færdigheder inden for sceneteknisk konstruktion. Bruge sin viden og sine færdigheder i en produktionsproces, tage selvstændige beslutninger på eget fagområde og bidrage til kollektive kunstneriske valg. Indgå i dialog med og deltage i udviklingen af en forestillings samlede visuelle udtryk. I modulet teknik og konstruktion arbejdes der med et udvalg af følgende områder: Konstruktion Dekorationsberegning og analyse Materialekendskab Svejsning Strøm Rigning Statik Trykluft Sikkerhed Fyrværkeri Personflyvning Mekaniske objekter og dukker Nedbrydning af scenografi Researchteknikker ECTS: 35 Holdundervisning Workshops Individuelle projekter Research 12
13 KOMMUNIKATION OG FORMIDLING Ved afslutningen af modulet kommunikation og formidling kan den studerende: Demonstrere grundig viden om teorier og metoder inden for kommunikationsfeltet. Kommunikere integrerende og konstruktivt med samarbejdspartnere i den kunstneriske arbejdsproces. Formidle egne og andres idéer til såvel fagfæller som ikke-specialister. I modulet kommunikation og formidling arbejdes der med et udvalg af følgende områder: Kommunikationsteori Kommunikationspraksis Kollektive arbejdsprocesser og samarbejdsformer Konflikthåndtering Psykologiske modeller Læringsperspektiver Sproglige tilgange Præsentationsteknikker Forhandlingsteknikker ECTS: 19 Holdundervisning Individuel vejledning Praktiske øvelser Rollespil 13
14 TVÆRFAGLIGT FUNDAMENT Ved afslutningen af modulet tværfagligt fundament kan den studerende: Udvise grundlæggende teoretisk og praktisk viden om arbejdsmetoder og samarbejdsformer inden for eget arbejdsfelt, samt kendskab til øvrige samarbejdspartneres arbejdsområder i en kollektiv scenisk proces. I modulet tværfagligt fundament arbejdes der med et udvalg af følgende områder: Proceskendskab Samarbejde i praksis Scenisk bevidsthed Kollektivt sprog Parameterforståelse Genreforståelse Kollektiv konceptudvikling Tværfagligt fundament omfatter forløbene: fællesfundament og fællesforløb. Modulet er placeret på 1. og 2. semester og danner grundlag for den tværfaglighed, der præger mere omfattende moduler: Workshops og projekter, produktioner og afgangsprojekt. ECTS: 10 Holdundervisning Praktiske øvelser i grupper Visninger 14
15 WORKSHOPS OG PROJEKTER Ved afslutningen af modulet workshops og projekter har den studerende: Deltaget i workshops og projekter på tværs af faglighed og årgange i samarbejde med øvrige studerende på Statens Scenekunstskole. Undersøgt enkeltstående fænomener eller stofområder i workshopformat. Stiftet bekendtskab med beslægtede fagligheder og deres tilgange og arbejdsmetoder i undersøgende processer. Sat sin egen faglighed i spil i samarbejde med andre fagligheder. På Statens Scenekunstskole arbejdes der i kortere perioder af 1-3 ugers varighed med en række workshops, som udbydes bredt til alle uddannelser. Modulet indeholder projekter, som undersøger givne fænomener eller stofområder i kortere, intensive forløb, kendetegnet ved en vis valgfrihed og fokus på den studerendes egne interesseområde. ECTS: 10 Holdundervisning Diskussioner Praktiske øvelser i grupper Visninger 15
16 PRODUKTIONER Ved afslutningen af modulet produktioner kan den studerende: Agere professionelt i rollen som såvel produktionsleder som scenemester i en scenekunstnerisk produktion. Påtage sig et kunstnerisk medansvar for helheden i forhold til samarbejdspartnere og publikum. Kommunikere samarbejdende og inspirerende med samtlige deltagere i den kollektive arbejdsproces. Modulet produktioner består af en række større produktionsforløb og foregår i samarbejde med de øvrige faggrupper ved Statens Scenekunstskole samt professionelle kræfter. Processerne er kendetegnet ved følgende læringselementer: Samarbejde og kommunikation i praksis Dramaturgi / tekstbearbejdelse i praksis Integration og anvendelse af fagspecifik viden og færdigheder Procesarbejde Konceptarbejde Tekniske prøver Fremlæggelser og præsentationer Planlægning Realisering af model Refleksion og evaluering ECTS: 36 Selvstændig research og forberedelse Kommunikation og samarbejde med værksteder Prøver og visninger for publikum Refleksion og evaluering 16
17 STUDIEOPHOLD OG PRAKTIK Ved afslutning af modulet studieophold og praktik har den studerende: Etableret kontakt til professionelle aktører, inden for scenekunstområdet, med udgangspunkt i eget fagområde, og med indsigt i beslægtede fagområder. Opbygget et fagligt netværk i den danske scenekunstbranche og har dermed optimeret sine chancer for beskæftigelse. Udforsket særlige interessefelter i samarbejde med nationale og/eller internationale samarbejdspartnere. I modulet studieophold og praktik tages der udgangspunkt i den enkelte studerendes behov og interessefelt. Modulet kan rumme: Praktik på et professionelt teater, på film, på tv eller beslægtede områder. Deltagelse i relevante forløb hos samarbejdspartnere i Danmark eller i udlandet. Internationale udvekslingsophold på europæiske uddannelsesinstitutioner. ECTS: 15 Research og forberedelse Vejledning og supervision Refleksion og evaluering 17
18 KUNSTNERISK UDVIKLINGSARBEJDE Ved afslutningen af modulet kunstnerisk udviklingsarbejde kan den studerende: Initiere og facilitere egne idéer og sætte dem i spil i en større sammenhæng. Udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere kunstneriske projekter, alene og i samarbejde med andre. Træffe og begrunde personlige kunstneriske valg. Tilføre sig selv ny viden, indsigt og kundskaber på eget fagområde. I modulet kunstnerisk udviklingsarbejde arbejder den studerende dels selvstændigt med egne projekter og dels med tilegnelse af værktøjer til at facilitere, præsentere og administrere egne projekter. Der arbejdes med et udvalg af følgende områder: Konceptudvikling, idégenerering og facilitering, samskabelse, refleksionslaboratorier, dokumentationsformer. Værdier og mål, visioner og beslutninger, projektledelsesværktøjer Pitching, fremlæggelser, kommunikation på sociale medier Ansøgningsprocesser, fundraising, mediekendskab, netværksdannelse Virksomhedsidéer, kontrakter og samarbejdsaftaler, budgetter og regnskab. ECTS: 20 Gruppearbejde Individuelle projekter Forberedelse Evaluering og individuel vejledning 18
19 AFGANGSPROJEKT Ved afgangsprojektets afslutning kan den studerende: Indgå professionelt i en kollektiv arbejdsproces og forstå og respektere betydningen af sin egen rolle og ansvar i denne proces. Fungere selvstændigt og samarbejdende i en professionel sammenhæng med udgangspunkt i eget fagområde, og med indsigt i beslægtede fagområder. Identificere, evaluere og videreudvikle sit eget personlige sceniske sprog og arbejdsmetoder. Afgangsprojektet er afslutningen på uddannelsen og foregår oftest i samarbejde med øvrige faggrupper på Statens Scenekunstskole. Med projekterne forventes det, at den studerende er i stand til at udføre et professionelt stykke arbejde på sit eget fagområde, og at projektet formidles til et publikum. ECTS: 15 Research og forberedelse Individuel vejledning Visninger Refleksion og evaluering 19
STUDIEORDNING: UDDANNELSEN I DANS MED SPECIALE I KOREOGRAFI STATENS SCENEKUNSTSKOLE
INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens
STUDIEORDNING: UDDANNELSEN I SKUESPIL STATENS SCENEKUNSTSKOLE
INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens
Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL TEATERTEKNIKER SPECIALE: LYS. Indledning s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 Adgangskrav Optagelsesprocedure 4: Formål s. 3
Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL TEATERTEKNIKER SPECIALE: LYD. Indledning s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 Adgangskrav Optagelsesprocedure 4: Formål s. 3
UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole
UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,
STUDIEORDNING: OVERBYGNINGSUDDANNELSEN I DANSEFORMIDLING STATENS SCENEKUNSTSKOLE
INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens
Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole
Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 17 stk. 4, 21, stk. 2 og 22, stk.1 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, AARHUS
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, AARHUS GÆLDENDE FRA OPTAGET 2012 REVIDERET AUGUST 2016 OG AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SCENEINSTRUKTION
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SCENEINSTRUKTION GÆLDENDE FRA OPTAGET 2014 REVIDERET AUGUST 2016 OG AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole
Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 2, 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk.1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
Bacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SCENOGRAFI
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SCENOGRAFI GÆLDENDE FRA OPTAGET 2014 REVIDERET AUGUST 2016 OG AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige
Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL SCENEINSTRUKTØR
Indholdsfortegnelse: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 Adgangskrav Optagelsesprocedure 4: Formål s. 3
Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist
Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition)
Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 2 Formål og mål for læringsudbytte...
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER
BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER Godkendt den 10. marts 2016 BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole
Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Vedtaget af Skolerådet den 18.6.008 Justeret den 4.9.008 September 008 J.nr. 001105 Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige
Studieordning 2010. Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater
Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater Studieordning 2010 Studieordning 2010 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Uddannelsens mål 4 Generelle målsætninger for undervisningen på Dramatikeruddannelsen: 4
Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det
Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus
Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus (bachelor- og kandidatuddannelsen) BEK nr 531 af 27/06/2002 (Gældende) LBK Nr. 889
VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013
VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013 Statens Scenekunstskole optager hvert år to studerende på hver af de fire teatertekniske uddannelser: Lysuddannelsen (se under center 2) Lyduddannelsen (se under center 2)
Bekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne)
Bekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne) I medfør af 12, stk. 1 og 2, og 21, stk. 2, i lov nr. 1362 af 16. december 2014
REGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN.
REGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN. Side 1 af 5 1. Overordnede rammer for bedømmelsen Den overordnede ramme for bachelorbedømmelsen er fastlagt jf. følgende bestemmelser: - Adgangsbekendtgørelsen
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret
Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater
Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Indholdsfortegnelse Studieordning for skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold m.v....3 Optagelse af elever...3
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og
1. Uddannelsens mål for læringsudbytte
1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer... 4 2.1. Erhvervsøkonomi... 4 2.2. Samfundsøkonomi... 5 2.3. Erhvervsjura... 6 2.4. Data og metode... 7 2.5.
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik
Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober
Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling
Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.
Bekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet
Bekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet I medfør af 12, stk. 1 og 2, og 21, stk. 2, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske
1. Uddannelsens mål for læringsudbytte
National del: 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 8 nationale fagelementer... 3 2.1. Branchekendskab... 3 2.2. Privatøkonomisk rådgivning... 5 2.3. Erhvervsøkonomi...
Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier
Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni
Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music
STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk
STUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK)
STUDIEORDNING for Markedsføringsøkonom (AK) Ikrafttrædelse: 20.08.2019 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 6 nationale fagelementer... 4 2.1. Forretningsforståelse...
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik
BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Formidling af kunst og kultur for børn og unge
STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
