Årsrapport for Udsatterådet i Københavns Kommune 2015 Formandens forord Udsatterådet i Københavns Kommune deler skæbne med alle andre kommunale udsatteråd: Vi må arbejde indenfor de rammer, som Folketinget og regeringen fastsætter. Det gælder i sagens natur også for Københavns Kommune. Det betyder ikke langt fra at Udsatterådet er enig i de fastsatte centrale rammer for arbejdet med de socialt udsatte grupper. Det betyder heller ikke, at Udsatterådet er enig i alle de beslutninger, som Københavns Kommune træffer i forbindelse med udfyldningen af de centrale rammer. Udsatterådet ser det som sin opgave, at forholde sig til de forhold, som Københavns Kommune har direkte indflydelse på, og gå i dialog med de københavnske politikere og myndigheder om prioriteringer både af økonomien, udmøntningen af de lokale politikker og tilrettelæggelsen af administrationen, samt fortolkningen af lovgivningen. For at kunne løfte denne opgave, har Udsatterådet brug for god lokal, faglig eller personbåren viden om de faktiske forhold i jernindustrien. Det har vi takket være bredden og kvaliteten af den viden, som Rådets medlemmer besidder. Derudover har vi brug for godt samarbejde med kommunens politikere og embedsmænd, hvor informationer og dialogadgang er til stede i nødvendigt omfang. Denne betingelse er opfyldt, uden at det dog betyder, at Udsatterådets forslag altid følges, eller at der altid er ressourcer nok, eksempelvis til Rådets sekretariatsstøtte. Ser man alene på mulighederne for, at Udsatterådet kan være fortaler for de mest udsatte grupper i byen, så ser det altså ikke helt sort ud, men der må være rum for forbedring! Problemerne hober sig op, hvis man vurderer situationen for de socialt udsatte borgere på parametrene lighed, beskæftigelse, uddannelse, sundhed, boligforhold, forsørgelsesgrundlag og retssikkerhed. Hertil kommer den snigende gift, at det på lange stræk er blevet indoptaget i samfundsdebatten at tale nedladende om personer med sociale problemer og gøre disse problemer til den enkeltes ansvar, hvorved tanken om et solidarisk samfund langsomt eroderer. Udsatterådet vil gøre sit til at dæmme op for udviklingen og konkret råbe vagt i gevær, når de socialt udsatte gruppers interesser forringes, men også forsøge at finde konstruktive alternative løsninger. Den foreliggende årsrapport giver et billede på Udsatterådets arbejde i 2015 god læselyst! Peter Juul Formand
Rådet mener Udsatterådet har igennem det forgangne år beskæftiget sig med en lang række forskellige emner. I det følgende beskrives nogle af de områder, hvor Udsatterådet mener, at Socialforvaltningen såvel som Københavns Kommune generelt, bør arbejde på at forbedre situationen for byens udsatte borgere. Manglende boliger og stigende hjemløshed Udsatterådet er meget optaget af boligsituationen i København og den stigende hjemløshed både blandt unge og ældre. Der er markant mangel på billige boliger i København, og med de adskillige reformer på overførselsområdet, kan situationen fremover kun blive værre. I 2015 har Udsatterådet været i dialog med Socialforvaltningen i Københavns Kommune, hvor det konkrete arbejde med at anvise og sikre boliger til særligt udsatte borgere er blevet drøftet. Udsatterådet har bl.a. udtrykt bekymring for, at man i den boligsociale anvisning giver borgeren ét tilbud, stiller krav om at borgeren forventes at kunne tilpasse sig et almindeligt boligmiljø, og ikke koordinerer tilbuddet om en bolig med sagsbehandlingen af borgerens eventuelle ansøgning om enkeltydelse i forbindelse med indflytning og betaling af depositum. Udsatterådets medlemmer møder mange borgere, der fx må takke nej til en tilbudt bolig, fordi den er placeret i et uhensigtsmæssigt socialt miljø, eller fordi de ikke kan leve op til kravet om at skulle kunne tilpasse sig et almindeligt boligmiljø. Mange oplever også, at de ikke kan nå at få behandlet en ansøgning om enkeltydelse i forbindelse med betaling af depositum inden svarfristen på et boligtilbud, ligesom mange oplever at få afslag med besked om, at de må ansøge om et lån i banken. Udsatterådet mener, at det er absolut uhensigtsmæssigt, at bureaukratiet i forbindelse med at en udsat borger tilbydes en bolig, på dén måde spænder ben for sig selv og for borgeren. Nogle borgere oplever at måtte blive på deres midlertidige botilbud eller dyre behandlingstilbud i længere tid end nødvendigt, fordi de ikke kan indstilles til en bolig, da de pludselig vurderes til at skulle have et langt større rådighedsbeløb end det, de hidtil har klaret sig for, når de skal rykke i egen bolig. I manglen på billige boliger har Københavns Kommune i 2015 startet et nyt projekt, som handler om deleboliger. Udsatte unge med akut behov for en bolig kan blive anvist en delebolig, hvilket vil sige, at boligen deles med en anden ung i samme situation. Arbejdet med at få dette initiativ gennemført vil Udsatterådet gerne rose. Det er nødvendigt at tænke alternativt og med borgerens bedste for øje. Udsatterådet vil dog gerne pege på vigtigheden af, at deleboligordningen følges tæt, da der naturligvis også kan være komplikationer forbundet med at placere to udsatte og sårbare unge i samme bolig. I bedste fald kan de støtte hinanden i en fremadrettet bedringsproces, i værste fald påvirke hinanden negativt. Udsatterådet ser frem til at høre nærmere om ordningens effekt.
Udsatterådet er dog også meget optaget af, at man ikke skal glemme de ældre hjemløse. I Københavns Kommune er man meget fokuseret på at forebygge hjemløshed blandt unge, samt at forbedre indsatserne for unge hjemløse. Det er rigtig godt. Men det er ikke godt, hvis det sker på bekostning af de ældre hjemløse, som i ligeså høj grad har brug for omsorg, hjælp til sundhedsmæssige udfordringer, sociale problemer og ikke mindst til at finde en bolig. Udsatterådet oplever desuden et behov for, at Hjemløseenheden opkvalificeres med henblik på øget viden om de medicinske behov, borgerne kan have, og om hvordan man møder borgere, der er i en kaotisk livssituation. Også udenbys borgere skal behandles ordentligt, selv om der i Københavns Kommune er et udpræget fokus på at få dem ud af kommunen igen. Udsatte og hjemløse migranter Spørgsmålet om det stigende antal udsatte migranter i København, har optaget Udsatterådet i 2015. Udsatterådet har fra forskellige NGO er (bl.a. Kompasset og Projekt UDENFOR) fået bekræftet antagelsen om, at der kommer flere migranter, og at de får det værre. Generelt mangler der overnatnings- udrednings- og klagemuligheder for disse borgere. Mange oplever at blive jagtet rundt af politiet, og socialarbejdere melder om en stigende stigmatiserende omtale af udsatte migranter. Det er Udsatterådets intention fremadrettet at være med til at motivere til, at man i Københavns Kommune indser, at: De allermest udsatte migranter ikke er her for sjov de fleste er flygtet fra noget endnu værre Mange mangler sundhedsmæssig (mental og fysisk) behandling Reelle arbejdsmigranter, som i udgangspunktet er rimeligt fungerende, får det hurtigt meget værre, pga. de sociale forhold, de må acceptere i Danmark Det er problematisk at man først vil/kan hjælpe, når det handler om den enkeltes hjemsendelse. Der er ingen alternativer til hjemsendelse. Misbrugsbehandling Udsatterådet har i 2015 haft en omfattende og frugtbar dialog med Københavns Kommune vedr. misbrugsbehandlingen. Blandt andet har der være dialog om den nye instruks for misbrugsbehandlingen, som Udsatterådet har været inviteret til at kommentere. Udsatterådet er rigtig glade for, at have opnået denne gode samarbejdsrelation med Københavns Kommunes misbrugsbehandling, og er stolte over at have haft reel indflydelse på retningslinjer, instrukser og orienteringer til de politiske udvalg. I den forbindelse har Udsatterådets største indsigelse været, at det er vigtigt, at der tales om borgerne på en respektfuld og ikke nedværdigende måde også i det politiske materiale, da det er her, hele dagsordenen for hvordan vi opfatter hinanden, sættes. Udsatterådet har således fået modereret formuleringer omkring aktive stofbrugere, virkningen af metadon og årsagerne til det aktive brug af stoffer. Samtidig har Udsatterådet fået gjort op med et
fortegnet billede af de nationale retningslinjer for brugen af buprenorphin, som i Københavns Kommune har været beskrevet og benyttet som krav om, at mindst 50 % skal behandles med buprenorphin frem for metadon, hvilket Udsatterådet har peget på ikke er Sundhedsstyrelsens anbefaling. Udsatterådet har også fulgt omlægningen af misbrugsbehandlingen i Socialforvaltningen tæt. Udsatterådet påskønner omlægningens fokus på at samtænke behandling af psykiske lidelser og stofmisbrug, men er bekymrede for de ressourcemæssige konsekvenser herved. Herunder også hvad det kommer til at betyde, når medarbejdere med solid erfaring indenfor feltet vil blive afskediget, som følge af omlægningerne. Udsatterådet er desuden bekymrede for Københavns Kommunes fokus på stoffrihed. Her kunne Udsatterådet godt ønske sig, at man i behandlingssystemet blev mere tydelig omkring, at et mindsket stofbrug eller en øget trivsel trods stofbrug også er et mål i sig selv. Udsatterådet bakker dog bestemt op om omlægningens fokus på større valgfrihed i behandlingen, hurtigere behandling, mere inddragelse af de pågældende borgere, lettere adgang til alkoholbehandling og som sagt samarbejdet med Region Hovedstaden om borgere med både misbrugs- og psykiske problemer. Udsatte grønlændere Udsatterådet har i 2015 været meget optaget af situationen for udsatte borgere med grønlandsk etnicitet i København. Det er Udsatterådets opfattelse, at antallet af udsatte grønlændere er steget markant siden seneste opgørelse i 2006, og at nyankomne grønlændere hurtigere befinder sig i et liv på gaden, i herbergscentre og/eller i misbrugsmiljøer end tidligere. Udsatterådet så gerne, at Københavns Kommune for alvor prøvede at dæmme op for denne udvikling. Det er klart, at udsatte grønlændere hverken har mere ret til eller behov for hjælp end fx etnisk danske udsatte. Men de ankommer typisk til Danmark med en forventning om noget helt andet end det, der møder dem. Én af udfordringerne er, at de ikke kender det danske system, det danske sprog og de danske sociale omgangsformer. Trods dét modtages de ikke på samme vis som borgere med ikke-vestlig baggrund eksempelvis gør, når de ankommer til Danmark. Det er Udsatterådets vurdering, at en del udsatte borgere med grønlandsk etnicitet kunne have været velfungerende borgere, hvis de havde fået den rette rådgivning og vejledning i forbindelse med ankomsten til Danmark. Udsatterådet mener, at det er nødvendigt, at Københavns Kommune slipper berøringsangsten og ser i øjnene, at udsatte grønlændere både før og efter deres sociale deroute i København har nogle særlige behov, der skal tages hånd om. Værdighedsmilliarden Udsatterådet har i 2015 givet input til Københavns Kommunes udmøntning af sin andel af regeringens såkaldte værdighedsmilliard. Udsatterådet er både blevet inddraget i det forberedende
arbejde og er blevet inddraget som høringspart på den konkrete udmøntningsplan. Det har Udsatterådet sat stor pris på! Det er dog Rådets holdning, at begrebet "værdighedsmilliard" er udtryk for en forkvaklet indstilling til den måde, hvorpå offentlige serviceydelser skal leveres. Skal man fx forstå det sådan, at hvis der ikke var afsat en "værdighedsmilliard", så kunne ydelserne kun leveres uværdigt? Reglerne i såvel serviceloven, forvaltningsloven og de almindelige forvaltningsmæssige grundsætninger foreskriver, at hjælpen skal leveres anerkendende, inddragende og omsorgsfuldt, hvorfor den herskendediskurs giver anledning til dyb bekymring over et snigende værdiskred i socialpolitikken. Der burde ikke skulle en værdighedsmilliard til, for at borgerne modtager den hjælp og behandling, som de har krav på, på en værdig måde! Konkret kan Udsatterådet dog godt finde steder, hvor hjælpen med fordel kunne øges og nye indsatser opstå. Derfor foreslog Udsatterådet Københavns Kommune: At der oprettes plejepladser til ældre og slidte hjemløse borgere efter endt hospitalsophold og etableres et plejehjem til tidligere hjemløse (hvor man skal betragte 50-60-årige som ældre jf. den kortere forventede levetid for udsatte borgere) At der afsættes midler til udvikling af billige ældre-boliger til tidligere hjemløse/misbrugere At der er fokus på at imødegå ensomhed og isolation i målgruppen At der sikres inddragelse af borgere i udvikling af værdighedspolitikken Politi og udsatte i byens rum Udsatterådet har løbende gennem 2015 haft fokus på politiets behandling af udsatte borgere på gaden. Igennem 2015 har der fx i perioder været givet uhensigtsmæssigt mange bøder til borgere, der er i besiddelse af stoffer til eget brug. Dette er på mange måder uheldigt. For det første fordi borgeren på ingen måde vil kunne betale den udstedte bøde. Bøden er således blot med til at forværre borgerens økonomiske situation yderligere. For det andet fordi borgeren efter at have fået konfiskeret sine stoffer og modtaget en bøde skal ud og lave nye penge til flere stoffer det vil typisk medføre kriminelle handlinger. For det tredje fordi det at udstede bøder og genere i forvejen meget udsatte borgere på grund af bagatellignende forseelser, betyder en forringelse af muligheden for at opbygge en tillidsfuld relation mellem udsatte borgere på gaden og politiet. Der er også mange eksempler på, at politiet går efter udsatte migranter, som tager ophold i parker, går over for rødt og lign., og ikke er villige til at se igennem fingre med små hverdagsforseelser, når det er tydeligt, at en bøde eller bortvisning hverken vil løse problemet eller den pågældende borgers situation. Udsatterådet er af den opfattelse, at Politiet er til for at skabe sikkerhed og tryghed for alle det sker ikke ved at chikanere udsatte borgere, tværtimod. Udsatterådet vil derfor fremadrettet gå i dialog med Politiet og arbejde på at motivere Politiet til at udarbejde et særskilt sæt retningslinjer for, hvordan udsatte borgere skal mødes og behandles i forbindelse med politiarbejdet.
Mødet mellem sagsbehandler og udsat borger Udsatterådet har i hele 2015 på mange forskellige måder kredset om emnet mødet mellem sagsbehandler og den udsatte borger. Det skyldes, at medlemmer af Rådet alt for ofte oplever og hører om udsatte borgere, der modtages af systemet/sagsbehandleren med en klar forventning om, hvad denne borger kan/ikke kan og vil/ikke vil. Det kan fx være forventningen om, at borgeren ikke ønsker at arbejde, fordi vedkommende i en længere årrække har været på kontanthjælp, eller det kan være forventningen om, at borgeren ikke vil kunne overholde en misbrugsplan som derfor ikke lægges. Det kan også være forventningen om, at borgeren er voldelig og udadreagerende, hvilket fx kommer til udtryk i de utallige vagter, der figurerer i modtagecentrene. Borgerne på den anden side, møder også sagsbehandleren med særlige forventninger. Det kan fx være forventninger om, at sagsbehandleren ikke gider sætte sig ind i borgerens sag, fordi borgeren nu for 117. gang skal fortælle sin livshistorie. Eller forventninger om, at borgeren intet er værd ud fra systemets betragtning, fordi lokalerne borgeren bydes ind i er nedslidte og usle. Det kan også være forventninger om, at sagsbehandleren ikke vil borgeren noget godt fordi det er den oplevelse, borgeren har med sig fra sine øvrige besøg på kommunen. Alle disse og mange flere forventninger og forforståelser påvirker og forhindrer en god og tillidsfuld dialog mellem sagsbehandler og udsat borger. Udsatterådet vil derfor anbefale, at man i blandt alle de medarbejdere, der møder de allermest udsatte borgere, udarbejder et særligt kodeks for, hvad man skal og ikke skal gøre og sige i dette møde. Det er klart, at det kan være svært at møde meget udsatte mennesker i øjenhøjde og være rummelig og forstående også overfor de usagte ting når man som sagsbehandler også befinder sig i et presset og travlt miljø. Men ikke desto mindre er det dét, der skal til, hvis situationen skal forbedres. For den enkelte såvel som for systemet. Udsatterådet vil gerne bidrage til udarbejdelsen af sådan et kodeks, der kan guide sagsbehandlere i mødet med de allermest udsatte borgere. Som minimum bør sagsbehandleren altid møde borgeren ud fra princippet Do no harm. Aktiviteter Udsatterådet har i 2015 deltaget i: Workshop omkring udarbejdelse af Socialstrategien i Københavns Kommune Budgetmøde med Socialudvalget for budget 2016 Dialogmøde med det nationale Rådet for Socialt Udsatte Dialoggruppe for omlægningen af misbrugsbehandlingen i Københavns Kommune Dialog med Christian Blæsbjerg fra Århus, som er tilknyttet varmestuen for udsatte grønlændere, Naapiffik. Dialog med Socialforvaltningen om udviklingen på hjemløseområdet, herunder alternative tiltag der skal dæmme op for den stigende hjemløshed Dialog med Kompasset og Projekt UDENFOR om situationen for udsatte migranter I laboratorium for udarbejdelse af målgruppeplaner i Socialforvaltningen
Arbejdsgruppe i Socialforvaltningen, der arbejder med forebyggelse af udsættelser Dialog om Københavns Kommunes planer om etablering af en Storbylandsby Udsatterådet har derudover sendt henvendelser til Københavns Kommune vedr. bekymringer i forbindelse med udsatte migranter i byens rum, driften af Fixelancen og kommunens håndtering af det stigende antal udsatte grønlændere. Derudover har Rådet sendt en henvendelse til Socialudvalget vedr. Socialforvaltningens brug af buprenorphin i stofmisbrugsbehandlingen. Ordinære rådsmøder 20. februar 2015 17. april 2015 24. september 2015 9. december 2015 Høringssvar Udsatterådet har i 2015 afgivet høringssvar vedr.: Københavns Kommunes Værdighedspolitik Københavns Kommunes budgetforslag 2016 Status på handleplan for Københavns Kommunes handicappolitik Københavns Kommunes kommuneplan 2015 Københavns Kommunes omlægning af misbrugsområdet Københavns Kommunes sundhedspolitik Københavns Kommunes ældrepolitik Revision af gældende sagsbehandlingsfrister i Socialforvaltningen Medlemmer og sekretariat Peter Juul (Formand) Ole Svendsen (Næstformand - SAND) Anja P. Bloch (Brugernes Akademi) Anne-Mette Nyfos (Kirkens Korshær) Bettina Bach (Reden) Christian Hviidt (Dansk selskab for addiktiv medicin)
Gitte Frydensbjerg (WeShelter) Jørgen Kjær (Brugerforeningen for Aktive Stofbrugere) Nanna W. Gotfredsen (Gadejuristen) Ninna Hoegh (Projekt UDENFOR) Robert Olsen (Kofoeds Skole) Torben Larsen (Kontaktudvalget) Laura Rømer Weirsøe (Sekretær) Hanne Olesen (Sekretær)