Velkommen til Andelsboligforeningen ESTLANDSGADEKARRÉEN 1
ABC til Estlandsgadekarréen AFFALD.......................................................................4 ANDELSBEVISET..............................................................4 BARNEVOGNE.................................................................5 BESTYRELSEN.................................................................5 BYTTECENTRAL................................................................5 CYKLER.......................................................................5 FORBEDRINGER...............................................................5 FORSIKRING...................................................................6 FREMLEJE.....................................................................6 GENERALFORSAMLING........................................................6 GÅRDEN......................................................................6 BRUG AF GÅRDANLÆGGET..............................................7 BØRN I GÅRDEN........................................................7 DYR I GÅRDEN..........................................................7 BEBOERHAVER.........................................................7 HJEMMESIDE..................................................................8 KØB, SALG OG OVERDRAGELSE AF LEJLIGHEDER................................8 KØB....................................................................8 SALG...................................................................8 OVERDRAGELSE........................................................8 KÆLDERRUM OG LOFTSRUM...................................................8 KØKKENVASKE................................................................8 NEDRIVNING, FORANDRINGER OG FORBEDRINGER.............................9 SAMMENLÆGNING AF LEJLIGHEDER...........................................9 TRAPPEVASK..................................................................9 VASKEMASKINER.............................................................10 VASKERI.....................................................................10 VEDLIGEHOLDELSE...........................................................10 VEDTÆGTER..................................................................10 VENTELISTE..................................................................10 INTERN VENTELISTE...................................................10 EKSTERN VENTELISTE..................................................10 VICEVÆRT....................................................................11 ORDENSREGLER I GÅRDEN....................................................11 ADRESSER...................................................................12
Velkommen til Andelsboligforeningen Estlandsgadekarréen AB Estlandsgadekarréen blev stiftet den 20. maj 1999 og de 10 ejendomme blev overtaget 1. juli 1999. Foreningen består af 24 opgange i gaderne Estlandsgade, Saxogade, Istedgade og Dannebrogsgade. Foreningen har pr. 1. januar 2006 175 andelshavere, 34 lejere og 22 erhvervslejemål. Hvad er en andelsboligforening? En andelsboligforening er en forening, der er stiftet med det formål, at erhverve, eje og drive de ejendomme, som foreningens medlemmer bor i. Andelsboligforeningen ejer ejendommene. Andelshaverne foreningens medlemmer ejer hver en del af foreningens formue, og har ret til at bo i en af boligerne. Derfor er det alles ansvar at passe på ejendommene. 3
AFFALD Det er en god idé at sortere dit affald. For det første fordi noget er skadeligt for miljøet, og for det andet fordi noget af det kan genbruges. Hvad gør jeg med: Affaldstype Placeres i Almindeligt husholdningsaffald: Affaldscontainerne i gården Flasker: Flaskecontaineren i storskraldsrummet, v. Estlandsgade 14 Papir og aviser: De særlige papircontainere i gården ved siden af affaldscontainerne. Kemisk affald: Storskraldsrummet Batterier: Afleveres i Solhatten (hjørnet Saxogade/Istedgade). Smides ALDRIG i skraldespanden. Storskrald: Storskraldsrummet, som tømmes hver uge ANDELSBEVISET Andelsbeviset er et bevis på, hvilken lejlighed du har ret til at bo i. Dit andelsbevis er kvittering for, at du har betalt lejlighedens andelskroneværdi, da du flyttede ind. På andelsbeviset står lejlighedens oprindelige værdi. Din aktuelle andelskroneværdi beregnes således : Tag den oprindelige værdi, som er trykt på andelsbeviset og gang med andelskronen ifølge seneste generalforsamling, og divider med 100. For eksempel : 9.678,50 * 1504,38 100 Når du flytter, skal du aflevere dit andelsbevis retur til administrationen, så det kan bliver givet videre til næste beboer. Hvem kan stå på andelsbeviset? Straks når du flytter ind, skal du beslutte, hvem der skal stå på andelsbeviset. Dette er vigtigt af hensyn til fremtidige overdragelser (fx v. skilsmisse o. lign.). 4
Hvis der skal ændres på navnene på andelsbeviset, er der tale om overdragelse, hvilket sker jf. foreningens vedtægter 13-19. Dit andelsbevis kan belånes i en bank/sparekasse eller i et realkreditinstitut. Når du går i banken, skal du blandt andet medbringe dit andelsbevis, samt foreningens seneste regnskab (fra seneste generalforsamling), hvor andelskronen kan aflæses. Bestyrelsen foretager ikke vurderinger i forbindelse med lån i andelslejligheden. BBARNEVOGNE Barnevogne og klapvogne stilles i barnevognsskuret i gården bag vaskeriet. Nøgle fås ved henvendelse til viceværten. Nøgledepositum er for tiden 155 kroner. BESTYRELSEN Bestyrelsen har op til 10 medlemmer og 2 suppleanter. Disse vælges på den årlige generalforsamling. Bestyrelsesmedlemmerne vælges normalt for 2 år ad gangen. Alle kan stille op til bestyrelsen. Dette sker i perioden op til generalforsamlingen eller på selve generalforsamlingen. Bestyrelsens arbejde består i at tage løbende beslutninger om foreningens drift. Det kan være godkendelse af større og mindre regninger, igangsætning af vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder, forhandling af kontrakter med leverandører (rengøring m.v.) og andet formelt arbejde. Den løbende daglige administration varetages af administrationen. BYTTECENTRAL Storskraldsrummet fungerer også som byttecentral. Det vil sige, at du gerne må tage ting fra storskraldsrummet, som du kan bruge. Og at andre gerne må tage de ting, som du selv stiller derned. C M!! CYKLER Der er cykelstativer rundt omkring i gården. Brug dem og hold portene fri. Alle portene på nær den i Dannebrogsgade 48 er nemlig livsvigtige brandveje. Desuden lader R98 affaldet stå, hvis affaldscontainerne ikke kan komme ud gennem portene. F FORBEDRINGER Du må gerne udføre forbedringer i andelsboligen, og nogle forbedringer kan du sælge videre, når du flytter. Forbedringer indgår i værdien af din lejlighed. Der er regler for hvordan forbedringer afskrives. 5
I vores vedtægter står der: Bestyrelsen tager ikke stilling til værdien af forbedringer. Dette er udelukkende et spørgsmål mellem køber og sælger. Hvis køber og sælger er uenige om eventuelle forbedringers værdi, kan en synsog skønsmand fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation prissætte forbedringen. Skønsmandens salær betales af køber/sælger. (læs også afsnittet Nedrivning, forandringer.. ) FORSIKRING Foreningen har for øjeblikket (1. juli 2005) en glas- og kummeforsikring (indbyggede spejle, vaskekummer, toiletkummer). Kontakt administrationen hvis det bliver nødvendigt. FREMLEJE Du kan fremleje din lejlighed. Fremlejen kan højest vare i 2 år. Det kræver, at du har dokumentation for, at du er bortrejst, f.eks. på grund af arbejde eller studier. Bestyrelsen skal godkende fremlejen, inden den træder i kraft. (Se i øvrigt vedtægternes 11) 6 G X X X X X GENERALFORSAMLING Foreningen afholder ordinær generalforsamling i januar måned. Generalforsamlingen er den øverste besluttende myndighed i foreningen. Her fremlægger bestyrelsen: - regnskabet for seneste regnskabsår - en beretning om hvad der er sket i foreningen det seneste år. Desuden er der valg til bestyrelsen og hvert andet år til formandsposten. På generalforsamlingen kan foreningens vedtægter ændres. Har du forslag til vedtægtsændringer eller andre forslag, skal du give dem til bestyrelsen senest 8 dage inden generalforsamlingen. Enkeltsager vedrørende enkelte lejligheder kan normalt ikke tages op på generalforsamlingen. Dem skal du tage med til bestyrelsen, når der er træffetid. Hvis noget skal besluttes hurtigt, kan bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling. GÅRDEN Vores gård er fællesgård for alle beboere i hele karréen også dem der ikke bor i AB Estlandsgadekarréen. Derfor drives gården af gårdlavet, hvor der sidder repræsentanter fra både vores forening, Andelsforeningen Istedgade 73-75, Ejerforeningen Istedgade 69-71, og fra Rundskuedagens Plejecenter.
Gårdlavet er ansvarlig for drift og vedligeholdelse, herunder gartnere, forbedringer og nyanskaffelser. Medlemmerne af gårdlavsbestyrelsen vælges fra foreningernes bestyrelser. Hvis du vil være med i gårdlavsbestyrelsen, skal du altså stille op til andelsforeningens bestyrelse først. Henvendelse til gårdlavet kan ske på gaardlav-estland@sol.dk. Brug af gårdanlægget Brug vores alle sammens dejlige grønne gård, men husk at du ikke er alene. For alles skyld står der i vores regler, at der ikke må være højlydt støj efter klokken 20. Ryd op efter dig, og lad være at efterlade cigaretskod. Sæt borde, griller osv på plads efter brug. For at græsset ikke skal visne, må borde og griller ikke stå på græsset, og grillerne skal gøres rene efter brug. Dyr i gården Husdyr (fx hunde og katte) må ikke gå løse eller besørge i gårdanlægget. Der er hundetoiletter både på Litauens Plads og Sønder Boulevard. Børn i gården Anlægget er populært blandt børnene, og det er dejligt. Men har du børn, skal du også vide, at det er dig, som er ansvarlig for, hvad dit barn laver. Sker der hærværk eller skader, skal du betale for det. Beboerhaver I gården er der nogle små beboerhaver. Alle beboere kan søge om en have i forbindelse med generalforsamlingen i januar. Resultatet af den årlige lodtrækning bliver annonceret ved opslag i vinduet i Dannebrogsgade 48. Beboere, der ikke har haft en have året før, deltager med to lodder. Tre af haverne er forbeholdt plejecentret og holdes udenfor lodtrækningen. Se i øvrigt reglerne for gården, der er slået op i nogle af portene. 7
HHJEMMESIDE Adressen til foreningens hjemmeside er www.estlandsgadekarreen.dk. Her finder du bl.a. foreningens vedtægter, regnskab, medlemmerne af bestyrelsen og meget mere. KKØB, SALG OG OVERDRAGELSE AF LEJLIGHEDER Køb Når du køber en andelslejlighed, skal du betale lejlighedens aktuelle andelsværdi plus eller minus eventuelle forbedringer eller mangler. Salg Når du sælger en andelslejlighed, får du den aktuelle andelsværdi plus eller minus eventuelle forbedringer eller mangler. Når du sælger, skal viceværten syne lejligheden. Der er forskellige omkostninger forbundet med at købe og sælge. Det kan f.eks. være gebyr til administrationen for arbejdet, betaling til viceværten for syn af lejligheden eller til syn- og skønsmand, hvis køber og sælger er uenige om eventuelle forbedringers værdi. Administrationen står for det praktiske med papirer. Viceværten står for udlevering af nøgler, vaskerikort m.v. Overdragelse Reglerne for overdragelse herunder familieoverdragelse fremgår af vedtægternes 13-19. KÆLDERRUM OG LOFTSRUM Du skal huske, at sætte lås og navn på dit kælderrum eller loftsrum. Desværre har alle ikke et kælderrum eller et loftsrum. Rummene hører til den ejendom, du bor og betaler husleje i. Du kan altså ikke benytte et rum, der ligger i naboejendommen. Hvis du flytter, så husk at tømme dit rum og give det videre til den, der overtager din lejlighed. Også når du flytter til en lejlighed i en anden af foreningens 10 ejendomme. KØKKENVASKE Det er et gammelt hus vi bor i, derfor er afløbene og faldstammerne nogle steder meget følsomme. Hæld derfor ikke olie, fedt, kaffegrums, maling og lignende i vasken. Det er dyrt at rense dem, og hvert år bruger vi en del penge på det. 8
NEDRIVNING, FORANDRINGER OG FORBEDRINGER Hvis du vil bygge om i din lejlighed, skal du søge tilladelse hos bestyrelsen og hos Københavns Kommune. Det gælder både hvis du vil rive en væg ned, lægge nyt gulv, blænde en dør m.v. Bestyrelsen giver stort set altid tilladelse til forandringer. Tilladelsen gives på en formular, som du først skal have hos Københavns Kommune, Byggesagsafdelingen, Ottiliavej 1, 4. sal, 2500 Valby. Tlf. 33 66 52 00. Byggesagsafdelingen har tegninger af ejendommene, som du kan kopiere, og på kontoret er der ingeniører, som du kan spørge til råds om, hvilke krav du skal regne med at opfylde for at få kommunens tilladelse til forandringen. Bestyrelsen skal godkende forandringen, fordi du som andelshaver ikke ejer selve lejligheden, men kun brugsretten til en del af foreningens ejendom. Det er bestyrelsens opgave at sikre, at foreningens ejendom ikke forringes i forbindelse med forandringer. S SAMMENLÆGNING AF LEJLIGHEDER Det er muligt at lægge sin lejlighed sammen med naboens. Når naboen flytter (kun naboen i samme trappeopgang th. eller tv.), er du automatisk nr. 1 til at overtage lejligheden. Undtagen hvis de to lejligheder tilsammen bliver større end 120 kvadratmeter. Du skal betale normal andelspris for nabolejligheden. Nabolejligheden skal tages i brug og lægges fysisk sammen med din nuværende lejlighed, så det bliver én stor lejlighed. Du skal nedlægge det ene køkken og blænde den ene hoveddør. T TRAPPEVASK Sker en gang om ugen hold øje med opslag i opgangen. Køkkentrappen vaskes en gang om måneden. Husk: man kan ikke vaske trapperne, hvis der står ting og sager på dem. 9
VVASKEMASKINER Installationer af vaskemaskiner m.v. skal altid udføres af en autoriseret fagmand. Forkerte installationer risikerer at tage trykket af det varme vand, så andre beboeres brusebade bliver iskolde. VASKERI Åbningstid: hver dag 7 til 21. Vaskenøgle fås hos viceværten, og vaskeforbrug betales via huslejen. VEDLIGEHOLDELSE Husk at vedligeholde din lejlighed. Check installationer, rens armaturer og afløb, rengør udsugning i badeværelset og emhætten jævnligt. Som andelshaver er du ansvarlig for den indvendige vedligeholdelse af lejligheden. Hvis der er manglende vedligeholdelse i lejligheden, når du flytter, kan det blive trukket fra i den pris, du får for lejligheden. VEDTÆGTER Andelsforeningens vedtægter er vores aftale med hinanden om, hvad vi må, og hvad vi ikke må som andelshavere. Derfor besluttes vedtægterne på den årlige generalforsamling, hvor alle andelshavere har stemmeret og derfor kan de også kun ændres af generalforsamlingen. De gældende vedtægter kan læses på foreningens hjemmeside: www.estlandsgadekarreen.dk VENTELISTE Intern venteliste Alle andelshavere kan blive skrevet på den interne venteliste. Hermed opnås mulighed for at flytte til én af foreningens andre lejligheder. Ekstern venteliste Hver andelshaver har ret til at skrive en ekstern person på ventelisten. Hvis du skifter den eksterne person ud, starter denne forfra på listen. Flytter du ud af foreningen, bliver din eksterne ventelisteperson slettet, medmindre det er én af de 20 øverste på listen. De 20, som står øverst, skal betale 50 kroner om året, for at blive stående på listen. Henvendelse vedrørende ventelisten sker til bestyrelsen. Se ventelisten på www. estlandsgadekarreen.dk. eller i vinduet i Dannebrogsgade 48. Alle beboere har fået udleveret et sæt af vedtægterne ved indflytning, og ændringer modtages med referatet fra generalforsamlingen. 10
j VICEVÆRT Andelsforeningens vicevært er Torben Frausing. Han kan kontaktes vedrørende: - varme og ventilation i ejendommen - besigtigelse af lejligheder v/fraflytning - dørtelefoner - administration af nøgler og vaskerikort - sprængte vandrør og lignende meget akutte situationer. Træffetid: Hver mandag mellem klokken 8 og 9, Dannebrogsgade 48. Han og hans personale vil også andre dage, specielt om formiddagen, være at finde i gården/på ejendommen. Ordensregler i gården Estlandsgadekarréens Gårdlav 1. Støj og musik Musik, leg, boldspil og lignende må ikke være til gene for andre beboere - efter kl. 20 er al støj forbudt. 5. Husdyr Hunde er ikke tilladt i gårdanlægget. Katte må ikke besørge i gårdanlægget. Fodring m.v. af duer er forbudt, da det tiltrækker rotter. 2. Oprydning Husk at rydde op efter dig og smide dit affald i affaldscontaineren. Efterlad gården som du selv ønsker at finde den. 3. Porte Gårdens porte skal holdes aflåst, så kun beboerne har adgang til anlægget. 4. Storskrald Storskrald og byggeaffald må ikke stilles i gårdanlægget eller smides i de almindelige affaldscontainere. I stedet benyttes storskraldsskuret bag legepladsen. 6. Børn Forældre er ansvarlige for, at deres børn overholder ordensreglerne og hæfter for evt. hærværk og skader. 7. Cykler Cykler skal så vidt muligt parkeres i de opsatte stativer, eller så de ikke er til gene. 8. Motorkøretøjer Parkering af og kørsel med biler, anhængere og motorcykler i gårdanlægget er ikke tilladt. 9. Griller Grillerne i gårdanlægget kan benyttes af aile, men skal rengøres efter brug. 10. Møbler Borde og bænke skal holdes på flisebelægningen eller grusarealerne. 11
Adresser Boligadministrationen Administrationen Andelsboligforeningen har et advokatfirma til at tage sig af de daglige forretninger, som for eksempel: - husleje - varmeregnskab - til- og fraflytning Administrationen er: Advokat Bent-Ove Feldung Advokaterne Amagertorv 11 1160 København K tlf. 33 12 60 40 Vicevært: Torben Frausing. Træffetid: Hver mandag mellem klokken 8 og 9, Dannebrogsgade 48. Han og hans personale vil også andre dage specielt om formiddagen være at finde i gården/på ejendommen. Bestyrelsen: Henvendelser til bestyrelsen kan ske: Personligt: Den første mandag i hver måned klokken 18.30 til 19.00 i foreningslokalet Dannebrogsgade 48 Pr. mail: Mail til formanden på: estlandformand@hotmail.com Pr. brev: Aflevér brevet i foreningslokalet Dannebrogsgade 48. Læs om foreningen på www.estlandsgadekarreen.dk Udarbejdet af bestyrelsen i AB Estlandsgadekarréen, januar 2006 12