L 208 finansieringsændringer



Relaterede dokumenter
Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F.

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4.

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007

By- og Boligudvalget BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt

STØTTET BOLIGBYGGERI APRIL 2013

Støttet byggeri. Købehavns Kommune. den december 2015

Ekstraordinært organisationsbestyrelsesmøde den 16. januar 2017, kl , i fælleshuset Teglværket, Egebjergvang 85, 2750 Ballerup

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

bilag 2 nybyggeri af almene boliger

Støttet byggeri. Københavns Kommune. den 12. oktober 2016

Det gældende rammebeløb udgør kr. + tillæg for energiklasse 1 på kr. eller i alt kr./m 2.

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 26. august 2008

Ældrebolighandlingsplan 2. etape. Norddjurs Kommune

Plus Bolig, afd. 123, Visionsvej (9000) ungdomsboliger - skema A.

BILAG 1: SKYTTEHUSENE

Boligselskabet Sct. Jørgen - ansøgning om tilsagn til opførelse af 3. etape af kollegiet Camp Logos på Viborg Kaserne (skema A) - Viborg Kommune

5. Byfornyelse. 6. Finansiering

Ydelse, støttede realkreditlån, 1. fulde år udgør ca. 3,6 % af t.kr. svarende til 82 t.kr. eller ca. 6 kr. pr. m² boligareal ( m²).

Dette notat indeholder definitionen af flere almindelige begreber inden for den almene boliglovgivning:

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo.

Godkendelse af skema B for 131 almene familieboliger for Boligselskabet Nordjylland afd. 74, Sohngårdsholmsvej - Parkbyen

Dagsordenpunkt. Skoleparken 1, skema A, renovering. Beslutning. Gennemgang af sagen

bolig Den almene boligsektors finansiering

Som grundlag for behandlingen fremsendes det samlede ansøgningsmateriale

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

BILAG 1 NYBYGGERI AF ALMENE BOLIGER

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Svendborg Kommune Økonomi Direktionssekretariatet Ramsherred Svendborg

bilag 9: Almene boliger i kvarteret ved bella center

Seniorbofællesskabsmøde. Hjortefarmen. Mandag d. 4. april 2016 kl Kulturhuset, Farum

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Transkript:

L 208 finansieringsændringer

Dagsorden Nedsat starthusleje Ændring af maksimumsbeløb Ændrede energikrav Ændring af kommunal grundkapital og bygherrekonkurrence Kort om renoveringsarbejder

Lovforslag om nedsat starthusleje Forslagets indhold at ændre beboerbetalingen fra nuværende 3,4% til 2,8% af kapitaludgifter Medfører fald på18%, og dermed påvirkning af huslejen på11-12% Rammebeløb på19.090 kr./m 2 medfører kapitaludgifter på: I dag 649 kr./m 2 Fremover 535 kr./m 2 Besparelse 114 kr./m 2 Svarer til 950 kr./måned for 100 m 2 bolig Gældende for alle nybyggerier med skema A efter 1. juli 2009 Nedsættelse af huslejen fra 1. januar 2010

Nedsat starthusleje fortsat. For at sikre udgiftsneutralitet for det offentlige sker der følgende: 1. Opregulering af beboerbetaling fra 35 til 45 år 2. Opregulering ændres fra valsetakt til fuld inflationsregulering i 20 år, derefter valsetakt i resterende 25 år 3. Maksimale løbetid for lån forlænges fra 35 til 40 år. Forventes ikke at blive brugt pt. 4. Overskydende betaling i forhold til optagne lån i hele 40 årige periode indbetales til staten. Medfører udskydelse af betaling til Landsbyggefonden og boligorganisationens dispositionsfond

Konsekvens ved forskellige inflationstakster Kr/m2 Kr/m2 Konsekvenser af af nedsat startleje -- inflation 2% Kr/m2 Kr/m2 Konsekvenser af af nedsat startleje -- inflation 3% 1.700 1.700 1.700 1.700 1.500 1.500 1.500 1.500 1.300 1.300 1.100 1.100 900 900 900 900 700 700 700 700 500 500 1 1 44 77 10 10 13 13 16 16 19 19 22 22 25 25 28 28 31 31 34 37 40 43 46 49 52 55 År År Gældende (3,4%) Forslag (2,8%) 500 500 1 1 44 77 10 10 13 13 16 16 19 19 22 22 25 25 28 28 31 31 34 34 37 40 43 46 49 52 55 År År Gældende (3,4%) Forslag (2,8%)

Overgangsordning Overgangsordning for byggerier med skæringsdato efter 1. juli 2007 Dvs. alle med skema A godkendelse før 1. juli i år og skæring efter 1. juli 2007 skal ansøge Ansøgninger til kommuner senest 1. oktober 2009 Proces i KAB: Alle berørte boligorganisationers bestyrelse skal tage stilling til om man ønsker at ansøge om overgangsordning. Manchet er udarbejdet og sagerne bliver håndholdt af BSO Ansøgninger til kommuner sendes af BSO senest 1. oktober 2010

Hvem kan ansøge? Brohuset, Sejlhuset, Askholm, Teglværkshavnen, Bispebjerghjemmet og Tingbjerg plejebolig Chr. X s alle Mergeltoften V og Niverødgården Bondegården Firkløverparken Stenløse Syd Lygten Sophienborghjemmet Porsebakken, etape 2 Johannesgården Baunehøj, etape I og II Hammershøj Flintholm Enggården Grøndalsparken AlmenBolig+

Ændring af maksimumsbeløb Pr. 1. juli 2009 opjusteres følgende med 6% til: Familieboliger i Hovedstadsregionen: 20.240 kr/m 2 Ungdomsboliger i Hovedstadsregionen: 23.810 kr/m 2 Ældreboliger er tidligere blevet opjusteret til: 25.130 kr/m 2 Reguleringen af maksimumsbeløbet sker fremover med nyt indeks, så det følger prisudviklingen Desuden kan indeksregulering af håndværkerudgifter udover fastprisperioden fremover medtages udover maksimumsbeløbet Karensperiode på4 år for kollektive forbedringer, hvis summen af disse og anskaffelsessummen overstiger max.beløbet

Nye skærpede energikrav nødvendige...

Nye skærpede energikrav Energiaftale fra februar 2008 medfører minimum 25% reduktion i energiforbrug i nye bygninger fra 2010 svarer til lavenergibygninger klasse 2 Derfor er der stillet 3 forslag med virkning fra 1. juli 2009: 1. Indførelse af energitillæg Maksimumsbeløbet forhøjes med energitillæg: 1.020 kr./m 2 for etagebyggeri 880 kr./m 2 for lavt byggeri Eventuel dispensation ved f.eks. fortsættelsesbyggeri

Skærpede energikrav fortsat. 2. Opjustering af maksimal boligstørrelse For at imødekomme f.eks. mere isolering og dermed mindre nettoareal, opjusteres maksimumsgrænsen på110 m 2 til 115 m 2 Bebyggelsens gennemsnit dog stadig 110 m 2 3. Totaløkonomiske investeringer Åbnes for totaløkonomiske investeringer over max.beløbet. Skal mindst være lavenergiklasse 1 Merinvestering finansieres med 2% beboerindskud og 98 % lån Dvs. beboerne betaler som udgangspunkt hele investeringen Opkræves over varmeregnskabet og dermed ikke boligstøtte hertil

Grundkapital og bygherrekonkurrence Kommunale grundkapital nedsættes til 7% for alle typer byggeri Gælder for perioden 1. juli 2009 til 31. december 2010 Kravet om bygherrekonkurrence bliver heldigvis droppet for tilsagn efter 1. juli 2009 Dog mulighed for overgangsordning, hvis der er indgået aftale om overdragelse af byggerier før lovens ikrafttræden

Andre tiltag Skærpede krav til totaløkonomi vil blive udviklet i efteråret 2009 Hensigt at revidere BOSSINF systemet bl.a. med krav om: Digital bygherreindberetning Forenklet og moderniseret kontoplan for økonomi Bygherrenøgletal Forsøgsbevilling på10 mio. kr. årligt 2010-2013 bl.a. til forsøg med nye energiløsninger Tagboligernu muligt at etablere som ejerboliger, private udlejningsboliger og andelsboliger

Kort om renoveringsarbejder Løbetid for lån vedrørende kollektive forbedringsarbejder (individuelle moderniseringer) forlænges fra 20 til 30 år Maksimumsbeløb for individuelle forbedringsarbejder (råderet) kan forøges med 50.000 kr. til i alt 150.000 kr. efter aftale mellem kommune og boligorganisation Nedskrivningsperioden på højst 20 år fastholdes. Kommunalbestyrelsen skal fremover kun godkende huslejeforhøjelser påmere end 5% (mod 1% i dag)

Spørgsmål Med overgangsordningen bliver det muligt at spare markant påkapitaludgifterne for nybyggerier (skæring efter 1. juli 2007). Skal hele besparelsen gåtil huslejenedsættelser? Eller skal tidligere eventuelle besparelser i driften først dækkes? Nye regler om skærpede energikrav og totaløkonomiske løsninger vil fåeffekt pådriftsbudgettet, da det antages at de højere anlægsudgifter medfører lavere driftsudgifter. Hvordan sikrer vi, at det bliver afspejlet i første driftsbudget? Har vi organisationen til hurtige beregninger af totaløkonomi? Vil vi opfordre boligorganisationer til at indgåaftaler med kommuner om forhøjelse af individuel råderet?