Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014 Udsattepolitik for Aarhus Kommune 1. Resume Socialdemokratiet v/ Tatiana Sørensen har stillet forslag om, at der udarbejdes en Udsattepolitik for Aarhus Kommune. Ved vedtagelse af en Udsattepolitik ønsker S at sikre en overordnet ramme for indsatsen for socialt udsatte i Aarhus Kommune. En ramme, der kan være med til at fremme en samlet retning på den indsats og de værdier, der arbejdes med i forhold til socialt udsatte i Aarhus Kommune. I nærværende indstilling beskriver Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse tre forskellige modeller for en eventuel Udsattepolitik, som kan være med til at sikre en samlet retning på indsatsen for socialt udsatte i Aarhus Kommune. Indstillingen har været drøftet i Socialudvalget. Her var der enighed om at tage en åben debat i Aarhus Byråd, som nærværende indstilling lægger op til. Et flertal pegede dog på, at der ikke bør udarbejdes en særskilt Udsattepolitik i Aarhus Kommune. 2. Beslutningspunkter At 1) Byrådet beslutter, hvilken af de tre modeller for en eventuel Udsattepolitik, der skal arbejdes med i Aarhus Kommune, se punkt 5 side 4-5 At 2) Byrådet tager stilling til om udformning og opfølgning på en eventuel Udsattepolitik skal forankres i Socialforvaltningen eller i Borgmesterens Afdeling Udsattepolitik i Aarhus side 1 af 8

2 3. Baggrund Det nationale Råd for Socialt Udsatte har de sidste 10 år været med til at sætte fokus på målgruppen for socialt udsatte, og de særlige problemstillinger og udfordringer målgruppen møder i samarbejdet med systemet. Rådet har siden 2005 slået til lyd for lokale Udsatteråd og Udsattepolitikker i landets kommuner. Ligeledes blev der i 2012 på foranledning af rådet udarbejdet en fælles værdiramme på tværs af social og sundhedsområdet 1. Der har i Aarhus Kommune qua initiativer som hjemløsestrategien, fastsættelse af en fattigdomsgrænse og projekter som exit prostitution, heroinbehandling og stofindtagelsesrum - været en øget politisk opmærksomhed omkring målgruppen de senere år. Endvidere nedsatte Aarhus Kommune i 2010 et Udsatteråd, som agerer talerør for de socialt Udsatte, og som er høringspart ift. den førte politik på området. 4. Effekt En Udsattepolitik kan være med til at sikre et større og mere kontinuerligt politisk fokus på målgruppen i Aarhus, ligesom den kan understøtte og supplere allerede eksisterende politikker, idet der vil være snitflader til disse. Sammenhæng til øvrige politikker og strategier Om end der ikke i Aarhus Kommune har eksisteret en decideret Udsattepolitik, er udsatte i fokus i flere af de store politikker i kommunen herunder Børn og Unge politikken, Sundhedspolitikken, Handicappolitikken og Medborgerskabspolitikken. Med udarbejdelsen af en evt. Udsattepolitik bør snitfladerne til kommunens øvrige politikker belyses, så det sikres, at Udsattepolitikken lægger sig op ad de øvrige politikker og understøtter disse, hvor det er relevant. Socialforvaltningen har siden 2005 arbejdet systematisk og målrettet med at implementere en strategi for Styrket 1 Fælles værdier i det sociale og sundhedsmæssige arbejde med socialt udsatte 2012, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Social og integrationsministeriet Udsattepolitik i Aarhus side 2 af 8

3 Recoveryorientering i alle tilbud til socialt udsatte. Recoveryorienteringen indebærer, at borgerens ressourcer, ønsker og behov sættes i fokus, at der sker en høj grad af brugerinddragelse på alle niveauer, samt at der i vid udstrækning arbejdes inkluderende ift. normalsystemer. Det betyder, at man dels støtter borgerne i at bruge normalsystemet og dels arbejder med lokalsamfundet ift. at rumme målgruppen. Recoveryorienteringen bør udgøre et væsentligt element i en eventuel Udsattepolitik, således at politikken danner den overordnede politiske ramme for recoveryorienteringen i Aarhus Kommune. Det kan overvejes, om det i højere grad vil være i tråd med Aarhus Kommunes visioner om medborgerskab samt recoveryorienteringens grundtanke om inklusion, at indarbejde de punkter, man kunne ønske sig i en Udsattepolitik i kommunens øvrige politikker. Det vil sige, at målgruppen eksplicit indtænkes i revideringen af kommunens eksisterende politikker samt i udarbejdelsen af nye politikker for herigennem at sende et stærkt signal om inklusion. Tværgående temaer En evt. Udsattepolitik kan bidrage til en overordnet ramme og retning for arbejdet med socialt udsatte i kommunen. I Udsattepolitikkerne udarbejdet i 12 af landets kommuner, er der fokus på følgende tværgående temaer: Mødet mellem borger og kommune, f.eks. god sagsbehandling, respekt og anerkendelse i samarbejdet og sikring af borgerens retssikkerhed Fokus på forebyggelse og sammenhæng og helhed i indsatsen Fokus på centrale temaer såsom sundhed, bolig, forsørgelse/beskæftigelse og misbrugsbehandling 2 Som ovennævnte viser, er der tale om temaer, som ligger på tværs af sektorer, magistratsafdelinger, forvaltninger, søjler og afdelinger herunder også børn og 2 Stammer fra opgørelse udarbejdet af det nationale Råd for Socialt Udsatte, angivet i referat fra Topmøde for lokale Udsatteråd i Vejle 2013 Udsattepolitik i Aarhus side 3 af 8

4 voksenområdet. Da udsathed netop handler om borgere, som er i risiko for at blive ekskluderet, er det forebyggende aspekt helt centralt. En Udsattepolitik bør derfor tænkes på tværs af det specialiserede socialområde og normalområdet. Desuden bør Aarhus Kommunes Udsatteråd være fast høringspart på lokalplaner for at sikre udsattes muligheder for boliger og rum i byen. 5. Ydelse Der igangsættes en proces med henblik på at sikre en samlet retning på den indsats og de værdier, der arbejdes med i forhold til socialt udsatte i Aarhus Kommune. Processen udmøntes i en Udsattepolitik eller indarbejdes ved revidering af eller i kommende politikker i Aarhus Kommune. Processen, som kan være mere eller mindre intensiv, skitseres nedenfor i tre modeller: Model 1: I et tæt samarbejde med Udsatterådet (når dette er sammensat og funktionsdygtigt) arrangeres og afholdes borgermøder og paneldebatter med relevante interessenter, f.eks. de frivillige organisationer, brugere, politi og kriminalforsorgen, repræsentanter for børne- og ungeområdet, beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet m.m. Der kan desuden arrangeres studietur(e), f.eks. til Odense, for at få indblik i, hvordan kommunens udsattepolitik er opbygget, og hvordan den udmøntes i praksis. Processen vil være forholdsvis tidskrævende, da inddragelse af mange forskellige interessenter i form af borgermøder, paneldebatter og studietur(e) tager tid at planlægge og gennemføre. Ligeledes mødes Udsatterådet i udgangspunktet kun én gang i kvartalet, og medlemmernes indsats foregår her i deres fritid. Det vurderes, at Model 1 vil tage mellem 1-1,5 år at gennemføre fra processen sættes i gang, til Udsattepolitikken er politisk godkendt. Udsattepolitik i Aarhus side 4 af 8

5 Model 2: Processen kickstartes med afholdelse af paneldebat med relevante interessenter, f.eks. udvalgte frivillige organisationer, brugerrepræsentanter, repræsentanter fra relevante offentlige myndigheder m.m. Der tages udgangspunkt i de fælles nationale værdier for samarbejdet med de udsatte og grundlaget ift. styrket recoveryorientering. Ydermere indsamles input fra øvrige kommuner til inspiration og baggrundsviden. En sådan proces vil kunne gennemføres forholdsvis hurtigt, fordi arbejdet kan sættes i gang omgående, og den lavere grad af inddragelse vil forkorte processen. Det vurderes, at Model 2 vil tage et halvt til et helt år fra processen sættes i gang, til Udsattepolitikken er politisk godkendt. Model 3 Med udgangspunkt i arbejdet omkring recovery, medborgerskab og social inklusion i Socialforvaltningen igangsættes processen som i model 1 eller 2, men frem for at udarbejde en særskilt Udsattepolitik indarbejdes input til den fremtidige udvikling af området i revideringen af eksisterende og kommende politikker i Aarhus Kommune. Det vurderes at processen vil tage et halvt til et helt år. Efterfølgende vil der være et løbende arbejde i at bidrage med input i revideringen af eksisterende og eventuelle kommende politikker i Aarhus Kommune. 6. Organisering Udarbejdelsen og den efterfølgende opfølgning på en Udsattepolitik kan enten forankres i Socialforvaltningen eller i Borgmesterens Afdeling. Fordelen ved at forankre opgaven i Socialforvaltningen er, at politikken kommer tæt på praksis og på de brugere, som er målgruppe for politikken. Ligeledes sikres en tæt kobling til de faglige strategier, der arbejdes med herunder recoveryorientering, hjemløsestrategi, medborgerskab med videre. Udsattepolitik i Aarhus side 5 af 8

6 Fordelen ved at forankre politikken i Borgmesterens Afdeling, er at politikkens tværgående fokus, sammenhæng og snitflader til øvrige politikker i højere grad sikres. Både Handicap og Medborgerskabspolitikken er forankret her. Ligeledes ligger opfølgningen på politikken mest neutralt her. Uagtet hvilken model og forankring der vælges, er de forskellige brugerorganisationer samt de frivillige organisationer på området centrale samarbejdspartnere. Ligeledes skal der samarbejdes på tværs af Socialforvaltningens tre søjler, idet søjlerne beskæftiger sig indgående med forskellige udsatte målgrupper. Beskæftigelsesforvaltningen, Magistratsafdeling for Sundhed og Omsorg, Magistratsafdelingen for Børn og Unge og eksterne interessenter som f.eks. regionspsykiatrien vil ligeledes være relevante at inddrage og høre i processen. 7. Ressourcer Ressourceforbruget afhænger af, hvilken model for processen, der vælges. Det estimeres, at der skal afsættes timer svarende til 0,5 til 1,5 arbejdsdag om ugen i den periode, processen pågår. Timerne skal dække: Planlægning og afholdelse af paneldebatter, borgerog interessentmøder samt opfølgning på disse Deltagelse på interne møder med relevante samarbejdspartnere og opfølgning på disse Planlægning og deltagelse i eventuelle studieture og besøg Udformning af udkast til Udsattepolitikken, politiske indstillinger med videre Ligeledes skal der afsættes timer til den efterfølgende opfølgning på politikken og revidering af samme. Estimeret ressourceforbrug ved model 1: ,00 kr. Dette indeholder udgifter til Udsattepolitik i Aarhus side 6 af 8

7 Afholdelse af to borgermøder samt to paneldebatter inkl. udgifter til forplejning, mødelokaler, annoncering m.m. To studieture for 15 personer inkl. udgifter til transport, overnatning, forplejning m.m. Lønudgifter til medarbejder svarende til 1,5 arbejdsdag om ugen Estimeret ressourceforbrug ved model 2: ,00 kr. Dette indeholder udgifter til Afholdelse af paneldebat inkl. udgifter til forplejning, mødelokaler, print af materialer m.m. Lønudgifter til medarbejder svarende til 1,5 arbejdsdag om ugen Estimeret ressourceforbrug ved model 3: ,00 kr. Dette indeholder udgifter til Afholdelse af en paneldebat samt et borgermøde inkl. udgifter til forplejning, mødelokaler, print af materialer m.m. Lønudgifter til medarbejder svarende til 0,5 arbejdsdag om ugen Finansiering Der anvises tre mulige finansieringsmuligheder: 1. Udgiften til udarbejdelse af en udsattepolitik afholdes af den magistratsafdeling, som er ansvarlig for og varetager arbejdet med udarbejdelsen af en udsattepolitik 2. Der bevilges særlig finansiering til afholdelse af konkrete aktiviteter, øvrige udgifter afholdes af den magistratsafdeling, som er ansvarlig for og varetager opgaven 3. Der bevilges særlig finansiering fra centralt hold Jan Ravn Christensen Udsattepolitik i Aarhus side 7 af 8

8 / Erik Kaastrup-Hansen Bilag Bilag 1: Forslag om en Udsattepolitik for Aarhus Kommune Tidligere beslutninger Byrådsmødet d : Forslaget fremsendes til behandling i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Sagsnummer: 14/ Socialforvaltningen E-post: suv@msb.aarhus.dk Lix: 47 Sagsbehandler: Henriette Andersen Tlf.: E-post: henan@aarhus.dk Udsattepolitik i Aarhus side 8 af 8