Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Transkript

1 Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017

2 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø Evalueringskultur

3 Mastergruppen

4 De pædagogiske læreplaner Successer - Mere systematisk tilgang til læring - Styrket fokus på dokumentation og evaluering - Synlighed af det pædagogiske arbejde Behov for styrket fokus Fra dokumentation af aktiviteter til dokumentation af børns læring og læringsmiljøet Børn med særlige behov hvordan laver vi læreplan med det fokus? Forskelle i kommunernes tilgange hvad betyder det? 4

5 En styrket pædagogisk læreplan Hvordan formulerer vi en pædagogisk vision for de danske dagtilbud? Hvordan giver vi vejledninger med respekt for læringens kompleksitet? Hvordan sætter vi det rette fokus på pædagogisk praksis? 5

6 Læreplan helt forfra eller hvad? - Væk med forståelsen af, at arbejdet med læreplanen sker i et afgrænset tidsrum - Læreplansarbejdet er det hele bygger på et fælles pædagogisk grundlag - bredt læringssyn læring er mangfoldig proces; fejl, famlen og eksperimenteren - betydningen af børnefællesskaber læring foregår i socialt samspil - leg har enorm betydning for små børn skal gives betydelig plads i hverdagen Men læreplanen er ikke en manual den er et redskab man designer praksis ud fra

7 En styrket pædagogisk læreplan i highlights Fra flertal til ental Fælles pædagogisk grundlag baseret på et bredt læringsbegreb Læreplanstemaer men bredere fokus på det tværgående* Fokus på det gode børneliv: Dannelse, leg og børnefællesskaber Læringsmiljø* Differentieret forældresamarbejde Skarpere fokus på pædagogisk arbejde med børn i udsatte positioner En evaluerende pædagogisk praksis - meningsfuld evaluering* Faglig ledelse

8

9 Stadig seks temaer Alsidig personlig udvikling alsidig personlig udvikling Kommunikation og sprog sproglig udvikling Krop, sanser og bevægelse krop og bevægelse Kultur, æstetik og fællesskab kulturelle udtryksformer og værdier Natur, udeliv og science naturen og naturfænomener Social udvikling sociale kompetencer

10 Opbygning 1-2 brede pædagogiske læringsmål* pr. tema 1-2 tværgående brede pædagogiske læringsmål * Kognitive, emotionelle og sociale forhold Fremme faglig refleksion Afsæt for at udvikle læringsmiljøer

11 Tværgående mål - Læringsmiljøet understøtter og drager omsorg for alle børns dannelse, læring, trivsel og udvikling i et fællesskab, hvor alle børn er betydningsfulde Side 11

12 Eksempler på mål for læringsmiljøet Pædagogiske læringsmål for de 0-5 årige børn TEMA: KOMMUNIKATION OG SPROG Læringsmiljøet understøtter, at alle børn får mulighed for at udvikle sprog, der bidrager til at de kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden Læringsmiljøet understøtter, at alle børn gradvist udvikler sprog, så de opnår erfaringer med at sprogliggøre tanker, behov og idéer til brug i lærende, reflekterende og kreative fællesskaber

13 Eksempler på mål for læringsmiljøet Pædagogiske læringsmål for de 0-5 årige børn TEMA: NATUR, UDELIV OG SCIENCE Læringsmiljøet understøtter, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som stimulerer og udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturtyper, naturfænomener og levende organismer, samt en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling Læringsmiljøet understøtter, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, og således får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed

14 Eksempler på mål for læringsmiljøet Pædagogiske læringsmål for de 0-5 årige børn TEMA: KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKAB Læringsmiljøet understøtter, at alle børn indgår i et ligeværdigt og mangfoldigt fællesskab, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn får mangfoldige kulturelle oplevelser både som tilskuere og aktive deltagere, så deres engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed stimuleres, og at de får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

15

16 Tænk lige over Hvis målsætningen for daginstitutionerne er at give børn de bedst mulige forudsætninger, når de starter i skole, er det vigtigt, at det mål eksplicit indgår i den måde, institutionerne evalueres og styres på. Det kan kræve en præcisering af, hvilke færdigheder børnene forventes at have, når de starter i folkeskolen. Kommissionen anbefaler, at det undersøges, hvordan indsatsen i dagtilbuddene for at stimulere børns læring kan intensiveres. Der kan fx være behov for at opstille klarere målsætninger for, hvad børn skal kunne, når de når skolealderen, og at måle institutionerne på, hvorvidt de målsætninger nås. Produktivitetskommissionen, december 2013

17 17

18 Bemærkninger til lovforslaget.. Den styrkede pædagogiske læreplan tager afsæt i et bredt læringsbegreb og skal understøtte personale og ledelse i at skabe pædagogiske læringsmiljøer for og sammen med børnene. Det er hensigten, at legen og den legende tilgang til læring, barnets interesser, undren og nysgerrighed samt det pædagogiske personales viden om at fremme læring og udvikling er udgangspunktet for de læringsprocesser, som barnet indgår i.

19 Hvad er et læringsmiljø?

20 Læringsmiljø ABSTRAKT - en måde at tænke og forstå det, vi gør i praksis KONKRET - en måde at organisere praksis på

21 Hvorfor særligt fokus på læringsmiljø? - at skabe gode pædagogiske læringsmiljøer vil sige at tage professionelt ansvar for hvordan børn trives, lærer og udvikles gennem deres tid i dagtilbud Strukturelle parametre: normering, personalets uddannelse og kompetencer, børnegruppernes størrelse, fysiske rammer, digitale redskaber, den æstetiske udformning mv. Proceselementer: det empatiske samspil med de andre børn, mellem barn/børn og det pædagogiske personale, forældresamarbejdet, hverdagens rytme og stimulerende læringsmiljøer mv. Side 21

22

23

24

25 Opmærksomhed på læringsmiljø Fokus på at skabe et miljø, der opmuntrer til læring og udforskning Fokus på læringsmiljøernes foranderlighed skab balance mellem stabilitet og fleksibilitet Fokus på ledelse af læringsmiljøer de voksne har ansvar for at følge børnenes interesser og samtidig vægte de overordnede mål

26 Læreplansarbejde som design Læringsmiljøer skal designes de skal understøtte en stræben efter de formulerede mål Prøve sig frem, teste, eksperimentere med designs Systematisk refleksion over praksis (-dokumentation, analyse, vurdering-) Afsæt for at udvikle nye designs

27 Evaluering 2.0

28 En evaluerende pædagogisk praksis Pædagogisk praksis er dynamisk vigtigt, at pædagogikken tilpasser sig Evaluering skal omfavnes og nytænkes - en del af pædagogisk faglighed Opgave for kommuner hold op med at tænke i kæder af dokumenter Fokus på at evaluering skal bidrage til at udvikle pædagogisk praksis: bedre læringsmiljøer og meningsfuld feedback til pædagogisk personale Evaluering skal ske i pædagogiske fællesskaber fokus på sammenhængen mellem læringsmiljø og børnenes læring og udvikling Evaluering er ikke kun noget man gør hvert andet år det skal være en hverdagsbegivenhed

29 Hvad vil det sige at evaluere? - en systematisk tilbageskuende vurdering af sammenhængen mellem den indsats (læringsmiljø) og de resultater (børns trivsel, læring og udvikling) som er skabt Det kræver, at pædagogisk personale har fokus på deres egen professionelle refleksions- og læringsproces

30 Hvorfor evaluere? Pædagoger i daginstitutioner af høj kvalitet er mere selvkritiske i deres selvevalueringer og pædagoger i daginstitutioner af lav kvalitet vurderer ofte sig selv mere positivt, end en ekstern evaluering gør og har tendens til at finde årsagsforklaringer i eksterne faktorer Sheridan, Pramling Samuelsson og Johansson, 2009 En selvkritisk og reflekteret tilgang til tilrettelæggelse og evaluering handler om at have kapacitet til at få øje på sin praksis, tænke over den og kunne se mulighederne for at ændre den

31 Hvad er vigtigt at dokumentere og evaluere? Aktiviteter - Har vi gjort det vi satte os for? Børnenes læring - Bliver de dygtigere? Læringsmiljø - Stiller vi det til rådighed, som vi bør? 31

32 Kendetegn for god evalueringspraksis Nøje overvejelser om mål, tilrettelæggelse af læringsmiljøer og evalueringsformer Bred vifte af dokumentations- og evalueringsmetoder Blik for ressourceforbruget skal stå mål med udbyttet Tæt på dét, der gør forskellen proceskvaliteten Skal komme pædagogisk praksis både voksne og børn til gode og bidrage med oplevelse af nye erkendelser

33