Debatoplæg Fremtidig fjernvarmeforsyning i samspil med energirenovering November 2012
Debatoplæg Fremtidig fjernvarmeforsyning i samspil med energirenovering Udarbejdet som led i Plan C - Energirigtig renovering Plan C - et projekt i GATE 21 GATE 21 Vognporten 2 2620 Albertslund Tlf: 43 68 34 00 planc@gate21.dk Projektgruppe Svend Svendsen, Professor, DTU Byg Maria Harrestrup, Ph.d. Student, DTU Byg Theodor Møller Moos, senior projektleder, COWI A/S Troels Duhn, civilingeniør, VEKS Marie-Louise Lemgart, projektleder, VEKS/Plan C Udgivelsen er støttet af: DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid Layout Lise Grastrup, arkitekt, Albertslund Kommune Udgivet November 2012 Tryk CoolGray Oplag 200 Debatoplægget kan downloades på Plan C s hjemmeside: www.plan-c.dk Tak til alle samarbejdspartnere, der har bidraget med deres viden til dette debatoplæg.
Debatoplæg Fremtidig fjernvarmeforsyning i samspil med energirenovering
2
Forord Vil prisen på fjernvarme stige så voldsomt, at udgifterne til at energirenovere bygningsmassen dækkes ind ved det lavere varmeforbrug? Kan det svare sig at poste mange ressourcer i at energirenovere bygninger, når fjernvarmen snart baseres på helt fossilfri brændsler? Vil energirenovering give så massive energibesparelser, at vi kan undgå at opføre nye varmeproduktionsanlæg? Kan vi opnå en kæmpegevinst ved at koordinere energirenovering og udviklingen i varmeforsyningen? Det er nogle af de mange spørgsmål, som er vigtige at få belyst, når der skal investeres i en fremtidig fossilfri varmeforsyning, der står i balance med varmebehovet. Med dette debatoplæg vil vi give et indspil til debatten om tilpasning af fremtidens fjernvarme, og hvordan energirenovering kan føres ud i livet. Bag debatoplægget er et omfattende analysearbejde, hvor der opstilles tre scenarier af forenklede udviklingsforløb for energibesparelser i bygningsmassen og omlægning af fjernvarmeforsyningen til alternative VE-teknologier som f.eks. geotermi. En omlægning fra fossile brændsler til biomasse er allerede ved at ske, men biomassen er imidlertid en begrænset resurse, og på sigt kan det forventes at priserne stiger og den vil forsvinde ud fra varmesektoren. Det er derfor her fokuseret på hvad der vil ske derefter. Analysearbejdet viser, at der er en samfundsmæssig besparelse ved at nedbringe varmeforbruget i bygninger gennem energirenovering før eller sideløbende med en investering i den fossilfri varmeforsyning. Debatoplægget og det bagvedliggende analysearbejde er udarbejdet som led i Plan C-projektet, og med deltagelse af DTU Byg, VEKS og COWI A/S. Analysen bygger blandt andet på antagelser, der læner sig op ad Varmeplan Hovedstaden, regeringens Vores Energi og EU-rapporter. 3
4
Indholdsfortegnelse Resumé og konklusioner Indledning Formål Energirenovering Overordnede antagelser og forudsætninger Biomasse udfases fra el og fjernvarmeforsyningen Samlet løsning for el- og varmeforsyning Lavtemperaturfjernvarme Fjernvarme i Hovedstadsområdet Nuværende varmeforbrug Varmeforbrug ved indførelse af energirenovering Beregningsforudsætninger og afgrænsning Konvertering af naturgaskunder Afgrænsninger i projektet Tre scenarier Referencescenarie - Ingen varmebesparelser Scenaire 1 - Forcerede varmebesparelser med start i 2030 Scenarie 2 - Forcerede varmebesparelser fra i dag Følsomhedsanalyser Projektøkonomiske forudsætninger Ny produktionskapacitet Udvidelse af fjenrvarmenettet Renoverings- og nybyggerpriser Totale omkostninger i scenarierne Beregninger Referencescenarie - Ingen varmebesparelser Scenarie 1 - Forcerede varmebesparelser med start i 2030 Scenarie 2 - Forcerede varmebesparelser fra i dag Følsomhedsanalyser Resultater af analyserne Grundanalyse Følsomhedsanalyser Sammenligning af resultaterne Fremtidens varmepris Referencer s. 7 s. 9 s. 9 s. 10 s. 11 s. 11 s. 12 s. 12 s. 13 s. 13 s. 14 s. 16 s. 16 s. 17 s. 18 s. 18 s. 18 s. 18 s. 19 s. 20 s. 20 s. 21 s. 21 s. 22 s. 23 s. 23 s. 24 s. 25 s. 26 s. 29 s. 29 s. 30 s. 32 s. 33 s. 34 5
6
Resumé og konklusioner Som et led i Plan C projektet Energirigtig renovering er der gennemført en analyse med 3 scenarier der beskriver, hvordan en fremtidig fjernvarmeforsyning kan udvikles i hovedstadsområdet i tæt samspil med energirenovering af bygningerne. Analysen danner baggrund for debatoplægget. Med baggrund i en række planer, strategier, politiske udmeldinger, udredninger m.v. 1 er der taget udgangspunkt i følgende forudsætninger: Fremtidens energiforsyning skal være fossilfri. Biomasse vil anvendes indenfor energisektoren i en overgangsperiode frem til 2040 for herefter at være mere konkurrencedygtig til andre sektorer. Det medfører, at der vil være behov for andre produktionsteknologier. Varme fra affaldsforbrænding forudsættes dog fortsat anvendt til fjernvarmeforsyning. Den fremtidige el- og varmeforsyning skal udvikles i en samlet løsning for energisektoren. De store byområder vil også i fremtiden være fjernvarmeforsynede, men fjernvarmen vil løbende blive omlagt til lavtemperaturfjernvarme. En omlægning fra fossile brændsler til biomasse er allerede ved at ske, men biomassen er imidlertid en begrænset ressource, og på sigt må det forventes, at priserne stiger. Biomassen er derfor i analysen set som en midlertidig løsning, som på sigt vil forsvinde fra varmesektoren. Der er derfor fokuseret på, hvad der vil ske efterfølgende - både med hensyn til alternative produktionsteknologier og behovet for at reducere det fremtidige varmebehov. Analysearbejdet følger dermed planerne om at benytte biomasse i den nærmeste fremtid, men forsøger derudover at behandle og give et bud på en fjernvarmeforsyning på lang sigt (efter 2030), hvor der er sat fokus på investering i alternativ teknologi til at erstatte biomassen. I analysen er geotermi anvendt som alternativ vedvarende energiteknologi, da der her har kunnet indhentes overordnede tekniske og økonomiske oplysninger. En anden hovedantagelse er, at fremtidens varmeforsyning skal løses i samspil mellem varmesektoren og elsektoren. Ved konvertering til fossilfri forsyning vil det være fordelagtigt at benytte fjernvarme i områder, hvor det er muligt for at aflaste spidslastproduktionen af el, som i fremtiden antages baseret på fluktuerende ressourcer så som vind og sol samt lagringsteknologier. I områder, hvor det er oplagt at benytte fjernvarme, er antagelsen derfor, at det er fordelagtigt for både varme- og elsektoren at udvikle en bæredygtig fjernvarmeforsyning. Som følge af antagelsen om at biomassen efter 2040 ikke er tilgængelig til varmeforsyning og erstattes af nye teknologier, antages det fordelagtigt at omlægge fjernvarmenettet til lavtemperatur for bedre udnyttelse af nye teknologier samtidig med, at varmetabet bliver reduceret. Analysen giver økonomiske overslag på følgende tre scenarier af forenklede udviklingsforløb, hvor sammenspillet mellem energirenoveringer og fossilfri varmeforsyning behandles: Referencescenarie Ingen varmebesparelser ved energirenovering, men dog ved nybyggeri i forbindelse med den naturlige udskiftning af bygningsmassen Scenarie 1 Forcerede varmebesparelser fra 2030 Scenarie 2 Forcerede varmebesparelser fra i dag 1. Energiaftalen (2012), Vores Energi (2011), Varmeplan Hovedstaden (2009, 2011), Klimakommissionen 2010, EEA How much bio energy can Europe produce without harming the environment (2006) 7
Konklusioner Investeringsbehov i ny varmeproduktion og til energirenovering er beregnet for de tre scenarier. Dette resulterer i nedenstående enhedspriser på at spare eller levere 1 kwh hvor også energispareprisen for nybyggeri er medtaget. Det ses at energibesparelser i nybyggeri er billigst, men at også accelererede varmebesparelser har en gunstig påvirkning af fjernvarmepriserne. Dette skyldes at energirenovering reducerer behovet for investering i produktionskapacitet og at en overkapacitetsopbygning derved kan undgås. Det bør derfor overvejes at sikre hurtige energirenoveringer gennemført før omlægning af fjernvarmeproduktionen fra biomasse til anden vedvarende varmeproduktion. Derudover sammenfattes konklusionerne af analysearbejdet i nedenstående: Det er muligt at omlægge til et fossilfrit fjernvarmesystem med anvendelse af biomasse i en overgangsperiode, hvorefter den med undtagelse af affaldsvarme udfases. Alle scenarier resulterer i, at der er behov for store investeringer i varmeforsyningen. Ny produktionskapacitet kan reduceres med over 50% ved at igangsætte energirenoveringer allerede fra i dag. Det har væsentlig positiv økonomisk betydning, at igangsætte energirenoveringerne allerede fra i dag i forhold til at vente til 2030. Enhedsprisen på fjernvarme uden afgifter vil i scenariet med forcerede varmebesparelser øges til omtrent det dobbelte i fremtiden i forhold til i dag. Dog forventes den endelige varmeregning ikke at blive fordoblet som følge af mindsket varmebehov samt eventuelt reduceret afgiftsniveau. En koordineret planlægning mellem varmeforsyning og energirenovering vil bidrage til, at fremtidige investeringer kan optimeres. Eftersom nærværende analyser er gennemført på et overordnet niveau, bør arbejdet følges op med uddybende detaljerede økonomiske og tekniske analyser. 8
Indledning Den danske regering har en målsætning om at være uafhængig af fossile brændsler inden år 2050 samt opnå en fossilfri energiforsyning inden 2035 [1,2]. Det er derfor nødvendigt at fokusere på at udvikle løsninger, som kan imødekomme kravene til fremtidens energisystem, herunder kombinere energibesparelser og vedvarende energiforsyning på bedst mulige måde. En varmeforsyning, der er 100 % baseret på vedvarende energikilder om godt 20 år vil med det nuværende varmebehov fra den eksisterende bygningsmasse, nødvendiggøre betydelige investeringer i vedvarende energiforsyningsteknologier. Teknologierne kan forventes at være relativt dyre i forhold til den nuværende varmeproduktion og dermed kan prisstigninger på varme forventes. Det vil derfor være gavnligt at reducere varmebehovet væsentligt. Da en stor del af den eksisterende bygningsmasse vil forblive i mange årtier fremover, vil det være hensigtsmæssigt at renoveringen, når den foretages, også i stor udstrækning fokuserer på tiltag, der reducerer varmebehovet og øger energieffektiviteten. En bæredygtig måde at levere rumopvarmning og varmt brugsvand til bygninger i tætbefolkede områder er gennem brug af fjernvarme. Fjernvarmen muliggør at sammensætte den varmeproduktion, der til en hver tid vil være mest optimal set i forhold til økonomi, forsyningssikkerhed og ikke mindst ved udnyttelse af overskudsvarme og vedvarende energi. Nærværende analyse vil gennem scenarieberegninger belyse samspillet mellem investeringer i energirenovering og fremtidig produktionskapacitet til fjernvarmeforsyning. Den fremtidige samlede systemløsning for energisektoren vil højest sandsynligt være en kombination af mange teknologier. I analysen er det dog valgt at benytte geotermi som repræsentant for de teknologier, der skal erstatte biomassen, når denne udfases fra varmesektoren. Andre teknologier, som eksempelvis solvarme, kunne også være valgt, men dette vil kræve lagring af varmen. Endvidere kan overskudsvarme fra industrien benyttes, men ud fra analyser af potentialet af overskudsvarme er det vurderet, at potentialet er forholdsvis lille (ca. 3 %) i hovedstadsområdet, og nærværende arbejde er ikke gået yderligere i detaljer herom [7]. Som understreget ovenfor er dette debatoplæg et forsøg på at belyse og give et bud på hvordan de udfordringer, som vil opstå i forbindelse med planlægningen af fremtidens fjernvarmeforsyning i samspil med energirenoveringer, kan løses. Formål Formålet med analysen har været at forsøge give et overordnet bud på hvordan fremtidens fjernvarmeforsyning i hovedstadsområdet, som dækkes af CTR, VEKS, KE og VF forsyningsområder, vil kunne se ud. Analysen skal ikke ses som en detaljeret udredning, men har udelukkende til formål at belyse nogle af fremtidens problemstillinger i forbindelse med at opnå et fossil frit energisystem. Der sættes i arbejdet fokus på et samspil mellem fremtidens fjernvarmeforsyning og gennemførelsen af energirenoveringer af den eksisterende bygningsmasse. Der er på et overordnet niveau gennemført økonomiske overslag på fossil fri forsyning, der på sigt ikke indeholder biomasse (udover affald) afhængig af, hvordan og hvornår varmeforbruget i den eksisterende bygningsmasse nedbringes. 9
Energirenovering De danske bygninger udgjorde i 2010 en værdi af 3.700 mia. kr. Årligt bliver der brugt omkring 90 mia. kr. til renovering af bygninger gennem professionel byggeaktivitet. Hertil kommer omkring 50 mia. kr. i gør-det-selv eller sort arbejde, hvilket vil sige i alt omkring 140 mia. kr. Meromkostningerne ved at energirenovere er begrænset, og det er derfor vigtigt at inkludere og overveje energirenoveringer, når en bygning står overfor en renovering. I dag er fjernvarmeforsyningen baseret på fossile brændsler og biomasse og dermed forholdsvis billig forsyning. Det kan derfor være svært at fremhæve økonomiske incitamenter til at udføre energirenoveringer. Men da mange bygninger står overfor gennemgribende renovering i den nærmeste fremtid, vil det i vid udstrækning forventes at være fordelagtigt samtidig at udføre energirenoveringer [16]. Hvis ikke der energirenoveres samtidig med, at bygningerne gennemgår renovering forventes øgede omkostninger ved at disse energibesparelser gennemføres på et senere tidspunkt eller alternativt en væsentlig større varmeregning. Generelt kan fordele med energirenoveringer sammenfattes i følgende: Hvis bygningen allerede har gennemgået en eller flere renoveringer og bygningens levetid er udtømt, kan det være fordelagtigt at rive bygningen ned og investere i nybyggeri frem for at foretage yderligere renoveringer som ikke vil kunne værdi- og fremtidssikre bygningen. Dermed vil alle bygninger i den eksisterende bygningsmasse før eller siden i princippet blive udskiftet med nybyggeri, hvilket naturligt vil sænke energiforbruget, pga. energikravene til nybyggeri. Det er derfor fordelagtigt at nedbringe varmeforbruget allerede i dag i form af energirenoveringer, hvilket resulterer i, at når udskiftningen til nybyggeri ind-træder for de enkelte bygninger, vil bygningsmassen allerede have opnået et niveau med lavt varmeforbrug, og fjernvarmeværkerne vil ikke have investeret i overkapacitet der ikke vil blive udnyttet. Udskiftningen til nybyggeri vil dermed ske uden egentlige konsekvenser for varmeforbruget. Generelt kan fordele med energirenovering sammenfattes i følgende: Værdisikrer bygningerne (forlænget levetid, øget indendørs komfort etc.) Skaber beskæftigelse og nye arbejdspladser Resulterer i CO2 -besparelser Det er til fordel for både el- og varmeforsyningen Reducerer varmeregningen hos bygningsejer/lejer/bruger 10
Overordnede antagelser og forudsætninger Projektet tager udgangspunkt i de nuværende politiske målsætninger for energi- og byggesektoren samt allerede udfærdigede beregninger og beskrivelser, herunder Varmeplan Hovedstaden 1 og 2 inklusive baggrundsrapport, m.v. Dette har resulteret i fire overordnede antagelser for gennemførelsen af analysearbejdet: Fremtidens energiforsyning skal være fossilfri. Biomasse vil indenfor energisektoren anvendes i en overgangsperiode frem til 2040, for herefter at være mere konkurrencedygtig indenfor andre sektorer. Dette medfører, at der vil være behov for anvendelse og investering af andre produktionsteknologier til elog varmeforsyningen. Varme fra affaldsforbrænding forudsættes dog fortsat anvendt til fjernvarmeforsyning. Den fremtidige el- og varmeforsyning skal udvikles i en samlet løsning for energisektoren, ligesom den vi kender i dag fra kraftvarme. I analysearbejdet har det dog af hensyn til afgrænsning været nødvendigt udelukkende at se på varmeforsyning. De store byområder vil også i fremtiden være fjernvarmeforsynede, men fjernvarmen vil løbende blive omlagt til lavtemperaturfjernvarme. Biomasse udfases fra el- og fjernvarmeforsyningen Det forudsættes, at biomasse (eksklusiv affald) efter år 2040 ikke vil være konkurrencedygtig i el- og varmeforsyningen, men bliver i stedet brugt i andre sektorer. Derfor vil der være behov for, at der i fremtidens fjernvarmeforsyning investeres i ny produktionsteknologi. Antagelsen om, at biomassen ikke er konkurrencedygtig indenfor el- og varme-forsyningen baserer sig blandt andet på, at der indenfor EU området forventes at være biomasseressourcer til kun at dække 16 % af energibehovet i fremtiden [3]. Endvidere er antagelsen baseret på, at den biomasse, der er til rådighed globalt, så vidt muligt bør bruges lokalt. Det vurderes derfor ikke som en bæredygtig og fremtidssikret løsning at importere biomasse fra lande uden for EU. Denne antagelse er også taget i forhold til, at Danmark i fremtiden både ønsker at udvikle en energiforsyning, som går i retning af, at resten af verden også kan udvikle bæredygtige samfund, og at der samtidig kan opnås forsyningssikkerhed. En problemstilling i dag er forsyningssikkerheden i relation til, at varmeforsyningen er afhængig af ustabile olieproducerende lande. Hvis Danmark i fremtiden læner sig op ad at importere biomasse fra udlandet, kan det ende i en lignende situation. Ydermere beskriver klimakommissionen [2], at der i fremtiden vil komme pres på biomassen som energiressource, da flere sektorer ønsker at udnytte den. Dermed forventes prisen at stige, da udbuddet vil være mindre end efterspørgslen. Nærværende analyse har forsøgt at belyse, om det både teknisk og økonomisk vil være muligt at designe en fossilfri fjernvarmeforsyning baseret på anden vedvarende energiressource end biomasse. 11
Samlet løsning for el- og varmeforsyning En anden grundlæggende antagelse for analysearbejdet er, at fremtidens varmeforsyning bør udvikles sammen med elsektoren. Det forventes at fremtidens elsystem i høj grad vil blive baseret på vindenergi og at biomassen, ligesom i varmesektoren, på lang sigt også vil forsvinde væk fra elsektoren. Dette resulterer i store udfordringer i forhold til at sikre både grundlast - og spidslastproduktionen, når vinden ikke blæser. Da vindenergi er en meget flukturerende energiressource, kan det forventes, at fremtidens elsystem bliver meget følsomt overfor spidsbelastninger. Hvis varmeforsyningen ligeledes skal baseres på el, vil det kunne resultere i en endnu højere grad af spidsbelastning i elproduktionen på kolde vinterdage, hvilket vil nødvendiggøre store varmelagringsfaciliteter. Det antages derfor, at det vil være fordelagtigt at benytte fjernvarme, og at dette samtidigt vil kunne gavne udviklingen af elsektoren. Lavtemperaturfjernvarme Det antages, at fjernvarmen omlægges til lavtemperaturfjernvarme over en periode på 20 år. Idag er designtemperaturen hos forbrugerne 70/40 o C, hvor det i en lavtemperaturforsyning vil være 50/20 o C. Fordele ved lavtemperatur vil være: Mindre ledningstab Større el-virkningsgrad ved kraftvarme (f.eks. forbrændingsanlæggene) Højere virkningsgrad (COP) på varmepumper Større fleksibilitet med hensyn til udnyttelse af vedvarende energikilder som sol, geotermi og over-skudsvarme fra proces Større kapacitet i nuværende ledningsnet (idet ΔT kan øges i de koldeste timer ved at øge fremløbstemperaturen), hvilket kan udnyttes til tilslutning af flere brugere. Det antages, at det vil være muligt at omlægge til lavtemperaturfjernvarme uden at udskifte fjernvarmenettet, idet omstillingen så langt muligt forventes udført i takt med, at varmeforbruget falder ved energirenovering af bygningsmassen. I forbindelse med omstilling til lavtemperaturfjernvarme vil der naturligvis være en række problemstillinger, der skal løses. Eksempelvis omkring legionella bakterier i varmt brugsvand, tariffer, hvordan omstillingen skal ske i områder, hvor en række bygninger allerede er omstillet til lavtemperaturfjernvarme og andre ikke. Nærværende analyse vil senere blive suppleret med et bilag, som beskriver erfaringer med og status på udviklingen af nogle af disse udfordringer. 12
Fjernvarmeforsyning i Hovedstadsområdet Det nuværende fjernvarmenet i hovedstadsområdet består af tre forbrændingsanlæg og fire kraftvarmeværker. Fjernvarmeområdet ses i figur 1. og inkluderer forsyningsselskaberne CTR, VEKS, Vestforbrænding og Københavns Energi. Analysen tager udgangspunkt i disse forsyningsområder samt de potentielle områder for konvertering fra naturgas til fjernvarme, som ligger inden for fjernvarmeområderne. fra kraftvarmeværker og 405 MW kommer fra affaldsforbrænding. Dertil kommer spids- og reservelast fra lokale værker. Nuværende varmeforbrug Den nuværende spidslast (2010) er på 2.500 MW, og det årlige forbrug er på 35 PJ [8]. Figur 2. viser en model for den sæsonudlignede varighedskurve for år 2010, hvor den totale varmeproduktion - inklusiv nettab - er angivet sammen med andelen af varme til rumvarme og til varmt brugsvand. I virkeligheden vil varighedskurven have et mere ujævnt forløb blandt andet på grund af udsving i forårs- og efterårsmånederne. Endvidere vil spidslasten være en smule større, men for beregningernes forenkling er der lavet en matematisk regression af varmeforbruget. Den reelle varighedskurve ses i figur 3. varmeforbrug Figur 1.Geografisk præsentation af fjernvarmeområdet i hovedstaden [8]. Varmebehovet dækkes primært af overskudsvarme fra kraftvarmeværker og af-faldsforbrændingsanlæg. Den samlede grundlastkapacitet er på 2.872 MW, hvor 2.467 MW kommer Varmtvandsforbruget er antaget konstant på 400 MW med undtagelse af som-merperioden, hvor forbruget falder på grund af sommerferie. Varmetabet i nettet er antaget at være 15 % med traditionel fjernvarme og ca. 8 % ved lavtemperatur fjernvarme [9,10]. 13
Figur 2. Udlignet varighedskurve af nuværende varmeforbrug i københavn Figur 3. Varighedskurve af nuværende varmeforbrug i København (8). De stiplede linjer viser et eksempel på prioritering af produktionen for dækning af behovet Varmeforbrug ved indførelse af energirenoveringer Varmeforbrug Varmeforbrug ved ved indførelse indførelse af energirenoveringer af energirenoveringer Når energirenovering indføres, og varmeforbruget reduceres påvirker det varighedskurven til at opnå et mere udjævnet forbrug over året. Det resulterer i, at spidslasten reduceres, og det er muligt at opnå en bedre driftsøkonomi for fjernvarmeværkerne, da de ikke i samme grad er nødsaget til at investere i dyr spidslast kapacitet. I figur 4. er princippet for varighedskurven vist for forskellige reduceringer af varmeforbruget. Det ses, at der kan opnås en mere jævn fordeling henover året i takt med, at varmeforbruget reduceres. 14
Figur 4. Effekt af energirenovering og reducering af varmeforbruget på varighedskurven for rumvarme 15
Beregningsforudsætninger og afgrænsning Analysen tager udgangspunkt i følgende beregningsforudsætninger: A. Forudsætninger i overensstemmelse med Varmeplan Hovedstaden: Kul antages udfaset i 2025 [8,11] Varmeforbruget som det er i dag (2010) [8,11] Det antages, at der er et potentiale på 10 PJ individuelt forsynede bygninger som vil kunne konverteres til fjernvarme [8,11] B. Uddybende beregningsforudsætninger for nærværende analyse: Biomasse (eksklusiv affald) er til rådighed for el- og fjernvarmeforsyning frem til 2040, hvorefter det vurderes ikke at være konkurrencedygtigt for el- og fjernvarmeforsyningen. Biomassen udfases mellem 2030-2040. Det diskuteres, hvad det betyder såfremt biomassen er til rådighed i længere tid. Affaldsmængderne bliver reduceret med 1/3 frem til 2070. Derudover er der lavet en føl-somhedsanalyse af stigende affaldsmængder. Konverteringen af fjernvarmepotentialet på 10 PJ antages lineær. Det procentvise stigende varmeforbrug som følge heraf antages at være det samme for rumvarme og varmt brugs-vandsforbrug. Sammenhængen mellem en stigning i det totale forbrug og behovet for spidslast antages at ændre sig med samme procentvise ændringer. Ved varmebesparelser på rumvarme antages den samme procentvise reducering på alle ti-mer af varighedskurven. Der er ikke regnet med besparelser på brugsvandssiden. Lavtemperaturfjernvarme antages indført i hele forsyningsområdet. Prioriteringen af energikilder i varmeproduktionen er som følger (givet at de er til stede): Affald Alternativ vedvarende energiteknologi, som i analysen er eksemplificeret ved geotermi. Biomasse Fossile brændsler Der laves endvidere en følsomhedsanalyse på, hvad det vil betyde, hvis alternativ vedvarende energiteknologi, her geotermi, har højere prioritet end affald. Konvertering af naturgaskunder Ifølge [8,11] er der et potentiale på 10 PJ for konvertering af naturgaskunder til fjernvarme. Konverteringen er antaget lineær således, at den fulde konvertering er udført i 2035. Den samme procentvise forøgelse i forhold til 2010. Forholdet mellem behovet for spidslast og for den totale årlige varmeproduktion antages for at være konstant. Derudover er den samme procentvise forøgelse antaget for brugsvandforbruget. Dette medfører et årligt forbrug på 45 PJ og en spidslastkapacitet på 3.200 MW, når konverteringen er fuldført. 16
Afgrænsninger i projektet Det er i analysen antaget, at biomassen udfases mellem 2030-2040 for at overgå til andre formål. Hvis det antages, at biomassen er til rådighed i længere tid, kan man forestille sig at prisen på fjernvarme vil blive på et forholdsvist lavt niveau, da der ikke er behov for at investere i ny teknologi. Det betyder, at der vil blive foretaget renoveringer af den eksisterende bygningsmasse uden fokus på at udføre energirenoveringer samtidig. Dermed forlænges bygningernes levetider, og der går mange år, før de igen skal renoveres eller rives ned. Når biomassen på et senere tidspunkt forsvinder fra varmemarkedet, er varmeforbruget stadig det samme, og der skal forsynes til samme varmebehov som i dag (eller som referencescenariet i analysen). Det betyder, at der skal investeres i ny forsyningskapacitet med et uændret varmebehov. Som udgangspunkt forventes det, at en varmeforsyningsløsning baseret 100 % på el umiddelbart ikke kan forventes at være konkurrencedygtig. Da denne sektor ligeledes skal være 100 % fossilfri, vil man skulle investere i 100 % vedvarende energiteknologier til at dække hele forbruget inklusiv spidslast. Den ekstra spidslast, som vil opstå til at dække varmebehovet i de koldeste perioder af året, vil kun blive udnyttet få dage/uger årligt. Alternativt vil man skulle investere i en lagringsteknologi. Uanset hvilken løsning der vælges, forventes denne at blive dyr. Endvidere må det antages at hele Europa bliver fossilfri på et tidspunkt og derfor vil stå med samme problematik. Dermed vurderes det ikke at være realistisk at projektere ud fra, at vi i fremtiden kan købe el fra udlandet til at dække spidslasten til varmebehovet. Det er derfor antaget, ikke at være økonomisk konkurrencedygtigt at benytte el til opvarmning i områder, hvor en fjernvarmeforsyning er oplagt. Der er dog i nærværende analyse ikke vurderet nærmere på et rent el-scenarie. 17
Tre scenarier Der er med udgangspunkt i de antagelser og beregningsforudsætninger som er beskrevet tidligere, udført beregninger på følgende tre forskellige fremtidsscenarier: Referencescenarie Ingen varmebesparelser ved energirenovering, men dog ved nybyggeri i forbindelse med den naturlige udskiftning af bygningsmassen. Dette scenarie repræsenterer, hvad der vil ske, hvis ikke der gøres noget for at nedbringe varmetabet gennem energirenovering Scenarie 1 Forcerede varmebesparelser fra 2030 Dette scenarie repræsenterer, hvad der vil ske, hvis der indføres forcerede varmebesparelser i den eksisterende bygningsmasse fra 2030. Det vil sige, at varmetabet nedbringes, men det sker først på et se-nere tidspunkt, når priserne på fjernvarme stiger på grund af store investeringer i ny forsyningskapacitet, og dermed tiltager energirenoveringerne kraftigt. Der forekommer stadig en naturlig udskiftning af bygningsmassen som i referencescenariet. Scenarie 2 Forcerede varmebesparelser fra i dag Dette scenarie beskriver, hvad der vil ske, hvis der indføres forcerede varmebesparelser allerede fra i dag. Det vil sige, at varmeforbruget reduceres ved energirenoveringer fra dags dato. Den naturlige udskiftning af bygningsmassen som i referencescenariet forekommer stadig. Referencescenarie Ingen varmebesparelser Der er opstillet et referencescenarie, som beskriver det tilfælde, hvor der overhovedet ikke fortages nogen forcerede varmebesparelser i perioden frem til 2070, fordi der antages ikke at være tilstrækkeligt økonomisk incitament til at renovere. Som følge af at der ikke foretages renovering af den eksisterende bygnings-masse, vil bygningerne med tiden forfalde og blive udskiftet med nye bygninger. Ifølge SBi [12] vil en reduktion på godt 50 % svare til, at den eksisterende bygningsmasse opnår et energiforbrug, som er på linje med eller lavere end, hvad der kræves af nye bygninger i BR10. Det er antaget, at 1 % af den eksisterende bygningsmasse udskiftes med nye bygninger om året, dvs. at det totale varmeforbrug årligt nedbringes med 0,5 % af bygningsmassen det pågældende år, hvis bygningernes levetid antages at være 100 år. Scenarie 1- Forcerede varmebesparelser med start i 2030 Scenarie 1 bygger videre på referencescenariet. Det vil sige, at samme naturlige udskiftning på grund af naturlig udtømt holdbarhed på 0,5 % af bygningsmassen det pågældende år finder sted. Derudover indføres forcerede varmebesparelser fra 2030. Det antages, at varmeforbruget til rumvarme reduceres med 65 % frem til 2070 udover den naturlige udskiftning af bygningsmassen. Scenarie 2 Forcerede varmebesparelser fra i dag Scenarie 2 er ligeledes en udbygning af referencescenariet. Det vil sige, at samme naturlige udskiftning på grund af naturlig udtømt holdbarhed på 0,5 % af bygningsmassen det pågældende år finder sted. Derudover indføres forcerede varmebesparelser allerede fra dags dato. Der antages en total reduktion af varmeforbruget til rumvarme på 65 % ud over den naturlige udskiftning af bygningsmassen. 18
Følsomhedsanalyser Der er foretaget en følsomhedsanalyse for, hvad der vil ske, hvis affaldsmængden stiger i fremtiden i stedet for at falde som antaget i analysen. Samtlige forudsætninger som beskrevet i analysen er de samme bortset fra, at det nu antages at affaldsmængderne stiger med en tredjedel frem til 2070. Dette medfører, at der ikke er behov for at investere i samme mængde alternativ vedvarende energikapacitet, men at der i eventuelt kan være behov for at investere i ekstra affaldsforbrændingskapacitet. Det har dog ikke indenfor analysearbejdets rammer været muligt at medtage dette i beregningerne. Ligeledes er der foretaget en følsomhedsanalyse på, hvordan det vil se ud hvis den alternative vedvarende energi produktionen (her repræsenteret af geotermi) får første prioritet i stedet for affald. De samme tre scenarier som beskrevet overfor (referencescenariet, scenarie 1 og scenarie 2) analyseres. 19
Projektøkonomiske forudsætninger Det har indenfor analysearbejdets rammer kun været muligt at opstillet en sim-pel beregning af projektøkonomien for hvert scenarie. For at kunne simplificere beregningerne er renter ikke medtaget, hvilket betyder, alt andet lige, at de faktiske omkostninger vil blive større end indikeret her. Ud fra estimerede priser på investeringer samt drifts- og vedligeholdelsesudgifter, har målsætningen med analysearbejdet været at forsøge give et overslag på omkostningerne i ovenstående 3 scenarier som bud på en fremtidig fjernvarmeforsyning. Som tidligere nævnt er geotermi valgt som repræsentant for en fremtidig produktionsteknologi, da der her har været muligt at frembringe tekniske og økonomiske erfaringsoplysninger. Geotermi skal dog kun ses som en af flere mulige produktionsteknologier i en fremtidig fjernvarmeforsyning, herunder teknologier, der ikke er kommercielt udviklet i dag. Investering og drifts- og vedligeholdelsesomkostninger forbundet med ny pro-duktionskapacitet, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger til udbyggelse af fjernvarmenettet svarende til et ekstra forbrug på 10 PJ samt og drifts- og vedligeholdelsesomkostninger til fjernvarmenettet er inkluderet i beregningen af enhedsprisen på fjernvarme. Omkostninger relateret til fossile brændsler samt biomasse er ikke inkluderet i beregningen, da det antages stort set at være det samme i alle scenarierne. Endvidere er det antaget, at affaldet i fremtiden vil blive set som en ressourse, som bliver prissat, men da fjernvarmeprisen vil have en vis størrelse alt afhængig af investeringen i geotermi samt udnyttelsen af geotermianlæggene vil prissættelsen af affaldet ende op med at være af samme størrelsesorden, og dermed vil fjernvarmeprisen være uændret. Prisen for referencescenariet er udelukkende baseret på totaløkonomien for fjernvarmeforsyningen, da der ikke indføres nogen forcerede varmebesparelser, hvorimod prisen på scenarie 1 og 2 er afhængige af forcerede varmebesparelser. Disse bliver derfor tillagt varmeforsyningsprisen. Der er antaget følgende levetider i analyserne: Ny produktionskapacitet, her geotermi: Fjernvarmenettet: Renovering af bygning: 40 år 60 år 60 år 20 Ny produktionskapacitet Investeringen i ny produktionskapacitet, her eksemplificeret med geotermi, er anslået til at være 12 mio. kr./mw for et anlæg på 135 MW [8,11]. Ud af de 135 MW kommer 70 MW fra geotermivarmen, det vil sige ca. halvdelen. Endvidere er der ifølge Energistyrelsen [13,14] beregnet en pris for anlægsinvesteringen på ca. 13 mio. kr./mw. Hvis der omlægges til lavtemperaturfjernvarme, vil der i langt mindre grad være behov for varmepumper ved geotermianlæggene. Hvad det betyder for anlægsinvesteringerne er vanskeligt at vurdere, men et bud kunne være: således at hvis der ikke er behov for varmepumperne er prisen anslået til at være: Prisen vil dermed umiddelbart være det dobbelte med varmepumper, men det er antaget på grund af større udnyttelse af boringernes varmekapacitet at enhedsprisen på investeringen kan reduceres:
Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for geotermi er svær umiddelbart at anslå, da den er meget varierende i eksisterende/planlagte projekter. Det skyldes blandt andet forskellige forudsætninger. Ifølge Energistyrelsen [13,14] er der beregnet drifts- og vedligeholdsomkostninger på ca. 60 kr./mwh (ved 6.000 fuldlasttimer/år). Dog kan det ikke med sikkerhed fastslås, at dette nøgletal indeholder drivvarme. Ved geotermianlægget i Sønderborg er drifts- og vedligeholdelsesomkostningen beregnet til 47 kr./mwh (eksklusiv drivvarme) [15]. I nærværende analyse er valgt at antage drifts- og vedligeholdelses omkostningerne er 60 kr./ MWh. Udvidelse af fjernvarmenettet Det er antaget, at der bliver konverteret 10 PJ fra naturgas forsyne bygninger til fjernvarme. Ifølge COWI [15] er anlægsudgifterne af et nyt hovedledningsnet for fjernvarme inklusiv stikledninger til et industriområde med et årligt varmebehov på 38.000 MWh omkring 80 mio. kr. eller ca. 2.100 kr./mwh. Denne anlægsinvestering er meget følsom over for dels energitætheden (eks. er det dyrere at etablere fjernvarme til parcelhuse end til etageejendomme) og dels fremkommeligheden (eks. er det dyrere i København K end i Brøndby). I analyseberegningerne er det antaget at benytte en anlægsinvestering på 2.250 kr./mwh [15]. Ud fra tidligere erfaringer er udgifter til drifts- og vedligehold af fjernvarmenettet vurderet til 15 kr./mwh [15]. Renoverings- og nybyggerpriser Ifølge SBI s undersøgelse om energiforbruget i fremtidens bygninger [12], der er baseret på den fulde bygningsmasse i Danmark (boliger), koster det en mer-investering i energirenovering på 381 mia. kr. at spare 102 PJ/år. Dette giver en enhedssparepris baseret på besparelser i 60 år, da det er antaget, at bygningerne skal renoveres med 60 års mellemrum: Antages en forrentning på 3 % og en afbetalingsperiode på 30 år fås en energisparepris på 0,54 kr./kwh. Hvis det er mere hensigtsmæssigt at rive bygningen ned og erstatte med nybyggeri frem for renovering, er merprisen for at reducere varmeforbruget fra BR10 til BR 20-niveau estimeret i SBi-rapporten [17]. I forhold til fordelingen på bygningstyper indenfor forsyningsområdet i denne analyse, estimeres merprisen fra BR10 til BR 20-niveau til 200 kr./m2 etageareal. Den opnåede besparelse i 60 år er på: Hvilket giver en energisparepris på 0,30 kr./kwh antaget en forrentning på 3 % samt en tilbagebetalingstid på 30 år. I scenarierne indgår nybyggeri kun ved den årlige forventede udskiftning på 1 % af den eksisterende bygningsmasse. Totale omkostninger i scenarierne Totale omkostninger i scenarierne 21
Totale omkostninger i scenarierne Totale omkostninger i scenarierne Totale omkostninger i scenarierne Investeringsomkostninger for ny produktionskapacitet, her geotermi, er beregnet som følge af den kapacitet det er nødvendig at investere i, i de forskellige scenarier. Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne er beregnet på baggrund af den totale geotermiske produktion i perioden (40 år). Investeringerne for fjernvarmenettet er baseret på konverteringen af naturgasforsynede byg- ninger fjernvarmeforsyning svarende til potentialet på 10 PJ [8, 11]. Drifts- og vedligehold- elsesudgifterne er beregnet ud fra den totale varmeleverance til nettet i løbet af perioden (60 år). De totale omkostninger for fjernvarmeforsyningen er summen af: Enhedsprisen for fjernvarmeforsyning i perioden er beregnet som: De totale omkostninger for forsyning i hele perioden er fundet som: I scenarie 1 og 2, hvor der indføres forcerede varmebesparelser, er omkostningerne på forsyning afhængig af, at varmeforbruget er mindsket, og dermed skal omkostningerne for varmebesparende foranstaltninger tilføjes. Udgifterne for besparelsen beregnes som: 22
Beregninger Beregninger Reference scenarie Ingen forcerede varmebesparelser men løbende udskiftning Reference af bygningsmassen scenarie Ingen forcerede varmebesparelser men løbende udskiftning af bygningsmassen Beregninger Referencescenarie Ingen forcerede varmebesparelser I figur 5 vises udviklingen i spidslast samt produktionsfordeling over tid for referencescenariet. Som det kan ses, øges varmebehovet frem til år 2035 som følge af den løbende konvertering af naturgaskunder til fjernvarme. Samtidig udskiftes bygningsmassen løbende med nye bygninger, hvilket bringer varmebehovet ned. Af figuren fremgår endvidere, at det vil være nødvendigt at investere i produktionskapacitet på 2.800 MW- her eksemplificeret ved geotermi. Figur 5. Spidsbelast for referencescenariet hvor der ingen varmebesparelser finder sted Den årlige produktion af de forskellige forsyningsteknologier ses i figur 6. Figur 7. viser den årlige geotermiske produktion frem til år 2070. Det ses, at de geotermiske anlæg har en maksimal produktion i år 2040 hvorefter den falder med omkring 14 % frem til år 2070. Den totale geotermiske produktion i perioden fra år 2030, hvor de geotermiske anlæg indføres til år 2070, er på 1.110 PJ. Figur 6. Årlig geotermisk produktion for scenarie 1, hvor varmebesparelserne indføres fra år 2030 23
Figur 7. Geotermisk produktion for referencescenariet, hvor der ingen varmebesparelser finder sted Scenarie 1 Forcerede varmebesparelser med start i 2030 Scenarie 1 Forcerede varmebesparelser med start i år 2030 Figur 8. viser produktionsfordeling, herunder spidslastproduktion for scenarie 1, hvor det ses, at varmebehovet falder drastisk efter år 2030. Endvidere ses det, at der skal investeres i omkring 2.500 MW geotermisk varmeproduktion, hvilket er lidt mindre sammenlignet med grund- scenariet som følge af de forcerede varmebesparelser fra år 2030. 24 Figur 8. Spidsbelast for scenarie 1, hvor forcerede varmebesparelser indføres fra 2030 Figur 9. viser den årlige produktion af de forskellige forsyningsteknologier fra år 2010-2070. Som det ses både på figur 9 og 10, er der en maksimal geotermisk produktion i år 2040 på 28 PJ. Grundet de forcerede varmebesparelser falder behovet for varme frem til år 2070, hvilket resulterer i, at den investerede kapacitet ikke bliver udnyttet. Produktionen af geotermi falder med 61 % frem til år 2070. Den samlede produktion af geotermisk varme over hele perioden er på 838 PJ.
Figur 9. Årlig produktion for scenariere 1, forcerede varmebesparelser indføres fra 2030 Figur 10. Årlig geotermisk produktion for scenarie 1,varmebesparelserne indføres fra 2030 Scenarie 2 Forcerede varmebesparelser fra i dag Figur 11. viser produktionsfordelingen og udviklingen af spidslasten. Det ses, at varmebehovet ikke på noget tidspunkt er stigende på trods af konverteringen af naturgaskunder, hvilket medfører, at investeringen i geotermisk varmekapacitet er reduceret til 1.200 MW svarende til en reduktion på ca 55 % i forhold til grundscenariet og 50 % i forhold til scenarie 1. Scenarie 2 Forcerede varmebesparelser fra i dag Figur 11. Spidsbelast for scenarie 2, hvor varmebesparelserne indføres fra idag 25
Figur 12. viser den årlige produktion af de forskellige forsyningsteknologier. I figur 12. og 13. ses det, at den maksimale årlige produktion af geotermisk varme er 16 PJ, hvilket er 50 % mindre end grundscenariet og 43 % mindre end scenarie 1. Den geotermiske produktion falder med omkring 25 % fra slutningen af perioden i forhold til den maksimale produktion i perioden. Den totale geotermiske produktion i hele perioden er på 543 PJ. 26 Figur 12. Årlig produktion for scenarie 2, hvor varmebesparelserne indføres fra dags dato Figur 13. Årlig geotermisk produktion for scenarie 2, hvor varmebesparelserne indføres fra dags dato Følsomhedsanalyser Følsomhedsanalyser Der er foretaget en følsomhedsanalyse for dels affaldsmængderne, og dels hvordan teknologierne prioriteres i varmeproduktionen. Resultatet af at affaldsmængderne stiger med 1/3 frem til 2070 i stedet for at falde tilsvarende, som er tilfældet i de tidligere beregninger, vises i figur 14.
Figur 14. Årlig varmeproduktion for fef, scenarie 1 og 2. Affald stiger med en tredjedel Ligeledes er der lavet en følsomhedsanalyse, hvor geotermiproduktionen får første prioritet i stedet for affald for at undersøge, om fjernvarmeprisen påvirkes af en ændret produktionsfordeling. 27
Figur 15. viser varmeproduktionen i perioden for de tre scenarier. Det ses at ved at lade geotermi være første prioritet frem for affald, er der ikke behov for affaldsforbrænding til fjernvarmeproduktion overhovedet. I praksis kan det dog i lang tid fremover, forventes at være behov for afbrænding af affald og dermed også fordelagtigt at udnytte affaldsvarmen i fjernvarmesystemet. Figur 15. Årlig varmeproduktion for ref, scenarie 1 og 2 ved geotermi som 1. prioritet i produktionen 28
Resultater af analyserne På baggrund af ovenstående er de totale omkostninger for fremtidens fjernvarmeforsyning i Hovedstadsområdet beregnet for hvert af de tre scenarier. De tre scenarier, som er behandlet, er som tidligere nævnt: Referencescenariet, som repræsenterer det scenarie hvor der ikke indføres forcerede varmebesparelser, Scenarie 1 hvor forcerede varmebesparelser indføres i år 2030 og Scenarie 2 hvor forcerede varmebesparelser indføres fra dags dato. Grundanalyse På baggrund af metoden, antagelserne og beregningerne beskrevet tidligere, vises resultatet for de tre grundscenarier i nedenstående tabel 1. Tabel 1. Omkostninger for hvert af scenarierne i grundanalysen 29
Analysen peger på, at scenarie 2, hvor der indføres forcerede varmebesparelser allerede fra i dag er den billigste løsning på 186 mia. kr. Dette skyldes, at en betydelig reduktion i varmebehovet, inden der foretages investeringer i ny varmeproduktionskapacitet, reducerer investeringsbehovet for produktionskapaciteten væsentligt. Analysen viser, at under ovennævnte forudsætninger kan investering i forcerede energirenoveringer med start allerede nu medvirke til en samlet besparelse i den fremtidige fjernvarmeforsyning inklusiv investeringer i energirenovering med ca. 13 %. Endvidere ses det at de totale omkostninger for selve varmeforsyningen er halveret i scenarie 2 sammenlignet med referencescenariet. Følsomhedsanalyser Af tabel 2. fremgår beregningsresultaterne, hvis det antages, at affaldsmængderne stiger med 1/3 frem til 2070 i stedet for en tilsvarende mindskning som i grundanalysen. 30 Tabel 2. Omkostninger for hvert af scenarierne ved øgede affaldsmængder
Som det ses af tabellen ovenfor, er det billigste scenarie nu referencescenariet, mens scenarie 1 er det dyreste. Det kan dog diskuteres, hvorvidt dette scenarie er realistisk, da det kan forventes, at den energi, som er i affaldet er blevet trukket ud af affaldet og benyttet til andet formål, og at den energi, der er tilbage til afbrænding vil reduceres. Af tabel 3 fremgår beregningsresultaterne ved en antagelse om geotermi produktion som første prioritet i stedet for affald. Tabel 3. Omkostningerfor hvert af scenarierne ved geometri som første prioritet 31
Heraf fremgår, at scenarie 2, i lighed med grundanalysen, er det billigste alternativ. Det ses, at scenarie 2 er ca. 15 mia. kr. billigere end referencescenariet, hvor det ikke foretages forcerede varmebesparelser. Dernæst ses, at det er ca. 24 milliarder billigere at udføre de forcerede varmebesparelser fra dags dato sammenlignet med at vente 20 år. Som i de foregående analyser ses det, at det er muligt at spare omkring 50 % i de totale omkostninger til fjernvarmeforsyning, hvis der investeres i varmebesparelser allerede fra i dag (scenarie 2) sammenlignet med referencescenariet. Sammenligning af resultaterne Figur 16. giver overblik over de forskellige følsomhedsscenarier sammenholdt med grundanalysen. Som det ses af figuren, vil det generelt blive en dyrere løsning hvis affaldsmængderne stiger sammenlignet med grundanalysen (5-10 %). Det indikerer hermed, at det kan være fordelagtigt at indføre en større genanvendelse af affaldsmængderne samt en eventuel større produktion af biomasse. Hvis geotermi får første prioritet over affaldsforbrænding til produktion af fjernvarme vil det generelt blive en billigere løsning, som det ses i figuren. Det skyldes, at der vil blive en bedre udnyttelse af geotermianlæg, da de vil levere en større mængde varme, men følsomheden er afhængig af, at affaldet bliver håndteret på anden vis, eksempelvis større genanvendelse, større biogas produktion, lageret på lossepladser eller eksporteret som en ressource til varmeproduktion andetsteds. Figur 16. Sammenholdelse af omkostningerne ved de tre scenarier under forskellige forudsætninger 32 Fremtidens varmepris
Fremtidens varmepris Ud fra ovenstående analyser er det forsøgt at estimere fremtidens varmepris for alle scenarierne. Varmeprisen er beregnet ud fra omkostningerne forbundet med de geotermiske anlæg (kapital investering + driftsomkostninger), hvor kapital investeringen er forrentet med 3 % samt en forventet afbetalingsperiode på 40 år. Der er taget udgangspunkt i fjernvarmeprisen fra 2012 (KE) uden afgifter, som er på 0,319 kr./kwh (sort stiplet linje), hvor den del, der kommer fra kul og gas, er erstattet med den estimerede pris for geotermi. Dette giver følgende estimerede fjernvarmepriser i fremtiden alt afhængig af scenarierne (Figur 17). Som det ses af figuren, er varmeprisen i grundscenariet estimeret til at blive ca. dobbelt så dyr, 0,63 kr./kwh, hvis den billigste løsning tages i betragtning (scenarie 2). Som det ligeledes er indikeret ovenfor, medfører følsomheden med stigende affaldsmængder generelt dyrere varmepriser i fremtiden, hvor følsomheden med geotermi som første prioritet medfører mindre varmepriser i fremtiden. Dog vurderes det, at grundscenariet er det mest realistiske scenarie. Figur 17. Estimering af fremtidens fjernvarmepris uden afgifter ved de forskellige scenarieanalyser Konklusion Anbefaling 33
Referencer [1] Regeringen, Vores Energi, Copenhagen (2011) [2] The Danish commission on climate change policy, Grøn Energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler, Copenhagen (2010) [3] European Environment Agency, How much bioenergy can Europe produce without harming the environment?, EEA report, no 7/2006, ISSN 1725-9177, Copenhagen (2006) [4] EUDP 2008 - II, part 3: Miscellaneous investigations, "CO2-reductions in low-energy buildings and communities by implementation of low-temperature district heating systems. Demonstration cases in EnergyFlexHouse and Boligforeningen Ringgården." party in Danish, available at (June 2012): http://www.byg.dtu.dk/publikationer/byg_rapporter.aspx. (2011) [5] Efsen Engineering A/S, DK-2950 Vedbæk, Denmark, (June 2012) http://www.efsen.dk/ water-disinfection [6] Teknikmarknad, Reduced tap water temperatures and increased Legionella protection, Report Teknikmarknad 201203_EN, Stockholm, Sweden (2011) [7] Danish Energy Agency, Virksomhedsrentabel udnyttelse af overskudsvarme samt afdækning af evt. potentiale, ISBN:978-87-7844-782-1www, Copenhagen (2009) [8] CTR, Copenhagen Energy, VEKS, Varmeplan Hovedstaden 2 Handlemuligheder fir en CO2- neutral fjernvarme,copenhagen (2011) [9] Grüner S, Copenhagen Energy A/S, DK-2300 København [10] Duhn T,VEKS, Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S, DK-2620 Albertslund, Denmark [11] CTR, Copenhagen Energy, VEKS, Varmeplan Hovedstaden Analyse af den fremtidige fjernvarmeforsyning I hovedstadsområdet, Copenhagen (2009) [12] Kragh J, Wittchen KM, Danske bygningers energiforbrug I 2050, SBi 2010:56, Danish Building Research Institute, Aalborg University (2010) [13] Danish Energy Agency, Notat - Svar på 14 spørgsmål fra Enhedslisten om geotermi, J.nr. 3401/1001-3680, 22th December (2011) [14] Danish Energy Agency, Geotermi- varme fra jordens indre-internationale erfaringer, økonomiske forhold og udfordringer for geotermisk varmeproduktion i Danmark, ISBN-nr www: 978-87-7844-840-8 (2010) [15] Moos TM, COWI A/S, DK-2800 Kgs Lyngby [16] Havelund, M. Hvidbog om Bygningsrenovering- Et overblik over den eksisterende viden og de væsent-ligste studier af renoveringseffekter, Bygherreforeningen og Grundejernesinvesteringsfond, Danmark, (2011) [17] Aggerholm S, Energikrav til nybyggeriet 2020, økonomisk analyse, SBi 2011:18, Danish Building Research Institute, Aalborg University (2011) 34