Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 346 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Lægemidler og Internationale forhold Sagsbeh.: DEPCHO Koordineret med: Sagsnr.: 1609334 Dok. nr.: 260650 Dato: 18. januar 2017 TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samrådsspørgsmål AZ og AÆ om MRSA den 12. januar 2017 kl. 15.00-16.30, lokale 1-133] Efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) er følgende samrådsspørgsmål stillet til sundhedsministeren samt miljø- og fødevareministeren: Samrådsspørgsmål AZ Ministrene bedes redegøre for, hvad de indtil nu har gjort for at forhindre spredningen af den farlige svinebakterie MRSA til mennesker og mellem mennesker? Hvilke initiativer vil ministrene tage fremadrettet for at dæmme op for spredning af MRSA? Efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) er følgende samrådsspørgsmål stillet til sundhedsministeren: Samrådsspørgsmål AÆ Ministeren bedes redegøre for, hvilken sundhedsrisiko MRSA udgør på de danske hospitaler, og om ministeren agter at tage yderligere initiativer for at nedbringe denne risiko?
[Indledning] Jeg vil gerne starte med at understrege, at smitte med multiresistente bakterier på sygehuse og andre steder, det er noget vi fra regeringens side tager meget alvorligt. Vi skal derfor også gøre, hvad vi kan for at begrænse udbredelsen af husdyr-mrsa i befolkningen og det tror jeg sådan set, alle kan blive enige om. Men vi skal samtidig huske på, at husdyr-mrsa kun meget sjældent fører til alvorlig sygdom hos i øvrigt sunde og raske personer. o Derfor fokuseres der fra sundhedsvæsnets side også primært på at forebygge MRSA-smitte på sygehuse, plejehjem og andre steder, hvor syge og svagelige mennesker opholder sig. o Det vil jeg vende tilbage til senere i forhold til mit svar på det sidste samrådsspørgsmål. Side 2
*** [Svar på spørgsmål AZ] Først vil jeg nemlig gerne svare på spørgsmål AZ, som miljø- og fødevareministeren netop har besvaret ud fra en veterinær vinkel. Og så vil jeg som sagt efterfølgende svare på det spørgsmål, som så isoleret set er stillet til mig som sundhedsminister, nemlig spørgsmål AÆ. Jeg har i besvarelsen af begge spørgsmål taget udgangspunkt i, at der specifikt spørges til husdyr-mrsa. I min besvarelse af spørgsmål AZ vil jeg komme ind på blandt andet to emner: o Først vil jeg kort redegøre for, hvilke initiativer der indtil nu er blevet iværksat for at forhindre spredningen af husdyr-mrsa til mennesker og mellem mennesker. Side 3
o Derefter vil jeg komme ind på, hvilke initiativer jeg vil tage for at dæmme op for spredning af husdyr-mrsa. *** [Tidligere initiativer til forebyggelse af spredning af MRSA] Men altså først lidt om de initiativer, der er iværksat indtil nu, med at forebygge at husdyr-mrsa spredes til og mellem mennesker. Jeg vil gerne i den forbindelse fremhæve tre større initiativer. Det drejer sig om: o Meldepligten for MRSA o Sundhedsstyrelsens vejledning, og o MRSA-rådgivningstjenesten. [Initiativ 1 - meldepligten] MRSA har været anmeldepligtigt siden 2006. Side 4
Med anmeldepligten har den behandlende læge pligt til at indberette fund af MRSA til de tre regionale Enheder for Tilsyn og Rådgivning under Styrelsen for Patientsikkerhed og til Statens Serum Institut. o Vi får via anmeldepligten for MRSA en vigtig viden om, hvordan vi kan forebygge smitte fra dyr til mennesker og smitte mellem mennesker. Via anmeldepligten ved vi, at dem, som smittes med husdyr- MRSA, primært er personer som arbejder med MRSA-smittede dyr, eller er personer som bor i samme hustand som personer med husdyr-mrsa. o Via meldepligten kan vi samtidig se, at de personer, som har husdyr-mrsa og som ikke selv har kontakt med husdyr, eller som ikke bor i hustand med en som har - primært er personer, som bor i lokalsamfund, hvor der er MRSA-positive gårde. Side 5
o Udover oplysninger via meldepligten, har Statens Serum Institut foretaget en meget detaljeret interviewundersøgelse i forbindelse med et igangværende forskningsprojekt, som viser, at mange af de mennesker - der tilsyneladende ikke har haft kontakt til svin - rent faktisk alligevel har haft direkte kontakt til svin eller andre husdyr. Mistanken - om at husdyr-mrsa skulle være på vej ind i de større byer er derfor heldigvis ikke tilfældet. [Initiativ 2- Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA] Det betyder jo ikke, at vi ikke skal have fokus på det. For vi skal holde husdyr-mrsa ude af ikke mindst sygehuse og plejehjem, som er sårbare, som der jo også har været fokus på. For at dæmme op for det, så har Sundhedsstyrelsen en vejledning om MRSA og det er det andet initiativ, jeg vil fremhæve. Side 6
o Sundhedsstyrelsens vejledning - som udkom første gang i 2006 og senest udkom i en opdateret udgave i september 2016 - henvender sig til ledelse og personale inden for hele sundheds- og plejeområdet. o Vejledningen fokuserer på sundhedsvæsnets indsats i forhold til at begrænse sygdom og spredning af MRSA på blandt andet hospitaler og plejehjem, fordi det som jeg nævnte indledningsvist - er her, der er størst risiko for at blive alvorligt syg af MRSA. Det fremgår blandt andet af vejledningen, at lægen skal udlevere Sundhedsstyrelsens informationsbrev om husdyr- MRSA til alle, der får konstateret husdyr-mrsa. I brevet der oplyses den smittede om, hvordan man kan mindske risikoen for at føre smitten videre, og at man skal vaske sit tøj hyppigt og vaske hænder, når man forlader stalden. Side 7
Det er et vigtigt element i forebyggelsesindsatsen, at personer bliver behandlet for MRSA, også selvom de blot er bærere af bakterien. Personer i husstanden som ikke færdes jævnligt i stalden - vil derfor blive tilbudt behandling for at komme af med bærertilstanden. Dog behandler man ikke personer med husdyr-mrsa som ugentligt eller hyppigere er i kontakt med husdyr fordi det ikke er meningsfuldt at forsøge at fjerne husdyr- MRSA, da de dagligt på ny udsættes for smitten. Jeg hæfter mig i den forbindelse ved, at der ifølge Sundhedsstyrelsen er meget lille risiko for at blive bærer ved almindelig social kontakt eller ved enkeltstående staldbesøg. Jeg hæfter mig også ved, at det samtidig tyder på, at husdyr- MRSA smitter mindre mellem mennesker end andre MRSAtyper. Side 8
Man bliver derfor heller ikke automatisk bærer af MRSA, blot fordi man i et enkeltstående tilfælde bliver udsat for MRSA. Sundhedsstyrelsen vurderer derfor også, at almindeligt sunde og raske personer kan besøge besøgsgårde med svinebesætninger også selvom der er påvist husdyr- MRSA i besætningen. [Initiativ 3 - MRSA-rådgivningstjenesten] Det sidste af de allerede iværksatte initiativer, som jeg vil nævne og som miljø- og fødevareministeren også kort nævnte det er MRSA-rådgivningstjenesten. For at forebygge at husdyr-mrsa spredes fra svinestaldene, har Sundhedsministeriet og Fødevareministeriet siden 2014 haft en national rådgivningstjeneste om MRSA. Rådgivningstjenesten er forankret på Statens Serum Institut og bemandes bl.a. af en hygiejnesygeplejerske og en overlæge, som har ekspertise på området. Side 9
Her kan personer, der arbejder med svin, borgere og sundhedspersonale på blandt andet sygehuse, ringe og stille spørgsmål om, hvordan man undgår at smitte andre, og om behandling af MRSA. Rådgivningstjenesten tager også ud og holder foredrag om husdyr-mrsa og i løbet af de 2 første år er der afholdt foredrag for ca. 4000 borgere. Rådgivningstjenesten skal altså oplyse medarbejdere i svinelandbruget om, hvordan man bedst forebygger, at husdyr- MRSA ikke spredes fra staldene og ud i samfundet. Endelig skal rådgivningstjenesten bidrage til, at landmænd med MRSA ikke bliver stigmatiseret, hvilket jeg synes er en vigtig hjørnesten i indsatsen mod husdyr-mrsa. Der er altså god oplysning og vejledning til både ansatte i landbruget, den brede befolkning og til de sundhedsprofessionelle. Side 10
Og det er vigtigt, for viden om smitteforebyggelse er helt centralt for at dæmme op for spredning af husdyr-mrsa. *** [Fremadrettede initiativer til forebyggelse af MRSA] Jeg vil nu svare på det andet emne for spørgsmål AZ altså om, hvilke fremadrettede initiativer jeg vil tage, for at dæmme op for spredningen af husdyr-mrsa. [Gennedsættelse af MRSA-ekspertgruppe] Som miljø- og fødevareministeren nævnte, er den tidligere MRSA-ekspertgruppe gennedsat med henblik på at komme med en række anbefalinger til sommer. Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut deltager i arbejdsgruppen, og jeg ser også som minister frem til at følge MRSA-ekspertgruppens arbejde. Side 11
[Internationalt samarbejde] Det er også vigtigt at se MRSA-problematikken som en del af de betydelige resistensudfordringer, vi oplever. Både nationalt og internationalt. Som I sikkert også ved, behandles MRSA med særlige typer af antibiotika, og hvis disse anvendes i for stort omfang, er der risiko for, at bakterierne bliver så resistente, at vi ikke længere kan behandle patienterne for MRSA. Men Danmark alene kan ikke bekæmpe resistente bakterier, fordi resistente bakterier bevæger sig over grænser, når mennesker og dyr rejser og transporteres til andre lande. Det er derfor vigtigt med et stærkt internationalt samarbejde om bekæmpelse af antibiotikaresistens i blandt andet FN, EU og Nordisk Ministerråd. Danmark er blandt andet gået forrest i det nordiske samarbejde. Side 12
o Under det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2015, tog Danmark initiativ til vedtagelsen af en nordisk deklaration, som førte til oprettelsen af en ny nordisk strategigruppe om antibiotikaresistens. o Danmark har været vært for det første møde i strategigruppen i december måned, hvor der blev lagt op til et styrket samarbejde i Norden om at påvirke arbejdet i EU og FN, ligesom vi i Norden skal blive bedre til at udveksle ideer og viden. o Det gælder både i forhold til, hvordan de nordiske lande kan præge udarbejdelsen af en ny EUhandlingsplan om antibiotika, eller om hvordan vi kan udveksle viden i Norden om initiativer, der virker. Også i EU går Danmark forrest ved blandt andet at støtte aktivt op om en ny EU-handlingsplan, ligesom Danmark støtter op om et nyt One Health netværk, som skal sikre, at alle EU-lande udarbejder ambitiøse nationale handlingsplaner med opsætning af nationale målbare mål. Side 13
I EU-regi deltager Danmark også aktivt i forhandlingerne om en ny veterinærpakke, som skal bidrage til at forebygge antibiotikaresistens. [Svar på spørgsmål AÆ] I forhold til det andet samrådsspørgsmål AÆ, som handler om: Hvilken sundhedsrisiko MRSA udgør på de danske hospitaler, og; Hvad jeg som sundhedsminister agter at tage af yderligere initiativer for at nedbringe denne risiko. *** [Hvilken sundhedsrisiko MRSA udgør på sygehuse] Der vil jeg først sige lidt om hvilken sundhedsrisiko MRSA udgør på danske sygehuse. Side 14
Jeg vil gerne igen nævne, at jeg finder det bekymrende, at antallet af smittede med husdyr-mrsa har været stigende, om end det tyder på, at antallet af nye smittede er stagneret siden 2014. Jeg hæfter mig også ved, at på trods af at antallet af nye MRSAtilfælde har været stigende, så ligger antallet af hospitalserhvervede MRSA-tilfælde fortsat på et stabilt lavt niveau. Det kan tages som udtryk for, at Sundhedsstyrelsens MRSAvejledning fortsat virker. Det tyder altså på, at sundhedspersonalet gør, hvad de skal. o Ellers ville vi se en større spredning af MRSA på hospitaler. Side 15
Helt konkret har Sundhedsstyrelsen i sin vejledning opstillet fire almene risikofaktorer for MRSA, som sundhedspersonalet skal spørge til ved indlæggelser, herunder sammedagskirurgi samt relevante infektioner, der kan skyldes MRSA. Det er: 1) Har personen tidligere fået påvist MRSA? 2) Har personen inden for de sidste 6 måneder boet sammen med eller haft husstandslignende kontakt med en MRSA-positiv person? 3) Har personen inden for de sidste 6 måneder modtaget behandling på et sygehus eller en klinik i udlandet (dvs. uden for Norden)? eller; 4) Har personen selv eller et husstandsmedlem haft ugentlig eller hyppigere kontakt til levende svin inden for de sidste 6 måneder? Hvis man bliver indlagt på et sygehus, og man for eksempel skal opereres, skal sundhedspersonalet altså spørge aktivt til, hvor ofte man har kontakt med svin, så sygehuset kan tage forholdsregler på det område. Side 16
Sundhedsstyrelsens vejledning skal samtidig sikre, at personer med husdyr-mrsa har samme krav på behandling i sundhedsvæsnet som alle andre borgere. Et andet element i vejledningen, som jeg vil nævne, det er hygiejne jeg har også nævnt det før. Sundhedsstyrelsen påpeger nemlig i vejledningen, at overholdelse af de generelle infektionshygiejniske retningslinjer er det vigtigste værktøj til at forebygge spredning af infektioner i hele sundhedsvæsnet og plejesektoren. Overførsel via hænderne er langt den hyppigste smittevej, og smitterisikoen for MRSA kan derfor mindskes ved konsekvent at udføre korrekt håndhygiejne. Side 17
Jeg vil i den forbindelse gerne nævne, at det er regionernes og kommunernes ansvar at sikre, at de vejledninger og retningslinjer, der er på området, at de også læses, og at der også følges op på, at personalet på såvel plejehjem som sygehuse, er orienteret om de vejledninger der ligger på området. *** [Nye initiativer for at nedbringe risiko for MRSA på sygehuse] [Puljemidler] For at understøtte regionernes og kommunernes arbejde med antibiotikaresistens, så gav Sundheds- og Ældreministeriet i december måned samlet 16,6 millioner kroner fra ministeriets antibiotikapuljer til 14 konkrete projekter. Projekterne omhandler både bekæmpelse af antibiotikaforbrug og resistens på sygehuse, plejehjem og hos alment praktiserende læger. Side 18
Projekterne er mangfoldige der er både projekter om bedre behandling og diagnostik af urinvejsinfektioner på plejehjem, og om hvordan man kan reducere antibiotikaforbruget hos patienter indlagt med lungebetændelse. [Lærings- og kvalitetsteams om antibiotikaresistens] Et andet vigtigt initiativ, er indførslen af et nyt nationalt kvalitetsprogram, som Venstre-regeringen og Danske Regioner blev enige om at indføre i forbindelse med økonomiaftalen for 2016. Som en del af dette initiativ blev der afsat i alt 35 mio. kr. fra 2015-2018 til etableringen af nationale lærings-og kvalitetsteams, herunder til et nyt lærings-og kvalitetsteam om rationelt forbrug af antibiotika på sygehuse. De nye lærings- og kvalitetsteams skal bidrage til, at de gode resultater og viden om, hvad der virker bedst for at sikre et rationelt antibiotikaforbrug, udbredes hurtigst muligt i alle regioner. Side 19
[Nye indikatorer og mål for sygehuserhvervede infektioner] Herudover blev Venstre-regeringen sammen med Danske Regioner og KL i 2016 enige om nye nationale mål og indikatorer, som sætter nogle udmærkede rammer og standarder for sygehusenes indsats på hygiejneområdet. Der er blandt andet opsat en målsætning om forbedret overlevelse og patientsikkerhed, som bl.a. har en indikator vedrørende nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner. Opgaven for regionerne er naturligvis at sikre, at disse standarder følges i praksis, så patienternes sikkerhed varetages bedst muligt. [Nyt overvågningssystem] Og så vil jeg også gerne nævne overvågningsområdet. For selvfølgelig er vi nødt til at vide, hvordan husdyr-mrsa smitter, og kende udviklingen i nye tilfælde for at kunne vurdere, hvilke indsatser der skal sættes i gang og for at kunne vurdere om vores indsatser virker. Side 20
Danmark oprettede som det første land i verden et program til overvågning af antibiotikaforbrug og resistens hos både mennesker og dyr: Det såkaldte DANMAP-overvågningsprogram fra 1995. Og Danmark er igen foregangsland på overvågningsområdet. Det nye digitale overvågningssystem HAIBA blev lanceret i foråret 2015, og er det første overvågningssystem i verden, der løbende overvåger sygehuserhvervede infektioner. HAIBA overvåger fire af de mest almindelige sygehuserhvervede infektioner og opdateres automatisk løbende via eksisterende datakilder. o Systemet kræver således ikke aktiv indberetning fra sundhedspersonalet. HAIBA er et unikt værktøj til dynamisk at følge udviklingen af sygehuserhvervede infektioner især på de enkelte afdelinger eller sygehuse. Side 21
o Via HAIBA kan sygehuspersonale udtrække rapporter, hvor man blandt andet kan se data for hele landet, for hver region, sygehus eller afdeling. o Og de her rapporter de kan så bruges til bedre at forebygge udbrud lokalt. At systemet samtidig er nationalt, er vigtigt, fordi det så kan tage højde for, at en del patienter overføres mellem sygehuse. o En patient, som overflyttes fra en region til en anden, kan jo overflyttes med en infektion. Kun et tværregionalt system vil kunne identificere disse infektioner. Systemet kan forhåbentlig understøtte, at vi ser færre sygehuserhvervede infektioner fremover. Side 22
[Ny strategi og handlingsplan] Endelig så vil jeg gerne nævne den nye nationale antibiotikahandlingsplan, som regeringen vil lancere inden medio 2017. Handlingsplanen vil indeholde målbare mål for antibiotikaforbrug og resistens hos mennesker. Og det er et vigtigt skridt, at vi sætter nogle ambitiøse, men realistiske mål, som vi kan følge fra national side, og som kan implementeres i regioner og kommuner. Så vi gør, hvad vi kan for at bekæmpe udviklingen af resistens. *** [Afslutning videndeling på tværs af regioner] Så vil jeg også gerne nævne Det Nationale Antibiotikaråd, som VK-regeringen nedsatte i 2010. Side 23
Det Nationale Antibiotikaråd sikrer et samarbejde på tværs af sektorer og står hvert år for at udarbejde nationale antibiotikakampagner, som oplyser både borgere og læger om, at vi kun skal bruge antibiotika, når det er nødvendigt. Jeg er sikker på, at Antibiotikarådet har haft en effekt, og jeg ser frem til at følge rådets arbejde videre med de nationale mål for antibiotikaforbruget til mennesker. For det er også en vigtig del af at følge det her område. Tak for ordet. Side 24