Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Skanderborg Kommune: Lokalcenter Tjørnehaven, Galten Plejecenter Kildegården, Skanderborg Lokalcenter Præstehaven, Hørning Plejecenter Dagmargården/Plejecenter Møllehjørnet, Skanderborg

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Velkommen til Ældre- og Handicapområdet i Skanderborg Kommune. Vi håber, du som studerende får et udbytterigt og fyldestgørende læringsforløb, og vi ser frem til et godt samarbejde. Kontaktperson i Skanderborg Kommune Uddannelsesansvarlig Inge Berntsen tlf inge.berntsen@skanderborg.dk Organisatorisk placering: Ældreområdet i Skanderborg Kommune ledes af kontraktholdere for 5 plejedistrikter, og omfatter i alt 9 plejecentre med tilknyttede frit valgs områder, samt et plejehjem. Sygeplejerskerne er organiseret i mindre grupper tilknyttet de 5 plejedistrikter. Desuden er aktivitets- og træningspersonalet organiseret i en fælles enhed, og køkkenområdet er samlet i en fælles enhed. Den kliniske uddannelse foregår på et af nedenstående plejecentre. (se velkomstbrev) Find det plejecenter som du er tilknyttet ved hjælp af følgende link: 2

3 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier: De borgere, du møder, bor i en plejebolig som er deres eget hjem med de rettigheder og det privatliv, der hører til her. De er visiteret hertil, fordi de af fysiske, psykiske eller sociale årsager ikke mere kan klare sig. Det er derfor ofte borgere med komplekse behov og stort behov for grundlæggende sygepleje. Du kan møde borgere med apopleksi, demens, diabetes, lungesygdomme, hjerte - og kar sygdomme, nyresygdomme, stofskiftelidelser, ernæringsproblemer, akutte og kroniske sår, parkinsonisme, sclerose, psykiatriske lidelser, sociale problemstillinger, misbrugsproblemer, cancer, terminale forløb, infektionssygdomme, samt borgere i akutte situationer. Nogle steder møder du borgere i midlertidige kortidsophold, som har behov for en målrettet rehabiliterende indsats for fx at kunne fungere i eget hjem igen, eller for at kunne afslutte livet i nære og trygge rammer. Du skal overholde tavshedspligten, og være opmærksom på, hvornår der kræves samtykke af borgeren. Alle borgere der modtager sygepleje tildeles en sygepleje-kontaktperson. Ved praktisk hjælp og personlig pleje får borgeren tilknyttet en social- og sundhedshjælper eller en social og sundhedsassistent som kontaktperson. Kontaktpersonen er ansvarlig for helhedsplejen omkring borgeren. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Du får mulighed for et længere forløb med borgeren, og du inddrager og samarbejder med pårørende, så borgeren oplever sammenhæng. Det giver dig gode chancer for at studere menneskets forskellige værdier, ressourcer, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og forandringer i livssituationer. Det drejer sig i høj grad om den ældre medicinske patient, som er karakteriseret ved høj alder og præget af flere sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge: Svær sygdom, flere samtidige sygdomme (komorbiditet), nedsat funktionsniveau fysisk og/ eller kognitivt begrænset egenomsorgskapacitet, multimedicinering (polyfarmaci) og behov for kommunale støtteforanstaltninger eller sygehusindlæggelser. Se yderligere på følgende link. Du vil som studerende få mulighed for at opnå 2. semesters læringsudbytte i forhold til viden, færdigheder og kompetencer ud fra Sundhedsstyrelsens 12 sygeplejefaglige problemområder og koblet til den enkelte borger: Funktionsniveau, f.eks. evnen til at klare sig selv i det daglige liv, ADL (Activity in Daily Living), herunder mobilisering, støtte til mestring af eget liv med udgangspunkt i borgerens ressourcer og belastninger, socialt samvær. Bevægeapparat, f.eks. behov for individuel træning, balanceproblemer og evt. faldtendens. Ernæring, f eks. under- eller overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom eller behandling, kvalme og opkastning. Hud og slimhinder, f. eks. forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv f. eks. muskler, hår og negle. Forebyggelse af komplikationer decubitus ved immobilisering Kommunikation, f. eks. evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen. Psykosociale forhold, f. eks. arbejdsevne, relationer til familie, ensomhed, livsstilsproblemer, misbrug og mestring heraf. Respiration og cirkulation, f. eks. luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls. 3

4 Seksualitet, f. eks. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler. Smerter og sanseindtryk, f. eks. akutte eller kroniske smerter og ubehag, problemer med syn og hørelse. Søvn og hvile, f. eks. faktorer som letter eller hindrer søvn og hvile. Viden og udvikling, f. eks. behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse. Udskillelse af affaldsstoffer, f. eks. inkontinens, obstipation, diarré. Kilde: se følgende link; Du vil blive kontaktperson for 3 4 borgere, hvor du afdækker komplekse problemstillinger og identificerer borgerens behov for sygeplejefaglig hjælp og støtte. Dette sker i et anerkendende, respektfuldt og empatisk samarbejde med borgere og pårørende. Desuden arbejder du med klinisk beslutningstagning, hvor du skal observere medicinske symptomer og forhold som alder, køn, kultur og social status med henblik på at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere en målrettet pleje. Dette med en rehabiliterende, pallierende, sundhedsfremmende og forebyggende tilgang. Du medvirker til medicinadministration hos tildelte borgere, og dokumenterer virkning og bivirkning: Medicinadministration - Se link: uddannelsesdokumenter/documents/sygeplejestuderendes-ansvar-og-kompetence- Håndtering-af-lægemidler-mm-rev.jan.2017.pdf Du indgår i et tværfagligt samarbejde med sygeplejersker og fx fysioterapeuter, ergoterapeuter, praktiserende læge og SOSU-personale, og øver dig i at indgå i og tage medansvar i praksisfællesskabet. Du vurderer borgerens behov og dermed relevans - for velfærdsteknologiske hjælpemidler ud fra en dataindsamling over borgerens funktionsniveau. Du motiverer, vejleder og instruerer borgeren i anvendelsen af teknologien i samarbejde med Skanderborg Kommunes konsulent for velfærdsteknologien. Du er opsøgende og medvirker til at anvende de teknologiske hjælpemidler du møder, ex. Tablets, robotstøvsuger, el scooter, massagestol, vaske-tørretoiletter, telemedicin og sensorer. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeopgaver udføres med udgangspunkt i Serviceloven og Sundhedsloven samt i Skanderborg Kommunes instrukser og procedurer. Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Vejledning om sygeplejefaglig dokumentation, dokumenteres elektronisk i anamnese, handleplaner, døgnrytmeplaner, livshistorie, journalnotater og Fælles Medicinkort (FMK). Du kan møde og arbejde med følgende kliniske metoder: Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til systematisk og målrettet arbejde med sygepleje. Dette sker ved at observere (dataindsamle) og identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle forløb. Livshistorie anvendes som metode til opsamling af data om borgerens liv og personlighed for at medvirke til at bevare borgerens identitet og integritet. Observationer og målinger af fx temperatur, puls, BT, urinstiks, blodsukkerværdi, bevidsthedsniveau og vejrtrækning TOBS Ernæringsscreening herunder vægtkontrol og BMI 4

5 TRIAGE tavlen Model for praktisk færdighedsudøvelse til opøvelse af instrumentelle færdigheder PPS ISBAR - redskab til kommunikation med samarbejdspartnere Rapportering og analyse af utilsigtede hændelser med henblik på patientsikkerheden TIME-modellen til sårvurdering Telemedicin i forhold til sårpleje Braden-skala til risikovurdering af decubitus NPUAP-EPUAP tryksårsklassificeringer 1-4 Bristolskala til vurdering af afføringstyper Forflytningsteknik og arbejdsstillinger 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner 5

6 Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point svarende til sider. På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted sider og den studerende sider af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6