Forebyggelsesrådet for ældrebefolkningen Beretning for 2016 1
Forebyggelsesrådets etablering og arbejde i 2016 Byrådet (kommunalbestyrelsen) nedsatte på deres møde 31. marts 2014 Forebyggelsesrådet for 4-års perioden 2014 2017. Forebyggelsesrådets primære fokus er ældreområdet. Overordnet ønsker Byrådet at hjælpe de ældre til længst muligt at kunne klare sig selv. Det giver den største livskvalitet. Forebyggelsesrådets kommissorium Forebyggelsesrådet skal rådgive Byrådet i spørgsmål om forebyggelse. Forebyggelsesrådets arbejdsområde omfatter både den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse. Forebyggelsesrådet skal ud fra den regionale sundhedsprofil for Fredensborg Kommune, befolkningsprognoser og kommunens Sundheds-, Ældre- og Handicappolitikker: fremkomme med forslag til Byrådet om forebyggelsesindsatser. Indsatserne bør i vid udstrækning bygge på nationale standarder og vejledninger. bidrage til at øge borgernes kendskab til den kommunale forebyggelsesindsats. stille forslag om puljeansøgninger til forebyggende forsøgsvirksomhed. Forebyggelsesrådet indstiller og refererer til Byrådets Social- og Seniorudvalg, der mindst én gang årligt orienteres om rådets arbejde. Rådet arbejder gennem møder, oplæg og arrangerer mindst én gang hvert andet år temamøder for Byrådet. Forebyggelsesrådets medlemskreds er sammensat således: Seniorråd (2 personer) Ældre Sagen (2 personer) Handicapråd (1 person) Dagcentre (1 person) Center for Ældre og Handicap (2 personer) Center for Læring, Fritid og Sundhed (1 person) Rådet vælger selv sin formand blandt de fire medlemmer fra Seniorråd og Ældresagen. Formanden vælges for en 2-årig periode. Forebyggelsesrådets sekretariatsbetjenes af forvaltningen Der er afsat 200.000 kr. årligt til arbejdet, heraf 150.000 kr. til sekretariatsbetjening. Rådet kan ved implementering af handlingsplaner anbefale Byrådet at bevilge økonomiske midler til aktiviteter. Pr. 1. februar 2016 blev der ændret i kommunens administrative struktur, som medførte følgende konsekvensrettelse i repræsentationen i Forebyggelsesrådet. Centerchef Marianne Ingeholm Larsen fik nyt ressortområde og udtrådte af rådet. Ny repræsentant fra Center for Læring, Fritid og Sundhed blev udviklingskonsulent Charlotte Knudsen. 2
Sekretariatsbetjeningen flyttede til Center for Ældre og Handicap og varetages af Centerchef Hans Bækvang samt udviklingskonsulent Merete Becker. Pr. 1. maj 2016 udtrådte Merete Becker som sekretær og i stedet tiltrådte udviklingskonsulent Pia Sølbeck-Nielsen. Dagcenterleder Trine Zørn fortsatte i rådet. I beretningsperioden har rådet holdt i 5 møder i alt. 3
Fysisk aktivitet I 2015 blev der i kommunen vedtaget en handlingsplan for fysisk aktivitet specifikt for ældre. Handlingsplanen indeholder 8 anbefalinger, som kan ses på Forebyggelsesrådets hjemmeside: https://www.fredensborg.dk/politik/raad-og-andreudvalg/forebyggelsesraadet I 2016 har Forebyggelsesrådet arbejdet på at implementere nogle af anbefalingerne. Blandt andet er det nu muligt for den ældre borger at finde en alfabetisk oversigt over tilbud omkring fysisk aktivitet til ældre på kommunens hjemmeside. Der er samtidig udarbejdet en pjece til praktiserende lægers venteværelse med vejledning om, at der findes en oversigt, og hvorledes man får adgang til oversigten. Bilag: Pjece Ældre og Bevægelse. 4
Vedtagelse af Gigthandlingsplan og opstart af projekt GLA:D for 65+ årige Som en del af handlingsplanen for fysisk aktivitet blev der i 2016 vedtaget en gigthandlingsplan for ældre samt truffet beslutning om at opstarte et GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark) projekt i kommunen for de 65+ årige, som ved hjælp af værdighedspuljemidler skal løbe i 2017. Til at udarbejde en gigthandlingsplan blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af: Formand for Forebyggelsesrådet Finn Kamper-Jørgensen, praktiserende læge Helle Kristoffersen, leder af Træning og Rehabilitering Benedicte Fenger, fysioterapeut og forløbskoordinator Gitte Andersen, centerchef i Ældre og Handicap Hans Bækvang samt udviklingskonsulent Pia Sølbeck-Nielsen. Omkring 40 % af ældrebefolkningen lever dagligdagen med slidgigt fagligt betegnet artrose. Slidgigten kan sidde i alle kroppens led ses hyppigt i ryg, hofter og knæ. Der er tale om en såkaldt kronisk sygdom. De fleste har lette eller moderate gener af artrose. Det er især denne målgruppe, som denne handlingsplan vedrører. Principperne i handlingsplanen kan imidlertid også være nyttige for de personer, der f.eks. har fået indsat kunstigt knæled eller hofteled Handlingsplanens hovedkomponenter er: 1) Videreudvikling og evaluering af det såkaldte GLA:D koncept Gode Leveår med Atrose i Danmark Hovedkomponenterne i GLA:D er; Træning Vejledning og patientundervisning Vægttab 2) Implementering af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom, Den afklarende samtale og vurdering i forhold til de kommunale muligheder for at tilbyde vejledning og hjælp for at mestre kronisk sygdom er et centralt element. 3) Drøftelse med almen lægepraksis om aktuel håndtering af ældre med slidgigt - og fremtidige perspektiver 4) Drøftelse med Ældresagen og frivillige organisationer om disses mulighed for at indgå i et samlet forløb 5) Bred information om eksisterende muligheder for gigtpatient uddannelse 6) Uddybende talmæssig belysning af slidgigt og sygdommens konsekvenser for ældres dagligdag samt den hjælp der anvendes for at få en bedre dagligdag med gigt 7) Sammenhængende patientforløb vedr. gigt indtænkes i den frikommune udvikling, som Fredensborg Kommune forventes at indgå i 8) Der arbejdes politisk og forvaltningsmæssigt hen mod det mål, at der udvikles et gigtforløbsprogram for sygehus, almen lægepraksis og kommune som led i Sundhedsaftalen 2019-2022 mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Gigthandlingsplanen og projekt GLA:D blev forelagt og godkendt i Social- og Seniorudvalget i efteråret 2016 og kan, såvel som projektbeskrivelse for GLA:D, ses på Forebyggelsesrådets 5
hjemmeside. Bilag: Pjece vedr. GLA:D-projekt. Ulighed i Sundhed Forebyggelses har i foråret 2016 behandlet temaet ulighed i sundhed. Forebyggelsesrådet har gennemgået anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke/materialer og foreløbigt besluttet at: Ulighed i sundhed indtænkes i gigthandlingsplanen fra handlingsplan for fysisk aktivitet. Ulighed i sundhed indtænkes i forebyggende hjemmebesøg. De gratis Lær at takle kurser understøtter lighed i sundhed. 6
Forebyggelse og mental sundhed I 2016 er der blevet arbejdet videre med temaet Mental Sundhed. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som fik til opgave at afdække aktiviteter, der forebygger mental mistrivsel hos ældre og pege på evt. områder der har behov for udvikling. Arbejdsgruppen konkluderede, at der er et stort udbud af tilbud og indsatser i Fredensborg Kommune som samfund til den ældre borger. Ældresag, frivilligcenter, foreningsliv, frivillighed og almindeligt medborgerskab udgør en rig pallette af tilbud i forhold til forebyggelse af ufrivillig ensomhed og fremme af mental sundhed og trivsel. Arbejdsgruppen så et godt miljø for udvikling af nye tilbud, som løbende popper op. Arbejdsgruppen identificerede 2 områder der med fordel kan styrkes og udvikles. 1) I forhold til temaet Tidlig opsporing er der aktiviteter i gang i hjemmeplejen. De har dog primært fokus på borgerens fysiske funktionsniveau og i mindre grad på borgerens mentale trivsel. 2) Selvhjælpsområdet under Frivilligcenter er et område, der aktuelt er udfordret grundet manglende resurser. Frivilligcenter arbejder aktivt med dette. Der anbefales en udviklingsindsats i forhold til tidlig opsporing. Helt konkret foreslår arbejdsgruppen: At der iværksættes et kompetenceudviklingsforløb til hjemmeplejen. Målet er at medarbejdere i hjemmeplejen bliver bedre til at opspore psykisk mistrivsel samt får større viden om hvilke handlemuligheder/aktiviteter, der ligger i kommunen. Psykiatrifonden afholder fx kursus i Psykisk Førstehjælp (kilde nr. 3), der kan suppleres med præsentation af tilstedeværende aktiviteter i lokalsamfundet. Arbejdsgruppens medlemmer: Henrik Nielsen, Ældresagen, Charlotte Knudsen, Fredensborg Kommune, center for Læring, skole og fritid, Merete Becker, Fredensborg Kommune, center for Ældre og Handicap og Vera Wetlesen, Frivilligcenter Fredensborg (Arbejdsgruppens anbefalinger kan ses på forebyggelsesrådets hjemmeside). Forebyggelsesrådet tilsluttede sig arbejdsgruppens anbefaling og der blev indgået aftale om at drøfte med Ældresagen, hvorvidt Ældresagens frivillige kan have gavn af og motivation til at tage kurser til tidlig opsporing af borgere med mental mistrivsel. Herudover blev der lagt op til en åben drøftelse med almen praksis i kommunen evt. ved Kommunalt Lægeligt Udvalg. 7
Videreudvikling af Forebyggelsesrådets arbejde på ældreområdet I 2017 er der planlagt følgende fokus for Forebyggelsesrådet: at den nye lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre skal drøftes i relation til, hvad der på sigt bør bevares som værdifulde elementer fra eksisterende lov, og hvorledes man kan udvikle de nye elementer i loven fx definerer og får kontakt med risikogrupper i alderen 65-79 år, nye tryghedsbesøg til alle 75-årige samt såkaldt fleksibel tilrettelæggelse, herunder nye, måske mere gruppebaserede metoder i stedet for det personlige besøg i hjemmet at temaet ulighed i sundhed skal drøftes og udvikles i relation til de indsatsområder som Forebyggelsesrådet udvikler og implementerer at forebyggelsesperspektivet vedrørende mad og ernæring vurderes og udvikles at Sundhedsstyrelsens nye 2016 retningslinjer: Anbefalinger for kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom skal drøftes og anbefalingerne ovevejes implementeret at der i arbejdet skal være åbenhed overfor nye nationale retningslinjer og nye ideer 8
Medlemmer af Forebyggelsesrådet i 1-års beretningsperioden - og fra 2014 og fremefter. Seniorrådet Finn Kamper-Jørgensen (Formand for Forebyggelsesrådet) 2014 Helle Lassen 2015 Josée Linnemann (2014) Ældresagen Henrik Nielsen 2015 Jørgen Simonsen 2015 Ingrid Prehn (2014) Agnes Castella (2014) Danske Handicaporganisationer Lis Kofoed 2015 Lola Hollesen (2014) Dagcenter Trine Zørn 2015 Center for Ældre og Handicap Hans Bækvang 2014 Susanne Samuelsen (2014-2015) Center for Kultur, Idræt og Sundhed Marianne Ingeholm Larsen (2014 2015) Marie Bukh Dreier (2014) Center for Læring, Fritid og Sundhed Charlotte Knudsen 2016 Sekretariatsbetjening Center for Ældre og Handicap Pia Sølbeck-Nielsen 2016 - Merete Becker (2016) Center for Kultur, idræt og Sundhed Rikke Rolf (2014 2015) Foto forside Pensionister der spiser og hospitals billede: Colourbox. 9