Danmarks første geopark?

Danmarks første geopark? - Odsherred er en mulig favorit Serra da Gardunhas granit-morfologi dannet ved erosive processer i Castelo Branco, Geopark Naturtejo. Bemærk skala i den frostsprængte blok. Af geolog Anette Petersen, Plan- og Udviklingskonsulent i Region Sjælland Et nyt koncept inden for naturområder er i hastig vækst over hele Verden geoparker. Efter bare 10 år er der nu udpeget 77 geoparker, og flere er undervejs. Heriblandt Geo- Park Odsherred der som den første i Danmark arbejder hen imod at blive optaget som en geopark under UNESCO og således om at blive en del af den globale familie, som arbejder for at beskytte den geologiske arv og gennem involvering af den lokale befolkning at skabe udvikling og vækst gennem geoturisme. Begrebet geopark er ganske nyt og blev i 2000 indført inden for naturområder. Ligesom naturpark og nationalpark er geopark ikke et beskyttet begreb, og det anvendes i dag i en række forskellige sammenhænge. Men nogle geoparker er certificeret som EGN-geoparker eller GGN-geoparker, hvilket er en kvalificering af geoparkerne i overensstemmelse med standarder som varetages af UNESCO. EGN står for: European Geopark Network og en EGN-geopark er samtidig en del af det globale netværk (Global Geopark Network). Antallet af certificerede geoparker har været i kraftig vækst, siden begrebet blev introduceret første gang i 2000. Der er ved en tidligere lejlighed blevet skrevet om geoparker i GeologiskNyt (5/08). Artiklen omhandlede en norsk geopark, Magma Geopark og beskrev en ekskursion afholdt i forbindelse med 33nd International Geological Congress. Geoparken er efterfølgende (i 2010) blevet optaget i EGN som den anden norske geopark. Hvorfor udpeger vi naturområder? Når et område udpeges til nationalpark, naturpark, eller hvilken type udpegning der nu er tale om, betyder det som regel, at der stilles særlige krav til beskyttelse af naturog kulturværdier og til formidling og publikumsfaciliteter. I Danmark har vi ikke nogen lang tradition for at etablere nationalparker eller naturparker, end ikke hvis Verdens største nationalpark Grønlands Nationalpark fra 1974 medregnes. Det har derimod vores nabolande, fx blev Sveriges første nationalpark etableret i 1909, og i Tyskland er der 14 nationalparker, som tilsammen dækker mere en 2,5 % af arealet. Tyskland har desuden udpeget 101 regionale naturparker, som tilsammen dækker 25 % af landet! Ved at oprette nationalparker eller naturparker får man fokuseret på muligheden for, at områdernes landskaber og deres indhold af natur og kultur bevares. Samtidig er det ofte målet at synliggøre og formidle områderne og skabe mulighed for turisme og friluftsliv. Kategorier af naturområder Der er mange eksempler på typer af naturudpegninger. Den præcise baggrund for udpegningerne er forskellig og kan indebære forskellig grad af beskyttelse, hvoraf nogle kan være lovmæssigt ophængt. Den type udpegning, som der har været størst opmærksomhed på i Danmark de seneste år, er nok udpegningen af de foreløbig 5 nationalparker, hvoraf tre nu er blevet indviet. I Region Sjælland har man arbejdet med en definition af begrebet: naturparker og et projekt med at indkredse områder, hvor der vil være en god mulighed for udpegning af regionale naturparker, er netop afsluttet med rapporten: Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Friluftsrådet har taget arbejdet 12 GeologiskNyt 2/11

Ved Biosfæreområde i det sydøstlige Rügen genfi ndes samme geologiske hændelse som ved Møns Klint. Kort over de europæiske geoparker. (Kortet er gengivet med tilladelse fra EGN) med regionale naturparker op og har igangsat et pilotprojekt om en mærkningsordning for naturparker. Der findes internationale systemer til at kategorisere og systematisere de forskellige naturudpegninger. Et af dem er fra IUCN, International Union for Conservation of Nature, som har opstillet en række af kategorier for forskellige, beskyttede naturområder. Det er ikke altid muligt at indføre de nationale naturområder under IUCN s kategorier, og i Europa er der det særlige forhold, at meget er kulturlandskab, og at der er tæt befolket. Men det ligger uden for denne artikel at redegøre nærmere for disse forskelle og forhold. De regionale naturparker, som Region Sjælland har arbejdet med at definere, skal dog som udgangspunkt henregnes til IUCN s kategori V (se tabel nedenfor). UNESCO (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization), som er FN s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab, har givet ophav til yderligere tre typer af områdeudpegninger: Biosfæreområder: Betegner økosystemer på landjorden eller i havet, som ønskes bevaret samtidig med en bæredygtig udnyttelse af området (kategori V) Verdensarv: Steder af enestående og universel værdi for hele menneskeheden. I skrivende stund er der kræfter, der arbejder for, at K/T-grænsen ved lokaliteten Stevns Klint kommer på denne liste (kategori III) Geoparker: Grundlaget for denne artikel, se nedenfor (kategori V) Definition af en geopark I Det Europæiske Geopark Netværk blev oprettet med det formål at beskytte geodiversiteten og promovere den geologiske arv til den almindelige befolkning. Netværket består i dag af områder over hele Europa, som deler disse mål, og som nu arbejder sammen om at nå dem. Men hvad er en geopark? En geopark er et naturskønt område med en geologisk arv af særligt geovidenskabelig betydning, som samtidig har en rækkevidde, som integrerer andre naturscenarier og seværdigheder samt kulturelle interesser i et unikt naturområde. En geopark beskytter den geologiske arv, er grundlag for geovidenskabelig forskning og formidling og bidrager til den lokale udvikling i området ved udvikling af geoturisme. (Fra: Petersen A., 2011) Dette skal forsøges uddybet i denne artikel, og det foreløbig eneste danske eksempel på arbejdet med at etablere sig som en EGN-geopark skal kort beskrives. Men først lidt om forhistorien. Historien bag begrebet geopark Ideen med geopark-netværket begyndte i 1997 i forbindelse med en international geologisk konference i Beijing, hvor en del af konferencen omhandlede den geologiske arv. Efter konferencen besluttede to geologer at tage udfordringen op med at bygge bro over en af de vanskeligste forhindringer, nemlig forståelsen mellem geovidenskabs- IUCN- Kategori Ia Ib II III IV V VI Betegnelse Naturreservat Vildmarksområde Nationalpark Naturmonument Habitat/Artsforvaltningsområde Beskyttet landskab (på land eller hav) Beskyttet område med ressourceudnyttelse Formål med beskyttelsen Beskyttet hovedsagelig med henblik på videnskaben Beskyttet hovedsagelig med henblik på vildmarkbeskyttelse Beskyttet hovedsageligt med henblik på beskyttelse af økosystemer og rekreation Beskyttet hovedsageligt med henblik på bevarelse af særlige naturlige karakteristika Beskyttet hovedsageligt med henblik på bevarelse af arter og deres leveområder Beskyttet hovedsageligt med henblik landskab/ landskabsbevaring og rekreation Beskyttet hovedsageligt med henblik på en bæredygtig udnyttelse af naturlige økosystemer (Kilde: IUCN, hvor kategorierne er mere udførligt beskrevet end her. (Grafik: UVH)) Stevns Klint blev i år udpeget som kandidat til UNESCOs prestigefylde liste over verdensarv som repræsentant for K/T-grænsen. GeologiskNyt 2/11 13

folkene og den brede offentlighed. Broen skulle bygges gennem arbejde med at bevare den geologiske arv, samtidig med at der arbejdes på at skabe forståelse af geovidenskaberne i offentligheden tillige med et tredje formål, nemlig at bruge de to første formål til at fremme en bæredygtig økonomisk udvikling på regionalt plan. Ved hjælp af EU-midler og arbejde, der allerede var blevet udført på regionalt niveau, samledes fire regioner, som hver især havde arbejdet med lignende ideer: Haute Provence (Frankrig), Maestrazgo/Terruel (Spanien), Lesvos (Grækenland) og Vulkaneifel (Tyskland); og i 2000 var netværket EGN en realitet. Allerede året efter i 2001 fulgte UNESCO trop og underskrev en aftale med EGN, og herved gav UNESCO netværket sin godkendelse. Tre år senere blev endnu en aftale mellem EGN og UNESCO underskrevet, og de retningslinjer, der var udarbejdet for, at man kunne blive optaget som en Geopark under EGN, blev optaget af UNESCO. Hermed var vejen banet for Global Geopark Network, GGN. Siden er det gået slag i slag, og her bare 10 år efter er der nu 77 geoparker fordelt i 24 lande spredt ud over 5 kontinenter. Heraf ligger de 42 i Europa fordelt på 16 lande. Foreløbig er der tre geoparker i de nordiske lande: to i Norge og én i Finland. Ved det årlige møde i Lesvos, oktober 2010, blev der indgivet 18 nye ansøgninger til UNESCO, heraf en fra Katla Geopark, Island, som inkluderer området ved Eyjafjallajökull, som vi har hørt en del om i 2010 i forbindelse med vulkanudbruddet. I det Baltiske område arbejdes der i Estland på at oprette en geopark på øen Saaremaa. Definition af en geopark II Det er med andre ord geoparkens formål, at lokalbefolkningen atter kan værdsætte områdets kulturarv og deltage aktivt i områdets kulturelle revitalisering som en helhed. Det gør den ved at bidrage til: at beskytte den geologiske mangfoldighed at formidle den geologiske arv til den brede offentlighed at støtte en bæredygtig økonomisk udvikling af geoparkens område, primært gennem udvikling af geoturisme For at kunne blive optaget i EGN/GGN stilles der desuden krav om at geoparken: skal have klart definerede grænser og have et tilstrækkeligt areal til ægte territorial økonomisk udvikling skal omfatte et vist antal geologiske lokaliteter af særlig betydning med hensyn til deres videnskabelige kvalitet, sjældenhed, æstetisk appel eller uddannelsesmæssig værdi at lokaliteterne også skal repræsentere arkæologiske, økologiske, historiske eller kulturelle interesser skal udvikle og eksperimentere med metoder til at bevare den geologiske arv skal arbejde inden for EGN/GGN til fremme af netværkets udvikling og samhørighed skal arbejde med lokale virksomheder for at fremme og støtte etableringen af nye biprodukter i forbindelse med den geologiske arv i en fælles ånd med de andre EGN/GGNmedlemmer Formidling er vigtigt! Hér er det guiden Carlos foran en af mange infotavler i Naturtejo. Geoparker drejer sig ikke kun om bjergarter og geomorfologi de drejer sig om mennesker. Det er afgørende, at de (mennesker) bliver involveret vi ønsker, at så mange mennesker som muligt kommer ud og oplever og nyder geologien i området. Vores mål er at maksimere geoturisme (...) til fordel for den lokale økonomi og at hjælpe folk til at forstå udviklingen af deres lokale landskab. (Modificeret efter: Chris Woodley-Stewart, Geopark Manager, North Pennines AONB, United Kingdom). Manuella, ranger, demonstrerer på pædagogisk vis, hvordan 480 millioner år gamle trilobitspor er dannet i Icnological Park of Penha Garcia, Idanha-a-Nova, Geopark Naturtejo. Sporfossiler in situ, pilen angiver hvor. 14 GeologiskNyt 2/11

Odsherredbuerne tager sig markant ud set fra inderlavningen (området bag gletsherranden), den nu inddæmmede Lammefjord. Bakkedraget rejser sig op til mere end 100 m over det omkringliggende terræn. Hvordan fungerer netværket? Som medlem i EGN forpligter man sig til at arbejde aktivt i netværket. Det sker blandt andet ved deltagelse i de to årlige møder og ved markedsføring af de øvrige geoparker. De første spadestik i DK Det er tidligere blevet nævnt, at Region Sjælland ønsker at medvirke til udvikling af regionale naturparker. Dette sker bl.a. ved facilitering af processer i og netværk med regionens kommuner. I Region Sjælland begyndte interessen for geoparker i sommeren 2008, da en kollega bad denne artikels forfatter om at undersøge, hvad der lå i begrebet geoparker med henblik på at præsentere emnet på et netværksmøde. I Odsherred Kommune blev ideen om en geopark første gang præsenteret på at tværkommunalt miljørådsmøde i de gamle Nykøbing-Rørvig, Trundholm og Dragsholm kommuner i december 2005. Siden blev ideen skrevet ind som en vision i Planstrategi 2007 for ny Odsherred-kommune, og endelig er det blevet vedtaget som et stort projekt i Kommuneplan 2009-2021. Projektet begyndte herefter for alvor at tage form, og i begyndelsen af 2010 blev der nedsat en styregruppe for GeoPark Odsherred, hvor repræsentanter for forskellige interessenter er repræsenteret heriblandt Region Sjælland. Region og kommune mødtes på Geologiens Dage i september 2008 og efter at have introduceret regionens interesse for geoparker generelt og dermed muligheder for et samarbejde om det aktuelle projekt i Odsherred, har forfatteren deltaget i en række konferencer, møder og seminarer om geoparker, naturparker og destinationsudvikling. Regionen arrangerede på denne baggrund et internationalt seminar med geoparker som omdrejningspunkt i januar 2011. Formålet med seminaret var at præsentere de vigtigste ideer og principper bag oprettelse af en Geopark i Odsherred ved hjælp af begrebet EGN og UNESCO, og hvordan dette kan bidrage til udvikling af bæredygtig naturturisme i Region Sjælland og i Østersøregionen. Regionen havde til seminaret inviteret en repræsentant fra rådgivningskomiteen i De aktive kystdannende processer er også en vigtig del af geologien i Odsherred. Vue over Sanddobberne (fi nt eksempel på oddedannelse) set fra Vejrhøj, hvorfra udsigten er storslået......såfremt himlen ikke er faldet ned som hér til geoparkseminaret: seminardeltagerne neden for Bronzealderhøjen på Vejrhøj. (Foto: Forfatteren) GeologiskNyt 2/11 15

Kattegat-lobe Storebæltlobe A BC Odsherred-lobe Figur A: Tre lobeformede israndsstrøg i det nordvestlige Sjælland. Brune områder med gul randmoræne er dannet under det ældste isfremstøds afsmeltning. Grønne områder dannet under to faser af Bælthavsfremstødet. Randmoræner er vist med blå streg og isbevægelse vist med røde pile. A, B og C er hhv. Vejrhøj-buen, Vig-buen og Højby-buen. (Modificeret efter P. Smed fra Houmark-Nielsen et al (2006), Naturen i Danmark, Geologien, s. 302) Figur B. Schous klassiske fortolkning af istidslandskabets udvikling i Odsherred baseret på Milthers (1900). A: Slutningen af sidste istid, B: Stenalderhavet, C: I dag. (Efter Krüger (2006), Naturen i Danmark, Geologien, s. 369). EGN, Patrick Mc Keever, professor ved de geologiske undersøgelser i Nord Irland, til at komme og besigtige området og komme med en evaluering af projektet. EGN s rådgivningskomite er sammensat af specialister inden for bæredygtig udvikling og bevarelse af geologiske områder, hvor også UNESCO er repræsenteret. Desuden var Michael Houmark-Nielsen, lektor dr. scient, Statens Ved naturkanon-arrangementet i 2010 åbnede Karen Ellemann den nye natursti i Bjergene, Odsherred. Stien er for de terrængående, idet den i løbet af bare 900 m stiger fra kote 0 (stranden) til 121 m (toppen af Vejrhøj) en stigning på 13 %! (Foto: Forfatteren) Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, inviteret til at give en beskrivelse af, hvilke geologiske kvaliteter der muliggør, at Odsherred kan opnå status som en geopark i EGN, og Kristin Rangnes, som er daglig leder af Gea Norvegica, delte ud af erfaringer om etablering af Norges første geopark (siden 2006). Til seminaret deltog repræsentanter fra kommuner, regionale naturparker, museer, turistbureauer og universiteter i Polen og Tyskland, og vi sluttede med en tur op til Vejrhøj ad den nye sti, som Naturstyrelsen har arbejdet på at få etableret gennem mange år, og som blev åbnet den 27. juni 2010 af miljøminister Karen Elleman som led i Naturstyrelsens kanon-arrangement. Seminaret var en stor succes, og resultatet af den evaluering, som Patrick Mc Keever gav projektet, blev bl.a., at geoparken fremefter inkluderer hele kommunens administrative grænse, som indtil Patricks besøg var baseret på afgrænsningen af Odsherredbuerne som National Geologisk Interesseområde. Afgrænsning af et område er en diskussion, som kan afføde en hel artikel i sig selv og vil ikke blive kommenteret her. Desuden påpegede Patrick, at mange af de aktiviteter, der allerede foregår i Odsherred, passer godt ind under geopark-konceptet og anbefalede følgende fokusering i det videre arbejde med projektet: Fortælling af istidshistorien i hele Odsherred (afgrænsningen) Sammenhæng mellem kulturhistorien og geologien Sammenhæng mellem kunsten og geologien i Odsherred Sammenhæng mellem geologien og gastronomien Geologien i GeoPark Odsherred Den geologiske arv, som har en særligt geovidenskabelig betydning i Odsherred, er istidslandskabet, hovedsagelig defineret ved Odsherredbuerne. Under Weichsel-istidens sidste fase er der i det nordvestlige Sjælland efterladt spor fra tre kolliderende isstrømme, Houmark-Nielsen (2011) som har foreslået tre lobeformede randmorænesystemer, der afspejler de bagvedliggende gletscheres vifteformede udbredelse (figur A ovenfor). Den ældste af loberne Kattegatloben er dannet under afsmeltningen af et isfremstød fra Mellemsverige. Herefter følger Storebæltloben dannet af en nordgående isstrøm i Storebælt, som nåede op til Samsø og Sejerø. Denne isstrøms højre flanke dannede randmorænen på Ordrup Næs. Randmorænerne fra både Kattegat- og Storebæltloben gennembrydes af Odsherredloben. Vejrhøjbuen, Vigbuen og Højbybuen er den nordlige del af Odsherredlobens randmoræner, Odsherredbuerne. Odsherredbuerne er som nævnt tidligere en del af grundlaget for Naturstyrelsens udpegning af Nationalt Geologisk Interesseområde, ligesom randmorænerne er en del af det naturområde, som er udpeget i den nationale naturkanon. Området har ikke blot national interesse, men er også en geologisk og geomorfologisk nøglelokalitet af international interesse. Randmorænerne fremstår som markante landskabselementer, der fremhæves af de bagvedliggende inderlavninger Lammefjord, Sidinge Fjord og Nykøbing Bugt. Foran mod vest ligger smeltevandssletten, som for størstedelen er overskyllet af Sejrø Bugt. I dag er både Siddinge Fjord og Lammefjorden inddæmmet, mens inderlavningen er oversvømmet i Nykøbing Bugt. Allerede i 1900 tolkede Milthers buerne i Odsherred som værende randmoræner, og hans tolkning kom til at danne skole for senere geologiske arbejder (Milthers, 1900). Med A. Schous klassiske fortolkning af 16 GeologiskNyt 2/11

Udsigt fra toppen af randmorænen ved Disebjerg i Veddinge bakker. Bag hestene, som er sat ud til at pleje området, bliver randmorænen gennembrudt af et smeltevandsløb. istidslandskabet udvikling blev dannelsen af landskabet i Odsherred anvendt til at beskrive de almindelige landskabsformer formet langs randen af en gletscher, den glaciale serie, og som formentlig alle danske skolebørn har stiftet bekendtskab med. På figur B (foregående side) ses (A) de tungeformede gletschere at skubbe israndsbakkerne op foran sig, og foran randen afsættes de smeltevandsaflejrede flodsletter. Det senere Sjællands Odde består af et par større øer. Efter isens bortsmeltning (B) blev området oversvømmet af Stenalderhavet i forbindelse med den Atlantiske transgression og omdannede området til et ørige med indskårne fjorde og sunde. (C) Som følge af den efterfølgende landhævning og inddæmning er store dele af området i dag tørlagt. Betydningen af områdets pædagogiske værdi er indlysende. Samtidig er der stadig ubesvarede spørgsmål og derfor behov for yderligere forskning og undersøgelser til at afdække kompleksiteten af istidslandskabets dannelse. Odsherredbuerne er uden tvivl en dominerende lokalitet i geoparken. Men også andre lokaliteter vil have stor geologisk værdi, ligesom de skal kædes sammen med den kulturhistoriske og naturmæssige værdi. Eksempler på andre geologiske lokaliteter er Trundholm Mose, som er central for studiet af Stenalderhavets niveauændringer, ligesom de kulturhistoriske spor har en betydelig interesse som fundsted for solvognen. Mod øst ud mod Isefjorden findes kuperet dødislandskab og i det nordøstlige hjørne af Odsherred, Rørvig Halvøen, et varieret marint forland med klitdannelser opbygget omkring et glacialt landskab. Kysterne vil ligeledes komme til at spille en vigtig rolle i formidlingen af de geologiske processer både fra istiden og dem der foregår i dag. Oplagte lokaliteter vil være Ordrup Næs (Storebæltloben), Korevle som eksempel på barrierekyst og oddedannelse ved Sanddobberne. Listen er ikke udtømmende, og der ligger et arbejde i at få prioriteret blandt de mange geologiske lokaliteter såvel som i de arkæologiske, økologiske, historiske og kulturelle lokaliteter. Odsherred er med andre ord både landskabeligt, dannelsesmæssigt og forskningshistorisk et enestående område, som skrevet står i Naturstyrelsens udpegningsgrundlag for værdifulde geologiske områder. Det videre arbejde og formidling Efter seminaret i januar har projektet for alvor fået vind i sejlene. Som et første skridt blev der på Patricks Mc Keevers anbefaling taget kontakt til den danske UNESCO-nationalkommission, som var meget positive over for geoparkprojektet i Odsherred, og det blev aftalt, at kommissionen besøger Odsherred i efteråret. En af de vigtigste opgaver de kommende år bliver formidling. Det gælder både internt som eksternt. At få forklaret geoparkkonceptet som stadig er ukendt i det meste af Odsherred og resten af Danmark, hvilket gør det til en stor udfordring for projektet. Det har resulteret i, at der er udarbejdet et oplæg til en formidlingsstrategi, som bl.a. indeholder planer om produktionen af en lille film, som på pædagogisk vis fortæller historien om istidslandskabets dannelse frem til det landskab, vi ser i dag i Odsherred. Desuden skal der produceres 3-5 små filmsekvenser, som downloades på de respektive lokaliteter vha. bar codes (2Dkoder). Arbejdet med at beskrive udvalgte lokaliteter i geoparken begyndte allerede under forberedelserne til seminaret og er gået ind i en mere intensiv fase forud for den kommende turistsæson. I det hele taget skal der udarbejdes plakater, brochurer og alle former for information om GeoPark Odsherred. Derudover er der tanker om at lave et besøgscenter i geoparken, og derfor er der planlagt en inspirationstur til Geocenter Møns Klint og Geomuseum Faxe. Foreløbig planlægges der en lille udstilling om geologi og landskab i nogle lokaler tilhørende Dragsholm Slot, som skal udformes i samarbejde med lokale skoler. En anden væsentlig opgave og samtidig udfordring i den kommende tid bliver forankring af projektet. Såvel involvering og modstand skal håndteres, og det gælder både i administrationen, i Odsherred Kommune og i lokalbefolkningen. Det sidste halve år har der været gjort en stor indsats for at forankre projektet i organisationen, og det er en opgave, der fortsat skal arbejdes med. Projektet med borgerinvolvering og dermed også borgermodstand er der taget et første initiativ til, ved at Odsherred Kommune er inddraget i forskningsprojektet DIA-plan (Dialogbaserede planprojekter i GeologiskNyt 2/11 17

Den nye sti, som blev indviet af miljøministeren i juni 2010, har skabt mulighed for at nyde den smukke natur og rigtigt lade indtrykkene komme ind. Tuja i strakt trav ud over bjergene med Nekselø i baggrunden. kulturlandskabet) under Københavns Universitet. Projektet drejer sig om fremtidens forvaltning af det åbne land i kommunalt regi, et projekt som også Region Sjælland deltager i. I Odsherreds tilfælde drejer det sig om, hvordan man kan forankre natur- og landskabsprojekter i lokalområdet. I forbindelse med arbejdet med at planlægge det føromtalte seminar er forfatteren blevet mødt med stor og positiv interesse blandt de lokale, og det bliver spændende at følge interessen hos lokalbefolkningen, efterhånden som processen med projektet skrider frem. Det er planen, at GeoPark Odsherred skal være klar til at indsende ansøgning til EGN i oktober 2013. Man kan holde sig orienteret om projektet på: http://www. geopark-odsherred.dk We need geoparks to promote earth science. (Wolfgang Eder, Springer Verlag, mener, der er en international interesse for geoparker, hvilket afspejles i boomet i udpegningen, og forlaget arbejder på at markedsføre en bogserie Geoparks of the World ). Referencer - EGN s hjemmeside: http://www.europeangeoparks.org - Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme, Biomedis og Region Sjælland, 2011 - Petersen A. 2011, Geoparker, fra: Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. - Houmark-Nielsen, M. 2011: Odsherredbuerne: Et istidslandskab skabt i krydsfeltet mellem tre isstrømme. Rapport til Odsherred Kommune i anledning af GeoPark-seminar, Vallekilde Højskole, Januar 2011, 11 s. FAQ - Houmark-Nielsen, M., Knudsen, K.L. & Noe-Nygaard, N.2006: Istider og mellemistider. Kap. 13; Naturen i Danmark, Geologien, Gyldendal, 255-301. - Krüger, J. 2006: Nutidens landskab. Kap. 16: Naturen i Danmark, Geologien, Gyldendal, 361-394. - Milthers, V. 1900: Randmoræner. In K. Rørdam & V. Milthers: Kortbladene Sejerø, Nykjøbing, Kalundborg og Holbæk. Danmark Geologiske Undersøgelse 1,8, 143 pp Hvad får man ud af at være medlem af EGN? anvendelse af det registrerede brand European Geopark Network benefit fra EGN s webside, magasiner m.m. et forum for samarbejdspartnere, erfaringsudveksling og for ansøgning om støtte fra EU-programmer Hvad er de typiske aktiviteter for en geopark? de fleste er relateret til geoturisme eller undervisning (skoleundervisningsprogrammer, guidede ture, udstillinger) arbejde for at beskytte den geologiske arv ved møderne i EGN s koordinationskomite præsenteres forløbne aktiviteter siden sidst deltagelse i EGN s to årlige møder Er der restriktioner forbundet med geoparker? ikke lovgivningsmæssigt. En geopark har ingen lovmæssig status og indebærer ikke nogen form for beskyttelse eller restriktioner. MEN gennem medlemskab af EGN forpligter man sig til at overholde vedtagelserne i EGN s charta, bl.a. må man ikke ødelægge eller sælge geologiske objekter fra en geopark 18 GeologiskNyt 2/11