Claus Nar Mini, Farum Gode kammerater og naturvenner Fra agern til egetræ Skrevet af Kristian kristian@clausnar.dk 09-11-2016 Dette er en samling af instruktioner i hvordan man får et agern til at blive til et egetræ.
Indhold Introduktion 1 0.1 Opdeling af instruktionerne........... 2 0.2 Spørgsmål og svar................. 2 1 Udvælgelse og Plantning 6 1.1 Saml agern.................... 7 1.1.1 Hvordan man genkender et egetræ... 8 1.1.2 Hvilket træ................ 8 1.1.3 Hvordan man samler agern........ 10 1.2 Flydetest af agern................. 12 1.2.1 Sådan tester du dine agern........ 13 1.2.2 Hvad gør man med dårlige agern?.... 13 1.2.3 Nu har du kun gode agern tilbage.... 14 1.3 Lad dine agern gå i hi.............. 15 1.3.1 Egerntræet................ 16 1.3.2 Sådan får du dine agern til at gå i hi.. 17 1.4 Hold øje med hvordan de har det........ 17 I / II
1.5 Plant agern.................... 18 1.5.1 Sådan planter du agern.......... 18 1.6 Vand det spirrende egetræ............ 19 2 Udplantning 20 2.1 Hold øje med væksten.............. 21 2.1.1 Skriv ned hvordan det går........ 22 2.2 Vælg et sted at udplante til........... 23 2.3 Gør udplantningsstedet klar........... 24 2.3.1 Sådan gør du udplantningstedet klar.. 24 2.4 Grav et hul.................... 27 2.5 Udplant dit egetræ................ 29 2.5.1 Sådan udplanter du dit egetræ...... 29 3 Vedligeholdelse 31 3.1 Beskyt dit egetræ................. 32 3.2 Vand, når det er nødvendigt........... 32 3.3 Nedtrap din omsorg for træet.......... 33 3.4 Træet bliver voksent............... 34 Til sidst 35 II / II
Introduktion Hej minispejder, du har fået et eller flere agern i forbindelse med, at du har afsluttet forløbet "God kammerat". I dette afsnit får du en kort introduktion. Først er en kort forklaring på, hvordan jeg har opdelt instruktionerne og derefter nogle korte spørgsmål, som jeg kunne forestille mig du sidder med. Til hvert af de korte spørgsmål høre så et ikke helt så kort svar. Hvis du har brug for hjælp til at forstå noget af det der står, skal du bare bede en voksen eller en af dine venner om hjælp. Du kan også altid spørge en leder til et spejdermøde. Jeg har forsøgt at skrive med så stor afstand mellem linjerne i teksten, at du kan skrive dér, hvis du føler du har brug for at skrive det på en anden måde for at forstå det bedre. Alle tegninger og andre figurer kan også findes bagerst i samlingen. side 1 af 35
0.1 Opdeling af instruktionerne For at gøre det nemt at følge disse instruktioner er de inddelt i 3 dele med i alt 14 trin. Trin 1 handler om at udvælge et egetræ og sortere i dets agern - hvis man selv vil samle dem - og hvordan man får agern til at spirre. Trin 2 handler om hvordan man planter agern og får dem til at vokse så de bliver klar til at blive udplantet. Trin 3 handler så om, hvordan man planter træet ud og hvordan man tager sig af det, efter det er. 0.2 Spørgsmål og svar Her er svar på nogle spørgsmål du måske har, både til instruktionerne her og til det det handler om. Selvom du tror du kender svarene, må du meget gerne læse det, der står ved det alligevel. side 2 af 35
Hvorfor har jeg fået et agern? Det er meningen, at du skal gøre dit bedste for, at træet kan blive stort og flot. Det kan måske virke mærkeligt, at du skal være en kammerat overfor en plante, men som spejdere skal vi passe på naturen, dyrene og planterne. Planter og træer er lige så levende som mennesker og de kan faktisk leve meget længere end os. Det tager længere tid for et træ at blive voksent end det gør for et menneske. Træer kan mange gange klare sig uden hjælp - det er derfor der er skove - men de klare sig bedre hvis man passer på dem. Hvorfor skal jeg passe en plante? Et træ kan ikke fortælle dig, at det har brug for vand, at det har brug for mere sollys, eller at krukken det er plantet i er for lille. Jeg har skrevet disse forklaringer for at hjælpe dig med at passe på dit nye egetræ. Jeg håber du vil finde det sjovt og spændende, selvom det er side 3 af 35
noget der kan tage lang tid. Alle de agern jeg har samlet til jer, de er fra det samme træ. Det betyder, at det eller de agern du har fået, de er søskende til dem dine spejderkammerater har fået. Jeg håber, at det er noget du tænker på, når du tager dig af dit lille nye træ. Skal jeg læse det hele? Du behøver ikke læse alle instruktionerne inden du går i gang. Instruktionerne er opdelt i trin og underdele for, at du kan læse dem undervejs. Jeg foreslår, at du læser hele afsnittet inden du går i gang med noget af det der står i det. På den måde bliver du ikke overrasket når du så går i gang. Du kan også bede en af dine forældre eller en anden voksen om at læse noget op sammen med dig, hvis du har svært ved at forstå det. Husk at der er plads til, at du kan skrive på siderne. Det side 4 af 35
betyder, at hvis du har fået noget forklaret, så bør du skrive det ned så du ikke behøver at spørge om det samme igen. Skal jeg gøre det hele alene? Jeg synes at du skal gøre så meget som du kan alene, men du må gerne spørge dine forældre eller andre voksne om hjælp. Nogle steder har jeg skrevet, at du bør bede en af dine forældre eller en anden voksen om hjælp. De ting mener jeg selvfølgelig ikke, at du skal prøve at gøre alene. Hvis der er noget jeg har skrevet, som du ikke forstår, eller noget du er i tvivl om, må du også gerne spørge mig til et spejdermøde. Hvor gamle kan egetræer blive? Der er faktisk ikke nogen der ved det præcist. I Danmark har vi et egetræ - Kongeegen, hedder den - som man mener er 1500 år gammel. Det vil sige, at den startede som agern omkring det tidspunkt, hvor din 47 tip-oldeforældre levede. Det er lidt mærkeligt. side 5 af 35
1 Udvælgelse og Plantning Dette trin handler om hvordan man finder egertræer og agern og hvad man skal gøre inden man planter dem. Hvis du har fået dit agern af mig, så er du muligvis gået direkte til afsnit 1.3, der starter på side 15. Du er stadig velkommen til at læse de første afsnit af trinnet, hvis du har lyst til det. Jeg starter med i afsnit 1.1, der starter på side 7 og afsnit 1.2, der starter på side 12 at beskrive, hvordan man skal finde og udvælge først egetræer og så agern, hvis man gerne vil gøre det helt selv. Derefter forklarer jeg i afsnit 1.3, der starter på side 15 og afsnit 1.4, der starter på side 17, hvordan man skal gøre sine agern klar til at blive til træer. I afsnit 1.5, der starter på side 18 og afsnit 1.6, der starter på side 19 skriver jeg så om, hvordan man planter og tager sig af sit egetræ til at starte med. side 6 af 35
1.1 Saml agern i det tidlige efterår Når du går en tur i skoven i løbet af sommern, så kan du udvælge dig nogle egetræer du gerne vil samle agern fra. De skal gerne være store og raske. Hvis du ikke er sikker på, at du kan finde træerne igen, kan du prøve at markere dem på et kort. Det kan du måske få dine forældre eller en anden voksen til at hjælpe dig med. Markering af træer Hvis du gerne vil sætte et mærke på et træ, for at vise at det er dét træ du skal samle fra, så må du ikke skære i barken. I stedet kan du binde et stykke farvet snor eller stof rundt om stammen eller om en tyk gren. Du kan også prøve at tegne på barken en med tusch der kan holde til at være uden for. Træer kan også markeres ved at stable sten ved siden af dem, eller plante et skilt i nærheden. side 7 af 35
1.1.1 Hvordan man genkender et egetræ På figur 1.1a på side 9 ses en tegning af et egeblad. Det kan være svært at genkende når det er højt oppe på et træ, men øvelse gør mester. Det kan måske være nemmere at genkende agern, når de først kommer. Et agern kan ses på figur 1.1d på side 9. Når egetræer står frit, så har de grene i alle mulige højder. Du kan se en tegning af et fritstående egetræ på figur 1.1b på side 9. Alle deres grene gør nogle egetræer til gode klatretræer. Det tager lang tid før træet er stort nok til at man kan klatre i det. Det er ikke altid, at man kan få fat i træets agern, selvom man kan klatre i det. 1.1.2 Hvilket træ Som regel står der mange egetræer tæt på hinanden og det kan være svært at vælge. side 8 af 35
(a) Egeblad (b) Fritstående egetræ (c) Egens hanblomster (d) Agern med hætte Tegning 1.1: Hjælp til genkendelsen af egetræer side 9 af 35
Jeg vil foreslå, at du samler agern fra mange forskellige træer og prøver at holde dem adskilt, så du ved hvilket træ de kommer fra. Du kan i hvert fald forsøge at holde agern fra forskellige træer eller områder væk fra hinanden. Nogle agern kan være syge og nogle træer kan også være syge. Det er ikke altid man kan se det på dem. Træer der ser sunde og raske ud er de bedste at vælge, når man skal samle agern. Det er vigtigt, at du lave flydetest på dine agern, som du kan finde i afsnit 1.2, der starter på side 12, så kan du nemlig sortere syge agern fra. 1.1.3 Hvordan man samler agern De gode træer som man gerne vil samle agern fra, er som regel så høje, at man ikke bare kan plukke dem. Du kan måske få en voksen til at hjælpe dig med at finde en stige. side 10 af 35
Hvis du bruger en stige til at komme op så du kan plukke agern, må du ikke gøre det alene. Det kan være farligt at falde ned og det er vigtigt, at der er nogen der kan hente hjælp til dig, hvis det går galt. Det kan være nemmest at samle agern op fra jorden, men her er der også stor risiko for, at de er dårlige. Når man samler dem op fra jorden, så kan det også være svært at holde styr på, hvilket træ hvert agern kommer fra. Hvis du finder et træ hvor du kan plukke agern, skal du passe på ikke at ødelægge dem. Når de gror på træet har de en hætte, der nogle gange falder med dem ned på jorden. Hætten kan ligne en slags pibe når der ikke længere sidder agern i. Du kan se en tegning af agern med hætter på figur 1.1d på side 9. Disse hætter er til at beskytte agernet, men hvis man kan fjerne agernet fra den, uden at de går i stykker, så gør det ikke noget. side 11 af 35
1.2 Flydetest af agern Når man har samlet agern kan ikke altid se udenpå om de er gode, men man kan teste om de er gode eller dårlige. Dette gør man ved at se om de kan flyde. De gode agern vil synke til bunds, mens de der er rådne eller syge vil flyde ovenpå. Hvis man har mange agern kan det være en god idé at gøre det af flere omgange, så man tester en lille bunke agern af gangen. Efter at du har testet om dine agern er gode, skal du sørge for at tørre dem. Man kan bruge et håndklæde eller et viskestykke til at fjerne det vand der ikke bare løber af dem. De skal ikke være knastørre, men hvis de er våde risikere man, at de rådner. side 12 af 35
1.2.1 Sådan tester du dine agern Det du skal bruge er dine agern, en beholder (en skål, balge eller spand), noget vand, og et håndklæde eller et viskestykke. Du starter med at putte så mange agern i beholderen, at de kun ligger i ét lag. Fyld så vand i indtil der er nok til, at alle de agern du har, de kan flyde. Du kan hurtigt se hvilke der flyder. De agern der ligger tilbage på bunden er de gode, så fjern dem der flyder og sørg for at holde dem samlet et sted hen, hvor du ved, at de er dårlige. 1.2.2 Hvad gør man med dårlige agern? Du behøver ikke smide de dårlige agern i skraldespanden, men kan istedet smide dem på en græsplæne eller i en plantekasse. De bliver ikke til egetræer. Hvis din mor eller far ikke bare vil lade dig putte dem i deres plantekasser eller blomsterbede, så kan du skære dem over med en kniv først. Så kan du være sikker på, at de er døde og ikke side 13 af 35
bliver til træer. Der er stadig en masse energi i dem, som bliver til gødning for de planter der gror hvor du smider dem. 1.2.3 Nu har du kun gode agern tilbage Efter du har testet om dine agern kan flyde og kun har de gode tilbage der ikke kan flyde, så er du klar til at gå videre. Du skal ikke gemme dine agern i en lukket plastikpose, for så risikere de at blive mugne. Der er stadig en smule vand tilbage i dem, så de har bedre af at ligge i det fri. Du kan enten have dem i en skål, en stofpose eller en papirpose. Der er nogle ting du skal have klar først, så det kan være godt at vente lidt. Dine agern kan godt vente og du har ikke travlt, hvis du skal have styr på nogle ting først. side 14 af 35
1.3 Lad dine agern gå i hi Agern skal tro at det har været vinter og er blevet forår før de begynder at spirre. Hvis man sætter dem i køleskabet med noget der sørger for, at de bliver ved med at være fugtige, så kan man snyde dem. Du skal ikke sætte dem i fryseren, for det kan de ikke tåle. side 15 af 35
1.3.1 Egerntræet - et lille historie I naturen er det typisk egern der gemmer agern, så de har noget at spise om vinteren. Egern kan ikke lide at spise agernis, så de sørger for at gemme dem steder hvor de ikke fryser helt til. Nogle gange glemmer et egern hvor det har gemt sine agern, eller også når det slet ikke at spise dem - måske fordi det selv bliver spist. Hvis dets lager så er et sted hvor de agern, der ligger dér så bliver våde nok når det bliver forår, så kan de begynde at spirre og blive til egetræer. Det er noget i den retning vi forsøger at gøre, men det er nemmere at gøre det selv, istedet for først at træne et egern til at gøre det for os. side 16 af 35
1.3.2 Sådan får du dine agern til at gå i hi Det du skal bruge er de agern der ikke kan flyde, noget savsmuld (den træklods du fik af mig, eller noget andet) til at holde på fugt, en beholder (en pose eller en bøtte) og en lille smule vand. Du skal også bruge en plads i et køleskab eller udenfor i et skur eller på en terasse Hvis dine agern står udenfor, så skal du passe på, at de ikke får frost. Her mangler noget. 1.4 Hold øje med hvordan de har det Mens dine agern står i køleskabet - eller udenfor - skal du sørge for, at de ikke bliver for tørre og ikke bliver for våde. Det virker måske mærkeligt, men det kan være lige så skidt for dem at få for meget vand, som det kan være at få for lidt. Når de har stået koldt og fugtigt i 4 til 6 uger, så er de klar til at blive plantet. side 17 af 35
1.5 Plant agern Det kan være at dine agen begynder at spirre mens de var i køleskabet og det gør ikke noget. Selvom du ikke kan se på dit agern, at det er ved at spirre, så kan du plante det efter at det har været sat i hi. Hvis der allerede er begyndt at komme en rod ud af agernet, skal du være meget forsigtig med at plante det. Roden kan ikke holde til særligt meget endnu, fordi den stadig er en baby. 1.5.1 Sådan planter du agern Det du skal bruge er dine agern der har været i hi, en beholder at plante i (en krukke, potte eller noget lignende), jord og vand. Her mangler noget Det er vigtigt, at der er et hul i bunden af den beholder hvor du planter dit agern. Hullet sørger for, at vand kan løbe ud, så agernet ikke drukner. På grund af hullet, er det nok nødvendigt at have noget at side 18 af 35
stille krukken eller beholderen på - noget der kan opsamle det vand der løber ud. Til de fleste krukker kan man få underskåle der passer. 1.6 Vand det spirrende egetræ Det første stykke tid er det vigtigt, at du sørger for ikke at lade jorden tøre ud omkring det spirrende agern. Det er samtidig vigtigt ikke at drukne det. Selvom du ikke kan se, at det vokser, så er det lille nye træ i gang med at skyde en rod nedad. Det er for at sikre, at det kan få vand. På et tidspunkt begynder du at kunne se kimbladene bryde igennem overfladen på jorden. Fra da af er det vigtigt at træet får en masse sol, for ellers vokser det ikke og det risikerer faktisk at dø. side 19 af 35
2 Udplantning I dette trin går du fra at have dit lille egetræ i indenfor i en potte til at have det udenfor, hvor det kan vokse sig stort. Du starter med at holde øje med hvordan dit træ vokser, som jeg forklarer om i afsnit 2.1, der starter på side 21. Mens du gør det kan du, som beskrevet i afsnit 2.2, der starter på side 23, finde ud af hvor du skal plante træet henne. Når du har fundet et godt sted til dit træ, skal der gøres klar til træet. Det skriver jeg om i afsnit 2.3, der starter på side 24, og afsnit 2.4, der starter på side 27. Til sidst er du så klar til at plante træet og her kan du finde instruktioner i afsnit 2.5, der starter på side 29. Hvis du synes, at det går langsomt Det kan godt være, at du føler at træet vokser langsomt, men du skal huske, at det stadig bare er en baby. Som jeg skrev i afsnit 0.2, der starter på side 2, så kan egetræer blive meget gamle og store. side 20 af 35
2.1 Hold øje med væksten Når dit træ står i en lille krukke er det nemt at holde øje med det. Du skal holde øje med, at det ikke bliver meget højere end den beholder du har plantet det i. Det er ikke noget der haster, men det vil være en god idet, hvis du har nået de to næste afsnit - afsnit 2.2, der starter på side 23 og afsnit 2.3, der starter på side 24 - inden træet er lige så højt som krukken eller den beholder det er plantet i. Hvis du er tvivl om hvad jeg mener med træets og beholderens højde, så kan du kigge på min flotte tegning på figur 2.1 på side 21. Tegning 2.1: Tegnet forklaring af krukken og træets højde. side 21 af 35
2.1.1 Skriv ned hvordan det går Det er en god idé at have en lille bog hvor man kan skrive ned hvordan det vokser. Væksten som der står i overskriften på dette afsnit er bare et voksenord for Hvordan det vokser. På tabel 2.1 på side 22, kan du se et eksempel på, hvordan du kan skrive ned hvordan dit træ vokser. Du behøver ikke skrive hvordan det går hver eneste dag, men du bør skrive hver gang der er sket noget nyt. Du behøver ikke at skrive, eller at tælle dage, før du kan se spiren Dag Højde (cm) Antal blade Note 1 0.25 2 DET ER I LIVE 3 0.5 3 ét nyt blad 6 4 7 snart en hel uge............ Skema 2.1: Eksempel på skema til notering af et træs vækst. (Det er ikke fra noget rigtigt træ.) side 22 af 35
2.2 Vælg et sted at udplante til Du skal gerne finde et sted hvor det lille nye træ kan få en masse sol og ikke risikere at blive trampet ned. Det sted du finder skal også gerne være et sted hvor du faktisk må plante det, så det kan være du skal høre med dine forældre eller andre voksne inden du bruger det. Hvis du ikke bare lige har et sted at plante træet ud, kan du måske bruge en altankasse eller en stor krukke. Et egetræ kan godt stå indenfor, men det skal stadig have sol og plads. Der skal også en del vand til, når det står indendøre. Selvom du vælger at plante det i en krukke kan du godt plante det ud igen, når det er blevet for stort til den nye krukke, eller når du har fundet et godt sted. Det kan være, at dine bedsteforældre gerne vil lade dig bruge deres have, men så er det ikke sikkert du har mulighed for at se det så tit. side 23 af 35
2.3 Gør udplantningsstedet klar Du skal sørge for, at der ikke er alle mulige andre planter på det sted du har valgt. Planter konkurrere med hinanden om vand og sollys og dit lille nye træ kan ikke tåle for meget skygget, eller at få taget alt sit vand. Det er derfor nødvendigt at rydde et område på cirka 50 centimeter i diameter, for græs og andre planter. 2.3.1 Sådan gør du udplantningstedet klar Sørg for at der ikke er andre planter der hvor dit træ skal være. I græsplæne Hvis du har valgt et sted der ligger ude i en græsplæne er det nødvendigt at rydde et område på cirka 50 centimeter i diameter, for græs og andre planter. Du kan lave en cirkel med to pinde og et stykke snor. Hvis du binder pindende sammen og sørger for, at der er 25 centimeter snor side 24 af 35
mellem dem, så kan du plante den ene i jorden og bruge den anden til at vise hvor cirklen skal gå. På figur 2.2 på side 25 kan du se en skitse af hvad jeg mener. Det er ikke så vigtigt, at det område du laver er helt rundt. Det kan være en god idé at få en voksen til at hjælpe dig. Du skal nok have tilladelse til at grave i græsplænen alligevel. (a) Snor bundet på pinde, så der er 25 cm mellem dem. (b) Krydserne viser pindene. Tegning 2.2: Tegnet forklaring af hvordan man laver en cirkel på jorden. Den ene pind sættes ned i jorden og den anden bruges til at vise hvor cirklens grænse skal være. Hvis jorden er meget fast - så den er svær at grave i - kan det være en god idé at løsne den, når du alligevel fjerner planter. Man løsner jorden ved at grave den op og lægge den tilbage igen. side 25 af 35
Dit nye træ vil have nemmere ved at vokse, hvis du har løsnet jorden først. Det er dog ikke noget du behøver at gøre. I en stor krukke, en altankasse, eller en plantekasse Det er bedst hvis træet er alene i beholderen til at starte med. Du kan altid plante andre planter - for eksempel jordbær - omkring når det er blevet stort. Som tommelfingerregel kan man sige, at træet er stort, når det er på tykkelse med din tommelfinger. Du kan enten fylde krukken med helt almindelig jord, eller bruge noget af det, som dine forældre bruger til deres planter. (a) Krukken er dyb nok. (b) Krukken er ikke dyb nok. Tegning 2.3: Tegnet forklaring af krukkens dybde. side 26 af 35
Eftersom træet gerne vil sende sine rødder dybt ned i jorden, så er det vigtigt at vælge en dyb krukke eller anden beholder. På figur 2.3 på side 26 kan du se en tegning, hvor jeg forsøger at vise forskellen på en dyb og en ikke så dyb krukke. Det, at træet sender sine rødder dybt ned, det er ikke noget man skal bekymre sig om, hvis man udplanter det i det fri. 2.4 Grav et hul Grav et lille hul der hvor du har gjort klar til dit egetræ. Det skal ikke være særligt dybt. Prøv at gøre det ligeså dybt som højden på den beholder du har haft dit træ i indtil nu. Dette har jeg forsøgt at vise på tegningen på figur 2.4 på side 28. Du skal sørge for, at når du først flytter dit egetræ og fylder jord op omkring dets rødder, så er du ikke nødt til at pakke jord op omkring stammen. Stammen er sart, specielt på små planter og den risikerer at side 27 af 35
rådne, hvis der ligger jord lige op ad den. Det er heller ikke godt hvis det står nede i et hul, selvom der ikke kommer jord op omkring stammen. Hvis det står i et hul kan der nemlig dannes en vandpyt omkring det. En vandpyt er lige så dårlig for det lille træ, som hvis der var pakket jord op omkring stammen. (a) Hullet er ikke for dybdt. (b) Hullet er for dybdt. Tegning 2.4: Tegnet forklaring af hullets dybde. Det ligner en krukke på tegningen på figur 2.4 på side 28, men det er ligemeget om du planter i en krukke eller ej, hullet skal ikke være for dybt. side 28 af 35
2.5 Udplant dit egetræ Du har efter hånden et et træ der skal til at flyttes ud af sin babykrukke. 2.5.1 Sådan udplanter du dit egetræ Du har gravet et hul dér hvor du vil plante dit egetræ, så nu skal du bare flytte det over i det. Du starter med at tage det ud af beholderen du har haft det i - sørg for, at du ikke spreder jord ud over det hele. Så placere du forsigtigt træet sammen med al den jord der sidder på rødderne i hullet. Du skal ikke prøve at ryste eller banke jorden af rødderne. Du skal sørge for, at hullet ikke er for dybt. Når du fylder den jord du gravede op for at lave hullet tilbage igen, skal det gerne bule op. Man kan sige at træet skal stå på en meget lille bakke. Det kan måske være en god idé at kigge på figur 2.4 på side 28 igen. side 29 af 35
Hvis du finder ud af, at dit hul er for dybt, så er nu du skal fylde noget af den jord du gravede op tilbage igen. Du behøver ikke at pakke al jorden tilbage i hullet, men kan sprede det rundt omkring træet. Når du har plantet træet skal du sørge for at give det rigeligt med vand. Vandet hjælper træet med at omstille sig til det nye jord det skal leve i. side 30 af 35
3 Vedligeholdelse Dette er det mest simple af de 3 trin, så du kan glæde dig over hvor langt du allerede er nået. Det handler mest om, hvordan du når dertil, hvor du ikke længere behøver at gøre noget for træet. Det handler først i afsnit 3.1, der starter på side 32 om at forhindre dyr i at ødelægge dit lille træe. Derefter handler det i afsnit 3.2, der starter på side 32 om at sørge for, at træet har vand. Så er der i afsnit 3.3, der starter på side 33 beskrevet hvordan du langsomt skal stoppe med at tage dig af træet. I afsnit 3.4, der starter på side 34 har jeg kort beskrevet hvornår du kan forvente, at træet er voksent nok til at lave sine egne agern. side 31 af 35
3.1 Beskyt dit egetræ Det er vigtigt, at du beskytter dit egetræ. Der er nogle dyr der spiser blade og de er meget glade for små træer der er nemme at komme til. Hvis du har kæledyr kan de også komme til at ødelægge træet, hvis du ikke beskytter det. Den nemmeste måde at beskytte træet på, er at lave et bur af pinde, eller sætte hønsenet omkring det. Du skal passe på, at du ikke laver så meget beskyttelse, at det står helt i skygge. 3.2 Vand, når det er nødvendigt Hvis dit træ står i en stor krukke eller i en plantekasse, så er det vigtigt at du sørger for, at det bliver vandet, også selvom det lige har regnet. Hvis det står plantet i jorden, skal du kun vande det når det ikke lige har regnet. Det er specielt vigtigt om sommeren, hvor der kan være lange perioder uden regn. side 32 af 35
3.3 Nedtrap din omsorg for træet Nedtrap vil sige stop langsomt. Du skal altså ikke bare stoppe med at tage dig af træet lige pludseligt. Istedet skal du tage dig mindre og mindre af det. På et tidspunkt kan det så klare sig helt selv. Du skal dog lige være opmærksom på, at der igen er forskel på, om du har plantet dit træ frit i jorden eller ej. I det fri Hvis du har plantet det frit, så skal du som det vokser sig større og større langsomt tage dig mindre og mindre af det. Når jeg skriver frit så mener jeg også hvis du har plantet det i en græsplæne eller lignende. På et tidspunkt vil du slet ikke være nødt til at gøre noget længere og du vil have et stort og flot egetræ, der kan leve længere end du kan. Det kan måske endda blive 1500 år gammelt, ligesom Kongeegen - hvis det altså får lov til det. side 33 af 35
Ikke helt i det fri Hvis du istedet har plantet det i en stor krukke eller i en plantekasse eller altankasse, så er du nødt til at blive ved med at tage dig af det. Du kan måske også blive nødt til at beskære eller fælde det, hvis det bliver alt for stort. 3.4 Træet bliver voksent Når træet er cirka 20 år gammelt, så skulle det gerne være ret stort og ret flot. Det er omkring denne alder hvor egetræer begynder at sætte blomster, der så bliver til agern. Hvis du stadig har adgang til dit egetræ på det tidspunkt, kan du jo gentage successen med endnu en generation eg. Du behøver ikke sætte kryds i kalenderen, men det er noget at tænke over - det kan være det træ du har plantet får sine egne plantebørn før du får dine menneskebørn. side 34 af 35
Lige til sidst Jeg vil gerne sige tak fordi du har læst det jeg har skrevet, og jeg håber du vil få glæde af dit egetræ mange år endnu. Det er vigtigt at passe på naturen og jeg håber du har lært noget mens du har fulgt disse instruktioner. Jeg vil gerne skrive flere af denne slags samlede instruktioner, hvis det er noget du synes, at du får noget ud af. Du skal være velkommen til at komme med forslag til ting jeg kan skrive om. Du må også sige til, hvis du tror det er en god ting at have til flere af vores forløb til spejder. Jeg vil gerne blive bedre til at skrive så det er nemt for dig at forstå. Derfor vil jeg også gerne høre fra, hvis du har nogle forslag til hvad jeg kunne gøre bedre. Dette er bare mit allerførste forsøg. Derudover, så skal du bare komme til mig på et af vores møder, hvis du eller dine forældre har spørgsmål eller kommentare til disse instruktioner. Spejderhilsen Kristian side 35 af 35
A: Tegninger (a) Egeblad (b) Fritstående egetræ (c) Egens hanblomster (d) Agern med hætte Tegning 3.1: Hjælp til genkendelsen af egetræer A: Tegninger, side I
Tegning 3.2: Tegnet forklaring af krukken og træets højde. (a) Snor bundet på pinde, så der er 25 cm mellem dem. (b) Krydserne viser pindene. Tegning 3.3: Tegnet forklaring af hvordan man laver en cirkel på jorden. Den ene pind sættes ned i jorden og den anden bruges til at vise hvor cirklens grænse skal være. A: Tegninger, side II
(a) Krukken er dyb nok. (b) Krukken er ikke dyb nok. Tegning 3.4: Tegnet forklaring af krukkens dybde. (a) Hullet er ikke for dybdt. (b) Hullet er for dybdt. Tegning 3.5: Tegnet forklaring af hullets dybde. A: Tegninger, side III
B: Skemaer Dag Højde (cm) Antal blade Note 1 0.25 2 DET ER I LIVE 3 0.5 3 ét nyt blad 6 4 7 snart en hel uge............ Skema 3.1: Eksempel på skema til notering af et træs vækst. (Det er ikke fra noget rigtigt træ.) B: Skemaer, side I