Fieldhockey en introduktion Ole Fuglsang, Hockeyklubben Odin Fotos: Kristoffer Juel Poulsen
Forord Denne bog er skrevet af undertegnede, men den kunne ikke blive til uden andre menneskers hjælp. Bogen har været undervejs i et par år, der har skullet tænkes mange tanker omkring indhold og layout, visse ting koster penge at lave, og endelig er teksten blevet skrevet om flere gange, hvilket har bidraget til en klarhed i præsentationen, som ikke var der fra starten. Bogen er en introduktion det vil sige at man ikke finder alle oplysninger om fieldhockey heri. Men forhåbentlig vil introduktionen skærpe appetitten på at vide mere om fieldhockey og måske endda prøve det selv! Tak til Støtteforeningen Odins Venner, fordi de betalte en professionel fotograf til at tage de gode billeder, som bogen er fuld af. Også tak til breddekonsulent Annemarie Haahr Kristensen for støtte, kritik og gode råd hen ad vejen. Og Carsten Bamberg er kommet med værdifulde faglige kommentarer. Og tak til medlemmerne af Hockeyklubben Odin, som beredvilligt har stillet op som fotomodeller på billederne. Odense, oktober 2008 Ole Fuglsang, Hockeyklubben Odin - 2 -
Indledning...5 Hvad er fieldhockey egentlig?...5 Identitet og regler...5 Fieldhockey i fjernsynet og live...5 Regler...6 Banen...8 Opmærkning på banen...8 Målene...8 Bolden...8 Stokken...9 Hvordan holder man på stokken?...9 Håndstilling...9 Forhånd og baghånd...10 Boldføring...11 Boldmodtagelse...12 Boldaflevering...13 Den argentinske baghånd (eller blot argentineren )...14 Spillerudstyr - markspillere...15 Sko...15 Spillerudstyr - målmand...16 Antal spillere...16 Spilletid...16 Formål...16 Selve spillet...17 Start/Kick off...17 Forseelser og fejl...17 Løsning på forseelser...19 Kollektiv afstraffelse...19 Individuel afstraffelse...19 Bully...21 Spillets karakter...22 Hurtige afleveringer og løbende udskiftninger...22 Kun flad side på bolden...22 Ingen off-side...23 Kun mål inden for slagcirklen...23 Korte hjørner (straffehjørner)...23 Straffeslag...25 Underlaget og spillestilen...26 Målmandsspillet...27 Halhockey (indendørs fieldhockey)...28 Banen...28 Målene...28 Opmærkning på banen...28 Bolden...28 Antal spillere...28 Spillet...29 Andre varianter af fieldhockey...29-3 -
Små nemme øvelser for begyndere...30 At beherske bolden (boldføring)...30 Pasninger og sammenspil...30 Køb af eget udstyr...31 Lidt om stokke...32 Længde på stokken...32 Krumning i længderetningen...32 Næb (hoved)...33-4 -
Fieldhockey en introduktion Indledning Fieldhockey (eller i daglig tale blot hockey ) er en lille sport i Danmark, som ikke dyrkes af ret mange. Det er en skam, for det er et særdeles spændende boldspil fuld af udfordringer. Denne lille bog fortæller de grundlæggende ting om spillet, så du kan komme i gang med selv at spille fieldhockey. Hvis du mangler oplysninger eller hjælp, kan du kontakte Dansk Hockey Union eller en klub i nærheden af hvor du bor (se kontaktlisten bagerst i bogen). Hvad er fieldhockey egentlig? Allerførst er vi nødt til at forklare, hvad vi egentlig forstår ved ordet hockey. Der er nemlig 3-4 slagspil, som ligner hinanden en del, og som ofte bliver forvekslet med hinanden. Erfaringen viser, at de fleste tænker på ishockey eller på det spil, som de engang spillede i skolens gymnastiktimer med små plastikstave og en bold med huller i. Det kaldes floorball i dag. Enkelte kan også komme i tanker om street hockey, der spilles med ishockeystave og rulleskøjter på fødderne. Fieldhockey ligner ganske vist disse spil, men der er mange forskelle mellem dem. Resten af denne introduktion er derfor en beskrivelse af netop fieldhockey og dets personlighed. Det er nemmere at forklare, hvad fieldhockey er, frem for at skulle fortælle om, hvad fieldhockey ikke er set i forhold til de andre slagspil. Identitet og regler På hold med stok og bold. Dette er kernen i fieldhockey. Fieldhockey er et boldspil, hvor to hold spiller mod hinanden, og bolden føres frem med en stok. Som i ethvert andet boldspil skal man finde spillets sjæl i kombinationen af regler og praksis. Reglerne giver spillet dets særkende i forhold til andre spil, men det er ved at se kampe i praksis, at man får en dybere forståelse af spillets karakter. Alle kender fodbold, dvs. de har en god fornemmelse af banens størrelse, boldens diameter, antallet af spillere osv., men de færreste kan sige præcis hvor stor en fodboldbane er, eller hvor meget en fodbold må veje. Når man har set en hockeykamp, står der nogle indtryk tilbage på nethinden af f.eks. en godt beskyttet målmand, en lille stenhård bold, trængsel i slagcirklen, lynhurtige pasninger fra den ene ende af banen til den anden, elegante driblinger med stokken, scoringer hvor man næsten ikke når at se bolden. Det er det, vi forsøger at forklare, når vi siger: På hold med stok og bold. Fieldhockey i fjernsynet og live Når man tænder for fjernsynet for at se sport, er det normalt fodbold der dukker op først. Hvis man vil se fieldhockey, må man lede lidt mere efter det. De store turneringer i - 5 -
fieldhockey (EM, VM, OL og tilsvarende, både for damer og herrer) bliver normalt vist på EuroSport, mens der stort set ikke vises noget fra de nationale turneringer og slet ikke i Danmark. I dag kan man da heldigvis se fieldhockey-tv på internettet. På adressen http://fieldhockey.tv (uden www foran) kan man se highlights fra den hollandske liga én af de bedste i verden samt fra forskellige turneringer og mesterskaber i verden. Fordelen ved internettet er, at man kan se klippene, når man har tid og lyst. Hvis man vil se fieldhockey live i Danmark, må man kigge på Dansk Hockey Unions hjemmeside og slå op i turneringsprogrammet. Her kan man se, på hvilke baner og i hvilke haller der bliver spillet fieldhockey. Det koster normalt ikke noget at gå hen og se en fieldhockeykamp. Regler De internationale regler for fieldhockey kan findes på Dansk Hockey Unions hjemmeside. Man skal være opmærksom på, at man i Danmark spiller to varianter af fieldhockey: a) udendørs fieldhockey på stor bane, som er den eneste internationalt anerkendte form i den store verden også f.eks. til de olympiske lege og så b) indendørs fieldhockey kaldet halhockey der spilles på en håndboldbane og som har lidt anderledes regler end udendørs. I de følgende afsnit beskriver vi udendørs fieldhockey, og til sidst beskriver vi kort halhockey, dér hvor det adskiller sig fra udendørs. Så her vil vi kort ridse de vigtigste regler for udendørs fieldhockey op. Vi starter med banen og det udstyr der skal til, før man kan begynde at spille. - 6 -
- 7 -
Banen En fieldhockeybane er en anelse mindre end en fodboldbane. Den måler 55,00 m x 91,40 m og har sidelinjer og baglinjer. Underlaget på banen har udviklet sig meget de senere år. Tidligere spillede man på græs, men tendensen går mere og mere i retning af at spille på kunstgræs- eller kunststofbaner. Kunstgræs- eller kunststofbaner har et fyldstof, som enten er sand eller vand. I Danmark er der flere klubber, som spiller på kunstgræsbaner. Opmærkning på banen Midt på banen er der tværs over tegnet en midterlinje. Derudover er der på hver banehalvdel og 23 m fra baglinjen en såkaldt 23-m linje. De to 23-m linjer inddeler banen i tre dele, der svarer nogenlunde til de tre zoner i ishockey. Omkring hvert mål er der en såkaldt slagcirkel, der svarer til de tilsvarende områder i håndbold og fodbold. Slagcirklen er en meget vigtig linje, fordi det er kun de mål der bliver scoret inden for slagcirklen, som tæller. Endelig er der 6,40 m foran hvert mål en straffeslagsplet. Målene Målene er 3,66 x 2,14 m (ca. på størrelse med et håndboldmål) og har et fintmasket net, så bolden ikke flyver igennem det. Forneden har målene en indvendig bande, som er knap 50 cm høj. Så længe bolden ikke flyver højere end de 50 cm, er man aldrig i tvivl om, hvorvidt der er scoret, for man kan tydeligt høre det. Bolden En fieldhockeybold er lidt større end en tennisbold. Den har en omkreds på 23 cm, vejer 160 gram og er hård som en sten. Farven er normalt hvid, men man kan spille med enhver farve bold, blot den har en klart anderledes farve end underlaget. - 8 -
Stokken Stokken er helt central for fieldhockey, ja uden den ville der ikke være noget hockeyspil. Stokken er asymmetrisk på alle leder. Den består af et rundt håndtag, der går over i et fladere stykke, der igen går over i et buet næb. Når man ser på stokken med håndtaget nærmest og næbbet buer opad, vil man se, at stokken slår en svag bue til venstre. Fra håndtaget og nedefter er hele venstresiden flad, mens højresiden runder mere. Det er kun den flade venstreside, der må røre ved bolden, og hele stokken er derfor designet sådan, at man skal kunne håndtere bolden lettest muligt alene med den venstre side af stokken. Hvis bolden rører på den højre side af stokken, bliver der fløjtet for fejl. Hvordan holder man på stokken? Håndstilling Uanset om man er højre- eller venstrehåndet, holder man på samme måde på stokken. Alle holder med venstre hånd øverst på håndtaget og højre hånd ca. på midten af stokken se billederne herunder. Man tager stokken i venstre hånd og holder højre hånd ca. på midten af stokken - 9 -
Forhånd og baghånd Når man holder sådan, bliver den naturlige udgangsstilling, at man holder stokken ud til højre. Denne stilling kaldes forhånd. Når man vender stokken ud mod venstre, har man stokken i baghånden. Forhånden ligger naturligt, og det er ens stærke side. Baghånden derimod er besværlig og akavet det er sværere at aflevere, modtage og blokere effektivt i baghånden. Denne store forskel på højre og venstre side har en afgørende betydning for spillet læs mere om dette senere. Forhåndsstilling Baghåndsstilling - 10 -
Boldføring Når man fører bolden fremad, er det naturligt at gøre det i forhånden. Bolden ligger foran og lidt til højre for spilleren. I fieldhockey er det vigtigt med en tæt boldkontakt for at kunne lave hurtige manøvrer, så den bedste måde at føre bolden frem på er ved at have stokken på bolden, dvs. der er konstant kontakt mellem stok og bold. Bolden føres normalt frem i forhånden. På billedet til venstre føres bolden lige fremad skråt foran spilleren, og til højre trækker spilleren bolden mod venstre i forhånden. Selvfølgelig skal en spiller også kunne spille med bolden i baghånden. Ideelt set skulle man kunne føre bolden lige let og naturligt i både for- og baghånd, men baghåndsteknikkerne er generelt mere krævende, dvs. sværere at mestre. Her har spillerne bolden i baghånden, dvs. de skubber bolden til højre for sig. Pigen til venstre har to hænder på stokken, mens pigen til højre viser, hvordan man kan føre bolden i baghånden med én hånd. Læg mærke til håndstillingen: Venstre hånd er hele tiden øverst på stokken. - 11 -
Boldmodtagelse Som man fører bolden med stokken, således modtager man også bolden med stokken. Man kan modtage bolden både i forhånd og baghånd. Normalt modtager man bolden, mens den ruller på jorden, men man må gerne modtage en løftet bold, blot stokken ikke løftes op over skulderhøjde. Her modtages bolden i forhånden. Læg mærke til, hvordan man holder stokken helt nede ved jorden. Her bliver bolden modtaget i baghånden. Også her skal stokken lægges helt ned. Det ses også, hvorfor modtagelsen i baghånden er mere besværlig end i forhånden armene er krydsede, og der bliver et hul under stokken, hvor bolden let kan smutte igennem. Man må gerne modtage bolden i luften, bare stokken ikke løftes over skulderhøjde - 12 -
Boldaflevering Ligesom ved boldføring og boldmodtagelse kan man også skyde og aflevere i både forhånden og baghånden. Igen er forhånden den almindelige metode, fordi stokkens udformning og håndstillingen er som den er. Aflevering i forhånden Aflevering i baghånden - her et såkaldt kantslag Her ses et løft. Først skovler man ind under bolden med stokken i en glidende bevægelse og derefter løfter man bolden højt op i luften. Af sikkerhedsårsager må man kun løfte, når der ikke står andre spillere lige omkring én, og der skal også være frit dér hvor bolden lander. - 13 -
Den argentinske baghånd (eller blot argentineren ) Argentina er et førende fieldhockeyland, der har været med til at udvikle nye tekniske detaljer i spillet. Dette baghåndsslag på kanten af stokken er opfundet af argentinske spillere deraf navnet. - 14 -
Spillerudstyr - markspillere Det eneste udstyr, som markspillere skal bruge, er en stok. Herudover anbefales det at bruge benskinner og tandbeskytter. Dette er de internationale regler. Benskinner og tandbeskytter er et must. Normalt kræver klubberne i Danmark, at man skal bære både tand- og benbeskyttelse for at få lov til at spille. Der findes specielle fieldhockey-benskinner (se billedet), men almindelige fodboldbenskinner er også glimrende. Sko Udendørs spiller man bedst med såkaldte grusbanesko (med små gummiknopper), og indendørs spiller man med håndboldsko eller tilsvarende. Udendørs grusbanesko - 15 -
Spillerudstyr - målmand Målmanden har et helt arsenal af beskyttelse på: Sparkesko, benbeskyttere, polstrede shorts, skridtbeskytter, brystpanser, halsbeskytter, hjelm, handsker. Der er ingen regler for materialer eller former, blot må hånd- og benbeskyttere ikke overstige visse mål, da de ellers kan bruges til at gøre målmanden kunstigt bredere, så han er sværere at passere. Her ligger alt det udstyr, som en målmand har på. Det består af - hjelm - halskrave - skulder- og armbeskyttere - handsker - brystværn - polstrede shorts - skridtbeskytter - benskinner - kickers (sparkesko) Målmandsudstyret til fieldhockey er dyrt, så et komplet sæt er normalt ikke noget, en skole har liggende i redskabsrummet. Til gengæld har klubberne normalt udstyret, så den der gerne vil spille målmand, kan låne det gratis i klubben. Antal spillere I udendørs fieldhockey er der 11 spillere på hvert hold 10 markspillere og 1 målmand. Spilletid En fieldhockeykamp varer 2 x 35 minutter med en pause på 5 minutter imellem de to halvlege. Formål Formålet i fieldhockey er som i andre boldspil at score så mange mål som muligt, og samtidig forhindre det andet hold i at score. Det hold der scorer flest mål, har vundet. - 16 -
Selve spillet I det foregående er forudsætningerne for selve spillet kort beskrevet. Nu skal vi have gang i bolden! Start/Kick off I fieldhockey er der en spøjs regel om, at det hold der giver bolden op ved kampens start, spiller den hen til det andet hold. Så er spillet i gang! Når spillet er i gang, bliver reglerne normalt overholdt. Men selvfølgelig kan spillerne begå fejl, dvs. de gør en handling, som er forbudt i reglerne. Grunden til at noget er forbudt, er normalt sikkerhed eller for ikke at give det ene hold en urimelig fordel. For at få så meget flydende spil som muligt er den ideelle situation derfor, at spillerne bestræber sig på at overholde reglerne, mens dommerne griber ind så lidt som muligt. Men når en spiller laver fejl, bliver der selvfølgelig fløjtet, og spillet stoppes. Forseelser og fejl Forseelser sker, når man glemmer en regel i hockeyspillet. Når en spiller begår en forseelse, stopper dommeren spillet, og det andet hold får et frislag. De almindeligste forseelser i fieldhockey er: rund side på bolden fod på bolden stoktackling kropstackling - 17 -
Ude på banen giver disse forseelser et frislag til det andet hold. Inde i slagcirklen giver de samme forseelser et såkaldt kort hjørne til det angribende hold. Rund side på bolden. Det er kun den flade venstreside (og kanten) der må røre ved bolden. Fod på bolden. Det er ligegyldigt, om foden (eller resten af kroppen) rører ved bolden ved et tilfælde, eller om det er med vilje. Det er en fejl, som giver et frislag til det andet hold. Ved en stoktackling forhindrer en spiller den boldførende spiller i at lave de bevægelser, som han er i gang med, ved at slå med sin stok på den andens stok. Det svarer til at blokere skudarmen i håndbold. - 18 -
Løsning på forseelser Kollektiv afstraffelse Den almindeligste og mildeste måde at straffe en forseelse på er ved at stoppe spillet og dømme frislag til det andet hold. En hårdere straf er at dømme kort hjørne (eller straffehjørne) til det angribende hold. Et kort hjørne giver en meget stor målchance, fordi bolden gives op i kort afstand fra målet, og de forsvarende spillere skal stå bag baglinjen. Den hårdeste straf for en forseelse er et straffeslag. Her må en spiller fra det angribende hold prøve at skubbe bolden ind i målet på meget kort afstand. Straffeslag. Bolden lægges foran målet, og en spiller forsøger at skyde bolden i mål. På billedet når målmanden ikke bolden, som er på vej ind i netmaskerne i flyvende fart (i midten af billedet). Individuel afstraffelse Ud over disse løsninger har dommerne også mulighed for at straffe spillere enkeltvis ved at give dem advarsler og udvise dem i kortere eller længere tid. I fieldhockey opererer man med tre grader af advarsler: grønt kort er en første advarsel en løftet pegefinger der ikke umiddelbart har nogen konsekvenser gult kort er en alvorligere advarsel, hvor spilleren bliver midlertidigt udvist i mindst 5 minutter, indtil dommeren skønner at det er nok. rødt kort bruges til at udvise en spiller for resten af kampen (og han får karantæne i de næste to kampe også). - 19 -
De tre dommerkort. Læg mærke til, at de har forskellig form. Så kan dommeren lettere føle nede i lommen, hvilket kort han har fat i. Første gang hov, hov pas lige på! Anden gang - Nu er det alvor. Ud i mindst 5 minutter. Det er dommeren der afgør, hvor længe en udvist spiller skal sidde på bænken, inden han må komme ind på banen igen. Tredje gang farvel og tak. Og karantæne i 2 kampe herefter. - 20 -
Bully Nogle gange er det umuligt at finde ud af, om der blev begået en fejl eller der bliver begået flere fejl samtidig. I sådan en situation stopper dommeren spillet og starter det igen med det, der svarer til dommerkast i fodbold. I fieldhockey hedder det en bully. Først lægger dommeren bolden på jorden, og en spiller fra hvert hold stiller sig på hver side af bolden. Begge spillere lader stokken hvile på jorden lige ved siden af bolden. Nu løfter begge spillere deres stok op over bolden og slår deres stokke én gang mod hinanden. Så sætter spillerne igen deres stok ned mod underlaget et kort øjeblik og så begynder kampen om bolden. Spillerne forsøger at trække bolden til sig eller skyde den væk til en medspiller, og så er spillet i gang igen. - 21 -
Spillets karakter Hurtige afleveringer og løbende udskiftninger Som i andre boldspil har det stor betydning, at et hold forstår at spille sammen som et hold. Den der har bolden, skal have nogen at spille til, og straks man selv har afleveret, må man gøre sig spilbar igen, så den der har bolden hele tiden har flere muligheder for at komme af med den. Alle spillere er hele tiden i bevægelse angriberne for at finde eller skabe huller, og forsvarerne for at lukke dem. Det som adskiller fieldhockey fra andre holdboldspil, er bolden. Dens lille størrelse og tunge vægt gør den ekstremt hurtig, samtidig med at den normalt triller på underlaget. Bolden løftes slet ikke op i luften på samme måde som i fodbold. Dette er med til at give hockeyspillet dets karakteristika, nemlig det hurtige sammenspil i de åbne rum. Kort fortalt betyder det, at man er nødt til at spille rundt om modstanderne og ikke hen over dem. Dette betyder igen, at det er vigtigt at komme hurtigt af med bolden, inden man bliver tacklet. Det kræver, at man kan se frie vinkler, dvs. områder, hvor der ikke står modstandere, og hvorigennem man kan spille bolden til en af sine medspillere. Dette aspekt af fieldhockey minder faktisk en del om billard, bare i stort format. Det vigtige i fieldhockey bliver derfor hele tiden at holde bolden i bevægelse ved at lave pasninger til hinanden, inden modstanderne når frem til bolden. Det betyder f.eks. at hvis bolden skal fra den ene side til den anden side foran mål, kan det bedre betale sig at spille bolden rundt, dvs. spille i en firkant uden om forsvaret i stedet for at spille igennem det. Det at løbe ind i en fri vinkel som angriber og blokere en fri vinkel som forsvarer er også det der gør at alle både angribere og forsvarere løber meget hele tiden. Det kan ingen holde til i en hel kamp, og derfor er det også tilladt i fieldhockey at foretage løbende udskiftninger, så de trætte spillere kan få et hvil og friske spillere kan komme ind i stedet. Et bruttohold kan således bestå af indtil flere kæder ligesom i ishockey. I fieldhockey kan et bruttohold bestå af op til 16 spillere, og de må frit udskiftes under hele kampen med enkelte undtagelser. Kun flad side på bolden Reglen om, at kun den flade side på stokken må røre ved bolden, har nogle praktiske konsekvenser for spillets afvikling. Når man har det rigtige greb på stokken, får man en stærk og en svag side se tidligere afsnit om håndstilling og boldføring. Den stærke side er forhånden, dvs. ens højre side, hvor bolden let håndteres og hvor man normalt skyder. Den svage side er baghånden, dvs. ens venstre side, hvor boldhåndteringen er vanskeligere og mindre kraftfuld. Forskellen på forhånd og baghånd er også tydelig, når en spiller, der ikke har bolden, vil forsøge at få bolden fra boldholderen ved at pille den fra ham eller blokere hans skud. Blokeringer er meget sikrere i forhånden end i baghånden. Denne forskel på højre og venstre slår igennem i opspillet på banen, hvor et angreb helst spilles igennem på banens højre halvdel, fordi bolden ligger mere naturligt i forhånden (= højre side) hos det angribende hold. Modstanderne vil naturligvis søge at bryde angrebet ved at tvinge bolden over i det angribende holds venstre side (= baghånden), fordi de derved selv vil opnå en styrkefordel i deres forhånd og kan starte et modangreb. - 22 -
Ingen off-side I fieldhockey har man ingen off-side regel. Det vil sige, at en angriber gerne må stå alene fremme og fiske, dvs. hans medspillere kan spille bolden frem til ham, så han får en stor målchance alene mod målmanden. Den manglende off-side regel betyder, at spillet har en tendens til at bølge mere frem og tilbage end i f.eks. fodbold, og det betyder også, at der generelt bliver scoret lidt flere mål end i fodbold. Der findes en tommelfingerregel om, at det hold som kan score 5-7 mål i en kamp, som regel vil vinde. Det siger lidt om, hvor mange mål man kan forvente i en fieldhockeykamp. Kun mål inden for slagcirklen Det har også konsekvenser for spillet, at man kun kan score mål, når man står inden for slagcirklen (se illustrationen under afsnittet Opmærkning på banen). Slagcirklen bliver af den grund et meget interessant sted at være, og derfor er der ofte trængsel derinde. På dette punkt kan fieldhockey sammenlignes med håndbold, hvor alle mand er nede at forsvare og alle mand er også med fremme for at angribe. Det er bl.a. dette der gør at fieldhockeyspillere løber så meget som de gør. Korte hjørner (straffehjørner) Straffehjørner (eller korte hjørner ) forekommer ret hyppigt og er en dødboldsituation, som alle hold træner på at udføre perfekt. Hvis man ikke kan spille sig frem til en scoring, kan mål scoret på straffehjørne blive afgørende i en tæt kamp. Derfor er det vigtigt at beherske denne del af spillet. Et straffehjørne er ikke lig med et mål, men spildprocenten må helst ikke være for høj. Det ideelle straffehjørne skal være både hurtigt og præcist for at virke, og det er svært i praksis. Desuden er det en situation, hvor et hold kan indøve forskellige fikse samspilsvariationer, der narrer modstanderne, så bolden går i mål. Et kort hjørne kræver en større opstilling af både det forsvarende og det angribende hold. Et antal af det forsvarende holds spillere stiller sig bag baglinjen sammen med målmanden. Samtidig stiller det angribende hold op med spillere langs med kanten af slagcirklen og én spiller på baglinjen. Denne spiller lægger bolden på baglinjen. Først i det øjeblik, han sætter bolden i bevægelse, må de andre spillere løbe frem i position. For at et mål på kort hjørne anerkendes, skal bolden lige have været uden for slagcirklen, inden den bliver skudt ind på mål. - 23 -
Kort hjørne 1: Forsvarsspillerne venter på, at en angriber fra det andet hold skyder bolden ud fra baglinjen (bagerst i billedet). Kort hjørne 2: Skuddet er taget, og forsvarerne løber ud mod kanten af slagcirklen for at forhindre modstanderne i at score. Bolden skal lige ud og vende uden for slagcirklen, før den må skydes i mål. Kort hjørne 3: Bolden er nået ud til kanten af slagcirklen, og to angribere forsøger at skyde bolden i mål. Forsvarerne løber stadig ud mod angriberne. Kort hjørne 4: Angriberne fumler med bolden og når ikke at komme frem til en målchance i dette tilfælde. - 24 -
Straffeslag Til gengæld er straffeslag ret sjældne, og her er det psyken mand mod mand (spiller mod målmand), der tæller. Ved straffeslag går alle spillere undtagen én op til midterlinjen og venter dér, indtil straffeslaget er taget. Man må ikke finte i udførelsen af selve slaget (sådan som man ser det i håndbold), og man har kun ét skud. Hvis målmanden slår bolden tilbage til modstanderen, må han altså ikke prøve at score én gang til. Straffeslag går bolden ind? - 25 -
Underlaget og spillestilen Underlaget har også en betydning for, hvordan man spiller. På græsbaner har bolden en tendens til at hoppe mere eller mindre tilfældigt af sted. Derfor spiller man med stokken mere lodret for at fange de flyvende bolde. På kunstgræs- og kunststofbaner ruller bolden meget mere på jorden, og når den flyver, flyver den mere kontrolleret af sted. Derfor spiller man her med stokken meget mere nede i vandret stilling for at skyde og modtage bolden. På græs spiller man med stokken i mere lodret stilling, fordi man derved nemmere får kontrol over bolden, der hopper hen over jorden. På kunstgræs ruller bolden meget mere jævnt hen over overfladen, så her er det sikrere at lægge stokken ned for at få fat i bolden. - 26 -
Målmandsspillet At være målmand i fieldhockey er noget specielt ligesom i andre boldspil. Målmanden må nogle andre ting end markspillerne og spiller derfor helt anderledes end de andre spillere. Først og fremmest har han en masse beskyttelse på, for inde i slagcirklen er der frit skud på mål. Det meste af målmandens beskyttelse er lavet af skumplast som er meget let, så udstyret vejer ikke så meget som det ser ud til. Inde under trøjen har han et brystpanser, halsen er også beskyttet, og på hovedet har han en hjelm med gitter for. På benene har han benplader, og på fødderne har han kickers eller sparkesko. Det, som målmanden skal, er at gøre sig bred og hele tiden vende forsiden til bolden, for det er dér hans beskyttelse er. Han skal også løbe ud mod modstanderne helt ud til kanten af slagcirklen og han skal kaste sig ned i det rette øjeblik og blokere for skud på mål. Han må også bruge sin stok og sin frie hånd til at parere skud med, og han må sparke til bolden, så den kommer ud af slagcirklen. Men han må ikke lægge sig oven på bolden eller gribe den. Målmanden må altså mindre med bolden end i fx ishockey eller fodbold. Målmanden kan dog ikke forsvare målet alene. Han skal samarbejde med de bagerste forsvarsspillere, så de tilsammen forhindrer modstanderne i at komme frem til målet med bolden. Det kræver øvelse og træning at placere sig rigtigt, så modstanderne får svært ved at komme igennem og score. Målmanden kaster sig for at parere et skud på mål. - 27 -
Halhockey (indendørs fieldhockey) Det spil, som er beskrevet indtil nu, er det spil der kendes ude i den store verden som udendørs fieldhockey. Imidlertid har der udviklet sig en indendørs variant af spillet i lande, hvor klimaet er for koldt om vinteren til at man kan spille udendørs. Hvis der i det følgende ikke er nævnt noget om et punkt, er det fordi reglerne er de samme som i udendørs fieldhockey. Forskellene fra udendørs fieldhockey er kort fortalt følgende: Banen Indendørs spiller man normalt på en almindelig håndboldbane. (mål, underlag, opmærkning). I siderne (og evt. også i enderne) er banen afgrænset af bander på ca. 10 cm højde. Målene Man bruger de eksisterende håndboldmål, men sætter en trækasse på ca. 40 cm højde inde i bunden af målet og har evt. et mere fintmasket net i målet. Opmærkning på banen Man bruger de linjer som håndboldbanen har, dvs. midterlinjen og den stiplede 10 m linje. 10 m linjen bruges som slagcirkel. Bolden Bolden er ligesom i udendørs fieldhockey, men har ofte en anden farve end hvid på grund af den indendørs belysning og gulvets farve. Antal spillere I indendørs fieldhockey består et hold af 6 spillere 5 markspillere og 1 målmand. Som i udendørs fieldhockey har man fri udskiftning af spillere, så en bruttotrup består typisk af 9-12 spillere. Drama foran målet lykkes det for de hvide at score? - 28 -
Spillet I indendørs fieldhockey må bolden kun trille på gulvet, undtagen foran mål, hvor man gerne må løfte. Når bolden skal røre ved jorden hele tiden, gør det det sværere at drible forbi en modstander, når man ikke må løfte bolden over hans stok. Til gengæld kan man bruge banderne i siderne som en ekstra spiller, så man kan komme rundt om en modspiller ved at spille til sig selv eller en anden via banden. Banderne i siderne bevirker, at bolden normalt ikke ryger ud over sidelinjen. Dette gør spillet mere intenst og krævende, fordi bolden hele tiden er i spil, enten til der bliver scoret, eller indtil bolden ryger ud over baglinjen. Når den gør det, er der altid udslag til det forsvarende hold, uanset hvem der skød den ud. Når man har sidebander, er det umuligt at operere med almindeligt hjørneslag. I indendørs fieldhockey har man således kun kort hjørne. Kort hjørne. Det angribende hold venter på, at en af deres medspillere skal skyde bolden ud fra baglinjen og hen til en af angriberne, der står og venter på kanten af slagcirklen. Da banen er mindre og spillerne står mere tæt end i udendørs fieldhockey, må man heller ikke slå til bolden, men kun skubbe til den. Af denne grund er en indendørs fieldhockeystok lettere bygget og har et tyndere hoved. Andre varianter af fieldhockey Selv om man ikke lige har et sæt målmandsudstyr liggende, kan man sagtens spille fieldhockey alligevel uden målmand, enten med et åbent mål eller med en bjælke eller kasse i målet, så det bliver lidt sværere at score. Og hvis man ikke lige har 20-25 kammerater til at spille fieldhockey på to hold, kan mindre sagtens gøre det. Prøv f.eks. at spille 3-mands fieldhockey på tværs på en halv håndboldbane eller 6-mands hockey på en fodboldbane på tværs. Tiden er heller ikke afgørende. Man kan sagtens spille 2 x 10 min. eller 1 x 15 min. eller noget andet bare man er enige om det fra starten. En nyhed fra Holland er beach-hockey, der spilles på en beachvolleybane. Her spiller man med almindelige stokke, men med en mini-håndbold i stedet for den lille kugle. Man bruger mini-mål, og da bolden er blød, har målmanden ikke beskyttelse på. - 29 -