Handleplan for Den Gode Modtagelse og Bostøtten Baggrunden for handleplanen Hjørring Kommune oplevede i årene 2014 og 2015 en markant stigning i antallet af borgere, der modtager bostøtte efter Servicelovens (SEL) 85. I 2016 blev det derfor besluttet at lave en omlægning af bostøtteområdet, med afsæt i indførelsen af en ny tankegang for arbejdet med borgerne. Den grundlæggende idé bag er, at medarbejderne sætter fokus på det som borgeren konkret kommer og beder om hjælp til, og i mindre grad anlægger en bredere vurdering af borgerens behov for støtte. Dette har været et stort paradigmeskift og en helt ny måde for medarbejderne at arbejde på, hvorfor det er en proces, der stadig er i gang. Samtidigt blev der lavet en fysisk omlægning af bostøtteområdet, med etableringen af Den Gode Modtagelse (DGM). DGM startede 1. maj 2017 og er et uvisiteret tilbud til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, som er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller mere vedvarende sociale problemer. Formålet med DGM er at bevæge sig fra individuel socialpædagogisk støtte i eget hjem, i retning af en integreret målrettet rehabiliteringsindsats, indeholdende individuel- og gruppebaseret støtte, der understøtter inklusion, aktivt medborgerskab og styrker borgerne i at være aktive aktører i eget liv. DGM er dermed et led i Hjørring Kommunes strategi Hjælp til selvhjælp, hvor livskvalitet hænger sammen med muligheden for i videst muligt omfang at mestre eget liv. Samtidig skal DGM være en målrettet indsats, som driftsøkonomisk er mere rationelt. Målsætningen for DGM DGM arbejder ud fra en 50-40-10 -målsætning, hvor 50% af de borgere, der søger socialpædagogisk støtte, ved hjælp af råd og vejledning i DGM, skal kunne klare sig uden yderligere støtte. 40% skal kunne klare sig med en individuel tidsbegrænset indsats og/eller et målrettet gruppeforløb i DGM efter SEL 82a og b. 10% skal henvises til videre udredning i Myndighed med henblik på visitering til bostøtte efter SEL 85. Medio 2018 er der, på baggrund af en beslutning i chefgruppen i SÆH, lavet en midlertidig evalueringsrapport 1 af DGM. Heraf fremgår, at der forekommer en stor forskel i fordelingen af borgerne i forhold til 50-40-10 -målsætningen, afhængigt af om borgerne tidligere har modtaget bostøtte, inden henvendelse til DGM, eller om det er nye borgere uden tidligere bevilget bostøtte. Borgere der tidligere har modtaget bostøtte, har en lang højere henvisningstendens til Myndighed end borgere, der ikke tidligere har modtaget bostøtte. Det er relevant at være opmærksom på, at der er en væsentlig forskel imellem disse to borgergrupper. Der er mange faktorer i spil, som kan være årsag til, at borgere, der tidligere har modtaget bostøtte, igen får en bostøttebevilling. Selvom det også er et mål at få flere borgere fra denne målgruppe hjulpet og afsluttet i DGM, er det ikke realistisk at denne målgruppe kan leve op til 50-40-10 - målsætningen. Nedenstående diagram illustrerer derfor borgerflowet for alle nye henvendelser i 2018. Cirkeldiagrammet viser de reelle tal, mens teksten nedenfor beskriver målsætningen for DGM. 1 Der er planlagt en endelig evaluering primo 2019 1
Nye henvendelser i DGM 2018 opdateret august 2018 38; 27% 36; 26% 67; 47% 50 % modtager råd og vejledning og kan klare sig uden yderligere støtte 40 % deltager i en tidsbegrænset indsats og/eller et målrettet gruppenforløb i DGM 10 % henvises til videre udredning i Myndighed medhenblik på visitering til bostøtte Diagram 1: Nye henvendelser i DGM, 2018 Som det fremgår af cirkeldiagrammet, har der været 141 nye henvendelser i DGM i 2018, til og med august. Af disse er 26% afsluttet efter råd og vejledning, 47% er afsluttet efter indsatser i DGM og 27% er henvist til Myndighed med henblik på visitation til bostøtte. DGM er dermed i dag langt i forhold til at nå målsætningen, men endnu ikke helt i mål. Handleplanens fokusområder Bostøtteområdet har siden opstart af DGM haft nogle budgetmæssige udfordringer, som hænger sammen med, at der har været, og fortsat er, for mange borgere, der bevilges bostøtte. Handleplanen indeholder derfor følgende tiltag, som har til formål at skabe en økonomisk balance på området såvel som sikre, at flere borgere hjælpes og afsluttes efter et forløb i DGM, hvormed antallet af bostøttebevillinger vil falde. 1) Tiltag, der skal skabe en økonomisk balance på området a. Reducering eller afslutning af borgere i bostøtteforløb b. Ændring af den nuværende pakkestruktur c. Reducering i serviceniveau d. Styrkelse af visitationsbudgettet 2) Tiltag, der skal styrke arbejdet i DGM, således at flere borgere hjælpes og afsluttes efter forløb i DGM a. Opdatering af kvalitetsstandarder b. Konkretisering af målgruppen for DGM c. Indsatser i DGM før bevilling af bostøtte d. Opkvalificering af indsatser i DGM e. Sikring af målopfyldelse f. Efteruddannelse og systematik i arbejdsmetoder g. Fokus på det fremtidige samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere 2
1. Tiltag, der skal skabe økonomisk balance I 2016 havde bostøtteområdet et budget på 26,5 mio. kr. Forvaltningen vurderede, at med etableringen af DGM, ville budgettet kunne reduceres med 2 mio. kr. i 2017 og 4 mio. kr. årligt i perioden 2018-2020. Derudover blev der i budgettet for bostøtte efter SEL 85, flyttet midler over til DGM, ud fra en forventet reducering i antallet af bostøttetimer, da en andel af de borgere, som modtager bostøtte i stedet skulle overgå til DGM. Ses der på antallet af borgere, der modtager bostøtte, har der siden opstart af DGM i maj 2017 og frem til juli 2018, gennemsnitligt været 672 borgere på månedsbasis. Antallet har overordnet set været svagt faldende. Som det ses af nedenstående diagram, har antallet af visiterede bostøttetimer ligeledes været faldende. Diagram 2: Udvikling i 85 bostøttetimer På trods af dette fald, har der været en markant budgetubalance med et forventet merforbrug på 4,5 mio. kr. i 2018 samlet på bostøtteområdet, hvilket skal ses i sammenhæng med de årlige besparelser på området. Der foretages tæt økonomiopfølgning på bostøtteområdet, og heraf fremgår det, at bostøttetimerne ikke er reduceret som forventet i omfang. Siden opstart af DGM har der derfor været en ubalance i budgettet, da bostøtten har skulle levere bostøttetimer, der ikke har været budget til. Der lægges op til, at Byrådet, som et led i budgetforhandlingerne for budget 2019-2022, den 10. oktober skal godkende, at der foretages en revidering af den nuværende pakkestruktur, samt en reduktion i pakkestørrelserne. Hvis dette godkendes vil der i 2019 blive lavet følgende ændringer på området, med henblik på at skabe en økonomisk balance. Et enkelt tiltag er allerede startet op i 2018. a. Reducering eller afslutning af borgere i bostøtteforløb Som led i at skabe balance i økonomien for området i 2018, har alle bostøttemedarbejdere fået til opgave at finde 2 borgere, som de vurderer, kan nedsættes i bostøttepakke eller helt afsluttes. Denne del af budgetbesparelserne pågår allerede og indgår derfor ikke i budgettet for 2019-2022. Med Styrket 3
borgerkontakt er gevinsten ved denne øvelse imidlertid ikke så stor, som da man tidligere lavede den for et par år siden. Dette skyldes, at Myndighed nu laver tættere opfølgning på borgerne, og der bør dermed ikke være så mange borgere, som ikke er visiteret med den rette hjælp. b. Ændring af den nuværende pakkestruktur I 2019 laves en ændring af den nuværende pakkestruktur. På udsatteområdet fastholdes den nuværende opbygning og dermed en fastholdelse af pakke 1, da der her ikke kan henvises til DGM, fordi de ikke modtager borgere med aktivt misbrug som hovedproblematik. For det resterende bostøtteområde fjernes den eksisterende pakke 1, svarende til 0,5-1,5 timer/uge, og vil fremadrettet udgøres af forebyggende indsatser i DGM efter Servicelovens 82 a og b. Der skal i denne forbindelse laves en revisitering af alle borgere, som aktuelt modtager pakke 1 med henblik på at afslutte bostøtten og henvise til DGM. Det vurderes, at et antal af de borgere, der aktuelt modtager pakke 1, ikke vil kunne profitere af et forløb i DGM og vil derfor også fremadrettet have behov for bostøtte. Disse borgere vil fremover skulle modtage bostøtte svarende til en ny pakke 1, dvs. 0,75-1,75 timer/uge. c. Reducering i serviceniveau De øvrige pakker 2-6 (de nye 1-5) vil i 2019 blive reduceret med 45 minutter. En sådan ændring af serviceniveauet betyder, at der skal laves en individuel revisitering af hver borger og sendes en ny afgørelse på borgerens bostøttebevilling. Revisiteringsopgaven er omfattende, og Myndighed får en stor opgave i forhold til at sikre, at samtlige borgere, som modtager bostøtte, bliver vurderet individuelt i forhold til det nye serviceniveau. Der vil være opmærksomhed på, at borgere, som er blevet revisiteret i 2018 (udpeget af bostøttemedarbejderne til at kunne reduceres eller afsluttes i 2018), ikke reduceres yderligere i støtte i 2019, udover reduceringen af serviceniveauet på de 45 minutter. Det forventes, at dette arbejde løber over hele 2019. d. Styrkelse af visitationsbudgettet Som det fremgår af budgettet for 2019-2022 vil en reduktion i serviceniveauet og en ændring af pakkestrukturen give en besparelse på området (se nedenstående tabel). Ud af denne besparelse bliver 2,7 mio. kr. forlods reserveret til at styrke visitationsopgaven. Tabel 1: Oversigt over besparelser og driftsudvidelse 2019-2022 De tilførte midler skal således være medvirkende til at skabe en balance i budgettet og det forventes dermed, at budgettet for bostøtteområdet holdes i 2019. 4
2. Tiltag, der skal styrke arbejdet i DGM Evalueringen af DGM viser, at medarbejderne i DGM brænder for deres arbejde, at borgerne er glade for at deltage i de målrettede gruppeforløb, og at atmosfæren i DGM både er rar og imødekommende. I rapporten er der samtidigt fremhævet en række forhold, som der sammen med nogle rammemæssige afgrænsninger, med fordel kan arbejdes på fremadrettet, med henblik på at sikre færre bostøttebevillinger samt komme endnu tættere på 50-40-10 -målsætningen. a. Opdatering af kvalitetsstandarder Der vil ultimo 2018 komme nye kvalitetsstandarder for hhv. bostøtte og for DGM (Tidlig forebyggende indsats), som beskriver ændringerne i pakkestrukturen og serviceniveauet. Kvalitetsstandarderne vil indeholde en konkretisering af de forskellige indsatsers formål og mål samt en beskrivelse af de forskellige pakker og det dertilhørende serviceniveau. Derudover tydeliggøres det, hvordan indsatsen i DGM grænser op til serviceniveauet i bostøtten. Herved vil der kunne foretages en mere præcis afklaring af borgernes behov, hvormed det sikres, at der arbejdes ud fra Mindsteindgrebsprincippet 2, såvel som LEON-princippet 3. En mere konkret beskrivelse af de to områder og deres serviceområder, vil ligeledes være medvirkende til at skabe en fælles ramme for arbejdet i bostøtten og i DGM, Myndighed og Udførere imellem. Kvalitetstandarderne forventes godkendt på byrådsmødet den 31. oktober 2018. b. Konkretisering af målgruppen for DGM Som det fremgår, er der stadig en stor andel af borgere, der ender med en bostøttebevilling. Evalueringen peger på, at det blandt andet skyldes en forvirring om, hvad DGM egentlig kan tilbyde borgerne. Dette understøttes af både medarbejdere fra Myndighed, og medarbejdere i DGM, som giver udtryk for en stor usikkerhed om, hvilke borgere DGM skal, og er i stand til, at rumme. Medarbejderne fortæller, at mange borgere ender med en bostøttebevilling, blandt andet på denne baggrund. Et vigtigt punkt i det fremadrettede arbejde med DGM bliver derfor at konkretisere målgruppen, således det er tydeligt for alle parter, hvilke borgere der skal tilbydes en indsats i DGM og samtidig sikre, at der er matchende tilbud til borgerne. Arbejdet hermed er allerede opstartet i forbindelse med revideringen af kvalitetsstandarderne. c. Indsatser i DGM før bevilling af bostøtte Som et led i ændringen af pakkestrukturen vil alle borgere, som fremadrettet henvender sig med behov for socialpædagogisk støtte, blive henvist til DGM til en afklarende råd- og vejledningssamtale. Herefter vurderes det om borgeren kan hjælpes i DGM, eller om det undtagelsesvist er nødvendigt med en henvisning til Myndighed, med henblik på visitering til bostøtte. En del borgere har indtil nu takket nej til tilbud om indsatser i DGM og er blevet visiteret til bostøtte uden forløb i DGM. Med ændringen af pakkestrukturen vil borgerne således blive tilbudt afklaring, optræning og støtte i DGM, med det formål at gøre dem så selvhjulpne som muligt, så behovet for bostøtte reduceres. Fremover vil en borger, som er vurderet i målgruppen for DGM, og som takker nej til tilbuddet, ikke kunne blive visiteret til bostøtte. Dette er en tilgang, som understøtter kommunens strategi om Hjælp til selvhjælp og ligner tilgangen på 2 Mindsteindgrebsprincippet er et generelt princip, der betyder, at man altid skal gribe til det mindst indgribende middel. 3 LEON-princippet står for laveste-effektive-omkostnings-niveau. Udgangspunktet er, at borgerne får den støtte og hjælp som de lige præcis har behov for, hverken mere eller mindre. 5
hjemmeplejeområdet, hvor man som borger også først bliver tilbudt et rehabiliteringsforløb, før en mulig bevilling af hjemmepleje. d. Opkvalificering af indsatserne i DGM Ændringen af pakkestrukturen vil som udgangspunkt ikke ændre ved indsatserne i DGM, men der vil i 2019 blive set på, om de nuværende indsatser skal reguleres, således at de dækker behovet for de tidligere pakke 1 borgere. Derudover vil der forsat løbende, internt i DGM, arbejdes med at opkvalificere og tilpasse de forskellige indsatser på såvel gruppe- som individuelt niveau. Et tiltag, som allerede er sat i værk i henhold til at justere på indsatserne i DGM, vedrører de situationer, hvor en borger ikke føler sig i stand til at møde op til det første møde i DGM, fx på grund af usikkerhed og angstproblematikker. DGM vil fremover i disse helt særlige tilfælde kunne tilbyde at foretage det første afklarende møde i borgers eget hjem med henblik på at støtte borgerne i fremover at kunne møde op i DGM s lokaler på Åstrupvej. e. Sikring af målopfyldelse Undervejs i arbejdet med evalueringen af DGM samt udarbejdelsen af de nye kvalitetsstandarder, er det blevet tydeligt, at der skal arbejdes med at sikre opfyldelse af 50-40-10 -målsætningen. Når 90% af borgerne skal afsluttes efter indsatser i DGM, og kun 10% skal henvises til bostøtte, skal der være fokus på kvaliteten af indsatserne i DGM. I DGM arbejdes med SMART-mål ligesom i bostøtten, og det er ligeledes vigtigt, at der fokuseres på, at borgerens SMART-mål opfyldes, således at borgerne føler sig hjulpet efter et forløb i DGM. Derudover skal der arbejdes med at få sluset borgerne ud til øvrige tilbud (uvisiterede og frivillige) i kommunen, så som idrætsklubber, foreninger, væresteder m.v. efter afslutning i DGM. f. Efteruddannelse og systematik i arbejdsmetoder Der vil blive arbejdet med muligheden for efteruddannelse af medarbejderne på hele bostøtteområdet, men henblik på at give dem nogle arbejdsmetoder til blandt andet afholdelse af individuelle- og gruppeforløb. Hermed sikres en ensartethed i medarbejdernes kompetencer samt en metodisk tilgang til arbejdet, hvilke er elementer som evalueringsrapporten har fremhævet som relevante at arbejde videre med i DGM. g. Fremtidige samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere Med de nye kvalitetsstandarder skal det som nævnt tydeliggøres, hvilken målgruppe og hvilke indsatser DGM rummer, samt hvordan dette adskiller sig fra bostøtte efter SEL 85. Denne viden skal sikres udbredt både blandt interne, men også eksterne samarbejdspartnere, som fx Jobcenter og praktiserende læger m.v. 6