STUDIEORDNING: UDDANNELSEN I SKUESPIL STATENS SCENEKUNSTSKOLE

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens formål s Generelt formål 4.2. Vidensgrundlag 4.3. Mål for læringsudbytte 5: Uddannelsens struktur og opbygning s. 4 6: Undervisningens omfang s. 4 7: Udarbejdelse af afgangsprojekt s. 4 8: Bedømmelse og gennemførsel s Regler om bedømmelser 7.2. Regler om gennemførsel 9: Afgangsbevis s. 5 10: Regler om praktik s. 5 11: Regler om orlov s. 5 12: Regler om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger s. 5 13: Regler om merit s. 5 14: Regler om overgangsordning s. 6 15: Dispensation og klageadgang s. 6 Bilag 1: MODULBESKRIVELSER 1

2 Indledning: Denne studieordning er udarbejdet i medfør af 10, 11 og 15, stk. 2 i Lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, bekendtgørelse nr. 744 af 5. juli 2004 samt bekendtgørelse nr. 889 af Med studieordningen følger bilag 1: Modulbeskrivelser. Revision af studieordningen foretages af Skolerådet. Revision af bilaget foretages af centerrådet. 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1: Dansk Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen: Skuespiller. 1.2: Engelsk Uddannelsen giver ret til at anvende den engelske betegnelse: Actor. 2: ECTS normering Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point svarende til 4 års heltidsstudier. 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure 3.1: Adgangskrav Adgangskravet til uddannelsen er en bestået optagelsesprøve. Nærmere bestemmelser om prøvens indhold og forløb findes på skolens hjemmeside: www. scenekunstskolen.dk 3.2: Optagelsesprocedure Afgørelse om optagelse træffes af Statens Scenekunstskole på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens potentiale. Aspiranter vurderes af et optagelsesudvalg bestående af såvel interne uddannelseskyndige som ekstern censor, udnævnt af Kulturministeriet. 4: Uddannelsens formål 4.1: Generelt formål Statens Scenekunstskole har til formål at uddanne selvstændige dimittender, der med basis i grundlæggende teoretisk viden om scenekunst, solide håndværksmæssige færdigheder og indgående kunstneriske og tværfaglige kompetencer, kan udøve professionel virksomhed på højeste niveau. 2

3 4.2: Vidensgrundlag Uddannelsen baserer sig på følgende vidensgrundlag: a) Viden fra faglig praksis b) Viden fra kunstnerisk udviklingsvirksomhed 4.3: Mål for læringsudbytte Der er udarbejdet mål for læringsudbytte inden for tre overordnede områder. a) Viden og forståelse b) Færdigheder c) Kompetencer Efter gennemført uddannelse kan den studerende: Viden og forståelse: Udvise kunstnerisk baseret viden om scenekunstnerisk praksis og metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet. Forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder og bruge sin viden i relevante scenekunstneriske sammenhænge. Færdigheder: Anvende kunstneriske metoder, redskaber og udtryksformer, samt øvrige færdigheder, der knytter sig til fagområdet. Vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevant udtryk og løsningsmodeller. Formidle kunstneriske udtryk og scenekunstneriske problemstillinger til såvel fagfæller som ikke-specialister. Kompetencer: Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i diverse arbejdssammenhænge. Selvstændigt og professionelt indgå i såvel specifikt fagligt som tværfagligt samarbejde. Virke med et eget, identificerbart, kunstnerisk udtryk. Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 3

4 5: Uddannelsens struktur og opbygning Uddannelsen består af 12 overordnede moduler: Kunstteori og analyse Fysiodramatik Stemme Basalt skuespillerarbejde Film og medier Tværfagligt fundament Workshops og projekter Produktioner Kunstnerisk udviklingsarbejde Studieophold, arbejdsrejser og praktik Afgangsprojekt I alt: 15 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 45 ECTS 20 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 35 ECTS 20 ECTS 10 ECTS 15 ECTS 240 ECTS Fagbeskrivelserne for de enkelte moduler findes i bilag 1. For hvert fag beskrives: Læringsmål Indhold Undervisnings- og arbejdsformer 6: Undervisningens omfang Studieåret strækker sig fra medio august til medio juni (i alt 38 uger). Al undervisning er obligatorisk, og de studerende har mødepligt. Undervisningsaktiviteter kan forekomme om aftenen og i weekender. Statens Scenekunstskole fastsætter nærmere regler for registrering af fravær, samt sanktioner for overtrædelse af disse bestemmelser. Reglerne findes på intranettet. 7: Udarbejdelse af afgangsprojekt. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt svarende til 15 ECTS-point. 8: Bedømmelse og gennemførsel 7.1. Regler om bedømmelse På Statens Scenekunstskole består bedømmelsen af de studerende hovedsageligt af evalueringer, og i nogle tilfælde eksaminer. Formålet med bedømmelserne er at vurdere, om den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, der er opstillet for uddannelsen. 4

5 Der foretages en sammenfattende bedømmelse af den studerende ved afslutningen af hvert semester. Bedømmelsen munder ud i vurderingen bestået/ikke bestået. Hvis semestret vurderes som ikke bestået, skal der gives en skriftlig begrundelse. For øvrige retningslinjer henvises til dokumentet Rammer for individuel evalueringspraksis ved Statens Scenekunstskole, som er tilgængeligt på Ved midtvejsbedømmelsen og ved afgangsbedømmelsen deltager ekstern censor beskikket af Kulturministeriet. Bedømmelsen herfra er skriftlig og vedhæftes afgangsbeviset Regler om gennemførsel Hvis to på hinanden følgende skriftlige bedømmelser viser, at den studerende ikke opfylder Statens Scenekunstskoles krav til faglig udvikling, kan den uddannelsesansvarlige i samarbejde med ledermødet træffe afgørelse om relegering. For at kunne fortsætte på Statens Scenekunstskole skal den studerende have fået en positiv midtvejsbedømmelse. Hvis en studerendes første midtvejsbedømmelse er negativ, gentages midtvejsbedømmelsen på baggrund af det efterfølgende semester på samme vilkår. En studerende kan ikke fortsætte uddannelsen, hvis midtvejsbedømmelsen to gange er negativ. Dog kan Statens Scenekunstskole tillade en tredje bedømmelse, hvis det er begrundet i særlige forhold. Den studerende kan klage over en bedømmelse i henhold til bekendtgørelse nr. 889 af , bilag 1. 9: Afgangsbevis Statens Scenekunstskole udsteder et afgangsbevis for gennemført uddannelse. ECTS-point, evt. meritoverførte uddannelseselementer, evt. bedømmelsessprog, og uddannelsens betegnelse på engelsk. Som bilag til beviset udstedes et engelsksproget Diploma Supplement. Derudover vedlægges skriftlige bedømmelser fra midtvejs- og afgangsbedømmelserne. 10: Regler om praktik Uddannelserne ved Statens Scenekunstskole indeholder alle praktikforløb. Rammerne for den enkelte uddannelse beskrives i bilag 1. Øvrige generelle regler knyttet til praktikforløb findes på intranettet. 11: Regler om orlov Studerende kan ansøge om orlov, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom eller FN-tjeneste. 12: Regler om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger Regler findes på intranettet. 5

6 13: Regler om merit Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse, kan efter Statens Scenekunstskoles afgørelse i det enkelte tilfælde træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af Bekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, bekendtgørelse nr. 744 af 5. juli 2004, samt bekendtgørelse 889 af : Regler om overgangsordning Denne studieordning træder i kraft i skoleåret 2013/2014 og er gældende for alle studerende indskrevet på den pågældende uddannelse. Studieordningen er gældende, indtil nye studieordning med nye overgangsregler er vedtaget og behandlet på skolerådet. Studieordningen er offentliggjort på skolens hjemmeside. 15: Dispensation og klageadgang Statens Scenekunstskole kan dispensere fra de regler i Studieordningen, der alene er fastsat af skolen. Klager over afgørelser i henhold til denne studieordning, som ikke er fastsat andetsteds, indgives til rektor for Statens Scenekunstskole. Institutionen fastsætter nærmere regler for behandling af klager. Vedtaget af den ansvarlige for uddannelsen, maj 2013 Godkendt af Skolerådet, juni

7 BILAG 1: MODULBESKRIVELSER MODULBESKRIVELSER Uddannelsen er opdelt i overordnede moduler. Modulerne er et udtryk for de hovedelementer, uddannelsen består af. Herunder følger et oversigtskema, som indikerer, på hvilke dele af uddannelsen, der er fokus på hvad. MODULER 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem Sum Kunstteori og analyse Fysiodramatik Stemme Basalt skuespillerarbejde Film og medier Tværfagligt fundament Workshops og projekter Produktioner Kunstnerisk udviklingsarbejde Studieophold, arbejdsrejser og praktik Afgangsprojekt ECTS ECTS I ALT: På de følgende sider er modulerne beskrevet mere detaljeret i form af læringsmål, indholdsbeskrivelser, ECTS-angivelse og arbejds- og undervisningsformer. Uddannelserne på Statens Scenekunstskole tilrettelægges i høj grad i overensstemmelse med den individuelle studerendes interesse og behov. Derfor vil modulernes specifikke indhold kunne variere fra år til år, og dette bilag vil således blive revideret årligt i centerrådet. 7

8 KUNSTTEORI OG ANALYSE Ved afslutningen af modulet kunstteori og analyse kan den studerende: Arbejde på grundlag af hovedlinjerne indenfor teater-, idé-, kunst- og kulturhistorien. Se vor tids praktiske scenekunst i en teater-, idé, kunst- og kulturhistorisk sammenhæng. Læse og analysere en dramatisk tekst eller anden form for dramatisk materiale. Læse og analysere en rolle og forstå dens funktion og betydning i forhold til den dramatiske helhed. Dokumentere at have set og forholdt sig analyserende og diskuterende til et vist antal danske og internationale forestillinger. Omsætte, formidle og præsentere sin viden i scenisk praksis og kunstnerisk udviklingsarbejde. I modulet kunstteori og analyse arbejdes der med et udvalg af følgende områder: Teater-, kunst-, kultur- og idéhistoriske tendenser og strømninger Forskellige epokers kunstneriske udtryk i relation til sociale og politiske strømninger Skelsættende begivenheder, der har forandret eller præget teaterkunstens udvikling Spillestil Drama- og instruktionskunst Teatrenes indretning, scenografi og teknik Performativitet og avantgardeteori Dramatiske fortælleformer inden for teater og film: Bl.a. aristotelisk, episk, simultan, postdramatisk Dramatisk komposition og struktur Tematik, motivrække og fabel Tekstens univers (tid, sted/rum, symbolik, baggrund) Rolle/karakteranalyse Relationen mellem skuespilleren og publikum Indhold og metodik i kunstnerisk udviklingsarbejde ECTS: 15 Diverse undervisningsformer (bl.a. forelæsninger) og diskussioner Egne oplæg og skriftlige opgaver Individuel vejledning knyttet til særlige produktionsforløb 8

9 FYSIODRAMATIK Ved afslutningen af modulet fysiodramatik kan den studerende: Arbejde åbent og frit med forskellige fysiodramatiske arbejdsmetoder. Udvise stor bevidsthed om kroppens dramatiske virkemidler. Mestre det fysiske udtryk, som en given rolle kræver. Formidle en historie med kroppen som udgangspunkt. Fungere i den kollektive udvikling af et fysiodramatisk udtryk. Virke med eget trænings- og vedligeholdelsesprogram og formidle det til andre. I modulet fysiodramatik arbejdes med et udvalg af følgende områder: Grundlæggende kendskab til anatomi, biomekanik og fysiologi Muskelspænding/ - afspænding Improvisation Sanselighed Fysisk kreativitet Sammenhæng mellem krop og psyke, krop og stemme og krop og rum Rytme og musikalitet Aflæsning og analyse af kropssprog og evnen til at gengive et aflæst kropssprog Bevægelseskompositioner (skabe selvstændige kompositioner samt gengive givne kompositioner) Partnerkontakt Brug af kostumer, objekter og instrumenter Genrebevidsthed De studerende stifter desuden bekendtskab med fægtning, moderne dans, stagefight og capoeira for yderligere at udvikle koordination, stamina og fysisk engagement. ECTS: 30 Holdundervisning Individuel undervisning Selvstændige opgaver og selvledelse Vejledning i forbindelse med produktionsforløb Projekter og åbne timer 9

10 STEMME Ved afslutningen af modulet stemme kan den studerende: Tale og tekst: Mestre det sprog, som en given rolle kræver, og tale ethvert scenerum op. Artikulere klart og muskulært veldefineret med dramatisk sandfærdighed. Gennem tanke, sprog og stemme udtrykke sig kunstnerisk på scenen. Bruge alle sproglige stillejer og levende beherske dramatiske tekster, både på vers og prosa. Demonstrere et professionelt bevidsthedsniveau hvad angår opvarmning, træning, vedligeholdelse og udvikling af sine tale-stemmetekniske kompetencer. Mestre brugen af stemme og tale dramatisk skabende på professionelt niveau samt sprogligt og stemmemæssigt afpasset i forhold til stil og rum Beherske scenisk oplæsning af både prosa og vers. Sang: Honorere de stilistiske krav som ligger i arbejdet med et bredt musikalsk repertoire. Formidle en historie gennem tekst og musik, med bevidsthed og fokus på stemmens musikdramatiske virkemidler. Fremføre sang og musik med fokus på eget personlige udtryk. Udføre eget træningsprogram og vedligeholde og videreudvikle stemmens udtryk. Modulet stemme strækker sig over samtlige fire år, og der arbejdes praktisk og teoretisk med et udvalg af følgende områder: Tale og tekst: Åndedræt Stemmens kropslige forankring Mundtlighedskriterier: Artikulation og frasering, tempo og pauser, styrke og tryk, tonegang, klang Metrik Sproglig bevidsthed Tekstlige genrer og parametre Tekstfortolkning Formidling 10

11 Sang: Overordnet anatomisk bevidsthed Holdning, åndedræt, støttefunktion Ansats, kompression Register- og resonansbevidsthed Omfang, egalitet, ekspansion, dynamik Klanglig og tekstlig artikulation Melodisk og tekstlig frasering Rytmisk fornemmelse Melodisk og rytmisk parafrasering Intonation Interpretation Musikdramatisk karakterarbejde Indlevelse og personligt udtryk ECTS: 30 Holdundervisning Individuel undervisning Selvstændige opgaver og selvledelse Vejledning i forbindelse med produktionsforløb Projekter og åbne timer 11

12 BASALT SKUESPILLERARBEJDE Ved afslutningen af modulet basalt skuespillerarbejde kan den studerende: Demonstrere bevidsthed om og evne til at manifestere sit eget selvstændige udtryk. Udvise grundig viden om arbejdsmetoder inden for eget arbejdsfelt. Demonstrere scenisk og visuel fantasi. Kommunikere samarbejdende og gensidigt inspirerende med tætte samarbejdspartnere i et fælles sprog og i en fælles begrebsverden. I modulet basalt skuespillerarbejde arbejdes der praktisk og teoretisk med et udvalg af følgende områder: Metodiske tilgange Karakterarbejde Genrebevidsthed Improvisation Partnerkontakt Realisation af mindre sceniske forløb Sproget som værktøj: Analyse, rytme, pausering, opbygning og skift Forstørrelse og det gestisk teatralske udtryk Det ekspressive univers Klovneøvelser og halvmasker Kropslig og sproglig stilforståelse ECTS: 45 Holdundervisning Workshops Selvstændige opgaver Individuel vejledning Visninger 12

13 FILM OG MEDIER Ved afslutningen af modulet film og medier kan den studerende: Demonstrere professionelle færdigheder indenfor relevante elektroniske medier. Fremstille karakterer inden for disse mediers specifikke udtryksformer. Indgå i dialog med og deltage i udviklingen af de elektroniske mediers fortællinger. Demonstrere branchekendskab og viden om beskæftigelsesmulighederne inden for de elektroniske medier. I modulet film og medier arbejdes der med et udvalg af følgende områder: Radio: Basal mikrofonteknik, teoretisk introduktion til DR Fiktion og Radioteatrets historie, klassiske hørespil, moderne udtryksformer, tekstanalyse og dramatiske forløb. Formidling/oplæsning. Dubbing og speak. Film: Grundbegreber, arbejdsmetoder, filmisk udtryk, tekniske øvelser, kamerabevidsthed, filmhistorie, branchekendskab, castingprocedurer, praktiske øvelser, filmoptagelser. En række af kurserne gennemføres i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. ECTS: 20 Holdundervisning Workshops Gruppearbejde Selvstændige opgaver 13

14 TVÆRFAGLIGT FUNDAMENT Ved afslutningen af modulet tværfagligt fundament kan den studerende: Udvise grundlæggende teoretisk og praktisk viden om arbejdsmetoder og samarbejdsformer inden for eget arbejdsfelt, samt kendskab til øvrige samarbejdspartneres arbejdsområder i en kollektiv scenisk proces. I modulet tværfagligt fundament arbejdes der med et udvalg af følgende områder: Proceskendskab Samarbejde i praksis Scenisk bevidsthed Kollektivt sprog Parameterforståelse Genreforståelse Kollektiv konceptudvikling Tværfagligt fundament omfatter forløbene: fællesfundament og fællesforløb. Modulet er placeret på 1. og 2. semester og danner grundlag for den tværfaglighed, der præger mere omfattende moduler: Workshops og projekter, produktioner og afgangsprojekt. ECTS: 10 Holdundervisning Praktiske øvelser i grupper Visninger 14

15 WORKSHOPS OG PROJEKTER Ved afslutningen af modulet workshops og projekter har den studerende: Deltaget i workshops og projekter på tværs af faglighed og årgange i samarbejde med øvrige studerende på Statens Scenekunstskole. Undersøgt enkeltstående fænomener eller stofområder i workshopformat. Stiftet bekendtskab med beslægtede fagligheder og deres tilgange og arbejdsmetoder i undersøgende processer. Sat sin egen faglighed i spil i samarbejde med andre fagligheder. På Statens Scenekunstskole arbejdes der i kortere perioder af 1-3 ugers varighed med en række workshops, som udbydes bredt til alle uddannelser. Modulet indeholder projekter, som undersøger givne fænomener eller stofområder i kortere, intensive forløb, kendetegnet ved en vis valgfrihed og fokus på den studerendes egne interesseområde. ECTS: 10 Holdundervisning Diskussioner Praktiske øvelser i grupper Visninger 15

16 PRODUKTIONER Ved afslutningen af modulet produktioner kan den studerende: Disponere en rolle i samspil med helheden. Benytte tanke, sprog, stemme og fysiske handlinger som midler til at udtrykke sig organisk på scenen. Kommunikere samarbejdende og inspirerende med samtlige deltagere i den kollektive arbejdsproces, i såvel prøve- som spilleperioden. Påtage sig et kunstnerisk medansvar for den dramatiske helhed i forhold til samarbejdspartnere og publikum. Modulet produktioner består af en række større produktionsforløb og foregår i samarbejde med de øvrige faggrupper ved Statens Scenekunstskole samt professionelle kræfter. Processerne er kendetegnet ved følgende læringselementer: Samarbejde og kommunikation i praksis Dramaturgi / tekstbearbejdelse i praksis Integration og anvendelse af fagspecifik viden og færdigheder Procesarbejde Konceptarbejde Den personlige tolkning Fordybelse i stof og karakterer Refleksion og evaluering ECTS: 35 Selvstændig research og forberedelse Prøver og visninger for publikum Refleksion og evaluering 16

17 STUDIEOPHOLD, ARBEJDSREJSER OG PRAKTIK Ved afslutning af modulet studieophold, arbejdsrejser og praktik har den studerende: Fungeret selvstændigt og samarbejdende på et professionelt niveau, inden for teater, film eller tv, med udgangspunkt i eget fagområde, og med indsigt i beslægtede fagområder. Opbygget faglige netværk i den danske film- eller scenekunstbranche og dermed at have optimeret sine chancer for beskæftigelse. Fået kendskab til specifikke interesseområder i nationale og/eller internationale sammenhænge og afprøvet sine færdigheder overfor et publikum med andre kulturelle baggrunde og forståelser. I modulet studieophold, arbejdsrejser og praktik tages der udgangspunkt i den enkelte studerendes behov og interessefelt. Modulet kan rumme: Praktik på et professionelt teater, på film eller på tv. Deltagelse i relevante forløb hos samarbejdspartnere i Danmark eller i udlandet. Internationale udvekslingsophold på europæiske uddannelsesinstitutioner. Arbejdsrejser med hele årgangen. ECTS: 10 Research og forberedelse Vejledning Refleksion og evaluering 17

18 KUNSTNERISK UDVIKLINGSARBEJDE Ved afslutningen af modulet kunstnerisk udviklingsarbejde kan den studerende: Initiere og facilitere egne idéer og sætte dem i spil i en større sammenhæng. Udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere kunstneriske projekter, alene og i samarbejde med andre. Træffe og begrunde personlige kunstneriske valg. Tilføre sig selv ny viden, indsigt og kundskaber på eget fagområde. I modulet kunstnerisk udviklingsarbejde arbejder den studerende dels selvstændigt med egne projekter og dels med tilegnelse af værktøjer til at facilitere, præsentere og administrere egne projekter. Der arbejdes med et udvalg af følgende områder: Konceptudvikling, idégenerering og facilitering, samskabelse, refleksionslaboratorier, dokumentationsformer. Værdier og mål, visioner og beslutninger, projektledelsesværktøjer Pitching, fremlæggelser, kommunikation på sociale medier, website mm. Ansøgningsprocesser, fundraising, mediekendskab, netværksdannelse Virksomhedsidéer, kontrakter og samarbejdsaftaler, budgetter og regnskab. ECTS: 20 Gruppearbejde Individuelle projekter Forberedelse Evaluering og individuel vejledning 18

19 AFGANGSPROJEKT Ved afgangsprojektets afslutning kan den studerende: Indgå professionelt i en kollektiv arbejdsproces og forstå og respektere betydningen af sin egen rolle og ansvar i denne proces. Fungere selvstændigt og samarbejdende i en professionel sammenhæng med udgangspunkt i eget fagområde, og med indsigt i beslægtede fagområder. Identificere, evaluere og videreudvikle sit eget personlige sceniske sprog og arbejdsmetoder. Afgangsprojektet er afslutningen på uddannelsen og foregår oftest i samarbejde med øvrige faggrupper på Statens Scenekunstskole. Med projekterne forventes det, at den studerende er i stand til at udføre et professionelt stykke arbejde på sit eget fagområde, og at projektet formidles til et publikum. ECTS: 15 Research og forberedelse Individuel vejledning Visninger Refleksion og evaluering 19