L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn
Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts, pisass consul^ vwvw.lcb.cilc
KWW
1Z00L087L66S <VM
RiiMbreN til» Johannes Forstreren alias vr. Soren Kierkegaard. Du pukker, horer jeg, paa Dine Saar, Dem fikst Du vel i Verdens Ormegaard; Men fikst Du dem i Kamp for Lysets Rige? Grundtvig. Kjsbenhavn Has (5. G. Inersen. Thieles Bogtrykkeri. 1855.
Tcenk, hvad Du saa har profiteert! Saa er Du ganske ugeneert. Og saa kan man ei Andet sige. End at saa reen Du vcere maa, Som en uskyldig lille Pige, Da Du in pui-is selv tor gaa. Hsr! siig mig ganske crrligt da Hvor fik Du denne Svsbe fra. Som paa de arme Prcesters Rygge Maa dandse Stokkedandsestykke? Men hsr, nu maa Du ikke lyve, Du veed at Leilighed gjor Tyve; Der var nu denne Leilighed, Som Du nok veed. Da Biskop Mynster lagde Staven, Stjal Dn da Rebene ved Graven? Det kunde jo saa let forfort Dig. Jeg har ei ncrrmere forhsrt mig, Om de stal findes heel og holden, I modsat Fald har Du dem stjaalen O hvilken Kraft maa der ei vcere Ved disse Reb, som nsd den AZre At vcere med ved flig en Stads, De kunde vcere ret tilpas! Du siger, hsrer jeg desvcerre. Din Tamp er lige fra Vorherre;
5 Men, ssde lille Prcestehader! Du maa ei flaa saa store Plader. Det var dog virkelig ei Spsg, Ifald Du lsi. Nei dersom der var noget om, Saa kom den snarere fra Rom; Jeg synes at Du selv har sagt, At det er den, som fsrst blev lagt Til ret at dandse Mesterstykke Paa nogle fljceve Krcrmmerrygge, Der havde gjort Guds Bedehuus Til Rsverhul med Suus og Duus; Men siige gamle Rariteter I Rom kun findes hos St. Peter, Maaskee endogsaa Paven skrev Til Dig et cegte Himmelbrev; Thi det er kun en Karl som han Der saadant nu prcestere kan. Dn ligner mig i Dine Kampe Aladdin med den falske Lampe, Da han den greb i Feberdrsm Og fik i Haanden kun et Ssm; Hvem siger Dig, det er den rette? Hvad Ja vil Dn mod Neiet scette?
6 Du staaer blandt Mcengden, gnider, gnider, Udraaber, at Du med Din Haand Beherske kan den store Aand; Men kun Dit Skind itu Du flider. Det Hele er kun Hjernespind, For Aand det bliver Alt til Vind. Du troer at hele Mcengden gaber Paa Dig som paa en stor Prophet? O nei, vor Tid ei saa sig skaber Saa store Ting har tidt man seet; Nei viis den forst et Mesterstykke, Byg op hvad Du vil rive ned, Soet ssrst Paladset paa sit Sted! Saa kan Du prise forst Din Lykke. Den forste Lov i Lognens Rige Er den: sig selv imod at sige. Og denne viser aabenbar Den Magt, som Du i Aanden har. Du siger ganske ugeneert, At hele Kirken er spoleert, Fordi den fik paa Halsen Tcering Af en fatal Amalgamering Med denne Verden, meest dens Stater, At dette avlede Prcelater Med Levebrod og Embedspost Som Maddiker i gammel Ost,
7 Og at med dem den sorte Dsd I Kirken kom som Levebrod; Men lige ovenpaa Du siger, At det er netop Verdens Riger*), Som give skal den fule Pest Sin sidste Rest. Saa det er saadan, Helveds Porte Ei med Guds Kirke skal faae Magt? Nei jeg er bange for, den Sorte Har Finger med i flig en Pagt, Og at det ei er Helligaanden, Der saadan rsrer Kceinpehaauden Til Bygningskunst i Himmelstiil, Men snarere den Aand, hvis Piil Er gloende, saa den kan tcende, Den Aand, som er Guds Riges Fjende. Nuvel, er Du en sand Prophet, Saa siig os Tegnet, Du har seet, Et Syn, en Aabenbaring, Drsm! Thi ellers er det kun et Ssm Som Du for Aandens Lampe holder; Har Du ei Tegn, saa siig det Ord, I hvilket Aandens Kroefter boer! Thi ellers siger jeg: Du trolder. See Bieblikket" Nr. 1, g og Nr. 3 fra forst til stdst.
8 Du peget har paa Bibelordet Som det, Du fsrer i Dit Skjold; Men ei jeg veed, hvor Du har turdet Optråde stolt som dets Herold. Du veed vel, Kaldet hsrer til Naar man Apostel vcrre vil; Naar hsrte Du da Herrens Rost, Hvortil Du scette kan Din Trost? I Daaben hsrte Du den ei, Dertil Du selv har svaret Nei*), Ja svarer sagtens dertil atter Med en ubcendig Skoggerlatter. Nuvel, saa aabenbar det da. Hvor har Du taget Kaldet fra? Hvad Kald behsves? siger Du, Nuvel, men kom engang ihu, Hvad blev der af de Tre, som traadte I Kreds med Moses? mon de maatte Ei bsie sig til Stsvets Kryb, Ja synke ned i Jordens Dyb? Siig mig, om de det ikke maatte, Fordi de turde Kaldet spotte? Du tor beraabe Dig paa Ham, Der forst blev udraabt som Guds Lam, See DieblMet" Nr. 7. z. e-
9 Ja maatte selv paa Jordans Bred Betegnes med Guds Herlighed? Du tor trods Hans Apostelflare Din Selvtcegt aabenlyst forsvare? Ja Du tor Meget, tor vel med Dig satte i Vorherres Sted, Fordi Du ikke mere vil, At Kaldet Ham skal hore til. Du Satans sode Abekat! Hvor fik Du denne Viisdom fat? O Skade, at Vorherre ei Har fceftet Diet for paa Dig! Hvor det Ham maatte vcere kjoert, Hos Dig at have Viisdom lcert! Tcenk, hvor Han saa var bleven klogtig, Titusind Gange mere dygtig Til sin Bestilling; thi desvcerre Han er for god den stakkels Herre, Han i Langmodighed har seet Til hvad der er i Verden skeet. Og baaret over, ladt sig drille, Ja aabenlyst paa Ncese spille*). Har seet af Folk i Tusindviis Sin Mre givet Spot til Priis, *) See.Meblikket" Nr. 7 Pag. 24.
10 Har seet Meenedere af Prcester Rundt om i Kirken spille Mester, Og ikke strax dem Alle kvalt, Det er dog altfor splittergalt! Og tcenk, at Folk har drevet Spas Med Ham ved hver en Fadderstads! Det er dog flammeligt at hsre. At sligt ustraffet lod sig gjore! Langt heller maatte disse Uuger Dog skrige sig ihjel af Hunger; Hvorfor har Han dog givet dem Et Moderskjsd og Fcedrehjem? Og tcenk, at disse Lomler staaer, Naar de er blevet fjorten Aar, For de har Skjceg paa deres Hage, Og Syndens Kalk tilbunds kan smage. Og love Gud, at de Ham vil I Evigheder hsre til! Skal da as sligt et Drengevcesen Vorherre spilles frcekt paa Ncesen? De skulde roligt hjemad gaa Og holde Gilde ovenpaa? Nei hcenges, hoenges skulde de Fsr de fik Kagerne at see! Og saa tilsidst de frakt tor synde, Ved at saae stemplet deres Brynde
11 Med Guds Velsignelse, og vil Sig Reder fulde lcegge til Af Unger, som o xia ki-aus! Skal rense dem fra Syndens Snavs; Men som, fordi de kan det ikke, Tilsidst med dem i Snavset ligge. Og det tor bydes Ham, som har Velsignet selv det ssrste Par, Formodentlig i Paradiis Ei udenfor for ingen Priis, Til at formere sig paa Jorden? Det kaldes stal den rette Orden? Nei det stal Fanden stal det ikke! Langt ssr i Hoer de maatte ligge, End Gudsbespottelse bedrive; Thi Hoer det er og maa saa blive, Saa rigtig christeligt beseet Paa Spotten ncer det bliver Eet. Det var en meget slem Fadaise, Hvorfor Han skulde havt en Ncese, At Herren med i Cana var Til Gjcest hos sligt et Brudepar, Det var at give flet Erempel, Paa saadant Falsk at scette Stempel, Det hjulpet har de Satans Prcester Til nu at voere Bryllupsgæster.
12 Og saa til syvende og sidst Det christeligt er ganske vist. At vi til denne Jammerdal Kun sodes stal til Sorg og Kval- Hvor tor de Wfler sig da glcrde, Istedetfor de skulde groede, Saa man i Taarer kunde vade Paa hver en Gade? Hvor tor de understaa sig til At klcede sig saa godt de vil. At cede, drikke, sove, nyde, Istedetfor at hyle med Fra Fodselen i Evighed? Det lader sig Vorherre byde? Nei ak desvoerre, stakkels Mand! Han har nu mistet sin Forstand, Heelt andet Syn bestemt Han fik, Zsald Han saae Dit Oieblik"; O send Ham det om Vielsen") Og saa om Bsrneavlingen, Det horer til det meest Piqnante, O Han vil finde dem charmante! Tank den Asscetning, de vil saae, Naar de i Himmelen kan gaa! *) See Dieblikket" Nr. 7, Holdepunktet af Or. Kierkegaards Produktiv rier.
13 Og tank, naar atter de og atter Fremkalde der en Skoggerlatter, Saa Himlen ryste maa derved Fra nu og i al Evighed! Forordninger der kommer strar, Det seer jeg grant, af alle Slags! Forst skal da alle Praster hanges, De allerværste skulle flanges Med skarpe Tanger fra hverandre Til et Exempel for de Andre. Saa er Bespottelsen hort op, Og for det Varste sattes Stop, Naar saa der blot kom dette Bud, At hver en Brudgom og hans Brud Forpligtes til at udlevere De Unger, hvormed de formere De Faldnes Tal i Tnsindviis, At gives Rakkeren til Priis. Hor, nu opdager jeg det forst, Du lider af en blodig Torst! Ja vist, nu seer jeg det, oho! Du spille vil Kong Pharao! Men det er sandt, de er kun Joder, Saa gjor det Intet, at de bloder; Og tank, at de saa bliver fri For bele Livets Slaveri!
14 O magelsse, vise Mand! Jeg maa beundre Din Forstand; Var Jordemoderen Din Kone, Du sad nu paa Egyptens Throne; O gift Dig endelig med hende, Tcenk blot, hvormeget Godt I Tvende Udrette kunde, ved at flaa Ihjel de vcemmelige Smaa! Maaskee som Jordemoder-Mand Jeg alt Dig gratulere kan. Hsr! naar vi rigtig Alt stal samle. Det er Manddraberen den gamle. Hvis Rolle Du i dette Spil Tilsidst nok overtage vil; Ja velbekomme! vil jeg sige. Det er den utaknemmelige. Men o! nu fsrst jeg ret sorstaaer, Hvorfor Du denne just attraaer; Man skal jo lide aandeligt, Det er jo hver en Christens Pligt, Saa er det christeligt at lide, Selv naar man Fanden lod sig ride. For Folk med lidt Bizaritet Skal dette vcere grusomt let. Ja, naar de rigtigt faae Forstand, Det aller letteste, de kan;
15 Og Du er gruelig bizar? Ja nu jeg Alting fattet har. Hsr, Du er dog igrunden stor, En helvedsdygtig Brandmajor"*)! Saasnart Du bare vilde byde Vil Batailloner Djcevle lyde. Du ikke slukke skal, men tcende? Hsr, hvor det magelsst vil brcende! Det er vist, forat ret Du kan Dig forestille Trojas Brand**), Nei, hvad jeg nu dog sige vilde, Dig Helvedbranden forestille. Tcenk hvilken Uro"! hvilken Larm! Hvor man vil fole der sig varm! Det er der Noget Andet ved End denne cekle Lunkenhed". Du Stakkel! hvor Du dog er plaget! Tank blot hvor Fanden Dig har jaget: At voere saadan Dit og Dat, Og saa til Straalemester sat, At ffnlle allevegne fsite, Og vcere ansat ved en Sprsite *) See Sieblikket" Nr. 6. 5. **) Af den Grund lod Keiser Nero scrtte Jld paa sin egen Hoved stad, der var det som forvirrede mig.
16 Elektro-helvedes som denne, Der ikke slukke skal men toende! Ak hvor Du Stakkel dog maa svede I saadan Hede! Og dermed er det ei forbi, Saa maa Du hente Politi Til de Velmenende", som komme Med smaa Elektrisermaskiner. Saa maa Du rsre selv Din Tromme Og see paa alle sure Miner; Nei det er virkelig for galt! Du maa tilsidst jo blive kvalt; Men det er sandt, saa sprang Du op Til Rang med Sandhedsvidners Trop! Jeg synes, at det i Dig gjss? Nei, Du er ganske magelos! Det vil tilsidst jo netop vare. Al gjsre rigtig Carriere". Og tcenk hvor magelsst besvcerligt, Naar vi skal tale ganske cerligt. Du steg til dette hsie Trin Paa Templets yderligste Tind, Hvor Du nu kan tilskue staa Og trostigt Dig for Brystet staa Og takke Gud, fordi Han holder Dig mere vcerd end denne Tolder!
17 Du aldrig taget har af Ned Til dette faste Levebrod, Hvormed man spotter Christendommen, Nei Du har altid Nok i Lommen, Du som den rige Arving staaer Af Hosekræmmer Kierkegaard. Som hele Byen vidne kan Sig Penge efterlod som Sand. O hvilken magelos Profil. At have paa det Torre Sit! O hvilke Afskum disse Proester, Der ei kan saadan spille Mester, Men.,fifle Folk og deres Penge", Fordi de trcenge! Hvor magelost at vcere fri For hvert et Vrovlecompagni", Som kun vil reise hele Standeu! Hvor magelost at vcere Mandeu Blandt alle Danmarks Kandidater, Der sige kan til de Prcrlater: Folg mit Exempel! Gud mig bod At leve uden Levebrod; Tag ikke ti Rigsdaler for At vie Folk og kaste Jord. Tag ikke Tiende af Alt, Det er jo splitterpinegalt! L
18 Nei jeg vi! Eder Alle raade, Som jeg at leve af Guds Naade; Jeg sagde Biskop Mynster det, Han gav mig ogsaa halvveis Ret!" Og tcenk igjen hvor magelost, At Du blev fra Dit Lsfte lost, Som Du engang den Kvinde gav, Der vilde fulgt Dig til Din Grav Naturligviis for Evas Skyld Du vilde prsve, hvilken Byld Der kunde taale mindst at trykkes, Det magelsst Dig skulde lykkes, Og Du blev altsaa ved og ved At prove den Taalmodighed, Der kun saalidet kunde boere, Det skulde hende sagtens lcere, At boie sig for Dig som Gud: Men det faldt anderledes ud; O hvilken Lykke var det dog, At op Du slog! See nu er Du en heel Krabat, Nu kan Du prceke Coelibat, Og lee ad alle Præstekoner, Mens Du i bare Skjorte throner Ved Siden af Din Jordemoder Og strangulerer deres Poder.
19 At Du maa vcere englereen, Det kan man see paa Dine Been, Du lille sode Prcestehader, Du bliver aldrig Barnefader, Maaskee Du blev det altfor tidt. Hver tcenker Sit, Imidlertid i Dine Pligter I Din Forstand Du er nok Digter. Du veed, at Nsglen til Guds Rige Er netop det Forargelige", Det har Du raabt saa ofte paa, At det vel fast hos Dig maa staa, Det ender sig da ogfaa med, At Du i Din Samvittighed Ei blues ved, at sige Alt, Hvad man forargeligt har kaldt. Den Regel dog kun gjalde kan De Store i en vis Forstand, Du glemmer ganske, at man maa Undtage Herren og de Smaa, Ham stal man ei forarges over, Han siger: Vee Enhver som vover At tagge Anstod for de Smaa, Paa Havsens Bund han bedre laa!"
20 Han tog vist feil, den gode Mand! Du siger jo, at det gaaer an. Nuvel, saa vil jeg give Dig Et Raad, som er fortræffeligt; Jeg vilde Dig saa gierne unde. At vakte Austsd, hvor Du kunde. Bekjendtgjsr da i alle Blade, At Du igjennem hver en Gade En Ssndag-Formiddag vil gaa, Og samle Alle dem, som vil Dig hjcelpe med et Skuespil. Som Du vil love for skal more Dem Alle, baade Smaa og Store. Naar saa Du samlet har en Skare, Saa skynd Dig ud af Byen bare, Tag dem til Kirkegaarden med, Fsrst ved Din Faders Hvilested Du standse skal og rcekke Tunge, Raab saa: Her er Din Horeunge! Mh! Bceh! Du gamle Horebuk, Du kan ei svare noget Muk!" Hei lystigt! Hop! det bliver Loier Som Folk fornsier! Det er saa ganske i Din Smag. At vist det vinder Dit Behag,
21 Saa er forst Sandhedsvidnet fcerdigt, Naturligviis sin Herre voerdigt. Eet vil endnu jeg raade til, Ifald mit Raad Du lyde vil, Saa uddeel alle Dine Penge Til mig og andre Folk. som tromge, Og let faae Lyst i vores Nsd Til de fatale Levebrod. Hvad var for Dig Alverdens Gods Ifald Du kunde redde os! Du kunde blive ugeneert Paa Ladegaarden ampligneert, Naar Du tilsidst var blevet blank, Forstaaer sig, ei saa fri og frank Du blev derinde just som for; Men sikkert Du det gjsre bor, Thi Fattigdom, min sode Snut, I Hovedstaden er forbudt, Saa Ladegaarden blev det Sted Som samlede Tin Menighed; Desuden tigge maa Du ei, Og Pennen ei betaler sig. Nu er jeg fcerdig, dersom ikke Der kommer flere Oieblikke";
22 Men dersom dette skulde skee, Maaskee vi kan hinanden see, Maaskee Du i det nceste sigter Mig som en nederdrægtig Digter; Men dertil er jeg nu saa vant Fra anden Kant, Saa det mig ikke stal genere, Din Dom blandt fleer at registrere. Kjobenhavn, den 8de September 1855. C. H. Thurah.
WMMMWWIMW