Engrosmarkedet for terminering af sms i [selskab] mobilnet

Engrosmarkedet for terminering af sms i [selskab] mobilnet Udkast af 15. april 2015 FORORD 1

Indholdsfortegnelse SIDE Forord... 3 1. Markedsafgrænsning... 5 1.1. Slutbrugermarkedet for mobiltjenester... 5 1.1.1 Slutbrugernes efterspørgsel efter mobiltjenester... 5 1.1.2 Priser... 11 1.2. Mobilnet... 13 1.3. Beskrivelse af selskabernes forretningsmodeller... 15 1.3.1 Mobiludbydere... 15 1.4. Produktion af en sms... 18 1.4.1 Originering... 18 1.4.2 Transit... 18 1.4.3 Terminering... 19 1.5. Generelt om afgrænsning af markedet... 20 1.5.1 Metode... 20 1.5.2 Seneste afgrænsning af markedet... 21 1.6. Afgrænsning af produktmarkedet... 22 1.6.1 Kommissionens henstilling... 22 1.6.2 Slutbrugerens krav til produktet... 22 1.6.3 Vurdering af substitution... 23 1.7. Afgrænsning af det geografiske marked... 27 1.8. Konklusion... 28 2. Tre-kriterie-test... 29 2.1. Indledning... 29 2.2. Analyse af de tre kriterier... 30 2.2.1 Foreligger der strukturelle, retlige eller reguleringsmæssige hindringer for adgangen til markedet?... 30 2.2.2 Tenderer markedet mod effektiv konkurrence?... 31 2.2.3 Er det muligt alene ved anvendelse af konkurrenceretten at imødegå de pågældende markedssvigt?... 34 2.3. Konklusion på tre-kriterie-test... 36 3. Afgørelse... 37 Klagevejledning... 39 FORORD 2

Forord Den seneste markedsafgørelse af engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet blev truffet den 30. november 2012. Det følger af telelovens 37, at Erhvervsstyrelsen med regelmæssige mellemrum skal gennemføre undersøgelser 1 af konkurrencesituationen på telemarkedet. Markedsundersøgelsen foretages med henblik på at vurdere behovet for og eventuelt at pålægge forpligtelser efter lovens 41. Erhvervsstyrelsen vil derfor foretage en markedsundersøgelse af markedet. Som led i markedsundersøgelserne skal Erhvervsstyrelsen foretage en markedsafgrænsning, jf. telelovens 38, og gennemføre en markedsanalyse, jf. 39. Hvis det på baggrund af markedsanalysen konstateres, at der ikke er reel konkurrence på det relevante marked, skal Erhvervsstyrelsen udpege en eller flere udbydere med en stærk markedsposition (SMP), jf. telelovens 40. En udbyder med en stærk markedsposition skal i henhold til telelovens 41, stk. 1, pålægges en eller flere af de forpligtelser, der fremgår af telelovens 42-47. Hvis en markedsanalyse derimod viser, at der er reel konkurrence på markedet, skal Erhvervsstyrelsen i medfør af telelovens 40, stk. 4, ophæve alle forpligtelser, der i medfør af loven eller regler udstedt i medfør heraf er pålagt på det pågældende marked. Engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet er ikke et marked Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) i deres henstilling fra 2014 om relevante produkt- og tjenestemarkeder 2, anser som egnet til sektorspecifik regulering. Det følger af Kommissionens henstilling, at såfremt nationale telemyndigheder afgrænser andre markeder, end dem der følger af henstillingen, bør de nationale tilsynsmyndigheder foretage en tre-kriterie-test af det relevante marked. Dette dokument indeholder Erhvervsstyrelsens udkast til markedsafgrænsning, trekriterie-test og markedsafgørelse på engrosmarkedet for terminering af sms i [selskabs] mobilnet. 1 Telelovens regler om markedsundersøgelser er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF, om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, (rammedirektivet), offentliggjort i EF-Tidende nr. L 108 af 24/04/2002 s. 0033 0050, som ændret ved Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009 og på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF, om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) offentliggjort i EF-Tidende nr. L 108 af 24/04/2002 s. 0007 0020, som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009 samt Kommissionens henstilling af 9. oktober 2014. 2 Kommissionens henstilling af 9. oktober 2014 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor (2014/710/EU). FORORD 3

Erhvervsstyrelsen vil med udgangspunkt i udkastet til markedsafgrænsning, tre-kriterietest og markedsafgørelse samt branchens bemærkninger i forbindelse med høringen træffe endelig afgørelse om reguleringen på engrosmarkedet for terminering af sms i [selskabs] mobilnet. Dette forventes at ske [medio] 2015. FORORD 4

1. Markedsafgrænsning 1.1. Slutbrugermarkedet for mobiltjenester 3 I dette afsnit beskrives det danske slutbrugermarked for mobiltjenester. Der redegøres bl.a. for privat- og erhvervskundernes typiske efterspørgsel og for de tjenester, som slutbrugerne anvender. En grundlæggende viden om efterspørgslen på slutbrugermarkedet danner et godt grundlag for at forstå udbuds- og efterspørgselsmekanismerne på det bagvedliggende engrosmarked, som afgrænses og beskrives i de senere afsnit. 1.1.1 Slutbrugernes efterspørgsel efter mobiltjenester Antallet af mobilabonnementer i Danmark har gennem de senere år været nogenlunde stabilt. I første halvår af 2014 var der ca. 8,2 mio. mobilabonnementer i Danmark, hvilket svarer til 145,5 abonnementer pr. 100 indbyggere. 4 Til sammenligning var det tilsvarende tal ultimo 2011 på næsten 8,1 mio. mobilabonnementer i Danmark, hvilket svarede til 144,7 mobilabonnementer pr. 100 indbyggere. 5 Efterspørgslen efter mobilabonnementer ser således ud til at have stabiliseret sig. Traditionelt set er mobiltelefonen primært blevet benyttet til at foretage og modtage taleopkald samt sende og modtage sms. Brugen af disse tjenester stiller som sådan ikke nogen krav til, hvilken type mobiltelefon slutbrugeren anvender. Kunderne benytter fortsat mobiltelefonen til disse formål, men flere og flere stiller større krav til, hvad mobiltelefonen og mobilabonnementet ellers skal kunne bruges til. Med introduktionen af smartphones bliver mobilen i stigende grad brugt til formål, man før brugte en computer til. Der tilbydes således i dag en lang række forskellige mobiltjenester til både privat- og erhvervskunder tjenester, som kræver, at data er inkluderet i abonnementet. Slutbrugerne kan således være på internettet og eksempelvis sende og modtage e-mails via mobiltelefonen. Muligheden for at anvende mobiltelefonens (nye) tjenester har været med til at drive efterspørgslen efter data for begge kundegrupper og samtidig er slutbrugerpriserne for abonnementer med data inkluderet faldet markant 6. Af de i alt ca. 8,2 mio. mobilabonnementer er over 7 mio. taleabonnementer 7, mens de resterende ca. 1,15 mio. er dedikerede dataabonnementer (USB-dongles, dataindstikskort og lignende). Taleabonnementer udgør således den helt overvejende del af alle mobilabonnementer. Af de 7 mio. taleabonnementer udgør taletidskort 857.000 svarende til ca. 12 pct. 8 3 Med mobiltjenester menes kerneydelserne tale og sms såvel som data m.m. 4 Erhvervsstyrelsens telestatistik, første halvår af 2014. 5 Erhvervsstyrelsens telestatistik, andet halvår af 2011. 6 Slutbrugerpriserne for abonnementer med inkluderet data beskrives nærmere i afsnit 1.1.2. 7 Ca. 73 pct. af taleabonnementer har ligeledes data inkluderet. 8 Erhvervsstyrelsens telestatistik, første halvår af 2014. MARKEDSAFGRÆNSNING 5

1.1.1.1 Tale Den mobile taletrafik er vokset støt gennem årene. Den samlede mængde afgående minutter nåede i første halvår 2014 op på knap 6,5 mia. minutter. Dette overgår tidligere års afgående minutter på 6,2 mia. og svarer til en stigning på 4,6 pct. i forhold til samme periode året før. I modsætning til den mobile taletrafik er den samlede mænge afgående minutter for fastnettelefoni faldet med ca. 12 pct. fra 2,28 mia. minutter i første halvår 2013 til 2,0 mia. minutter i første halvår 2014. 9 1.1.1.2 Sms Der forekommer to former for sms-beskeder; sms er fra slutbrugere (standard-sms) og applikationsoriginerede sms er. En sms består af en tekstbesked med maksimalt 160 tegn. 10 En standard-sms sendes fra en slutbrugers mobiltelefon, og afleveres enten til en anden slutbrugers mobiltelefon, eller eksempelvis til en computer eller lignende med et installeret SIM-kort. Denne sms-tjeneste er tilgængelig på alle mobiltelefoner på markedet og er uafhængig af hvilken teknologi, der anvendes. En applikationsorigineret sms sendes ikke fra en mobiltelefon i stedet sendes den typisk fra en computer. Afleveringen af en applikationsorigineret sms er identisk med afleveringen af en standard-sms, uanset om sms en afleveres til en slutbrugers mobiltelefon eller til en computer eller lignende med et installeret SIM-kort. Sms er mellem computere bærer ofte betegnelsen M2M (Machine to Machine). Uanset, hvorfra en sms sendes, gælder det, at sms en skal afleveres i det teleselskabs mobilnet, hvori den modtagende slutbruger (mobiltelefonen/udstyret) befinder sig. Mere end ni ud af ti mobilbrugere sender sms, som dermed er den mest udbredte mobilfunktion ud over tale. 11 Antallet af sendte sms-beskeder 12 er imidlertid faldet de seneste år, efter at være toppet med 6,6 mia. sms-beskeder i første halvår 2010. Antal afsendte sms-beskeder er det seneste år faldet med 584 mio. fra 5.004 mio. til 4.421 mio., hvilket svarer til et fald på 11,7 pct. 13 Faldet i sms-trafikken skyldes formodentlig, at smartphones med en indbygget funktion eller installeret applikation (app) gør det muligt at benytte Mobile Instant Messaging 14 (MIM), som et alternativ til sms. Sådanne beskeder sendes over telefonens mobile bredbåndsforbindelse. 1.1.1.2.1 Overtakserede sms er Overtakserede sms er vedrører køb af tjenester, som betales via mobiltelefonen. Markedet for overtakserede sms er har udviklet sig meget de seneste år. Overtakserede sms er blev i starten anvendt til at købe eksempelvis ringetoner til mobiltelefonen, mens de i dag har en bred anvendelse, der bl.a. dækker køb af sms-billetter til bus og tog samt deltagelse i tv-shows og konkurrencer. Betalingen afregnes typisk over telefonregningen, og det er muligt at spærre sit abonnement for sådanne tjenester. 9 Erhvervsstyrelsens telestatistik, første halvår af 2014. 10 Smartphones samler typisk sms er på over 160 tegn i en og samme besked, hvorfor mange slutbrugere ikke oplever denne begrænsning. 11 It-anvendelse i befolkningen, 2014, Danmarks Statistik. 12 Inkl. overtakserede sms er. 13 Erhvervsstyrelsens telestatistik, første halvår af 2014. 14 Fx WhatsApp, Viber, Facebook Messenger og imessage. MARKEDSAFGRÆNSNING 6

1.1.1.3 Mms En mms kan karakteriseres som en avanceret sms-besked, idet mms-beskeder har de samme produktegenskaber som sms-beskeder, nemlig afsendelse og modtagelse af korte tekst-meddelelser. Samtidig giver mms slutbrugeren en række yderligere multimediefunktioner (billeder, lyd og video). En mms vil typisk være fremsendelse af et billede, med eller uden en kort tekst til. Fra første halvår 2013 til samme periode i 2014 steg antallet af sendte mms-beskeder med 21,2 pct. fra 90 mio. til 109 mio. 15 Udviklingen i antallet af mms er pr. abonnement stiger således fortsat år for år. 1.1.1.4 Mobile bredbåndsabonnementer Siden 2010 er der sket en stor stigning i brugen af mobiltelefonen til internetadgang, samt til funktioner, som kræver, at man kan tilgå internettet via mobilen. At gå på nettet via mobilen er således den tredje mest udbredte mobilfunktion (efter tale og sms). 16 For at kunne tilgå internettet via sin mobiltelefon, skal slutbrugeren have et abonnement med data inkluderet. Abonnementer med data kombineret med smartphones og opgraderede mobilnet har gennem de seneste år banet vejen for en række nye tjenester og funktioner, som i stadig stigende grad benyttes via mobiltelefonen. Der findes således et utal af apps, og slutbrugere har også mulighed for at foretage opkald og bruge sociale medier, herunder at streame og dele videoklip via mobiltelefonens bredbåndsforbindelse. Da slutbrugere ligeledes kan sende tekstbeskeder (MIM) og billeder via mobiltelefonens bredbåndsforbindelse, kan det lidt firkantet siges, at der via mobiltelefonens forbindelse til internettet er skabt parallelle tjenester til traditionelle sms- og mms er, som distribueres via telenettet. Tekst- og billedbeskeder i form af MIM kan fx sendes via en indbygget funktionalitet i mobiltelefonen (fx imessage) eller via apps (fx Whatsapp og Facebook Messenger). Erhvervsstyrelsens telestatistik opererer med tre varianter af mobile bredbåndsabonnementer: Standardabonnementer, som er almindelige mobilabonnementer, der ikke har et separat dataabonnement tilknyttet. Her er fx tale om pakkeløsninger med tale, sms, mms og data inkluderet. Tillægsabonnementer, som består af separate dataabonnementer knyttet til almindelige mobiltelefoniabonnementer. Tillægsabonnementerne anvendes især til smartphones og indeholder ofte en fast forbrugsgrænse for anvendelse af data, eksempelvis en eller to GB data om måneden, og en given maksimal hastighed. Dedikerede dataabonnementer, som består af mobile bredbåndsabonnementer, der kun giver adgang til datatrafik. De dedikerede dataabonnementer leveres typisk i form af USB-dongles eller SIM-kort (til computere og tablets), som brugeren kan anvende til at etablere den mobile bredbåndsadgang. 15 Erhvervsstyrelsens telestatistik, første halvår af 2014. 16 It-anvendelse i befolkningen, 2014, Danmarks Statistik. MARKEDSAFGRÆNSNING 7

Sammenlagt er der pr. 1. halvår 2014 lige over 6 mio. mobile bredbåndsabonnementer i Danmark. Fordelingen af dem ses i nedenstående tabel. Tabel 1: Mobile bredbåndsabonnementer fordelt på type, 2010-2014 Kilde: Erhvervsstyrelsen. Af tabellen fremgår det, at den store vækst i antallet af mobile bredbåndsabonnementer især er båret af en vækst i standardabonnementer med data inkluderet. På blot fire år er antallet af standardabonnementer, der bruger data, vokset fra ca. 1,9 mio. til næsten 4 mio. en vækst på ca. 106 pct. Lægges antallet for standardabonnementer og tillægsabonnementer sammen (1. halvår 2014), er der tale om ca. 5,1 mio. mobile bredbåndsabonnementer, som er knyttet til almindelige mobile taleabonnementer (ca. 7 mio.). Lidt forsigtigt kan det derfor konstateres, at ca. 73 pct. af samtlige taleabonnementer ligeledes har et dataabonnement. I samme periode (fra 1. halvår 2010 til 1. halvår 2014) er datatrafikken for standard- og tillægsabonnementer steget fra 460 TB til 24.274 TB svarende til 5200 pct. Den voldsomme stigning i forbruget af data illustrerer, at slutbrugerne for alvor har taget databaserede tjenester til sig. 17 Hertil kommer, at data benyttet via wifi ikke er medregnet. Den samlede mængde mobile datatrafik hvor dedikerede dataabonnementer er medregnet er steget med ca. 10.000 TB 18 pr. halvår i både andet halvår 2013 og første halvår 2014, så den nu er nået op på lige under 50.000 TB pr. halvår. Siden første halvår 2010 har udviklingen tilnærmelsesvist været eksponentiel, og stigningen over det seneste år svarer til en vækst på 64 pct. 19 På bare et år er der sket en stigning på 7,4 GB til 22,2 GB pr. abonnement pr. halvår for de dedikerede dataabonnementer, så i forhold til standardabonnementer og tillægsabonnementer, står de dedikerede dataabonnementer for størstedelen af den mobile datatrafik. 17 Mobil Baggrundsark til Erhvervsstyrelsens telestatistik, første halvår af 2014. 18 TB står for terabyte og er lig med 1.048.576 MB. 19 Erhvervsstyrelsens telestatistik, første halvår af 2014. MARKEDSAFGRÆNSNING 8

1.1.1.5 Udbredelse af smartphones og tablets Udbredelsen af smartphones og tablets har bevirket en markant stigning i efterspørgslen efter mobilt bredbånd. 1.1.1.5.1 Smartphones En smartphone har de grundlæggende samtalefunktioner og de efterhånden almindelige mediefaciliteter som at kunne tage foto og optage video. Derudover har smartphones en række computerfunktioner, heriblandt håndtering af dokumenter, tilgang til internettet via mobilt bredbånd, håndtering af e-mails og kalenderfunktion. Desuden er det muligt at installere en lang række applikationer. Ved download af særlige applikationer kan en smartphone også anvendes til taletjenester via dens mobile bredbåndsforbindelse. 20 Disse tjenester kaldes under ét for mobil Voice over Broadband (VoB). Ligeledes kan en smartphone med en installeret applikation eller en indbygget funktion anvendes til at sende beskeder via den mobile bredbåndsforbindelse (fx WhatsApp, Viber, Facebook Messenger og imessage). Disse tjenester kaldes under ét for mobile instant messaging (MIM-tjenester). Det er svært at fremskaffe præcise tal for antallet af smartphones i Danmark, men tabellen over mobile bredbåndsabonnementer kan medvirke til at give et kvalificeret bud. Der findes standardabonnementer og tillægsabonnementer lagt sammen ca. 5,1 mio. mobile bredbåndsabonnementer, som er tilknyttet et almindeligt mobilt taleabonnement. Sådanne abonnementer udnyttes bedst, hvis slutbrugeren har en smartphone. Dog kan de også benyttes af såkaldte featurephones (stadiet før smartphones), som også kan gå på nettet. Sådanne telefoner vil skulle trækkes fra det samlede antal. Omvendt er det ikke utænkeligt, at der findes slutbrugere, som har ældre smartphones liggende, og som pt ikke er tilknyttet et abonnement. Sådanne smartphones vil skulle lægges til. Uanset disse usikkerheder, kan det med rimelighed antages, at der pr. 1. halvår 2014 var i omegnen af 5,1 mio. smartphones i Danmark. Med afsæt i abonnementstal vil det tilsvarende betyde, at ca. 73 pct. af alle mobiltelefoner i Danmark er smartphones. Det er mere end en fordobling i forhold til 2010, hvor featurephones i øvrigt må formodes at have fyldt mere i det samlede billede. At der findes ca. 5,1 mio. smartphones i Danmark understøttes af forskellige undersøgelser. Af Danmarks Statistik fremgår det, at 73 pct. af alle husstande i 2014 havde en smartphone 21, og en anden undersøgelse fra maj 2014 22 viser, at næsten tre ud af fire danskere har en smartphone, og at ni ud af ti blandt de 15-29 årige har en smartphone. Udbredelsen af smartphones forventes fortsat at stige, og det forventes ifølge emarketer 23, at mere end 80 pct. af danskerne i 2017 vil eje en smartphone, hvilket ifølge emarketer vil gøre Danmark til det land i verden med flest smartphones per indbygger. 1.1.1.5.2 Tablets En tablet er en form for bærbar computer, som består af én stor touchskærm. Stort set alle tablets kan tilsluttes internettet. Fx via en wifi-forbindelse eller via en mobil bred- 20 Eksempler på disse applikationer er Skype og Viber. 21 It-anvendelse i befolkningen, 2014, Danmarks statistik. 22 Foretaget af Index Danmark/Gallup maj 2014 (.http://danskemedier.dk/nyhed/smartphone-alle-har-denog-alle-bruger-den/) 23 http://cww.dk/nyhedscenter/nyheder-og-kommentarer/nyhed/?id=1089 MARKEDSAFGRÆNSNING 9

båndsforbindelse. Derudover kan man i flere tablets indsætte et SIM-kort og derved bruge mobilt bredbånd til at gå på nettet (eksempelvis med henblik på at skrive mails, surfe, se film m.m.). Hvis der er et almindeligt SIM-kort i en tablet, kan den også bruges til at foretage taleopkald og til at sende og modtage sms er. Desuden kan en tablet også anvendes til taletjenester såvel som MIM-tjenester via en mobil bredbåndsforbindelse. 1.1.1.6 Privatkundemarkedet Som tidligere anført anvendes mobiltelefonen fortsat primært til tale og sms. Derudover benytter flere og flere privatkunder i stigende grad mobiltelefonen til datatjenester. Privatkundemarkedet har i de seneste år været præget af hård konkurrence. Den hårde konkurrence har medvirket til, at priserne for tale, sms, mms og data er faldet markant. Priserne på mobilmarkedet beskrives i afsnit 1.1.2. 1.1.1.6.1 Bindingsperiode Den maksimalt tilladte bindingsperiode i abonnementsaftaler, der indgås med private slutbrugere (forbrugeraftaler), er i henhold til telelovgivningen seks måneder inklusive opsigelsesvarsel. 24 Efter bindingsperiodens udløb vil en slutbruger kunne opsige abonnementsaftalen til enhver tid med det varsel, der fremgår af aftalen. Særligt for mobiltelefoner gælder det, at de kan SIM-låses til et bestemt teleselskabs net. Den maksimalt tilladte periode for denne SIM-lås er også seks måneder. Langt de fleste mobilselskaber SIM-låser ikke længere telefoner, hvilket bl.a. gør det lettere administrativt at flytte et nummer fra et teleselskab til et andet. 1.1.1.6.2 Nummerportabilitet Nummerportabilitet giver mulighed for at flytte (portere) et telefonnummer fra et teleselskab til et andet. Nummerportering fra et selskab til et andet må kun tage én arbejdsdag og sikrer, at en slutbruger kan skifte teleselskab hurtigt uden at miste sit telefonnummer. Formålet er at fremme konkurrencen på telemarkedet og gøre det lettere for slutbrugerne at skifte teleselskab. Det er ikke nødvendigt at afvente udløbet af en eventuel bindingsperiode eller et opsigelsesvarsel, før et nummer kan blive porteret, men betalingsforpligtelsen i forhold til en eventuel bindingsperiode eller opsigelsesvarsel består stadig, selvom et nummer bliver porteret. Slutbrugeren har således let adgang til at skifte teleselskab, men kan dog skulle betale for to abonnementer samtidig, hvis vedkommende vælger at skifte før udløbet af en bindings- eller opsigelsesperiode. Slutbrugere har ikke krav på at kunne tage deres telefonnumre med på tværs af fast- og mobilnet (såkaldt krydsportering). Teleselskaber kan dog frivilligt tilbyde tjenester, der muliggør krydsportabilitet. 1.1.1.7 Erhvervskundemarkedet På erhvervskundemarkedet ses en tilsvarende udvikling i retning af øget efterspørgsel efter datatjenester på mobiltelefonen. I denne sammenhæng kan fremhæves muligheden for at tilgå e-mails. 24 Jf. 12 i Bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 (Bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester). MARKEDSAFGRÆNSNING 10

Afhængigt af erhvervskundens profil og behov er det i overvejende grad de samme tjenester, der efterspørges på erhvervskundemarkedet som på privatkundemarkedet. Erhvervskundemarkedet adskiller sig dog fra privatkundemarkedet ved, at nogle erhvervskunder i højere grad opstiller bestemte kvalitetsparametre til deres mobiltjenester. Såfremt erhvervskunden er en større virksomhed, kan mobiltjenesterne indgå som en del af en samlet løsning, hvor eksempelvis også bredbånd via faste forbindelser indgår. Endvidere er indtjeningen per kunde højere for erhvervskunder, og samtidig skifter erhvervskunder ikke udbyder så hyppigt som privatkunder. Det offentlige (dvs. stat, amter og kommuner) er også en del af erhvervskundemarkedet. Offentlige indkøb af mobile tjenester varetages af SKI, og der er i dag tre rammeaftaler. Telenor har indgået en aftale, hvor selskabet fra 1. januar 2014 og for de næste tre år leverer telefoni og mobilt bredbånd mv. til de statslige institutioner. Regionerne forsynes i dag og indtil medio 2016 med telefoni og mobilt bredbånd mv. fra Telenor, der er hovedleverandør, mens TDC er standby leverandør. Endelig findes der en kommunal aftale, hvor 65 kommuner indtil medio 2018 forsynes med telefoni og mobilt bredbånd mv. af TDC som hovedleverandør med Telenor som standby leverandør. Erhvervskunder har også mulighed for at kunne forhandle sig til en mængderabat, idet erhvervskunden indgår aftale på vegne af flere slutbrugere. I forhold til privatkundemarkedet er der dermed et anderledes konkurrencepres på erhvervskundemarkedet, hvor flere teleselskaber fx tilbyder fri tale, sms og mms i samtlige EU-lande til en fast pris. Der findes ikke, i modsætning til hvad der er gældende for privatkunder, jf. afsnit 1.1.1.6.1, regler om en maksimal bindingsperiode i erhvervsaftaler. Til gengæld gælder de samme nummerporteringsregler for erhvervskunder som for privatkunder, jf. afsnit 1.1.1.6.2. 1.1.2 Priser 25 Som beskrevet i afsnit 1.1 anvendes mobiltelefoner i dag til mange forskellige tjenester, hvor mobiltelefonerne tidligere hovedsageligt blev benyttet til tale og sms. Samtidig tilbyder flere teleselskaber både tilskud og indholdspakker (så som adgang til musik, film og nyhedsmedier) til nye slutbrugeres køb af mobiltelefoner, og abonnementsprisen er derfor ikke den eneste faktor, som slutbrugerne betragter, når de vælger hvilket selskab, de skal købe abonnement hos. 1.1.2.1 Pakker Mobilabonnementer sælges i stigende grad som pakkeløsninger, som består af et antal timers tale (eller fri tale), fri sms og mms samt en på forhånd defineret mængde data (typisk op til 10 GB) inkluderet i en fast månedlig pris. Denne udvikling skal ses i lyset af det stigende antal smartphones, hvor datatrafik ud over tale og sms/mms bliver en naturlig del af et abonnement. Sådanne pakker har den fordel, at forbrugerne er sikre på den månedlige pris, som de skal betale for deres abonnement. Omvendt skaber mobilpakker en mindre gennemsigtig enhedspris, idet det bliver sværere for forbrugerne at gennemskue, hvordan priserne bliver fordelt mellem de forskellige tjenester. 25 Oplysninger om priser indberettes af teleselskaberne til Erhvervsstyrelsen to gange om året. MARKEDSAFGRÆNSNING 11

De fleste mobilselskaber tilbyder i dag mobilpakker. Således er mobilmarkedet i dag præget af stor variation i udbuddet af mobiltjenester, hvor selskaberne ikke alene konkurrerer på enhedsprisen, men også på pakkeløsninger og tillægstjenester. For at kunne være konkurrencedygtige skruer selskaberne i den forbindelse på flere parametre. Selskaberne inkluderer ofte et højere forbrug i abonnementet uden at ændre prisen eller sænker prisen for abonnementet, eller begge dele. Over de senere år har selskaber ligeledes introduceret tillægsydelser, som adgang til musik, film, nyhedstjenester og gavekortsordninger eller modeller, hvor slutbrugeren får en del af sin abonnementsbetaling tilbage i form af gavekort til udvalgte butikker. I januar 2014 kunne forbrugerne få et abonnement med 6 timers tale, fri sms og mms samt 4 GB data til 99 kr. pr. måned, mens man i januar 2015 til en mindre pris (89 kr. pr. måned) kunne få 8 timers tale, fri sms og mms samt 8 GB data. I januar 2015 kunne man få 10 timers tale, fri sms og mms samt 10 GB data og fri adgang til et musikkatalog for 149 kr. pr. måned, eller fx fri tale, fri sms og mms samt 10 GB data for 200 kr. pr. måned hvor slutbrugeren får 100 kr. tilbage pr. måned i form af gavekort til udvalgte butikker. 1.1.2.2 Sms, mms og data Priserne for at sende en sms, der betales enkeltvis, varierer mellem 0,08 og 0,99 kr., mens priserne for at sende en mms, der betales enkeltvis, varierer mellem 0,49 26 og 3,00 kr. Priserne for data varierer mellem 0,49 kr. pr. MB og 15,00 kr. pr. MB. 27 Der er her tale om priser, som typisk relaterer sig til forbrugsafregnede abonnementer og taletidskort. Langt de fleste selskaber har i dag et varieret udbud af pakkeabonnementer, mens forbrugsafregnede abonnementer kun udgør en ganske lille del af selskabernes samlede udbud af abonnementer. I modsætning til sms og mms er der dog typisk en afsat mængde data til rådighed i forbindelse med pakkeabonnementer. Oftest hører der mellem 500 MB og 10 GB data til et abonnement, men der findes abonnementer på markedet, som inkluderer op til 100 GB data. Hvis en forbruger overskrider sin inkluderede datamængde sker der som oftest et af følgende: At forbrugeren overgår til forbrugsafregning, at datahastigheden sættes ned til et minimum, eller at forbrugeren skal tilkøbe yderligere data. At abonnementerne i langt overvejende grad sælges i pakker med tale, fri sms og mms og et vist forbrug af data gør det svært for Erhvervsstyrelsen at skabe overblik over prisudviklingen for sms, mms såvel som for data. 26 Prisen afhænger dog af optankningsbeløb, i dette tilfælde 200 kr. 27 Prisoplysningerne er indberettet til Erhvervsstyrelsen. MARKEDSAFGRÆNSNING 12

1.2. Mobilnet Et mobilnet består i princippet af et radionet, et core-net samt et backhaulnet (typisk fiberkabler), som forbinder radionettet og core-nettet. Radionettet består først og fremmest af en række basestationer (primært antenner og master) med radioudstyr. Corenettet består af en række systemer, som ud over at holde styr på, hvor slutbrugerne befinder sig, også kobler og afbryder opkald og håndterer voicemail samt tilhørende mobiltjenester. Figur 1: Mobilnet Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I Danmark anvendes tre typer af radiokommunikationssystemer til fremføring af mobiltrafik GSM 28 (2G), UMTS 29 (3G), og LTE 30 (4G). Det har en væsentlig betydning for kvalitet, kapacitet og hastighed, hvilket radiokommunikationssystem der anvendes. Udviklingen i mobiltjenester og antallet af mobilabonnementer betyder, at der stilles større krav til kapaciteten i mobilnettet. Det medfører, at teleselskaberne opgraderer deres net til nyere radiokommunikationssystemer som UMTS og LTE. Et teleselskab, der benytter et trådløst punkt-til-multipunkt-net, vil ikke kunne tilbyde en garanteret kapacitet til den enkelte slutbruger. Da antallet af slutbrugere i basestationens dækningsområde vil variere over tid, vil den kapacitet, som den enkelte slutbruger oplever, tilsvarende variere. Det betyder også, at teleselskabet vil have vanskeligt ved at tilrettelægge tjenester alene efter slutbrugerens efterspørgsel. Bredbåndsforbindelser i et trådløst punkt-til-multipunkt-net er oftest baseret på teknologierne UMTS eller LTE. For begge teknologier er der tale om, at de anvendes til at levere mobilt bredbånd. Derudover anvendes teknologien wifi til at levere faste trådløse bredbåndsforbindelser i trådløse punkt-til-multipunkt-net. LTE, som er en videreudvikling af UMTS-teknologien, er allerede udrullet i større eller mindre grad af alle mobiloperatører i Danmark. Denne videreudvikling er i højere grad end UMTS designet til at understøtte datakommunikation og multimedietjenester til mange samtidige slutbrugere og kan levere de transmissionskapaciteter, som de eksisterende slutbrugertjenester kræver. 28 Global System for Mobile Communications. 29 Universal Mobile Telecommunications System. 30 Long Term Evolution. MARKEDSAFGRÆNSNING 13

LTE kan levere teoretiske hastigheder på op til 100 Mbit/s. LTE er dog ligesom UMTS en fælles dataressource for alle samtidige slutbrugere. Det vil således normalt ikke være muligt for en enkelt slutbruger at opnå downloadhastigheder i nærheden af 100 Mbit/s typisk oplevede hastigheder vil være mellem 6 og 40 Mbit/s. LTE handler dog også om meget andet end hastighed. Eksempelvis ligger den forsinkelse, slutbrugeren oplever, når datapakker skal føres gennem luften, på omkring 25 millisekunder. I UMTS ligger den på omkring 150 millisekunder. Mobilselskaberne på det danske marked har i de seneste år satset massivt på at øge LTE-dækningen. For samtlige MNO er på det danske marked gælder det, at de forventer at have forbedret og udbygget deres LTE-dækning i starten af 2015. 31 Erhvervsstyrelsen erfarer, at minimum 99 pct. af den danske befolkning har adgang til LTE (4G). For 3G er tallet ligeledes 99 pct. 31 http://www.business.dk/digital/kaploeb-med-tiden-om-bedre-mobildaekning MARKEDSAFGRÆNSNING 14

1.3. Beskrivelse af selskabernes forretningsmodeller Der er i dag et stort antal teleselskaber, der tilbyder forskellige mobiltjenester til slutbrugere. For at tilbyde mobiltjenester til slutbrugere skal et selskab på den ene eller anden måde have adgang til mobilnettet. Der er flere mulige forretningsmodeller for selskaberne, når de vil tilbyde mobiltjenester til slutbrugere afhængig af, hvor meget det enkelte selskab ønsker at investere. 1.3.1 Mobiludbydere 1.3.1.1 Mobilnetoperatører (MNO) I Danmark findes der fire mobilnetoperatører TDC, Telia 32, Telenor og Hi3G. En mobilnetoperatør ejer sit eget mobilnet, der muliggør udbud af bl.a. mobiltelefoni på både engros- og detailniveau. MNO en har fået udstedt en frekvenstilladelse, der giver brugsret til en række frekvenser til brug for opbygning af et radionet. En mobilnetoperatør har således investeret i et Radio Access net, core-net mv., jf. figur 1. I relation til sms- og mms er indgår en MNO på engrosniveau aftaler med andre MNO er og MVNO er 33 om betaling (termineringsafgifter) og vilkår for udveksling af trafik mellem net (interconnect-aftaler). Sådanne aftaler indgås med både nationale og internationale selskaber. MNO en kan ligeledes indgå nationale og internationale roamingaftaler, dvs. aftaler om udveksling af trafik med andre operatører. En MNO kan aflevere trafik til sine egne slutbrugere og udveksle trafik mellem egne slutbrugere og har et såkaldt HLR 34, der indeholder en database over MNO ens abonnenter. MNO en udsteder selv SIM-kort, som definerer, hvilke tjenester slutbrugeren kan benytte. De danske MNO er har fået tildelt deres egne nummerserier 35. MNO erne har foretaget store investeringer i at opbygge eget mobilnet samt erhverve frekvenstilladelser, og det kræver en betydelig trafikvolumen for, at det er økonomisk lønsomt at investere i og drive eget mobilnet m.m. Mobilnetoperatører i Danmark er store (internationale) televirksomheder, der besidder en betydelig kapital. En MNO er derfor også i langt de fleste tilfælde en varig spiller på markedet. En MNO kan sælge netadgang til virtuelle mobilnetoperatører (MVNO er), som ikke ejer tilstrækkeligt infrastruktur til at kunne producere bl.a. mobiltelefoni. Nedenstående figur viser engrosmarkedet henholdsvis detailmarkedet for mobiltelefoni. Øverst i figuren er MNO er med eget mobilnet, der sælger infrastruktur til teleselskaber uden eget mobilnet (MVNO er) eller direkte til slutbrugere. 32 Telia og Telenor har i en pressemeddelelse af 3. december 2014 meddelt, at selskaberne slår de to danske virksomheder sammen i ét fællesejet selskab, hvor hver part ejer 50 procent. Fusionen mellem Telia og Telenor skal godkendes af Kommissionen, hvilket de to selskaber forventer, sker i løbet af 2015. 33 Mobile Virtual Network Operator. 34 Home Location Register. 35 Den danske nummerplan er 8-cifret og ikke-geografisk og specificerer, at visse nummerserier er afsat til fortrinsvis fastnet- eller mobiltelefoni. Herudover er særlige nummerserier afsat til kortnumre, gratisnumre, overtakserede tjenester, M2M-kommunikation, reserver mv. MARKEDSAFGRÆNSNING 15

Figur 2: Engros- og detailmarkedet for mobiltjenester Kilde: Erhvervsstyrelsen. 1.3.1.2 Mobile Virtual Network Operator (MVNO) En MVNO er en virtuel mobilnetoperatør, som tilbyder mobiltjenester til slutbrugere uden at eje et mobilnet. En MVNO er ikke tildelt frekvenser og har ikke investeret i et Radio Access net, corenet m.v. MVNO en lejer i stedet den nødvendige kapacitet hos en MNO. MVNO en opererer i en vis udstrækning uafhængigt af den mobilnetoperatør (værtsnet), som MVNO en har lejet sig ind hos. MVNO er kan få tildelt, og dermed have brugsret over, deres egen nummerserie, men kan også vælge i stedet at få videretildelt en nummerserie fra MNO en. Derudover har MVNO en fuld kontrol over branding, marketing, regnings- og kundeservice. Man kan placere MVNO er på et interval alt efter, hvor meget egen infrastruktur de har. I den ene ende befinder sig den MVNO, der har mest infrastruktur. Denne MVNO vil typisk have en tilstrækkelig infrastruktur (mobilcentral) til selv at kunne udveksle trafik til/fra sine egne slutbrugere med andre net end værtsnettet og kan herudover endvidere have et HLR, der indeholder en database over MVNO ens abonnenter. En sådan MVNO vil selv kunne indgå aftaler med netudbydere om betaling (termineringsafgifter) og vilkår for udveksling af trafik mellem net (interconnect-aftaler) samt indgå egne internationale roamingaftaler. Endelig vil denne type MVNO (med HLR) også selv kunne udstede SIM-kort. Da SIM-kortet definerer, hvilke tjenester slutbrugeren kan benytte, vil MVNO en kunne udvikle egne tjenester og differentiere sine produkter fra værtsnettet. 36 Sådanne MVNO er går under betegnelsen Full MVNO. Erhvervsstyrelsen har kendskab til to Full MVNO er på det danske marked (Lycamobile og Mundio Mobile). I den anden ende af intervallet findes MVNO er, der enten ikke ejer, eller blot ejer meget begrænset infrastruktur, og som i øvrigt ikke er i stand til at fastsætte egne termineringspriser. Sådanne MVNO er går under betegnelsen Light MVNO og beskrivelsen dækker således også over selskaber, som styrelsen i tidligere markedsundersøgelser har beskrevet som gensælgere. 36 Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. MARKEDSAFGRÆNSNING 16

Som beskrevet kan der være store forskelle på, hvor meget den enkelte MVNO har investeret i egen infrastruktur, og dermed også store forskelle i hvor meget trafik selskabet skal have, før dets forretning bliver lønsom. De danske MVNO er er ikke helt så permanente spillere på markedet som MNO erne, og antallet af MVNO er kan derfor variere. Det kan bl.a. skyldes, at flere selskaber etablere sig som en Light MVNO, da det som ovenfor anført ikke kræver store investereinger i infrastruktur. Afhængig af deres succes på markedet, kan MVNO en vælge at blive på markedet eller trække sig. I visse tilfælde bliver de også købt af større selskaber. 1.3.1.3 Samarbejde om mobile net Selvom teleselskaberne konkurrerer om de samme slutbrugere, findes der områder, hvor de med fordel kan vælge at indgå i et samarbejde. Udbredelsen af mobilt bredbånd samt efterspørgslen efter øget kapacitet betyder, at selskaberne løbende må investere i udbygningen af mobilnettet. Dette skaber incitament for selskaberne til at indgå samarbejdsaftaler, dels for at bringe investeringsomkostningerne ned, dels for at opnå et bedre og mere effektivt mobilnet. Netdeling indebærer, at to eller flere mobilselskaber deler visse komponenter i den infrastruktur, et mobilnet består af. Der kan være mange penge at spare, hvis man kan dele omkostningerne til opbygning af nettet med et andet mobilselskab. Derved rækker investeringerne samlet set længere. Der findes ikke særlige regler i telelovgivningen om netdeling. En forudsætning for, at selskaberne kan dele mobilnet, er dog, at de til stadighed imødekommer de krav, der stilles i en given tilladelse, således at netdelingen respekterer tilladelseskravene. Eksempelvis skal selskaberne kunne dokumentere, at de opfylder eventuelle dækningskrav, såsom kravet i 3G-tilladelserne om 80 pct. befolkningsmæssig dækning. Den teknologiske udvikling har medført, at det nu er muligt at dele forskellige elementer i et mobilnet og samtidig opfylde kravene fra de tidligere afholdte 2G-udbud og 3Gauktioner - for eksempel kravet om fuld kontrol over eget net. Konkurrencerådet 37 godkendte i februar 2012, at Telia og Telenor må samarbejde om den del af deres mobilnet, der vedrører master, antenner samt frekvensressourcer (radionettet). Samarbejdet har betydet, at Telia og Telenor har samlet deres radionet i et fælles joint venture, Newco. Aftalen har medført, at antallet af danske radionet er reduceret fra fire til tre tilhørende Newco, TDC og Hi3G. Det betyder dog ikke, at antallet af MNO er er faldet. 37 http://www.kfst.dk/index.php?id=30860. MARKEDSAFGRÆNSNING 17

1.4. Produktion af en sms For at et teleselskab kan levere en sms kræves det, at selskabet kan sikre, at der sker en fremføring af sms en mellem to slutbrugere. Fremføringen af en sms består af tre dele originering, transit 38 og terminering. Produktionen af en sms indledes ved, at slutbrugeren indtaster en besked på sin telefon, hvorefter disse data fra mobiltelefonen overføres til mobilnettets sms-central. Her bliver en sms genereret, opbevaret og overført til den mobilcentral, som den modtagende slutbruger er knyttet til (og dermed termineret). Figur 3: Produktion af en sms Kilde: Erhvervsstyrelsen. Hvis den modtagende slutbruger ikke kan nås, opbevares sms en i en kø, inden den senere bliver sendt. 1.4.1 Originering En slutbruger, som har adgang til mobilnettet, initierer en afgåendende sms ved at indtaste et telefonnummer og dermed signalere, hvor sms en skal dirigeres hen. Sms en genereres i den mobilcentral, hvor den afsendende slutbruger er koblet på. På basis af den modtagende slutbrugeres telefonnummer dirigerer teleselskabet sms en videre i mobilnettet. Det er det teleselskab, hvor den afsendende slutbruger har sit abonnement, der originerer sms en. Originering sker altså altid i slutbrugerens eget net. Det originerede teleselskab har ansvaret for, at sms en fremføres fra det punkt i mobilnettet, hvor den afsendende slutbruger er koblet på frem til et udvekslingspunkt i mobilnettet, hvorfra sms en kan videreføres til terminering eller transit. 1.4.2 Transit Transit indgår som en del af fremføringen, hvis leveringen af sms en til den modtagende slutbruger kræver, at der foretages en transport af sms en fra det udvekslingspunkt, hvor sms en origineres og frem til det udvekslingspunkt, hvor sms en leveres til terminering. Transit starter således, hvor sms en origineres, og slutter, hvor termineringen af sms en påbegyndes. Transit er et engrosprodukt og anvendes for at kunne fremføre en sms fra en slutbruger til en anden slutbruger. Det er normalt det teleselskab, som originerer sms en, som køber transit. Hvor stort behovet for at købe transit er hos det enkelte teleselskab, afhænger bl.a. af hvor mange fælles udvekslingspunkter, teleselskabet har med andre teleselskaber. Behovet for at købe transit reduceres således i det omfang, et teleselskab kan udveksle trafik direkte mellem eget og andre teleselskabers net. 38 I det tilfælde, hvor den modtagende slutbruger befinder sig på den samme MSC, som den slutbruger der sender sms en, vil der ikke forekomme transit. MARKEDSAFGRÆNSNING 18

1.4.3 Terminering For at terminere en sms dirigeres sms en til den modtagende slutbrugers teleselskab, dvs. det teleselskab, der har adgang til de slutbrugerunikke informationer, der kræves for at kunne levere en sms til slutbrugeren. Terminering sker dermed altid i det net, som den modtagende slutbruger har knyttet sit abonnement til, og den modtagende slutbrugers teleselskab er det eneste, der kan terminere sms en. Terminering omfatter fremføring af sms en fra det sammenkoblingspunkt, hvor sms en efter originering og transit er blevet afleveret, og frem til og med den mobilcentral, hvor den modtagende slutbruger befinder sig. Når et teleselskab køber terminering af en sms, er det et engrosprodukt, der sælges af det teleselskab, der har abonnementsforholdet med den slutbruger der modtager sms en. Køberen af termineringsydelsen er det teleselskab, hvis slutbruger ønsker at sende en sms til en slutbruger, som har et abonnement hos et andet teleselskab. 39 39 Der kan dog i visse tilfælde være tale om, at et teleselskab både er køber og sælger af termineringsydelsen, såfremt afsenderen og modtageren af sms en har et abonnement hos samme teleselskab. MARKEDSAFGRÆNSNING 19

1.5. Generelt om afgrænsning af markedet Et grundlæggende element i en markedsundersøgelse er afgrænsningen af det relevante marked. Afgrænsningen af markedet tager udgangspunkt i Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder 40 og sker i overensstemmelse med telelovens 38 41. I de følgende afsnit afgrænses engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet. Markedsafgrænsningen består af en afgrænsning af produktmarkedet og en afgrænsning af det geografiske marked. 1.5.1 Metode Afgrænsningen af engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet skal foretages med udgangspunkt i konkurrenceretlige principper som afledt af EFdomstolens praksis. De konkurrenceretlige principper tilpasses de særlige sektorspecifikke retningslinjer. Erhvervsstyrelsen har i markedsafgrænsningen mulighed for at tage højde for særlige danske forhold, fx særlige danske efterspørgsels- og udbudsmønstre. 1.5.1.1 Produktmarkedet Hovedprincippet for afgrænsningen af produktmarkedet er, at produkter og tjenester, der kan substituere hinanden, tilhører samme marked. 42 Derimod skal produkter, som kun i ringe eller relativt ringe grad kan erstatte hinanden, ikke indgå på det samme marked. Det relevante produktmarked omfatter således alle de produkter og tjenester, som vil kunne erstatte hinanden ud fra vurderinger om produkternes egenskaber, pris og anvendelsesformål mv., og hvor konkurrencevilkårene med hensyn til udbud og efterspørgsel er forholdsvis ens. Ifølge Kommissionens retningslinjer skal der i forbindelse med afgrænsning af markeder lægges vægt på substitution på henholdsvis efterspørgsels- og udbudssiden. Ved vurderingen af substitution på efterspørgselssiden undersøges, i hvilket omfang forbrugerne har mulighed for og er villige til at erstatte et produkt med et andet. Når det gælder substitution på udbudssiden vurderes, om andre leverandører end dem, der udbyder det pågældende produkt, på kort eller mellemlangt sigt kunne omstille produktionen eller udbyde det pågældende produkt, uden at det medfører betydelige ekstraomkostninger. På de dele af telemarkedet, der omfatter infrastruktur, vil der sjældent forekomme udbudssubstitution, da der er betydelige adgangsbarrierer. Udbudssubstitution opfattes derfor heller ikke som et nødvendigt kriterium, for at der kan være tale om, at et produkt tilhører det relevante marked. Ligeledes kan det for produkter, hvor der er konstateret efterspørgselssubstitution, og hvor der allerede er et faktisk udbud, være overflødigt at kigge på udbudssubstitution. Efterspørgselssubstitutionen er derfor den væsentligste faktor i forhold til, om et produkt vurderes at være en del af det pågældende marked. 40 Kommissionens henstilling af 9. oktober 2014 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor (2014/710/EU). 41 Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven). 42 Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold til EU-rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og tjenester (2002/C 165/03). MARKEDSAFGRÆNSNING 20