ANSØGNING TIL FRILUFTSRÅDET. Fra Skjoldungeland til Nationalpark

Transkript

1 Oktober 2012 ANSØGNING TIL FRILUFTSRÅDET Fra Skjoldungeland til Nationalpark På de sidste bestyrelsesmøder i nationalparkprojekt Skjoldungelandet er det vurderet, at fortsat udviklings- og forankringsarbejde i første halvdel af 2013 er hensigtsmæssigt for at danne bro mellem Skjoldungelandet og den foreslåede nationalpark. I forlængelse af Friluftsrådets både faglige og økonomiske støtte til Skjoldungelandet og dets nationalparkbestræbelser siden starten i 2005 ansøger Skjoldungelandets bestyrelse hermed om støtte de her nævnte aktiviteter og brobygningsprojekter. Indsatser under forskellige scenarier Projektperioden på et halvt år skal kunne omfatte indsatser, der falder under ét af to scenarier - eller begge. Dels indsatser, som er relevante under hovedscenariet, at en nationalpark udpeges. Dels indsatser under det scenarie, at parken ikke udpeges i overskuelig fremtid. Dels indsatser, som vil være relevante i begge scenarier. De nedenfor beskrevne indsatser forventes at kunne nås i projektperioden under de nævnte scenarier. Arbejdet udføres i den nuværende Skjoldungeland-organisation. I Skjoldungelandets bestyrelse er blandt flere Roskilde Kommune og Lejre Kommune repræsenteret på bestyrelsesniveau ved borgmestrene og kommunaldirektørerne. Der lægges op til, at bestyrelsen foretager den mere detaljerede prioritering af indsatsen under indtryk af, hvordan scenarierne udvikler sig. Skjoldungelandet - på vej mod Nationalpark Roskilde-Lejre Roskilde Museum, Munkebro 2, 4000 Roskilde tlf.: skjoldungelandet@roskilde.dk

2 Scenarie 1. En nationalpark udpeges Ved en politisk beslutning om udpegning af en nationalpark på Roskilde-Lejre egnen bliver der brug for følgende lokale indsatser: 1.1 Lokalt arbejde i forbindelse med udarbejdelse af Bekendtgørelse m.v. Ved Naturstyrelsens arbejde med Bekendtgørelsen om Nationalparken må styrelsen samarbejde med de involverede kommuner og nationalparkprojekt Skjoldungelandet. Den helt præcise afgrænsning af parken vil kræve både lokalkendskab og kendskab til lodsejerforhold og den tidligere proces. Efter nærmere beslutning herom kan der knyttes fornyede kontakter til tilgrænsende kommuner og yderligt interesserede lodsejere om afgrænsningsspørgsmålet. Til udarbejdelsen af bekendtgørelsen kræves indsamling af oplysninger om matrikulære og kommuneplanlægningsmæssige forhold, lodsejere m.v. Ved tilrettelæggelse af offentlighedsfasen, herunder borgermøder m.v., forventes Naturstyrelsen at samarbejde med kommuner og nationalparkprojekt. Lokalt skal der gøres overvejelser vedrørende organisation, sammensætning af bestyrelse og repræsentantskab, fysisk placering af det kommende nationalparkkontor, og formidlings- og besøgsstedstrukturen skal færdigtænkes og beskrives. Hvis Naturstyrelsen måtte ønske justeringer i de visioner, som nationalparkforslag Skjoldungelandet er baseret på, bør dette ske i dialog med styregruppen. Projektchefen vil formidle og udføre de lokale arbejder, der ligger i denne fase. 1.2 Forarbejder til Nationalparkplanen Det kan være hensigtsmæssigt allerede i denne fase at arbejde et godt stykke videre med konkretisering af de visioner, der er formuleret i nationalparkmagasinet. Disse konkretiseringer skal primært bruges i den efterfølgende nationalparkplan, men det kan skærpe og klargøre visionerne så målene bliver så tydelige som vel muligt, især hvad angår de første fem år efter bekendtgørelsen. Der er altså her tale om et forarbejde til en nationalparkplan. De indhøstede erfaringer fra Skjoldungelandet giver et godt afsæt for udarbejdelse af et sådant forslagskatalog. Dette kan være opdelt efter de emnekategorier, som Skjoldungelandet har arbejdet med, nemlig natur og landskab, kulturmiljøer, jordbrug og fjordbrug, friluftsliv og adgangsforhold, erhverv og turisme, undervisning og formidling. 1.3 Lokal forankring Medens bekendtgørelses- og høringsarbejdet pågår skal hele nationalparkprojektet og dets organisation, set-up, ressourcepersoner, netværk og procedurer reflekteres og finjusteres hos alle de partnere, der har eller skal have ejerskab til nationalparken. I denne proces er kommunerne de allervigtigste. 1.4 Information og kommunikation med borgerne Borgerne skal holdes løbende orienteret om nationalparkudviklingen. Skjoldungelandets hjemmeside må fortsætte, og der skal sikres ordentlig information til og i pressen. 2

3 Scenarie 2. En nationalpark udpeges ikke foreløbigt 2.1 Forankring af Skjoldungelandets delprojekter Sker der ikke en nationalparkudpegning er det vigtigt, at opnåede projektresultater under Skjoldungelandet bliver forankret i lokale institutioner til sikring af drift og videre udvikling af tiltagene. Skjolungelandets enkelte delprojekter skal under dette scenarie overdrages til samarbejdspartnerne og kommunerne i de tilfælde, hvor dette ikke allerede er sket. Ved scenarie 1 vil mange af delprojekterne blive forankret i nationalparkens organisation. 2.2 Flere lokale landskabskort Skjoldungelandet har udviklet to gode egns/områdekort med anbefalede stier, naturattraktioner, kulturhistorie, besøgssteder, kunst m.v. Til en fuldstændig dækning af det foreslåede nationalparkområde er det ønskeligt med yderligere fem af disse lokale landskabsfoldere. Opgaven kan udføres i tæt samarbejde med de to kommuner, som under dette scenarie bør overtage ejerskabet. Kortene vurderes at kunne danne forbillede for tilsvarende kort mange steder i landet. 2.3 Koordinering af de mange stiprojekter Skjoldungelandet har været stærkt involveret i stianliggender i begge kommuner. Mange ideer skabes her af mange aktører, og projekter og formidlingstiltag florerer som aldrig før. Der er brug for egentlig samtænkning på tværs af grænser og aktører for at skabe gode sammenhænge og hensigtsmæssige løsninger vedrørende stier af forskellig karakter i landskabet. Hertil kommer koordineret planlægning af ruter og faciliteter på og ved Roskilde Fjord. Endelig er der brug for en samlet koordinering af især de trykte kort, men også en fortsat forbedring af den elektroniske formidling. På den her givne tid kan der foretages en analyse, og i rapportform kan forslag til en samlet plan udredes. 2.4 Læring fra Skjoldungelandet Det vil være nyttigt med en læringsopsamling baseret på en evaluering af Skjoldungelandets processer og resultater. En sådan opsamling vil være nyttig i en efterfølgende nationalparkfase og den kan være nyttig overfor andre nationalparker, naturparker og tilsvarende store komplekse udviklingstiltag, der omfatter forskellige samfundssektorer, myndigheder, frivillige, private osv. Opsamlingen kan ske i rapportform og kan videreformidles ved konferencer eller lignende. 3

4 Scenarie 1 og 2 - i begge tilfælde 3.1 Erfaringsopsamling og forankring vedr. natur- og planarbejde Der gennemføres systematisk, dialogbaseret erfaringsopsamling i relation til planstrategier og kommununeplanarbejde med de to kommuner for at sikre, at nationalparkens mange visioner finder fodfæste. Skjoldungelandets målsætninger og forslag må fortsat inspirere under kommunernes planarbejde Fortsættelse af FormidlerForum Med støtte fra Friluftsrådet er der nedsat et velfungerende Formidlerforum og en formidlingskoordinator er ansat. Det skal søges sikret, at de opnåede resultater og det gode samarbejde kan fortsætte og forstærkes. Hvis ikke koordinatorstillingen kan forlænges aktualiseres det, at der bør der ske en stærkere institutionel forankring af Formidlerforum, bl.a. med en stærkere anknytning til topledelserne. 3.1 Sjællandstårnet Sjællandstårnet (Danmarks højeste udsigtstårn i Bidstrupskovene, med udsigt over hele Sjælland), er det eneste af Skjoldungelandets projekter, som af formelle og økonomiske grunde ikke kunne realiseres i den indeværende periode. Feriefonden signalerer, at sagen kan genoptages medio 2013, og TDC, som ejer tårnet, har ikke afvist en ny løsning. Visse yderligere forberedende arbejder til et let revideret projekt kan med fordel foretages i denne mellemliggende periode, ligesom. 3.3 Natursparekasse Etablering af en Natursparekasse, hvortil borgere og virksomheder kan donere beløb til naturformål. Konceptet er så godt som færdigudviklet af nationalpark styregruppen og kan relativt hurtigt etableres formelt og reelt. En eller flere natursparekasser kan vise sige at generere betragtelige økonomiske donationer, der kan bringes i spil enten som supplement til en nationalparkfond eller i stedet for en sådan. En natursparekasse forventes at give rum for mere lokalt medejerskab til naturindsatserne. 3.4 Bæredygtig landskabsturisme Både Roskilde og Lejre Kommuner samt de fleste af Skjoldungelandets institutioner deltager i det sjællandske turismefremmeprojekt Da Danmark blev til, hvor der lægges vægt på især dansk vikingetid som reason to go for turister. En nationalpark vil også tiltrække flere turister. Da Danmark blev til har kun i meget ringe grad fokus på landskab og natur og de stedbundne værdier. Det vil være relevant at bidrage med synspunkter til projektet om turisme i relation til landskab, natur, landbrug og madkultur. Under alle omstændigheder vil det være nyttigt at udvikle et Lejre- Roskilde kodeks for bæredygtig landskabsturisme, herunder evt. nye skitser til eksemplariske flerdags oplevelsespakker til glæde for alle, både turister og lokale. 4

5 Økonomi Skjoldungelandets bestyrelse ønsker at ansætte den nuværende projektchef til ovenstående initiativer i første halvdel af 2013 med et lønniveau svarende til det nuværende. Projektchefen har pt. et brutto månedligt lønniveau på knapt kr. inklusive pension, feriebidrag, forsikring m.v. svarende til brutto lønudgift på kr. for et halvt år. Der vil være udgifter til en kontorarbejdsplads med adgang til pc, printer osv. På Roskilde Museum vil projektchefen kunne benytte sit nuværende kontor, men ellers må det nok vurderes, at arbejdet i den kommende fase har stærke relationer til de to kommuners naturtekniske forvaltninger og borgmesterkontorer, særligt under scenarie 1. Udgifter: Lønudgift Arbejdsplads, drift Kørsel, møder, mobiltelefon m.v Mulig konsulenthjælp, borgerformidlingstiltag, uforudsete udgifter, til frigivelse efter beslutning i Skjoldungelandets bestyrelse. Afhængigt af scenarieudviklingen op til udgifter i alt Indtægter: Friluftsrådet, ansøgt Roskilde Kommune Lejre Kommune Finansiering i alt Organisation Det beskrevne arbejde udføres i regi af Skjoldungelandet, som er en organisation ved Roskilde Museum. I Skjoldungelandets bestyrelse er Roskilde Kommune, Lejre Kommune, Roskilde Museum og Friluftsrådet er repræsenteret på bestyrelsesniveau, kommunerne ved borgmestrene og kommunaldirektørerne. Venlig hilsen Mette Touborg formand for bestyrelsen / Poul Bjerager projektchef 5