Haludvalget og en mere om Gentofte Stadion set og oplevet fra lidt forskellige synsvinkler



Relaterede dokumenter
Beretningen 2010 fra SIG, Sammenslutningen af idrætsforeninger i Gentofte kommune. Det forpligter jo!!

Referat af bestyrelsesmøde i SIG 8. september 2014 i Kildeskovshallens klubrum 7.

Idrætsstrategi

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Beretning De positive signalers år

Onsdag den 25. februar 2015 kl i Gentofte Badminton klub

SIG Sammenslutningen af Idrætsforeninger i Gentofte kommune

SIGs årsberetning 2009 til Repræsentantskabsmøde onsdag den 24 feb Gentofte Årets Idrætskommune 2009 samt bredde- og eliteidrætskommune

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Formandens beretning for Repræsentantskabsmøde i Viby Idrætsforening, den 25. april Dette er så mit sidste repræsentantskabsmøde for denne gang.

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Talent- og Eliteidrætspolitik

Formandens beretning 2012/2013

STATUSRAPPORT 2008/2009. En beskrivelse af idrætsforhold i Gentofte Kommune

Hvidovre Gymnastik 8. April 2019: Formandens beretning.

4. Februar 2016, kl. 19:00

Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014

Formandens Beretning

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

NOTAT. Høringssvar til Eliteidrætspolitikken

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende)

Generalforsamling i Ensted Idrætsforening torsdag den 28. februar 2019

HOLBÆK SPORTSBY STORMØDE, FREDERIKSHAVN, KULTUR, FRITID & BORGERSERVICE

Formandens beretning på repræsentantskabsmødet 2013:

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

Referat af møde i Folkeoplysningsudvalget

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Badmintonudvalgets beretning sæson 2013/14

SLTK. Formandens Årsberetning for 2010 & Vision Torben Christensen Skovkanten Skanderborg tlf: Skanderborg, februar 2011

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

HOLBÆK SPORTSBY VEJEN IDRÆTSCENTER DEN APRIL 2018 KULTUR, FRITID & BORGERSERVICE

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

DIF IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE ÅRIGE I FOKUS

KTU beretning KTU mener, at projektet virker urealistisk, og at vi først og fremmest skal forsøge at holde på de medlemmer, vi allerede har.

og SAM er inde i sit 43. leveår. Til november er det allerede 3 år siden, vi fejrede 40 års jubilæum.

PRINCIPPER FOR UDLÅN AF KOMMUNALE LOKALER OG FACILITETER TIL IDRÆT OG BEVÆGELSE

Generalforsamling d. 19/2 2019

Hvidovre Gymnastik 9. April 2018: Formandens beretning.

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Elite 2650 Ansøgningsvejledning

Hovedbestyrelsens beretning for perioden maj 2016 til maj 2017

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Generalforsamling (afdelingsmøde) i AAIG Atletik, Tri og Motion (forkortet ATM) Torsdag den 30. marts 2017 kl

General forsamling Randers BMX 21/ kl 19-20:30.

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Fritids- og idrætspolitik 2008

FRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF

Generalforsamling 2014

Vedr. projekt Måbjerg Idrætshus

Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Fritidspolitik - udkast til høring

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

Referat fra Generalforsamling i VTK

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

Referat af generalforsamling i Allerød Karate Dojo den 28. april 2011

Referat af hovedbestyrelsesmøde Dansk Døve-Idrætsforbund

- FOR DIG, DER VIL DYRKE DIN IDRÆT PÅ HØJT NIVEAU NØRRE FÆLLED SKOLE KØBENHAVNS IDRÆTSSKOLE IDRÆTSLINJEN

Idrætsskole i Gentofte

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Spørgsmål og svar vedrørende Hornbæk idræt og kulturcenter.

Generalforsamling. Torsdag 13/ kl

FSfodbold. Fodbold for alle Hele året hele livet. Sponsor 2013/

FTU Generalforsamling Tirsdag d. 7. februar 2016 VELKOMMEN

Præsentation af Hjørring Kommunes Eliteidrætsråds arbejde og visioner

Arrangementet er en tak for jeres store indsats. Vi håber, at se mange frivillige fra de godkendte folkeoplysende og frivillige sociale foreninger

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Vision Målsætninger Værdier

Ledelsens beretning for 2016

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningspolitik

Bestyrelsens årsberetning for 2010 for Rudersdal Idrætsråd 7. Marts 2011

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Gymnastikforeningen Vidar Beretning marts 2019

Retningslinjer for idrætshonoreringen (Slagelse Guld)

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne.

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Idræt og motion til alle københavnere

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 1. marts 2010.

Idrætspolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Aulum Fritidscenter Årsberetning

Formandens beretning Fole Friskole & Naturbørnehaves generalforsamling d. 15. Marts 2018

N Y H E D S B R E V 02/2018

Idræts- og fritidspolitik

Bestyrelsens beretning over året 2016

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut

Høringssvar fra Integrationsrådet

6.1:Team Copenhagens Støttekoncept

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve?

Bestyrelsens årsberetning for 2009 for Rudersdal Idrætsråd 16. marts 2010

Transkript:

SIG beretning 2011 Denne beretning er blevet til ved forskellige indlæg fra SIGs bestyrelse, som et glimrende billede på de mange forskelligartede opgaver, hvor SIG er med i projekter, dialoger, udvalg, bestyrelser med idrætsforeninger, brugere, politikere og embedsmænd samt konsulenter. I vil også opleve at der er nogen gentagelser i beretningen. Men en god gerning kan ikke gøres for mange gange. Og visse budskaber er godt at nævne flere gange. Gentofte Stadion er godt på vej til at blive til Gentofte Sportspark Efter mange, mange års dialog, snakken, venten, møder osv. sker der nu en masse godt på Gentofte Stadion. Mange ønsker og behov er ved at blive realiseret med hensyn til nye idrætsfaciliteter. Og det er jo utrolig positivt. Der har på flere måder været en god dialog mellem brugerne, SIG og embedsmandsværket samt politikere. En ny trænings-ishal er kommet til, og stort tillykke med det, skal der lyde fra SIG. Klubhuse, nye baner og moderniseringer er på vej. En lethal er på vej, som kommer til stor glæde for rullehockey, men også andre idrætsgrene kan bruge denne hal. Petanque, Atletik, Bueskytter, Hockey, løb og andre skoleinstitutioner med børn kan få glæde af den. Og her vil jeg da godt sige en stor tak til Jens Tarp fra Rulleskøjteklubben, som har gjort en meget stor indsats vedr. lethallen med dialog og stort iver og gå-på-mod i at arbejde med dette lethalsprojekt. Er vi så ved målet nu? Nej, det er vi ikke og det kan I også læse om i de andre SIGs medemmers indlæg vedr. Gentofte Sportspark. Dog vil jeg fremhæve her i beretningen, at den dag, der også står en opvisningshal for de indendørs boldspilshaller, vil SIG med mange juble. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at en hel del klubber, især basket, volleyball med flere andre, mangler flere og gode trænings-, men også opvisningsfaciliteter. Selv om nogen måske påstår det modsatte, så mangler vi en stor hal i Gentofte kommune til træning og kampe. Vi vil så gerne Bredden, men i den grad også Eliten. Og Gentofte kommune har lige i 2012 underskrevet en ny 4-årig kontrakt med Team Danmark. Og det er jo alle tiders, at vi har det. Men det forpligter også. Især omkring faciliteter. Haludvalget og en mere om Gentofte Stadion set og oplevet fra lidt forskellige synsvinkler Haludvalget har haft mange svære udfordringer i 2011. Sagt ironisk er det haludvalgets opgave at fordele de træningstider, som vi ikke har! På trods af meget stor velvilje fra klubbernes repræsentanter bliver det sværere og sværere at finde et kompromis. Dette dækker over den positive historie, at antallet af aktive stiger i kommunen samtidig med at vi har opnået flotte resultater. Men som forventet betyder succes et øget pres på de faciliteter som vi ikke har. 1

Heldigvis fik vi i år endnu en ny idrætshal: SIF s nye hal til Tennis, med mulighed for at afvikle badminton kampe blev indviet. Takket være denne hal har vi nu en mulighed for at finde tid til afvikling af turneringskampe i hallerne. Men situationen er stadig kritisk. Det er nu både vanskeligt at få fordelingen af træningstider og kamptider til at gå op. SIG har derfor arbejdet meget aktivt for at få fremrykket anlægget af den nye hal på stadion. Idrætten kan ikke vente. Etableringen af denne hal er allerede næsten 10 år forsinket og behovet er i denne periode vokset støt. Vi kan ikke i fremtiden sikre trænings muligheder for de hal-brugende klubber uden. Det er samtidig meget problematisk for det målrettede elitearbejde i klubberne, at der ikke er en hal i kommunen, der har de nødvendige faciliteter og antal tilskuerpladser til afvikling af elitekampe. Hvis vi ønsker at arbejde med idræt på eliteniveau, skal vi have de nødvendige faciliteter. Sommerens skybrud gav haludvalget ekstra udfordringer. Fire af de store haller i kommunen blev skadet af vand. Bakkegårdshallen, Ordruphallen, CIS hallen og Hallen på Kildegård privat skole blev lukket på grund af gulvreparation. Dette betød aflysning af træningen i de berørte haller i flere måneder. Her viste samtlige klubber meget stor hjælpsomhed og de baner, der var til rådighed, blev forsøgt delt så træningen kunne gennemføres efter en nødplan. Men det har for mange klubber givet meget dårlige vilkår til at forberede sig til turneringen. Den sidste hal blev først klar i slutningen af januar 2012. En stor tak til de involverede klubber for gensidig hjælpsomhed. 2011 har været et år med høj byggeaktivitet på Gentofte stadion. Efter mange års ventetid kunne vi indvie de to nye ishaller på Stadion. En selvstændig curlinghal og en træningshal til kunstskøjteløb og ishockey. Samlet set har det betydet mere end en fordobling af kapaciteten på is. Det har også betydet udvidelse af den offentlige åbningstid til gavn for skoler, institutioner og motionister. Der er grund til at glæde sig over dette meget tydelige skridt nærmere en realisering af Gentofte Sportspark. Brugerne har været inddraget i planlægningsprocessen og har bidraget med viden og erfaring fra den daglige aktivitet på denne type anlæg. Det har betydet, at der er blevet skabt et anlæg hvor udøverne har fået betydeligt bedre vilkår end tidligere. Det har blandt andet betydet, at faciliteterne også er i top uden for banen. Omklædningsrum og depotrum er bygget til at blive brugt af aktive sportsfolk. Resultatet viser tydeligt, at idrætten skal være med under alle faser af et byggeprojekt for at sikre kvaliteten af det fremtidige anlæg. SIG arbejder aktivt for at dette vil blive en selvfølge fremover. Planlægningen af næste fase af sportsparken har også været intensiv. I 2012 er turen kommet til det store antal af klubber og de mange aktive, der bruger området uden for hallerne. Denne opgave har krævet et nøje samarbejde mellem mange klubber med forskellige ønsker og behov. Det er både i areal og antallet af faciliteter den største del af sportsparkprojektet. Økonomisk er rammen dog mere beskeden. 2

Året startede med den nødvendige debat mellem klubberne om arealdisponering og prioritering. Her viste samtlige deltagende klubber stor vilje til at finde en fælles ramme for projektet og allerede inden sommerferien var de første udkast på plads. Projektet omfatter nye klubhuse til: Amerikansk fodbold, Cricket, Hockey, Petanque og Rulleskøjteløb. Der var tænkt på ny kunstgræsbane til hockey, nye træningsbaner til Cricket og en overdækning af rulleskøjtebanen. Der er desuden planer om en større ombygning og modernisering af omklædningsrummene i Arne Jacobsen bygningen. Det er stadig disse omklædningsrum, der skal dække behovet for alle de udendørs idrætsgrene. Herunder omklædning til kampe på opvisningsbanen. Projektet blev senere udvidet til også at omfatte et projekt til lokal afledning af regnvand (LAR). Som sommerens skybrud meget tydeligt viste, har vi et meget stort problem med håndtering af store nedbørsmængder. Stadions lokaler delte skæbne med mange ejendomme i Gentofte og fik omfattende vandskader. Planen er derfor nu at indrette særlige områder til opsamling og nedsivning af regnvand på Stadions areal. Dette betød en helt ny arealdisponering og en ny forhandlingsrunde med de enkelte klubber om placering og indretning af anlægget. Arbejdet viste tydeligt, at der er stort behov for inddragelse af idrætsledere og idrætsorganisationer med samtlige planlægningsopgaver på anlæg. Arbejdet endte med et positivt resultat og bevillingen til projektet i 2012 kom på plads. Der er endnu ikke udarbejdet planer for de sidste store elementer i Sportsparkprojektet: Opvisningsbanen og den planlagte opvisningshal til de indendørs boldspil. SIG har presset på for at få placeringen af hallen tegnet ind på planerne og ønsker at fremskynde de næste faser af sportsparken. Vi savner træningstid på gulv i kommunen og forholdene for spillere og tilskuere, der benytter opvisningsbanen, er kritisable. Det har været en positiv udvikling på stadion i 2011. Men der er også fremkommet nye problemer og en del af planlægningen for næste år er ikke i overensstemmelse med idrættens ønsker. Det er vigtigt for SIG at de enkelte medlemsklubber får gode vilkår for klubbens aktiviteter og det sociale liv i klubberne. Klubhuse er derfor et centralt element i foreningslivet. De skal derfor kunne dække foreningernes behov. Her har 2011 afsløret en arrogance og en diktatorisk holdning til foreningslivets rammer, der ikke kan accepteres. Klubberne på stadion må ikke få køkkenfaciliteter i de nye klubhuse. SIG havde forventet at klubhuse på stadion blev indrettet efter samme retningslinjer som klubhusene i Skovshoved Havn. Men her mødte vi en helt grotesk holdning til stadions drift, der ikke harmonerer med virkeligheden. Der må ikke være køkken, da foreningernes medlemmer skal spise i Stadionrestauranten. En restaurant der ikke har været åben i de seneste år. 2011 har igen været et år præget af stor aktivitet. Både på selve Stadion, i bestyrelsen og i klubberne hjemhørende på Gentofte Stadion. Året har været præget af godt samarbejde klubberne imellem og en forståelse for at udviklingen på stadion har krævet pladsmæssige ændringer for andre end de direkte involverede. Det er vigtigt at vi i det kommende år 3

fastholder dette gode samarbejde og fortsat giver plads til forbedringer af klubbernes vilkår på stadion. Rent organisatorisk har 2011 været året for et tættere blik på flere af de på stadion tilhørende aftaler. Her tænkes blandt andet på forpagtningsaftalen med Plan B og forpagtningsaftalen der vedrører ishockeyhallerne. Det næste naturlige skridt vil her være at man fra stadionbestyrelsens side også kiggede på den fungerende selvforvaltningsaftale der ligger mellem Gentofte Kommune og klubberne på Gentofte Stadion. Denne aftale er fra 1993 og det kunne være interessant at se om den er tidssvarende i forhold til andre kommunale anlæg i landet. Frivillighedens år 2011 var frivillighedsår. Overalt i Europa var der fokus på de frivilliges betydning for samfundet. Det var derfor også året hvor de mange frivillige idrætsledere fik positiv opmærksomhed. Vi kan ikke undvære de frivillige, og derfor er det vigtigt at vi sikrer dem gode arbejdsvilkår. Det handler både om rekruttering af nye ledere og fastholdelse af de erfarne. SIG har i forhandlingerne med både politikere og forvaltning brugt dette års fokus på frivillighed til at skabe øget opmærksomhed om betydningen af de frivilliges indsats. Målet er at gøre det lettere at være frivillig og reducere antallet af administrative opgaver for de frivillige. Mange af vores medlemsforeninger er med i Frivillig Center Gentofte s arbejde og deltog i det landsdækkende arrangement: Frivillig Fredag. SIG deltog i panel debatten i frivilligcenteret og håber at årets mange debatter vil få betydning for de frivillige idrætslederes arbejde fremover. SIG er repræsenteret i det kommunale integrationsråd Her har årets arbejde både haft fokus på de unges forhold og idrættens betydning i det forebyggende arbejde. På det afholdte seminar for medlemmerne var temaet: Kulturmødet, med eksempler på praktisk integrationsarbejde i kommuner. Her viser talrige erfaringer at deltagelse i foreningsarbejde har meget stor betydning. Det er i foreningerne mennesker mødes og udveksler erfaringer og synspunkter. Integrationsrådets medlemmer har i dette år afholdt et temamøde om idræts og kultur tilbuddet i kommunen med fokus på de særlige tiltag. Ridesporten I det forløbne år har kommunens rideklubber haft stor fokus rettet mod Loven om Hestehold. Hvis loven forbliver uændret efter den planlagte revidering i 2012, vil der skulle iværksættes væsentlige ændringer på hestenes opstaldningsforhold og adgang til foldanlæg. 4

Gentofte Kommune har været behjælpelig med ekspertbistand på forskellige områder berørt af den nye lovgivning. Der er blevet lavet beregninger på de omkostninger lovgivningen vil medføre, igen med ekspertbistand fra Gentofte Kommune. Kommunens rideklubber er meget taknemmelige for den hjælp der er ydet både fra politikere og embedsmænd. Yderligere tiltag afventer revideringen af loven i 2012. Dog har kommunen allerede nu været behjælpelig med at få en dialog i gang med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, hvor der i samarbejde med Sportsrideklubben søges at finde en løsning på foldanlæg ved ridebanerne i Bernsstorffsparken. Sidst på året i 2011 måtte en af kommunens rideklubber se sig truet med at blive nedlagt, da areal og bygninger af ejerne blev sat til salg, arealet er på lokalplanen godkendt til byggeri af boliger. Mange kæmper for at bevare rideklubben, som ikke har økonomisk mulighed for at overtage grunden, der håbes stadig på at Gentofte Kommune vil deltage aktivt i muligheden for at bevare en god fritidsaktivitet for de mindre børn. Principielt er det ikke ønskeligt at inddrage idrætsaktive arealer til boligbyggeri i en kommune der som Gentofte er fuldt udbygget. Den gode søgning til hestesporten på kommunens forskellige rideskoler viser hvor vigtigt det er at der til stadighed vil være mulighed for at dyrke hestesport i Gentofte. Rideklubbernes store engagement med rideundervisning af børn og unge er et godt fritidstilbud til kommunens borgere, samspillet med hestene giver ridesporten en anden dimension end andre sportsgrene. Skovshoved idrætsforening 2011 blev året, hvor Skovshoved Idrætsforening fik den længe ventede tennishal. Vejen hertil har været lang og knoldet, men den 30. september 2011 kunne SIF indvie den nye hal. Og det blev gjort med pomp og pragt. Hallen benyttes flittigt af tennisfolket og også Badminton har stor glæde af hallen, når der spilles hjemmekampe med og uden TV. De 4 afdelinger, Tennis, Badminton, Fodbold og Skytteafdelingen var alle med til at gøre dagen festlig og borgmester Hans Toft kom og holdt tale. Efter diverse opvisningskampe forestået af tennis og badminton var der fest for medlemmerne. En herlig dag og den sidste sommerweekend i 2011. Klubrumspuljen I klubrumspuljen har vi i år uddelt godt 2 mio kr. til klubberne. Der er frist for ansøgning af midler fra klubrumspuljen 4 gange årligt. 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december, og der afholdes møde 10-14 dage efter ansøgningsfristens udløb, hvor ansøgninger gennemgås. I denne Klubrumspulje sidder 3 fra SIGs bestyrelse og 3 embedsmænd fra Gentofte Kommune. 5

Puljen yder tilskud til ombygning, nybygning og renovering af idrætsklubbers anlæg i Gentofte Kommune. Der ydes tilskud til både kommunalt og privatejede anlæg. Ansøgningerne behandles af Sammenslutningen af Idrætsklubber i Gentofte Kommune (SIG) og Børn, Unge og Fritid 10-14 dage efter ansøgningsfristen. Der forventes en medfinansiering fra klubbernes side på minimum 30 %. Som det fremgår af ovenstående er denne pulje et rigtigt godt aktiv for mange klubber. Derfor har vi også valgt at tage det med i beretningen, da det er vigtigt at sende det signal, at her er noget klubberne kan få stor glæde af. Ansøgningerne skal indeholde en beskrivelse af hvad der søges til, hvad formålet er, og hvad den forventede effekt vil være. I forbindelse med ansøgningen, skal der være indhentet tilbud vedhæftet som bilag. Talentudvikling og udvalgets arbejde Hvad angår talentudviklingen i Gentofte Kommune, så har SIG i lang tid haft fornøjelsen af at sidde med både i talentudviklingsudvalget og at blive hørt i forbindelse med den Team Danmark aftale Kommunen har indgået. Det er vores opfattelse, at talenterne i stort omfang har haft et fornuftigt udbytte både med idrætsfaglige kurser men også med økonomisk hjælp til at udøve deres sport. Sidste år til SIG s 40 års jubilæum blev de udvalgte belønnet for deres indsats med en check fra SIG. Vi er glade og stolte af, at vi kan bidrage økonomisk en gang i mellem til talenterne i kommunen. Vi ved, at det at udfolde talentet ikke er noget, der kommer uden penge og en stor indsats fra de unge idrætsudøvere. Kommunen har indenfor de seneste måneder sat nye tanker om talent udvikling i søen nogle rigtigt gode og andre måske ikke helt så gode efter vores opfattelse. Men vi er meget glade for at kommunen bruger kræfter på talenterne, og til stadighed indgår i dialog med SIG og klubberne. Den gamle Team Danmark aftale udløb 31. december 2011, en aftale som har betydet øget fokus på elitearbejdet i kommunen. Aftalen har specielt haft fokus på idrætsgrene, der blev udvalgt i sin tid af kommunen. Det har bl.a. betydet hjælp fra eksterne konsulenter, der har haft den opgave at få klubberne til at have øget fokus på elitearbejdet samt at få et overblik over organisationerne. For nogle foreninger har det været meget givtigt. Det er derfor en stor glæde for SIG, at kommunen har indgået en ny aftale med Team Danmark for de næste fire år. At kommunens idrætsforeninger har Team Danmarks bevågenhed ses fx ved, at Team Danmarks direktør, Michael Andersen, sidder med rundt om bordet. Fra Team Danmarks side har der været et øget fokus på styrketræning, et fokus vi meget gerne vil holde kommunen fast på. Der er på nuværende tidspunkt ikke kapacitet nok til de hverken de idrætter, der er udvalgt af Team Danmark, eller dem, der er udvalgt af kommunen. Og for lige at gøre den færdig omkring styrketræning, så bliver det mere vigtigt, at folk stort set i alle aldre bør styrke. Det er gavnligt for kroppen. Faktisk giver det færre skader. 6

Endnu en gang har vi været ramt af oversvømmelser. Hvor man i sidste års beretning kunne læse, at vi mente, at kommunen havde været hårdt ramt, så må man i år sige, at vi har været særdeles uheldige. Mange træningstimer er gået tabt, og det er fantastisk ærgerligt. Flere haller har været lukket i måneder, og en enkelt er først blevet åbnet omkring nytår. Ikke alle klubber er blevet ramt lige hårdt, og det er med stor tilfredshed, at vi kan sige, at klubberne i Gentofte yder et enormt dels for at højne niveauet i egen forening, men også med at stille tid til rådighed for andre klubber, når regnen har ødelagt hallerne. Fordelingen af indendørstider er sket i nogenlunde ro og fred. Men som man kunne læse af sidste års beretning, så mangler der haltider specielt mellem 16 og 20 på hverdagsaftner. Det er stadig i høj grad gældende. Kommunen har ganske vist på en idrætskonference sagt, at der er tid nok i kommunen. Men kommunen har ikke fremlagt tal, der kan underbygge påstanden. Det sociale liv Et andet aspekt af det at dyrke idræt er det sociale liv, der trives uden for banen i klubhuse, i restauranter rundt omkring i kommunens anlæg. Nogle anlæg er rigt forsynet med gode steder at være sammen på. Andre af kommunens anlæg har knapt så gode faciliteter, heriblandt Stadion og Kildeskovshallen. Men i Kildeskovshallen har SIG haft en kraftig finger med i spillet. Satelitten, som det lille udsalg hedder, der ligger ved boldafsnittet er blevet overdraget til klubberne med SISU som primus motor, og allerede i løbet af det første halve år har succesen været overbevisende. Hallens brugere er meget tilfredse. Vi glæder os til at følge bygningen af klubhuse på stadion, og vi håber, at også klubberne der vil opleve et forøget godt socialt idrætsmiljø. Vi glæder os! Igen i år vil SIG være repræsenteret til mesterskabsaften, og vi glæder os til at se kommunens unge, voksne og ældre eliteudøvere blive belønnet for deres mesterskaber. For de store indendørssportsgrene skal der især lyde rosende ord til SISU bedste damehold, der både vandt DM, blev pokalmestre og tog udfordringen med Europa- Cup op. Turen ud i Europa bød på bl.a. på en tur langt nord for Moskva og en justering af basket kurvenes ophæng i Kildeskovshallen, de skulle hæves et par centimeter fordi SISU og hallens personale lagde gulv henover hallens eget gulv. Mød op til mesterskabsaften på rådhuset, der vil du kunne se alle de andre medaljetagere. Renovering af Hellerup Roklub, Damernes Roklub, Nova Skrider næsten planmæssigt frem. Og fra flere af klubberne er der også ønsker om generel forbedringer af klubber, så som et fitnessrum, større bådhal, bedre køkken, bedre opholdsture osv. Og der i de næste par år sat noget økonomi af fra kommunens side til disse projekter og andet. 7

Idrætsklinikken NORD Idrætsklinikken Nord kan hjælpe dig, hvis du har fået en skade under udøvelse af idræt. Hvor går jeg hen for at opnå den rette diagnose og behandling? En oplagt mulighed er Idrætsklinikken NORD. Den er etableret for at sikre kyndig betjening af sportsfolk. Idrætsklinikkens læger og fysioterapeuter er specialister i idrætsskader. Er du bosat i Region Hovedstaden kan du blive betjent af Idrætsklinikken NORD, men der er også andre idrætsklinikker i regionen. Kig ind på www.idraetsklinik.dk men desværre er der også en dialog i gang om at spare disse idrætsklinikker væk. Hvilket SIG finder temmelig uheldigt. Der skal være møde her i marts måned, om hvad der skal ske. KAI er blevet til IDRÆTTEN I REGION HOVEDSTADEN. Idrætsråd region hovedstaden (Det gamle Københavns Amt Sammenslutning) Og det vil sige stadig en organisation hvor mange gode idrætskurser udbydes. Og de forskellige idrætssamvirker kan mødes og have dialog om det idrætspolitiske fællesskab. SIGs hjemmeside På det seneste har SIGs hjemmeside www.sigsport.dk gennemgået en designmæssig opfriskning, og den har fået udvidet funktionalitet, bl.a. ved at tidligere nyheder nu kan findes i arkivet. Teknikken bagved er blevet opdateret, således at vi fremadrettet kan udbygge menu-systemet og eventuelt tilbyde medlemmerne en klubside, som de selv kan opdatere. Ny tradition ved SIGs Repmøde og et frisk pust til årsmødet som sådan! I 2011 indførte SIG en ny tradition. Efter mange års afholdelse af SIG repmøde på Gentofte stadions cafeteria, synes vi, at det er vigtigt, at der sker lidt nyt. Derfor vil vi, så vidt det er muligt, afholde Repmødet et nyt sted hvert år. Således at vi kommer rundt i de forskellige klubber, som så også kan fortælle netop ved den lejlighed lidt om deres klubs aktiviteter og arbejde. Vi startede derfor med at prøve at være i Jægersborg Boldklub, og i år afholder SIG Repmøde i Hellerup Sejlklub. Og vi ved godt, vi rokker ved nogle traditioner. Men vi synes at SIG trænger til at blive frisket lidt op. Og det gør vores årsmøde også. Så vi vil forsøge, og gerne med input fra klubberne, at afholde et lidt anderledes Repmøde. Gode ideer modtages gerne. 8

Tilskud, vedtægter, gebyrer, revideret regnskaber, generalforsamlinger, godkendte beretninger fra klubberne. Hvad er kravet til at få kommunalt tilskud og støtte til en idrætsforening i Gentofte kommune? Det er et interessant spørgsmål. Som SIG som repræsentant for idrætten gerne vil drøfte lidt mere. I og med at der i øjeblikket køre en sag med en idrætsklub i kommunen. Det er efter vores mening meget vigtigt at disse regler om støtte og tilskud er til at forstå godt nok? Og om der er de fornødne ressourcer til at checke om disse regler bliver overholdt. Og måske er tiden også inde til at give disse regler et eftersyn. Det mener SIG kunne være en god ting. Måske skal der stilles yderligere krav ud over dem som kommunen og Folkeoplysningsloven foreskriver. Det kunne f.eks. være en årlig opdateret medlemsliste, eller et godkendt Generalforsamlingsreferat osv. Dette skal jo ses i lyset af, at det handler om at vi får gjort disse kluboplysninger så entydige som muligt. Og at de tilskud og støtte, der bliver givet, når på bedste vis flest mulige klubber. En anden ting, som der også er i dialog om for tiden med en klub og bestyrelse, er gebyrer på det ene og den andet. Er det ok at tage gebyrer på offentlige lokaler, møderum skabe og depotrum med mere?. Det vil SIG meget gerne have en dialog om, da vi ikke finder det hensigtsmæssigt for nu at udtrykke det diplomatisk. Det skal vi på sigt have nogle helt klare regler for. Og det er bestemt ikke lovligt at tage gebyrer for kommunens offentlige skabe. Bare for at nævne et eksempel på det. Forskelsbehandling af klubber og masser af ledig tid i vores haller, anlæg eller hvad? Udtrykket A, B, C, D, E klubber i kommunen hører SIG også nævnt flere gange. Og er også noget vi må forholde os til. Der er ganske stor forskel på klubberne. Nogen klubber, har eget klubhus, egne lokaler, egne baner, osv. Andre har en klub, og måske nogle baner, eller hvis de er heldige noget haltid. Nogen træner et sted, andre kører 4 til 5 steder rundt omkring i kommunen for at træne. Andre igen har et klublokale og et køkken, nogen et tekøkken, andre ikke noget. Nogen er måske mere heldige eller inde i varmen med at få noget banetid, haltid, andre ikke så meget. Det var absolut værd at se på hele dette område. Hvad kan der gøres ved det? Og der er endda nogen der påstår, at der er en hel del ledig lokale- og haltid i vores kommune. Det vil SIG da meget gerne have en dialog om. Og det vil da være rigtigt godt med noget god dokumentation på hvor meget vores haller, baner, lokaler bliver brugt. Et er at de er booket, men bliver de brugt rigtigt? Og hvad med forvaltningen og ledelse af disse anlæg med mere. Kan der gøre noget der. Kan vi blive bedre til at hjælpe hinanden på tværs af klubber og idrætsgrene, til gavn for flere? Og hvad med vores selvforvaltningsaftaler for Gentofte Stadion og havnene. Er de gode nok, eller trænger de til opdatering. 9

Folkeoplysningsudvalget SIG sidder også med i dette udvalg for at varetage idrættens interesser sammen med bl.a. spejder, aftenskoler, handicap, ældre, embedsmænd og politikere. Og netop sådanne ovenstående sager vedr. visse idrætsklubber, bestyrelse, forvaltningsaftale, tilskud osv. er der mulighed for at tage op i dette udvalg. Hvilket SIG fremadrettet vil gøre endnu mere brug af. Idrætspolitik i Gentofte kommune Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik er formuleret i 2005 og gælder frem til 2016. Hvert fjerde år opsættes nye mål og indsatsområder for arbejdet med idræt og bevægelse. Det vil sige at vi har en politik der gælder til 2012 med. Så skal der opsættes nye mål og indsatsområder. Og her er det vigtigt også for SIG at vi er med på. Hvad vil vores idrætsforeninger? Hvad vej går udviklingen af nye mål og områder? Hvordan bliver det nemmere at være frivillig leder Det er meget oppe i tiden med forskellige gode undersøgelser af frivillige ledere, hjælpere i vores idrætsliv. DIF har lige offentligt gjort en meget stor undersøgelse sponsoreret af Tuborg Fondet. Og der faktisk mange der gerne vil gøre en frivillig indsats i foreningslivet. Men måske ikke helt på samme måde som vores forældre og bedsteforældre gjorder. Og det er nok ret vigtigt at holde sig det for øje. Holde fast i nogle af de gode værdier omkring foreningslivet. Men også være åben for at det er at være frivillig er ikke det samme som før. De tunge poster i bestyrelsen bliver svære og svære at besætte, såsom formand og kasserer. Mange vil gerne lave frivilligt arbejde. Men det skal være mere enkel og klart defineret projekter. Og det er selvfølgelig noget vi skal forholde os til. Hvad kan vi i SIG hjælpe til med at det bliver nemmere at være frivillig leder ude i den enkelte klub. Derfor er vi bl.a. gået i dialog med vores udmærket og nye Frivilligcenter samt vi er i dialog med Fritidsafdelingen. Nordeas idrætspriser i 2011 til indendørs, udendørs og idrætslederprisen. Hvert år er SIG med i beslutningen om hver der skal have disse priser. Og det er med stor fornøjelse at se de heldigvis mange gode ansøgninger. Så det ofte er svært at vælge. Men vi kan kun opfodre til at sende ansøgninger ind på disse priser. I denne udvælgelseskomite sidder Rene Uldall Jessen fra Nordea i Hellerup, Hans Toft, John Zangenberg, Mikael Østergaard fra Villabyerne, samt Kate Skavin SIG. 10

SIGs bestyrelse på udviklingsseminar SIG eller Sammenslutningen af idrætsforeninger i Gentofte kommune som det hedder hvis det skal være helt rigtigt. SIGs bestyrelse har været på udviklingsseminar arrangeret af Sportshouse ved Henning Hansen. Et spændende og motiverende seminar som byggede på dialog, diskussion og stor medinddragelse. Formålet med bestyrelsesseminaret var og er at styrke SIGs arbejde i forhold til formålsparagraffen samt sikre, at bestyrelsen arbejder som et team mod fælles mål. Plus vi skulle give et bud på i hvilken retning SIG skal bevæge sig de kommende år? Hvilke arbejdsopgaver skal SIG påtage sig? Og hvordan synliggører vi SIG endnu mere? Stor tak for jeres indsats Til alle frivillige og lønnede i alle idrætsforeninger. I gør det super godt. Tak for det gode samarbejde til alle jer i idrætsforeningerne og i SIGs bestyrelse. Men også til vores embedsmænd og politikere. Og en særlig tak for den gode dialog og samarbejde til borgmester Hans Toft og viceborgmester Eyvind Vesselbo fra KUF. Dette var et rids af nogle af de opgaver og aktiviteter, som SIG har været involveret i. Nogle af emnerne vil blive uddybet på SIGs Rep møde. På vegne af SIGs bestyrelse Kate Skavin 6. februar 2012 Formand 11