Jeg gik ind i filmbranchen for pengenes skyld, og hen ad vejen blev det til kunst. Jeg kan kun beklage hvis det er skuffende. Men det er altså sandheden. Charles Chaplin 48
49
Rettigheder/ophavsret I en verden, hvor alt synes at være til salg, og hvor den mere kloge har mere eller mindre frit løb til at narre den mindre kloge, findes der dog en sikker havn, nemlig Ophavsretsloven. En lov, som definerer hvilke rettigheder kunstnere besidder over deres frembringelser, og hvilken beskyttelse kunstnerne nyder godt af, når nogen uretmæssigt udnytter deres frembringelser. Kunstnerne kan handle med [overdrage] deres rettigheder, men rettighedernes eksistens og håndhævelse kan der ikke forhandles om. Det, og meget andet skal det handle om i det følgende. Ophavsret Hvad ophavsret er for noget og hvad man kan have ophavsret til er nedfældet i Ophavsretsloven, den lov, der beskytter bl.a. skabende og udøvende kunstnere mod, at deres værker og fremførelser bliver kopieret og brugt offentligt uden deres tilladelse. Ophavsretsloven beskytter de forskellige grupper af skabende og udøvende kunstnere de såkaldte rettighedshavere: Ophavsmænd, dvs. kunstnere, som skaber værker indenfor litteratur, musik, scenekunst, film og andre kunstarter. Det omfatter ikke kun det, man traditionelt forstår ved kunst og litteratur men også faglitteratur, journalistik, videnskabelige artikler, edb-programmer m.m. Ophavsretsloven beskytter desuden også rettighederne for folk, som bearbejder et værk, f.eks. musikalske arrangører. Udøvende kunstnere, dvs. musikere, sangere, skuespillere, dansere m.fl., der fremfører værker. For skabende og udøvende kunstnere gælder, at rettighederne er personlige, dvs. at rettighederne opstår hos den person, der har skabt værket, udført fremførelsen osv. Ophavsretten til et værk gælder [efter den nugældende Ophavsretslov, og i langt de fleste lande i verden] i hele ophavsmandens levetid og de efterfølgende 70 år. 50
Producenter, dvs. pladeproducenter, film- og TV-producenter, radio- og TV stationer mv. der ifølge loven har såkaldte nærtstående rettigheder dvs. nærtstående i forhold til ophavsmændenes rettigheder. Det handler først og fremmest om producentbeskyttelse, dvs. beskyttelse af de rettigheder, som opstår hos et firma der finansierer produktion af et fonogram, en film, et TV-program osv. Ophavsretten gælder for disse rettigheder i 70 år fra første gang fonogrammet, udsendelsen el. lign. offentliggøres. Ophavsretsbeskyttelsen er en beskyttelse af det konkrete værk i dets konkrete udformning. Man kan som udgangspunkt ikke have ophavsret til ideer og principper. Eneret Ophavsmandens økonomiske beskyttelse består i, at ophavsmanden har eneret til selv at fremstille eller tillade andre at fremstille eksemplarer af ophavsmandens værker og eneret til selv at offentliggøre værket eller tillade andre at gøre det. En eneret, som gælder ved enhver form for offentlig fremførelse, ved enhver form for distribution og salg eller ved enhver fremvisning af eksemplarer af værkerne. Eneretten betyder med andre ord, at ingen andre end ophavsmanden må benytte værkerne på disse måder uden at have en tilladelse fra ophavsmanden. Skulle det alligevel ske, er ophavsretten blevet krænket og ophavsmanden kan nedlægge forbud og kræve erstatning af den, som dermed har overtrådt Ophavsretsloven. Når nogen fremstiller og distribuerer ulovlige kopier af CD er og videofilm for at tjene penge kaldes det PIRATERI. Pirateri er ulovligt! Selvom Ophavsretsloven altså giver ophavsmændene eneret til at disponere over deres værker, så er der i loven indbygget en række undtagelser. Situationer, hvor man ikke kan forhindre udnyttelsen af ens værker. Der er i særlige tilfælde fri udnyttelse af værkerne. Dvs. at værkerne frit kan benyttes uden tilladelse fra eller betaling til ophavsmanden [se www.ncb.dk]. Det er de såkaldte tvangslicenser, som i særlige situationer bestemmer at ophavsmanden ikke skal give tilladelse til udnyttelsen sit værk, men at ophavsmanden har krav på et vederlag og der er de såkaldte aftalelicenser, som i særlige situationer bestemmer, at en kollektivt indgået aftale om udnyttelse af værker 51
skal gælde for alle ophavsmænd, uanset om de er medlemmer eller ej af den rettighedsorganisation, som har indgået den kollektive aftale. Overdragelse af rettigheder Ophavsmanden kan vælge at overdrage sin eneret til udnyttelse af sine værker til andre. En komponist kan f.eks. vælge at indgå en aftale med et musikforlag, som på nærmere aftalte betingelser giver forlaget ret til at disponere over et eller flere af ophavsmandens værker. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at Ophavsretsloven indeholder nogle bestemmelser, der som udgangspunkt har til formål at beskytte kunstnerne i forbindelse med indgåelse af kontrakter med f.eks. musikforlag, pladeselskaber, bogforlag o.l. En af disse bestemmelser er Ophavsretslovens 3, den ideelle beskyttelse kaldet: Droit Moral, som består i dels en såkaldt navneangivelsesret, dels en respektret. Navngivelsesretten betyder at ophavsmanden har krav på at få sit navn angivet på eksemplarer af ophavsmandens værker og ved offentlig brug af værkerne. Respektretten er en beskyttelse mod, at ophavsmandens værker ændres på en krænkende måde, eller at værkerne offentliggøres og anvendes på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens anseelse eller egenart som kunstner. Det kunne f.eks. være i politiske, religiøse eller pornografiske sammenhænge. Droit Moral-beskyttelsen varer i princippet evigt, men den gælder kun for ophavsmænd og udøvende kunstnere, ikke for producenter, radio- og TV-stationer m.fl. Man kan som udgangspunkt ikke frasige sig sine Droit Moral rettigheder. En anden særligt væsentlig bestemmelser er Ophavsretslovens 54 - der siger at den man har overdraget rettigheder til er forpligtet til at udnytte disse rettigheder. Er udnyttelsen ikke iværksat inden 3 år efter det tidspunkt, hvor man selv har opfyldt sin del af aftalen [f.eks. underskrevet kontrakten, afleveret et antal sange el. lign.] så er man berettiget til at bringe aftalen til ophør med 6 måneders varsel. 52