Skifergas i Danmark hvad med grundvandet?

Relaterede dokumenter
Skifergas i Danmark hva med grundvandet?

Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 214 Offentligt

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj Sag nr. 7. Emne: Råstofplan Bilag 8 og 9

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen

Udvinding af skifergas i Danmark

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

DET PERIODISKE SYSTEM

Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul

Hvor ren er den rene beton egentlig?

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Bilag 1: Kontrolprogram for Visse Vandværk

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

Frederikshavn Kommune

SKIFERGAS. Henrik Nicolaisen TEPDK - 4. december 2014 H.C. Ørsted Instituttet, København

Vandkvalitet og kontrol

Skifergas. Den Internationale Gasunion (IGU) Fakta om miljøbekymringerne. Nyheder, synspunkter og viden om gas fra hele verden

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

GEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering

Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Retningslinjer Regler og procedurer vedrørende CSD-deltageres misligholdelse

Vand på golfbaner - Vandkvalitet

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

Ændringen af det allerede godkendte projekt vurderes således ikke at være VVM-pligtig.

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

ZA6584. Flash Eurobarometer 420 (Attitudes of Citizens towards Shale Gas in Selected European Regions) Country Questionnaire Denmark

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Findes der skifergas i Danmark?

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport.

RE: Radioaktivitet i relation til skifergasboring

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Kemiske fingeraftryk af forureningsprofiler i jord nye analytiske redskaber til en differentieret risikovurdering

Kvalitetsvurdering af træpiller i Europa i henhold til gældende certificeringsordninger

Danmarks første boring efter skifergas: et historisk overblik

N O T AT 11. april 2013 J.nr. 1011/ Ref. SF

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.

Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream

Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas ved Dybvad

Besøg. Fredensborgværket

Demonstrationsplads for slaggeanvendelse Monitering af den reelle miljøpåvirkning under plads Kim Crillesen, I/S Vestforbrænding

Endelig tilladelse til indvinding af m³ grundvand pr. år til vanding af gartneriafgrøder og fyldning af marksprøjte for:

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Materialer og korrosion - offshore

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017

Forenklet kontrol af drikkevand

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen)

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.

Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst

Tilladelse til etablering og indvinding fra 2 vandindvindingsboringer ved Ovnstrupvej 6, 9352 Dybvad

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/ Kenneth Johansen khj@liqtech.com

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < m 3 /år.

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

GANDALF. Kemiske Fingeraftryk og GIS Visualisering af Forurenende Stoffer. Et nyt Paradigme til brug ved Risikovurdering af Byudviklingsprojekter

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.

Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan

Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1)

( ) UDVIDET KONTROL + SPORSTOFKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

BILAG. til forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Deltagere (se liste)

Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom.

Forenklet kontrol af drikkevand

PUBLIC. Bruxelles, den 19. marts 2014 (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 7466/14 LIMITE PV CONS 10 ENV 250

(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING


Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016

INTERESSENTMØDE PRØVEBORING EFTER SKIFFERGAS - TOTAL

Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater

Undersøgelse af boldbaner og nedsivningsareal

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Retningslinjer og henstillinger

Afgørelse Klage over Energistyrelsens godkendelse af boreprogram Vendsyssel-1

Undergrundsloven - operatørskab

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage

Transkript:

Skifergas i Danmark hvad med grundvandet? Anders R. Johnsen Geokemisk Afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building

Total - frederikshavn fremgangsmetoden er at samle flere lodrette boringer inde i samme borerør.selvom der laves mage boringer på et sted, så er boreanlægget ganske småt. www.skifergas.dk

Danmarks Naturfredningsforening www.dn.dk Boring og fracking Grundvandsmagasin 1000 m 2000 m Præ-perm skifre 3000 m

Max induceret frakturhøjde: 588 m, 99% <350 m Max naturlig frakturhøjde: 1106 m, 66% < 350 m Frakturer Davies 2012. Hydraulic fractures: How far can they go? Grundvandsmagasin 1000 m 2000 m 3000 m

Metan i grundvand: mikrobielt eller thermogent 10 5 C /C +C 1 2 3 10 4 Bernard diagram 10 3 Microbiel gas 10 2 10 0 13 C CH4 ( ) Ther mo genic -100-80 -60-40 -20

Fracking væske Propant (sand og keramiske materialer): holde frakturer åbne. Viscosifier: fortykningsmiddel som holder propanten i suspension Biocid: forhindrer at bakterier kommer ned i reservoiret Sæbestoffer: forøger væske-tilbageflow Kalium klorid: ler-inhibitor Jern kontrol: forhindrer udfældninger Korrosionsinhibitor Syre: rengøring af frakturer Friktions reducer Hydraulisk højvolumenfrakturering: Indsprøjtning i en borebrønd af mindst 1 000 m3 vand pr. fraktureringsetape eller mindst 10 000 m3 vand i løbet af hele fraktureringsprocessen (2014/EU/70)

Fracking væske International Association of Oil and Gas Producers www.ngsfacts.org

Sporelementer (mg/kg) Sample # Area well outcrop Formation Skåne-1 Scania, Sweden Albjära Alum Shale Bille-1 Borholmn, Denmark Billegrav-2 Alum Shale Öland-1 Öland, Sweden Öland Alum Shale As Ba Ce Cr Cs Cu Nd Ni Bille-1 92 737 84 74 13 149 40 91 Øland-1 107 339 27 43 5 102 11 92 Skåne-1 42 1.446 70 71 8 144 31 84 Færø kul 0 47 1 1 0 3 0 11 Pb Rb Th Sr V Y U Bille-1 31 167 14 51 381 39 40 Øland-1 268 99 8 31 239 11 18 Skåne-1 23 160 13 47 237 26 22 Færø kul 5 1 0 19 0 0 0

Basislinjemonitering, basislinjemonitering, basislinjemonitering, basislinjemonitering 6.2. Der bør bestemmes en basislinje for: a) kvalitets- og strømningsegenskaber for overfladevand og grundvand b) vandkvalitet ved drikkevandsudvindingspunkter c) luftkvalitet d) jordbundstilstand e) tilstedeværelse af methan og andre flygtige organiske forbindelser i vandet f) seismicitet g) arealanvendelse h) biodiversitet i) tilstand af infrastruktur og bygninger j) bestående brønde og nedlukkede konstruktioner. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 22. januar 2014 om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking) (2014/70/EU)

Overvågningskrav 11.3. Ud over de miljøparametre, der er fastlagt i basislinjeundersøgelsen, bør medlemsstaterne sikre, at operatøren overvåger følgene operationelle parametre: a) den nøjagtige sammensætning af den fraktureringsvæske, der anvendes til hver enkelt brønd b) den vandmængde, der anvendes til frakturering for hver enkelt brønd c) det tryk, der anvendes under højvolumenfrakturering d) de væsker, der kommer op til jordoverfladen efter hydraulisk højvolumenfrakturering: tilbagestrømning, mængder, egenskaber, genanvendte mængder og/eller behandlede mængder for hver enkelt brønd

Formidling af information a) operatøren offentliggør oplysninger om de kemiske stoffer og de mængder vand, der påtænkes anvendt, og de mængder, der i sidste ende blev anvendt til hydraulisk højvolumenfrakturering for hver enkelt brønd. Oplysningerne bør omfatte en liste over navne og CAS-numre (Chemical Abstracts Service) for alle stoffer og inkludere et sikkerhedsdatablad, hvis et sådant foreligger, samt stoffets maksimale koncentration i fraktureringsvæsken b) de kompetente myndigheder bør offentliggøre følgende oplysninger på et offentligt tilgængeligt websted inden 6 måneder efter denne henstillings offentliggørelse og derefter mindst hver 12. måned: i) antallet af færdiggjorte brønde og planlagte projekter, der involverer hydraulisk højvolumenfrakturering ii) antallet af udstedte tilladelser, navnene på de involverede operatører og tilladelsernes betingelser iii) basislinjeundersøgelsen, jf. punkt 6.1 og 6.2, og overvågningsresultaterne.