Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL TEATERTEKNIKER SPECIALE: LYS. Indledning s. 2

Transkript

1 Indholdsfortegnelse: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 Adgangskrav Optagelsesprocedure 4: Formål s. 3 Generelt formål med uddannelsen til teatertekniker med speciale i lys Videngrundlag Mål for læringsudbytte på uddannelsen til teatertekniker med speciale i lys Viden og forståelse Færdigheder Kompetencer 5: Moduler s. 5 6: Regler om udarbejdelse af afgangsprojekt s. 5 7: Regler om bedømmelse s. 6 Typer af bedømmelser Semesterevalueringer Produktionsevalueringer Midtvejsbedømmelse Bedømmelse af afgangsprojekt Refleksion og formidling 8: Afgangsbevis s. 7 9: Regler om merit s. 7 10: Regler om overgangsordning s. 7 11: Dispensation s. 8 Bilag 1: Fagbeskrivelser s. 9 1

2 Indledning: Statens Teaterskoles studieordninger er ændret fra skoleåret 2011/2012. Det gældende lovgrundlag for Statens Teaterskoles uddannelser er bekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000 og bekendtgørelse nr. 744 af 5. juli Med studieordningen følger 2 bilag: 1: Fagbeskrivelser. 2: Regler om overgangsordning. Som supplement til studieordningen, udarbejder Statens Teaterskoles uddannelser hvert år et studiekatalog, hvor uddannelsens fag beskrives detaljeret. 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1: Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen: Teatertekniker med speciale i lys. 1.2: Uddannelsen giver ret til at anvende den engelske betegnelse: Lightdesigner 2: ECTS normering Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point svarende til 4 års heltidsstudier. 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure 3.1: Adgangskrav Adgangskravet til uddannelsen er en bestået optagelsesprøve. Afgørelse om optagelse træffes af Statens Teaterskole på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens talent, evner og færdigheder. 3.2: Optagelsesprocedure Aspiranter vurderes ved optagelsesprøven af et optagelsesudvalg, der er sammensat af interne og eksterne censorer. Eksterne censorer godkendes af Kulturministeriet efter indstilling fra skolen. 2

3 4: Formål 4.1: Generelt formål med uddannelsen til teatertekniker med speciale i lys. Statens Teaterskole har til formål at uddanne selvstændige kunstneriske professionsudøvere, der med basis i grundlæggende teoretisk viden om scenekunst, solide håndværksmæssige færdigheder og indgående tværfaglige kompetencer, kan udøve professionel kunstnerisk og sceneteknisk virksomhed på højeste niveau. 4.2: Videngrundlag Uddannelsen til teatertekniker er baseret på følgende videngrundlag: a) Kunstnerisk udviklingsarbejde b) Viden fra faglig praksis 4.3: Mål for læringsudbytte på uddannelsen til teatertekniker med speciale i lys. Ved afslutningen af uddannelsen skal den studerende fungere som en alsidig lystekniker og lysdesigner, der med bred kunstnerisk indsigt, solid teaterteknisk viden og med specialiserede færdigheder og kompetencer på højt kunstnerisk og teknisk niveau evner at påtage sig et dramatisk fortælleransvar ved hjælp af lysmediet, i samarbejde med det øvrige kunstneriske team på en scenekunstnerisk produktion. Endvidere skal den studerende have indsigt i selvstændigt kunstnerisk udviklingsarbejde. Der er udarbejdet faglige mål for læringsudbytte indenfor tre overordnede områder: a) Viden og forståelse b) Færdigheder c) Kompetencer Stk : Viden og forståelse Efter afsluttet uddannelse kan den studerende: Udvise omfattende teaterteknisk grundviden. Demonstrere specialiseret teoretisk viden om lysteknik og lysdesign. Udvise bred indsigt i hovedlinjerne indenfor teater-, kunst- og musikhistorien fra antikken frem til vor tid. Se vor tids scenekunst i en teater- og kunsthistorisk sammenhæng. Læse, analysere og forholde sig til et dramatisk materiale med sigte på en professionel realisering. Analysere billeder og rum. 3

4 Forholde sig til teori og metode i udviklingen af et kunstnerisk velfungerende og dramatisk medfortællende lysdesign til en scenekunstnerisk produktion. Udvise viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde. Stk : Færdigheder Efter afsluttet uddannelse kan den studerende Udvise omfattende kendskab til brugen af teorier og metoder indenfor specialeområdet lys. Demonstrere omfattende erfaring med lysteknikerens arbejdsredskaber. Udføre professionelt lysteknisk arbejde inden for teatrets forskellige kunstarter. Demonstrere færdigheder i illustrativ, kommunikativ tegning og formidling. Skabe personlige teatrale billeder. Udvikle et kunstnerisk velfungerende og dramatisk meddigtende lysdesign til en forestilling. Indgå i det kunstneriske team og konceptudvikle i samarbejde med scenograf og instruktør. Udvise kendskab til formidling, kommunikation og samarbejde i en scenekunstnerisk sammenhæng. Beherske teknikker og modeller til konfliktløsning og forhandlingsteknik. Formidle sine kunstneriske idéer mundtligt, skriftligt og visuelt til fagfæller og ikkespecialister. Anvende metoder til kunstnerisk udviklingsarbejde. Stk : Kompetencer Efter afsluttet uddannelse kan den studerende: Udvikle koncept og lysdesign til en forestilling. Analysere et manuskript eller en idé og omsætte analysen til et personligt lysudtryk. Researche og opsøge viden om relevante emner knyttet til en given forestilling. Fungere selvstændigt og samarbejdende i et professionelt teater med udgangspunkt i eget fagområde, og med indsigt i og interesse for teatrets øvrige fagområder og faggrupperinger. Indgå professionelt i en kollektiv arbejdsproces og forstå og respektere betydningen af sin egen rolle og ansvar i denne proces. Identificere, evaluere og videreudvikle sit eget personlige sceniske sprog og arbejdsmetode. Udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere kunstneriske projekter, alene og i samarbejde med andre. Tilføre sig selv ny viden, indsigt og kundskaber på eget fagområde. 4

5 5: Moduler Uddannelsen indeholder følgende moduler: MODULER ECTS 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem Sum Kunstteori og analyse (KT) Visuel kommunikation (DA) Grundlæggende teaterteknik (GT) SPECIALEKURSER I ALT: Lysteknik (LT) Lysdesign (LD) Formidling og branchekendskab (FB) Tværfagligt fundament (TF) Forestillinger (FO) Praktik(SP) Afgangsprojekt (AP) Kunstnerisk udviklingsarbejde (KU) ECTS I ALT: Fagbeskrivelserne for de enkelte moduler findes i bilag 1. For hvert fag beskrives: Mål Indhold Omfang i ECTS Tidsmæssig placering Undervisnings- og arbejdsformer 5

6 6: Regler om udarbejdelse af afgangsprojekt. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt svarende til 15 ECTS-point. 7: Regler om bedømmelse Formålet med bedømmelse er at vurdere, om den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål for viden, færdigheder og kompetencer, der er opstillet for uddannelsen. Bedømmelserne har desuden til formål: At forøge den studerendes egen bevidsthed om sit arbejde og faglige niveau. At udarbejde målsætninger for den studerendes fremtidige udvikling. At bidrage til en stadig udvikling og kvalitetssikring af skolens undervisning. På teaterteknikeruddannelsen er der ingen eksamen, men en række bedømmelser. Bedømmelsen af den studerende finder sted ved afslutningen af et semester, og efter udvalgte produktioner/forestillinger. Bedømmelserne består af to dele: Den studerendes refleksion over eget arbejde og en skriftlig og mundtlig bedømmelse fra undervisere og uddannelsesleder. Bedømmelsen indeholder en bedømmelse af den studerendes faglige udvikling og deltagelse i projekter/forestillinger m.v. Bedømmelsen indeholder endvidere konkrete råd om arten og omfanget af den studerendes indsats i det efterfølgende studieforløb. Hvis den studerende ikke opfylder skolens krav om faglig udvikling, afgives en særlig skriftlig bedømmelse. Gentagne skriftlige bedømmelser af denne art kan medføre, at den studerende relegeres (jf. 23 i Bekendtgørelse om Statens Teaterskole). I særlige tilfælde kan den studerende tilbydes at gå et år om. 7.1: Typer af bedømmelser. Stk 7.1.1: Semesterevalueringer Der afholdes individuelle bedømmelser ved hver semesterafslutning. Disse foregår ved et møde med den studerendes fagreferent og eventuelt hovedlærer, hvor den enkelte studerendes faglige udvikling gennemgås. Ved alle bedømmelserne gælder følgende principper: Bedømmelsen forudsætter forberedelse fra alle deltagende parter. Den studerende forudsættes at kunne reflektere over sit arbejde. Bedømmelsen bygger på en på forhånd fastlagt struktur. Stk 7.1.2: Produktionsevalueringer Forud for en produktion/forestilling defineres indholdet og den pædagogiske målsætning for den konkrete produktion. Ved udvalgte produktioner vil den studerendes arbejde efterfølgende blive evalueret i lyset af den fastlagte målsætning. Bedømmelsen er mundtlig med mindre andet er aftalt. Enkelte produktioner bedømmes både i grupper og individuelt. 6

7 Stk : Midtvejsbedømmelse Ved afslutningen af 4. semester gennemføres en midtvejsbedømmelse. Der deltager en ekstern censor godkendt af Kulturministeriet i bedømmelsen. Bedømmelsen sammenfattes skriftligt og vedhæftes afgangsbeviset. Stk : Afgangsbedømmelse Ved uddannelsens afslutning gennemføres en afgangsbedømmelse med deltagelse af ekstern censor godkendt af Kulturministeriet. Bedømmelsen sammenfattes skriftligt og vedhæftes afgangsbeviset. Stk : Refleksion og formidling I løbet af uddannelsen afleveres et antal skriftlige opgaver. Alle opgaver skal godkendes af uddannelseslederen, før undervisningsforløbet kan betragtes som afsluttet og bestået. Udover nævnte bedømmelser og evalueringer, modtager den studerende kontinuerlig vejledning og coaching af fagreferenter, konsulenter, undervisere og uddannelsesleder. 8: Afgangsbevis Statens Teaterskole udsteder et afgangsbevis for gennemført uddannelse. ECTS-point, evt. meritoverførte uddannelseselementer, evt. bedømmelsessprog, og uddannelsens betegnelse på engelsk. Som bilag til beviset udstedes et engelsksproget Diploma Supplement. Derudover vedlægges skriftlige bedømmelser fra midtvejs- og afgangsbedømmelserne. 9: Regler om merit Beståede uddannelseselementer fra en anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse kan efter Statens Teaterskoles afgørelse i det enkelte tilfælde træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af Bekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000 og bekendtgørelse nr. 744 af 5. juli : Regler om overgangsordning Der henvises til overgangsregler der vedtages af Statens Teaterskoles Skoleråd. Overgangsreglerne er endnu ikke udarbejdet men vil kunne findes i bilag 2, når den endelige studieordning foreligger. 7

8 11: Dispensation Statens Teaterskole kan dispensere fra de regler i Studieordningen, der alene er fastsat af skolen. 8

9 Fagbeskrivelse: KUNSTTEORI OG ANALYSE (KA) Mål: Ved afslutningen af modulet kunstteori og analyse kan den studerende: Udvise bred indsigt i hovedlinjerne indenfor teater-, kunst- og musikhistorien fra antikken frem til vor tid. Se vor tids scenekunst i en teater- og kunsthistorisk sammenhæng. Læse, analysere og forholde sig til et dramatisk materiale med sigte på en professionel realisering. Omsætte sin viden til individuel research og praksis. Indhold: Inden for et bredt område af kunstteori og analyse arbejdes der med følgende områder: Skelsættende begivenheder Spillestilskonventioner Teatrenes indretning og teknik Filosofi og mentalitet Forskellige epokers kunstneriske udtryk Musikhistoriske tendenser Scenografiske udtryksformer Performativitet og avantgardeteori Metodelære: Metoden for handlende analyse og Metoden for fysiske handlinger Dramatiske fortælleformer: Aristotelisk, episk, simultan Dramatisk komposition og struktur Dramaturgisk analyse Fabel, motivrække og intrigebeskrivelse Principper for kunstnerisk udviklingsarbejde ECTS: 1. sem 4 2. sem 4 3. sem 2 4. sem 2 5. sem 0 6. sem 0 7. sem 2 8. sem 0 ECTS i alt 14 9

10 Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppeundervisning med lærer Oplæg fra de studerende Individuel undervisning Forberedelse Skriftlige opgaver 10

11 Fagbeskrivelse: VISUEL KOMMUNIKATION (VK) Mål: Ved afslutningen af modulet visuel kommunikation kan den studerende: Demonstrere viden om og færdigheder i illustrativ, kommunikativ tegning og formidling. Analysere billeder og rum. Skabe personlige teatrale billeder. Kommunikere sine kunstneriske idéer visuelt til sine samarbejdspartnere. Indhold: Indenfor et bredt felt arbejdes der med følgende områder: Kunstforståelse Maleriets historie Visuel værkgennemgang Farvelære Form og komposition Flerdimensionelle rum Analyse af billede, video og rum Billedsprog Projektionstegning Principper for aksonomiske afbildninger og perspektiver Rumlig frihåndstegning Illustrativ, kommunikativ tegning: Hvordan kommunikerer jeg tydeligst min idé til mine samarbejdspartnere? ECTS: 1. sem 5 2. sem 5 3. sem 0 4. sem 0 5. sem 0 6. sem 0 7. sem 0 8. sem 0 ECTS i alt 10 11

12 Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppeundervisning med lærer Individuel undervisning Praktiske øvelser Forberedelse 12

13 Fagbeskrivelse: GRUNDLÆGGENDE TEATERTEKNIK (GT) Mål: Ved afslutningen af modulet grundlæggende teaterteknik kan den studerende: Udvise omfattende teaterteknisk grundviden. Udvise grundig metodisk viden om arbejdsmetodikker og samarbejdsformer indenfor teaterteknikerens arbejdsområde. Udvise grundlæggende viden om de øvrige teatertekniske specialer. Indhold: Inden for et bredt udsnit af det teatertekniske felt, arbejdes der med følgende områder: Løfteteknik og fysiologi Sikkerhedsregler og procedurer Grundlæggende praksis og teoretiske begreber indenfor specialerne: Lyd, lys, produktionsledelse og regi Værksteder og maskinhåndtering Strømlære Rigning Statik Programmering og automatisering / midi-protokol ECTS: 1. sem 8 2. sem 6 3. sem 5 4. sem 4 5. sem 0 6. sem 0 7. sem 0 8. sem 0 ECTS i alt 23 Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppeundervisning med lærer Individuel undervisning Praktiske øvelser 13

14 Fagbeskrivelse: TEKNIK (LT) Ved afslutning af specialemodulet lysteknik kan den studerende: Udvise omfattende kendskab til brugen af teorier og metoder indenfor specialeområdet lys. Demonstrere omfattende erfaring med lysteknikerens arbejdsredskaber. Påtage sig et professionelt arbejde som lystekniker på en scenekunstnerisk produktion. Indhold: I modulet lysteknik er der fokus på den tekniske proces frem mod realiseringen af et lysdesign. Undervisningen er højt specialiseret, og den tilegnede teoretiske, praktiske og tekniske viden, danner et solidt grundlag for arbejdet med scenekunstneriske produktioner - fra den første tekniske planlægning og koordinering til den praktiske udførelse og dokumentation. Den studerende tilegner sig gennem uddannelsen færdigheder til at betjene alment brugt lysteknisk udstyr, samt til at møde den seneste teknologi indenfor fagområdet. I modulet beskæftiger den studerende sig med følgende områder: Lys: Lamper og lyskilder Standard lyssætning Strøm: Belastning, dimensionering og el-sikkerhed Elektronik: Måleinstrumenter og fejlsøgning Netværksteknologi: Opsætning og fejlsøgning i computernetværk Programmering og afviklingssystemer - primært GrandMA Automatisering af afvikling: MIDI, tidskodestyring, interaktivitet Lysplan og dokumentation: WysiWyg og skabeloner for dokumentation Vedligeholdelse og reparation Projektionsteknik: Typer, opsætning og afviklingssystemer ECTS: 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem ECTS i alt 14

15 Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppeundervisning med lærer Individuel undervisning Praktiske øvelser 15

16 Fagbeskrivelse: DESIGN Ved afslutning af specialemodulet lysdesign kan den studerende: Skabe et realiserbart lysdesign til en scenisk produktion med hovedvægt på dramatisk teater. Beherske funktionen lysdesigner i en professionel scenekunstnerisk sammenhæng. Indhold: Sideløbende med det lystekniske fundament, udvikler den studerende sine kompetencer som lysdesigner ved teoretisk undervisning og i særdeleshed ved praktisk afprøvning. Det foregår i fuldt realiserede forestillinger og workshops samt i undersøgelser og øvelser i skolens visualiseringsstudio under supervision af eksterne eller interne konsulenter og har fokus på det kunstneriske resultat. Lysets retninger: Indgående afprøvninger af lysets basale funktionalitet Lamper og lyskilder: Egenskaber og kvalitet ved kendte typer Lysdesign og dramaturgi: Arbejde med dramatisk tekst og udvikling af lysdesign Farveforståelse: Farvetemperatur, filtersætning, kropsfarve Kunstnerisk udviklingsarbejde i samarbejde med scenograf, instruktør og det kunstneriske team Scenekunstens produktionsformer: Lysdesignerens rolle i teater, opera, dans etc. Planlægningsværktøjer til præproduktion og realisering af lysdesign Prævisualisering: Modellyssætning og CAD visualisering / præprogrammering. Projektionsdesign: Konventionelt og interaktivt Billede og videobehandling: Vægt på værktøjer til projektionsdesign Fotografering: Stillbilleder TV-lyssætning Croquis Realiserede produktioner: Størrelse og omfang udvikler sig gennem uddannelsen ECTS: 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem ECTS i alt 16

17 Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppeundervisning med lærer Individuel undervisning Praktiske øvelser 17

18 Fagbeskrivelse: FORMIDLING OG BRANCHEKENDSKAB (FB) Mål: Ved afslutningen af modulet formidling og branchekendskab kan den studerende: Udvise et solidt kendskab til formidling, kommunikation og samarbejde i en scenekunstnerisk sammenhæng. Beherske teknikker og modeller til konfliktløsning og forhandlingsteknik. Formidle sine idéer til fagfæller og ikke-specialister Indhold: I forløbet arbejdes der med et udvalg af følgende områder: Psykologiske modeller Egne styrker og svagheder Konfliktløsning Holdudvikling Kolbs læringsdiagram Kompetencetrappen Visuelt, auditivt og kinæstetisk sprog Kropssprog Rollespil ECTS: 1. sem 0 2. sem 0 3. sem 0 4. sem 3 5. sem 0 6. sem 0 7. sem 4 8. sem 0 ECTS i alt 7 Undervisnings- og arbejdsformer: Individuel vejledning Dialogbaseret undervisning med praktiske øvelser 18

19 Fagbeskrivelse: TVÆRFAGLIGT FUNDAMENT (TF) Mål: Ved afslutningen af modulet tværfagligt fundament kan den studerende: Udvise grundlæggende teoretisk og praktisk viden om arbejdsmetodikker og samarbejdsformer indenfor eget arbejdsfelt, samt indenfor instruktørers, skuespilleres, scenografers og andre relevante faggruppers arbejdsområder i den kollektive sceniske arbejdsproces. Indhold: I forløbet arbejdes der med følgende områder: Samarbejde i praksis Scenisk bevidsthed Kollektivt sprog Parameterforståelse Genreforståelse Kollektiv konceptudvikling Tværfagligt fundament omfatter forløbene: Fællesfundament, Juleshow og Fællesforløb. Modulet er placeret på 1. og 2. semester og danner grundlag for den tværfaglighed, der repræsenteres i de mere omfattende moduler: Forestillinger og Afgangsprojekt. ECTS: 1. sem 6 2. sem 9 3. sem 0 4. sem 0 5. sem 0 6. sem 0 7. sem 0 8. sem 0 ECTS i alt 15 Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning Praktiske øvelser i grupper 19

20 Visninger Forberedelse 20

21 Fagbeskrivelse: FORESTILLINGER (FO) Mål: Ved afslutningen af modulet forestillinger kan den studerende: Fungere professionelt i rollen som lystekniker og lysdesigner i en scenekunstnerisk produktion. Indgå konstruktivt og kunstnerisk meddigtende i større professionelle, scenekunstneriske produktioner. Indhold: Modulet består af et antal forestillinger, som produceres i samarbejde med de øvrige faggrupper på Statens Teaterskole, studerende fra andre uddannelsesinstitutioner samt professionelle kræfter. Forestillingsprocesserne er kendetegnet ved følgende læringselementer: Samarbejde og kommunikation i praksis Dramaturgi / tekstbearbejdelse i praksis Integration og anvendelse af fagspecifik viden og færdigheder Procesarbejde Konceptarbejde Den personlige fortolkning Ledelse i praksis Refleksion og evaluering ECTS: 1. sem 0 2. sem 0 3. sem 0 4. sem sem sem sem sem 0 ECTS i alt 60 21

22 Undervisnings- og arbejdsformer: Forberedelse / research Fremlæggelse gennem intentionsmøde, teknisk møde og modelaflevering Prøvearbejde Planlægning Opbygning og nedrigning Tekniske prøver Kommunikation med medarbejdere Kontakt til værksteder Gennemspilninger Individuel vejledning Visninger Skriftlige opgaver 22

23 Fagbeskrivelse: PRAKTIK (PR) Mål: Efter gennemførte praktikophold kan den studerende: Fungere som lystekniker og lysdesigner i en professionel scenekunstnerisk sammenhæng. Udvise indgående kendskab til scenekunstbranchen i Danmark og i mindre grad Europa. Demonstrere at have opbygget et væsentligt fagligt netværk i den danske scenekunstbranche og dermed at have optimeret sine chancer for beskæftigelse. Indhold: Praktikopholdene er af kortere eller længere varighed og med forskelligt fokus. De fastlagte delelementer er følgende: Børne- og ungdomsteaterfestival med fokus på turnévirksomhed og de danske børneteatres vilkår Praktik 1: På teater i Danmark med fokus på at relatere undervisningen på skolen til praksis på teatrene samt at opbygge netværk. Supervision fra praktikstedet. Praktik 2: På teater i Danmark eller Europa med fokus på specialisering og fortsat opbygning af netværk. Supervision fra praktikstedet. Praktik 3: Praktiksted i udlandet eller Danmark med fokus på yderligere specialisering og opbygning af et internationalt netværk. ECTS: 1. sem 0 2. sem 1 3. sem 7 4. sem 0 5. sem 0 6. sem 3 7. sem 0 8. sem 3 ECTS i alt 14 Undervisnings- og arbejdsformer: Forberedelse / research Intentionsmøde, teknisk møde og modelaflevering Prøvearbejde Tekniske prøver 23

24 Kommunikation med medarbejdere Kontakt til værksteder Gennemspilninger Individuel vejledning Premiere, forestillinger Skriftlig opgave Refleksion og evaluering 24

25 Fagbeskrivelse: AFGANGSPROJEKT Mål: Ved afgangsprojektets afslutning kan den studerende: Fungere selvstændigt og samarbejdende på i en professionel scenekunstnerisk sammenhæng med udgangspunkt i eget fagområde, og med indsigt i og interesse for teatrets øvrige fagområder. Demonstrere et personligt og identificerbart kunstneriske sprog. Reflektere over eget værk samt det kunstneriske udviklingsarbejde, der har ført frem til værket. Indhold: Afgangsprojektet er afslutningen på uddannelsen og foregår i samarbejde med samtlige teateruddannelser på Statens Teaterskole. Med forestillingerne forventes det, at den studerende er i stand til at udføre et professionelt værk på sit eget fagområde og kommunikere og reflektere over værket. Rammerne for projektet er: Repertoirevalg foretages af den instruktørstuderende i dialog med den scenografstuderende og relevante uddannelsesledere Materialet skal indeholde opgaver til alle medvirkende faggrupper Ca. 9 ugers prøvetid. Ca. 10 visninger Forestillingen spilles for offentligheden ECTS: 1. sem 0 2. sem 0 3. sem 0 4. sem 0 5. sem 0 6. sem 0 7. sem 0 8. sem 15 ECTS i alt 15 25

26 Undervisnings- og arbejdsformer: Forberedelse / research Fremlæggelse gennem intentionsmøde, teknisk møde og modelaflevering Prøvearbejde Tekniske prøver Kommunikation med medarbejdere Kontakt til værksteder Gennemspilninger Individuel vejledning Visninger Skriftlige opgaver Refleksion / evaluering 26

27 Fagbeskrivelse: KUNSTNERISK UDVIKLINGSARBEJDE (KU) Mål: Ved afslutningen af modulet kunstnerisk udviklingsarbejde kan den studerende: Udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere kunstneriske projekter, alene og i samarbejde med andre. Demonstrere et reflekteret forhold til begreberne proces og produkt set i relation til kunstneriske projekter. Træffe og begrunde personlige og fælles kunstneriske valg. Tage ansvar for videreudviklingen af scenekunsten gennem egne kunstneriske valg. Indhold: Med udgangspunkt i den enkelte studerendes faglighed, arbejdes der med et udvalg af følgende områder: Forskellige projektformer Projektarbejde: Research, udvikling, planlægning, gennemførelse og evaluering af projekter Refleksion i forhold til begreberne proces og produkt i relation til projektarbejde Projektbeskrivelser Samarbejde, dialog og kommunikation Logbog Projektrapport Forberedelse og research Det personlige projekt ECTS: 1. sem 0 2. sem 1 3. sem 3 4. sem 2 5. sem 6 6. sem 5 7. sem 4 8. sem 3 ECTS i alt 24 Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppearbejde 27

28 Individuelle projekter Forberedelse Research 28

29 Bilag 2: Overgangsregler for studieordningerne for uddannelserne: skuespil, instruktør, scenograf, danser, koreograf, danseformidler og teaterteknikeruddannelserne: lys, lyd, regi og produktion. Ikrafttrædelse af studieordninger Der er vedtaget nye studieordninger for ovennævnte uddannelser. Disse studieordninger træder i kraft til skoleåret 2011/2012 og er gældende for alle studerende indskrevet på de pågældende uddannelser. Revision af studieordningerne Studieordningerne er gældende, indtil nye studieordninger med nye overgangsregler er vedtaget og behandlet på skolerådet. Studieordningerne og overgangsreglerne er offentliggjort på skolens hjemmeside. August