Lovliggørende tilladelse til fælles bade-/bådebro ved Sønderballe Strand Sønderballe strandcampings bådelaug på, matr. nr. 232b Sønderballe, Hoptrup.

Formand for brolaug: Hans Verner Petersen Margrethevej 7 Søgaard 6200 Aabenraa Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og landbrug Simmerstedvej 1A, 1. sal 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 naturogvand@haderslev.dk www.haderslev.dk Dato: 6. marts 2015 Sagsident: 13/35424 Sagsbehandler: Birgitte Myrthue Dir. tlf. 74 34 21 50 naturogvand@haderslev.dk Lovliggørende tilladelse til fælles bade-/bådebro ved Sønderballe Strand Sønderballe strandcampings bådelaug på, matr. nr. 232b Sønderballe, Hoptrup. Haderslev Kommune modtog den 28-10-2013 Sønderballe Strandcamping Brolaugs ansøgning om lovliggørende tilladelse til opstilling af en fælles bade- og bådebro på matr. 232b Sønderballe, Hoptrup vest for adressen Sønderballe Strand nr. 68 (Sommerhusområdet på matr. 214 Sønderballe Strand). Afgørelse Der gives hermed en lovliggørende tilladelse til opstilling af en fælles bådebro på det ansøgte sted ud for Sønderballe Strand 68 på offentlig strand matr. nr. 232b Sønderballe, Hoptrup. Eksakt placering se bilag 1, 2 og 3. Der tillades en bro med en samlet længde på 120 m, en bredde på 1 m og et brohoved på 18 m i bredden, der står ca. 60 cm over daglig vande. Broen er opført i en let konstruktion i trykimprægneret træ og brofagene optages om vinteren. Tilladelsen gives for en 10-årig periode. Afgørelsen er truffet med baggrund i Bekendtgørelse om bade- og bådebroer, nr. 232 af 12. marts 2007, 2, hvorefter kommunen er myndighed. Tilladelsen gives på flg. Vilkår: 1. Broen må ikke uden tilladelse udvides eller ændres. Broen må ikke møbleres. 2. Sønderballe Strandcampings Brolaug skal vedligeholde broen i god og forsvarlig stand. I tilfælde af hel eller delvis ødelæggelse skal evt. brorester eller beskadigede dele omgående fjernes helt. 3. Broen må kun benyttes som fortøjningsplads for brolaugets medlemmer eller personer, som har aftale med laugets medlemmer. Alle sejlende har dog ret til mulighed for kortvarigt at lægge til broen med mindre både, kajak, jolle eller lignende når der er plads. 4. Brolaugets økonomi skal hvile i sig selv og der må ikke tjenes penge på udlejning af pladser. 5. Broen må anvendes til mindre både og joller op til maksimalt ca. 22 fods kabinebåde. 6. Der må ikke henligge både, som ikke benyttes. 1/18

7. Da broen ligger med offentlig adgang, har alle til en hver tid ret til at benytte broen til kortvarigt ophold og badning. 8. Broen må ikke afmærkes eller forsynes med belysning. 9. Broen skal fremstå i naturmaterialer, brunlige eller sorte transparente farver og må ikke give anledning til generende lysreflekser. 10. Den yderste ende af broen skal under alle forhold kunne erkendes af hensyn til sejlendes sikkerhed. 11. Når broen inddrages om vinteren kan brofag og pæle opmagasineres på stranden, men når broen igen er sat op skal overflødige pæle og fag fjernes fra stranden, og der må i øvrigt ikke permanent henlægges fiskegrej eller joller på strand arealet. 12. I tilfælde af at broen ikke ønskes opsat et år, skal kommunen have besked om dette. Såfremt dette ikke sker, kan broen miste sin tilladelse, når den ikke opsættes hvert år. 13. Ved permanent fjernelse af broen skal Haderslev Kommune underrettes herom og broen skal fjernes i sin helhed fra søterritoriet inkl. eventuelle pæle. 14. Tilladelsen til broen må ikke uden Haderslev Kommunes godkendelse overdrages til andre. 15. Hvis vilkår for tilladelsen ikke overholdes, kan kommunen med passende frist kræve, at brolauget for egen regning fjerner broen. 16. Broen må ikke hindre elle vanskeliggøre almenhedens færdsel langs med kysten. 17. Der skal ansøges om forlængelse af tilladelsen efter en tiårig periode Det præciseres, at Haderslev Kommune ved en tilladelse ikke har sagt god for konstruktionens sikkerhed eller stabilitet, og at tilladelsen ikke fritager ejeren for et eventuelt civilretligt ansvar, der måtte opstå i forbindelse med broens tilstedeværelse. Af miljøhensyn opfordrer kommunen til, at der benyttes miljøvenlige byggematerialer (FSC- eller PEFC-certificeret træ) til bro og bropæle og at man ved maling eller efterbehandling af disse undgår produkter, der er faremærkede som miljøfarlige Lovgrundlag og Haderslev Kommunes retningslinjer Med bekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007 om bade- og bådebroer har Transport- og Energiministeriet bemyndiget kommunalbestyrelsen til at behandle ansøgninger om bade- bådebroer. Begrundelsen herfor er at give kommunen mulighed for en samordnet udnyttelse af kyststrækningen og for at indpasse en hensigtsmæssig kystpleje bl.a. ud fra rekreative og æstetiske hensyn. Lovgrundlaget for tilladelse af bade- og bådebroer findes i Lov om kystbeskyttelse nr. 267 af 11. marts 2009 16a stk. 1 og 2 og i Bekendtgørelse om bade- og bådebroer nr. 232 af 12. marts 2007. Derudover eksisterer der et historisk cirkulære om bade- og bådebroer fra d. 2. april 1984, hvori det fremgår, at private broer opført før 1975, hvor lovgivningen om bade bådebroer første gang trådte i kraft, kan betragtes som lovlige selv om der ikke er givet tilladelse til broens etablering. Haderslev Kommuneplan 2013: I Kommuneplan 2013 er området ved Sønderballe Strand Bådebro udpeget som: Sommerhusområde Turismeområde Værdifuldt landskab. Jf. (retningslinje 5.1.3.) skal landskabshensynet tillægges stor vægt. 2/18

Mål vedrørende kystvande: At bevare åbne kyststrækninger og søbredder ved at begrænse antallet af badeog bådebroer langs kyster og søbredder. At arbejde for at forbedre de rekreative oplevelser ved kystvande. At arbejde for at sikre offentlighedens frie adgang og ophold på kyststrækninger og specielt badestrande. At opretholde en konstruktiv dialog med borgere, borgergrupper og interesseorganisationer om anvendelsen af kystvande. Antallet af bade-bådebroer søges begrænset jf. kommuneplan 2013 f.eks. ved at give tilladelse til opsætning af bade-bådebroer til brolaug fremfor til enkeltpersoner. Retningslinjer for bade- og bådebroer langs kyststrækninger: 1. Der vil som udgangspunkt kun blive meddelt tilladelse til mindre broer, og kun i områder hvor der i forvejen er flere broer. På øvrige kyststrækninger vil kommunen som udgangspunkt ikke tillade, at der opsættes bade- og bådebroer. 2. Inden for værdifulde kystlandskaber vil der kun blive givet tilladelse, der har underordnet betydning for de landskabelige interesser. 3. For at sikre de landskabelige hensyn langs kysten, tillades ikke opsætning af broer tættere end 200 m fra eksisterende broer. I byzone kan broerne etableres tættere end 200 m. 4. Der gives ikke tilladelse til opsætning af private broer ud for offentlige arealer. 5. Broerne må ikke hindre eller vanskeliggøre offentlighedens færdsel og ophold på og langs stranden. Retningslinjen gælder ikke for etablering af broer i lystbåde- og erhvervshavne. Retningslinje for sommerhusområder: I kommuneplanen for sommerhusområder er én retningslinje relevant for bade- og bådebroerne på Sønderballe Strand: Sommerhusområder må ikke lokaliseres på en sådan måde, at offentlighedens adgangsmuligheder til strand, skov mv. begrænses. Offentlighedens adgang til, og færdsel på kyster og strande skal sikres, ligesom kyster og strande med stort rekreativt indhold skal bevares. Retningslinje for friluftsliv og naturoplevelser: Samtidig findes der en retningslinje under friluftsliv og naturoplevelser, som kan være relevant mht. bade- og bådebroerne på Sønderballe Strand: Offentlighedens adgang til naturområder, kyster, skove, kulturminder og oplevelsesrige landskaber skal sikres og udbygges. Lokalplan for Sønderballe Strand området: I Lokalplanen for sommerhusområdet ved Sønderballe Strand er bådebroerne nævnt under eksisterende forhold hvor det bl.a. fremgår: Der er badestrande og bådebroer lige nedenfor lokalplanområdet. Den gennemgående offentlige vej hedder Sønderballe Strand og den vejbetjener hele sommerhusområdet. 3/18

Redegørelse På Sønderballe strand ligger der vest for den lille bådehavn fire bådebroer, hvoraf den vestligste ligger i Aabenraa Kommune. Sønderballe Strandcampings Bade- og Bådebro er markeret på ovenstående luftfoto fra 2014. Foranlediget af en anmeldelse af én af de tre broer beliggende på Haderslev kommunes del af Sønderballe strand, dateret til d. 21. august 2013, har Kommunen undersøgt lovligheden af alle tre broer. Det viser sig efter henvendelse til Kystdirektoratet, som har haft myndigheden på området før år 2007, at ingen af broerne har en tilladelse. Derfor har kommunen taget kontakt til de respektive brolaug med en opfordring til at få broerne lovliggjort, ved at sende en ansøgning til kommunen. Dvs. at den enkelte bro, hvis den ikke retsligt kan lovliggøres, skal fjernes. Ansøgning Den 28. oktober 2013 modtog kommunen Sønderballe Strandcamping Brolaugs ansøgning om lovliggørelse af den pågældende bro beliggende ud for Sønderballe Strand 68. Der blev ansøgt om at bibeholde broen, som er 120 m lang med et ca. 15 m bredt brohoved. Broen er lavet i en let konstruktion i trykimprægneret træ og selve brofagene optages om vinteren, for at minimere risikoen for faldulykker på en glat bro- og for at skåne broen mod vinterens storme og is. Broen er forholdsvis lang, da vanddybden kan være meget svingende, først ca. 100 meter ude er vandet under normale omstændigheder 1,2 m dybt - ved lavvande kan man stort set gå rundt om broen uden der er vand. Broen står ca. 60 cm over daglig vande. Endvidere meddeler ansøger at broen er blevet forlænget i 2010, fordi åen har ført meget sand og jord med ud så der er blevet lavvandet og T stykket er sat på og forstørret for at beskytte bådene. Det virker så bølger bryder når det stormer. 4/18

Der er jf. tegning etableret 36 fortøjningspæle langs broen og det er oplyst at broen har plads til 40 både, der spænder fra små joller til max 22 fods kabinebåde. Udover fastliggernes både er der et par pladser fri, som campingpladsen kan tilbyde de gæstende turister, der ønsker at medbringe egen båd. Pt er der 31 medlemmer af brolauget og campingpladsen disponerer over 6 pladser til turister. Det er endvidere oplyst at broen har eksisteret i en eller anden form i hele campingpladsens tid, dvs. siden 1934 og brolauget er oplyst stiftet for 27 år siden. Medlemskab af brolauget er betinget af at man ligger på campingpladsen og bestyrelsen er forpligtiget til vedligeholdelse af broen. Brolaugets økonomi hviler i sig selv med opkrævet kontingent til vedligeholdelsesudgifter mv. Broen er et meget stort aktiv for campingpladsens gæster og dermed også en vigtig faktor i pladsens eksistens. Badende gæster kan frit benytte broens badestige, som befinder sig for enden af broen, de slipper dermed for at gå gennem tang og sten og kan hoppe i hvor vandet er rent og hvor der er vanddybde. Med hensyn til parkeringspladser og toiletforhold er der ingen problemer i forhold til brugen af broen, idet begge dele forefindes på campingpladsen. Broen sættes op første lørdag i april og tages ned den første lørdag i oktober. Sønderballe Strandcampings Brolaug har en bestyrelse med formand og vedtægter, kommunen har sammen med ansøgningen modtaget vedtægterne og en liste med laugets medlemmer. Nabohøring Ansøgningen blev sendt i høring den 29-04 2014 hos ejere af alle naboejendomme (Matr. nr. 214 Sønderballe, Hoptrup: Sønderballe Strand nr. 68, Diernæsvej 220 og campingpladsen). Høringen gav anledning til ét svar: Der er ikke nogen kommentarer til de eksisterende broer da de er en vigtig del af livet og miljøet omkring Sønderballe Strand. Men sammen med tilladelsen til disse broer bør der følge et lov-/regelset således at når broerne er sat op i foråret omkring april måned så bør der forlanges at overflødige pæle og brofag fjernes fra stranden. Ud over de overflødige pæle og brofag er der en del joller og småbåde som sammen med fiskegrej har fået en permanent plads på stranden og det kunne være rart hvis man i det samme regelset kunne forlange at disse ting ikke må have permanent plads på stranden i tiden fra 1 st. april til 1 st. oktober. Kommunens redegørelse og vurderinger Stranden ved Sønderballe Strand Bådebro er kommunalt ejet og området ned til stranden er i kommuneplan 2013 udlagt som turismeområde og sommerhusområde og i kommuneplanrammen er bebyggelser øst for Diernæsvej (dvs. inkl. sommerhusområdet) udlagt som boligområde. Det er et område med bevaringsværdige landskaber, der kræver særlig opmærksomhed og et kulturhistorisk areal fra nyere tid. Broens alder Den nuværende bro er etableret i 1994 eller 1995 og er ud fra luftfoto blevet forlænget et par gange med i alt ca. 10 m frem til 2010. Sønderballe Strandcamping Bådebro har jf. ansøgers informationer eksisteret i hele campingpladsens levetid og altså siden 1934, altså i over 80 år. 5/18

Ved luftfotogennemgang understøttes informationerne delvist, idet de tidligste luftfotos fra årene 1945 og 1954 viser en bro på stedet. Denne bro findes dog ikke på luftfoto fra 1964 og 1968, men i 1973 og 1975 findes der igen en bro, dog lidt forskudt mod øst. Denne mangler på de efterfølgende eksisterende luftfotos fra 1984, 1989 og 1993. Siden 1995 fremstår broen på samtlige luftfoto. Sønderballe Strand Camping Bådelaug blev jf. information fra medstifter stiftet for 27 år siden, hvorefter der har været en kombineret bade-bådebro på stedet, hvilket dog jf. ovenstående ikke kan bekræftes af luftfotogennemgang. Der har eksisteret en bådebro på stedet på samtlige luftfoto siden senest 1995 og med afbrydelser og små forskydninger siden 1945. Det svarer til at der har været placeret en bådebro på stedet på samtlige luftfoto i 20 år og med afbrydelser i 60 år. Broen er dog fornyet og forstørret flere gange siden 1945 og den bro som eksisterer i dag er fra før 1995 og forlænget i 2010. Det er oplyst at den ansøgte bro er mindst 23 år gammel og at årsagen til at den ikke ses på luftfoto fra 1993 kan skydes at den er opsat senere pga. af at isvinter har ødelagt pælene. I cirkulære om bade- og bådebroer fra d. 2. april 1984, fremgår det i afsnit VIII om eksisterende broer, at private broer opført før 1975 (dvs. inden den første lovgivning vedrørende bade- bådebroer trådte i kraft) kan betragtes som lovlige uanset at der ikke er givet tilladelse til broens etablering. Praksis for behandling af sager på området er, at man også anser fællesbroer for lovlige når de er etableret før 1975. Sønderballe Strandcamping Bade- og Bådebro er i sin nuværende form opført før1995 og kan dermed ikke betragtes som lovlig opført. Der har dog eksisteret bådebro på stedet siden før 1975 og disse kan således betragtes som lovlige opførte og placerede. Uanset dette er broen blevet fornyet og forstørret siden 1975 og den har ikke eksisteret i alle årene siden. Andre forhold som kan have betydning for broens lovliggørelse er derfor også vurderet. I Lokalplan 2013 for Sønderballe Strandområdet er broerne nævnt under eksisterende forhold og det må formodes at flere af fastlæggerne på campingpladsen og flere af sommerhusejerne netop foretrækker området pga. bade- og bådebroerne, som har ligget der i mange år (op til mindst 46 år og for Sønderballe Strandcampings nuværende Bådebro i mindst 20 år). Den ansøgte Bådebro har ifølge ansøger i en eller anden form eksisteret på stedet i hele campingpladsens levetid og kan også erkendes lidt forskudt og mindre tilbage til 1945 og 1954 på luftfoto. Derfor kan der argumenteres for, at broerne og også den ansøgte bro hører til miljøet i området og ligesom har vundet hævd på at ligge der, også fordi den er offentlig kendt og at der ikke tidligere er rejst spørgsmål om lovligheden. Forlængelsen af broen begrundes med, at øget tilsanding gør det svært eller umuligt at lægge til på broens inderste ca. 50 m. Hvorvidt forlængelsen kan godkendes, vurderes at være afhængig af de landskabelige forhold. Landskab Herunder er det vurderet om broen, som den ser ud i dag skæmmer landskabet, som i kommuneplanen er udlagt som bevaringsværdig. En retningslinje i kommuneplanen tillader kun at etablere bade-bådebroer, hvor det har underordnet betydning for de landskabelige interesser. Landskabsvurderingen er foretaget samlet for broerne i Genner Bugt i henhold til eksistensen af alle tre bådebroer i Genner Bugt ud for Sønderballe Strand. Samlet set vurderes det, at bådebroerne kan bevares på stedet uden at tilsidesætte de store landskabelige værdier i området, dette er bl.a. begrundet med: 6/18

De dybe kulturhistoriske rødder, hvor bådebroer naturligt hører til det gamle fiskerleje Bugtens omgivelser med skov i storskala bakker, hvor de mindre bådebroer ikke syner af meget Sommerhusområdets markante beliggenhed op over Bakken bag Sønderballe Strand som dominerer området og dermed slører bådebroerne Udsigten henover stranden langs vejen friholdes for broer. Konklusionen er at broerne, som de ser ud i dag ikke skæmmer landskabet. Den samlede landskabsvurdering findes i bilag 6. Afstand til andre broer I kommunens retningslinjer konflikter broen umiddelbart med det forhold, at der af landskabelige hensyn ikke ønskes broer tættere end 200 m udenfor byzone, idet der kun er 40 m til broen mod øst, se kortbilag. Retningslinjen er tiltænkt for at sikre de landskabelige værdier i områder udenfor byzone. I dette tilfælde har området ved Sønderballe Strand sin hel egne og særprægede karakter, som kan minde om bymæssig bebyggelse, da det er et tæt bebygget sommerhusområde i flere niveauer ned mod stranden. Området er udlagt som sommerhusområde. Landskabeligt er det vurderet, at broerne ikke skæmmer. Derfor kan der i dette tilfælde argumenteres for, at retningslinjen kan fraviges. Størrelse En retningslinje i kommuneplanen gør gældende, at der som udgangspunkt kun gives tilladelse til mindre broer og kun hvor der i forvejen er flere broer. Sønderballe Strandcampings bade og bådebro er ca. 120 m med et brohoved på ca. 15 m. Dermed kan broen ikke betegnes som mindre, men den ligger i et område med flere broer. Alle broerne i området er lange (mindst 70 m) fordi vandstanden i området langs Sønderballe strand er meget lav. Ansøger har meddelt, at broen er forlænget fordi at åen har ført så meget sand og jord med ud så vanddybden ikke er tilstrækkelig til at både kan komme ind og ud. Ved de inderste ca. 60 m af broen kan der ikke lægge både til. Brohovedet er til at beskytte bådene mod bølger og til badegæster. Det er vurderet om broen med dens udstrækning kan have betydning for naturmæssige forhold i bugten og for vandring af fisk til og fra vandløbet Sælsbæk, som har udløb ca. 30 m fra broen. Der er ingen naturværdier i bugten eller vandløbet, som vurderes at blive forringet af broen med dens størrelse og anvendelse. Ørredvandring anses ikke at blive forstyrret af broen, idet vandringstiden for de aktuelle fisk typisk ikke er i sommerhalvåret og idet adgangsvejen i øvrigt ikke spærres. Havørreden vandrer fra vandløbet til havet tidlig på året, mens vandringen fra hav til vandløb typisk sker i efteråret. Vanddybden i Sønderballe Strand er meget lav og det vurderes, at broens længde er til glæde for både badende og er nødvendig for at tilfredsstille behovet for bådpladser i området. Derfor og idet det landskabeligt er vurderet, at broerne kan indgå uden at 7/18

skæmme de landskabelige værdier med den størrelse de har pt. er det vurderet at Sønderballe Strandcampings bade- og bådebro, kan bevares med den størrelse, som den har i dag. Offentlig strand Broen ligger på en strand ejet at Haderslev Kommune, hvor der ifølge retningslinjen i kommuneplanen ikke gives tilladelse til private broer. Da broen drives af et brolaug og kan benyttes af alle også som badebro strider broen ikke imod retningslinjen. Offentlighedens adgang og færdsel langs kysten Jævnfør 22 i naturbeskyttelsesloven og kommunens retningslinje må broen ikke hindre eller vanskeliggøre offentlighedens færdsel eller adgang til stranden. Badende bruger broen til at bade fra. Det er vurderet, at broens eksistens ikke vanskeliggør færdsel på stranden. Da broen ligger på kommunens areal ud til en kommunal vej er hensyn til trafik og badestrand undersøgt. Der er i den forbindelse ikke forhold der forhindrer lovliggørelse af broerne. Et høringssvar fra en af naboerne problematiserer en tendens til at overflødige pæle, brofag, joller og småbåde sammen med fiskegrej opmagasineres permanent på stranden ved Genner bugt. Jævnfør vejledningen til Naturbeskyttelseslovens 22 og bekendtgørelsens 1-2, 25, 27 og 28 tillader loven ikke længerevarende bådeoplæg uden ejerens tilladelse, heller ikke på offentlige strande. Styrelsen anlægger imidlertid en smidig og - i størst mulig udstrækning - lempelig praksis for egne arealer. Således vil længerevarende bådeoplæg i sommerhalvåret ofte kunne accepteres på de mindre befærdede strande og især i de situationer, hvor der er tale om henlæggelse af relativt få både på større strande, og hvor der derfor ikke er grundlag for etablering af en organiseret oplægsplads. Naturstyrelsen påser, at praksis ikke medfører, at offentlighedens almindelige færdsel og ophold på strandene generes, jf. lovens bestemmelse ( 22, stk. 3) om at offentlighedens adgang ikke må forhindres eller vanskeliggøres, eller at øvrige kvalificerede hensyn (f.eks. landskabs- og kystsikringsmæssige forhold) krænkes. Med hjemmel i naturbeskyttelseslovens 22 stilles der således vilkår om, at overflødige pæle, brofag, joller mv. ikke må opmagasineres på stranden i sommerhalvåret pga. offentlighedens frie færdsel samt pga. de landskabelige værdier. Der stilles endvidere vilkår til at færdsel langs stranden ikke må hindres. Haderslev Kommunes samlede vurdering Det gamle cirkulære om bade- og bådebroer angiver at private broer bygget før 1975 er lovligt anlagt uanset om der foreligger en tilladelse. Denne bro er ikke privat, da den ligger på en offentlig strand og bestyres af et brolaug. Ansøger har oplyst at der i hele campingpladsens levetid (siden 1934) altid har været en form for bro på stedet, samt at det eksisterende brolaug blev stiftet for 27 år siden, hvorefter der siden har været en kombineret bade-bådebro på stedet. 8/18

Broen er som den ser ud i dag jf. luftfoto anlagt før 1995 og er altså godt 20 år gammel. Tidligere har der jf. luftfoto også været anlagt broer helt tilbage til 1945-1954 og igen i 1970 erne. På de to luftfoto fra 1980 erne har der dog ikke været nogen bro på stedet. Ud fra cirkulærets kriterier kan broen dermed ikke betragtes som lovligt etableret. Den fælles bade- bådebro ligger i et område, hvor der er flere bade- bådebroer. Den pågældende bro ligger som én ud af tre-fire større fællesbroer på den relativt korte kyststrækning på Sønderballe Strand vest for den lille bådehavn. Broen fungerer som bådebro fortrinsvis for laugets medlemmer, som består af fastliggere på Sønderballe Strandcamping, men det er oplyst at der også er reserveret pladser forbeholdt til gæster/turister på campingpladsen der medbringer egen båd. Broen ligger kun ca. 40 m fra den nærmeste bro mod øst, hvilket strider i mod en retningslinje i kommuneplanen, som pga. landskabelige hensyn ikke tillader broer udenfor byzone tættere end 200 m. Da sommerhusområdet er særpræget med tæt bebyggelse af sommerhuse i flere niveauer der har karakter af byzone, og da landskabsvurderingens konklusion er, at broerne har underordnet betydning er det konkret vurderet, at retningslinjen i dette tilfælde ekstraordinært kan fraviges. Det er oplyst at brolauget pt. har 33 medlemmer og broen har 40 pladser til mindre både i størrelsen fra 15 til 22 fod. Bådebroen er således nærmest fyldt op med fastliggere på campingpladsen og et par ledige pladser til gæstende turister. Det ses på antallet af både og fortøjningspæle ud for broen, at det kun er de yderste ca. 62 m af broen som anvendes til fortøjning af både, grundet vanddybden. På denne baggrund vurderes det, at den eksisterende og ansøgte brolængde kan tillades, da en reducering af længden vil forringe broens anvendelighed væsentligt pga. den ringe vanddybde. Det T-formede brohoved beskytter bådene ved blæst og store bølger. Det er udstyret med en badestige og giver god plads til badende, som typisk foretrækker broen. Haderslev Kommune har vurderet, at de landskabelige hensyn ikke skæmmes af broerne og samtidig er det vurderet, at broerne ikke er skadelige for naturværdier eller andet. Derfor vurderes det, at broen med brohoved kan lovliggøres, med den ansøgte størrelse. Kommunens retningslinjer i kommuneplanen er således vurderet i forhold til tilladelsen af denne bro. Landskabet ved Sønderballe Strand er helt specielt og særegen med bakker og tæt bebyggelse helt ud til stranden og det marine rekreative miljø, som har eksisteret i årtier er velfungerende med flere bade-bådebroer og det er konkret vurderet, at broen kan tillades med den størrelse og funktion, som den har i dag med de stillede vilkår. Afgørelsen stiller vilkår om, at broen primært bruges af laugets medlemmer, men at den skal være åben for offentligheden og at den skal kunne bruges af alle sejlende kortvarigt når der er plads, da den ligger ud for et offentligt, rekreativt areal. Desuden er der stillet vilkår om, at broen ikke må anvendes til både, der ikke benyttes og at bådebroens økonomi skal hvile i sig selv. Med de vilkår forventer Haderslev Kommune, at broen vil kunne være til gavn for friluftslivet og understøtte områdets rekreative funktion, uden at dette får karakter af marina. Haderslev Kommune vurderer endvidere, at broen har en betydelig funktion både som badebro og som bådebro for Sønderballe Strandcamping. Med tilladelsen til bade- bådebroen, som ikke har mødt modstand i høringsperioden vurderer Haderslev Kommune ligeledes, at målsætningen i kommuneplanen om at arbejde for at forbedre de rekreative oplevelser ved kystvande og at opretholde en konstruktiv dialog med borgere, borgergrupper og interesseorganisationer om anvendelsen af kystvande understøttes. Endvidere understøttes retningslinjen for sommerhusområder, som bl.a. siger at kyster og strande med stort rekreativt indhold skal bevares. 9/18

Ud fra en samlet betragtning er det således konkret vurderet, at Sønderballe Strandcampings Bade-og Bådebro med de stillede vilkår kan tillades. Da der er tale om en offentlig strand og en dynamisk fællesbro med brolaug er det vurderet, at tilladelsen skal begrænses til en 10 års periode. Det vil sige at tilladelsen skal fornyes igen om 10 år. Øvrige forhold Fortøjningspæle, bådlifte, bådsliske og lignende konstruktioner kræver en tilladelse fra Kystdirektoratet. Der skal således ansøges om lovliggørelse af fortøjningspælene hos Kystdirektoratet. Klagevejledning I henhold til Bekendtgørelsen om bade- og bådebroer (nr. 232 af 12. marts 2007) 4 kan afgørelsen inden 4 uger påklages til Kystdirektoratet af adressaten for afgørelsen, og enhver, som har en væsentlig individuel interesse i sagen, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningerne i Danmark og Fritidshusejernes Landsforening. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og sendes til Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, Simmerstedvej 1A, 1. sal, 6100 Haderslev med påført sagsnummer eller gerne sendes pr. e-mail til naturogvand@haderslev.dk, hvor der skrives klage og sagsnummer i emnefeltet. Kommunen videresender klagen til Kystdirektoratet med kopi af sagens akter og med de bemærkninger, klagen måtte give anledning til. Hvis der indkommer klager, giver kommunen ansøger besked. Venlig hilsen Birgitte Myrthue Natur og miljømedarbejder Tilladelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside. Meddelelse om tilladelsen er sendt til: Campingpladsen Helle og Freddy Christiansen, Diernæsvej 218, 6100 Haderslev Bestyrelsesmedlemmer af brolauget: Hans Verner Petersen, Ludvig Andresens vej 16, 6270 Tønder, mcverner@outlook.dk (formand) Bent Thomsen (næstformand) Naboer: Karl Erik Olesen, Diernæsvej 220, 6100 Haderslev Bente Marie Petersen, Sønderballe Strand 68, 6100 Haderslev Kaj Højgaard, Sneppevej 14, 6000 Kolding (formand for Sønderballe Strand Grundejerforening) Klageberettigede organisationer mv. Danmarks Naturfredningsforening (dnhaderslev-sager@dn.dk) (dn@dn.dk) Friluftsrådet, v/ Martin Martinsen, Birkevej 5a, 6100 Haderslev (m.martinsen@mail.tele.dk) Ejendomsforeningerne i Danmark, Nørre Voldgade 2 1358 København K, info@ejendomsforeningen.dk 10/18

Fritidshusejernes Landsforening, Sekretariatet, Niels Bohrs Alle' 11, 2860 Søborg, sekretariat@mitsommerhus.com Naturstyrelsen, nst@nst.dk Kystdirektoratet, kdi@kyst.dk Bilag: 1. Kort med med broens placering i Genner bugt. 2. Luftfoto med Gennergydens Bådebro i centrum markeret med grøn ramme. 3. Kort med luftfoto 2013 4. Billeder 5. Ansøgers tegning af broen 6. Landskabsvurdering 11/18

Bilag 1: Kort med angivelse af Sønderballe Strand-bade og bådebros placering 12/18

Bilag 2: Luftfoto fra 2011med Sønderballe Strandcampings bade- og bådebro markeret med grøn/gul ramme. 13/18

Bilag 3. Luftfoto med bådebroerne ved Sønderballe Strand. Sønderballe strandcampings Bådebro er markeret. 14/18

Bilag 4: Billeder Sønderballe Strandcampings bade- og bådebro om sommeren. 15/18

Foto mod SV fra Sønderballe Strand i marts med Sønderballe Strandcampings bro beliggende bad broen i forgrunden. 16/18

Bilag 5: Ansøgers tegning af broen, målene er justeret sidenhen. 17/18

Bilag 6: Landskabsvurdering_KERO Landskabsvurdering ifm etablering af 3 bådebroer i Genner Bugt ud for Sønderballe Strand. Genner bugt ligger omgivet af høje bakker der er opstået helt tilbage ved sidste istid hvor Isen stod og bankede mod bunden af Genner bugten og hvor Randmorænetoppen ved Knivsbjerg blev dannet. Bugten kan derfor godt virke mindre end den er da skalaen her er relativt stor set ifh til danske standarder. Derfor er den umiddelbare vurdering at badebroerne ikke syner af meget i denne store sammenhæng. Kulturhistorisk er Sønderballe Strand oprindeligt et gl. fiskerleje og derfor er det også naturligt at der har hørt bådebroer til bygden igennem århundreder. Bugten er ca. 4 km dyb og i gennemsnit 1,5 km bred og meget dyb, med mange mindre bugter og området ved Sønderballe Strand og lidt ind over grænsen til Åbenrå kommune er det eneste område med sommerhuse og fritidshuse ellers er bugten ud over den lille marina ved Kalvø omgivet af skovklædte skråninger og enkelte åbne marker på nordsiden ud mod Lillebælt. Den eneste egentlige strand ligger lige vest for de tre nye bådebroer og udsigten fra stranden er således stadig åben ud over bugten. Fra Sydsiden af bugten er det konkret iagttaget - fra 3 positioner fordelt over et forløb ind fra bunden af bugten og ud langs stranden mod bugtmundingen - at de 3 bådebroer ikke kan ses da afstand og sommerhusene der går op over skråningen bagved slører indkig til bådebroerne. Samlet set vurderes det derfor at bådebroerne kan bevares på stedet uden at tilsidesætte de store landskabelige værdier i området, dette begrundet i blandt andet i de dybe kulturhistoriske rødder hvor bådebroer naturligt hører til det gamle fiskerleje, bugtens omgivelser med skov i storskala bakker, hvor de mindre bådebroer ikke syner af meget, Sommerhusområdets markante beliggenhed op over Bakken bag Sønderballe Strand som dominerer området og dermed slører bådebroerne og At udsigten henover stranden langs vejen friholdes for broer. 18/18