ÅRSBERETNING FOR UDSATTERÅDET udsatte RÅDET

Transkript

1 ÅRSBERETNING FOR UDSATTERÅDET 2017 udsatte RÅDET K Ø B E N H A V N

2 FORMANDENS FORORD 2017 var det sidste år i Udsatterådets 4-års udpegningsperiode. En status for perioden er derfor på sin plads. Udsatterådets opgave er helt overordnet at være brugernes stemme og fortaler for, at deres vilkår til stadighed sikres og forbedres. Det er jo i og for sig simpelt nok. Men rådet består af medlemmer, der i høj grad er belastet af indsigt og viden på både de store og små linjer. Problemer spottes hurtigt og kalder på indsats. Vi er i en situation, hvor det ofte kan opleves som hjerteløst ikke at skride ind og hjælpe. Her og nu! Problemet for rådet er, at vi hverken råder over politiske, økonomiske eller administrative kræfter til selv at ændre tingenes tilstand. Vi kan henvende os til politikere, administrationen og pressen for derigennem at få ændret tingenes tilstand. Og det er dét, vi gør. Den gode historie er, at nogle gange virker det også andre gange ikke. Vi må indse, at nogle af rammerne for Københavns Kommunes indsats er fastlagt af Folketinget i form af lovgivning og generelle økonomiske rammer aftalt mellem regeringen og KL og Danske Regioner. Her kan vi støtte Københavns Kommune. Det gjaldt fx et af de usmagelige tilfælde af københavnerbashing, som sagen om fjernelsen af det særlige satspuljetilskud på 50 mio. kr. udgjorde. Et andet eksempel er Københavns Kommunes ansøgning om at lave forsøg med kontrolleret salg af hash. Et tredje og afgørende vigtigt eksempel er de restriktioner, der lægges ned over kommunerne med henblik på at kunne bygge sig ud af hjemløshedsproblemet = give muligheder for at kunne tilvejebringe billige boliger, der kan betales af unge og kontanthjælpsmodtagere. I andre tilfælde er det ikke hus forbi, når rådet anfægter Københavns Kommunes ageren omkring de socialt udsatte medborgere. Udsatterådets medlemmer ser en nærmest kvalmende mængde af sager, hvor borgerne er i kontakt med både Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Her er det snarere reglen, at det går galt end at noget lykkes. Rådet mener, at det kun kan gå for langsomt med at ændre organisationen. Der er brug for én forvaltning, der har til opgave ud fra en helhedsbetragtning at løse opgaverne for ikke-jobparate borgere med beskæftigelses-,uddannelses-, sundheds-, boligmæssige og sociale problemer i øvrigt. Forvaltningen skal have eget budget, og sagsbehandlerne skal have bevillingskompetence og en sagsportefølje, der muliggør at lave en ordentlig faglig og lovlig sagsbehandling. Og nu hvor vi taler om lovlighed. Rådet ser alt for mange eksempler på, at borgernes retssikkerhed krænkes. Her er ingen undskyldning! De rettigheder, borgerne er tillagt i lovgivningen, står der ikke for sjov opfyldelsen heraf kan være afgørende for hele sagsforløbet. En god korrekt sagsbehandling modvirker, at problemerne kommer ud af kontrol. En anden pointe inden for dette område er retsanvendelsen ved skønsmæssige bestemmelser: Man behøver ikke at give økonomiske sanktioner, bare fordi man kan! Man behøver ikke at ligge i toppen over kommuner, der plager borgerne med gentagne groteske arbejdsprøvningsforløb i stedet for at tildele en førtidspension. Man behøver ikke at betragte enhver udlænding, man som myndighedsperson møder, som en potentiel fare for hele Københavns eksistens; vi taler faktisk om medmennesker! Der er nok at tage fat i. Og det har vi gjort. Her er det på sin plads at nævne, at alle myndigheder og politikere, vi har henvendt os til, har været åbne over for dialog og demonstreret vilje til at søge forbedringer i indsatsen; det giver grundlag for en moderat optimisme, som vi tager med os i den næste 4-årige periode. God læselyst! Peter Juul, formand for Udsatterådet 2

3 Om Udsatterådet Københavns Kommune fik sit første Udsatteråd i Udsatterådet har til opgave at give medindflydelse til Københavns udsatte borgere og de organisationer, der forsøger at skabe bedre vilkår for byens udsatte grupper. Derudover sikrer Udsatterådet, at udsatte borgere og fagpersoner bliver inddraget og hørt, når kommunale indsatser på udsatteområdet bliver til. Rådet består af fagpersoner og repræsentanter fra kommunens udsatte borgere, som sammen drøfter og kvalificerer initiativer og problemstillinger, der vedrører socialt udsatte i København. Samtidig fungerer Udsatterådet som erfarings- og vidensressource for både politikere og embedsmænd i Københavns Kommune og er i sidste ende med til at sikre en effektiv og kvalificeret indsats på udsatteområdet. Udsatterådet kan diskutere alle kommunale indsatser, som har indflydelse på hverdagen for Københavns udsatte borgere inden for områderne alkohol, stofbrug, prostitution, hjemløshed, etniske minoriteter, vold i nære relationer og andre udsatteproblematikker. 3

4 RÅDET MENER Udsatterådet har i det forgangne år beskæftiget sig med en lang række forskellige emner. Fælles for dem alle er, at de kredser om én og samme overordnede problematik, nemlig udsatte borgeres manglende adgang til deres rettigheder. I det følgende kan du læse Udsatterådets holdninger til aktuelle temaer inden for problematikken. Herefter følger en række konkrete anbefalinger fra Udsatterådet til Københavns Kommune med det formål at forbedre udsatte borgeres retssikkerhed og dermed borgernes generelle situation. Udsatte borgeres manglende adgang til deres rettigheder En generel problematik i Københavns Kommunes indsats på udsatteområdet er, at udsatte borgere i alt for mange tilfælde ikke har adgang til deres rettigheder. Udsatterådet mener, at udsatte borgeres rettigheder på flere forskellige områder er nedprioriteret i Socialforvaltningens såvel som resten af Københavns Kommunes arbejde, og det har alvorlige retssikkerhedsmæssige og sociale konsekvenser for borgeren. Nedenfor beskrives nogle af de områder, hvor arbejdet med den udsatte borger ikke lever op til borgerens rettigheder. Lange sagsbehandlingstider Allerede i 2015 udtrykte Udsatterådet sin bekymring over de lange sagsbehandlingsfrister i Socialforvaltningen i et høringssvar vedrørende forlængelse af sagsbehandlingsfristerne. Udsatterådet fandt det problematisk, at udfordringen med at overholde fristerne blev løst ved at forlænge mange af disse. Udsatterådet er af den klare overbevisning, at borgere, der henvender sig til systemet, generelt har brug for hurtig hjælp, og rådet mener, at Socialforvaltningen bør arbejde proaktivt for at sikre, at hjælpen kommer hurtigst muligt. Udsatterådets medlemmer ser desværre stadig eksempler på, at udsatte og sårbare borgere undlader at søge hjælp fra kommunen grundet den nu endnu længere sagsbehandling. Desuden er rådet i 2017 blevet kontaktet af frontsocialarbejdere fra forskellige frivillige organisationer, som beskriver samme problematik. Udsatterådets fortsatte bekymring gav i efteråret 2017 anledning til at rette henvendelse til socialborgmester Jesper Christensen. I henvendelsen forklarer rådet, at den lange sagsbehandling betyder, at når forvaltningen endelig når til den sidste sag i bunken, er den udsatte borgers situation så forværret, at der skal nye initiativer til end de oprindeligt ansøgte. Eksempler på dette kunne være, at et stofbrug er genoptaget, hvis borgeren har mistet tilliden til systemet (igen), eller hvis et boligtilbud pludselig trækkes tilbage, fordi ansøgningen om enkeltydelse til indskud og flyttehjælp endnu ikke er behandlet. Derudover er rådets medlemmer ofte i kontakt med mennesker, der bliver kastet rundt mellem enheder og ansvarsområder inden for samme forvaltning, hvor det er oplevelsen, at systemet er blevet så specialiseret, at det er umuligt at yde den rette og rettidige hjælp, som de udsatte og sårbare borgere har så meget brug for. Udsatterådet oplever, at de lange sagsbehandlingstider er et stort problem for den enkelte såvel som byen generelt. Konsekvenserne er nemlig eksempelvis en øget risiko for, at den udsatte borger begår kriminalitet eller ender i hjemløshed. Udsatterådet har konkret dokumentation for, at kommunens sagsbehandlere afkræver unødig dokumentation i deres arbejde med udsatte borgere. Udsatterådets medlemmer har set eksempler på, at sagsbehandlere efterspørger dokumentation, som sagsbehandleren i forvejen selv ligger inde med. Andre gange efterspørger sagsbehandleren dokumentation, som der ikke er lovhjemmel for at afkræve det kunne eksempelvis være når en hjemløs borger pålægges at redegøre for al færden, opbevaring af tøj og forsørgelsesgrundlag i perioder, 4

5 hvor borgeren ikke har modtaget offentlig støtte. Udsatterådet har også eksempler på, at udsatte borgere har kæmpet sig ud af stofbrug, nedture, hjemløshed og arbejdsløshed for så igen at ende på gaden og i stofbrug på grund af kommunens lange sagsbehandlingstider og gentagne fejlagtige afslag på ansøgning om støtte. Det sker typisk, når midlertidige ansættelser i ordinært job afsluttes, og borgeren ikke vurderes berettiget til kontanthjælp herefter grundet den højere indtægt månederne op til stillingens ophør. Når borgeren klager over den uberettigede tilbageholdelse af kontanthjælp, trækkes sagsbehandlingen i langdrag, nogle gange i helt op til 1½ år, hvilket medfører endnu en social deroute. Selvhenvenderprincippet Udsatterådet er blevet gjort opmærksom på tilfælde af, at Socialforvaltningen i Københavns Kommune tilsidesætter borgerens ret til at henvende sig direkte på kvindekrisecentre og boformer efter servicelovens 109 og 110. Paragrafferne foreskriver ellers, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold, samt til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig. Udsatterådet kontaktede den 19. juni 2017 socialborgmester Jesper Christensen om denne sag. I henvendelsen gør rådet opmærksom på tilfælde, hvor borgere, der henvender sig til tilbud efter 109 og 110 bliver bedt om at kontakte kommunens visitationsudvalg, inden der kan træffes afgørelse om ophold. Det betyder, at borgeren trods situationens akuthed ikke får hjælp med det samme. Dette gør sig gældende ved både personlig og telefonisk henvendelse. Det er særligt problematisk, når en borger henvender sig i weekender, hvor kommunens visitationsudvalg ikke er på arbejde. Det er dybt problematisk, at byens allermest udsatte borgere ikke sikres hjælp i akutte situationer uden at skulle trækkes igennem lange bureaukratiske arbejdsgange. Rådet opfordrer derfor Socialforvaltningen til at undersøge praksis på området, således det tydeligt fremgår af hjemmesider mm., at borgeren er i sin fulde ret til at henvende sig til krisecentre og boformer efter 109 og 110, og at det er lederen alene, der skal træffe afgørelse om optag. Udsatte migranter Udsatterådet er bekymret over behandlingen af udsatte og hjemløse migranter. Som eksempel kan nævnes skiltene på Rådhuspladsen, som forbyder overnatning på pladsen for derved at give politiet hjemmel til at rydde pladsen. I forlængelse af dette har den nye lov om forbud mod at sove i lejre, som trådte i kraft 1. april 2017, store konsekvenser for udsatte migranter i København. I Folkets Park er hjemløse med afrikansk baggrund begyndt at sove stående for ikke at kunne anklages for at have slået lejr. Udsatterådet er uforstående over for denne måde at jagte udsatte og hjemløse migranter rundt i byen på, og rådet efterspørger et opgør med den hårde og umyndiggørende tone, der hersker om denne gruppe i forvaltningen og i politiet. Derudover finder Udsatterådet det problematisk, at man først vil/kan hjælpe, når det handler om den enkeltes hjemsendelse. Der findes ingen alternativer til hjemsendelse af udsatte migranter. 5

6 Udsatterådet anbefaler Københavns Kommune Udsatterådet har blandt andet til formål at drøfte initiativer og problemstillinger, der vedrører kommunens udsatte og sårbare borgere og sørge for, at borgerne og de relevante organisationer bliver hørt. Derfor har Udsatterådet i løbet af 2017 formuleret en række anbefalinger til kommunen, som skal skabe bedre vilkår for byens udsatte og sårbare grupper. Anbefalingerne skal bidrage til en bedre indsats på udsatteområdet og styrke udsatte borgeres retssikkerhed. Fixelancen Udsatterådet har i 2017 aktivt kæmpet videre for, at det mobile stofindtagelsesrum Fixelancen fortsat kan drive fixerum. Ved kommunens budget for 2017 blev der ikke afsat midler til en videreførelse af Fixelancen. Udsatterådet gik i starten af 2017 i dialog med Socialforvaltningen for at klarlægge mulighederne for, at en privat forening kan drive stofindtagelsesrum. I sommeren 2017 faldt denne beslutning på plads, og i dag drives Fixelancen af Brugernes Akademi, som med Fixelancen vil samarbejde med sundhedspersonale om at tilbyde stofbrugere at blive testet for hepatitis C. Udsatterådet er meget glade for Brugernes Akademis overtagelse af Fixelancen. Statistik på baggrund af etnicitet Efter Udsatterådets overbevisning er det problematisk, at kommunen ikke udarbejder statistik på baggrund af etnicitet. En sådan statistik ville nemlig styrke arbejdet og erfaringerne med målgruppen. Det er nemlig rådets holdning, at et opdateret vidensgrundlag på de forskellige etniske målgrupper vil optimere personalets arbejde med målgruppen. Det er vanskeligt at igangsætte initiativer, når man ikke har tilstrækkelig viden om målgruppen og dens størrelse. Individualisering af stofbehandling Der er sket mange store fremskridt på stofområdet de senere år. Byens stofbrugere har fået adgang til lægeordineret heroin, mulighed for at tage deres stoffer i trygge rammer i byens stofindtagelsesrum, og der er sket et skift i fokus til i højere grad at fokusere på skadesreduktion. Det er vi i Udsatterådet rigtig tilfredse med. Vi vil dog gerne spille ind med et bud på næste skridt: nemlig en større individualisering af stofbehandlingen. Vi har i de senere år bemærket en større ensretning i behandlingstilbuddet til de borgere, der søger behandling. Sundhedsstyrelsen fremhæver flere steder i den nyligt reviderede Vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsbehandling vigtigheden af, at behandlingstilbuddet opleves attraktivt og tilrettelægges individuelt i samarbejde med borgeren. Dette må også gøre sig gældende for de borgere, som søger behandling i Rusmiddelcenter København. 6

7 Nyt Udsatteråd i 2018 Udsatterådet, som blev nedsat af Borgerrepræsentationen i 2010, følger den kommunale valgperiode. Det betyder, at Udsatterådet i 2018 skal konstitueres på ny. De nuværende organisationer har været glade for at være repræsenteret i rådet og oplever, at arbejdet har været meningsfuldt og ser frem til forhåbentligt at kunne fortsætte det gode arbejde i 2018 og frem. Det nye råd godkendes af Borgerrepræsentationen den 22. marts 2018, og det forventes, at alle rådets medlemmer fortsætter og at en enkelt ny organisation SydhavnsCompagniet indtræder. AKTIVITETER: I løbet af 2017 har Udsatterådet deltaget i: U Rådet for Socialt Udsattes konference om retssikkerhed U Referencegruppe for Borgerens Plan i SOF U Deltaget i Dialoggruppen i forbindelse med omlægningen af misbrugsområdet U Budgetmøde med Socialudvalget U Dialog med Ydelsesservice i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen for at få afklaret retningslinjer og regler for ud satte borgeres dokumentation af opholdsgrundlag i forbindelse med kontanthjælpsreformen U Indgået dialog med Region Hovedstaden om Sociolancens virke Udsatterådet har eksempelvis problematiseret, at en udsat københavner ikke kan få hjælp af Sociolancen, såfremt vedkommende befinder sig på Frederiksberg U Henvendt sig til socialborgmester Jesper Christensen om alt for lang sagsbehandling af udsatte borgeres sager (se henvendelsen på U Henvendt sig til socialborgmester Jesper Christensen vedrørende selvhenvenderprincippet (se henvendelsen på U Henvendt sig til til Socialforvaltningen om muligheden for, at private foreninger kan drive stofindtagelsesrum (se henvendelsen på Derudover arrangerede Udsatterådet en valgdebat den 2. oktober i anledning af kommunalvalget i efteråret Aftenens panel bestod af spidskandidater og kommunalpolitikere fra de opstillede partier, og blandt de fremmødte var både medarbejdere, frivillige og brugere. Med udgangspunkt i konkrete cases diskuterede panelet og publikum temaer som respekt og omsorg, bolig, beskæftigelse og handleplaner. 7

8 ORDINÆRE RÅDSMØDER I 2017: U 1. marts 2017 U 7. juni 2017 U 27. september 2017 U 17. januar 2018 HØRINGSSVAR: Udsatterådet har i 2017 været høringspart vedrørende: U Udsatterådets høringssvar til budgetforslag 2018 U Udsatterådets høringssvar til Københavns Kommunes handicappolitik UDSATTERÅDETS MEDLEMMER 2017 Organisationerne repræsenteret i Udsatterådet er udpeget af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra Socialudvalget for perioden på baggrund af indstillinger fra lokalt forankrede organisationer, der er inviteret til Udsatterådet af Socialudvalget. Formanden er udpeget personligt af Borgerrepræsentationen. 8 Rådets medlemmer var i 2017: Peter Juul (formand) Anja P. Bloch (Brugernes Akademi) Christian Hvidt (Dansk Selskab for Addiktiv Medicin) Jørgen Kjær (Brugerforeningen for Aktive Stofbrugere) Kira West (Reden København) Margrethe Wivel (Settlementet) Mille Schiermacher (Det Grønlandske Hus) Mirka Mozer (Indvandrerkvindecentret) Nanna W. Gotfredsen (Gadejuristen) Ninna Hoegh (Projekt Udenfor) Ole Svendsen (SAND) Robert Olsen (Kofoeds Skole) Susanne Svenningsen (Mødrehjælpen) Susanne Lamhauge (Danner) Winni Berndtson (Kirkens Korshær) Nikolaj Olsen (WeShelter) Lisa Rosager (sekretær) Nanna Bjørnbak Christoffersen (sekretær) Fotos: forside, Colourbox side 3 & 8, Jeanne Kornum