ÅRSRAPPORT 2013 BERETNING & REGNSKAB

ÅRSRAPPORT 2013 BERETNING & REGNSKAB

Kontaktpersoner Adm. direktør Søren Høgenhaven Direktør Johnny Munk Økonomichef Jens Bloch Behrendt Adresse KommuneKredit Kultorvet 16 1175 København K Telefon 33 11 15 12 kk@kommunekredit.dk www.kommunekredit.dk CVR nr. 22 12 86 12 Offentliggjort den 7. marts 2014 Årsrapporten omfatter 60 sider Billedserien viser energibesparende projekter i danske kommuner og regioner, som er finansieret af KommuneKredit.

INDHOLD Kort om KommuneKredit............... 4 Hovedtal for KommuneKredit............ 5 Beretning Regnskabsberetning................. 6 Kommunerne og samfundsøkonomien......11 Organisation og ledelse............... 14 Risikostyring...................... 17 Regnskab Opgørelse af totalindkomst.............20 Opgørelse af finansiel stilling............21 Opgørelse af ændringer i egenkapital.......22 Opgørelse af pengestrømme............23 Oversigt over noter..................24 Erklæringer.......................53 Ledelse......................... 56 Ledelseshverv..................... 57 ÅRSRAPPORT 2013 3

Kort om kommunekredit KommuneKredit har samme kreditvurdering som den danske stat, hvilket samtidig er den højeste internationale kreditvurdering KORT OM KOMMUNEKREDIT Den overordnede ledelse af KommuneKredit varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen består af 10 medlemmer, hvoraf 8 vælges af kommunerne og 2 vælges af regionerne. Den daglige ledelse varetages af en direktion på 2 medlemmer. KommuneKredit er en forening, der har til formål at yde lån og leasing til danske kommuner og regioner samt til selskaber og institutioner med 100 pct. kommunegaranti. KommuneKredit arbejder under en særlig lov og er under tilsyn af Økonomi- og Indenrigsministeriet. KommuneKredits mission er: at opfylde den kommunale sektors behov for finansiering og tilknyttede serviceydelser for herved at bidrage til at skabe større økonomisk råderum for det danske samfund. KommuneKredits vision er: at være den absolut førende leverandør af finansiering til den kommunale sektor, at være anerkendt som en professionel rådgiver og troværdig samarbejdspartner, og at være en attraktiv, udviklingsorienteret virksomhed med effektive processer og høj kvalitet, hvor resultaterne skabes af engagerede og kompetente medarbejdere. KommuneKredits medlemmer er kommuner og regioner, der har optaget lån eller leasing i KommuneKredit eller garanterer eller hæfter for lån og leasing optaget i KommuneKredit. Medlemmerne hæfter solidarisk for KommuneKredits forpligtelser. Alle kommuner og alle regioner i Danmark er medlemmer af KommuneKredit. KommuneKredits lån finansieres ved udstedelse af værdipapirer på det danske og de internationale kapitalmarkeder. KommuneKredit er kreditvurderet hos Moody s Investors Service og Standard & Poor s. KommuneKredits langfristede gæld er kreditvurderet til Aaa/AAA og den kortfristede gæld P-1/A-1+, hvilket er den samme vurdering som tildeles danske statsobligationer, og det er samtidig den højeste internationale kreditvurdering. Den høje rating er blandt andet en følge af kommunernes og regionernes solidariske hæftelse og stærke placering i samfundsøkonomien og er baggrunden for, at KommuneKredit kan hjemtage lån til attraktive priser. KommuneKredit har desuden et lavt omkostningsniveau, således at de hjemtagne lån kan videreudlånes med en beskeden margin. KommuneKredit er en moderne serviceorganisation baseret på engagerede medarbejdere og moderne teknologi. Kommune- Kredits grundlæggende værdier er: Kunden i centrum Trivsel og godt arbejdsmiljø Kvalitet i arbejdet Åbenhed og godt samarbejde Uddelegering og ansvar 4 ÅRSRAPPORT 2013

HOVEDTAL FOR KOMMUNEKREDIT ÅRETS NETTO- OG BRUTTOUDLÅN 2004-2013 AKTIVER OG EGENKAPITAL 2004-2013 50 Mia. kr. 250 Aktiver, mia. kr. Egenkapital, mia kr. 6 40 200 5 30 150 4 20 100 3 10 50 2 0 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 Konverteringer Nettoudlån 0 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 Aktiver Egenkapital 1 HOVEDTAL FOR KOMMUNEKREDIT Beløb i mio. 2013 2013 2012 2011 2010 2009 EUR DKK DKK DKK DKK DKK Årets udlån, nominelle værdier Obligationslån 306 2.286 1.870 2.396 1.373 2.346 Aftalelån 3.754 28.009 33.992 23.403 33.478 28.474 Bruttoudlån i alt 4.061 30.295 35.862 25.799 34.851 30.820 Konverteringer/omlægninger 1.667 12.433 18.837 10.167 13.904 16.007 Nettoudlån i alt 2.394 17.862 17.025 15.632 20.947 14.813 Årets leasingudlån Bruttoudlån 204 1.525 813 1.539 756 892 Afgang 159 1.189 905 847 783 787 Nettoudlån i alt 45 336-92 692-27 105 Årets hovedtal Nettorenteindtægter 67 503 603 611 453 350 Administrationsomkostninger 13 96 100 95 89 91 Værdireguleringer af finansielle instrumenter -10-75 191 175 47-4 Resultat før skat 44 332 694 691 411 255 Skat af årets resultat 7 53 178 175 102 63 Årets resultat 37 279 516 516 309 192 Totalindkomst ekskl. værdireguleringer efter skat 41 305 378 388 274 195 Udlån og leasingudlån 19.129 142.711 136.296 128.979 125.136 111.538 Aktiver 24.696 184.239 181.885 177.113 166.206 143.207 Udstedte værdipapirer 22.663 169.076 166.045 164.751 156.235 133.926 Egenkapital 804 5.995 5.716 5.200 4.684 4.375 Egenkapitalandel i pct. af aktiverne 3,3 3,3 3,1 2,9 2,8 3,1 Antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere 58 58 59 60 60 57 Valutakurs d. 31.12.2013, 100 EUR = 746,03 DKK ÅRSRAPPORT 2013 5

REGNSKABSBERETNING Som følge af Danmarks relativt lave offentlige gæld var der stor investorinteresse for danske værdipapirer med høj kreditkvalitet REGNSKABSBERETNING refinansieringsrisiko er meget begrænset, idet alle bindende tilsagn om udlån skal være fuldt finansierede, inden tilsagn gives. 2013 blev endnu et år, hvor KommuneKredit understregede sin position som den absolut førende långiver til den kommunale sektor. Nettoudlånet steg fra 17,0 mia. kr. i 2012 til 17,9 mia. kr. i 2013, mens bruttoudlånet faldt fra 35,9 mia. kr. i 2012 til 30,3 mia. kr. i 2013. Sidstnævnte skyldes et fald i konverteringsaktiviteten, idet der i årene forud var konverteret et stort antal lån til lavere rente, og at der ikke var nogen rentefordel ved yderligere konverteringer. KommuneKredits fundingsituation på de internationale kapitalmarkeder var fortsat gunstig i 2013, idet der var en stor interesse fra investorer til at investere i værdipapirer med høj kreditværdighed. KommuneKredit foretog for første gang to benchmarkudstedelser på 1 henholdsvis 1¼ mia. USD, og det var specielt positivt, at der var stor interesse fra centralbanker i mange lande for at købe KommuneKredits udstedelser. Fundingsituationen var desuden præget af, at de meget gunstige satser for swaps fra USD til DKK, der var gældende i 2012, gradvist blev reduceret i 2013. KommuneKredit måtte derfor medio 2013 foretage en mindre prisjustering for lån med variabel rente. KommuneKredit er dog fortsat den billigste finansie ringskilde for den kommunale sektor, der således opnår et betydeligt økonomisk råderum ved at have etableret deres eget finansieringsinstitut. Likviditetsberedskabet ultimo 2013 androg 25,5 mia. kr., hvilket er 1,1 mia. kr. større end ultimo 2012. KommuneKredits På linie med andre meget kreditværdige finansielle institutioner, har KommuneKredit besluttet at overgå fra en-vejs sikkerhedsstillelse til to-vejs sikkerhedsstillelse (CSA), således at KommuneKredit udover at modtage sikkerhedsstillelse fremover også stiller sikkerhed, hvis derivat modparter har en risiko på KommuneKredit. Dette skyldes, at KommuneKredit som følge af højere fundingomkostninger for modparter kan opnå bedre derivat betingelser ved at stille sikkerhed. Hertil kommer, at det må forventes, at flere modparter vil kunne stille priser, hvilket vil øge konkurrencen. KommuneKredit forventer at have indgået to-vejs CSA aftaler med alle relevante finansielle modparter i løbet af 2014. Nettorenteindtægterne udgjorde 503 mio. kr. mod 603 mio. kr. i 2012. Faldet i nettorenteindtægterne skyldtes de mindre gunstige fundingpriser i 2013 sammenlignet med 2012. Af nettorenteindtægterne på 503 mio. kr. i 2013 stammede 361 mio. kr. fra udlånsvirksomheden, mens 142 mio. kr. hidrørte fra renteindtægter på egenbeholdningen af obligationer. Kommune Kredits indtjeningsmål bygger på to principper. For det første skal medlemmerne kunne låne til så attraktive priser som muligt. For det andet skal det sikres, at egenkapitalandelen fastholdes på et solidt niveau i størrelsesordenen 3 pct. af aktiverne. KommuneKredit udarbejder løbende langtidsprognoser for balanceudviklingen og fastlægger på denne baggrund indtjeningsmål for det enkelte år. Det er KommuneKredits vurdering, at nettorenteindtægterne for 2013 ligger på et tilfredsstillende niveau. 6 ÅRSRAPPORT 2013

REGNSKABSBERETNING ÅRETS UDLÅN FORDELT EFTER LÅNTAGERE 41+10+31+18+z Kommuner 41% Regioner 10 % Lån med garanti 31% Interessentskaber 18% ÅRETS UDLÅN FORDELT EFTER FORMÅL 51+32+13+3+1+z Kommuner og regioner 51 % Affald, varme og energi 32 % Vand og spildevand 13% Kollektiv trafik og havne 3 % Andre formål 1% Værdireguleringer af finansielle instrumenter gav i 2013 et samlet negativt resultat på 75 mio. kr. Det negative resultat kan især henføres til negative kursreguleringer af egenbeholdningen af obligationer som følge af kursfald. I 2012 var der en betydelig éngangsindtægt på 148 mio. kr. ved tilbagekøb af udstedte værdipapirer. Der er stort set ikke gennemført tilbagekøb i 2013, hvilket er hovedårsagen til de mindskede værdireguleringer. Administrationsomkostninger på 96 mio. kr. var 4 mio. kr. mindre end i 2012. Det skyldes dels et fald i regulering af pensionforpligtelsen, dels et fald i afskrivninger på immaterielle aktiver. Selskabsskatteprocenten bliver nedsat over perioden 2014-2016, og dette har medført tilbageførsel af hensættelser på den udskudte skat, hvilket giver skattemæssige indtægter på 28 mio. kr. for 2013. KommuneKredits resultat blev på 279 mio. kr., hvilket er et fald på 237 mio. kr. i forhold til 2012. Dette svarer til et resultat på 305 mio. kr. ekskl. værdireguleringer, mens der i delårsrapporten for 2013 blev skønnet et resultat på 300 mio. kr. ekskl. værdireguleringer. KommuneKredits samlede aktiver udgjorde 184,2 mia. kr. ultimo 2013, hvilket er en stigning på 2,3 mia. kr. i forhold til ultimo 2012. Udlånet er steget med 6,0 mia. kr., og beholdningen af værdipapirer er steget med 3,2 mia. kr. hvilket har styrket likviditetsberedskabet. Afledte finansielle instrumenter er faldet med 5,4 mia. kr. som følge af ændrede rente- og valutaforhold. Ifølge KommuneKredits vedtægter skal årets totalindkomst overføres til egenkapitalen. Egenkapitalen udgjorde ultimo 2013 6,0 mia. kr. mod 5,7 mia. kr. ultimo 2012 svarende til 3,3 pct. af aktiverne. KommuneKredits langsigtede målsætning er, at egenkapitalen skal udgøre i størrelsesordenen 3 pct. af aktiverne. Ifølge KommuneKredits lovgrundlag skal egenkapitalen udgøre mindst 1 pct. af forpligtelserne svarende til 1,8 mia. kr. Udlån og leasingudlån KommuneKredit har en tæt dialog med sine medlemmer og øvrige kunder. Der fastlægges årligt mål for kundebesøg, og med jævne mellemrum gennemføres der tilfredshedsundersøgelser for at optimere kundebetjeningen. KommuneKredit tilbyder andre finansielle ydelser end lån og leasing, bl. a. rådgivning om kommunernes låntagning og styring af den langfristede gæld, samt omlægning af lån via derivater (swaps). KommuneKredit udvikler desuden løbende sin hjemmeside med forbedringer af digitale oplysninger om låne- og leasingporteføljer samt budgetværktøjer. Bruttoudlånet udgjorde i 2013 30,3 mia. kr. mod 35,9 mia. kr. i 2012. Nettoudlånet udgjorde 17,9 mia. kr. mod 17,0 mia. kr. i 2012. Faldet i bruttoudlånet skyldes en normalisering af omfanget af konverteringer efter en kraftig vækst i 2012. En del låntagere har konverteret KommuneKredits obligationslån til lån med en lavere rente. Endelig har en del låntagere valgt at udnytte det historisk lave renteniveau til at omlægge lån fra variabel til fast rente. Bruttoudlånet til kommuner udgjorde 12,4 mia. kr., svarende til 41 pct. af det samlede udlån, mens det i 2012 udgjorde 20,2 mia. kr., svarende til 57 pct. Udlånet til regioner udgjorde 3 mia. kr., svarende til 10 pct., mens det i 2012 udgjorde 3,7 mia. kr., ligeledes svarende til 10 pct. Faldet i udlånet skyldes primært konverteringer og omlægninger af tidligere optagne lån, der for kommuner og regioner udgjorde i alt 6,5 mia. kr. ÅRSRAPPORT 2013 7

REGNSKABSBERETNING LEASINGUDLÅN I ALT Ejendomme 40 % 40+20+17+9+6+5+3+z Biler 20 % It 17 % Medico 9 % Kontorinventar 6 % Skibe 5 % Teknisk materiel 3 % ÅRETS FUNDING FORDELT EFTER MARKED 18+49+22+9+2+z Danmark 18 % Europa 49 % Nord- og Sydamerika 22 % Asien 9 % Mellemøsten og Afrika 2% Udlånet til virksomheder og institutioner med kommunal hæftelse (interessentskaber) eller med kommunal garanti udgjorde 14,9 mia. kr., svarende til 49 pct., mod 11,5 mia. kr., svarende til 33 pct. i 2012. Heraf var 9,7 mia. kr. udlån til affald, varme og energiformål, 3,9 mia. kr. var udlån til vand og spildevand og 1,3 mia. kr. var udlån til havne, kollektiv trafik og øvrige formål. Der viste sig i 2013 øget interesse for offentlig-private partnerskaber (OPP) i såvel kommuner som regioner. KommuneKredit har gennem de senere år finansieret flere OPP-projekter med offentlig finansiering, herunder tre skoler og et plejecenter. KommuneKredit arbejder fortsat med at udvikle sin model og øge kendskabet til KommuneKredits muligheder for at deltage i OPP-projekter med låne- eller leasingfinansiering. Af det samlede udlån udgjorde aftalelån 92 pct. og obligationslån 8 pct. Aftalelånenes andel af udlånet er faldet fra 95 pct. til 92 pct. af det samlede udlån i 2013. De fleste obligationslån er ydet til kommunalt ejede ældreboliger, hvor udlånet i 2013 androg 2,1 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til udlånet på 1,6 mia. kr. i 2012. Hovedparten af obligationslånene er med fast rente. Aftalelån udgøres primært af variabelt forrentede lån med rentefastsættelse hver 3. eller 6. måned. Kreditkontrakter med variabel rente og aftalelån med fast rente udgør en mindre del. Variabelt forrentede lån med renteloft er en ny lånetype, og disse lån udgør beskedent 0,7 mia. kr. Udlånet i 2013 er fordelt med 75 pct. i variabel rente og 25 pct. i fast rente. I 2012 var udlånet fordelt med 78 pct. i variabel rente og 22 pct. i fast rente. Mange variabelt forrentede lån omlægges af kunderne fra variabel til fast rente ved brug af derivater. Udstedelse af værdipapirer KommuneKredits funding (finansiering) sker dels ved obligationsudstedelser på NASDAQ OMX Copenhagen A/S (OMX), dels ved udstedelse af værdipapirer internationalt. Kommune- Kredit lægger vægt på at sprede udstedelsen af værdipapirer på forskellige markeder og produkter, så afhængigheden af bestemte markeder og produkter begrænses. Kommune- Kredits refinansieringsrisiko er meget begrænset, idet alle bindende tilsagn om udlån skal være fuldt finansierede, når tilsagn gives. De finansielle markeder var i 2013 fortsat præget af eurokrisen, men i mindre grad end i de foregående år. Som følge af Danmarks relativt lave offentlige gæld var der stor investorinteresse for danske værdipapirer med høj kreditkvalitet. Kommune Kredit havde derfor i hele 2013 let adgang til finansiering til meget fordelagtige priser, og i kalenderåret 2013 gennemførtes for første gang to benchmark-udstedelser på 1 henholdsvis 1¼ mia. USD. Leasingudlånet udgjorde i 2013 1,5 mia. kr., og den samlede leasingportefølje udgjorde 3,8 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,3 mia. kr. i forhold til 2012. Der er i 2013 ikke ydet lån i fremmed valuta. Medlemmer 2013 2012 Kommuner 98 98 Regioner 5 5 Færøske kommuner 2 4 8 ÅRSRAPPORT 2013

REGNSKABSBERETNING ÅRETS FUNDING I VALUTA FUNDING I VALUTA I ALT USD 51 % DKK 24 % EUR 4 % CHF 0 % JPY 4 % GBP 13 % Øvrige 4% 51+24+4+4+13+4+z USD 42 % DKK 26 % EUR 8 % CHF 8 % JPY 5 % GBP 4 % Øvrige 7% 42+26+8+8+5+4+7+z Der er samlet udstedt værdipapirer i 2013 for 108,7 mia. kr. mod 92,8 mia. kr. i 2012. Beløbet er det største i Kommune Kredits historie. Årsagen hertil er det betydelige udlån i 2013, og at kort funding er særdeles attraktiv, hvilket Kommune Kredit har udnyttet i sin likviditetsstyring. 8 pct. af fundingen blev udstedt på OMX og 92 pct. blev udstedt internationalt, heraf er 67 pct. udstedt i Europa og 33 pct. på oversøiske markeder. Udstedelserne af værdipapirer på OMX steg til 8,7 mia. kr. fra 8,2 mia. kr. i 2012. Udstedelser, der finansierer rentetilpasningslån, udgjorde 4,5 mia kr. mod 6,1 mia. kr. i 2012. Udstedelsen af strukturerede obligationer steg til 1,8 mia. kr. mod 0,4 mia. kr. i 2012. Udstedelsen af traditionelle realkreditlignende obligationer udgjorde 2,5 mia. kr. mod 0,2 mia. kr. i 2012. Internationalt er udstedt korte værdipapirer, ECP-noter, for 32,7 mia. kr. mod 36,5 mia. kr. i 2012. Udstedelserne er fortrinsvis sket i USD. Fastholdelsen af niveauet fra 2012 skyldes, at der har kunnet udstedes ECP-noter til attraktive priser i forhold til andre markeder. Internationalt er der endvidere udstedt EMTNnoter og private placements for 49,8 mia. kr. mod 36,3 mia. kr. i 2012. Stigningen skyldes, at EMTN-noter i øget omfang anvendes ved udstedelser i forhold til andre typer af værdi papirer. Udstedelsernes fordeling på valutaer og markeder fremgår af figurerne ovenfor. KommuneKredits Moody s Standard rating Investors Service & Poor s Langfristet rating Aaa AAA Kortfristet rating P-1 A-1+ Forventning (outlook) Stabil Stabil Likviditetsberedskab KommuneKredit har Økonomi- og Indenrigsministeriets tilladelse til at opretholde et likviditetsberedskab på maksimalt 25 pct. af udlånet. Dermed sikres en høj grad af fleksibilitet i forhold til at kunne udbetale lån til kommuner og regioner samtidig med, at det sikres, at der er et likviditetsberedskab til rådighed i perioder, hvor de danske eller internationale kapitalmarkeder er mindre likvide. Ultimo 2013 var udnyttelsen på 18 pct. af udlånet, hvilket er samme niveau som i 2012. Likviditetsberedskabet forvaltes således, at der foretages investeringer i værdipapirer, som skaber et tilfredsstillende afkast, indtil likviditeten kan anvendes til udlån. Der er fokus på, at investeringerne skal have lav kreditrisiko, og at værdipapirerne uhindret skal kunne realiseres. Likviditeten bliver primært investeret i værdipapirer med kort løbetid udstedt af internationale finansielle institutioner og centralbanker. Likviditetsberedskabet ultimo 2013 androg 25,5 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,1 mia. kr. i forhold til ultimo 2012. Forventninger til 2014 De kommunale rammer for anlægsinvesteringer i 2014 er forøget med 2 mia. kr. til 18,1 mia. kr. Kommunernes lånemuligheder er imidlertid ikke forbedret, og det forudsættes derfor, at de øgede anlægsinvesteringer finansieres ved driftsbesparelser eller ved træk på likviditeten. KommuneKredit forventer derfor et udlånsniveau på nogenlunde samme niveau som i 2013. KommuneKredit forventer desuden, at der også i 2014 vil være gode fundingmuligheder på de internationale finansielle markeder, idet der fortsat forventes at være stor interesse fra investorerne i udstedelser fra meget kreditværdige institutioner og lande. ÅRSRAPPORT 2013 9

REGNSKABSBERETNING Da KommuneKredit kan låne ud med meget beskedne marginer, forventes KommuneKredit at fastholde sin position som den absolut førende långiver til den kommunale sektor Da KommuneKredit som følge af den solide kapitalisering kan låne ud med meget beskedne marginer, forventes Kommune- Kredit at fastholde sin position som den absolut førende långiver til den kommunale sektor. KommuneKredit har ultimo 2013 nået målet om en kapitalisering på 3 pct. endda med en lille overdækning, og der er derfor grundlag for at reducere indtjeningsmålet for 2014, idet der ikke er behov for yderligere forøgelse af egenkapitalandelen. KommuneKredit vil desuden fortsætte med at udvikle systemer og processer, der bidrager til yderligere forbedringer af kundeservicen og til effektivisering af arbejdsprocesser, således at omkostningerne kan fastholdes på et lavt niveau. Årets resultat ekskl. værdiregulering forventes derfor at udgøre 275 mio. kr. i 2014 mod 305 mio. kr. i 2013. 10 ÅRSRAPPORT 2013

KOMMUNERNE OG SAMFUNDSØKONOMIEN KOMMUNERNE OG SAMFUNDSØKONOMIEN Opgaver og tilsyn Den kommunale sektor indtager en meget central placering i det danske velfærdssamfund, idet kommuner og regioner varetager langt de fleste offentlige serviceopgaver, der er rettet mod borgere eller virksomheder. Kommunernes opgaver omfatter bl.a. folkeskole, ældrepleje, daginstitutioner for børn og unge, beskæftigelsesforanstaltninger, bistandshjælp, veje, miljø, kultur og forebyggende sundhedsforanstaltninger. Regionernes opgaver er sygehusvæsenet, regional udvikling og specialiserede sociale institutioner. Den store samfundsøkonomiske betydning indebærer, at den kommunale sektor må tilpasse sig til regeringens og Folketingets overordnede økonomiske politik. Dette sker ved årlige forhandlinger mellem regeringen og de kommunale organisationer, hvor der bl.a. aftales rammer for udgiftsniveau og skatteudskrivning for kommunerne under ét. Kommunernes samlede økonomi påvirkes ikke af økonomiske tilbageslag, idet det er staten, der bærer risikoen for konjunkturudviklingen. Det sker gennem det såkaldte balancetilskud, der indebærer, at merudgifter til sociale overførsler og mindre skatteindtægter som følge af en økonomisk afmatning kompenseres over bloktilskuddet. Finansiering og udligning Kommunernes dominerende indtægtskilde er indkomstskatten, der udgør omkring halvdelen af kommunernes samlede finansiering. Indkomstskatteprocenten fastsættes af den enkelte kommune. Kommunernes ret til selvstyre er bestemt i den danske grundlovs 82: Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov. Kommunerne er under tilsyn af Økonomi- og Indenrigsministeriet via Statsforvaltningen. Samfundsøkonomisk betydning Den kommunale sektors store betydning illustreres af, at de kommunale udgifter udgør 32 pct. af bruttonationalproduktet, og kommuner og regioner afholder tilsammen næsten ⅔ af de samlede offentlige udgifter. Herudover finansieres kommunerne ved bloktilskud og refusioner fra staten samt brugerbetaling og ejendomsskatter, som fastsættes af de enkelte kommuner. Danmark har et af de mest omfattende udligningssystemer i verden. Udligningen mellem kommunerne omfatter såvel skattegrundlag som udgiftsbehov og har til formål at sikre nogenlunde ensartede muligheder for at yde en tilfredsstillende service i alle dele af landet. Lånoptagelse og gæld Kommunernes låntagning er reguleret af Økonomi- og Indenrigsministeriet gennem ministeriets lånebekendtgørelse. ÅRSRAPPORT 2013 11

KOMMUNERNE OG SAMFUNDSØKONOMIEN Kommuner og regioner varetager langt de fleste offentlige serviceopgaver, der er rettet mod borgere eller virksomheder Ifølge lånebekendtgørelsen for kommuner, bekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2013, er der kun automatisk låneadgang til et begrænset antal investeringsformål, såsom ældreboliger og energibesparende foranstaltninger. Endvidere kan kommunerne garantere for lån til de fleste forsyningsområder. Herudover afsættes der årligt en eller flere dispensationspuljer, hvor kommunerne kan søge om at kunne lånefinansiere andre investeringsformål. Som følge af den stærke regulering udgør kommunernes årlige lånoptagelse ca. 1 pct. af den samlede finansiering og renteudgifter udgør 0,5 pct. af de årlige udgifter, og dermed har låneomkostninger ringe betydning for kommunernes samlede økonomi. Kommunernes og regionernes langfristede gæld steg i 2013 med 0,7 pct. til 98,4 mia. kr. fra 97,7 mia. kr. i 2012. Sikkerhed Den kommunale sektor er et så centralt element i velfærdssamfundet, at det i sidste ende må formodes at være statens opgave at sikre, at kommunerne kan honorere deres forpligtelser. Der har da heller ikke i hele kommunestyrets historie været eksempler på, at långivere har haft tab på lån til den kommunale sektor. Det er desuden fastslået ved en dom, at en kommune ikke kan gå i rekonstruktionsbehandling, idet tilsynsmyndigheden skal tage vare på, at en kommune kan opfylde sine økonomiske forpligtelser. Den kommunale sektors langfristede gæld og likviditet Kilde: Danmarks Statistik (ekskl. gæld vedr. finansielt leasede aktiver) Nøgletal 2013 Kilde: Finansministeriet og EU-kommissionen Langfristet gæld Likvide aktiver DK EU År Mia. kr. Pct.* Mia. kr. Pct.* 2013 98,4 11,2 20,6 2,4 2012 97,7 11,9 20,7 2,5 2011 95,2 11,8 24,4 3,0 2010 95,3 12,2 18,6 2,4 2009 91,0 11,0 15,7 1,9 Realvækst i pct. af bruttonationalproduktet (BNP) 0,4 0,4 Overskud på betalingsbalancen i pct. af BNP 6,1 1,6 Årlig stigning i forbrugerpriser i pct. 2,4 1,6 Den offentlige budgetbalance i pct. af BNP -0,2-3,5 Arbejdsløshed i pct. 5,4 11,1 ØMU-gæld i pct. af BNP 43,9 88,5 *Pct. af udskrivningsgrundlaget 12 ÅRSRAPPORT 2013

KOMMUNERNE OG SAMFUNDSØKONOMIEN Kommunernes økonomi KL (Kommunernes Landsforening) og regeringen indgik i juni 2013 en aftale om kommunernes økonomi for 2014. Rammen for kommunernes serviceudgifter svarede til budgettet i 2013, når der tages højde for en tidligere aftale om at flytte 2 mia. kr. fra driftsudgifter til anlægsudgifter. Rammen for anlægsudgifter er på 18,1 mia. kr., hvilket er 2 mia. kr. mere end i 2013. Aftalen indebærer, at der frigøres midler ved en række forenklings- og afbureaukratiseringsinitiativer, mens der til gengæld afsættes flere midler til gennemførelse af folkeskolereformen og til styrkelse af kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Opgørelsen af de kommunale budgetter for 2014 viste ubetydelige forskelle i forhold til de aftalte rammer og regeringen tog derfor budgetresultatet til efterretning. Samfundsøkonomi Ifølge regeringens økonomiske redegørelse fra december 2013 har dansk økonomi fået lidt mere fart i løbet af 2013. Både produktion, beskæftigelse og erhvervstilliden er over det seneste års tid styrket i store dele af dansk erhvervsliv, hvor værdiskabelsen nu nærmer sig niveauet fra før tilbageslaget i 2008-09. BNP væksten i 2013 udgør 0,4 pct., men forventes at stige til 1,6 pct. i 2014 og 1,9 pct. i 2015. Eksporten har haft fremgang og overskuddet på betalingsbalancen udgjorde i 2013 6,1 pct. af BNP mod 1,6 pct. for EUgennemsnittet. Finanspolitikken styres med henblik på at sikre overholdelsen af EU-henstillingen om at bringe det faktiske underskud holdbart under 3 pct. af BNP senest i 2013. Den faktiske offentlige saldo udgør i 2013-0,2 pct. af BNP og forventes også i de kommende år at ligge under 3 pct. af BNP. Danmark havde i årene før finanskrisen et betydeligt overskud på statsfinanserne. Det har betydet, at gældsniveauet er på 43,9 pct. af BNP mod 88,5 pct. for EU-gennemsnittet. Arbejdsløsheden har været svagt faldende i 2013, og er relativt set på et lavt niveau på 5,4 pct. mod et EU-gennemsnit på 11,1 pct. ÅRSRAPPORT 2013 13

ORGANISATION OG LEDELSE ORGANISATION OG LEDELSE Kommune Kredits virksomhed. Direktionen har endvidere pligt til at give bestyrelsen regnskabsmæssige og andre oplysninger, der belyser Kommune Kredits udvikling, og som er nødvendige for, at bestyrelsen kan varetage sine opgaver som overordnet ledelse af Kommune Kredit. Corporate governance KommuneKredit har hjemmel i lov nr. 383 af 3. maj 2006 om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. Direktionen rapporterer på hvert bestyrelsesmøde om overholdelse af de af bestyrelsen fastsatte retningslinjer for styring af finansielle risici. KommuneKredit ledes af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen består indtil ultimo maj 2014 af 10 medlemmer, hvoraf 8 vælges af kommunerne og 2 af regionerne. Pladserne i bestyrelsen fordeles på politiske partier og listesamarbejder efter forholdstalsvalgmetoden på grundlag af de seneste stemmetal ved kommunalbestyrelses- og regionsrådsvalgene. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af Kommune- Kredit og skal sikre en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed. Bestyrelsen udfærdiger retningslinjer for Kommune- Kredits væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges. Bestyrelsen træffer beslutning om retningslinjer for styring af finansielle risici og brug af derivater. Direktionen har den daglige ledelse af KommuneKredit i overensstemmelse med den af bestyrelsen til enhver tid vedtagne politik og de af bestyrelsen udfærdigede retningslinjer. Direktionen, der består af en administrerende direktør og en direktør, drager omsorg for gennemførelse af de af bestyrelsen trufne beslutninger. Direktionen er bemyndiget til inden for rammerne af de af bestyrelsen vedtagne retningslinjer at træffe alle nødvendige beslutninger. Retningslinjer for udlån, funding og afledte finansielle instrumenter kræver enighed i direktionen. KommuneKredit er under tilsyn af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Bestyrelse KommuneKredits bestyrelse består indtil ultimo maj 2014 af: Fhv. borgmester Henning G. Jensen, formand Fhv. borgmester Erik Fabrin, næstformand Fhv. borgmester Kaj Petersen Fhv. regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Borgmester Hans Toft Borgmester Henrik Zimino Borgmester Anker Boye Borgmester Lars Krarup Byrådsmedlem Mariann Nørgaard Regionsrådsmedlem Aleksander Aagaard Det påhviler direktionen at forelægge bestyrelsen alle væsentlige ændringer i KommuneKredits forhold samt direktionens stilling til vigtige begivenheder, der har betydning for Pr. 16. september 2013 blev tidligere næstformand Henning G. Jensen valgt til formand og tidligere formand Erik Fabrin blev valgt til næstformand. 14 ÅRSRAPPORT 2013

ORGANISATION OG LEDELSE Bestyrelsen består fra 1. juni 2014 af 9 medlemmer: 6 medlemmer valgt af kommunerne, 2 medlemmer valgt af regionerne og ét af bestyrelsen valgt medlem, der er uafhængig af foreningen med kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision. KommuneKredits bestyrelse vælges af medlemskommuner og medlemsregioner for 4-årige perioder. Valgperioderne er forskudt med 5 måneder i forhold til valgperioderne for kommuner og regioner. Der afholdes valg til bestyrelsen i foråret 2014 for perioden 1. juni 2014 til 31. maj 2018. Revisionsudvalg KommuneKredit har etableret et revisionsudvalg, hvis funktioner udøves af den samlede bestyrelse. Revisionsudvalget har afholdt 3 møder i 2013. Ledelse og medarbejdere Ledelse og medarbejdere har i fællesskab formuleret Kommune- Kredits værdigrundlag samt de forpligtelser, som ledelse og medarbejdere har for at realisere værdigrundlaget. Der lægges bl.a. vægt på en omfattende delegering af beslutningskompetence til de enkelte medarbejdere. KommuneKredit lægger stor vægt på at udvikle medarbejdernes faglige og personlige kompetencer, således at medarbejderne er i stand til at imødekomme omverdenens krav til produktudvikling og arbejdsprocesser. Herudover har vidensdeling og overlapning af arbejdsfunktioner høj prioritet med henblik på at sikre driftsstabilitet. KommuneKredit har i alt 58 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere. Direktion og ledelse KommuneKredits direktion består af: Administrerende direktør Søren Høgenhaven Direktør Johnny Munk Der er nedsat en chefgruppe bestående af: Administrerende direktør Søren Høgenhaven Direktør Johnny Munk Afdelingschef Jette Moldrup (Udlån) Afdelingschef Eske Hansen (Finans) Økonomichef Jens Bloch Behrendt Afdelingschef Morten Søtofte (Risikostyring og Support) Leasingchef Frank Hammer Der er ikke sket ændringer i ledelsens sammensætning i 2013. Aflønning KommuneKredits lønpolitik er fastsat af bestyrelsen. Der er en bonusordning, hvor der totalt set kan udbetales op til en måneds løn i bonus. Bonussummens størrelse fastsættes i forhold til, i hvilken grad de overordnede operationelle mål for året er opnået. Direktionen er ikke omfattet af bonusordningen. Samfundsansvar KommuneKredit udfylder en vigtig samfundsnyttig funktion ved at finansiere investeringer i den kommunale sektor. Disse investeringer bidrager bl.a. til forbedret miljø og klima samt til en forøgelse af den sociale velfærd. Ved at tilvejebringe attraktive finansieringsmuligheder skaber KommuneKredit økonomisk råderum, der kan anvendes til forbedret kommunal og regional service. ÅRSRAPPORT 2013 15

ORGANISATION OG LEDELSE KommuneKredit finansierer sig ved udstedelse af en række forskellige obligationsprodukter rettet mod såvel institutionelle som private investorer. Bl.a. udstedes der i Danmark strukturerede obligationer, hvor afkastet er knyttet til f.eks. aktie- eller valutakursudviklingen. Med henblik på at beskytte investorerne tilbagebetales obligationerne som minimum til kurs 100. KommuneKredit har desuden etableret en uddannelsesfond, der har til formål at fremme udviklingen af kursus- og efteruddannelsesvirksomhed for kommunalpolitikere og kommunalt personale m.v. Fondens grundkapital udgør 30 mio. kr. KommuneKredit lægger vægt på at reducere energiforbruget og CO 2 -udledningen. Der er i 2013 afholdt investeringer til zonestyring med henblik på at reducere energiforbruget. El-forbruget er reduceret med 15 pct. siden 2008. Måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen Den 1. april 2013 blev der indført nye regler om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen i de største danske virksomheder og afrapportering herom. Reglerne stiller krav til de største virksomheder i Danmark. De skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i de øverste ledelsesorganer. Derudover skal de udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. KommuneKredit er ikke formelt omfattet af reglerne, men har alligevel valgt at følge dem. KommuneKredits bestyrelse består af 10 medlemmer, hvoraf 2 udgøres af det underrepræsenterede køn. Bestyrelsen har fastsat et måltal på 40/60 for den fremtidige kønssammensætning i bestyrelsen. Der skal i foråret 2014 afholdes valg til bestyrelse for perioden 1. juni 2014 til 31. maj 2018. I forbindelse med valgprocessen vil de partigrupper, der skal opstille kandidater til Kommune- Kredits bestyrelse, blive gjort opmærksom på bestyrelsens beslutning om måltal for det underrepræsenterede køn. Politik for øvrige ledelsesniveauer KommuneKredits ledelsesniveauer består af direktion, afdelingschefer og ledere af stabsfunktioner. Det underrepræsenterede køns andel udgør 20 pct. Det er KommuneKredits politik, at der skal opnås en mere ligelig fordeling mellem kønnene i KommuneKredits ledelsesniveau. Dette søges realiseret ved, at der ved opslag af eller rekruttering til lederstillinger anføres, at virksomheden ønsker at se det underrepræsenterede køn i kandidatfeltet. Ved besættelse af stillinger fokuseres særligt på, at der også er egnede kandidater af det underrepræsenterede køn ved den endelige udvælgelse. Det er desuden vigtigt, at der skabes en kultur, hvor medarbejderne uanset deres køn har lige mulighed for at skabe en karriere i KommuneKredit. Compliance Direktionen har det overordnede ansvar for, at KommuneKredit efterlever gældende love og regler. Direktionen overvåger med støtte fra chefgruppen og compliancefunktionen efterlevelsen heraf og igangsætter nødvendige foranstaltninger. Compliancefunktionen ledes af KommuneKredits chefjurist. Compliancefunktionen refererer direkte til den administrerende direktør, og rapporterer løbende til direktionen om compliance relevante emner. Den complianceansvarlige udarbejder årligt en beretning, der forelægges bestyrelsen. 16 ÅRSRAPPORT 2013

RISIKOSTYRING RISIKOSTYRING Finansielle risici KommuneKredit er eksponeret over for finansielle risici. Disse risici identificeres, kontrolleres og styres løbende, så risiciene til enhver tid svarer til KommuneKredits risikovillighed. Kommune- Kredits risikovillighed er lav og begrænser sig til de finansielle risici, der vurderes som værende absolut nødvendige for at opfylde KommuneKredits mission. KommuneKredits overordnede retningslinjer for styring af finansielle risici, herunder definition af risikovillighed, er fastlagt af bestyrelsen. Desuden har Økonomi- og Indenrigsministeriet fastlagt retningslinjer for renterisiko og likviditetsberedskab og har desuden hjemmel til at foretage ændringer i de af bestyrelsen vedtagne retningslinjer. Direktionen er ansvarlig for, at de overordnede retningslinjer udmøntes i konkrete forretningsgange og instrukser til medarbejderne. Ansvaret for den løbende overvågning og kontrol af de finansielle risici har direktionen uddelegeret til afdelingen for risikostyring, hvor afdelingschefen refererer direkte til den administrerende direktør. Afdelingen for risikostyring validerer og rapporterer dagligt de væsentligste finansielle risici til direktionen, og derudover modtager direktionen månedligt en detaljeret opgørelse af samtlige finansielle risici. Bestyrelsen modtager i forbindelse med hvert bestyrelsesmøde en opgørelse af de væsentligste finansielle risici sammen med en orientering om retningslinjernes generelle overholdelse. Mindst en gang om året deltager afdelingschefen for risikostyring i møde med revisionsudvalget og bestyrelsen med henblik på en drøftelse af bestyrelsens retningslinjer og Kommune Kredits finansielle og operationelle risici. Afdelingen for risikostyring rapporterer kvartalsvis til tilsynsmyndigheden om de væsentligste finansielle risici og retningslinjernes overholdelse. KommuneKredit skelner mellem følgende typer af finansielle risici: Kreditrisiko, der er risikoen for, at et finansielt instruments modpart ikke indfrier en forpligtelse og dermed påfører KommuneKredit et tab. Likviditetsrisiko, der er risikoen for, at KommuneKredit ikke kan imødekomme finansielle forpligtelser. Markedsrisiko, der er risikoen for, at markedsværdien af et finansielt instrument vil svinge som følge af ændringer i markedspriser. Styringen af de finansielle risici behandles i årsregnskabet i noterne 1.9, 1.10 og 1.11, hvortil der henvises. Operationelle risici KommuneKredit er eksponeret over for operationelle risici, som løbende identificeres, kontrolleres og styres. I KommuneKredit er der operationel risiko, når der kan ske tab som følge af: uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og/eller systemmæssige fejl, og eksterne begivenheder, herunder juridiske risici. KommuneKredits overordnede retningslinjer for styring af operationelle risici er fastlagt af bestyrelsen. Direktionen er ansvarlig for, at de overordnede retningslinjer udmøntes i konkrete forretningsgange og instrukser til medarbejderne. Ansvaret for den løbende overvågning og kontrol af de operationelle risici har direktionen uddelegeret til afdelingen ÅRSRAPPORT 2013 17

RISIKOSTYRING for risikostyring, hvor afdelingschefen refererer direkte til den administrerende direktør. Da KommuneKredit er meget afhængig af it-infrastrukturen, er der særlig fokus på dette område via en beredskabsplan og en it-sikkerhedspolitik, som fastsætter retningslinjerne i forbindelse med adgangskontrol, rolle- og rettighedsfordelinger, forretningsnedbrud og systemfejl m.v. Der bliver dagligt taget backup af alle produktionssystemer og de væsentligste test- og udviklingssystemer med henblik på at begrænse risikoen ved nedbrud. Derudover synkroniseres alle servere, systemer og dokumenter automatisk med 2 minutters mellemrum til recoverycentret. KommuneKredits beredskabsplan skal sikre, at KommuneKredit kan fortsætte sin virksomhed, såfremt der opstår en situation, hvor det ikke er muligt at arbejde på KommuneKredits adresse. Der sker årligt test af beredskabsplanen. KommuneKredits revision gennemfører årligt en it-revision af KommuneKredits it-sikkerhed. It-sikkerheden er klassificeret som værende på højeste niveau. Operationel risiko er til stede i de fleste af KommuneKredits aktiviteter. Ved at registrere risikohændelser i en database bevares fokus på at undgå så mange risikohændelser som muligt, samtidig med at KommuneKredit systematisk kan forbedre forretningsgange og processer. De skriftlige forretningsgange indeholder ansvarsfordeling, funktionsadskillelse, procesforvaltning og forretningspraksis. KommuneKredits politik er at understøtte processer med så meget automatisering som muligt, hvor det er hensigtsmæssigt for at mindske risikoen for menneskelige fejl. Alle de væsentligste automatiske og manuelle processer skal enten være understøttet af sidemandstjek eller objektive kontroller. Ifølge bestyrelsens retningslinjer skal forretningsgangene endvidere overholde Finanstilsynets bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., tilpasset de særlige karakteristika, der gælder for KommuneKredits virksomhed. Alle medarbejdere i KommuneKredit har ansvaret for at kende og opdatere de forretningsgange, der dækker egne arbejdsområder. Afdelingen for risikostyring foretager og dokumenterer løbende stikprøvekontroller af, om forretningsgangene overholdes. Alle operationelle risikohændelser i KommuneKredit registreres i en database og forelægges den relevante afdelingschef såvel som direktionen og noteres på forskellige risikohændelsestyper. Afdelingen for risikostyring udarbejder månedligt en opgørelse af samtlige operationelle hændelser inklusiv eventuelle tab til direktionen. Bestyrelsen orienteres om væsentlige operationelle hændelser i forbindelse med hvert bestyrelsesmøde. 18 ÅRSRAPPORT 2013

REGNSKAB

OPGØRELSE AF TOTALINDKOMST OPGØRELSE AF TOTALINDKOMST Mio. kr. Note 2013 2012 Renteindtægter 1.1 3.741 3.805 Renteudgifter 1.2 3.238 3.202 Nettorenteindtægter 503 603 Værdireguleringer af finansielle instrumenter 1.3, 1.4-75 191 Administrationsomkostninger 2.1-2.3 96 100 Resultat før skat 332 694 Skat af årets resultat 3.1 53 178 Årets resultat 279 516 Anden totalindkomst Aktuarmæssige gevinster og tab 0 0 Årets totalindkomst 279 516 Fordeles således: Overført til egenkapitalen 279 516 I alt 279 516 20 ÅRSRAPPORT 2013