Information Nr. 57 Marts 2012 Side 2 SENIORJOB Betaling til efterløn giver mulighed for et seniorjob, hvis dagpengene er væk og der er flere år til efterlønnen. Det er en gylden ordning. Men reglerne er komplicerede. SKATs indsatsområder i 2012 SKAT HAR UDPEGET DE OMRÅDER, DER VIL NYDE SÆRLIG OPMÆRK- SOMHED I 2012. 3000 VIRKSOMHEDER FÅR ET SÆRLIGT BESØG. Side 6 AMBI SPØGER IGEN For tyve år siden betalte virksomhederne en AMBIafgift. EF-Domstolen dømte den som uforenelig ved EU-retten i 1992, men nu spøger den igen for der er mulighed for at virksomhederne kan få pengene retur. Det er primært de multinationale selskaber, der vil være i søgelyset i 2012. De store fisk, som skatteminister Thor Möger Pedersen kaldte de store selskaber, da han præsenterede årets indsatsplan. Det betyder dog ikke, at SKAT ikke holder øje med andre områder. Både bilejere, ejendomshandlere og de, der kører rigtig mange kilometer på vejene kan komme under skærpet opsyn i SKATs indsatsplan. Hele 7000 virksomheder vil gå konkurs i 2012. På trods af tvangsopløsning og kon- kurs fortsætter nogle af virksomhederne med at eksistere bare uden at betale skat, moms og afgifter. Det vil SKAT sætte en stopper for, og vil nu gå direkte til de konkursramte virksomheders kunder, for at advare mod de uregistrerede virksomheder. I alt sætter skatteministeriet i deres indsatsplan for 2012 ind med 117 projekter for at mindske skattegabet på 5 mia. Læs mere på side 3 Side 6 DIGITALE REGNSKABER I år skal de første virksomheder indberette årsrapporten digitalt men det kan være svært hvis man ikke er ikke helt klar. Virksomheder i regnskabsklasse B er de første til at gøre forsøget. Dansk Revisions kontorer står parat til at hjælpe med de digitale regnskaber.
marts 2012 SIDE 2 valg eller fravalg af efterløn: Seniorer kan gå glip af seniorjob SPØRGSMÅLET OM EFTERLØN RUMMER MERE END PENGE. IND- BETALING TIL EFTERLØN GIVER OGSÅ MULIGHED FOR SENIORJOB A-kasse og efterløn Seniorordningen forudsætter, at den arbejdsløse både er medlem af en A-kasse og at der er betalt til efterlønsordningen. Overvejelsen om at betale til efterlønnen er derfor andet og mere end spørgsmålet om indbetaling og udbetaling. Uden betaling til efterløn mister man retten til seniorjob. Det forklarer Brian Kjøller, juridisk konsulent i Lederne. Mange seniorer overser muligheden for at sikre sig selv et job, hvis de mister deres arbejde. En særlig seniorordning giver ret til et job i kommunen på normale vilkår, hvis man bliver arbejdsløs uden mulighed for at få et normalt, ustøttet job gennem jobcentret. Dog er der en række betingelser og for den enkelte er det helt afgørende, hvor mange år den ledige er fra at kunne få efterløn. Seniorjob er en ret til at få et job i kommunen med normale løn- og arbejdsvilkår og ret til efterløn. Retten kan man opnå, hvis man bliver arbejdsløs som 57-årig eller senere. Som arbejdsløs kan man modtage dagpenge i maksimalt to år. For den nu 59-årige, der ikke har fundet job, betyder det, at han eller hun har ret til et job i kommunen. Seniorjobbet løber så i årene fra 59 år til de 64, hvor man så kan gå på efterløn. Vi har en lang tradition for at sluse folk godt ud af arbejdslivet, når de er ældre. Denne ordning er den seneste af den art, siger Brian Kjøller, juridisk konsulent i Lederne. Betingelserne Forudsætningerne for at være berettiget til et seniorjob er ganske komplicerede. Med efterlønsreformen er retten til efterløn ændret for personer, der er født efter 1. juli 1954 og det gør det yderligere kompliceret. Hovedreglen er dog i kort form, at den ledige, som har betalt til efterlønnen, og som ikke kan få et normalt, ustøttet job ved udløbet af de to års dagpenge, kan få et seniorjob, hvis der er fem år til at personen kan gå på efterløn. Hvis man har opbrugt sin dagpengeret et år forud for efterlønsalderen, så er der kun mulighed for seniorjob i et år. Et eksempel: Ordningen kan fx gælde, hvis en arbejdsløs, der er født før 1. juli 1959, står til at miste dagpengene som 59-årig. Så skal kommunen tilbyde et seniorjob frem til efterlønnen, hvis det ikke lykkes at finde et job i jobcentret. Overgangsreglerne for årgangene 1954 til første halvår 1959 bør A-kassen kunne forklare. Mulighederne afhænger konkret af, hvornår den enkelte mister dagpengeretten i forhold til hvornår vedkommende kan gå på efterløn. Der er tale om en fantastisk ordning, for seniorerne kan ikke alene kræve et job i kommunen, de kan også kræve, at der tages udgangspunkt i deres ønsker og kompetencer. Kommunaldirektøren kan altså ikke bare sende dem alle sammen ud at male bænke,«siger konsulent Michael Rosenby i A-kassernes samarbejde, AK-Samvirke. Vi anbefaler medlemmerne at tænke sig rigtig godt om. Der er mulighed for fem års arbejde på normale vilkår, siger Brian Kjøller hos Lederne. Ordningen blev introduceret i 2008. Dengang var ledigheden lav og ordningen blev ikke meget omtalt. I dag er der ca. 100 seniorer i seniorjob i hele landet.
marts 2012 SIDE 3 SKAT GÅR EFTER DE STORE VIRKSOMHEDER - OG EN HEL DEL AF DE ANDRE DET ER FØRST OG FREMMEST DE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER, DER MØDER EN MASSIV INDSATS FRA SKAT I 2012. SKAT SÆTTER 529 NYE MEDARBEJDERE PÅ OPGAVERNE SKAT sætter i 2012 ind mod fejl i skattebetalingen hos store selskaber. Det står klart med den indsats- og inddrivelsesplan, som skatteminister Thor Möger Pedersen præsenterede i januar. SKAT har fået i alt 529 ekstra årsværk til arbejdet med at inddrive skat og få flere virksomheder til at betale skat i Danmark. Indsats- og inddrivelsesplanen fastlægger, hvor de nye medarbejdere skal sætte ind. De 117 projekter sigter mest mod virksomhederne, der er mål for 49 af projekterne. Heraf drejer de 27 sig om de største virksomheder, 20 om selskabsskat, syv om Transfer Pricing og ni om økonomisk kriminalitet. Borgernes skat er målet for ti af projekterne. På disse sider gennemgår Dansk Revision en række af de vigtigste indsatsområder. Færre fejl i personlige selvangivelser Statsrevisorerne, som hvert år ser på SKATs særlige indsatsområder, har vurderet, at vi er blevet bedre til at udfylde selvangivelsen og bedre til at betale skatten. Fejlprocenten er faldet fra otte til seks. SKAT mener at andelen af personer der bevidst snyder med skatten er faldet fra 0,9 pct. til 0,4 pct., det er altså en ganske lille gruppe der overlagt snyder. Det såkaldte skattegab forskellen mellem hvad vi betaler og hvad vi burde betale er beregnet til ca. fem mia. kr. Personer der formodes at snyde tegner sig for 25 procent eller 1,2 mia. kr. af dette beløb. Personer Indsatsplanen har sat fokus på privatpersoner i 2012. SKAT vil gennemføre en undersøgelse af stikprøveudvalgte målgrupper, for at måle graden af reglefterlevelse blandt borgerne. Der vil blive udvalgt 2700 borgere i højrisikogruppen, 1200 borgere i mellemrisikogruppen og 600 i lavrisikogruppen. Følgende vil nogle af SKATs fokusområder for privatpersoner blive gennemgået. De fraflyttede: De danskere, der melder flytning fra Danmark, men stadig har en bolig i landet, er i SKATs kikkert i 2012. En række sager med kreditkort har vist, at nogle personer, som tror de ikke er skattepligtige, rent faktisk er skattepligtige i Danmark, fordi de opholder sig i landet i mere end 180 dage om året. Fejl i angivelsen af personlig indkomst tegner sig for næsten halvdelen af alle fejl i selvangivelserne. Fejlagtig angivelse af aktieindkomst står for knap en femtedel. Flere fejl i virksomhederne Såkaldte Compliance-undersøgelser fra 2006 og 2008 viser, at virksomhederne er blevet dårligere til at overholde reglerne. Dårligst står det til blandt virksomheder i personligt regi. De to undersøgelser viser, at samfundet mister i omegnen af 8-9 mia. kr. pr. år. På trods af fejl i regnskaberne, slår SKAT dog fast at 90 pct. af virksomhederne ønsker at følge reglerne, og betale deres skat korrekt. Dem i udlandet: De danskere, der er udstationeret, kan have særlige problemer med selvangivelsen. Indsatsen skal sikre, at de betaler fuld dansk skat, hvis de er forpligtede til dette. Indsatsen på dette område sker dels gennem kontrol, og dels ved at udbrede kendskabet til de særlige regler. De store fradrag: Store virksomheder med mange udenlandske arbejdstagere kan vente et servicebesøg fra SKAT i 2012. SKAT vil blandt andet kontrollere om der er konverteret løn til skattefrie godtgørelser. Værdipapirer: Indtægter fra værdipapirer er vanskelige at angive korrekt på selvangivelsen, for reglerne på området er komplicerede. Samtidig er det et område, hvor der er en reel mulighed for at snyde. Det betyder at der er mange der ikke selvopgiver korrekt. SKAT vil give dem bedre viden om beregningssystemerne.
marts 2012 SIDE 4 fortsat... Medarbejderaktier: Flere og flere ansatte har de seneste år fået medarbejderaktier, og det volder problemer med skatten. Nu skal beskatningen af medarbejderaktier kontrolleres. VIRKSOMHEDER Lægerne i Norge: SKAT har opdaget, at nogle læger har arbejdet i Norge uden at være blevet beskattet af lønnen dér. SKAT vil sikre, at den skat, de norske myndigheder ikke har opkrævet, nu bliver betalt i Danmark. Dem på private sygehuse: En særlig gruppe er nogle ansatte på privathospitaler, som arbejder som selvstændigt erhvervsdrivende. Betingelserne er ikke opfyldt i alle tilfælde, så hospitalet skal trække A-skatten inden det udbetaler lønnen. Dem med udlandskonto: Money Transfer er betegnelsen for overførsel af penge. Der venter både bøder og fængsel til dem, der fører penge fra Danmark til skattely, hvis det sker som led i skatteunddragelse. Der er lavet aftaler med flere af skattelylandene og det giver SKAT nye og meget bedre muligheder på områder. Dem over grænsen: De, der bare putter pengene i en kuffert og ruller over grænsen, skal ikke vide sig for sikre. Der bliver flere kontroller ved landegrænserne, i lufthavnene og havnene. Man må maksimalt udføre 10.000 euro uden at oplyse det til myndighederne. Dem med kopier: SKAT vil øge sin indsats over for varemærkeforfalskning og piratkopiering. Ligesom med udførsel af penge vil kontrollen ske ved grænsen, i havne og lufthavne samt hos speditionsvirksomheder. De konkursramte: De danskere, der er erklæret konkurs, er en særlig målgruppe. Der er særlig risiko for, at deres indkomst er anført forkert på selvangivelsen og at de har fratrukket underskud, som de ikke er berettigede til. De, der skylder: SKAT har ret til at tilbageholde gæld til det offentlige i lønnen. Den ret skal udnyttes i fuldt omfang, hedder det i indsatsplanen. Det gælder særligt skatteydere med stor indkomst og skatteydere med B-indkomst. S SKATs særlige indrivelses- og indsatsplan har også tydeligt fokus på virksomhederne. De multinationale og store virksomheder får særlig opmærksomhed, men de mellemstore og små virksomheder er bestemt ikke glemt. SKAT definerer mellemstore virksomheder som virksomheder med under 250 ansatte og små virksomheder som virksomheder med under ni ansatte. 3000 får besøg Præcis 3.000 virksomheder bliver særligt udvalgt for at undersøge, om de overholder reglerne. SKAT vil, helt tilfældigt, udvælge 2.090 personligt drevne virksomheder og 910 mellemstore selskaber. Dertil kommer en indsats over for de små med under ni ansatte. Nedenfor gives nogle eksempler på nogle af SKATs indsatsområder. Listen er dog ikke udtømmende. Rejseudgifter Fra 2010 er fradrag for rejseudgifter begrænset til 50.000 kr. Det er dog set at nogen, efter loftet er nået, har lavet aftaler om skattefri rejsegodtgørelse mod en nedgang i lønnen. Derfor vil man i 2012 kontrollere arbejdsgivere og deres ansatte indenfor brancher, hvor erfaringen viser at dette har fundet sted. Også multimediebeskatningen af fri telefon kommer under øget kontrol, da der også på dette område kan opstå fejl. Biler og snydere Afgifter på biler er et stort tema for danskerne og også for SKAT, for vi er åbenbart ikke så gode til at overholde reglerne. Temaet biler står højt på listen over indsatser og vi kan se frem til en egentlig kampagne for at komme fejlene på området til livs. Problemet er, mener SKAT, at mange danskere og udlændinge bruger udenlandske køretøjer i strid med reglerne, når de er i Danmark. Det er udlændinge, der har fast ophold, men kører i udenlandsk indregistrerede motorkøretøjer, og danskere, som køber udenlandske biler, men ikke lader dem indregistrere i Danmark eller sætter danske nummerplader, der tilhører et andet køretøj, på bilerne. Og så er der dem, der bruger en dyr bil ejet af virksomheden, men ikke fortæller, at de også bruger bilen privat. Snyderne skal rammes ved målrettede kontrolaktioner på strategisk udvalgte geografiske områder på tværs af landet, skriver SKAT. E-handel Udenlandske web-sites står for 25 pct. af al e-handel i Danmark. Men er disse websites nu rigtig udenlandske eller er de
marts 2012 SIDE 5 fokus på virksomheder danske, bare uden afregning af moms, skat og afgifter? Det vil SKAT undersøge i 2012. Hvis den danske omsætning på en udenlandsk web-site er på over 280.000 kr. om året, så skal den registreres i Danmark. Der vil også ske en indsats for at hindre e- handel med ulovlige fødevarer og medicin. Feltlåsning Hvis du oplever, at du ikke længere kan rette i feltet Kapitalindkomst eller andre felter på TastSelv så er det ikke nødvendigvis en teknisk fejl. SKAT har opdaget, at nogen giver sig selv uberettigede fradrag eller lavere indkomst. Der er et stort behov for vejledning på området, for typisk skyldes fejlene, at de, der retter, ikke ved, at det er forkerte data, der tastes ind. På grund af fejlene i indtastningerne har SKAT besluttet at låse adgangen til at rette i bestemte felter. Pensioner Hvor mange pensioner er flyttet til skattely i fx Luxemburg? Det spørgsmål har SKAT stillet sig selv og man vil prøve at besvare det i 2012. Reglerne blev strammet i 2010 efter mediehistorier om fiduser med udenlandske ordninger. Nu får området et servicetjek. Ejendomssalg Der er konstateret fejl og der er mange penge at hente i beskatning ved salg af ejendomme. Derfor sætter SKAT ressourcer ind på at lære både private og virksomheder, hvordan de komplekse regler skal anvendes i praksis. SKAT vil dog også bruge den viden man får i løbet af året til andet formål: man vil overveje en forenkling af reglerne på området. Der er også nye regler på vej for fradrag for vedligeholdelse af udlejningsejendomme. Der er fradrag for udgifter, der bruges til at holde ejendommen i samme stand som på købstidspunktet men ikke fradrag for udgifter, der bruges for at bringe ejendommen i bedre stand end da den blev købt. I praksis er denne sondring vanskelig, og det betyder usikkerhed og fejl det vil SKAT ændre, når området er undersøgt engang i 2013. 7.000 virksomheder bliver opløst Revisor, restancer og RKI Hvert år giver revisorer påtegninger på flere hundredetusinde regnskaber. I nogle tilfælde er der ulovlige aktionærlån, som revisor gør opmærksom på i sin påtegning. En del af indsatsplanen er, at der nu skal følges op med en kontrol hos SKAT, så revisors oplysninger også anvendes af myndighederne. Der er fortsat fokus på restancer. SKAT er begyndt at indberette til RKI, når virksomheden skylder mellem 7.500 og 100.000 kr. Indsatsen for at indkræve restancer skal øges, og der skal gøres udlæg i aktiver og følges op på betalingsaftaler, hvis pengene ikke falder. I 2012 FORVENTER SKAT, AT DER TVANGSOPLØSES IKKE MINDRE END 7.000 VIRK- SOMHEDER. DET ER ET VOKSENDE PROBLEM, AT NOGEN AF DEM FORTSÆTTER. Når en virksomhed bliver tvangsopløst kan det skyldes, at der rod i regnskaberne eller stor gæld til det offentlige. SKAT har opdaget, at en del af virksomhederne kører videre blot uden at betale skat, moms og afgifter. Det skal være slut nu. SKAT vil kontakte virksomhedens kunder og fortælle, at de handler med en uregistreret virksomhed. SKAT vil også møde op i skifteretten for at stille spørgsmål til ledelsen, hvis aktiverne er forsvundet, om hovedaktionæren har gæld til selskabet og om der mangler indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
marts 2012 SIDE 6 EU-dom gav amdi-penge retur Men ikke alligevel DEN ULOVLIGE AMBI-AFGIFT SPØGER IGEN. STATEN RISIKERER MILLIARD-REGNING Ibare fire år fra 1988 til 1991 betalte danske virksomheder en særlig AMBIafgift. Det var et arbejdsgiverbetalt arbejdsmarkedsbidrag, som erstattede en række sociale bidrag og afgifter. AMBIen var på 2,5 pct. af momsgrundlaget. Over årene blev der opkrævet 55 mia. kr. Den blev afskaffet, fordi den daværende EF-domstol kendte den ulovlig. Det er dermed tyve år siden den blev lagt i graven. På trods heraf taler advokater, revisorer og erhvervsfolk stadig om den. I årene efter AMBIens korte liv fik tusindvis af virksomheder deres AMBI-penge tilbage, men med fradrag af de andre afgifter, som den ulovlige afgift erstattede. I 2011 blev debatten sparket i gang igen: En EU-dom slog fast, at den ulovligt krævede AMBI skal tilbagebetales fuldt og helt uden fradrag af de førnævnte afgifter. Det er også opfattelsen hos FSR danske revisorer, revisorernes brancheforening. SKAT derimod mener ikke, at dommen giver anledning til at tage de gamle sager op igen. Dette skal Østre Landsret nu tage stilling til. Forældelse eller ej Normalt ville de gamle sager for længst være forældede. Forældelsesfristen er for nylig ændret, så den normalt nu er tre år, mens en frist for absolut forældelse nu er på ti år. Revisorer og advokater peger dog på at det er den gamle forældelsesfrist på tyve år, der må gælde. Det giver mulighed for at kræve tilbagebetaling fra SKAT for AMBI-udgifter betalt i 1991. Det kan, vurderes det, løbe op i omkring seks milliarder kroner. Dertil kommer et betydeligt beløb i renter. Samtidig peger revisorer og advokater på, at forældelsen helt skal suspenderes, fordi virksomhederne over årene er blevet vildledt af SKAT til at tro, at de ikke har et krav. Det viste sig med EU-dommen at være forkert. Ønsker du at deltage i et kollektivt søgsmål mod SKAT, kan vi henvise til nyheden; Tilbagebetaling af ulovlig AMBI fra den 1. december 2011, på Dansk Revisions hjemmeside. DIGITALT REGNSKAB KAN BLIVE EN UDFORDRING FOR VIRKSOMHEDERNE NU ER DET TID TIL INDBERETNING AF DE FØRSTE DIGITALE REGNSKABER. MEN MANGE VIRKSOMHEDER ER IKKE KLAR, VISER EN NY UNDERSØGELSE I løbet af få måneder skal de første virksomheder indberette deres årsregnskaber digitalt. Dette kan ske både ved manuel indtastning og ved indberetning i det såkaldte XBRL-format. I første omgang er det de virksomheder der er omfattet af regnskabsklasse B, og har balancedato den 31. januar 2012 eller derefter. Dvs. virksomheder, der afslutter deres regnskabsår denne dato eller senere og derfor senest skal indsende deres årsrapport 30. juni 2012. Det er tanken at større virksomheder skal kunne indberette i 2013, men intet er helt fastlagt på dette punkt endnu. En ny undersøgelse fra FSR danske revisorer viser, at digitale regnskaber kan få en svær start. Halvdelen af revisorerne vurderer, at virksomhederne slet ikke er klar til at indberette digitalt. Det er både viden og software, der mangler, viser undersøgelsen. Faglig direktør Michael Rugaard, FSR danske revisorer, peger dog på, at det er relativt få virksomheder, nemlig virksomhederne i skatteklasse B, der skal være klar i foråret. Vi kan håbe, at parathedsbilledet ændrer sig inden den helt store klump af virksomheder skal aflevere digitale regnskaber, siger han. Ingen fordel De digitale regnskaber skal gøre processen omkring årsrapporten smidigere. Det bliver bare ikke virksomhederne, der får glæde af dét, vurderer revisorerne i undersøgelsen. Otte ud af ti mener ikke, at det nye system resulterer i en lettelse af virksomhedernes administrative byrder. Til gengæld bliver det lettere at søge i alle regnskabsdata, når de ligger digitalt. Derfor har de danske revisorer sammen med Dansk Erhverv foreslået, at gøre adgangen til alle regnskaber billigere i det digitale format. Det vil være en fordel for en række virksomheder, der søger oplysninger om leverandører og kunder. Dansk Revision Information omtalte kravet om digitale regnskaber i #53 og #55 i 2011. Har du spørgsmål omkring digital indberetning er du velkommen til at kontakte dit lokale Dansk Revision kontor.
marts 2012 SIDE 7 LUKKELOVEN NY PÅTEGNING Når du ser dit årsregnskab for 2011 har din revisor givet en ny påtegning. Den ligner nok den gamle, men nye internationale standarder om revision og ny lovgivning har medført ændringer. Lukkeloven går mod lukning. Men inden den næsten forsvinder d. 1. oktober 2012, og bliver afløst af en helligdagslovgivning - hvor der kun vil være lukketidsregler for helligdage og enkelte andre dage - kommer der formentlig endnu en ændring. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn vil give mulighed for, at butikkerne i en by, ved ganske særlige lejligheder, kan holde åbent på en helligdag. Anledningen er, at fx Hernings butikker i dag ikke kan få dispensation til at holde åbent, når cykelløbet Giro d Italia kommer til byen på St. Bededag i år. Der er tale om en række overskrifter som din revisor skal anvende. Overskrifterne sikrer en vis overensstemmelse i opbygningen af påtegningerne for danske og udenlandske revisorerklæringer. Hvis årsrapporten for eksempel indeholder en ledelsesberetning, skal revisor som hovedregel skrive en særskilt udtalelse om ledelsesberetningen. NY FORMAND FOR DANSK REVISION Preben Rasmussen Høj, 43, er valgt som ny formand for Dansk Revision A/S. Han er cand.merc.jur fra Copenhagen Business School og er i dag regionsdirektør for Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Preben har tidligere siddet som administrerende direktør i Dansk Revisorforening og senere viceadministrerende direktør i FSR danske revisorer. gratis hjælp til mere eu-handel Hver fjerde danske virksomhed møder handelshindringer, når de handler med et andet EU-land, men det er kun nogle af disse hindringer der er lovlige. Det kan være en tung juridisk proces for virksomhederne at finde ud af, hvad der er lovligt og at finde en vej gennem systemerne. Nu er der imidlertid ny hjælp at hente for eksport-virksomhederne. Erhvervsstyrelsen har oprettet et særligt kontor, ved navn Indre Markeds Center, der skal bistå eksportvirksomhederne. Formålet er bl.a. at hjælpe små og mellemstore virksomhe- der når de eksporterer til øvrige EU-lande, og derved øge eksporten samt medvirke til, at EU s indre marked bliver mere åbent og velfungerende. Centret har bl.a. til opgave at fjerne handelshindringer for eksport af varer og serviceydelser, at fortælle om andre EU-landes krav til konkrete produkter eller serviceydelser, og at oplyse om kravene til at starte eller drive virksomhed i et andet EU-land. Rådgivningen er gratis og anonym. Læs mere på www.indremarkedscenter.dk REVISORER FUSIONERER Dansk Revision Viborg og Revisionsfirmaet Axel Udesen har fusioneret fra 1. februar. Aktiviteterne er samlet på Dansk Revision Viborgs adresse Agerlandsvej 16 i Viborg. Efter fusionen har Dansk Revision 23 medarbejdere på kontoret i Viborg.
marts 2012 SIDE 8 Frister for betaling af skat og moms i 2012 A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, store virksomheder April 2012 30. april 2012 Juli 2012 31. juli 2012 Maj 2012 31. maj 2012 August 2012 31. august 2012 Juni 2012 29. juni 2012 September 2012 28. september 2012 A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, små og mellemstore virksomheder Marts 2012 10. april 2012 Juli 2012 10. august 2012 April 2012 10. maj 2012 August 2012 10. september 2012 Maj 2012 11. juni 2012 September 2012 10. oktober 2012 Juni 2012 10. juli 2012 Moms, store virksomheder (månedlig afregning) Marts 2012 26. april 2012 Juli 2012 27. august 2012 April 2012 25. maj 2012 August 2012 25. september 2012 Juni 2012 17. august 2012 September 2012 25. oktober 2012 Moms, mellemstore og nyregistrerede virksomheder (kvartalsvis afregning) 1. kvartal 2012 10. maj 2012 2. kvartal 2012 17. august 2012 Moms, små virksomheder (halvårlig afregning) 1. marts 2012 3. september 2012 befordringsfradrag i 2012 Skatterådet har fastsat satserne for befordringsfradrag og skattefri befordringsgodtgørelse for 2012. Befordringsfradrag 2012 0-24 km pr. dag mellem hjem og arbejde: Intet fradrag Fra 24 og op til 120 km pr. dag: 2,10 kr. pr. kilometer Fra 121 km og mere pr. dag: 1,05 kr. pr. kilometer Borgere i særlige udkantskommuner kan få forhøjet befordringsfradrag; det betyder, fradragssatsen er 2,10 kr., også ud over de første 120 km. Kommunerne er: Bornholm, Læsø, Morsø, Samsø, Frederikshavn, Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland, Svendborg, Ærø, Norddjurs, Tønder, Vesthimmerland, Brønderslev-Dronninglund og Faaborg-Midtfyn. Befordringsfradrag gives til de personer, der selv betaler transport mellem hjem og arbejde, eller som alternativ til skattefri befordringsgodtgørelse. Skattefri befordringsgodtgørelse i 2012 Op til 20.000 kørte kilometer: Kørsel ud over de 20.000 kilometer: 3,80 kroner pr. kilometer 2,10 kroner pr. kilometer Godtgørelse for at bruge egen cykel, knallert, 45-knallert eller scooter er 0,50 kr. pr. kilometer. Befordringsgodtgørelse gives til de personer, der kører erhvervsmæssigt i eget køretøj, og hvor arbejdsgiveren fører kontrol med kørselsomfanget. Redaktion: Bjarne Jakobsen (Ansvarshavende) og Judith Skou, Dansk Revision; Anders Krarup, Krarup Kommunikation & Kompagni ApS, tlf. 4016 8866 Design: Tingkov Design, Tlf. 4123 3934 Tryk: Handy-Print A/S, Skive Oplag: 8.185 ISSN: 1397-7105 Udgiver: Dansk Revision A/S, Rådhustorvet 1, 3520 Farum, Tlf. 4435 6100 Bladet kan frit citeres med kildeangivelse. Informationer, der er tilgængelige i denne publikation, er udarbejdet i generelle vendinger med det formål at tilbyde brugeren generel information. Informationerne dækker ikke specifikke situationer og bør ikke benyttes uden professionel rådgivning. Dansk Revision påtager sig ikke tab foranlediget af en gennemført handling, eller undladelse af en handling, på baggrund af informationerne i denne publikation. HER ER DANSK REVISION Aalborg Sofiendalsvej 85, 9200 Aalborg SV T: 9818 3344 / e: aalborg@danskrevision.dk aarhus Tomsagervej 2, 8230 Åbyhøj T: 8936 1212 / e: aarhus@danskrevision.dk Esbjerg Smedevej 33, 6710 Esbjerg V T: 7515 1733 / e: esbjerg@danskrevision.dk Frederikssund Havnegade 2-4, P. Boks 48, 3600 Frederikssund T: 4731 7000 / e: frederikssund@danskrevision.dk Hadsten Vesselbjergvej 3, 8370 Hadsten T: 8698 3455 / e: hadsten@danskrevision.dk Hadsund Aalborgvej 51, 9560 Hadsund T: 9857 3944 / e: mariagerfjord@danskrevision.dk Hjørring Vandværksvej 10, 9800 Hjørring T: 9892 8111 / e: hjoerring@danskrevision.dk Holbæk Gl. Ringstedvej 61, 4300 Holbæk T: 5945 4800 / e: holbaek@danskrevision.dk Kalundborg Banegårdspladsen 1, 2. sal, 4400 Kalundborg t: 5956 3543 / e: kalundborg@danskrevision.dk Kolding Kokholm 3A, 2. sal, 6000 Kolding T: 7555 3211 / e: kolding@danskrevision.dk Korsør Jens Baggesens Gade 35, 4220 Korsør T: 5837 3424 / e: korsoer@danskrevision.dk Mors Havnegade 2, 1. sal, 7900 Nykøbing Mors T: 7213 3300 / e: mors@danskrevision.dk nykøbing F Toldbodgade 11, 4800 Nykøbing Falster T: 5485 1133 / e: info@lourevision.dk nykøbing Sj. Svanestræde 9, 4500 Nykøbing Sj. T: 5945 4800 / e: odsherred@danskrevision.dk Odder Torvet 10, 8300 Odder T: 8654 1544 / e: odder@danskrevision.dk Odense Hjallesevej 126, 5230 Odense M T: 6613 0730 / e: hunderup@danskrevision.dk Langelinie 79, 5230 Odense M T: 6613 0331 / e: odense@danskrevision.dk Randers Tronholmen 5, P. Boks 199, 8960 Randers SØ T: 8912 5000 / e: randers@danskrevision.dk Roskilde Ny Østergade 11, 4., 4000 Roskilde T: 4453 7744 / e: roskilde@danskrevision.dk Silkeborg Hagemannsvej 4, 8600 Silkeborg T: 8682 9922 / e: silkeborg@danskrevision.dk Skive Resenvej 79, 7800 Skive T: 9614 4060 / e: skive@danskrevision.dk Slagelse Tjørne Allé 2, 4200 Slagelse T: 5858 1800 / e: slagelse@danskrevision.dk Sorø Feldskovvej 9, 4180 Sorø T: 5858 1800 / e: soroe@danskrevision.dk svendborg Norgesvej 2, 5700 Svendborg T: 6220 1818 / e: svendborg@danskrevision.dk Sønderborg Grundtvigs Allé 196, 6400 Sønderborg T: 7442 8498 / e: soenderborg@danskrevision.dk tønder Alexandrinevej 1, 6270 Tønder T: 7472 3737 / E: toender@danskrevision.dk Viborg Agerlandsvej 16, 8800 Viborg T: 8725 5300 / e: viborg@danskrevision.dk