Indhold Indhold Indledning % af afgangseleverne i Køge Bugt fastholder ungdomsuddannelsen ½ år efter overgangen fra grundskolen!...

Transkript

1

2 2

3 Indhold Indhold Indledning % af afgangseleverne i Køge Bugt fastholder ungdomsuddannelsen ½ år efter overgangen fra grundskolen!... 4 Uddannelsesparathed... 4 Kompetenceafklarende brobygningsforløb... 4 En praktisk vej til uddannelse... 4 Uddannelsesvejen... 5 UUV anno Uddannelsesvalg 2012 UUV Køge Bugt Kommunetal... 7 Uddannelsesvalg i Greve Kommune Uddannelsesvalg for skoler i Greve Kommune Uddannelsesparathed Uddannelsesparathedsvurdering Uddannelsesvalg sammenlignet på tværs af kommuner Specialelevers uddannelsesvalg Vejledningsaktiviteter Individuelle vejledningsaktiviteter Afgangselever fra sommeren 2012 frafald fra ungdomsuddannelserne Afgangselever 2012 fordelt på skoler og kommuner Afgangslevers frafald i perioden august december Afgangselever 2012 fastholdelse i uddannelse

4 1. Indledning 95% af afgangseleverne i Køge Bugt fastholder ungdomsuddannelsen ½ år efter overgangen fra grundskolen! Så er Tal på Vejen på gaden for 6. gang. Tal på Vejen sendes til en lang række af UUV s samarbejdspartnere samtidig med, at vi internt på UUV klæder vejlederne på til at bruge den i deres daglige gang på skoler, ungdomsuddannelser jobcentre etc. Den bliver flittig læst, diskuteret og kommenteret både internt og eksternt. I år har vi valgt at udvide med et nyt afsnit omkring afgangselevernes fastholdelse, 10 måneder efter studiestart. Dette er gjort op, så den enkelte skole kan se, hvordan afgangseleverne fra de pågældende skoler klarer sig i det første år efter grundskolen. Det viser sig, at 95 % af sidste års afgangselever er fastholdt i uddannelse efter det første halve år. Det viser sig at 95 % af sidste års afgangselever er fastholdt i uddannelse efter det første halve år. Uddannelsesparathed Begrebet uddannelsesparathed kom ind i vores vejledningsverden i sommeren 2010 med en revision af vejledningsloven (se uddrag i tekstboksen til højre). Vi har valgt i UUV, at vejlederne allerede i 8.klasse taler med elever og forælder om begrebet uddannelsesparat og hvad det betyder at være uddannelsesparat. Alle elevers uddannelsesparathed vurderes i 8.klasse i forhold til deres uddannelsesønske i uddannelsesplanen. Det er vigtigt, at eleverne hurtigt bliver klar over, at deres uddannelsesparathed har betydning for deres videre færd i uddannelsessystemet. Skole og vejleder sætter initiativer i gang så de elever, der er ikke- uddannelsesparat i 8.klasse, bliver afklaret og vælger en uddannelse som matcher deres faglige, personlige og sociale forudsætninger. Godt 4 procent af alle afgangseleverne fra i år har sammen med deres vejleder lagt en uddannelsesplan, hvor starten på en ungdomsuddannelse lægger lidt længere fremme end lige umiddelbart efter 9. eller 10. klasse. Det kan være, at eleven har brug for et produktionsskoleforløb, et praktikforløb, et arbejde, et år på højskole etc. for at blive parat til at starte på den ungdomsuddannelse de ønsker sig. For nogle elever er det svært at matche egne forudsætninger med det der forventes på en gymnasial uddannelse. For at hjælpe disse elever, der ønsker en gymnasial uddannelse men som af vejlederen i første omgang er vurderet ikke- uddannelsesparat, har vi etableret et kompetenceafklarende brobygningsforløb. Disse forløb skal hjælpe elever, der ønsker en gymnasial uddannelse, men hvor vejlederen vurderer eleven ikke- uddannelsesparat. LBK nr 671 af 21/06/2010 Kapitel 1 c Vurdering af uddannelsesparathed 2 g. Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, i hvilket omfang elever, der forlader 9. eller 10. klasse, har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse (uddannelsesparathed), jf. dog stk. 2 og 5. Stk. 4. Vurderer Ungdommens Uddannelsesvejledning, at en elev ikke er uddannelsesparat, kan forældremyndighedens indehaver eller eleven, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, forlange, at en ungdomsuddannelsesinstitution, der udbyder den pågældende uddannelse, foretager en ny vurdering af elevens uddannelsesparathed. Ungdomsuddannelsesinstitutionen foretager vurderingen efter anmodning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ungdomsuddannelsesinstitutionens vurdering af elevens uddannelsesparathed træder i stedet for den vurdering, som Ungdommens Uddannelsesvejledning har foretaget. Kompetenceafklarende brobygningsforløb De kompetenceafklarende forløb er af 3- dages varighed og foregår på samme type gymnasiale uddannelsesinstitution, som eleven på sigt ønsker at starte på. Eleven deltager i undervisning og får lektier som en elev fra 1. g.. Idéen er, at eleven efter forløbet har fået et godt indblik i undervisningen på en gymnasial uddannelse og derved bedre kan foretage et valg, der matcher elevens forudsætninger. 127 elever har i år været på et kompetenceafklarende forløb. Tilbagemeldingerne fra vejlederne er, at det virker og at forløbet er med til at sikre at eleven foretager et mere kvalificeret uddannelsesvalg, hvilket også klart har medvirket til, at der er sket et fald i antallet af ikke uddannelsesparate i 2013 i forhold til En praktisk vej til uddannelse Som beskrevet ovenfor er det ikke alle elever, der er uddannelsesparate efter 9. eller 10.klasse og igennem de seneste år har vi set et større og større potentiale i at tilbyde en praktisk vej til uddannelse for bl.a. denne gruppe unge. UUV har siden 2010 haft virksomhedsformidlere ansat til at hjælpe disse unge, der gerne vil uddannelse med afsæt i et praktisk forløb. Allerede i 8.klasse anvender vi praktik som vejledningsaktivitet til at afklare eleverne, men også som et pusterum for de elever der er trætte af skolebænken og som har svært ved at holde motivationen. Alle elever er i praktik i 9.klasse og her er også mulighed for individuelt tilrettelagte praktikforløb. Efter grundskolen anvendes praktikken ofte på unge, der har prøvet at være på en ungdomsuddannelse, men som af den ene eller anden årsag har afbrudt uddannelsen og nu skal finde tilbage på uddannelsesvejen I år har UUV etableret Servicestationen med tre 4

5 virksomhedsformidlere som en base for unge, der har mod på en praktisk vej til uddannelse. Virksomhedsformidlerne arbejder med og forbereder - de unge så det match der foretages mellem ung og virksomhed er så godt så muligt, således praktikforløbet bliver godt for alle parter og senere afsættet for en erhvervsuddannelse, en EGU, et produktionsskoleophold eller en ny mesterlæreaftale. Uddannelsesvejen UUV startede i sommeren 2011 med at arbejde med Den skotske model, hvor det at vejlede er sat ind i en fast struktur og er synliggjort. UUV igangsatte en proces med studiegrupper for at undersøge om vi skulle forsøge os med noget lignende. Det er blevet til Uddannelsesvejen! Uddannelsesvejen er nu UUV s fælles model for vejledningsprocessen. Idéen er, at den unge allerede fra vejledningen i skolen bliver bekendt med modellen, således at den unge ved hvad vejledning går ud på og kan genkende den når vedkommende senere i livet møder en vejleder igen. Uddannelsesvejen skal tydeliggøre det overfor de unge, forældre og samarbejdspartnere, hvordan vi i UUV arbejder med vejledning af unge. UUV anno 2013 Vejledningsopgaven og jobbet som UUV vejleder har forandret sig igennem de sidste 9 år som UUV har eksisteret. Det betyder dels, at UUV organisatorisk har udviklet sig og dels at måden vi løfter vejledningsopgaven på har flyttet sig. Vi har ikke individuelle samtaler med alle elever i skolen mere, det er forbeholdt de elever der har et særligt vejledningsbehov. Ressourceflytningen mellem UU centrene og evejledningen har betydet, at vejledningsindsatsen for de der kan selv, er rykket over til evejledningen. Her er ikke den samme udfordring som i en vejledningssamtale. UUV arbejder derfor for, at udfordre alle elever i en kollektiv vejledning, således vejledningspaletten bliver bredt ud for alle og ikke mindst således, at muligheder og perspektiver for unge, der tager en erhvervsuddannelse bredes ud. Vi har arbejdet, og gør det stadig, med fokus på vejledning i grupper i alle teams. Det resulterer, i et andet vejledningsflow end når det er den individuelle vejledningssamtale som er i fokus. Vi sætter projekter og initiativer i søen som alle har et fælles mål flere unge i uddannelse. Af projekter kan nævnes 7.klassesprojektet for skoletrætte unge, Erhvervsklassesamarbejdet med Solrød Ungdomsskole, 6. klasserne ud på erhvervsuddannelserne, bistand til folkeskolens 7 fag om Uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, FVU screening af unge, UXG, 10.klasse krydser grænser, mentor, virksomhedsformidling etc. Ja, listen er lang, men tilbuddene skal også være mange og forskelligartede for at matche de målgrupper, som er ikke- uddannelsesparate, som har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse eller som måske bare er uafklarende ifht. uddannelsesvalg og egne forudsætninger. Det går godt og det går fremad med unge og ungdomsuddannelse i Køge Bugt. Tal på vejen 2013 kan give anledning til dialog, om hvordan vi kan gøre det endnu bedre! God fornøjelse med Tal på Vejen Materialet er udarbejdet af afdelingsleder Christel Jørgensen og skulle tallene give anledning til dialog er vi meget interesseret i tilbagemeldinger for, at Tal på Vejen næste år bliver endnu bedre. Masser af hilsner Mark Jensen Centerleder, UUV Køge Bugt Greve Køge Solrød Stevns 5

6 2. Uddannelsesvalg 2012 UUV Køge Bugt Nedenstående tabel 1 og 2 viser uddannelsesvalgene i UUV Køge Bugts område fra 2010 til Tabel 1 viser tallene for elever, der afslutter 9. klassetrin, og tabel 2 elever, der afslutter 10. klassetrin. Tabel 1 og tabel 2 indeholder uddannelsesvalg for folkeskoler, privatskoler både normal og specialklasse eleverne. Tabel 1 Uddannelsesvalg 9. klasse i UUV Køge Bugt 9. klasse klasse klasse klasse 2013 Uddannelsesvalg Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 10. klasse i alt ,1% ,3% ,9% ,2% Erhvervsuddannelser ,4% ,1% ,5% 177 9,3% Gymnasiale uddannelser ,1% ,5% ,1% ,6% Individuelle uddannelser 1 2 0,1% 11 0,6% 12 0,6% 8 0,4% Andet ,2% 51 2,6% 55 2,9% 86 4,5% TOTAL ,0% ,0% ,0% ,0% 1 STU og EGU 2. Produktionsskole, Ophold i udlandet, Går ikke direkte i uddannelse Tabel 2 Uddannelsesvalg 10. klasse UUV Køge Bugt 10. klasse klasse klasse klasse 2013 Uddannelsesvalg Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Erhvervsuddannelser ,7% ,2% ,7% ,1% Gymnasiale uddannelser ,0% ,9% ,5% ,3% Individuelle uddannelser 1 5 1,2% 12 2,6% 4 0,7% 8 1,7% Andet ,1% 20 4,3% 27 5,0% 23 4,9% TOTAL ,0% ,0% ,0% ,0% 1 STU og EGU 2. Produktionsskole, Ophold i udlandet, Går ikke direkte i uddannelse Tilmeldingen til erhvervsuddannelserne er status quo for 9.klasserne, mens der ses en stigning i andelen af elever i 10.klasse vælger erhvervsuddannelserne. Dette ses sammen med et fald i tilgangen til de gymnasiale uddannelser fra 10.klasse. Fra 9.klasse er der en stigning i andelen af unge, der efter sommerferien skal starte på noget andet end uddannelse eller 10.klasse. Størstedelen af de unge er blevet målgruppevurderet til produktionsskolen, mens den anden store del starter på et arbejdsforløb efter sommerferien. Forløb der igangsættes for at gøre de unge uddannelsesparate og klar til at starte på en ordinær ungdomsuddannelse. Disse unge følges nøje af UUV vejlederen, ligesom deres uddannelsesplan løbende revideres efter behov for, at den unge bliver klar til at starte på en ungdomsuddannelse. 6

7 3. Kommunetal Uddannelsesvalg i Greve Kommune Tabel 3 og 4 viser uddannelsesønskerne i 2013 sammenlignet med 2012 og 2011 for elever, der har afsluttet 9. henholdsvis 10. klasse på en skole i Greve Kommune. Specialklasseeleverne er også indeholdt i data. Tabel 3 Uddannelsesønsker 2011, 2012 og 2013 for elever, der har afgangsskole fra 9. klasse i Greve Kommune 9. klasse klasse klasse 2013 Antal Procent Antal Procent Antal Procent 10. klasse ,7% ,4% ,4% Erhvervsuddannelser 52 8,1% 55 8,3% 45 7,1% Gymnasiale uddannelser ,8% ,6% ,6% Individuelle uddannelser 1 7 1,1% 2 0,3% 3 0,5% Andet ,3% 23 3,5% 28 4,4% Total ,0% ,0% ,0% 1)STU og EGU 2)Produktionsskole, ophold i udlandet, går ikke direkte i uddannelse Tabel 4 Uddannelsesønsker 2011, 2012 og 2013 for elever, der har afgangsskole fra 10. klasse i Greve Kommune 10. klasse klasse klasse 2013 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Erhvervsuddannelser 28 34,1% 32 26,5% 41 41,8% Gymnasiale uddannelser 47 57,3% 69 61,1% 47 48,0% Individuelle uddannelser 1 3 3,7% 2 1,8% 6 6,1% Andet 2 4 4,9% 10 10,6% 4 4,1% Total ,0% ,0% ,0% 1)STU og EGU 2)Produktionsskole, ophold i udlandet, går ikke direkte i uddannelse. 7

8 Tabel 5 og 6 viser uddannelsesønskerne for 9. og 10. klassetrin i 2012 og i 2013 for elever på skoler i Greve Kommune. Uddannelsesønskerne er fordelt på de enkelte uddannelsesretninger. Tabel 5 Uddannelsesønsker 2012 og 2013 for elever i 9. klasse på skoler i Greve Kommune 9. klasse klasse 2013 Antal Procent Antal Procent 10. klasse i alt ,4% ,4% 10. andet 14 2,1% 10 1,6% 10. klasse efterskole 74 11,2% 99 15,6% 10. klasse folkeskole ,3% ,4% 10. klasse fri grundskole 12 1,8% 11 1,7% Erhvervsuddannelser 55 8,3% 45 7,1% Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 14 2,1% 8 1,3% Bygge og anlæg grundforløb 11 1,7% 9 1,4% Bygnings- og brugerservice - grundforløb 0 0,0% 0 0,0% Dyr, planter og natur grundforløb 2 0,3% 1 0,2% Krop og stil grundforløb 3 0,5% 3 0,5% Mad til mennesker - grundforløb 3 0,5% 6 0,9% Medieproduktion grundforløb 5 0,8% 1 0,2% Merkantil grundforløb 6 0,9% 4 0,6% Produktion og udvikling - grundforløb 3 0,5% 2 0,3% Strøm, styring og IT grundforløb 6 0,9% 5 0,8% Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb 2 0,3% 6 0,9% Transport og logistik grundforløb 0 0,0% 0 0,0% Gymnasiale uddannelser ,6% ,6% HF 0 0,0% HHX 66 10,0% 67 10,6% HTX 28 4,2% 39 6,2% STX ,4% ,9% Individuelle uddannelser 2 0,3% 3 0,5% EGU 0 0,0% 1 0,2% STU 2 0,3% 2 0,3% Andet 23 3,5% 28 4,4% Andre uddannelser 2 0,3% 3 0,5% Går ikke direkte i uddannelse 7 1,1% 12 1,9% Ophold i udlandet 3 0,5% 6 0,9% Produktionsskole 11 1,7% 7 1,1% Total ,0% ,0% 8

9 Tabel 6 Uddannelsesønsker 2012 og 2013 for elever i 10. klasse på skoler i Greve Kommune 10. klasse klasse 2013 Antal Procent Antal Procent Erhvervsuddannelser 30 26,5% 41 41,8% Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 1 0,9% 3 3,0% Bygge og anlæg - grundforløb 4 3,5% 5 5,0% Bygnings- og brugerservice - grundforløb 0 0,0% 0 0,0% Dyr, planter og natur - grundforløb 1 0,9% 0 0,0% Krop og stil grundforløb 2 1,8% 0 0,0% Mad til mennesker - grundforløb 4 3,5% 4 4,0% Medieproduktion - grundforløb 2 1,8% 2 2,0% Merkantil grundforløb 1 0,9% 14 14,0% Produktion og udvikling - grundforløb 0 0,0% 2 2,0% Strøm, styring og IT - grundforløb 5 4,4% 4 4,0% Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb 10 8,8% 6 6,0% Transport og logistik - grundforløb 0 0,0% 1 1,0% Gymnasiale uddannelser 69 61,1% 47 48,0% STX 28 24,8% 25 25,0% HHX 17 15,0% 3 3,0% HTX 3 2,7% 3 3,0% HF 21 18,6% 16 16,0% Individuelle uddannelser 2 1,8% 6 6,1% EGU 0 0,0% 2 2,0% STU 2 1,8% 4 4,0% Andet 12 10,6% 4 4,1% Ophold i udlandet 4 3,5% 0 0,0% Produktionsskole 4 3,5% 2 2,0% Andre uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Går ikke direkte i uddannelse 4 3,5% 2 2,0% Total ,0% ,0% 9

10 4. Uddannelsesvalg for skoler i Greve Kommune Herunder ses uddannelsesvalgene fordelt på de enkelte skoler. Tallene fra 2012 er taget med som sammenligning. Tallene er i tabel 7 grupperet, hvor de i tabel 8 er udspecificeret. Tabel 7 Uddannelsesønsker 2011 og 2012 for elever på 9. og 10. klassetrin på skoler i Greve Kommune. Specialklasseelever ikke med Skole Klasse Uddannelsesønske Antal Procent Antal Procent Arenaskolen 9. klasse 10. klasse 11 34,4% 5 31,3% Erhvervsuddannelser 3 9,4% 1 6,3% Gymnasiale uddannelser 18 56,3% 10 62,5% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0,0% Andet 0 0,0% 0,0% Total ,0% ,0% Damagerskolen 9. klasse 10. klasse 17 29,8% 28 59,6% Erhvervsuddannelser 9 15,8% 1 2,1% Gymnasiale uddannelser 26 45,6% 17 36,2% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0,0% Andet 5 8,8% 1 2,1% Total ,0% ,0% 10. klasse 10. klasse 0 0,0% 0 0,0% Erhvervsuddannelser 22 28,2% 23 39,7% Gymnasiale uddannelser 51 65,4% 32 55,2% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 5 6,4% 3 5,2% Total ,0% ,0% Greve Privatskole 9. klasse 10. klasse 8 21,1% 10 20,4% Erhvervsuddannelser 0 0,0% 1 2,0% Gymnasiale uddannelser 30 78,9% 37 75,5% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 0 0,0% 1 2,0% Total ,0% ,0% Hedelyskolen 9. klasse 10. klasse 26 39,4% 26 44,1% Erhvervsuddannelser 7 10,6% 2 3,4% Gymnasiale uddannelser 30 45,5% 27 45,8% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 3 4,5% 4 6,8% Total ,0% ,0% Holmeagerskolen 9. klasse 10. klasse 31 48,4% 18 36,0% Erhvervsuddannelser 3 4,7% 2 4,0% Gymnasiale uddannelser 30 46,9% 24 48,0% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 0 0,0% 6 12,0% Total ,0% ,0% 10

11 Skole Klasse Uddannelsesønske Antal Procent Antal Procent Hundige Lille Skole 9. klasse 10. klasse 7 31,8% 16 76,2% Erhvervsuddannelser 3 13,6% 0 0,0% Gymnasiale uddannelser 12 54,5% 5 23,8% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 0 0,0% 0 0,0% Total ,0% ,0% 10. klasse 10. klasse 0 0,0% 0 0,0% Erhvervsuddannelser 5 20,8% 7 31,8% Gymnasiale uddannelser 18 75,0% 15 68,2% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 1 4,2% 0 0,0% Total ,0% ,0% Karlslunde Skole 9. klasse 10. klasse 19 45,2% 20 45,5% Erhvervsuddannelser 3 7,1% 2 4,5% Gymnasiale uddannelser 18 42,9% 22 50,0% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 2 4,8% 0 0,0% Total ,0% ,0% Krogårdskolen 9. klasse 10. klasse 26 37,1% 21 30,4% Erhvervsuddannelser 3 4,3% 11 15,9% Gymnasiale uddannelser 38 54,3% 35 50,7% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 3 4,3% 2 2,9% Total ,0% ,0% Mosedeskolen 9. klasse 10. klasse 16 22,9% 23 31,1% Erhvervsuddannelser 2 2,9% 4 5,4% Gymnasiale uddannelser 51 72,9% 47 63,5% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 1 1,4% 0 0,0% Total ,0% ,0% Strandskolen 9. klasse 10. klasse 23 43,4% 29 53,7% Erhvervsuddannelser 1 1,9% 3 5,6% Gymnasiale uddannelser 26 49,1% 22 40,7% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 3 5,7% 0 0,0% Total ,0% ,0% Tjørnelyskolen 9. klasse 10. klasse 11 29,7% 20 42,6% Erhvervsuddannelser 4 10,8% 6 12,8% Gymnasiale uddannelser 22 59,5% 20 42,6% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 0 0,0% 1 2,1% Total ,0% ,0% Tune Skole 9. klasse 10. klasse 34 52,3% 27 45,8% Erhvervsuddannelser 11 16,9% 5 8,5% Gymnasiale uddannelser 20 30,8% 27 45,8% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 0 0,0% 0 0,0% Total ,0% ,0% 11

12 Tabel 8 Uddannelsesønsker i 2012 og 2013 for elever på 9. og 10. klassetrin på skoler i Greve Kommune. Skoler med blå markering er privatskoler/friskoler. Specialklasseelever ikke med Skole Antal Procent Antal Procent Arenaskolen ,0% % 10. andet 1 3,1% 0 0,0% 10. klasse efterskole 0 0,0% 1 6,25% 10. klasse folkeskole 10 31,3% 4 25,00% HHX 1 3,1% 3 18,75% HTX 1 3,1% 0 0,0% Merkantil - grundforløb 2 6,3% 0 0,0% Produktion og udvikling - grundforløb 1 3,1% 0 0,0% STX 16 50,0% 7 43,75% Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb 0 0,0% 1 6,25% Damagerskolen ,0% % 9. klasse ,0% ,0% 10. klasse efterskole 1 1,8% 9 19,1% 10. klasse folkeskole 15 26,3% 19 40,4% 10. klasse privatskole 1 1,8% 0 0,0% Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 3 5,3% 0 0,0% Bygge og anlæg - grundforløb 1 1,8% 0 0,0% Går ikke direkte i uddannelse 4 7,0% 1 2,1% HHX 2 3,5% 1 2,1% HTX 2 3,5% 1 2,1% Mad til mennesker - grundforløb 1 1,8% 0 0,0% Produktionsskole 1 1,8% 0 0,0% Strøm, styring og IT - grundforløb 3 5,3% 1 2,1% STX 22 38,6% 15 31,9% Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb 1 1,8% 0 0,0% 10. klasse ,0% ,0% Andre uddannelser 3 3,8% 0 0,0% Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 1 1,3% 1 1,7% Bygge og anlæg - grundforløb 3 3,8% 1 1,7% Går ikke direkte i uddannelse 0 0,0% 1 1,7% HF 22 28,2% 21 36,2% HHX 15 19,2% 2 3,4% HTX 0 0,0% 3 5,2% Krop og stil - grundforløb 2 2,6% 2 3,4% Mad til mennesker - grundforløb 2 2,6% 1 1,7% Medieproduktion - grundforløb 2 2,6% 10 16,9% Merkantil - grundforløb 1 1,3% 1 1,7% Produktionsskole 2 2,6% 2 3,4% Strøm, styring og IT - grundforløb 4 5,1% 4 6,9% STX 14 17,9% 6 10,3% Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb 7 9,0% 2 3,4% Transport og logistik - grundforløb 0 0,0% 1 1,7% 12

13 Skole Antal Procent Antal Procent Greve Privatskole ,0% ,0% 10. klasse efterskole 3 7,9% 4 8,2% 10. klasse folkeskole 4 10,5% 6 12,2% 10. klasse privatskole 1 2,6% 0 0,0% Andre uddannelser 0 0,0% 0 0,0% HHX 10 26,3% 6 12,2% HTX 4 10,5% 7 14,3% Ophold i udlandet 0 0,0% 1 2,0% Strøm, styring og IT - grundforløb 0 0,0% 1 2,0% STX 16 42,1% 24 49,0% Hedelyskolen ,0% ,0% 10. klasse andet 0 0,0% 1 1,7% 10. klasse efterskole 5 7,6% 7 11,9% 10. klasse folkeskole 20 30,3% 18 30,5% 10. klasse privatskole 1 1,5% 0 0,0% Andre uddannelser 1 1,5% 0 0,0% Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 1 1,5% 0 0,0% Bygge og anlæg - grundforløb 4 6,1% 2 3,4% Går ikke direkte i uddannelse 0 0,0% 2 3,4% HHX 6 9,1% 7 11,9% HTX 5 7,6% 1 1,7% Medieproduktion - grundforløb 1 1,5% 0 0,0% Ophold i udlandet 1 1,5% 1 1,7% Produktionsskole 1 1,5% 1 1,7% Strøm, styring og IT - grundforløb 1 1,5% 0 0,0% STX 19 28,8% 19 32,2% Holmeagerskolen ,0% ,0% 10. klasse efterskole 10 15,6% 8 16,0% 10. klasse folkeskole 21 32,8% 10 20,0% Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 0 0,0% 1 2,0% Bygge og anlæg - grundforløb 2 3,1% 1 2,0% Går ikke direkte i uddannelse 0 0,0% 1 2,0% HHX 5 7,8% 4 8,0% HTX 1 1,6% 2 4,0% Krop og stil - grundforløb 1 1,6% 0 0,0% Ophold i udlandet 0 0,0% 5 10,0% STX 24 37,5% 18 36,0% 13

14 Skole Antal Procent Antal Procent Hundige Lille Skole ,0% 9. klasse ,0% ,0% 10. klasse efterskole 2 9,1% 4 19,0% 10. klasse folkeskole 2 9,1% 1 4,8% 10. klasse privatskole 3 13,6% 11 52,4% HHX 0 0,0% 1 4,8% HTX 0 0,0% 1 4,8% Medieproduktion grundforløb 1 4,5% 0 0,0% Merkantil - grundforløb 2 9,1% 0 0,0% STX 12 54,5% 3 14,3% 10. klasse ,0% ,0% Bil, fly og andre transportmidler grundforløb 0 0,0% 1 4,5% Bygge og anlæg grundforløb 1 4,2% 1 4,5% Går ikke direkte i uddannelse 1 4,2% 0 0,0% HF 6 25,0% 4 18,2% HHX 2 8,3% 1 4,5% HTX 3 12,5% 0 0,0% Mad til mennesker - grundforløb 1 4,2% 0 0,0% Merkantil - grundforløb 3 13,6% Strøm, styring og IT - grundforløb 1 4,2% 0 0,0% STX 7 29,2% 10 45,5% Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb 2 8,3% 2 9,1% Karlslunde Skole ,0% ,0% 10. Andet 1 2,4% 0 0,0% 10. klasse efterskole 8 19,0% 10 22,7% 10. klasse folkeskole 10 23,8% 10 22,7% Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 1 2,4% 0 0,0% Bygge og anlæg - grundforløb 0 0,0% 1 2,3% Går ikke direkte i uddannelse 1 2,4% 0 0,0% HHX 7 16,7% 2 4,5% HTX 2 4,8% 3 6,8% Medieproduktion grundforløb 1 2,4% 0 0,0% Merkantil grundforløb 1 2,4% 0 0,0% Produktionsskole 1 2,4% 0 0,0% STX 9 21,4% 17 38,6% Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb 0 0,0% 1 2,3% 14

15 Skole Antal Procent Antal Procent Krogårdskolen ,0% 10. andet 1 1,4% 0 0,0% 10. klasse efterskole 5 7,1% 3 4,3% 10. klasse folkeskole 20 28,6% 18 26,1% Bil, fly og andre transportmidler grundforløb 0 0,0% 2 2,9% Bygge og anlæg - grundforløb 0 0,0% 2 2,9% HHX 7 10,0% 8 11,6% HTX 3 4,3% 2 2,9% Krop og stil - grundforløb 1 1,4% 1 1,4% Mad til mennesker - grundforløb 0 0,0% 3 4,3% Medieproduktion grundforløb 1 1,4% 0 0,0% Merkantil grundforløb 1 1,4% 1 1,4% Ophold i udlandet 1 1,4% 1 1,4% Produktionsskole 2 2,9% 1 1,4% Strøm, styring og IT grundforløb 0 0,0% 1 1,4% STX 28 40,0% 24 34,8% Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb 0 0,0% 2 2,9% Mosedeskolen ,0% ,0% 10. andet 1 1,4% 0 0,0% 10. klasse efterskole 8 11,4% 17 23,0% 10. klasse folkeskole 7 10,0% 6 8,1% Andre uddannelser 1 1,4% 0 0,0% Bil, fly og andre transportmidler grundforløb 1 1,4% 0 0,0% Bygge og anlæg - grundforløb 1 1,4% 1 1,4% Dyr, planter og natur - grundforløb 0 0,0% 1 1,4% HHX 14 20,0% 10 13,5% HTX 1 1,4% 6 8,1% Merkantil grundforløb 0 0,0% 1 1,4% Ophold i udlandet 0 0,0% 1 1,4% Strøm, styring og IT grundforløb 0 0,0% 1 1,4% STX 36 51,4% 30 40,5% Strandskolen ,0% ,0% 10. klasse efterskole 11 20,8% 18 33,3% 10. klasse folkeskole 12 22,6% 11 20,4% Bygge og anlæg - grundforløb 1 1,9% 0 0,0% Går ikke direkte i uddannelse 2 3,8% 0 0,0% HHX 6 11,6% 10 18,5% HTX 5 9,4% 2 3,7% Mad til mennesker - grundforløb 0 0,0% 1 1,9% Merkantil grundforløb 0 0,0% 1 1,9% Ophold i udlandet 1 1,9% 1 1,9% Produktion og udvikling - grundforløb 0 0,0% 1 1,9% STX 15 28,3% 9 16,7% 15

16 Skole Antal Procent Antal Procent Tjørnelyskolen ,0% ,0% 10. klasse efterskole 2 5,4% 2 4,3% 10. klasse folkeskole 9 24,3% 18 38,3% Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 0 0,0% 1 2,1% Går ikke direkte i uddannelse 0 0,0% 1 2,1% HHX 0 0,0% 3 6,4% HTX 2 5,4% 9 19,1% Krop og stil - grundforløb 0 0,0% 2 4,3% Mad til mennesker grundforløb 1 2,7% 0 0,0% Ophold i udlandet 0 0,0% 1 2,1% Produktion og udvikling - grundforløb 1 2,7% 0 0,0% Strøm, styring og IT - grundforløb 2 5,4% 0 0,0% STX 20 54,1% 7 14,9% Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb 0 0,0% 3 6,4% Tune Skole ,0% ,0% 10. klasse efterskole 16 24,6% 14 23,7% 10. klasse folkeskole 13 20,0% 13 22,0% 10. klasse privatskole 5 7,7% 0 0,0% Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 5 7,7% 2 3,4% Bygge og anlæg - grundforløb 1 1,5% 1 1,7% Dyr, planter og natur - grundforløb 1 1,5% 0 0,0% HHX 8 12,3% 11 18,6% HTX 1 1,5% 4 6,8% Krop og stil grundforløb 1 1,5% 0 0,0% Mad til mennesker - grundforløb 0 0,0% 1 1,7% Medieproduktion grundforløb 1 1,5% 0 0,0% Merkantil - grundforløb 0 0,0% 1 1,7% Produktion og udvikling - grundforløb 1 1,5% 0 0,0% STX 11 16,9% 12 20,3% Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb 1 1,5% 0 0,0% 16

17 5. 4. Uddannelsesparathed I UUV Køge Bugt er 107 elever, som gerne vil have prøvet deres uddannelsesparathed på modtagende institution. Elever der sendes til uddannelsesparathedsvurdering er elever, hvor vejleder vurderer eleven ikke- uddannelsesparat og hvor forældrene også vil have vurdering foretaget en den institution som den unge søger ind på. Samtidig er 109 elever(i kategorien Andet i tabel 1 og 2) sammen med vejleder nået frem til at de ikke- uddannelsesparate og dermed ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse efter sommerferien. Der er ligeledes en række elever der efter 9.klasse bliver vurderet ikke- uddannelsesparate og som sammen med vejlederen beslutter sig for at tage 10.klasse som en aktivitet for at blive uddannelsesparat. Uddannelsesparathedsvurdering I 2012 og 2013 er tallene på antal elever der er sendt til uddannelsesparathedsvurdering gjort op på baggrund af de elever, der har bopæl i henholdsvis Greve, Køge, Solrød og Stevns kommuner. Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige med 2011 tallene, idet de er opgjort på baggrund af elever i skoler i UUV Køge Bugts område. Tabel 9 viser antallet af elever der er sendt til uddannelsesparathedsvurdering på modtagende institution i 2011, 2012 og Tabel 9 Elever sendt til uddannelsesparathedsvurdering fordelt på de fire kommuner Område Antal Antal afgangselever Procent Antal Antal Procent Antal Antal Procent Greve ,8% 52 afgangselever 775 6,7% 43 afgangsselever 733 5,9% Køge ,8% ,9% ,4% Solrød ,6% ,4% ,3% Stevns ,5% ,7% ,0% UUV ,3% ,6% ,5% Optagelse.dk,2013 Generelt ses et fald af elever, der sendes til uddannelsesparathedsvurdering på de modtagende institutioner. Dette skal ses i sammenhæng med, at vejlederen allerede i 8.klasse taler med eleverne om uddannelsesparathed så elever og forældre bliver bekendt med om eleven er uddannelsesparat eller ej i forhold til det uddannelsesønske eleven har på uddannelsesplanen i 8.klasse. Det betyder, at processen omkring at gøre eleven uddannelsesparat sættes i værk i samarbejde med skolen på dette tidspunkt alternativt, at eleven ser på nye uddannelsesmuligheder, hvor eleven er uddannelsesparat. Der igangsættes en målrettet vejledningsindsats, hvor ekstra praktik, individuelle brobygningsforløb og ekstra afklarende vejledningssamtaler gerne skal bringe eleven videre i forhold til at træffe et uddannelsesvalg på en solid baggrund. 17

18 I tabel 10 ses resultatet af de elever der er sendt til uddannelsesparathedsvurdering på modtagende institution. 69 elever er af modtagende institution vurderet ikke- uddannelsesparat, mens 38 er vurderet uddannelsesparat. Tabel 10 Uddannelsesparathedsvurderingen på modtagende institution Modtagende institution Total Procent Total Procent Ikke parat 75 54% 69 64% Parat 60 44% 38 36% Flyttet ikke vurderet 3 2% 0 0% Total % % Optagelse.dk,2013 Tabel 11 viser, hvordan uddannelsesparathedsvurderingerne fordeler sig i forhold til erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. 6 elever er vurderet ikke- uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse. 2 af disse elever er af de modtagende erhvervsuddannelsesinstitutioner vurderet uddannelsesparat. 101 elever er vurderet ikke- uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse af UUV. 34 elever er af de modtagende gymnasier vurderet uddannelsesparat og er klar til studiestart efter sommerferien. Tabel 11 Uddannelsesparathedsvurderingen på modtagende institution opdelt i erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser Uddannelse EUD 11 6 Ikke parat 4 4 Parat 7 2 GYM Ikke parat Parat Flyttet 3 0 Total Optagelse.dk,2013 For gymnasiernes vedkommende er 33 % som af vejlederen er vurderet ikke- uddannelsesparate elever blevet vurderet uddannelsesparat, mens for erhvervsuddannelserne er det 64 %. Samlet set er 33 % af de ikke- uddannelsesparate blevet vurderet uddannelsesparat på den modtagende institution i Sidste år var tallet 43 %. 18

19 Tabel 12 viser fordelingen af elever på de skoler, hvor UUV vejleder afgangseleverne i alt 84 elever. De resterende 23 elever op til 107 elever, som er sendt til uddannelsesparathedsvurdering går på en skole udenfor UUV s område, og er derfor ikke med i nedenstående tabel. Tabellen herunder viser, at andelen af elever der sendes til uddannelsesparathedsvurdering er størst efter 10.klasse. En del 9.klasseselever der vurderes ikke- uddannelsesparat til at starte på en ungdomsuddannelse vælger i stedet at tage en 10.klasse for at forbedre faglige, sociale eller personlige kompetencer. Tabel 12 Elever sendt til uddannelsesparathedsvurdering fordelt på skoler i UUV s område Skole 9.kl. 10.kl. Total 9.kl. 10.kl. Total 9.kl. 10.kl. Total 10. Klassen Solrød Arenaskolen Asgård skole Dagskolen Kirkemosegård Damagerskolen Ejby Skole Ellemarkskolen Greve Privatskole Hastrupskolen Hedelyskolen Herfølge skole Holmeagerskolen Holmebækskolen Hotherskolen Hundige Lille Skole Højelse Skole Jabes Jersie Skole Karlslunde Kirstinedalsskolen Krogårdskolen Køge Bugt Privatskole Køge Lille Skole Køge Private Realskole Mosedeskolen Munkekærskolen Sct. Nicolai Skole Skovboskolen Slimminge Stevns Friskole Store Heddinge Skole Strandskolen Strøbyskolen Søndre Skole Tjørnelyskolen Tune Skole Uglegårdsskolen UUV Optagelse.dk,

20 6. Uddannelsesvalg sammenlignet på tværs af kommuner Nedenstående figurer viser uddannelsesvalgene for elever, der afslutter hhv. 9. klasse og 10. klasse i UUV s fire kommuner i 2011, 2012 og klasse 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Greve 2011 Greve 2012 Greve 2013 Køge 2011 Køge 2012 Køge 2013 Solrød 2011 Solrød 2012 Solrød 2013 Stevns 2011 Stevns 2012 Stevns 2013 Figur 1 Uddannelsesvalg for 9.klasse fordelt på kommuner 10.klasse 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Greve 2011 Greve 2012 Greve 2013 Køge 2011 Køge 2012 Køge 2013 Solrød 2011 Solrød 2012 Solrød 2013 Stevns 2011 Figur 2 Uddannelsesvalg for 10. klasse fordelt på kommuner 20

21 7. 6. Specialelevers uddannelsesvalg Team Special i vejleder alle unge der er tilknyttet specialundervisning eller unge der går på specialskoler i UUV s fire betjeningskommuner. Der har i år været 184 afgangselever hvilket er en kraftig stigning trods det i forhold til de seneste år. I tabellerne herunder ses tallene for elever, der er vejledt af UUV s specialteam, fordelt på de fire kommuner. Tabel 13 er tallene fra 2012, og tabel 14 fra Tabel 13 Uddannelsesvalg 2012 for elever vejledt at UUV s Team Special Greve Køge Solrød Stevns UUV Procent 10. klasse ,6% Erhvervsuddannelser ,0% Gymnasiale uddannelser ,1% Individuelle uddannelser ,3% Andet ,0% Hovedtotal ,0% 1 STU og EGU 2. Produktionsskole, Ophold i udlandet, Går ikke direkte i uddannelse Tabel 14 Uddannelsesvalg 2013 for elever vejledt af UUV s Team Special Greve Køge Solrød Stevns UUV Procent 10. klasse ,1% Erhvervsuddannelser ,8% Gymnasiale uddannelser ,3% Individuelle uddannelser ,6% Andet ,2% Hovedtotal % 1 STU og EGU 2. Produktionsskole, Ophold i udlandet, Går ikke direkte i uddannelse Der ses en stigning i tilgangen til erhvervsuddannelserne, mens tilgangen de andre uddannelsesområder er forholdsvis status quo. Næsten en fjerdedel af afgangseleverne, er placeret i kategorien Andet. Disse elever skal for en stordels vedkommende starte på produktionsskole eller i et arbejdsforløb med et klart mål om en uddannelsesafklaring. Vejlederne i Team Special følger særlig op på denne gruppe og deres forløb på enten produktionsskole eller på en arbejdsplads. Disse unges forløb og uddannelsesplan har ligeledes formålet at få den unge på uddannelsessporet med en uddannelse der matcher den enkeltes forudsætninger. 21

22 I tabel 15 ses uddannelsesvalgene for 2013 fordelt på uddannelsesretninger og kommuner. Tabel 15 Uddannelsesvalg 2013 i Team Special fordelt på uddannelse og kommuner Greve Køge Solrød Stevns Hovedtotal 10. klasse Andet klasse efterskole klasse folkeskole klasse privatskole Andet Erhvervsuddannelser Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb Bygge og anlæg - grundforløb Bygnings- og brugerservice - grundforløb Dyr, planter og natur - grundforløb Mad til mennesker - grundforløb Medieproduktion - grundforløb Merkantil - grundforløb Produktion og udvikling - grundforløb Strøm, styring og IT - grundforløb Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb Transport og logistik - grundforløb Gymnasiale uddannelser HHX STX Individuelle uddannelser EGU STU Andet Andre uddannelser Går ikke direkte i uddannelse Produktionsskole Hovedtotal Kilde: UUV s database,

23 Figur 3 viser, hvordan tilgangen har været til de forskellige uddannelser i fra 2009 til Gruppen er unge som er placeret i kategorien Andet har igennem årene været stigende med et klart spring mellem 2010 og 2011, hvor uddannelsesparathedsvurderingen blev indført. Det er samtidig også positivt at se, stigningen i tilgangen til erhvervsuddannelserne fra 2011 og frem og ligeledes den noget mindre men stadigvæk øget tilgang til de gymnasiale uddannelser for denne gruppe af unge. Figur 3 Uddannelsesvalg fra 2009 til 2013 for elever vejledt af UUV s Team Special 23

24 8. Vejledningsaktiviteter Alle 8. klasseselever i bugtområdet er på introduktionskursus af en uges varighed i 8. klasse, hvor de møder to uddannelser, som de selv har valgt. I 9. klasse kan eleverne også komme på brobygning, men som en vejledningsaktivitet der bevidst tilbydes den unge, som har brug for ekstra afklaring i forhold til at træffe et uddannelsesvalg i slutningen af 9. klasse. Et sådan forløb har en varighed af 2 til 10 dage og er altså et individuelt forløb, der vælges udfra det vejledningsbehov, den unge har. 10. klasseeleverne er alle i brobygning i minimum en uge og kan have op til fire ugers frivillig brobygning. UUV har i skoleåret 12/13 formidlet og koordineret forløb som brobygning til ungdomsuddannelserne. Antallet svarer cirka til sidste års opgørelse 7.1 Individuelle vejledningsaktiviteter UUV har en række individuelle vejledningsaktiviteter/forløb, som vi tilbyder elever, der ikke er afklaret i forhold til et uddannelsesvalg, eller som er ikke- uddannelsesparate. Som noget nyt tilbyder UUV kompetenceafklarende forløb til elever der af vejleder vurderes ikke- uddannelsesparate. Disse elever får tilbudt 3- dages kompetenceafklarende forløb på den uddannelse de ønsker at tilmelde sig, men hvor vejlederen umiddelbart vurderer eleven ikke- uddannelsesparat. Tabel 16 og 17 viser hvilke aktiviteter, der er registreret på dette års og sidste års afgangselever. Tabel 16 Individuelle vejledningsaktiviteter afgangselever Individuelle vejledningsaktiviteter Antal elever 19 e i 10. kl. efter Folkeskoleloven 1 33 stk. 4-7 efter Folkeskoleloven 30 9 stk. 4 forløb efter Folkeskoleloven 49 Andet 7 Ekstra individuelle brobygningsforløb 11 Individuelle praktikforløb efter 9 stk. 3 i Folkeskoleloven 75 Lovpligtige mentorforløb i 9. klasse 5 Total 178 Tabel 17 Individuelle vejledningsaktiviteter afgangselever Individuelle vejledningsaktiviteter Antal elever 19 e i 10. kl. efter Folkeskoleloven stk 4-7 efter Folkeskoleloven 39 9 stk 4 forløb efter Folkeskoleloven 63 Andet 5 Ekstra individuelle brobygningsforløb 133 Individuelle praktikforløb efter 9 stk 3 i Folkeskoleloven 296 Lovpligtig mentorforløb i 10. Klasse 2 Lovpligtige mentorforløb i 9. kl 4 Særlig indsats i forbindelse med overgangsvejledning 1 Hovedtotal

25 Der ses en kraftig stigning i tabel 17 i forhold til anvendelse af disse individuelle vejledningsforløb og det skyldes til dels i kompetenceafklarende forløb som er blevet indført i dette skoleår, men også de individuelle praktikforløb som er blevet anvendt og registreret. Elever på kompetenceafklarende forløb tilbydes et 3 dages kompetenceafklarende forløb på den uddannelse de gerne vil være uddannelsesparate til. De unges uddannelsesdrømme og - ønsker og står ikke altid mål med de krav og forventninger, de gymnasiale uddannelser stiller de unge, for at de kan gennemføre uddannelsen med et fornuftigt resultat. Tilbuddet er for elever i 9. og 10. klasse, som af vejledere er vurderet tvivlsomme uddannelsesparate. Eleven kan i et 3 dages frivillig brobygningsforløb i dialog med faglærere/ studievejledere afklares fagligt, personligt og socialt om en gymnasial ungdomsuddannelse er noget for dem. På brobygningskurset får eleven et indgående kendskab til arbejds- og undervisningsformer på en gymnasieuddannelse. Der bliver undervist i dansk, matematik og engelsk eller naturfag. Der arbejdes med emner, som er typiske i 1.g. Eleverne vil få lektier og enkelte skriftlige opgaver. Eleven vil få kendskab til, hvad der kræves for at gennemføre en gymnasial uddannelse - fagligt, personligt, socialt. Forløbene skal hjælpe eleven og forældre med at afklare om en gymnasial uddannelse er noget for den enkelte elev, ved at de får indsigt i undervisning, lektier, lærer etc. på en gymnasial uddannelse. Indtrykket for i år er at forløbene har hjulpet eleverne og dette afspejles også i antallet af elever der sendes til uddannelsesparathedsvurdering. De individuelle praktikforløb er også meget brugte i denne sammenhæng, og de iværksættes både for erhvervsmæssigt at afklare de unge, give eleverne et lille pusterum fra skolebænken og afklare eleverne i forhold til, om de er praktikparate og dermed klar til en erhvervsuddannelse. Typisk prøver eleverne mere end én praktik før eleven føler sig afklaret og klædt på til at foretage et kvalificeret uddannelsesvalg. Aktiviteterne i tabel 17 for dette års elever fordeler sig på 467 elever - flere elever har altså benyttet sig af flere vejledningsaktiviteter. De fleste af disse aktiviteter igangsættes i et samarbejde med skolen for at sikre, at eleven bliver uddannelsesparat og har et godt udgangspunkt for at tage et godt uddannelsesvalg. 25

26 9. Afgangselever fra sommeren 2012 frafald fra ungdomsuddannelserne UUV Køge Bugt havde afgangselever i sommeren elever har modtaget vejledning fra UUV Køge Bugt. Der har for denne population været 143 unge, der har haft et eller flere frafald eller omvalg i perioden 1. august 2012 til 31. december Total har der været 149 frafald. Når vi opgør, frafald er der både tale om frafald og omvalg, idet der i begge tilfælde er tale om et skift i uddannelse, hvor UUV har ansvaret for at vejlede den unge videre. UUV s fortsatte mål er, at elevernes uddannelsesvalg efter grundskolen bliver så sikkert, at frafald og omvalg mindskes. Sidste år faldt 5,7 % af eleverne fra ungdomsuddannelserne i det første halve år - i år er tallet 5,8 %. Tallet må dermed betragtes som uændret. Figur 4 viser frafald fordelt på uddannelsesindgange. Figur 4 Afgangselevers frafald fra 1/ / fordelt på uddannelsesindgange 26

27 Det ses, at 63 af frafaldene er fra erhvervsuddannelserne, mens 86 af frafaldene er fra de gymnasiale uddannelser. Fordelingen af frafald ser dermed helt anderledes ud end sidste år. Tabel 13 viser frafaldstallene i procent af antal afgangselever, der i det pågældende år søgte optagelse på den givne uddannelse. Tabel 18 Afgangselevers frafald det første halve år efter grundskolen Antal Antal % Antal Antal % Antal Antal % Antal Antal % frafald ansøgere frafald ansøgere frafald ansøgere Frafald ansøgere Erhvervs ,4% ,5% ,8% ,7% uddannelser Gymnasiale uddannelser ,5% ,5 % ,5% ,2% Antallet af elever på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser er stortset uændret, når der ses på afgangselever fra 2012 sammenholdt med afgangselever fra Men andelen af de unge, der er faldet fra erhvervsuddannelsen det første halve år, er markant ændret fra 29,5 % til 17,7 % for afgangseleverne Det kan have haft en betydning, at der ikke længere er frit optag til erhvervsuddannelserne, men at man også skal være uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse. Figuren herunder viser, at 96 ud af de 149 frafald er sket fra uddannelsesinstitutioner i UUV s lokalområde. Køge Handelsskole dækker både merkantil og HHX 8 frafald fra merkantil og 10 fra HHX. Antallet af unge der falder fra Merkantil- grundforløb på tværs af uddannelsesinstitutioner er halveret sammenholdt med sidste års tal. Figur 5 Afgangselevers frafald fra 1/ / fordelt på lokale uddannelsesinstitutioner 27

28 10. Afgangselever 2012 fordelt på skoler og kommuner Herunder ses, hvordan de afgangselever fra 2012, der er faldet fra i perioden 1/ / , fordeler sig på kommuner. Eleverne er tilknyttet den kommune, hvor deres afgangsskole er placeret. 97 % af de elever som er faldet fra det første halve år er i dag i gang med en ny uddannelse eller anden aktivitet som skal forberede dem til at starte i uddannelse igen. Figur 6 Afgangselever der er faldet fra ungdomsuddannelser i periode 1/ / fordelt på kommuner De efterfølgende figurer (figur 6-10) viser, hvor afgangseleverne som er faldet i perioden 1/ / har afsluttet 9. hhv. 10.klasse. Tallene der angives i figuren er antal elever. Figur 7 Skoler i Greve Kommune - antal afgangselever 2012 der er faldet fra ungdomsuddannelsen det første halve år 28

29 Figur 8 Skoler i Køge Kommune - antal afgangselever 2012 der er faldet fra ungdomsuddannelsen det første halve år 29

30 Figur 9 Skoler i Solrød Kommune - antal afgangselever 2012 der er faldet fra ungdomsuddannelsen det første halve år Figur 10 Skoler i Stevs Kommune - antal afgangselever 2012 der er faldet fra ungdomsuddannelsen det første halve år 30

31 Afgangslevers frafald i perioden august december Nedenstående figur viser den procentdel af afgangselever, der er faldet fra det første halve år efter 9. eller 10. klasse. På tværs af de fire kommuner ses et fald i antallet af elever der falder fra det første halve år. Der ses en kraftig stigning i Stevns kommune. I Solrød kommune ses også fortsat en stigende tendens. Køge kommune har markant fald på et helt procentpoint, mens den er uændret i Greve kommune. Figur 11 Afgangselevers frafald august- december

32 Figurerne herunder (figur 13-16) viser den procentvise andel af afgangselever, der er faldet fra ungdomsuddannelsen det første halve år efter grundskolen. 10. klasserne er grupperet for sig selv. Figur 12 Skoler i Greve Kommune - andel af afgangselever der er faldet fra ungdomsuddannelsen det første halve år 32

33 Figur 13 Skoler i Køge Kommune - andel af afgangselever der er faldet fra ungdomsuddannelsen det første halve år 33

34 Figur 14 Skoler i Solrød Kommune - andel af afgangselever der er faldet fra ungdomsuddannelsen det første halve år 34

35 Figur 15 Skoler i Stevns Kommune - andel af afgangselever der er faldet fra ungdomsuddannelsen det første halve år 11. Afgangselever 2012 fastholdelse i uddannelse I UUV Køge Bugt har vi fra sommeren elever der har afsluttet 9. eller 10.klasse. Som et nyt afsnit i Tal på vejen publikationen laver vi en opgørelse på hvad disse unge laver 10 måneder efter, at de har forladt enten 9. eller 10.klasse. I maj måned 2013 er 2566 unge i gang med ungdomsuddannelse eller 10.klasse, mens 313 unge er udenfor uddannelse og enten er i gang med en forberedende og udviklende aktivitet, tilmeldt en uddannelse eller aktuelt er i UUV s vejledning Tabellerne herunder viser hvor mange unge der er i uddannelse og hvor der er udenfor uddannelse af afgangseleverne i de enkelte kommuner. Tabel 19 Afgangselever fastholdelse i uddannelse Greve Køge Solrød Stevns Total I gang med ungdomsuddannelse eller 10.klasse Udenfor uddannelse Total Herunder ses fordelingen i procent og fordelt på de enkelte kommuner. Tabel 20 Afgangselever fastholdelse i uddannelse i procent Greve Køge Solrød Stevns Total I gang med ungdomsuddannelse eller 10.klasse 91,3% 90,2% 89,2% 88,5% 90,2% Udenfor uddannelse 8,7% 9,8% 10,8% 11,5% 9,8% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 35

36 De 313 unge der er udenfor uddannelse fordeler sig med 224 i forberedende og udviklende aktiviteter. 37 er tilmeldt en uddannelse efter sommerferien. 52 er i UUV s opfølgende og opsøgende vejledning. De 224 unge som er i gang med en aktivitet under kategorien Forberedende og udviklende aktivitet er løbende i kontakt med UUV vejlederen, for at sikre at aktiviteten også styrer imod at de igen kommer i gang med uddannelse. Tabellerne( 21 og 22) på næste side viser hvilke aktiviteter og hvilke uddannelser de er tilmeldt. 36

37 Tabel 21 Afgangselever fra unge i forberedende og udviklende aktivitet Forberedende og udviklende aktivitet 11.Efterskole 1 11.Privatskole 1 Andre udviklende og forberedende aktiviteter aftalt med UU 23 Arbejde - deltid 28 Arbejde - fuld tid 24 Danskuddannelse 1 Foranstaltning på fuld tid efter Serviceloven 4 Fritagelse for uddannelsespligt i hht. vejledningsloven 1 Ledig 5 Jobcenteret 11 Ophold i udlandet 27 Orlov 1 Praktik i ungevejledningen 3 Produktionsskole 72 Sygdom 2 Vejledning og opkvalificering if. LAB- loven 2 VUC- AVU niveau 12 VUC- HF niveau 5 Øvrige uddannelser og kurser 1 Hovedtotal 224 Antal Tabel 22 Afgangselever fra unge tilmeldt en uddannelse til august 2013 Tilmeldt uddannelse Tilmeldt 10.Folkeskole 1 Bil, fly og andre transportmidler - hovedforløb 5 Bygge- og anlæg - hovedforløb 1 Dyr, planter og natur - grundforløb 2 Dyr, planter og natur - hovedforløb 1 HF 3 HHX 7 HTX 2 Mad til mennesker - grundforløb 1 Merkantil - grundforløb 2 STX 11 Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb 1 Hovedtotal 37 De sidste 52 unge er aktuelt aktive i UUV s vejledning hvor der er fokus på at få lagt en ny uddannelsesplan i samarbejde med unge og deres forældre. 37

38 Tabellen herunder viser, hvordan fordelingen ser ud ifht. til unge der er afsluttet på skoler i UUV s kommuner i Og dermed hvor mange af eleverne der i maj måned 2013 I gang med Ungdomuddannelse/10.klasse eller ej. Kolonnen I gang er unge i uddannelse/10.klasse mens unge i kolonne nej er unge udenfor uddannelse. Tabel 23 Afgangelevers fastholdelse i uddannelse - fordelt på deres afgangsskoler Skolekommune/afgangsskole I gang Nej Hovedtotal Greve Arenaskolen Bugtskolen 7 7 Dagskolen Kirkemosegård Damagerskolen Greve Privatskole Hedelyskolen Holmeagerskolen Hundige Lille Skole Karlslunde Dagskole 2 2 Karlslunde Skole Krogårdskolen Mosedeskolen Strandskolen Tjørnelyskolen Tune Skole Køge Asgård Skole Billesborgskolen Borup Privatskole Borup Skole Ejby Skole Ellebækskolen 2 2 Ellemarkskolen Hastrupskolen Herfølge Privatskole Herfølge Skole Holmebækskolen Højelse Skole Jabes 1 1 Kirstinedalsskolen Køge Lille Skole Køge Private Realskole Sct. Nicolai Skole Skovbo Efterskole Skovboskolen Søndre Skole Vemmedrupskolen