Dagtilbudspolitik i Billund Kommune 1 Godkendt af Byrådet den 19. december 2017
Indledning Børne- og Kulturudvalget besluttede i forbindelse med godkendelse af en udviklingsplan for fagområdet Læring i Børne- og Kulturforvaltningen i foråret 2015, at der skulle udarbejdes en dagtilbudspolitik. Politikken skal afspejle de lokalpolitiske visioner og politikker på området. Afsættet for dagtilbudspolitikken er målene i formålsparagraffen i dagtilbudsloven. Politikken skal understøtte, at Billund Kommune er Familiens bedste valg, herunder at Billund er Børnenes Hovedstad. Formålet med dagtilbudspolitikken er: 2 At sætte en fælles retning for og skabe gennemsigtighed i forhold til udviklingen af dagtilbudsområdet i Billund Kommune og herved skabe mulighed for strategisk prioritering blandt nuværende og kommende indsatser. At den skal være fundamentet for udviklingen af dagtilbudsområdet i Billund Kommune og dermed afspejle prioriteringen af indsatser på området. At kvalificere mål- og rammestyringen af dagtilbuddene. Den direkte målgruppe for dagtilbudspolitikken er Byrådet, forældrebestyrelserne, dagtilbuddenes ledelser og medarbejdere samt Børn og Kultur. Dagtilbudslederne, bestyrelserne og MED repræsentanter udarbejder en strategi og en handleplan for implementering af politikken i dagplejen og i de enkelte daginstitutioner. Det er helt essentielt, at politikken kommer til at leve, så målene og ambitionerne for børnenes leg, læring, dannelse, kreativitet og trivsel omsættes i praksis. Herved bliver dagtilbudspolitikken synlig for omverdenen og dermed potentielle tilflyttere og medarbejdere. Børne- og Kulturudvalget startede arbejdet med dagtilbudspolitikken med et kick off møde den 2. maj 2017 for forældre- og fællesbestyrelser, pædagogiske medarbejdere, ledere af dagtilbuddene, BUPL, FOA, LEGO Fonden, Børnenes Hovedstad A/S og repræsentanter fra Børn og Kultur. Efterfølgende er der i arbejdsgrupper med repræsentanter for forældre, pædagogiske medarbejdere, dagtilbudsledelser, BUPL, FOA, Børnenes Hovedstad A/S og forvaltningen formuleret strategiske mål for temaerne i dagtilbudspolitikken. Børne- og Kulturudvalget har formuleret visionen for dagtilbudsområdet. Dagtilbudsledelserne har undervejs i processen været involveret i kvalificering af læringsforståelsen, værdier og principper.
Forord Det er med stor stolthed, at jeg skriver forordet til dagtilbudspolitikken. Vi har i fællesskab udviklet og formuleret en ambitiøs politik, der sætter retning for udviklingen af dagtilbudsområdet i de kommende år. Vores fælles indsats er et godt grundlag for, at vi sammen drager omsorg for og engagerer os i det videre arbejde med at styrke kvaliteten i dagtilbuddenes læringsmiljøer, således at alle børn trives, lærer og udvikler sig til skabende verdensborgere. 3 Dagtilbudspolitikken skal sikre vigtige prioriteringer og skabe fælles retning for forbedringsarbejdet i vores dagtilbud. Med afsæt i ambitionen om at være Børnenes Hovedstad, med fokus på Leg, Kreativitet og Børneinddragelse er der skabt grobund for at skabe motiverende og eksperimenterende læreprocesser i stærke fællesskaber. Vi har gennem de seneste år investeret massivt, både i forhold til pædagogiske indsatser gennem kompetenceløft af de pædagogiske medarbejdere og i de fysiske rammer. Investeringer som giver et godt grundlag for at implementere dagtilbudspolitikkens vision, værdier, principper og målsætninger. Det er med stor glæde, at vi nu har vedtaget en politik for dagtilbudsområdet. Politikken skal nu omsættes til pædagogisk praksis og leve til gavn og glæde for børn og forældre i Billund Kommune. Klara Lyskjær-Noer Formand for Børne- og Kulturudvalget
Indhold i politikken DAGTILBUDSPOLITIKKEN BESTÅR AF EN VISION, 3 VÆRDIER, 7 PRINCIPPER FOR ARBEJDET MED DAGTILBUDSPOLITIKKEN, EN FÆLLES LÆRINGSFORSTÅELSE OG FÆLLESKOMMUNALE STRATEGISKE MÅL FOR POLITIKKENS 5 TEMAER VISION 4 VÆRDIER PRINCIPPER EN FÆLLES LÆRINGSFORSTÅELSE FÆLLESKOMMUNALE STRATEGISKE MÅL FOR TEMAERNE BILAG 1: ORDLISTE BILAG 2: SKABELON TIL OPFØLGNING PÅ MÅLENE
Vision Alle børn i Billund Kommune oplever tryghed og gode relationer og udvikler sig sammen i attraktive rammer. De udvikler sig gennem lærerig leg og bliver skabende verdensborgere. Med barnet i centrum samarbejder vi om at skabe de bedste forudsætninger for vores børns liv. 5
Værdier Visionen for dagtilbudsområdet er båret af følgende værdier: Tryghed og omsorg o Tryghed og omsorg er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Fællesskab o Det er værdifuldt at være en del af et fællesskab. o Fællesskaber hviler på tillid, gensidig respekt og en anerkendende tilgang til hinanden. 6 Inddragelse o Vi tillægger barnets stemme en reel værdi. o Vi lytter til børnenes ønsker, følger deres nysgerrighed og interesser og bygger videre på børnenes egne initiativer.
Principper Principper for hvordan vi arbejder på alle niveauer på dagtilbudsområdet i Billund Kommune Børn og Kultur, eksterne samarbejdspartnere, ledelse og pædagogiske medarbejdere. Vi skaber værdi for børn og forældre gennem en nysgerrig, legende og kreativ tilgang gennem professionelle læringsfællesskaber 7 ved at arbejde data- og forskningsinformeret ved at arbejde med mål og progression gennem en helhedsorienteret tilgang ved en tidlig og sammenhængende indsats ved at arbejde professionelt med relationer
En fælles læringsforståelse I Billund Kommune arbejder ledelser, pædagogiske medarbejdere og Børn og Kultur lærings- og udviklingsorienteret. Vi arbejder for at øge børns kompetencer og alsidige udvikling. Børn der er motiverede, modige, nysgerrige, kreative og eksperimenterende med et positivt syn på sig selv og andre. Vi arbejder professionelt med afsæt i børnenes og forældrenes perspektiver og ressourcer og med respekt for barnets initiativer og naturlige interesse for at udforske, lege og lære. De pædagogiske medarbejderes faglige, personlige og relationelle kompetencer har afgørende betydning for børns trivsel, læring, dannelse og udvikling. 8 Vi arbejder med en bred forståelse af læring. Det pædagogiske arbejde er i høj grad afhængigt af et fælles sprog om læring, hvor udgangspunktet er gode læringsfællesskaber. Læringsforståelsen udvikles løbende i fællesskaber og med afsæt i viden og praksis. Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. Læring finder sted både alene og sammen med andre. Den er både kropslig og kognitiv. Lærerig leg er helt essentiel. Her er børnenes egen leg det centrale og legen kommer først. Legen er præget af skabende, dynamiske, fantasiprægede og uforudsigelige dimensioner. Børnene skaber legeforløb, og de pædagogiske medarbejdere udfordrer både børnene og legen. Læring i dagtilbud sker således i en vekslen mellem bl.a. børne- og vokseninitierede lege og aktiviteter samt hverdagssituationer og -rutiner.
Fælleskommunale strategiske mål for temaerne i dagtilbudspolitikken Dagtilbudspolitikken består af en række strategiske mål, som beskriver ambitionsniveauet for temaerne i dagtilbudspolitikken. Ved implementering af politikken omsættes disse decentralt til operationelle resultatmål, som der følges op på. I bilag 2 findes en skabelon til opfølgning på målene. Målene kan være for dagtilbuddet, for en gruppe børn eller for enkelte børn. Med udgangspunkt i de operationelle resultatmål foretages evalueringer, hvilket kan ske på mange forskellige måder men med fokus på effekten på børnenes leg, læring, dannelse, kreativitet og trivsel. Det er en forudsætning, at de pædagogiske medarbejdere inddrages ved implementering af dagtilbudspolitikken og at de får mulighed for at engagere sig heri. Der er tæt sammenhæng mellem de fem temaer. 9 Børnenes leg, læring, dannelse, kreativitet og trivsel i udviklende fællesskaber Læringsmiljøet herunder de voksnes kompetencer Digitalisering Forældresamarbejde Overgange Dagtilbudspolitikken har således et bredt fokus. Dette er valgt ud fra, at det er den første dagtilbudspolitik i Billund Kommune.
Strategiske mål for børnenes leg, læring, dannelse, kreativitet og trivsel i udviklende fællesskaber 10 I dagtilbud: Har vi fokus på gode relationer, hvor alle bliver set, hørt, anerkendt og inddraget. Understøtter vi lærerig leg, hvor leg, læring og dannelse tænkes som en helhed. Understøtter vi legende, eksperimenterende og kreative læreprocesser, der følger børnenes initiativer. Giver vi børnene førstehåndserfaringer, så de lærer sig selv og omverdenen at kende. Har vi modet til at fejle og ser det som potentiale for at lære nyt. Understøtter vi børnenes iboende lyst til at være nysgerrige, udforske og lære. Er der gode rammer for måltiderne som en social og kulturel aktivitet med sund kost. Oplever børnene at være i et fællesskab, hvor der er balance mellem individ og fællesskab: o De tager hensyn til og respekterer hinanden o De udviser tolerance og omsorg for hinanden. o De lærer og udvikler sig sammen. Fra forskning ved vi, at: De pædagogiske medarbejderes personlige og relationelle kompetencer har afgørende betydning for børns trivsel, læring og udvikling (Hansen). Relationen mellem pædagog og barn er en vigtig forudsætning for kvalitet i dagtilbud, samt at karakteren af relationen har virkninger på børnenes faglige, personlige og sociale kompetencer på kort og langt sigt. (Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk Review af reviews, teknisk rapport, Trine Kløveager Nielsen, Neriman Tiftikci og Michael Søgaard Larsen.) Leg ses som en virksomhed, der bidrager til børns læring og udvikling (Vygotsky, Leontjev, Lillemyr) Leg indeholder altid et nyhedselement, forandringer og kreativitet (Schwartzman, Helen) Motivet til at lege er at lege, og derfor bruges begrebet legemotiv. Når motiv og virksomhedens rettethed (mål) stemmer overens, oplever børn legen meningsfuld. (Leontjev) Det er afgørende, at voksne ikke deler dagtilbud op i leg og læring. Børn skal lege og lære, og de skal udfordres (Ingrid Pramling Samuelsson)
Strategiske mål for læringsmiljøet herunder de voksnes kompetencer 11 I dagtilbud: Er der gode relationer mellem ledelsen, pædagogiske medarbejdere, forældre og børn, hvor alle bliver set, hørt, anerkendt og inddraget. Møder vi professionelle, legende, anerkendende og inddragende voksne. Er det de voksnes ansvar ved inddragelse af børnene at skabe attraktive læringsmiljøer tilpasset børnegruppens forskelligheder herunder køn, alder, etnicitet med mere. Et læringsmiljø hvor børnene kan udvikle sig gennem leg og kreativitet og oplever, at de mestrer deres liv. Er det pædagogiske personale ansvarlig, samskabende og rammesættende. Skaber vi rum til læring i hverdagssituationer og rutiner. Er der attraktive fysiske rammer, der understøtter pædagogikken. Inddrager og sætter vi de ressourcer og muligheder, der er i lokalområdet i spil bl.a. gennem det åbne dagtilbud. Udvikler de professionelle løbende deres kompetencer praksisnært, i professionelle læringsfællesskaber, og med afsæt i den seneste relevante forskning på børneområdet. Er der attraktive vilkår for medarbejdernes muligheder for at løse kerneopgaven og medarbejderne skaber sammen arbejdsglæde, så de trives fagligt og socialt. Fra forskning ved vi, at: Relationen mellem pædagog og barn er en vigtig forudsætning for kvalitet i dagtilbud, samt at karakteren af relationen har virkninger på børnenes faglige, personlige og sociale kompetencer på kort og langt sigt. (Fra Review et: Virkningsfulde tiltag i dagtilbud) De pædagogiske medarbejderes personlige og relationelle kompetencer har afgørende betydning for børns trivsel, læring og udvikling. (Hansen) Når børn får mulighed for at bestemme, hvordan de fysiske rammer skal anvendes, har dette betydning for deres trivsel og dermed kvaliteten i dagtilbud. (Bratterud) De voksnes fysiske adfærd og attitude fremmer børnenes involvering i fysisk leg. (Bjørgen) Det er vigtigt at team organiseres som professionelle læringsfællesskaber, da kompetenceudvikling af og for det pædagogiske personale er det vigtigste enkeltstående ledelsesmæssige virkemiddel til at styrke børnenes læring, udvikling og trivsel. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan pædagogisk læring og udvikling foregår. Tidligere var der en sædvane om, at kompetenceudvikling ofte foregik ude af huset, fx som årskurser, eller at den foregik i form af foredrag og kurser. Men både erfaringer og forskning viser, at det har langt større effekt, hvis kompetenceudvikling i en dagtilbudskontekst foregår som problembaseret læring, dvs. i tæt forbindelse med den pædagogiske praksis og udvikling og i samspil med kolleger. (Robinson).
Strategiske mål for Digitalisering 12 I dagtilbud: Er digital teknologi en integreret del af børnenes hverdagsliv og understøtter legen og pædagogiske aktiviteter. Fremmer vi børnenes muligheder for at være verdensborgere gennem digitale teknologier. Udvikler vi børnenes digitale dannelse, så de har en god digital etik og adfærd, hvor de hver for sig og i fællesskab er bevidste og målrettede i brugen af digitale teknologier. Understøtter digital teknologi barnet og børnefællesskaberne i at være undersøgende, kreative, eksperimenterende og producerende. Anvender vi digitale teknologier som en bevidst pædagogisk strategi med et formålsbestemt indhold. Har de pædagogiske medarbejdere de fornødne færdigheder og kompetencer indenfor digital teknologi. Fra forskning ved vi: At anvendelsen af Informations- og KommunikationsTeknologi (IKT) i dagtilbud kan styrke børns faglige kompetencer i form af sprog, matematisk tænkning og i mindre grad tidlig læsning. IKT kan desuden støtte børns sociale færdigheder og samarbejdsevner, fremme og støtte relationer mellem børn og pædagoger, samt give pædagoger indsigt i børnenes tænkning og interesser, hvorved de bedre kan støtte og strukturere børnenes læring. IKT kan støtte børns emotionelle udvikling ved at give dem mulighed for at engagere sig i selvstyret udforskning af deres interesser. At den pædagogiske anvendelse af IKT i dagtilbud har positive effekter på børns faglige, sociale og personlige kompetencer, når: o IKT anvendes som del af bevidste pædagogiske strategier med et formålsbestemt indhold. o IKT integreres meningsfuldt i andre aktiviteter i dagtilbuddet, både planlagte og spontane. o IKT anvendes sideløbende med andre former for aktiviteter, så IKT ikke erstatter eller overskygger eksempelvis udendørsaktiviteter. o Der skabes regler og rammer for børnenes anvendelse af IKT. o Børnene arbejder sammen på computeren eller andre digitale medier og hjælper hinanden. o Pædagogen besidder de fornødne kompetencer og praktiske færdigheder i IKT. Fem systematiske reviews (Bolstad, Cheung & Slavin, WWC Bilingualism, WWC Computer Programs, Slavin et al.)
Strategiske mål for forældresamarbejde 13 I dagtilbud: Er samarbejdet mellem de professionelle og forældrene ligeværdigt og tillidsfuldt. Det bygger på børnenes perspektiver og forældrenes viden og erfaringer samt på en forståelse for det pædagogiske arbejde. Er børnenes udvikling, trivsel, dannelse og læring et fælles ansvar. De professionelle ser forældrene som en ressource og inviterer dem til aktivt at deltage i deres barns udvikling, trivsel, dannelse og læring. Forældresamarbejdet er anerkendende og differentieret. Afstemmer vi vores forventninger med forældre herunder betydningen af deres engagement i barnets og børnegruppens hverdag. Er vi bevidste om, hvordan vi kommunikerer med hinanden. Det foregår i en åben, tillidsfuld og anerkendende dialog og vi anvender et sprog, der er tilpasset modtageren. Informerer dagtilbud og forældre gensidigt hinanden til gavn for det enkelte barn og børnegruppen. Der er en bevidsthed om, at det er vigtigt at fortælle de gode historier for at styrke børnefællesskabet og samarbejdet samt i fællesskab at fortælle det svære på en nysgerrig og undersøgende måde. Skaber og vedligeholder vi børne- og forældrefællesskaber, så hele familien oplever samhørighed og er naturlige ambassadører for dagtilbuddet. Fra forskning ved vi, at: Forældreinddragelse er afgørende for børns læring. (Dansk Clearinghouse) En god og tæt kontakt mellem dagtilbud og forældre understøtter: o Barnets tryghed og positive følelser ved dagtilbuddet o Barnets læring ved, at forældre inddrages ift. mål for det pædagogiske arbejde og personalet vejleder forældre i, hvordan de kan understøtte barnets læreprocesser i hjemmet. (Christoffersen m.fl., EPPSE: Sammons m.fl.)
Strategiske mål for overgange 14 I Billund Kommune er det værdifuldt, at ethvert barn og forældre ved en overgang føler sig ventet, velkommen og mødt på dets styrker og udfordringer Alle voksne i barnets liv har ansvar for at skabe gode overgange, der er kendetegnet ved tryghed og genkendelighed. Vi sætter barnet og familien i centrum og inddrager barnets perspektiv og ressourcer, for at barnet, børnegruppen og familien får en positiv oplevelse af overgange. Vi har særligt fokus på børn i udsatte positioner. Vi sikrer, at der er en tydelig forventningsafstemning mellem barn, forældre og samarbejdende institutioner og parter, hvor alles viden og perspektiver inddrages. Vi har professionelle relationer og et forpligtende samarbejde mellem institutioner og parter med henblik på at få viden om hinandens arbejdsfelt og faglig vidensdeling. Fra forskning ved vi: En vellykket overgang er kendetegnet ved et tværfagligt samarbejde mellem institutioner samt et samarbejde mellem institutioner og forældre i form af samarbejdsaktiviteter om at skabe kontinuitet og sammenhæng, så børnene kan genkende sig selv over tid og sted både før og efter institutionsstart, og så de kan få en oplevelse af tilpashed, tryghed og robusthed. (Brostrôm) Børnene mestrer og orienterer sig i overgangen ved hjælp af og sammen med hinanden. Børnene indgår og orienterer sig derfor i det nye i overgangen via de allerede etablerede børnefællesskaber. (Højholt) Vi samarbejder forpligtende og systematisk ved overgange, så det enkelte barn og børnegruppen oplever en sammenhæng mellem institutioner. Vi sikrer, at nyttig information om barnet er tilgængelig i overgangssituationer og handler derefter. Vi benytter allerede etablerede børnefællesskaber som strategi ved overgange og vi har fokus på at skabe rammerne for nye børne- og forældrefællesskaber. Overgange: Hjemmet til dagtilbud Dagtilbud - førskole Forudsætninger: Forpligtende samarbejde mellem professionelle og forældre Det er klart og tydeligt, hvad der kan gøres for at sikre, barnets tarv.
Bilag 1: Ordliste: Professionelle: Fagligt, pædagogisk og didaktisk velfunderede pædagogiske medarbejdere. Professionelle læringsfællesskaber: I professionelle læringsfællesskaber sker arbejdet med læringsledelse på alle niveauer i organisationen: I forvaltningen, i dagtilbudsledelsen, i teamet og i børnefællesskaber. Det er helt centralt, at læringsledelse ikke er den enkeltes opgave og ansvar, men det er en kollektiv indsats, der bygger på en fælles forståelse af institutionens værdier og visioner. Ved professionelle læringsfællesskaber sættes børnene læring i centrum. Dette sker i et teamsamarbejde, hvor alle medlemmer i teamet tager kollektivt ansvar for læring og kompetenceudvikling i fællesskabet og for at skabe optimale udviklingsmuligheder for børnenes læring, udvikling og trivsel. Læringsfællesskabet arbejder med reflekterende og professionelt undersøgende metoder og dets medlemmer samarbejder på et praktisk plan. Både forvaltningsledelse og dagtilbudsledelse har en afgørende rolle i at opbygge og styrke professionelle læringsfællesskaber. Fællesskaber: Fællesskaber omfatter børn, forældre, pædagogiske medarbejdere, ledelse, Børn og Kultur og andre samarbejdspartnere. 15 Kreativitet: I Børn og Kultur har vi fokus på følgende indikatorer for kreativitet: Eksperimenter Problemløsning Nysgerrig og samskabende tilgang Fordybelse Risikovillighed Eksperimenterede lege og læreprocesser Lærerig leg: I lærerig leg er legen det centrale, og et fagligt stof inddrages undervejs. 1 1 Børns leg og eksperimenterende virksomhed, Sarah Damgaard Warrer og Stig Brostrôm fra serien: Det ved vi om
16
17