Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Tema: Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Område Nord Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Aarhus Kommune er organiseret i syv geografiske områder under Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO). Desuden har Aarhus Kommune nogle specialenheder indenfor demens, genoptræning og rehabilitering: Demens Centrum Aarhus, Vikærgården, Akutenheden og Neurocentret. Hvert af de syv geografiske områder ledes af en direktion, som består af en områdechef og to viceområdechefer. I områderne er de fleste sygeplejersker ansat i Sundhedsenhederne, hvor der løses opgaver i sundhedsklinikkerne eller i borgerens eget hjem. Derudover er der sygeplejersker ansat på plejehjemmene og i hjemmeplejen. Uanset hvor sygeplejerskerne er ansat, samarbejdes der med andre fagprofessionelle: Læger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, diætister, borgerkonsulenter, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Den kliniske undervisning på 2. semester vil ofte være på et plejehjem, men kan også foregå i sundhedsenhederne med samarbejdsflader til hjemmeplejen. Det fælles udgangspunkt Kerneopgaven er at muliggøre det meningsfulde hverdagsliv for borgeren i alle livets faser og at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Lov om social service 1, stk.2). I Forløbsmodellen, som du vil blive mere bekendt med i dit praktikforløb hos os, er der angivet en fælles grundstruktur for borgerforløb i MSO, der understøtter ovenstående. Alle borgere bliver tilknyttet en fast kontaktperson. Til at nå ovenstående, er der lavet en strategi for fremtiden: De fem ledetråde: Vi holder borgerne væk Al magt til borgerne Slip medarbejderne fri Ledelse med vilje Vi er sammen med borgerne 2/8
Vi vil anbefale dig at gå ind på ledetrådenes hjemmeside hvor du kan læse mere om de fem ledetråde, læse strategien og gå på opdagelse i hverdagsbilleder af ledetrådene lavet af frontpersonale og borgere. Alle områder i Aarhus Kommune er arbejdsmiljøcertificeret. Det betyder, at der arbejdes målrettet og kontinuerligt med at udvikle det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Procedurer, politikker og konkrete instruktioner for arbejdsudførelser er beskrevet og findes i vores arbejdsmiljøsystem. Område Nord dækker by- og landområderne i og omkring Risskov, Egå, Hjortshøj, Lystrup, Skødstrup, Trige og Skejby. Befolkningsoversigten over Område Nord viser, at der i januar 2017 bor 54.529 borgere, heraf er 10.250 over 65 år. I Område Nord er der seks lokalcentre: Hjortshøj, Skæring, Rosenbakken i Skødstrup, Bjørnshøj i Trige, Sønderskovhus i Lystrup og Hørgården i Risskov, der danner rammer for: Sundhedsklinikker Sygepleje Pleje og praktisk hjælp Cafeer/mad Træning vedligeholdelse Frivilligarbejde Forebyggende hjemmebesøg Uddannelse Plejehjemmene ligger ofte i tilknytning til lokalcentrene Der bliver ført tilsyn med plejehjemmene i henhold til eksisterende lovgivning. Det drejer sig om kommunalt tilsyn og embedslægetilsyn. På hjemmesiden www.aarhus.dk/omraadenord kan du få flere oplysninger om stedet. 2 Sygeplejefaglige forhold Borger kategorier Vi yder sygepleje til borgere i alle aldre. De fleste borgere der modtager sygepleje har: Kroniske lidelser som eksempelvis: osteoporose, diabetes, gigt- og nyresygdomme, parkinson, sklerose, kredsløbs- og lungelidelser (fx KOL) samt senskader efter fx hjerneblødning og blodprop Sociale og/eller psykiske problemstillinger Demenssygdomme Misbrugsproblemer En nyopdaget sygdom Terminale forløb med brug for pleje og omsorg i den sidste tid. 3/8
De fleste der bor på plejehjemmene er ældre mennesker med varige funktionsnedsættelser, der har behov for pleje, nærhed og tilsyn det meste af døgnet. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I Sundhed og Omsorg findes en fælles fagprofil for sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Spørg efter den hos din kliniske vejleder. Her kan du få uddybet de 4 virksomhedsområder i forhold til: At udføre sygepleje At formidle sygepleje At udvikle sygepleje At planlægge og lede sygepleje. På 2. semester vil dit primære fokus være rettet mod at udføre sygepleje og i en vis grad mod at formidle sygepleje. Samtidig vil dit praktikforløb tilpasses læringsudbytterne for 2. semester. Det er centralt, at der i udøvelse af sygepleje vises respekt og opmærksomhed på borgerens integritet, selvbestemmelsesret, vaner og behov. Sygeplejen tager afsæt i borgerens egne mål, forudsætninger og levevilkår med vægt på det sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og/eller lindrende aspekt. Dette er udgangspunktet for sygeplejerskens udførende virksomhedsområde herunder observation, undervisning og vejledning af borgeren. Det danner også udgangspunkt for at identificere, prioritere, opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejen. Desuden vægter vi tværfaglighed højt, så det skal også medtænkes i sygeplejen. Borgerens sygeplejefaglige problemstillinger og sygeplejefaglige indsats knytter sig ofte til flere af nedenstående områder, der danner baggrund for en sygeplejefaglig udredning, og tildelte ydelser. Aktivitet: Evnen til at klare sig selv i det daglige liv. Almindelig daglig livsførelse (ADL) Bevægeapparat: Bevægelse og mobilitet inklusive funktioner i led, knogler, reflekser og muskler Ernæring: Under- og overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer som følge af sygdom eller behandling herunder kvalme og opkastning Hud og slimhinder: Forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv f.eks. hår og negle Kommunikation: Evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen Psykosociale forhold/mentale funktioner: Ensomhed, misbrug, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt og hukommelse Respiration og cirkulation: Luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls Seksualitet: Seksuelle forstyrrelser som følge af sygdom og/eller lægemidler Smerter og sanseindtryk: Akutte eller kroniske smerter og ubehag. Problemer med syn og hørelse Søvn og hvile: Problemer med søvn og hvile Viden og udvikling: Behov for information og undervisning 4/8
Udskillelse af affaldsstoffer: Inkontinens, obstipation og diarré Personlige faktorer: Mestring Observation af virkning og eventuel bivirkning af given behandling: Observeres med henblik på tilbagemelding til ordinerende læge. I det følgende er nævnt en række eksempler på sygepleje, som du kan komme til at arbejde med gennem dit praktikforløb. Nogle af opgaverne skal du have særlig vejledning og støtte til. Andre specifikke opgaver vil du muligvis kunne se en uddannet sygeplejerske udføre. Det aftales i samarbejde med din kliniske vejleder. Eksempler på sygepleje knyttet til fysiologiske behov Hjælp til personlig hygiejne og påklædning og hudpleje samt forebyggelse af decubitus Hjælp til mobilisering/genoptræning, lejring og sansestimulering Støtte til indtagelse af kost og væske Støtte til udskillelse af affaldsstoffer Støtte til opretholdelse af sufficient kredsløb og respiration Hjælp til søvn og hvile Afhjælpning af smerter og kvalme. Eksempler på sygepleje knyttet til det psykosociale og eksistentielle område Støttende sygepleje i forhold til borgere/pårørende, der grundet sygdom og/eller alder, ikke længere kan indgå i sine sædvanlige sociale sammenhænge Sygepleje i forhold til tab af ægtefælle, eksistentielle problemstillinger eller krisesituationer. Eksempler på sygepleje tilknyttet det patientologiske aspekt Etablere, vedligeholde og afvikle relationer til borgeren og dennes pårørende. I et livshistorisk perspektiv at medvirke til at støtte op om borgerens ressourcer herunder borgerens netværk Støtte og kompensere borgeren ved kognitive og intellektuelle svigt eksempelvis som følge af demens, apopleksi, blodpropper eller psykisk sygdom Støtte og kompensere i forbindelse med sygdom, angst og ensomhed Kommunikationen med kognitivt skadede mennesker og eventuelt med kriseramte pårørende. Eksempler på sygepleje med pædagogiske aspekter At afdække borgerens/pårørendes behov for vejledning og/eller undervisning og gennemføre vejlednings- og undervisningsopgaver. Det kan eksempelvis rette sig mod vægt/kost, væskebalance og udskillelse samt at leve med kroniske handicaps, sygdomme eller aldersforandringer Vejlede og undervise andre faggrupper med udgangspunkt i den enkelte medarbejder -eller gruppe af medarbejders behov og forudsætninger. Eksempler på sygepleje tilknyttet observation og behandling Udredning, afdækning og observation af sygdom eller symptomer på ændret sundhedstilstand. Ud fra lægeordinationer medvirker sygeplejersker til forskellige behandlingsformer. Det kan eksempelvis være medicinadministration, indgivelse af peroral medicin, inhalatorbehandling, 5/8
indgift af suppositorier/klyx, injektioner, depotplastre, øjendrypning og påføring af medicinske salver Behandlende sygeplejeopgaver i forbindelse med venøse og arterielle sår, sår efter operative indgreb, ernæring gennem PEG-sonde, ødembehandling ved hjælp af kompressionsbehandlinger og afhjælpning/behandling af inkontinensproblemer. Metoder i klinisk praksis Vi anvender forskellige udredningsmetoder til klinisk vurdering og kvalificering af dataindsamling, eksempelvis: TOBS (tidlig opsporing af begyndende sygdom) Tryksårsscreening Ernæringsscreening og BMI VAS-skala til smertevurdering Vi anvender sygeplejeprocessen til at analysere og fortolke data i de kliniske beslutningsprocesser, og følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer om Sygeplejefaglige optegnelser. Vi arbejder kontinuerligt med udvikling af vores elektroniske dokumentationssystem, der har tilknyttet kliniske retningslinjer og PPS (Praktiske Procedurer i Sygepleje). Til at understøtte din læring benyttes Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk). 3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Hvordan dine mødetider og studiedag er planlagt, fremgår overordnet af velkomstbrevet der bliver uploadet på Praktikportalen ca. 4 uger før du begynder dit praktikforløb. I velkomstbrevet er der også henvisning til litteratur for semestret. I Sundhed og Omsorg har vi etableret studieunit, der er karakteriseret ved mono- og tværprofessionelle praksisfællesskaber for såvel studerende/elever som for kliniske vejledere/praktikvejledere. Hensigten er at skabe basis for at studerende og vejledere lærer om, af og med hinanden for at styrke både mono- og tværprofessionelt samarbejde, læring og refleksion bl.a. med peer-learning som metode. Planlægnings- og evalueringssamtaler Vejledning og refleksion Den kliniske vejleder har fokus på din læring og mål ved blandt andet at: Samarbejde med dig om udarbejdelse af din individuelle kliniske studieplan samt om at gennemføre, ajourføre og justere studieplanen løbende 6/8
Afholde ugentlige samtaler f.eks. refleksions- vejlednings-, planlægnings-, evaluerings- og afslutningssamtaler Præsenterer dig for det elektronisk evalueringsskema Deltage i udvælgelsen af borgere med relevante problemstillinger i forhold til dit aktuelle fokusområde Sikre, at du får daglig vejledning og at der er før- under og eftervejledning i konkrete sygeplejesituationer Efter aftale at delegere uddannelsesopgaver til daglig vejleder Samarbejde med de uddannelsesansvarlige og Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Give en mundtlig evaluering ved afslutningen af uddannelsesperioden Opgive litteratur der er relevant for det kliniske praktikforløb. De øvrige medarbejdere i teamet: Er medansvarlig for din læreproces og for at sikre dig et godt læringsmiljø Giver tilbagemeldinger til dig og din kliniske vejleder Samarbejdsrelationer mellem studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen Den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske kliniske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser, hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 2. semester udgør praktikken 15 ECTS. Opgivet litteratur udgør derfor mellem 450 til 750 sider. Det kliniske uddannelsessted opgiver mellem 300-500 sider og den studerende mellem 150-250 sider jævnfør følgende retningslinjer: På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv er en forudsætning for at du kan deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige at du: Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge. Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet 7/8
At du har udarbejdet og ajourført din individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af klinisk vejleder og kommenteres af UC-underviseren, og overholder de aftaler der er beskrevet i den individuelle studieplan Været forberedt til diverse vejlednings-, planlægnings- og evalueringssamtaler. Og du til den afsluttende evalueringssamtale medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Deltager aktivt i sygeplejeopgaver, og bidrager til faglige og tværfaglige fællesskaber, og benytter dig af de rammer og muligheder, der er til rådighed At du har anvendt klinisk beslutningstagen i samspil med borger til systematisk at observere, vurdere, prioritere, koordinere, evaluere og justere sygepleje At du har opsøgt kliniske sygeplejeopgaver og trænet de almindeligste praktiske sygeplejeopgaver og instrumentelle færdigheder flere gange At du har gennemført og fået opfyldt den obligatoriske kliniske studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser. Opgavekriterier kan findes på praktik.via.dk Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov og i stigende grad forholder dig undrende overfor egen og andres praksis, og at du systematisk undersøger sygeplejefaglige problemstillinger og dilemmaer Opgiver selvvalgt litteratur der dokumenteres i praktikportalen og som godkendes af den kliniske vejleder. Retningslinjer om pensum findes på praktik.via.dk 8/8