Dagsorden til møde i Børneudvalget

Relaterede dokumenter
Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Dagsorden til møde i Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Referat af møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

NOTAT: Uddybende notat om ændring af dagtilbudsloven

Dagsorden til møde i Ældre-,Social- og Sundhedsudvalget

Ny dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018

NOTAT: Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider

Ny dagtilbudslov 2018

Dagsorden til møde i Ældre-,Social- og Sundhedsudvalget

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Servicetjek af frit valg efter dagtilbudsloven

Oversigt over ændringer i dagtilbudsloven

Center for Børn & Undervisning

KL s høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet september

Oversigt over kommunale indsatser som konsekvens af den nye dagtilbudsreform ændringer i Dagtilbudsloven.

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

NOTAT - KOMBINATIONSTILBUD INDLEDNING

Ændringen Håndtering af ændringen BUU beslutning Kommunerne skal fremover fastsætte og offentliggøre. Ingen kommunens rammer for dagtilbuddene.

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget L 160 Bilag 6 Offentligt

Forskelle mellem dagtilbud og private pasningsordninger

Optagelsesregler til dagtilbud for børn i Greve Kommune

Center for Børn & Undervisning

Optagelse i dagtilbud

Oversigt over kommunale tiltag som konsekvens af dagtilbudsreformen Stærke dagtilbud Ny lovgivning

Referat af møde i Børneudvalget

Forskelle mellem dagtilbud og private pasningsordninger i Haderslev Kommune

Notat vedrørende pasningsformer etableret i Billund Kommune efter Dagtilbudsloven for børn i alderen 0 til 5 år.

Oversigt over kommunale tiltag som konsekvens af dagtilbudsreformen Ny lovgivning

Sagsnr.: 17/5612 Dato: Retningslinjer Pladsanvisning

Forslag. Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen

Regelsæt for plads i dagtilbud

NOTAT: Deltidspladser til børn af forældre på barsels- eller forældreorlov

Notat vedr. ny dagtilbudslov 2018

Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Ny Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget Beslutningsprotokol. Beslutningsprotokol

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Oversigt over kommunale tiltag som konsekvens af dagtilbudsreformen Stærke dagtilbud Ny lovgivning

Retningslinjer for børnepasning

Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber

Dagsorden til møde i Børneudvalget

Dagsorden til møde i Socialudvalget

Retningslinjer for børnepasning

Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen

NY DAGTILBUDS- LOV PÅ VEJ

Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre mv.

Regler for optagelse af børn i Hørsholm kommunes dagtilbud

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Status på implementering af dagtilbudsreform og ny dagtilbudslov juni 2018

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt

Den nye dagtilbudslov pixiudgave

Dagsorden til møde i Socialudvalget

Dagsorden til møde i Børneudvalget

(udkast/foreløbig/endelig) Godkendelse af den private daginstitution XX

Visitationsregler for optagelse af børn i dagtilbud 0-5 år i. Albertslund Kommune. Dato: GENERELT

Forvaltningen foreslår, at denne opsøgende indsats i forhold til forældrene sker inden for rammerne af allerede eksisterende aktiviteter.

Notat vedr. privat dagpleje, private pasningsordninger og tilskud til privat pasning

Beskrivelse af opgaver

Dagtilbudsområdet i Frederiksberg Kommune. Anne-Mette Brandt Dagtilbudschef

Årligt møde med private daginstitutioner. 2. Oktober 2018

Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

at Socialudvalget tager lovændring om privat børnepasning til efterretning.

Oversigt over kommunale tiltag som konsekvens af dagtilbudsreformen Ny lovgivning

Dato: 24. maj 2005 j.nr meaa

Regler om optagelse i dagtilbud og tilskud til anden pasning

Indhold. Børn og Unge

1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

.Bilag 1. De lovgivningsmæssige rammer for det obligatoriske læringstilbud og udmøntningen i København

4. at godkende, at forældrebestyrelserne alene kan fravælge frokostordningen hvert andet år

Referat fra mødet i Børne- og Skoleudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Skrivelse om ændring af lov om social service(kontinuitet I anbringelsen m.v.)

Hermed informerer vi om ændringer på dagtilbudsområdet fra samt nye takster og tilskud, vedtaget i Byrådet.

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg for Forældresamarbejde i Gentofte for børn fra 0-6 år

Referat af møde i Ældre-,Social- og Sundhedsudvalget

Kvalitetsrapport Hadsten Børnehave Delrapport

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Gitte Munk Nielsen Sagsnr G Private pasningsordninger pr. 1.

Dagsorden til møde i Ældre-,Social- og Sundhedsudvalget

Økonomi og Administration. Sagsbehandler: Gitte Mk Nielsen

Retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af om social service Kapitel 4. Dagtilbud til børn

Forslag. Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Lovforslag nr. L 162 Folketinget

Status på implementering af dagtilbudsreform og ny dagtilbudslov oktober 2018

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Dagsorden til Ekstraordinært møde i Kommunalbestyrelsen

Til: Børne og Socialministeriet Dato: Høringssvar vedrørende udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudslove

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Den kommunale dagpleje.

Drøftelse af tilskud til pasning af egne børn

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Serviceinformation for Dagtilbud 0-6-års området Gældende fra 1. januar 2018

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes dagtilbud

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud)

Referat af møde i Økonomiudvalget

Visitationsregler for Pladsanvisning til dagtilbud i Hvidovre

Transkript:

GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børneudvalget Mødetidspunkt 21-08-2018 17:30 Mødeafholdelse Dohns Minde, Ordruphøjvej 1, 2920 Charlottenlund

Indholdsfortegnelse Børneudvalget 21-08-2018 17:30 1 (Åben) Temadrøftelse om børn og unge med særlige behov...3 2 (Åben) Gentofte-Plan 2019 - Børneudvalget...3 3 (Åben) Præsentation af dagtilbudsreformen...5 4 (Åben) Sagsbehandlingsfrister på det sociale område...7 5 (Åben) Kvartalsrapportering Børneudvalget 2. kvartal...8 6 (Åben) Tilladelse til fælles kommunal social vagtordning...9 7 (Åben) Kombinationstilbud...11 8 (Åben) Meddelelser fra formanden/forvaltningen og spørgsmål fra medlemmerne...14 Side 2

1 (Åben) Temadrøftelse om børn og unge med særlige behov Sags ID: EMN-2018-02329 Børneudvalget drøfter tema om børn og unge med særlige behov. Som en del af introduktionen til fagområderne for Børneudvalget sættes der fokus på børn og unge med særlige behov. Indledningsvis supplerer cheferne for Børns Sundhed og Forebyggelse, Børn og Familie samt Sociale Institutioner og Familiepleje baggrundsmaterialet. Herefter har Børneudvalget egen drøftelse af temaet. smaterialet indeholder følgende: 1. Introduktion 2. Målgruppe 3. Indsatstrappe og aktører a. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) b. Børn og Familie c. Sociale Institutioner og Familiepleje (SIFA) 4. Fakta og Økonomi a. Økonomi for Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge b. Økonomi for SIFA 5. Forskelle mellem Gentofte Kommune og andre 6. Hvad står vi på? a. Strategi for Fællesskaber b. God Opvækst c. Familien i Centrum en samarbejdsmodel d. Opgaveudvalget for Anbringelser e. Styrmand i eget liv f. Udvikling af tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel BSKUF indstiller Til Børneudvalget: At Børneudvalget drøfter temaet. 1. Rundt om børn og unge med særlige behov (2416313 - EMN-2018-02329) 2 (Åben) Gentofte-Plan 2019 - Børneudvalget Side 3

Sags ID: EMN-2018-02781 Økonomiudvalget godkendte den 19. marts 2018 punkt 8 processen og tidsplanen for udarbejdelse af Gentofte-Plan 2019 herunder budgetdrøftelse i august i de stående udvalg på baggrund af Kommunalbestyrelsens seminar d. 17. juni. På den baggrund lægges op til en drøftelse af mål- og økonomiafsnit i Gentofte-Plan 2019 på Børneudvalgets ressortområde forud for Kommunalbestyrelsens budgetseminar d. 26. august. Proces Formålet med Gentofte-Plan er at angive retningen for kommunens samlede udvikling og at fastlægge de økonomiske rammer (budget). Økonomiudvalget vedtog proces for Kommunalbestyrelsens arbejde med Gentofte-Plan 2019 den 19. marts 2018, jf. bilag 1. Heraf fremgår: Budgetseminar for Kommunalbestyrelsen ultimo juni (17. juni): Budgetorientering om de overordnede konsekvenser af økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Desuden en videre drøftelse af udfordringer (fra Kommunalbestyrelsens seminar i januar 2018 i Kildeskovshallen). Primo/medio august: Budgetdrøftelse i de stående udvalg på baggrund af Kommunalbestyrelsens juniseminar. Budgetseminar ultimo august (26. august): Orientering i Kommunalbestyrelsen om kommunens overordnede økonomi, herunder mere sikre skøn over kommunens indtægter i 2019. Proces for det videre arbejde med de identificerede udfordringer, herunder mulige emner til kommende opgaveudvalg. Desuden vedtog Kommunalbestyrelsen den 3. april 2018 punkt 8 anbefaling fra opgaveudvalget om Innovation og den 28. maj 2018 punkt 17 anbefaling fra opgaveudvalget Digitalisering og Teknologi, at digitalisering og innovation skal fremgå eksplicit af budgetaftalen og Gentofte-Plan samt at digitalisering og innovation skal være en integreret del af arbejdet i de stående udvalg. Med afsæt i den viden og inspiration Børneudvalgets medlemmer fik på Kommunalbestyrelsens seminar d. 17. juni, skal udvalget på mødet drøfte, hvor der ses behov for politikudvikling på ressortområdet de kommende år herunder hvor der er behov for innovation, digitalisering og involvering af borgerne [ fx i opgaveudvalg] med henblik på at bringe overvejelserne videre til seminaret i Kommunalbestyrelsen d. 26. august. Mål- og økonomiafsnit Gentofte-Plan er opdelt i en række målområder, jf. bilag 2. I Gentofte-Plan indgår visionen samt en beskrivelse af baggrund og perspektiver for hvert målområde. Frem til Gentofte-Plan 2018 har beskrivelserne også indeholdt et antal specifikke mål. Fra i år er disse mål i stedet indarbejdet i teksten, så teksten i sig selv er målsættende. Til sidst i mål- og økonomiafsnittet vil der ved første behandlingen af Budget 2019 primo september indgå en række tabeller om økonomi og nøgletal. Disse er ikke indarbejdet på nuværende tidspunkt, da der stadig arbejdes med budgetforudsætningerne. Side 4

Administrationens forslag til tekstdelen af mål- og økonomiafsnit på udvalgets ressortområde, jf. bilag 3, forelægges til drøftelse. BSKUF indstiller Til Børneudvalget: 1. At det med afsæt i inspiration fra Kommunalbestyrelsens seminar d. 17. juni drøftes, hvor udvalget ser behov for politikudvikling på sit ressortområde de kommende år herunder hvor der er behov for innovation, digitalisering og involvering af borgerne med henblik på at bringe overvejelserne videre til Kommunalbestyrelsens seminar d. 26. august. 2. At drøfte forslag til mål og økonomiafsnit i Gentofte-Plan 2019. 1. 1: Tidsplan for udarbejdelse af Gentofte-Plan 2019 (2357746 - EMN-2018-02781) 2. 2: Mål- og bevillingsstyring (2357748 - EMN-2018-02781) 3. Børn og Skole Mål og økonomi 2019 (2410640 - EMN-2018-02781) 3 (Åben) Præsentation af dagtilbudsreformen Sags ID: EMN-2018-02623 Folketinget vedtog 24. maj 2018 en ny dagtilbudslov, der trådte i kraft den 1. juli 2018. Enkelte dele træder dog først i kraft den 1. januar 2019. Hovedformålet med den nye lov er at styrke kvaliteten på dagtilbudsområdet og øge fleksibiliteten og valgfriheden for forældrene. Den nye lov medfører foruden en ny og styrket pædagogisk læreplan flere ændringer på området. Med dette punkt gives et overblik over de mest centrale ændringer. en for ændringen af loven er en politisk aftale mellem Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre som blev indgået i juni 2017. Aftalen - Stærke dagtilbud - alle skal med i fællesskabet - danner grundlag for et kvalitetsløft på dagtilbudsområdet. Indholdet i dagtilbudsloven er præsenteret under de to overskrifter: Styrket kvalitet i dagtilbud Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier Hovedpunkter i den nye dagtilbudslov er: Bedre sammenhæng i kommunernes indsats for de 0-6 årige En styrket pædagogisk læreplan Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser Bedre kvalitet i private pasningsordninger Side 5

Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider Ret til deltidsplads til forældre på barsels- eller forældreorlov En styrket mulighed for forældre til at ønske og få et konkret dagtilbud Bedre vilkår for private leverandører Mere fleksibilitet i ordningen vedrørende pasning af egne børn De enkelte punkter er udfoldet i bilag 1, med fokus på hvad ændringerne indebærer, hvordan de håndteres, og om der er behov for politisk behandling. Styrket kvalitet Det centrale omdrejningspunkt i forhold til en styrket kvalitet i dagtilbud er en ny og styrket pædagogisk læreplan, som hvert enkelt dagtilbud skal udarbejde for deres respektive børnegrupper i alderen 0-2 år og børnegruppen over 3 år. Den styrkede læreplan skal med udgangspunkt i seks nye læreplanstemaer og et fælles pædagogisk grundlag, der gælder for alle dagtilbud i Danmark sikre udvikling af et pædagogisk læringsmiljø hele dagen, der giver børn mulighed for at trives og lære. Læreplanen skal også styrke den systematiske tilgang til og evaluering af læringsmiljøet, arbejdet med børn i udsatte positioner, beskrive hvordan man samarbejder med forældre, hvordan man inddrager lokalsamfundet samt hvorledes der læringsmæssigt skabes sammenhæng til 0. klasse. Forældrebestyrelserne skal som hidtil inddrages ifm. arbejdet med udarbejdelse, evalueringen og opfølgningen på læreplanerne, og da læreplanerne fremadrettet udvides, bliver forældrebestyrelsens kompetence også udvidet. Endvidere styrkes forældrebestyrelsernes minimums kompetencer generelt, da de også inddrages i dagtilbuddets arbejde med at skabe gode overgange, og vil skulle fastsætte principper for samarbejdet mellem hjem og dagtilbud. Loven skærper også kravene til kvaliteten i de private pasningsordninger. Disse ordninger skal fremadrettet tilbyde læringsmiljøer, der fremmer børns læring. Kommunen skal føre tilsyn med dette. Øget fleksibilitet og valgfrihed Fleksibilitet og valgfrihed for forældre styrkes ved, at der indføres en ret til at tilkendegive ønske om og komme på venteliste ud fra et anciennitetsprincip til alle dagtilbud i kommunen. Forældrene får endvidere mulighed for at tilkendegive hvilken dagtilbudsenhed man ønsker sit barn optaget i f.eks. hvilken matrikel af en institution eller hvilken dagplejer, man ønske. Ligeledes får forældre på barsels- eller forældreorlov fremadrettet ret til en deltidsplads på 30 timer om ugen mod en reduceret forældrebetaling, og forældre med skæve arbejdstider får ret til deltidsplads kombineret med tilskud til en privat passer i hjemmet et såkaldt kombinationstilbud. Implementeringsproces for ændringer Store dele af lovændringerne trådte i kraft pr. 1. juli 2018, mens enkelte dele træder i kraft pr. 1. januar 2019, jf. bilag 1. Børneudvalget får samtidig med denne orientering en sag til beslutning vedrørende kombinationstilbud. Senere på året vil der blive fremlagt yderligere sager i tilknytning til dagtilbudsreformen BSKUF indstiller Side 6

Til Børneudvalget: At orienteringen om dagtilbudsreformen tages til efterretning 1. 1 Oversigt over lovændringer i dagtilbudsloven (2387737 - EMN-2018-02623) 4 (Åben) Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Sags ID: EMN-2018-02231 Efter lov om retssikkerhed på det sociale område skal Kommunalbestyrelsen fastsætte sagsbehandlingsfrister for ansøgningssager på det sociale område. Fristerne skal offentliggøres. De gældende frister blev fastsat i 2010. Folketinget har i maj 2018 vedtaget et lovforslag, hvorefter fristerne skal offentliggøres på og fremgå tydeligt på kommunens hjemmeside. Fristerne gælder også for afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes for modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse. På baggrund af ændringsloven har Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid, Kommuneservice og Social & Sundhed vurderet, om der er behov for ændringer af de gældende frister. Sagsbehandlingsfristerne forelægges til godkendelse. De gældende frister blev fastsat i 2010 af Børne- og Skoleudvalget, Socialudvalget samt af Økonomiudvalget. Fristerne er offentliggjort på kommunens hjemmeside under de enkelte fagområder. Pligten til at fastsætte sagsbehandlingsfrister gælder som nævnt for ansøgningssager på det sociale område. Reglerne gælder derfor ikke i de tilfælde, hvor det er kommunen - og ikke borgeren der rejser en sag. Reglerne gælder endvidere ikke i de tilfælde, hvor der allerede er fristregler i lovgivningen, hvilket f.eks. gælder for rejsning af sager om førtidspension. Endelig gælder reglerne alene for den sociale lovgivning, og ikke eksempelvis sundhedslovgivningen. Folketinget har i maj 2018 med ikrafttrædelse pr. 1. juli 2018 vedtaget et lovforslag om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Lovforslaget indeholder en ny bestemmelse, hvorefter fristerne skal offentliggøres på og tydeligt fremgå af kommunens hjemmeside. Formålet med fastsættelse af sagsbehandlingsfrister på hjemmesiden er, at borgerne får at vide, hvilket serviceniveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid. Det er forvaltningens vurdering, at fristerne allerede i dag fremgår med tilstrækkelig tydelighed på kommunens hjemmeside. Side 7

Lovforslaget indebærer endvidere, at fristerne også skal gælde for afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. En afgørelse om hjemvisning betyder, at kommunen skal genoptage behandlingen af en sag, borgeren har påklaget til styrelsen, og afgøre den på ny. Fristerne skal fastsættes, så forvaltningen har realistiske muligheder for at overholde dem. I vejledningen til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fremgår det af punkt 41, at fristerne bør være realistiske, så de for eksempel svarer til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90 procent af sagstypen. På baggrund af lovforslaget har Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid, Kommuneservice og Social & Sundhed vurderet, om der har været behov for at ændre frister, fordi de fastsatte frister ikke har vist sig realistiske. Forvaltningen har endvidere vurderet, om der er behov for at fastsætte nye frister, herunder for lovregler der er trådt i kraft efter 2010, og om der er behov for at slette frister, f.eks. hvor administrationen af en lovbestemmelse er overgået til Udbetaling Danmark. Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid, Kommuneservice og Social & Sundhed foreslår, at der fastsættes de i de vedlagte bilag oplistede frister for behandling af ansøgningssager. Eventuelle bemærkninger fra Handicaprådet og Seniorrådet vil foreligge til møderne i Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og være vedlagt dagsordenen til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Børn og Skole, Kultur Unge og Fritid, Kommuneservice og Social & Sundhed indstiller Til Børneudvalget, Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. At ovennævnte sagsbehandlingsfrister godkendes, 2. At fristerne efter lov om social service også gælder for hjemviste sager. Udvalg: Ældre-,Social- og Sundhedsudvalget Dato: 16-08-2018 Pkt. 1-2: Anbefales til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Dato: 23-08-2018 1. Frister for behandling af ansøgningssager m.v. på det sociale område (2311190 - EMN- 2018-02231) 2. Oversigt over gældende og indstillede sagsbehandingsfrister på det sociale område i Gentofte Kommune (2371273 - EMN-2018-02231) 5 (Åben) Kvartalsrapportering Børneudvalget 2. kvartal Side 8

Sags ID: EMN-2018-02686 Børneudvalget gives en Kvartalsrapportering (bilag 1) for Børneområdet 2. kvartal 2018 I afrapporteringen af 2. kvartal 2018 er der fokus på: Dagtilbud På baggrund af det faldende børnetal blev der tidligere i 2018 åbnet for fem daginstitutioner for børn fra andre kommuner. Pr. 1 juli 2018 havde åbningen resulteret i, at fire børn fra andre kommuner havde indmeldt sig i en daginstitution i Gentofte Kommune. Børn og Familie I Børn og Familie fortsætter indsatsen for at genoprette de gamle sager og implementere nye arbejdsgange i de nye sager. På Børnehandicapområdet er der allerede et år - før Udviklingsplanens afslutning - fuld lovmedholdelighed på alle parametre. På området for udsatte børn og unge er der fuld lovmedholdelighed i forhold til behandling af underretninger og tilbagemelding til underretter. Andelen af sager med børnefaglige undersøgelser er i en positiv udvikling, dog er der fortsat behov for at optimere i forhold til overholdelse af firemåneders-fristen i forhold til de børnefaglige undersøgelser. Børns Sundhed og Forebyggelse Den nye dataopgørelse af PPR-indstillinger viser, at antallet af indstillinger og fordelingen af indstillinger mellem skole og dagtilbud samlet set er på niveau i 2016, 2017 og 1. halvår 2018. I 1. halvår 2018 ses en stigning i antallet af indstillinger vedrørende børn i aldersgruppen 0-2 år sammenlignet med tidligere år. BSKUF indstiller Til Børneudvalget: At Kvartalsrapporteringen for 2. kvartal 2018 tages til efterretning. 1. 1 Kvartalsrapport Børneudvalget 2. kvartal 2018.docx (2418918 - EMN-2018-02686) 2. 2- Budgetændringer Børneudvalget 2. kvartal 2018 (2412965 - EMN-2018-02686) 6 (Åben) Tilladelse til fælles kommunal social vagtordning Side 9

Sags ID: EMN-2018-02947 Gentofte Kommune har efter ansøgning til Børne- og Socialministeriet sammen med Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner den 28. maj 2018 fået tilladelse til en fælles kommunal social vagtordning, herunder myndighedsudøvelse, uden for almindelig arbejdstid, i weekender og på helligdage jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 9 d. Tilladelsen er givet for en 3-årig periode gældende fra den 28. maj 2018 med mulighed for forlængelse. Det er et fælles ønske i kommunerne, at de enkelte kommuners vagtordninger fremover skal samarbejde i den fælles vagtordning for at effektivisere medarbejderressourcerne og opnå et fagligt løft og en øget vidensdeling kommunerne imellem. Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid indstiller til Børneudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at godkende tilladelsen til at overlade den enkelte kommunes forpligtelse til at yde hjælp efter kapitel 11 i Lov om social service til de andre kommuner i samarbejdet som led i en fælles social vagtordning. Gentofte Kommune fremsendte den 8. marts 2018 sammen med Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk og Rudersdal kommuner ansøgning til Børne- og Socialministeriet om tilladelse til et kommunalt samarbejde om fælles social vagtordning, herunder myndighedsudøvelse, vedrørende børn og unge, jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 9 d. Gentofte Kommune indgår i det tværkommunale samarbejde 4K sammen med Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner. Derudover har Gladsaxe Kommune et eksisterende samarbejde med Herlev Kommune, hvorfor de fem kommuner er gået sammen om ansøgningen om den nye vagtordning. Kommunerne har i øjeblikket hver deres vagtordning, som sikrer, at der handles på underretninger inden for 24 timer, som loven foreskriver. Det er et fælles ønske i kommunerne, at de enkelte kommuners vagtordninger fremover skal samarbejde i en fælles vagtordning. Herved vil kommunerne kunne effektivisere medarbejderressourcerne og opnå et fagligt løft og en øget vidensdeling mellem kommunerne. Den 28. maj 2018 imødekom Børne- og Socialministeriet kommunernes ansøgning og gav tilladelse til at overlade den enkelte kommunes forpligtelse til at yde hjælp efter kapitel 11 i Lov om social service til de andre kommuner i samarbejdet som led i en fælles social vagtordning. Tilladelsen er givet for en 3-årig periode gældende fra den 28. maj 2018 med mulighed for forlængelse. Ansøgning og tilladelse er vedlagt som bilag. Tilladelsen indebærer, at vagterne i vagtordningen får adgang til de andre kommuners underretningspostkasser og vagttelefoner uden for almindelig arbejdstid, i weekender og på helligdage. Derudover indebærer tilladelsen, at vagterne på vegne af de andre kommuner, med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge (hvis vedkommende er fyldt 15 år), kan træffe afgørelser om foranstaltninger efter Lov om social service kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge, som af hensyn til barnet eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan vente. Det er fortsat kommunalbestyrelsen i borgerens opholdskommune, der er politisk ansvarlig for vagternes afgørelser, ligesom en borgers eventuel klage over en afgørelse truffet af en af de andre kommuner inden for samarbejdet, skal behandles af borgerens opholdskommune, jf. reglerne om klage i 66 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Side 10

Den fælles kommunale sociale vagtordning evalueres løbende i styregruppen for det specialiserede børneområde. Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid indstiller Til Børneudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: At samarbejdet om en fælles kommunal social vagtordning, herunder myndighedsudøvelse, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 9 d i samarbejde med Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner efter tilladelse fra Børne- og Socialministeriet godkendes. 1. Ansøgning om tilladelse til en fælles kommunal social døgnvagt og herunder samarbejde om myndighedsudøvelsen i Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal, Gladsaxe og Herlev jf. retssikkerhedsloven $ 9 (2364060 - EMN-2018-02947) 2. Tilladelse efter 9 d i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-råde kommunalt samarbejde om fælles social vagtordning vedrørende børn og unge (2364061 - EMN-2018-02947) 7 (Åben) Kombinationstilbud Sags ID: EMN-2018-02626 Den nye dagtilbudslov medfører, at alle kommuner fra den 1. juli 2018 skal tilbyde et såkaldt kombinationstilbud til forældre med et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid. Børneudvalget skal tage stilling til rammer, vilkår og finansiering af kombinationstilbuddet i Gentofte Kommune. Det følger af dagtilbudslovens 85a, at kommunerne er forpligtet til at tilbyde kombinationstilbud til familiemed et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddenes åbningstid. Et kombinationstilbud består af en deltidsplads i et dagtilbud i kombination med et kommunalt tilskud til at ansætte en fleksibel børnepasser udenfor dagtilbuddets åbningstid, eksempelvis om natten, aftenen eller i weekenden, mens forældrene er på arbejde. Det er også muligt at købe en plads i en eksisterende privat pasningsordning. Den fleksible børnepasser skal ansættes med et timetal på mindst 10 timer pr. uge, og samlet kan et antallet af timer i et kombinationstilbud ikke overstige antallet af timer i et sædvanligt dagtilbud. I Side 11

Gentofte Kommune har daginstitutioner i gennemsnit åbent 50 timer om ugen, mens en dagpleje har åbent i 48 timer pr. uge. Pasningsbehovet i hjemmet og det tidsmæssige omfang af dagtilbudspladsen skal opgøres over en periode på mindst fire uger. Kommunerne skal, jf. lovgivningen, fastsætte egne retningslinjer for administration af kombinationstilbud. Retningslinjerne skal indeholde: Beskrivelse af, hvordan forældrene skal dokumentere et arbejdsbetinget pasningsbehov uden for normal åbningstid Beskrivelse af, hvordan kommunen ud fra den enkelte families dokumenterede behov fastlægger, hvor mange timer henholdsvis deltidsplads i dagtilbud og fleksible pasning udgør. Det følger videre af lovgivningen, at: Kommunalbestyrelsen skal godkende aftaler om kombinationstilbud og tilrettelægge tilbuddet ud fra familiens dokumenterede pasningsbehov Aftalen skal afspejle den enkelte families behov At et kombinationstilbuddet samlet set ikke kan overstige, hvad der svarer til en fuldtidsplads i dagtilbud At kommunen skal føre tilsyn med den fleksible pasningsdel tilsvarende den nuværende tilsynsforpligtelse med private fuldtids-børnepassere At kombinationstilbud skal tilbydes i alle dagtilbud Forældrebetalt takst og tilskud til fleksibel pasning: Kommunalbestyrelsen skal vedtage den takst, som forældrene skal betale for at barnet benytter dagtilbuddet, samt det tilskud familien kan modtage til at ansætte en fleksibel børnepasser. KL har indskærpet, at både takst og tilskud i forbindelse med et kombinationstilbud skal være gradueret i forhold til timetal. Tilskud til fleksibel pasning Med udgangspunkt i de gældende regler og takster for tilskud til privat fuldtidsbørnepasning (jf. dagtilbudslovens 80-84) foreslås følgende tilskud til ansættelse af fleksibel børnepasser: Månedligt grundtilskud for 10 timers fleksibel pasning om ugen til børn i vuggestuealderen:1858 kr. Tilskud pr. ekstra time: 186 kr. Månedligt grundtilskud for 10 timers fleksibel pasning om ugen til børn i børnehavealderen:977 kr. Tilskud pr. ekstra time: 98 kr. Takst for dagtilbud: I Gentofte Kommune er taksten på en ordinær plads i et dagtilbud i dag 3.054 kr. pr. måned for et barn i vuggestue og 1.707 kr. for et barn i børnehave. Da 2/3 af et dagtilbuds ressourcer typisk bruges i tidsrummet fra kl. 9-14, svarende til 25 timer om ugen, og der allerede i dag opkræves fuld takst, når et dagtilbud har åbent 40 timer om ugen, foreslås det, at der fastsættes en minimumstakst ved 25 timer/uge, mens taksten i intervallet 26 til 39 timer justeres op til fuld betaling på timebasis. Side 12

Nedenstående figur og tabeller illustrerer, hvordan forældrebetalingstaksten fordeler sig efter denne model: Figur 1 Fordeling af forældrebetalingstakst Tabel 1 Prisoversigt for minimums- og maksimumstakst ved kombinationstilbud 25 timer/pr uge. Minimumstakst 40 timer/pr uge. Maksimal takst Vuggestue 2036 kr. 3054 kr. Børnehave 1138 kr. 1707 kr. Tabel 2 Månedlig takst for en times pasning pr uge i hhv. vuggestue og børnehave for intervallet 26-39 timer/uge Intervallet 26-39 timer/uge Vuggestue Børnehave Pr. time 67,90 kr. 37,90 kr. Taksterne er ekskl. betaling for frokost. Er barnet typisk i dagtilbuddet ved frokosttid, betales yderligere 792 kr./måned for mad uafhængigt af antallet af timer, barnet går i dagtilbud. For dagplejen foreslås det, at taksten udregnes på timebasis som 1/48 af den fulde takst på 4044 kr./måned. Denne takst er inklusiv frokost, og der kan ikke søges om fritagelse for frokost i dagplejen. Børne- og Socialministeriet forventes på et senere tidspunkt at udmelde mere præcise rammer for kommunernes administrationen af kombinationstilbud, hvilket kan betyde, at det bliver nødvendigt at justere de rammer, der foreslås med dette punkt. På baggrund af ovenstående forslag er der udarbejdet et forslag til retningslinjer, jf. bilag 1. Side 13

Ressourcetildeling til institutionerne Dagtilbud forventer som udgangspunkt at ingen eller kun få familier vil gøre brug af ordningen, og foreslår derfor at der i udgangspunktet ikke ændres på ressourcetildelingen til institutioner med børn, der anvender et kombinationstilbud. Hvis der mod forventning bliver en større søgning til kombinationstilbud, vil Dagtilbud overveje situationen på ny og forelægge spørgsmålet om ressourcetildeling for Børneudvalget. Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid indstiller: Til Børneudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. At taksten for kombinationstilbud og tilskuddet til fleksibel børnepasning godkendes. 2. At retningslinjerne for kombinationstilbud godkendes. 3. At forvaltningen bemyndiges til at foretage de nødvendige ændringer i retningslinjerne, når Børne- og Socialministeriets rammer for kommunernes administration af kombinationstilbud udmeldes. 4. At institutioner, der har børn i kombinationstilbud modtager fuld betaling for disse børn. Hvis der ved udgangen af 2018 er flere end 10 børn i kombinationstilbud forelægges sagen til fornyet behandling. 1. Retningslinjer for kombinationstilbud. Borger (2350672 - EMN-2018-02626) 8 (Åben) Meddelelser fra formanden/forvaltningen og spørgsmål fra medlemmerne Sags ID: EMN-2018-00629 Udvalget orienteres om relevant information, kommende møder og arrangementer relateret til børneområdet. Optagelse af borgere fra andre kommuner i Gentofte Kommunes dagtilbud I december 2017 blev Børne-og Skoleudvalget, jf. pkt. 2, orienteret om, at der på baggrund af det faldende børnetal på dagtilbudsområdet, på visse institutioner med særlig lav belægning ville blive åbnet for borgere fra andre kommuner. Side 14

en var, at alle børn efter lovgivningen som udgangspunkt har ret til at blive optaget i et dagtilbud i en anden kommune end der hvor man bor, medmindre kommunalbestyrelsen beslutter at lukke for optagelse af børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige hensyn til børn fra kommunen. I december 2017 blev det vurderet, at antallet af ledige pladser på dagtilbudsområdet var så højt, at der ikke længere var grundlag for at lukke for udenbys børn på alle kommunens institutioner. Af punktet fremgik det, at Dagtilbud vurderede at der burde åbnes for større institutioner institutioner med over 70 enheder - når antallet af ledige pladser var over 25%, mens andelen af ledige pladser for mindre institutioner blev sat ved 15 % ledige pladser. I februar 2018 blev der åbnet op for fire daginstitutioner, og der er efterfølgende i maj 2018 blev åbnet op for yderligere en institution. Dagtilbud vurderer nu, at hensynet til opfyldelse af pasningsgaranti, sikring af søskendefordelen samt tilstrækkelig buffer til interne flytninger for egne borgere, fortsat kan varetages uden problemer, uanset om der åbnes for såvel store som små institutioner, der på et given tidspunkt har eller inden for en kort periode vil få mere end 15 % ledig kapacitet. En sådan ændring af praksis vil i august 2018 føre til, at der kan åbnes for yderligere tre institutioner, således at i alt otte ud af 48 institutioner vil være åbne for udenbys børn. Den hidtidige åbning af fire-fem institutioner har foreløbig kun ført til, at der er optaget fire børn fra andre kommuner (alle fra Københavns Kommune), og det vurderes fortsat, at åbninger af institutioner samlet set ikke vil føre til et særligt stort antal børn fra andre kommuner. Dog vil selv få ekstra børn være en god hjælp for de institutioner, der er særligt hårdt ramt af det faldende børnetal. Et højere børnetal i kraft af indskrevne udenbysbørn vil forbedre økonomi og kvalitet i de pågældende daginstitutioner. Dagtilbud vil fortsat vurdere spørgsmålet om fortsat åbning for udenbys borgere på de enkelte institutioner hver tredje måned. BSKUF indstiller Til Børneudvalget: At orienteringerne tages til efterretning. Side 15