Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Center for Bostøtte i eget Hjem (CBH) Århus Kommune

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Center for Bostøtte i eget Hjem, er organiseret under magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse (MSB). Denne magistrat består af Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen. Socialpsykiatri og udsatte voksne (SUV) hører til under Socialforvaltningen. Center for Bostøtte i eget Hjem er en afdeling under SUV. Center for Bostøtte i eget Hjem, består af 4 centre i henholdsvis Syd, Nord, Vest og Centrum. Der er ansat ca. 300 medarbejdere, der varetager bostøtte til ca borgere i eget hjem og i bofællesskaber. Sygeplejestuderende i CBH er tilknyttet afdelingen i Syd. CBH Syd dækker området Viby, Højbjerg, Malling, Beder og Solbjerg. CBH Syd er beliggende Grøndalsvej 2, 8260 Viby J. Den kliniske vejleder er Karina Dalgaard Jensen, tlf , mail kjs@aarhus.dk. I CBH Syd har vi 10 tværfaglige teams. Disse er inddelt efter funktion. Nogle varetager bostøtte til borgere i eget hjem og andre primært til borgere der bor i socialpsykiatriske bofællesskaber. Vi har også teams med speciale indenfor ADHD samt udsatte/dobbeltdiagnoser. Den sygeplejestuderende bliver i praktikperioden tilknyttet et tværfagligt team bestående af socialrådgiver, pædagog, plejer, ergoterapeut og sygeplejerske. Teamet er et udekørende team, der varetager støtte til borgere, der bor i egen bolig. Den studerende kan også få kontakt til borgere, der er tilknyttet andre teams i praktikperioden. Hvad er bostøtte? CBH yder bostøtte til borgere over 18 år, der på grund af betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for støtte ( 85 i serviceloven). For at modtage bostøtte, skal dette visiteres via en psykiatrirådgiver. Det er ofte sagsbehandler, egen læge eller hospitalsafdeling, der henviser borgeren til en samtale hos en psykiatrirådgiver. Borgeren kan dog også selv henvende sig til en psykiatrirådgiver i myndighedsafdelingen. Bostøtte bevilges efter forskellige kategorier, der angiver omfanget af støtte. Bostøtte bevilges efter behov, fx behov for let støtte eller behov for mere omfattende støtte.

3 Bostøtte er et frivilligt tilbud. Det er tidsbegrænset, og indsatsen planlægges sammen med borgeren. Der ydes støtte med udgangspunkt i princippet hjælp til selvhjælp - med fokus på borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og ønsker. Indsatsen kan fx være: Støtte til at borgeren selv kan mestre praktiske opgaver i hjemmet, støtte for at fremme stabilitet og struktur, støtte til medborgerskab og deltagelse i samfundslivet, støtte til at opbygge eller genopbygge netværk samt vejledning og støtte til sundhed og egenomsorg. Link til hjemmeside 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Målgruppen er mennesker med sindslidelser og udsatte voksne. De typiske sindslidelser er skizofreni, bipolare lidelser, depression, personlighedsforstyrrelser, angst og misbrug. Ved CBH syd er der også et team med speciale indenfor ADHD, og et team der varetager indsatsen for mere udsatte borgere med dobbeltdiagnoser, det vil sige hvor borger både har en sindslidelse og et misbrug. Indsatsen har fokus på at støtte op omkring udvikling af nye færdigheder og/eller bevarelse af færdigheder (forebygge forværring). Det er en bred målgruppe med mange forskelligartede problematikker og sundhedsudfordringer. For de fleste borgere, er det udviklende perspektiv i fokus, men for nogle, er der behov for en mere omsorgsfokuseret støtte. Konkrete sundhedsudfordringer kan fx være: ensomhed og isolation, problemer med at overskue ADL opgaver, nedsatte eksekutive funktioner, afhjælpe symptomer og forpinthed. Når en borger visiteres til bostøtte, er der udarbejdet en handleplan af psykiatrirådgiveren. Det er denne, der beskriver det aktuelle støttebehov og de visiterede ydelser. Bostøtten tager sit afsæt i handleplanen og følger op med en ny handleplan indenfor de første 3 måneder. Denne laves sammen med borgeren. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Det overordnede tema for 4. semester er: Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Indhold og fokus i praktikken: Det kommunikative aspekt er centralt. Fokus vil i praktikken være på at øve situationsbestemt kommunikation og anvende kommunikationsteorier i praksis. Der vil også være fokus på vejledning og undervisning i samspil med borgere og eventuelle pårørende. Fokus på at opbygge, vedligeholde og afslutte relationer.

4 Fokus på sygepleje i psykiatrisk praksis. Hvad er det for nogle redskaber sygeplejersken kan anvende, for at støtte borgeren? Herunder fx kendskab til sorg og kriseteori, sygdomslære, farmakologi, mestringsteorier, jeg-støttende-sygepleje og omsorg. Fokus på egne forforståelser og synliggøre egne personlige kompetencer. Fokus på hvordan den psykiske lidelse påvirker borgerens trivsel og mestring. Fokus på borgerens psykiske og somatiske tilstand. Herunder at øve anvendelsen af klinisk beslutningstagen i praksis. Fokus på borgerens levevilkår, social ulighed, religiøse og kulturelle forskelle Fokus på juridiske rammer og etiske dilemmaer herunder fx tavshedspligt, psykiatriloven og den etiske dimension i praksis. Fokus på sundhedsfremme, forebyggende, behandlende og det rehabiliterende perspektiver. Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Fokus på anvendelsen af sundhedsteknologi og digitale redskaber, når det er muligt fx anvende virtuel bostøtte via skype eller anvendelse af apps i bostøttearbejdet. Fokus på behandling til såvel det etablerede og det komplementære sundhedsvæsen. Fokus på mediciadministration, når det er muligt (kun få bostøtter varetager medicinadministration i CBH) Fokus på det innovative aspekt i praksis herunder mulighed for at tænke nye/kreative løsninger. Metoder i klinisk praksis I CBH har alle medarbejdere en grunduddannelse i CARe og recovery. Der arbejdes ud fra visionen hjælp til selvhjælp, så meget som det er muligt. Altid med borgerinddragelse som væsentligste fundament. Kommunikative redskaber anvendes bredt, herunder fx den motiverende samtale og aktiv lytning. Metoder i praksis er desuden fx medicinpædagogik, stemmehørergruppe, åben dialog, nada, psykoedukation, mindfullness/act og virtuel bostøtte. Der laves handleplaner med borgerne. I arbejdet med disse, er det er muligt at arbejde med klinisk beslutningstagen og sygeplejeprocessen som arbejdsredskab. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen

5 Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Dette betyder, at den studerende skal opgive mellem sider selvvalgt litteratur. Den kliniske vejleder opgiver mellem sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder