Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om



Relaterede dokumenter
Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.


En af de faktorer, der er med til at dæmpe genkomstforventningen, ikke bare hos det enkelte menneske,

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger.

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

Og skal vi nu blive i gør-det-selv-billedet, så udleverer Jesus ikke blot en byggetegning, man han stiller også materialer til rådighed.

Hvordan ser en lyserød elefant ud?

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Det er vigtigt for mig, at jeg har fået sagt det om vore sogne først, for at ingen skal tro, at jeg nu slår nogle af jer,

udgangspunkt må jeg gå ud i livet. Med den som fundament kan jeg bare bygge løs i livet, for det skal nok holde og bære. For jeg er frelst.

hjulpet dem. Men Jesus tvister fortællingen, og tvinger den lovkyndige til at pege på samaritaneren som en, der skal elskes.

Når Jesus sådan overfor disciplene foregriber et godt stykke af fremtidens begivenheder, fortæller han dem egentlig, at hvad

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Mattæus 25,1-13.

mennesket, mennesket og Jesus er der egentlig sket så meget på det punkt?

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Men selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys.

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Gud holder af. Det hviler spurven og blomsten i. Hviler i sit nu med alle dets velsignelser til liv.

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 23. august 2015 Kirkedag: 12.s.e.Trin/A Tekst: Mark 7,31-37 Salmer: SK: 4 * 441,4-6 * 451 * 418 * 443 * 159,4 * 7

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 3. januar 2016 Kirkedag: H3K/B Tekst: Matt 2,1-12 Salmer: SK: 136 * 137 * 138 * 69 * 192,7 * 414

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

Impossibilium nihil obligatio

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed?

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

Også i GT s tid var rummet, himmelsfæren, fascinerende. For David er den et vidnesbyrd om Guds storhed og almagt.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

Jeg vover det, fordi jeg tror, at det måske snarere er her, at evangeliet rammer os.

Prædiken til 2. søndag i advent, Matt. 25, tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 8. december 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 4. december 2011 kl søndag i advent Matt. 25, 1-13 Salmer:

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Et menneskes tid er kun en liden stund i forhold til evigheden hos Gud. Det er perspektivet over et kristent menneskes liv.

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et

Og ud af den tankegang og symbolik er der også kommet rigtig mange prædikener, også gode prædikener, med det trøsterige

Prædiken til 4. søndag i advent, Joh 3, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 20. december 2015 kl Steen Frøjk Søvndal

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10, tekstrække

og legeme og blod vedstår sin pagt med os ved ordet om korset og den tomme grav, opstandelsen.

cancer-kurven, så vil vi få noget andet, som tager livet fra os. For dø, det skal vi. Om vi så vil det eller ej.

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

andet end med ord, som de alligevel ikke mener og ikke tænker over, at de bruger.

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

Hvorfor bekymrer I Jer? spørger Jesus.

Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

oblaten, viser Jesus os, at hermed har jeg betalt for dit liv, og billedet viser, at det er med sit liv, han har betalt.

drømte om at kunne med hans evner. Og med hans muskler ville vi altid blive kattekonger.


Hvordan ser vi Gud? Hvordan ser vi på Gud? Hvad siger ordet Gud os? Hvad forstår vi ved Gud? Hvad betyder Gud for os?

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Sådan er der sikkert også mennesker, der i dag forsøger at glemme, at de engang støttede diverse projekter eller kendisser.

Prædiken 2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 10. december 2017 kl Salmer: 123/268/612/85//271/439/569/269

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; ; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2014 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 587 * 586 * 520 * 716

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 2. s. i Advent - 6. december 2015 Haderslev Domkirke kl / ,9 86 Dette

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18, Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 9,1-12, ApG 17,22-34, Matt 25, Salmer: Lihme kl 10.30

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet, det lufter lifligt under sky fra Paradis, opladt på ny.

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Vore børns sygdom rører os dybt på mange måder. Vore børns død rører os på samme måde som sygdom, bare endnu dybere og stærkere.

Transkript:

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 8. december 2013 Kirkedag: 2.s.i advent/b Tekst: Matt 25,1-13 Salmer: SK: 268 * 447 * 49 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6 LL: 268 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6 I går kunne vi se i TVs nyheder, at der holdt en lang, lang kø af lastbiler efter hinanden op ad motorvejen fra færgehavnen i Rødby. Alle ventede de på at komme med færgen, der jo naturligt nok var kommet lidt ud af sejlplanen grundet stormen Bodil. En lang række lastbiler. Nu er færgen klar og begynder at tage lastbiler ombord, og rækken af lastbiler begynder at flytte på sig. Lige indtil den kommer til Sofus lastbil. Så går det hele i stå. Færgen er kun halv fuld, og bag Sofus lastbil holder endnu masser af lastbiler. Tre timer før dette, sad Sofus i sin lastbil, og havde i forvejen siddet der i mange timer. Men, tænkte han, det her tager godt nok sin tid. Så han forlod nu sin lastbil og gik. Hvorhen og hvor længe er der ingen, der ved. Men problemet er jo nu, at Sofus ikke er i sin lastbil, og færgen vil gerne have flere lastbiler med. Det mest sandsynlige, der vil ske, er jo, at alle venter på Sofus. Færge, lastbiler og hvad der ellers måtte være, venter på Sofus. Nej, det skal Sofus nok ikke regne med. Det er nok mere sandsynligt, at lastbilkøen kører uden om Sofus lastbil og ombord på færgen. Og den sejler uden Sofus.

2 Vi ville jo synes, det er helt urimeligt, hvis alle ventede på Sofus. Han må holde sig til, ellers køres der videre uden ham. Det tror jeg, at vi alle kan se det rimelige i. Da Jesus gik på jord, brugte han fortællingen som sit middel til forkyndelse og undervisning. Og han brugte dagligdagens begivenheder og billeder for at fremme forståelsen. Smart nok. Hvis vi skal forstå et eller andet, så fremmer det forståelsen, hvis vi kan putte det ind i et eller andet, vi kender, kan tage udgangspunkt i eller knytte til. Men det vigtige er, at vi kan se det for os. Derfor lærer vi jo også, at hvis jeg har to æbler i den ene hånd og to æbler i den anden hånd, hvor mange æbler har jeg så? Det giver tallene 2 og 4 krop og billede, og er meget nemmere at forstå. Lad os nu lege, at Jesus gik rundt hos os i dag, og holdt billedet med den lange kø af lastbiler ved Rødby Havn op for os. Ville vi så ikke stadig synes, at det kun er rimeligt, at færgen fyldes og sejler, når den er klar, også uden Sofus? Om det er Jesus eller mig, der fortæller om det, må jo komme ud på eet i forhold til, hvad vi synes om problemstillingen med Sofus holdende lastbil midt i køen. Jeg tillader mig at gå ud fra, at det er vi enige om. Da Jesus gik på jord, fortalte han en lignende fortælling, nemlig den om brudepigerne, som vi hørte i evangeliet. En fortælling hans tilhørere sagtens kunne nikke genkendende til. De kendte jo til deres skikke og traditioner ved bryllupper i byen. Så der er intet mærkeligt i historien. Man kan jo ikke komme og gå til en bryllupsfest som det nu passer en, og man er klar til. Det kan enhver vel nok forstå. Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om

færgekøen og brudepigerne kan meget vel gå hen og gøre os rygende uenige. I hvert tilfælde er Jesu fortælling en fortælling, der i dag skiller vandene blandt os præster. Det er også en fortælling, der vil skille vandene hos mange kristne mennesker. Det er også en fortælling, der vil få mange mennesker til at forarges over Jesus, forarges over evangeliet og måske kristendommen i det hele taget. Det springende punkt og anstødsstenen i det hele er, at Jesus fortæller en fortælling, som er en lignelse. Fortællingen har altså et budskab, ligesom min fortælling med færgekøen har en pointe. Helt ærligt, det ville faktisk være temmelig tamt og tomt at komme i kirke, og så har præsten ikke andet at fortælle om lange køer af lastbiler ved færgehavnen i Rødby. Men vi kender ikke på samme måde som Jesu tilhørere til bryllupsskikkene i hans samtid. Men vi kender til lange køer ved færgen. Jesu tilhørere ville ikke kende til lastbilkøer og motorveje, derfor bruger han billedet med brudepiger. Men pointen er, at der er en pointe. Det anstødelige, det forargelige eller rettere pointen er, og kommer til udtryk i Jesu indledning til fortællingen: Da skal Himmeriget ligne (ti brudepiger/en færgekø). Pointen bliver da, at der er nogle, der ikke kommer med i Himmeriget, lige som der er nogle, der ikke kommer med færgen. De kommer ikke med i Himmeriget, fordi de ikke er klar når Himmeriget kommer. De kommer ikke med færgen, for de er ikke klar, når den kommer. Det er her, at vandene skilles. Det kan da ikke være rigtigt, at der er mennesker, der ikke kommer med ind i Himmeriget? Jeg må indrømme, at det ikke er det mest populære eller mest behagelige budskab at skulle bringe som præst. Men det er vigtigt for mig, at vi får fat i dette, for vi vil meget nemt kunne 3

høre eller læse utallige prædikener over dagens evangelium, hvor Matthæus og Jesus bliver vredet fuldstændig rundt som en anden slatten karklud, vendt og drejet og fortolket, for det kan da ikke være rigtigt. Der må være noget, de ikke udtrykker ordentligt eller vi ikke helt forstår. Eller: der må være noget, Jesus helt har misforstået. Ja, måske har han endda aldrig sagt noget sådant. Det er bare nogle af de måde, vi kan opleve dagens evangelium fortolket og forkyndt på. Og det er at putte blår i øjnene på os. Det er at skjule evangeliets sandhed for mennesker. Dagens evangelium har den pointe, at når Jesus kommer, så vil der være mennesker, der ikke kommer med ham. Nemlig dem, der ikke er klar og har ventet hans komme. Lignelsen giver ikke noget bud på, hvordan vi skal holde os klar. Det er efter min bedste overbevisning at overfortolke på lignelsens enkelte dele, at begynde at tolke olie og lamper og piger, der sover osv. Derfor kan jeg også bruge fortællingen om færgekøen med samme pointe. Lignelsens pointe er, at selv om det trækker ud, så kommer Jesus, og så skal vi være klar og vente ham. Hvordan vi skal være klar? ja, det er derfor, det er gavnligt at gå i kirke flere gange eller læse i Bibelen, for det er der andre steder, der giver svar på. Det er i dag ikke tiden til at komme ind på det. Og dog, så giver dagens salmer ind imellem et hint om det. Men noget andet presser sig på. For det første, hvis ikke jeg tager opfordringen til at være klar og vente Jesus alvorligt, hvorfor skal jeg så være det? Hvis ikke der i opfordringen er nogle konsekvenser, hvorfor skal jeg så tage den til mig? Det vil jo svare til, at der går en ned langs køen af lastbiler og siger, at de skal holde sig klar til færgen kommer: Ja, ja, den er go med dig, siger Sofus. Og det er logik for burhøns, at han ikke kommer med. Det er logik for 4

5 burhøns, at venter vi ikke Jesu komme, så kommer vi ikke med. At sige andet er at lyve om evangeliet om Jesus. Hvis nu ingen opfordrer til at være klar, så vil en Sofus jo bagefter komme og sige: Hvorfor sagde du det ikke? Pointen er ikke, at det er tilfældigt, om man kommer med eller ej. Pointen er, at den, der er klar kommer med. Den, der venter Jesu komme, om end det trækker ud. Det handler ikke om at skille nogen ud, som bare er uheldige ikke at være på det rigtige sted i rette tid. Det handler om, at Sofus har fået at vide, at han skal holde sig klar, til færgen kommer, og det gjorde han ikke. Heri er også et glædelige perspektiv, som vi også skal tage til os. Nemlig det perspektiv og også den pointe at selv om det trækker ud, så kommer Jesus. Vi fejrer jul, fordi Jesus kom. Det var der ingen, der opdagede. Det måtte fortælles. Vi fejrer advent, fordi Jesus kommer, og når Jesus kommer, så vil det ikke være skjult for nogen, som det ikke er skjult i datidens bryllupsbillede, når brudgommen går ud for at hente sin brud. Når Jesus kommer, så vil han tage dem med, der venter ham. Tage dem med til Himmeriget! Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen